Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 11, 1901)
Prius Ltfo af Dannmrk og hang giamtid. Histousk Roman m Bernhard Severin Jngemann. CFonsaH »To Heste!« — raubte Marsten med fm gamle Felt hctvewst og følte sig attet i fuld Kraft. Mean man ilede med at opfylde hans Befaling, fortalte Arm-, at to jormummebe Herrn, tlædte som Jcegere, vare redne hort, need Kongen mellem sig paa en tredie Heit, og han troede bist sat kunne opspore dem, hvis han straks tom of Sied. J satt Øjeblitte sad baade Atvid og den gamle Matsi til Dest. Svend Trost kastede en Kappe om den gamlse Felt hetres Skuldre og satte sin Springfvrshue paa hans graa Her-ed- »Lytte paa Rejfen!« — raabte han. —- ,,Jseg spr ger for Junkeren — for bang Sknld vil jeg ønste jer en god Jagt.« Svend Trost iLede jilbage til den endnu hold bedøvsede Prins Otto, medens Marsten og Arvid Strum lænding foke ud af Bven ad Vejen til AalhochI, hvor den snilde Soenstet hele Viejen kunde paavege Spore-ne af fte beste Femte Kapitel. Slottet «."lo.ll)oln:. der nuocrrende Krisiiangboln:, lag tre Mil fr: Sankt-hing lige oder for Hinsier i en kejtig Halbkredci af Von-Mode og bølgende Oder-emaar rned en herlizr Udsigt oder Nysied Bugt o-; en lille Indien book ved Sloitet i Fraftand stmteg at tnejfe paa en L. Det Nr en befæftet Borg med fvcere Ringmure on dodlsclte Drit ningsgrave. Slottetz garnxrtelgotifte Vnnninqer danneke en futdkommen Firtgnt med fern Qllen tritt-e 3:en:nu:e« rede, letter-e Murg-Edle on e: bøjt Tcsrn i drcrt af de sire « Længdebjorner. Tset Var ei tonktelint Elot men var of den forkxætdede Zion-ne overdrasget ssrn Pantezods til bang Halvbroken Greo Johan, sont dermed tilliige bebxrftede Nysied, lwiizs Jndocanere dort-e til Godiet ligesom Bonder. Fæftninkrsdærterne holder i god Stand, rg cn sirenkL tyst Høoedsmand band-e Befaling pas Slottet. Dei var tre Timer efter Midnat Det begnndte at dageg, og den øftlige Himmel haode alt sit siønne rødlige Morgenstern da der ftodtes i et Jszgtborn nden for Anl holm SIotSporL Kuren pea Porttinden deivarede ftrals Tegnet med sit Væaterborn. Korr efter nedrnllede Binde broem Porten opluttedes , og to tavfe Jcegere til Heft, med Muster for Ansigterne on en høj, bunden Heere irnellem fig, rede ind ad Slotsporten. »Hvor er jeg?« —- spurgte den fangne Konge og san sig om med et oildt, finerteligt Blit. — »Er dette ej Aal holin, mit eget tongelige Slot?« De wende formummedie Jægere buttede og tad, idet de hjalp Kotigen af Heften og ferte bam op ad den hpje Plantetrappe til Hsjeloftsbroen »Tal, Mennesier!« —- udbrød Fangen i den heftigfte Spænding. — »Er jeg i min Halvbroders Bold? Er den milde Johan nu ogsaa en Inn-erdecm Er det paa hans Befaling, J Mordbrændere Vove at mishandle Kongen af Danmark?« —- Han sit intet Spar. Han faa mete ud som en død end fotn en levende. Hans Armbind hang ham los-redet orn Halsen og var gennetnvcedet med Blod. hans Sindslidelser og den voldsomme Bevægelse syntes at have aabnet harn alle Livets Slufer og sonderrevet harr baade paa Sjæl og Legern; ban vatlede og sank afmægtig om paa Trappen. Jcegerne nittede tavse til binanden og baue ham ind paa Hsjloftstillien, hvortil Deren var naht-et Der var stille i den øde Forfai. Daggryet op lyfte de høje Hvælvinger og snørtlede Dsrsiratet. Der var intet Mennesie at se, undtagen to Stildvagtet, der siode i fuld Rustninxz som Jernrnænd ved Deren og lut lede den efter de indtrædende. Alt syntes forud beredt « til den ulyttelige Gæfts Modtagelsr. En Ratte as Va velser stod anben part hsjre Side af Forsalen; derigennem bare de den afmcegtige Konge til det allerinderfte; dette var et Taarntarnmer; der var rundt med fmaa, jerngit wde Binduer hpjt oppe i den tytte Mur; her fandtes en Ltjbcenk og et Bord med en Vinkande og et Bergen Man tagde den endnu bundne Fange paa ijbcenten vg lsste nu fsrst hans Baand. Saasnart han flog Øjnene op, kalte den mindfte af Jægerne hom, med et Slags Deltagelfe, et Berge-c Vin; men han bortviste det med Afsty. »Dri! selv fprft!« —- tnumlede Kotigen —- ,,credens, Forræderk , Jægeren vendte sig om, løftede Masken i Vejret og drak Beegeret helt u-d; derpaa satte han Masken paa igen fyldte Begeret pas ny og satte det tillige med Bord og Binkiande hen for Løjbænken. Han pegede paa Kongenö bhdende Arm og gab ved Tegn til Lende, at der stulde sent-es ham Hielt-. Derpaa buttede de begge meget hsfs Tisi, nden at male ei Ord, og gik nd of Ferkgfelsdjeem sont de satte Stang for efter sitz. »J Taarnfcengsiet — i Livsfangehnllet —- paa mit eget Slot!« — mumlede Kongen —- »i Broder Johanö Dold! —- hmt for her at myrdes —- stille, tavs, hsfligt —- i al Kerlighed ha! GengeeldelleP — han rev en Los af sine fette hear og koste-de den fva sitz. —- »Nej« — W han med set vitdt Bitt —- Kongemorder blev jeg M—handtdeftimsin2rone—denTante blev M Oetning — Bissen weder tngen for — tun Ger M Held-r —- Tanten er hiermspind —- Ord et m Lyb-— hmt hdad er Ed andets Jeg et ten mod w sen-den Its Post-seh fom troede en halvbroderl ÄÆ t- Md Wie dar. Nu forftaar jeg hum. sen M hat fom en Pantejjde —- til det JOHN-ON Motsmiliedkn mildeVen-—i Jag. In tm tsc- ssudmive Den-km — hmt .MW-tigtig! —ksbe siquedaf J . M M M WI· — Milde Johan! jeg Wiss-bu- — du a miu Weste-ts- — — Mist-am Mannesme M II M vc W O M X UW Den luden at mcele et Ord. Kongen bemættede ham føtft, dal den tavfe Ubetendte alt stod lige for ham; thn reiste sig hastigt i Lejet: men, som kamt af et Lnn fra den samme des stittiende Blit, ftnrtede han med et Angftfttig tilbage i en nn Afmagt. Da han attet opslog sine -Ljne, var den pansrete Herre fotivundem han mcettede nied Fotundting, at tun Var iotbunden, og folte Lindring i sin-: Saat. En gamtneL bæglig Kvinde fad nu ved hans Leje og smutte paa et Platten »Hvem var her?« — ivurgte Kongem Inen Konen tad, med et aldeles ltgegyldigt Ansigt. Hun fortsatte sin EvgeplejeiSnsfel og holdt tun indc et Ok blit, for at tcette ham Bot-geret. Han drat og følte sig findet »Hvem var het? Kvinde!« —- sputgte han attet med bydende Rost — ,,vat det et lebende Mennesle? ellet — ellet den gamle fra Kallundbotg?« —- mumlede han med bævende nazppe bøtlig Stemtne — ,,ellet den dpde, radhtckllede Trost?« — — Konen vedligeholdt sin ligegnldige Mine, ligesom hnn baute var dpv og stum. Kongen lagde sig tilbage paa Lejet ag fyntes eftet nogle dnbe og sniertelige Sut endelig at være satt-en i en utolig MathedgiSlnmmet. Jtnidlettid Var Folt blevne wagne paa Slottet. Bag ten Na Muttinden «1slsites, og en svat Hetre i tust, tid detlig Hnsdtagt git med opmckttsomt Blit ovet Stan ierne. Solen var staaet op. llden for Slotsporten holdt to ftemtnedse til Heft. En Stildvagt vaa Portiinden met mcde sitzt den barile Befalingsmand. De talede hemmeligt samtnen, Og Hondingen ftudsede. »Hm! gennem Lon nanaen ?" —- tnumlede han — ,,Gtevens Drost vel? — godtk — han gaat ftit ind ag ud. Tiet fotstaat sig. — Lg nu alt et Pat Spothnnde het? —- Vel! lad Vagken feste dem til Hojialen!« Still-danken gii. Befalingsssmanden begab sig til SM tetis HojeloftgsaL hvot sttatg est-et den gamle Matst Ven delbo traadte ind, ledsaget af site bevasbnede Ktigsmænd »me er J? Hvad vil J mig?« —- sputgte den Inst-: Vefalinggmand i barst Tone ca nndnen den gamle Felthertes Ljne med et uroligt Blit. «««««««« Pedset Vendelbo med tolig Vætdighed og saa ham stift i Øjnenr. -«- »F Folge dette Sittethedglxtev fta cders Herre, list-ev Joknn ai Vagrien, fotdter jeg min Herte Kongens nantaittliae Person vjeblittelig sat i Ftibed.« Han over Letktebis ten tnste Vefalinasntand Gtev Johanss Gitter hedsbtesv fot den ulntteliae Konge, osg Slotihøvdinaen stir tede ligesom hsjft fornndret paa Btevstabet og det stote Zeql »Ist-wen fordter jeg, i min Herte Rongens Navn" -- vedblev Matsten —- »at J uden Ovhold ndlereret os de to dumdtiftiae Majestcttsfotbtydete i Volk og Læntet.« »J fer min Forundring, Herte Musik« «- svatede Befalingsmanden i hsflig Tone, efter at ban langfotnt hav de gennemlaest Btevet. —- »Jeg begtiber ilte et Otd af hvad J ftger. Af dette Btevstab set jeg vel, at jeg et pligtig at nde edets Herre, sangen, al Æte og Biftand, hvis det maatte behage Hans Naade at sotlcmge Befordting ellet anden Hjælp het paa sin Reise; nien da jeg itle har haft den Lytte sog Æte at se hans højtongelige Rande, for ftaat jeg itle, hvad J menet med at fette hant i Ftihed, og lige faa lidt hvad det et for Majestcetgfotbtydete, J fordret udlevetede.« «Nedetdteegtighed Uden Läge!« — tnutnlede Matften paa danft og ttampede i Gulvetz men han saa i det sam me, at Slotsbefalingstnanden gav Vagten et betydende Wint, og han befindet-e sig. »Tillad mig da, jeg oplnset jet otn Sagen, herre!« —- tog ban atter Qtdet paa tyst. —- «Min Konge er her paa Slottet fotmodentlig i et af edets Fangetaatne7 han et slcebt hid henved Morgenstunden at to Niddinget og Mordbmndetez de maa ogsaa være het til Stede. Jeg hat fulgt Fotmdetnes Spor lige het til Potten. Niddingsvastlet et rabet; det nyttet itte, J for dslget det." »Dpd og DickvelS Hette Matst!« — taabte Sims hsvdtngen og traadte tilbage med Haanden paa sit lange Spott-. —- »Edets Fotncetmelse agtet jeg itte at taale. Hvad J der fottceller mig om edets Kongens Bottsprelie, sont en sinnt Joniftu, fotetornmet mig sotn et umuligt og natagtigt Æventyt. Jeg maa anse jet for at gaa i Born dom, Or. Marst! for saa tidlig paa Motgsenstunden tan J vel itte have en Rus?« »Nedetdtaegtige Stutt!« —- udbtpd nu den gamle Matst, ydetst opdragt, og dtog sit Svcetd — ,,sæt pjeblitte lig min ulnttelige Heere i Frihedt ellet ved den levende Gud!' —- — »Eller hvad?' —- afbtsd Befalingsmanden hant med en told Haanlattet og traadte tilbage med draget Svatd, idet hans site stætle Ktigsmcend paa et Binl tastede sig over den gamle, hidsige Matst og vtiftede ham Svætdet af Haanden. - »Er J en Riddet!« — taahte Matsten — »faa slaas J med mig og ladet en Gudssdom stille os itnelletnl Jeg ettlcetet jer for en fejg Nidding, hvis J verget jet." »Slig- Ettlæting tan jeg lse ad!« —-— sparede Gluts hsvdingen — »med en sammel, afmaeatia Daate behovet jeg ikke at prjve streitet for mtn Æte.« »Handlet J paa egen Haand het? ellet eftet edets herres Befaling, lumpne Rat-IF — fputgte den fotbitrede Marsi med et foragtende Blit« medens Krigsmændene sam tnenbandt hans siælvende Den-der ,,Dekfot stnldet jeg itte jet Regnstab!« — svatede Befalingömanden ligegyldig og stsdte sit lange Svætd i Steden. —- «Jeg handler her med den Mast og Myndigs yet-, der et Inig bettoet. Det er rnig ingenstedö befalet at hsne paa en taabelig Mantis Stældsotd, vg jeg vil for spare hvad jeg got, Hr. Matst og Dei-sit orn J laa var. Kong Christophers hele Raad og Ktigshæt derhos i en» Person. Bring hanc til TaarnetL ! »F je- egen hem- pg Fyknke Amt anesteg hskl ungl« —- udbtvd nu Matt-ten og spitqu de bunt-nel sendet —- ,,vil eller lan J itte fttgive mtn ulyttelipe Hem, w egen Mut-, saa fordter jeg ftt Bottgang het fta til ehrt hem. Er Geer Johani Mildhed ej en hyktelilf M for Untierdtghw og Gran-den vtl han WMgs DUHCULOBWDMMHUUMJIHM tagen Ader og Mund af Eve- hat en bunt-en Statt tlskt IN et Miit foeiedt hart til It veete Medvidet Muse-biete MW W ieg Ist-selig tun at ncvne MAMMMDUIMMHOIHMUHM Ophavsmand.« —— »Afsted! til Gale-Taatnet med den Gall« —- bpd Befalingsmanden toldt og gav sine Ktigsmænd et Wint, sont selv de taa Kkigesre tun nsdig syntes at ville adlyde. »J Mennesielighedens Ravn!« — raabte Maksien med et Blit, hvokfot Kttgsmændene vege tilbage. — »J tun mytdse mig her med min ulyltelige Herre; men for mig til bang FeengselZ Lad mig do med hnm og vcete ham til TTkpst i hans sivste Time!« j »Bokt! tnevl hatnt« —- bsd Slotshpvdingen med totdnende Rost og trampede i Gulden J Ktigsmændene tovede nu itte lcenget, men lagde Haand Jpaa den dundne Olding og fette ham til Deren. Da nahnedes pludselig en Sidedsy der hidtil havde staaet paa» »Klein. og en hof, riddetlig Stittelfe i fuld Rustning ttaadte Istem. Det var den samme Stittelfe, sont nylig havde vift sig for Kongens Leje i Taarntamtet. »J erv Johan af Vagkicus Nov-W — sag-de Nivdekeu med« byvcuve Rast( »— »Wer denne Monds Baandt hans Paaftand et sank-J Lungen af Danmatt et her viktelig.« J Slotsbefalingsmanden syntes ydetst fotbavset; hanj saabnede Monden, fom han vilde tale, men tav pludseltg og Ibuktede dybt for den panskede Riddet, niedens Marsl Ven-. idelbv paa hans Vinl ftrats bleiv befriet for sme Baand. ; ! J, tendet mig, Slotshøvdingl det et not!" —- ded sblev dien formummede Riddek. —- ,,Hvad her er stet stal Hftrengelig anders-ges. —- Jeg et vis paa, J- et uvidende jdetvnn Lad sttats Kuten og Nattevagten fængsiel J det isftte Tit-am vil J finde den fongne Kongsa Han sial ijebntkcng Ipstaves og spkes til Nin-hing under sinkt Be Dogtntng. Det et ervens bestemte Villir. Han afstyr Forræderiet, man her hat villet indvitle bom i. Jlle mig HL Matftl men Gtev Johan ftylder J Tat for den Men nesteligheds-Handling, jeg i hans Navn udøver· Jeg vil lwerten lendes ellet totles of eder eller edets Kongex men J flal fe. Gtev Johan den Milde itte bceter sit Ncwn med Uret og itte bar glemt den fyrftelige og tidderlige Bntd, bvorfra han stammek!« Med diese Otd git han dort med saftige Slridt, udsen at modtage Ijlnrstens Tat. Slotsbefalingsmanden saa lcenge taviz og forbavset efter hom. »Hm! Hint« —- mumlede han ved sig ser — ,,det er en anden Sag. Blase-r nu Binden fra det Hjsrne2 Bett-e foretommer mig altsammen fom et underligt Gpgle spit« ·- sagde han højt — ,,m-en jeg Inn-a jo tm og gste hvad min Heu-es alletfortroligste Ven og hpjte Haand be faler. Lav Hængelatmen til, Karlri Tolv Ryttete stol sadle op! —- Vehag at folge mig, Or. Marfts Er ej dette en mitneng Des-n af Inin Hettes allerliebste Ben, hin irdentyrlige He. Riddet, fom jeg as visse Aarfagek maa adlyde, san man J undstylde min Fejltagelse og min Tvivl om eders sunde Sang og Samling. Jeg et net ved selv at blive gal over alt dette.« Detpaa git han med Morsten til Kongens Fængsel i det sstte Team Jmidlettid holdt gamle Arvid Smaalcending, stjult bog nogle Basle, Uden for Aalholm Slotsgrav, for at Vente Eftenetning fm Marsien og bringe Peinsen Budsiaks om hvad her stete. Fra sit Stle tunde han se enhvet, sont tom fta ellet til Slottet. Her havde han itte ventet ret» lcenge, set end Slotsporten aabnedesz to Jeegeke fote i Fir-; spring ud fta Slottet og fotsvandt i Stoven ved Jndsten. J den ene tendte han Revejægeten fta Fækgeftedei. han fslte en ftcett Lyst til at fotfslge dem; men den vigtigere Pligt han havde paataget seg, fotbsd det. En halt- Time svat fort-eben og han begyndte at blive utolig for Mak flen; da saa han en hsj Riddet fake med nedslaaet Visit fotbi. uden at man saa hvot han com fra. Den Haft, Jhdotmed han red, syntes ogfaa den gamle betænteltgx Imen han forholdt sig tolig og blev pag sin Post. Han saa ofte paa den ftigende Sol for at maale Tidenö Gang; dem bad fm Morgeann og adstilligse Aver; knien der tvm ingen Eftetretning fka Maksten. Endelig syntes ham den aftalte Tid udltbem Han dtog et dybt Sut for den brave Marsl, fom han nu sittett ttoede famgslet eller maaste endog myrdet tillige med hans Range. Atvid Sitte-alten ding steg til Heft og nynnede med vemodig Rost, hensunten i sine gamle fttgielige Erindtinger: agte et Foretagende, der for cdäv stul brendemcerte sinl »Kungen måtte Wma med Drottningen sin, Og längt bokt til ftämmanck land, Mada. Halsbuggen blef Mag-nach Klinge-as üldsta sov, sü slmmligt fiele bans lif en Anda, Ty otrobet döder saa untätiger-B Ligesom han nu vilde spore sm Heft for at tide til Sols-l tsbing om Hielt-, aabnedes Slotsporten, vg han ttoede at se et Ligtog; men det var den syge Konse, der lang svmt bat-es i en hangekatm mellem to hefte, ledsaget af tobv Ryttete og den gamle Marsi Verwele Da Atvid faa Matsien, blev han hjettelig glad og red hen til dam. Matsien kalte hemmeligt et Pat Otd med den tro Svend. Akvid buttede dybt faavel for ham fom for den lutte Hen getarm, og red hastig bori ad Vejen til Geist-hing for at being- Junkcr Otte- Undekritning vir- hvochen man im fsrte hans ulytkelige Fadet. Fra Aalhvlm var der itte meget over et Var Mit til Nytsbingx men det var næsten bleven Middag inden Toget need den syge Kongse naaede Færgestedet i Lolland ved Guld borg Sand, hvot alt var beredt til Overfatten. hvert Øjeblik havde man maattet ftandfe5 selv den magelige Be vctgelfe i Hengetarmen voldte Kongen heftige Smettet, vg man ftygtede, han ikte stulde udholde den kotte Reise, som han dvg nu selv lod til at Instr, uagtet ingen eet vidfte, om den kunde anses for tsvungen ellet frivillig. Sjette Kapitel. J Nyksbing var det alt betend-L at Kongen ventedeg paa Slottet. Dette gamle gotier Slot var et of de stskste og stsnnesie i Dann-satt Dei havde i Kong Menveds Tid vætet overladt til Kongens Stiffader, den holsten-tielste Gtev Gerhartz der mest opholdt sig her med sin Gemalinde, Dronning Agites. Detes Sin, Grev Johan den Milde, beimgtede den ham pantsatte Borg nu messen som sin Eim dom og hwvde betydelig kotbedret Scotteu Besestning. Sta dens Jndvaaneke vare del enige i at bekomme ervensf Mildhed og Omsotg for Vyens Oplomstx men det ttæntede deres fedeelandste Sind at se tyfte Ktigsfolk püsl SMA serne og at yde tongelig Afgift til den fremmede Pantehstkk Siden den fotrige Dags Morgen havde Gtev Jvltim felv vætet fravætende. Henved Middag vilde man vix-e at Greven var kommen hjem fra en Strandfuglejagt og havde modtaget et vegtigt Budstab fra Lolland. Hatt lob g-» prcegtige Fotanstaltninger vaa Slottet, hed det nu, for med stot Æte at modtage et Bespg af sin Halvbroder, Kongen som var bleven befriet fka en stot Ulylte og ved Gredens Folt redet af Hændune paa nagte dumdriftige Forrcrdete. Nogle hat-de vel Metzan med den ulnttelige, forfulgte Kon g-e, der i sit eget Land maatte spge Beslyttelfe hos stemmede; men den godmodige Deltagelse var dog ledfaget af en usw dulgt Ringeagt for den uduelige Land-share der fom oftest maatte bæte Stylden for al den Elendighed, thtk ngkk dar nedsuntet. »Hvad vil han nu her-W —- sagde en gammel Ny lpbing-Borger, der stod med begge Handerne i Süd-klom merne paa Skibsbroen, blandt en hel Del nysgettige Til stuere, medens man allekede saa den store Fætge i Be dargelse mod Stummen. — »Havde han Æke i Livset for en hslv Oring —- Oedblev Borg-neu — ,,maatte han jv d- af Slam og Harme, naar de storsnudede Tvsiete UU vil lade fom de gsre Ære ad ham og byde ham veltamtnen, som en fornem Tigget paa hans eget Slot.« Kunde han d- af Stam, dat han, den Onde annainme mig, død for lcenge siden, Landsmandk'« —- brummede en beget Landsmann -— »J hans falig Broderg Tid tunde vi berste Tystekne i Grønsund, og det i Tniindtalz men faalænge den Karl hat staaet for Styret, er det ftore Ä Ting, naar di tan berste en Mester en Gang imellem i en Kro; men saa er det halslps Getning endda, og Æten er ilte værd at snatte om." ,,Tys, Tand for Junge! der lomniek Grevzn fra Slottet med alle sine Hofmænd Nei, se! hvor de hat .smytlet fig! og se! hvot de smiste i Stagget, liigikfom den milde Grede selvt Trot du, han mener nagst med al den Stads2 Kammerat!" »Jo, Gu’ menet han noget detmed: det tan J bede Fanden ta’e jer paa!" —- fdarede Sømanden og saa nd paa Fartsjet —- ,,han mem, det et en Fotnøjelse at lægge Garn og Hyttefad til, naak Torsten vil gsre hain den Æte at være hans Gast. Om han ogsaa ceder den dumme Torst ved Gildet, det er en anden Sag; det maa Stympeten sinde sig i; den ene Høssighed et den and-en werd-« »Man lan dog ogsaa gpre en Stælm Unt, stamme rat!" — bemærlede Borgeten. —- «De er jo dog Halty brødre, og Blodet, ved J, ek atdtig saa tyndt« —- — »Stop! se til, J siger mig intet ondt am Vandet!« —- afbrsd Sømanden ham med et tpkt Smil —- ,,helst det falte! der er den Onde annamme mig, met Kraft og cetlig Styrte i det danste Saltsvand, end i alle digfe sine hofmaends Blod tilsammen. Greven maa se saa mildt, sotn en Majmaanedslat, jeg give: dog ingen Ende tand dent Tod for hans Ærlighed.« »D« og Plage! Kammerat!« -—— hvistede Borgeren og saa sig halvt am —- »han holder lige bag ded os og er gansle hvid i Ansigtet. Lad os vende om ag stryge Ka budö!« »Bei slal Fanden Spiel« —- brummede Baadsmanden og flentrede frem, uden at se sig tilbage, niedeng Bor germanden vendte stg og hilsede erven og han«-I Hosmcend »J ved vel, at det er jet Kotige, der tomnier, mine brave Nytsbingerl« —- sagde Grev Johan i mild Tone, idet han meget nedladende gengceldte den gamle Borgers Hilsem hvis Elsempel en hel Del fulgte. —- ,,Jeg vil haabe i Nytøbing-Botgere modtage ham med den Hyldesl og Æke, han tiltommer.« «Det vil del iite mangle, Herte Greve!« —- sparede den gamle Borger og butlede dybt ——— »h.1n better dog Navn af vor Fionge med Rette, og fotdi Lytlen gaar ham imod, vil dist ingen dansl Mund glemme hvad han heb det.« »Det lider jeg, J brave Mand!« — svakede Gteven med venlig Rost. —- »Det vil glade min longelige Heere Broder, naar han marter. at J endnu dog hat ham lcek og tager optigtig Del i hans Frelse. J hat del hsrt, hvorledeå hans Uvennser derovre havde brændt Hufet af over hans Hoved og lot ham i Fængsel« — — »Til disse, naadige Herre! det var lumpent handlet, hvem der saa hat haft Del deri. Det var en Guds Lylle J vidlte saa god Bested dermed, naodige Herre! at J tunde komme bam til Bistand inden de tent stildte ham ded Livet. Naar han nu tommet hid, er han da siller paa Liv vg, Lemmer, ved di.« »Ja, det tan J forlade jer paa!« —- svatede Greven alvotlig og med klarsten slældeude Stein-ne, idel hans for rige Bleghed havde fotvandlet sig til en blussende demr. Han saa sig om til alle Sider vg tumlede sin Heft paa Sandet. »J kan dog tro, han mener det Erligt, saa lange det vater« — hvislede Borgeren til den mutte Baadsmand, der atter havde narrmet sig hom, saasnart Greven var redet til Side. —- »Det er dog en smut og artig Herre; det lan ingen ncegtez og saa lcenge han taler til en« maa nan baade tto og cere dam, hvor nsdig man vil. hat han ogsaa haft en Finger i Spillet med Radestregerne deri ovte, svm man jv mumlet om, faa stammer han sig nu vist derover og fortryder det; jeg tsk ncesten bande derpaa· Jeg fslte ham lidt paa Tandernr. lial jeg stge jer." Det med nitlede den gamle med en selvtilfreds Mine. »Im for mig hvad J- vil, Mestee Jbl« —- brummede Ssmanden —- »men vil J sple den Karl paa Tandernr. maa J staa tidlig op. Langete end til Tenderne fee J hom, den Onde annamme mig, dog tlte: jo mildere han lmtsten io mindre ltdet jeg paa hom. Jeg bar en Gang ladet mtg nat-re af en dejlig Ftuerhund —- stal ieg fige jet; den var tlippet som en ste og havde baade nemmet pg logtet og at dansez men den bed en halv Finger af mig, da fes llappede den; derfvr bandt jeg den da oglaa en Sten om halfen, tun fester-, pg lod den gaa neden on hjetn til de glatte Aal.« »Sei set« —- mabte man nu — »der komme de i Land med Kot-sein« CMEMD If