Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Dec. 11, 1901)
»Danskeren,« ei halvngentlig Uyhedss og Op175 ningsblad for det danfkc Folk i Amerika, udgithaf DÄNISII LUTH. PUBL. HOUSE. Bleir, Nebr. »Dustrrea« ankommt hvkt Oktqu sg Ltkdak Pris pr. Vorgang i Te Foreaede Stam 81.50; nllldlaade182.00. siedet betaLeg c Forstutx Bestillmk Beta ling, Adresjcfomndrmg og au endet angaacnve Blei-et adkesiekes: DÄNISH LUTH. PUBL. HOUSE, Mast-, Nebr. Reden-U harald JenfeI Este-Its It the Post Ocsce It Blatt-. Netzt-. s- tock-nächst- matten Advent-ins Estes mode known upon spoucsttotx ,,Dansieren« blivet feudt til Subslribeaxey indtil udttyls selig Opsigelie detages as Udgivekne og ql Ocell- ek beteili, i Dvekensstemmelfe need De Fotenede Statetö Poftlovr. Rast Leietne heut-endet sig til Felt, der averteret iBladet, enten for at lsbe hos dem eller for at faa Oplysninget otn det avektes rede, bedeg de altip vmtale, at de iaa Aver tisienientet idem Blau Dei vil viere til qenlidig Nym. — Deiie Nummer af »Dansleren« er irylt paa vor nye Presse, ei reni Pvagtsiylle af amerilansi Melaniler snillr. Vort hele Mastinmaieriel er alisaa nu i saa glimrende Orden, at vi med god Grund lan venie, at alle Ungel mæssigheder lan undgaas. Fra og med bette Nummer udgaar »Dansteren« alifaa atiet i en 8-sidig Onsdagå- og en 4sidig Lotdags Udgave; det er det enefte haust-ameri lsanste Blad, som udgaar 2 Gange ugenlig, og alligevel er bei billigere end alle betendte Blad«e. nemlig tun 81.50 om Aaret. Slriv eftet Provenumrr. Slaf Abonnenter. Jndsend Adresse-: paa danfle Naboee og Vennee — til Da nile Luth. Publ. Houfse, Blaiiy Nebe. M J . Bi maa got-e opmcerlsom paa, at det nu er Tiden for alle faadcinne Danst-Ametilanere, som gerne vil glæde Slcegi og Venner i Danmatl med rigelig Undekreining hetovte fea —- til nu at besiille »Dansleren" sendi hjem til Danmatl for iun 82.00 nar lig. Enhvet, der vil give en nyttig vg ·vellommen Julegave til dem det hjemme, her sit-als bestille »Danste ven«, det kan send-es iil en hvillen som helft Adresse i Dantnaek og endnu naa at viere der ved Juleiid. En faadan Julegnve, der lommer hele Aaret, vil selvfslgelig viere mest veltommen. Tillige maa det erindres, at »Dansteren« hat dei rigesie Slof af danst-ameeitanste Nyheder, dem, man selber mest Pris pas i Baume-et Jndsend Besiilling med del sammt siil Danifh Luth. Publ. demse, Blaiy Nebe. I J I »Danfleeen«, del emsie dankt-ame rilanfle Bleib, sotn udgaat 2 Gange ugenlig, kostet til Udlandet mindre end andre Blade, sendie her i Laut-et. DE CLJmle Mk om Hier-few Tanter. Ut et vistnok itte med Hiertet, vi tænke, men med Hiernen. Tauf-en, Forstanden bar sit Sæde i Hiernem Dei vidste de Gambe lige saa godt som vi; itte desto mindre ta lede de om Hiertets Tausch og dei med Rette. Det er nemlig Hjettet, det bestemmer, hvorledes Hjetnen stal tænkr. — —- Sig mig, hvokdan et Mennesies Hierte er, og jeg stal sige dig, hvordan hans Tanker ere. Mer tet et Hjernens herre, derfor ogfaa Her-re over, hvad der bot i Hjewem Tausen, Forstanden. P. M. L1-nd. En Granitblsok, der lqa fom en Hin bking paa den svagies Sti, bliver til en Trappeften paia den bestutsommes Sti. Den, som ille vil klatre opad en kalte, fotdi den er for steil, maa fublive i Daten. Oliv lig Willens Engel, som levede i Sohn Bliv i Kristus, og lad hans Otd blive i dsg. Remune, nunme, set n. Beim- til amtdelig Kraft 42 TM · U JI sdet et inket biete Maul i Livet end ei km sinds Billi -·« smko yet-ade- Wes-westng Lidt merk our Lunkeuhed. Jeg ser nu, bvad jeg ogsaa sur var vis paa, at neunte Referat af Kreds modet i Hampion egientlia var klart not strebet efter Forhandlinaerne, og at det bar vceret den almindklige Op sattelse as Lunkenhed som bar dekret sorstellig fra min og andres, doa man-— sie ilke saa megset sokn min forste, tbrte Artikel lod forniode, men doa san nie get, at jeg nu føler mia befojex til at fremscktte min Forstaaelse af Zagen. Tog bar jeg noaen Betanleliabed. ef tstrsom det jo ser underligt ud. at jeg alene stulde undervise saa mange, saa jeg er bange for, at det snarere vil bringe Forargelse e orstaaelse, og jeg er vis paa, at , er salige uden at bade forstaaet s- ,,Jdiceiste Lun tenhed. Men orn visit-e ndnmge os ior Gud, saa at vi lunne leere og Paa rninde hverandre i Karligbety da er jeg vis paa, at vi siulle faa Uddytte deraf, selv orn di ikle blive enige i alle Stytter. En gammel, danst Folketinggmand stal have sagt: »Im respekterer en Mand lige bøjt, fordi ban er af -:n an: den Menina, naar ban mener det Er ligt.« Jeg Ved itle, om jeg ilte er for meget as et Mennefte til at fige ds:t samme i alle Tilfælde. men jsea tan dog sige at jeg er alad ved Hr. Llfens ubetinaet mere følelsesfulde end lunlne Zwar i ,,Danskeren" for 20de Nov» men enig med ham i alt er jeg dog itle. Joh. Aab. B, 16 er gansle vist et forfcrrdeligt er dgsaa i vore Dage, men ilke for us alle, efterdi Jesus selv siaer, hvem det er, ban vil udpege as ssn Mund, nemlig den som fegen jeg er ria Da bar LVerflod og faites intet. Hnig di alle stulde fnle og dømte af dein- Ord da maatte ni alle ornvende 05 eller blive fortabtr. Men bvor skal den veride sig ben. som trods al sin Jammerligbed dog tror paa Jesus Kristus og ille bar andet til Salighed, end bam og banr korsfrestet? Bibelen bar itke nogiet andet Na-vn, hvorved vi lunne blive salige. Den, sorn ser dette og dog tror sig fordsrnt, maa itte han fortvivleL Her sindes nogle, sorn sige sig at vaere suldlomne og pletfrie, mon itte de mene sig at være rige og have Oder flsod og intet satte-N Den, som svler og betender sin Svaghed, siger det i hveri Fald itle. Luther plejer at sige: »De, som burde smgte, frygste itte, men de, sorn ikle behpve at frygte, de frygte.« Den, sorn hat Herreng Frygtsaand, maa viere under samme Aands Tagt. Lad as lagge Marke til, at der staat, so r di du siger: »Jeg vilde itte verre- saa bange for at troste en bekyinret Sjæl, sorn sor at bringe den til at sortvivle og samtidig maasle styrke en lunlen i den Tro, at han er vorm. Vi maa jv da ilte for holde Sandheden. Den Sjæl, som et cerlig og vil give Gud Æren, ban vil dist aldrig blive til Freds med sig selv alligevel. Otn han gsr det, da bliver han lunten sorn Menighedens Engel i Lachen« - Derirnod maa man give Or. Olsen fuldtomrnen Ret, nasar han siger, at det er vvrt eget »Jeg« som er Styld i denne Lunlenhed, men, sorn han vg saa siger, i en langt egentligere Bei-nd ning end han navnede. Svni jeg sor rige Gang bemerkede, er den luntne den, sonr hat not i sig jelv, sotn trok sig god not, han saar altsaa ingen Brug sor Jesus sont Frelser, han har ingen Svndet, behsver altsaa ingen For-ladele nien det er tun den, hvem meget tilgive3, sorn elster meget. Den, svrn intet hat at faa tilgivet, bliver lunten, d. e. satter noget andet hsjere end Jesus, nernlig sit eget »Jetz« og dettes Fuldkommenhed, og han bliver derved en Qvertrader as det fstste Bud, men ssger ingen Naade dersor. Den, derimvd, sorn dsmmer sig selv at vm lunken, maa, om det er Alvor med darn, være under Guds Bands Tagt, men de. som drives as Guds Wand, eve Gudö Birn. De tunne alt saia itke være luntne, men ,,tolde". Man- er ikte isld, svrdi man itke trvt at have Synd. men sordi man trat at have en utilglvelig Synd Men naar den Heer-e Frelset da tomrner vg overbeviser hiertei om Tilgivelse, da bliver man vatnn Lunkenhed er itke en Melleniting mellem Kulde og Var rne, thi den lnnkne maa omvende stg, men den lolde bliver varrn, saasnart han saar at se, at Jesus dvg tilgiver og elster bank. Detfpr stger Jesus th du var kvld eller vaer Nase et ringt Guds Barn hat levet si den sststr Mdelsens Banne lange not M at tmme taale »Wart Fsde«, da stinkt Jesus sig for en Tid ester sit Ord: Onr en Ren Stand flnlle J stirbst-IV Mütter vm en Mut WWJ se stili- M stulle ligegyldige og utatnemlige, d. e. at di ogsaa nu estek at viere Guds Bstn siulle ttænge til Fatladelse, det etzdag soc meget for den gamle Adam. Men vi maa finde as i at blive helt af tlcedte alt dort eget, vi tnaa forme »delst Loven do fra Laden, at vi maa s levc Gud (se Galater L, 19-—20). Met« Jmange dpje her as og komme aldtig sigennem den trange Port, men give sig itil at arbejde dem selv varme ved at same saadant, som Gud jo »maa« sinde zBehaa i. Dei et het, vort eget »Jeg« ! lotnnxet i Besen. men den, som et ret llig og trods al sin Kulde og Jammer-s zlighed dog ilte vil opgive sen erlsH Eblirer dog itte lunten, thi vel er han; «told, men Jesus et ham dog iiie lige-; gnldig, thi han hat itle sin Trost il snoget andet, og san snatt Jesus kom lmer dam ncet med sm Varme, da bli-( ver ban nann. Men ladet vceke Guds » Is» »He-»O Seh-T oeiktn at vor G I».V »». -»;-» o sta- n- « , W ! lighedszs eng hvtlet paa en siltetel Grund end vor Falelse Thi det’ staat itte til den, sont vil, ejhellek tilj den« som loher, men til Gud, som» gar Elltislundhed Ovad bat jeg nu sagt? Hat jeg singt, at det er ligemeget, om di ere; ltolre eller darnie? Jesus gar del in-J acn Forslel i vor Telst, men jeg hol der for, at det et bedre for vs selv at surrte varme, verfak ladet os strebe» ;alvotlig at indgaa igennem den steten-J te Part, at vor Gliede maa blive suld-’ Jtommen. Men Luther siget: »er; l dig itte i den Hensigt selv at ovewinde; Synden, thi da stal den saaledes tsrej sig imod dig, at du er evig sortabt.'«s »Vi maa sinde Aas-sagen og saa den lsjeknet, saa lommet det as sig selv.? ZVi ville vel alle bete Fragt, alle »gptes snoget for vor Herre,« men vi eke mesw ztilbsjelige til at ville bæte Fragt uden» at vcere indplantet. Man et thr ian igpte saa? Nej, det maa føtst plantes,» deteftet wtse og siden date Frugi.s Mien vi ville have det som en Mand, der om Julen ssrst lebet Fragt, det ester et Juletrak og saa banget-W Frugten detpaa Juletrceet betet vg saa Fragt, endog gyldne, vg mange iLys og stinnet sor alle i Huset, men Itun sot en Tit-, og derestet stal det "brcendes. Det levende Frugtttæ bat-! leer Fragt, sokdi det saat Natingms Stummen, det lan itte lade det vere, sordi det er dets Natur, og vel ved det, at det hat den Fragt, men det teenler sig ilte derfak at fortjene Ros eller Lon, thi det lunde jo ilte andet. Den« ssom betet Fragt, sordi det er bang Pligt, han et et Julettce og bus eet stundom meget salutiere Fragt og viset det meget mere end det levende Trie, men han ital dog intended Den som gst det as Nsdvendighed, sotdi han itte tan andet, han er den gode Gren, son1 er indpvdet i det sandc Vintm. hvoraf han saat sin Næking men han sial renses, at han maa biete itnete Fragt ! Dette er nu i Korthed mit Lys i Idenne vigtige Sag. og jeg ded, at det )ogkaa var Luthets, Krummaclees og and..«s, as hvem jeg ved Gudz Aas-d hat leert det. Jeg hat stemstillet det saa tndsligt ssom Guds Aand hat givet mig det, men jeg et vis paa, at det stulde veret langt bedte, am itte mit eget »Jeg« detved vilde have wlset, thi Aanden et jo ilte ashcengig as Red stabet uden for Redstabets Styld. Men den samme Aand, som hat dik tetet det mangelfuldt for min Styld, han aiabenbate det for edet sor edees Styld, at vi alle maa vandee paa Beer sotn et Ydmyghed En kærlig Hilsen til alle Guds Born sra eders i Den-en medbundne N. R. —-——O.--— El dunst- ametilanft Attstyttr. J August 1873 fandtes der i »Ist telig Samlet« optaget esteksplgendex Steinele fom »Um-: og Stjekne« nu; fremdtagek i Anledning as Wilh. s Bects Bottgang Strivelfen var sendt til Postoe N ! Andersen, der den Gang var Pmst i Waupaca, Wis» og han lob eftee den ftie Raadighed, Pasioe Beet gav hanc; over Strivelsen, denne osienliggore t »Als-träg Samlee«, samt i det must amerikanste Blad »Standinavien« vg! «Amerita« —- og de den norst- dansie! Konfetences officielle Blut-. Til yderligete Fokstaaelse of Att7 ftyttets Beet-di meddeles vi, at i del paagceldende Tidseum vittebe i »den danst-a-metibanste Mission« folgende 5 Partien A. S. Nlelsen i Cedar Falls, Ja» R. Andersen, Waupaca, Wis» A. J. L. Ssholm i Perth Am boy, N. Y» Adam Don i Racine, Wis» samt N. Thomsen i Jndianapvlis, Jud. Af disfe tilhsrer som betendt wen de »den formede dankte Mete.« »Den »me« Grundtvjsianee, sein Pasior Beet unt-ten antages at dem A S. Wellen. « hvad Aarsagen til Berti Strtnetfc angeme, da meddeles det, at dar-Tren de Settetot i »den weit-dankte Hon strenge« Paftot J. Müller-Eggen, den samme noxste Pia-si, Tons omtales i Vellk Bects Steinele havde Msirevet Pasiok R. Andersen i Waupgcg,;«hl. a. mai-ide- .. »Fo: Sandhedens Skyld blivet vi npdsagedse til at advare mod edets Unisonisme og grundtvigianste Bild farelserx og dersokn J med edel-s Kamp mod vort Akbejde for at grundlægge en tettroende luthersi-danst Kirke i Amerika nedet os til tampe for den nes Vækft og Trivsel, blivek vi upd sagede til at vife det dansie Falt« hvadl Stags Person« der hat optastet sig tili Ledere for sme Landsmænd Raar De taler om Samarbejde, Andersem de beklaget jeg, at De kan endog desin me om noget saadant vaa edets nett vcetendse Standpunkt; —- vi kan ej! forfvate for vor Gud og Samvittigheds i dei Grad at leer med vor dytebarel Kirkes Tto og Leite, i den Grad Zeissw digen at omgaaes med det heilige, at aøte faelles Sag med et saa ftafaldent" Parii som Grundtvigianerne, fom end ille sortjenet Navn af »luthetst"; da siget di med Paulus: »de Falles ssab hat Lys med Mitte«; den Ret ning staat for os som den fa Mig fte og meft Hauses-dekr vende af alle falfke Leer domme i den kristne Ritte, vi saa Dem for samtnen med Methodi fter og Baptistet.« J den Stkid, som Nordmændene fette for at beholde Scevteret over de danste Jndvandrede, er der altsaa, som i saa mangen Kirkestrid, blevet blandet tej og veangt sammen, man bar bknnttet saadanne Misfer som at kalde alle de danste Prcestet »Grundt vigianeke« — og det er en af Grun dene til Wilh. Becks Sktivelse. Hodedgtundene ligger tydelig not i Strivelfens Qtdlyd, hvilken vi het med gengiver: . f s O Til Bredrel » Da det er tommet til min Kund stob, at mit Navn ilte hlot bruges, men ogsaa misbruges under de Stri-i higher-eh som er opitaaet i Amerika rcd de nv dnnsse Priester-Z Anscrttelie, spler ieq mig tilsiyndet til i Sandhe der-H Interesse at fiqe et Par Ord til Forsnaelie of rnin Stilling til denne cog. Det dar dels ved en Mands Op tisin der hjemme i »Den indre Mis sions Tidende«, dels ved Breve fra irdvandrede Landsmænd i Amerilo, lom sendtes til famme Blad, at Op mcrrtsomheden her bjernme for Alvor blev heuledet paa den danste Wenig heds Pligt: at gere noget for Guds Rigeg Sag blandt vore amerikanste Landsmcend Senere modtog jeg Breve fra en norst Prcrft i Amerika, som havde taget sig as adslillige Dan sle ved Siden af sin Omforg for den norsie Menighed, han var ansat foni Præst for, hviltet yderligere didrog til, at Sagen blev sat i Gang her hjemme. Jmidlertid havde min Ven, Pastor Johannes Clausen i Ryslinge, faaet dannet en Forening i Fon, fom vilde arbejde for at bringe de troende til at tage sig af praktiste tirleliqe Op gaver og fette deres Tro i Virtsomhedj ved Kerlighedsgerninger for deresi Medmennester. Da denne Forening var begyndt at trcede i Virtsomhed, spurgte han mig, om ille den ameri kanste Mission lunde overgivez til den, hviltet jeg med Gleede gil ind patr, da jeg i Forvejen havde soc nieget at tege Vare paa i »Den indee Missions Virt somhed her hjemme. Dermed dar Sa gen tagen ud of min Haand, saa at jeg ingen Jndflydelse hat haft paa Valget of de Mand, der er udsendt lom Priester for de Dansie i Amerika. Men Sagen var ikte tagen ud af knit Vierte, hvorfor jeg vedblev at sslge den mcd stor Medfslelse vg var natur ligviö billig til at give Rand, naar jeg blev spurgt. Og jeg blev lpurgtz den norste Press, fotn var den« der ved at henvende sig til mig, havde vie ret med til at give det fssrfte Stsd til, at Sagen torn i Gang, henvendte sig attee til mig, efter at de dansle Pur ster havde begyndt detes Virtsomhed i Amerika, og sputgte mig til Raads om, hvorvidt han siulde overlade Sty relsen af de danste Menighedet til de nye dansie Priester eller vedblive at beholde dem staaende under de notste Priesters Styrelse. Jdet jeg gik ud fra, at disse dansle Menigheder viele-i lig stod under de notsle Prcester, ogH idet jeg stod i den Formentng, at For-! erringen i Fyn fremdeles vielede for Missionen i Amerila gennem de nor fte Prester. gav jeg den norste Prcst det Read, at han« af Densyn til de nd sendte danste Priesters Mangel paa Kende til de for dem nye Fort-old og fordi disse Mænd var nye i Pre stemeedeh helft butde behvlde Oder Wsen over de dunkle Miglie ye, dersotg dizse vilde lpove;« Frei-weg zws Mklside zdem helt til de We Ist-sey nur de danste Mist-des los-mais des Ri- hsvee ieg besessen at semin Mkshuhctsetikiebeuwdewss sie Præsters Hjcelp ved den amerikan ste Mission, og at de noksie Præster stet intet Overtilsyn hat hast over de danste Menighedey saaledes striver i det mindste de Dunste i Amerika til mig; inen det vidste jeg ikle den Gang, jea aao niit Raad. Det var jo min Fest at jeg itte Vidste bedre Bested. — Dette er kortelia det historiste i, bvad jeg bar hast med den Sag at Och. Men naar der nu strives til mia atter ca atter sra Amerika at mit Navn brugrs til at sortrozdige de dan ste Prasster i dereg Virtsomhed og gore dem mistæntelige som udueligse Ver-s soner oa salste Leuen-, saa er det eti Misbrug as mit Navn, som jeg ilkef vil have det brugt til· Hvad sor det; ssrste de danste Prcesters Dueligheds angaar, saa dar jeg ganste vist sryg-" tet sor, at noale as dem var for unaeJ esier uerfarne til at kunne magie de1 vanstelige og for dem utendte ameri tanste Forhold; og jeg bar oasaa ntret drt i den Hensigt oa Mening, at de tunde treten-ge til at staa under ersarne Præsters Ovcrtilsnn og Befledning. Og hvad derntrst deres meget omtalte salste Lerre anaaar, saa er jo Menirp gen dermed, at de er Grundtvigianere, og derotn tan jeg tun sige, at ester mit Kendstgd tilbører tun een as dem den arundtviaste Retnina, medens de andre itte Var Grundtvigianere i deres Hjemstavn og endnu staat i et hinte liat Fort-old til den indre Mission i Danntart. Tit er so oasaa en almindelig Bild: satelse mellern mange Kristne, at man stratgk bliver taldt Grundtvigianer, nanr man holder sast ved Herrens gen-T sødende Gernina i Daaben, og naarj man staat fast paa vor Daabspagt i de tre Troens Artiller sont Salighedsii Vittaaret, hvotpaa Jesus bar slnttet Paaten med os. sont Jndbearebet as vor tristne Tro. Men paa den Maa de tan der so riatianot blive manges Grundtvigianere, som itte bar det: mindste med den atundtvigste An-( stuelse og Retning at gen-e. Men selv om disse Præster var’ Grundtvigianere, saa var dette dog imi aenlunde en tilstrckttelig Grund til at( sortrædige dem i deres Virtsomhedi Der er rneget i den grundtvigste An sluelse og Virtemaade, sont jeg slet itte tan med. Men sor det sprste er der da ogsaa artige, alvorlige Kristnel mellern Grundtvigianerne, som arbei der sor Guds Rige, om ogsaa de ittel vil arbeide paa samme Maade sorn den indre Mission. Og sor det andet tan vi dog ilte gaa hen og sortcetre en hel tirtelig Retning, om ogsaa vi itte tan sslge den, uden at vi salder ind under Pavedprnmets Vildsarelse, der ertltkrer sig selv sor den ene useslbare Kirte og sortcrtrer alle andre Ritte asdelinger sont staaende udensor den heilige almindelige Hirte. Hvad nu mit Forhold til den grundt vigsle Retning angaar, saa hat jeg rs mange Aar arbejdet daa at sorligei Grundtvigianerne med den indre Mig- l sion, sor at di, om end vi itte var enigeq i alt, dog iunde arbejde sammen paa! den scrlles Trog Grund imod vor sei-s les Fjende; nren det er mislyttet. For slellighederne var sor store, baade i Anstuelsen vm Leeren og om Maaden at vitte paa. Qg jeg valgte da Abra-: hams Raad til Lot, da der vat Strid mellem deres Hinder: »Der bsr itle viere Trætte mellern Brsdre. Lad os sot at bevare Broderstabet vcelge hver sine Greeögange.« Og siden den Tid hat der vceret bedre Fred i Danmarl mellern de to Retninger; vi hat hver sin Virtsdmhed og hver sin Asdeling as Menigheden. Og om ogsaa der stundom tan blive et Ordstiste mellem ds, vi ligger dog itte i haarene paa hverandte, og den indre Missions Stnrelse advarer bestandig Guds Born sor denne usrugtbare Strid. Og det er denne AdvarseL jeg gerne dilde sende mine Btsdre i Amerika, enten de et Dunste eller Nordmænd: Lad dog hverandre i FredL Der kom mer intet andet end ondt nd as denne Strid mellem Brsdre. Den ene Art-J ning omdender dog itte den anden;; hder bliiver ved sit uagtet alle Dispu-! ter. Men J Idelcegger Kristenlivet i’ eder selv; J slutlet den lille Rettig hedsgnist, sorn Herren hat tendt; og naar den tndbyrdes Kerlighed, Ken demcertet paa Jesu Diseiple, er dorte, hvor bltvet saa Jesu Diseiple as? Gsr sorn Adraham og Lot, at J tan vedblive at devare Broderstabet, oin ogsaa J itle san Ievate Sanwirten med hverandre. Og naar Brsdre saa ledes ligger i Strid rned hverandte,! hvor bliver saa Lampen as mod vor seelles stote Fjende, Djævelent San delig, han er den eneste, som vinder vedl denne Botgetkrig niellem Gad n I. « Flog tatsiz nun-, at dkt var ann k Riesen-s hisiptie et Bandde M Li m syst-ed- Kip m- nemdeii ve-, mdie par Jden rene Latrec Saadan var det estet Luther-« Dage; man stre des m Laien saa W, til man M set-leis Bad-s postae-sites vott til at siaa Livet ihjcl med den kene Leeres Stridsøtsc Og lad os dog huste paa. atjngen af os ec- Jude haver af den kene Leere helt og fuldt. Himmeriges Lys btyder sig izaenncm Dort ufuldlonme Syn, og hvkk Of Wirkens Afdelinger hat sine Straalet of Sandheds:Lnset, men ogfaa sine skæve prattelfer, og det er ftrst, naat alle disfe Straaler samleg i Jesus ded bang-« Geniame til Dom over alt sandt og stcevL nanr han kommst : sm Hetlighed on vi ser« baut, som ban er, at det bete fulde rg klare Lyg vil gen nsemstmnle de Wange Kirkeafdelinger, der san bliver til ern Hiord und-er den ene Hykdr. Jngenlunde er det min Mening, at di sial væte ligegnldige mcd Lærenz bvad jeg felv erkender for den sande Leere. det fokknnder jeg anbent og fkit nden Hensnn til, om andre ikke snnes Im det. Men knin Wenian er, at vi Mc flal æde hderandke for de feststel lige Opfnttelsek af Læren; thi fande lig, BrsdreL J bliver itte fede deraf, men meget wagte, magre i Kerlsghed Reine Stkid om den tcne Late. den et som Fntaos snv magrc Koch dek opsiugte de syv jede uden felv ne blive federe: den kommet oven paa de stunk bare Aar for Livet on opsluqer Livet. Meningsen er, at Livet staat over Lee rrn. og at naar bth et Mennxste er en levende, irrende Krisis-L der leis-er af den Rande, som den korsfcesiede kg igen opstandne erlset hat aivet i Vor Daub, saa er han min Brodes, om han san bar not sna manqe lpjerlige Ansiuelser om mange Ting. Saa sendet jeg disse Ord: ikke blot fot at redde mit Nat-n fra Mist-kug, men ogfaa med det indetlige Ortsst at det maatte vcete et Fredsotd inul lem Guds Born i Amerika. Irntn Vettftegaard ved Gunst-, den !?. Juni 1873. Pilh. Beck. Om Traum xligucd. It Fort-IN us» Spsrginmalek -z.s: kaut-«- ts et hin-im « g seh-Hist Mem-esse Ist-e med Eimer-, m Ist » e: sum os Mut Meintest-e II p. S. Vig. I einer- J Dianas s cum Træk af Livet. It seist-lege Fortslliugn fee Bitt og sing-. seh sinds Liud oq d. Esset-I sodtiudbundeuim »J I ; Opmuntting vaa Urzeit. Invale »u: sitt-ich Suuevs cf U. D. O Abs- IUIL s Ists-It Editlsugsdlad Its stgggxks S gring Iris-enge Sange iamlede of Mis Hionsvenner paa herbe-te ved Leim-ig s Boksduggbind 35 Senkt Wirt-ladet so SMftsptsq nnd passende Salt-sever trykt pag ltqe fsa mange Hort of Vet qsmnt. Indlagte l et Fedequ Sei-Im s! I. M. Hanf-s Se paa Jesus. Tanker og Suk ved Naadestolcn. Daglige Smaaftyktet. Saum indis. Löc lkmish Lut11.l«ul)l.llouse, Maik. Nebr. Yoglr Optcmllku W Indes-I cis-stim Vked Focfanekens Tsuxtmt subb. 70 CO mifii sdærligth ottckllmgct nl Brug vcd Verm guddtpeaefter. Samlede of en Botneven cis-tat Rost-w qf Post MeM-eiitt1ot-Laxts·si Iscn Sanclmg. Pns insukt umh. ist r. Vejen til Fred. Postot U. p. Msdfeu. los Stdn-. J Dmstag 25 Ets. J gov Shittingsbiud 40 Cts Ernst Eva-: Hjemad. Fern mit-lis- Fokmlliugqp « subb. - I Cäc Dsnish Luth. Publ. Heusc· Vlsih Nil-. t N —