i
Prins Ltio af Danmakl
og liang Hamtidu
.Lnsiouik Roman
of
Bernhard Sein-ein Jngcmanir.
sfvorisau
,,3nai! her er vi jo iiie i Gildeshusei!« fvarede
SingdenI »Du inn aldrig drille helliae Siaaler not,
Per Ververl og du ligger dog aliid forsi under Dissen.
Be tun iil, du iiie bryder og Lysene her i An, som sidit
i Gildeshusei, eller soler ilieder Hvidifeldis rene Gulv til
ined bit Spildevand.«
»Dersor hat jeg jo i al Fromhed erlagi min Mulkt
iil Gildesbogsen!« fuilebe Bæveren. — »Herre Gudl
Rand-en er redebon; men stei vedsJ not hvoedan er.7'
,,Driile vil vi, men iil Maade!« iog Smeden aiier
L-rdei. - »Bcegerei i den ene Haand og Siridstolben i
den anden! dei er Orden og god Stil i en Vagisiur. J
lefalige Rang Mende Tib« —— vedblev han og brystede
iig -- ,,l)-.1vde jeg ogsaa mangen Gang Vagi i Roms
gaardene. Ja, dei var en Herre, som dei var en vai ai
vaage over. Jeg var med ved hans Bryllup i Helsingborg,
ved J. Der oar Pragi og Lysiighed«sian J iro; sandacx
en Herlighcd faa vi nol aldrig aldrig ai se mer i vore
Dage.«
»Bei Bknliup var bog hang Ulnkle!« --- bemceriede
Wieder-m
»Hvad! lliyiie! Polier heller!« --— geniog Sineden
»Deine Vryllupgdng var just den lylieligfie Dag i hans
Liv: dei fisl han felv have inni, og dei iror jeg med.
Hvad lliyite ian der ogsaa viere i ai holde Bryllup nied
en dejlig Prinsesse, man Hieriens gerne vil ha’e, naar
linn er en velsignei Gnds Engel deehos, som Dronning
Jngeborg?«
»Wer Vævee har dog iiiei deri!« —- fagde Stadens
Nehmt-geh en fed Mand med ei lobberrpdi Ansigi, der
havde sai sig paa Disten nærmest ved Dlipndem hvoraf
lmn riaelig iappede baade for sig selv og sine Kammeraier
»den dei Bryllup ragede han sig jo ind i de fordømie
fvensie Filammerier og fii den jammeriige Svoger derovre
ai holde under Armen. Dei var ei dyri Svogerstab for
DanmaM det har jeg iit hori sige. Dermed iog dei da
oasaa en bedrpvelia Ende.« «
,,i5-j, lwad!« sps svarede Sineden -— »der skal jo en
Ende paa al Ting, og naar brave« Foli d-, er bei aliid
ima en Maade bedrpveliaL Naar plejer du ai holde rncd
Per Vorder, Nabel for ham er jo al Tina bedrøveligi,
iwad enien dei er Ligfrrrd eller Bryllnp.«
»Im vil gerne iro, Brylluppei har vcrrei infiiqi cg
Bruden dejlia« -— sagde Stagieeen —- — ,,men det gik don,
sont dei gii. Du lyar iaaieng sei Dronning Jngeborg,
Firisien Anivsinedi var dun da oirieiig saa deilig ei Knie-d
folt, iom hun hat Ord for.««
»On1 jeg hae sei hendes liacninerai!« » svarede den
gamle Snied og inejsede »ja, dei iror jeg! Den, der
iiie hat sei henoe, hat ingen Ting sei i Verden, der er
vcrd ai inaiie oin. J bar dog sagiens hsri Vier on:
hende? den sang man i min llngdorn baade blandt hoje
oa lave, og dei Var Bonde og Borger enige orn, ai siden
Dronning Dagmars Tid dar vi aldrig haft saa livsalig
en Dronning i Danmati."
»Syng os den Bise, Krisien Smed, hvis den er from
og fmui!« —- sagde Pee Vcever —— »den iunde maafie
viere god til ai iorie Tiden med ved min Bæverstol.«
»Jeg ved no iile, onr jeg san mindes hende hel og
holden« sparede Smeden —- «men hvad vi bedft tun-de
libe, husier jeg not, om hvorledes Dronningen paa sin
Benllupgdag bad for alle de fangne og elendige Mennester,
meii for Marsi Siigs smukke Dpire, sotn sad fangne paa
Vordinboeg. ilongen var streng mod alle dem, der var
i Slægi med hans Faderg Mordere, og dei tunde da heller
ingen form-nie ham i; men vi havde dog alle ondi af de
iiaiielg, usinidige Pigeborm og dei holdi haardi nol inden
Dronningen fii dein losladir. Kongen havde lovei hende
at opfnlde den foriie Bon, hun bad ham om, stal jeg sige
jet, og iaa bad han sirals, som dei hedder i Bisen:
» »Den sprfte Bon, jeg beder eder out,
Den vide J mig saa gætnel
J give mtg alle de Fanger los
Lg Marst Stigs Dom as Jerne!««
»Se! det tog han sig ilte i Agt for. Men hvad mener J
stongen fagdef
»Hu enden Bpn J bede mtg onn!
Allerlckreste Fastemsl
Men Matsl Stigs Dstre givek jeg itte tpgz
De siulle i Taatnet dø.««
»Hille Dsd og falte Pinr, havde Kotigen san grovt
et Male?« -— spurgte Slagteren paa Disien — »den har
vel været rasten for Brystet den Dag, Kriften Smed!«
»Jaget! Flovser, min tære Nabo!« —- spacede Strie
den barst »l)vet Fugl immer med sit Reb. Bil J here
mer, stal J holde Mund, san længe jeg mælerl Vil J
vtde hvad Dronntngen sagde til den Bested?« —- vedblev
hakt atter meddelelseslysten, medens de andre tysfede ad
Slagteren. -—— »Halt hande, Gud hjælpe mig, mer rejst
hie-II, hvor hun var lommen fra, paa Stedet, hvok godt
ttun end fyntes om vor smutle Range; i hvillet som er, lod
hun faadan. Hvor lige hun vilde gjort Alvot deraf, maa
vor Herre vide! Kan vere, hun tun vilde gsre Kongen
lidt hed om Stem; men det stal gnnsie rlgtig være gaaet
til ret ligefom det hedder i Bisen:
»Du var Jomfru Jngebotg,
Hun blev i Huen saa mod
J ærltge Mand, fom fsrte mig hidt
Jst-er mig af Landet ud.'«'
»Da nu stal J here, hvordan Kongen maatte give Kob:
»J vende edek am, Jomfru Jngeborgt
Eders Villie vil jeg Stre;
Aldrtg beder J mtg om den Ttng,
Jeg vtl eders Bsn jo hin.
Dank-vagen han taler til sin Brot«
J ladet de Fang-r udtaget
J lade Or. Marsl Stil-is Døtre nd
Og heden as Landet drage!
Det var stolte Joursrn Jngebora
Vilde iile pao dansle Jord gaa,
Forend hnn sit de Fanger af Jern
Oa de maatte for dende staa.««
»Bei er da ogsaa vist da sandt, at vaade Kvinde og Mand
Priste den dyde«iae Joinsrn Jnaedora, som ogsaa staat i
Bisen, oa taltede Gud saa mnnae Fold at hun dar tomrnen
her til Lande, on det lan jea didne er sandt, livad Visen
ender med:
,,»Der var stor Glasde i Feuer ztlostert
De Nonner lckste oa sjunge;
tfnd var der mere i Konaeng Guard:
De legte med danste Zunge
- — J bede for dem, som Kronen stal viere!««
»Men i laadan Onj og Hast lunde de sangne JomsJ
fruer da del itte tomme til Helsingbvrg« g-— bemærledel
Stagteeen, — »J saa dein vel ilte sele Kristen Smed!«'
»Nei, Rabo; men vidst og sandt er det, at den brave
Drost Aaae Johnsøn sulgte dein nd as Land-et. Man vildes
sige, at dan havde et godt Lje til den ene; men han lomj
alene tilbaae og døde to Aar sør stonaen Jeg hnsler godts
den Dag, han blev bearaven. Tet er nn setzten AarY
siden. Konan fulgte selv tin-kniest red stiften og var!
arurnme bedrøvet Han havde tre Vlar tilforn rnistet scni
leere Stissader, den instige Grev Gerl)ard, de kaldte deni
blinde: det var ham en cerlia og suldtro Ven alle Dagei
Hang anden gode Ven, Drost Peder Hofe-L var død tres
Aar ester Rongens Brnllup, og Aaret sør Drost PederJ
saldt sra, havde han mistet sin namle tloae Raadgider Jon
Little. Al ja, han havde tilvigse mean Eora i sine Dage;
men stor Ære og Herlighed har han doa oasaa oplevet,
det er sandt. Jeg dar med ham paa· det store Tog til
Rostoct. Det er nn over tyve Aar siden. Det var lystigt,
tan J tro. Der laa vi med hain i den store Lystlejr uden
sor Byen, og det git prcegtigt til med Mde og sød Vin,
med Musik oa Ridderspil an at Herlighed Der var over
setzten tusinde Mennester iamlere Oder Dag, alene for at
se paa os, og der var over de tnve fremmede Fyrster til
Stede, som alle bullede sor vor Heimge, som sor en Kei
ser« ---
»Hille Stam! saa du al den Stabe-, stristen Smed!«
« asbrød Slagteren bam og smistede. s-« »Du var dog
aldria med at turneres nej, det er sandt, du satte jo tun
Guldsem i stongeng Hesteslo. Det er itte forste Gang drt
sortæller os det. Men det har dn itle sortalt os: saa du
ogsaa hvordan han derinde teede sta, da han! Broder salig
Konaen gav liain Ridderslaaetk Dei stete jo ved samine
store Højtid; saa lange tslrriltoffer itle den Gang ud som
en arm Srmder oa Form-der, der stal halghuggesZ« - —
»An-J nei. tran dar aanste mild oa manerlig« »
hvistede Smeden oa saa sia oni - »den Gang var lyan io
nolia dleven sorligt med Broderen oa havde svoret sia sri
oa ustnldia med tin disre Einlialiedistssd paa Evangelium
·gen.««
; »Her, hal« sagde Vceveren og torsede sia — - »den Ed
inac. nan vist nu alt bode for i denne Ver-den, lan J troJl
hdor del saa vil aaa i Slærsildem Man vil dog srge, detf
var dist, han havde holdt med de svenste Heringer og sor-?
raadt vore Maaasiner til Fjenden paa det soenste Tog, denl
Gang han lod sig godvillig fange derovre·«
»Nu, ja, hvad hat man itle sagt ham paa? den arme
Mand!« afbrod SIagteren den fromme Vcever med et
ironist SmiL ---- »Samme Aar, han holdt det prcegtiae
Bryllup, hed det jo atter, han tragtede Kong Menved baade
ester Krone oa Liv og hadde hemmelig staaet i Ledtog nie-J
de fredløse; men det var jo Løgn og Sladder: det svor han
frg jo altsammen tvit og sri for paa en Gang, som en snilo
og cerlig Mand; dersor var det jo bang Drost Anders Høa
berg siden blev radbrætteL Hm ja, harn gil det endnn
vortre, end Slotahøvdingen paa Kallundborg. Nu, lad de
Fugle slnve, Kammeratert siden ha n der inde dog blev vor
IKonge, paa en Maade, oa dedder saa endnu, vil vi itte
Jtale andet end aodt orn harnl det flylde vi ham desuden for
lvort gode Frihedgvrev, og her er di jo desuden samledc
sor at ære og bestytte ham«
»Bei forstaar sra2« — tog Snreden heftig Okdet - -
«l)ang Liv vil vt sorsvare; det er vor Pligt ogStnldialiedx
men sin Aste man han selv sorfvarel Den, der har rieni!
hans hsjsalige Heere Broder, tan man itte sorlanae ital
beere denne Kong Christopher paa Hckndernr. Ja, ttong
Menved var en Konge, vi aldria vil se Mage til; sine Fell
havde han ogsaa —- lad saa dare! han sparede aldrig pai
Stillingen oa holdt del meget as Stadsen; for streng var
han vel ogsaa iblandt — men Landets Ære holdt hnxi
paa, som en brav Karl, oa retsaerdig dar han som den
heilige Jprgen og Ærteenglen Mittel, der styrtede Lucifer
ned i Helvede —«
«Stop lidt, Kammer-att« asbrsd Slagteren ham
—- ,,var han da ogsaa retscerdig mod Dronnirigeii? — -
hende, J dog alle gjorde saa meget Versen as —— sorstød
han hende itte tilsidst og spærrede hende i Klosters det
bilde. Stam hverlen hellia Jorgen eller St. Mittel gjort
ved deres Kvinder« —
»Aa hvadt Karlingesnatl« ——- tog Smeden atter ivrig
Order — »Wir-get var der i, det er sandt; men det sortrød
han jo o"g gjorde godt inden han dode. Hidsig var han«
som Polter s— det slal ingen nekgte —- men dct er J og
ieg jo med det er en cerlig Sag. Hvad han døjede med
ham derinde og med de svenste Optsjer lunde sagt-eng ogsaa
gsre ham trus i Hovedei. Dronningen var en ejeaov
Sie-l; det ved vor Herre; men hun slal jo have holdt med
sine oprsrsle Brpdve der ovte i Svertig og givet Klodders
janen en god Dag —- lyarn, der dar Konge med Rette, og
det tunde vor Konge not aldrtg finde sig i; for hvern der
havde Ret, holdt han med og stod actlig bl, hvad enten det
var et Asen eller en Fugl Ftnix; ogi dert havde han jo
Ret, ved jeg; det var tongeltgt tæntt. Saa tom ogsaa al
den Ulylle til med Bornene« — —
»Du Irelsens Gudl bvad tunde den ulyllelige Dran
ntng dersor?« —- udbrpd en alvotltg Tpmmermand der
htdtil havde tiet og hsrt ttl — »du-n dar jo meget mer at
beste-ge end den gale Kvnge. han stulde, beeren hjcelpe
mig, set-v have sidt Birne-re ttl Vordem saa havde han
oth, lind det sat« — —
»Det var for meget sorlanat, Mester!« —- fvattde
Vceveren —- »det kund-e itke den helligste Mond paataget
sig, men det hat jeg tit hart sigse: al den Ulylle med Bor
nene dar en Gudg Straf sor hang Haardhed mod Ærke-s
bisp Grand og sordi ban holdt Brvllup med sin Frænle
uden den hellige Faders Forlov« -----
,,.Klerlesnal!« —- afbrød Sineden den andcegtige Ver
der. »At han tugtede Ærtebispen, var vel gjort. Den
Karl dar vel itte saa hellig, ellerS haode vor Herre vist ikke
tilladt, han blev assat og siden fit Hng for sin Mund af
den raste stoinde derude« ———- —
»Me« hvordan gil det egentlig til med Kong Men
vedLs Vorm-« spurgte Slagtersen ined et slævt Blik til
Doren « ,,haode han dekinde ingen Del i alle de Ulyller?«
,,Nej, Kammeratl man tan ogsaa gore et Starn
lltet!« svatede den alvorlige Tømmermand — »Die sels
tom jo dødfødte til Verden, det ved alle; og de to sidste
har J sagtens hart Tale onl: det var de to dejlige Toll
lingprinser, som der blev bedet for i alle Kirter, og som
man venteoe sig san meget af. Den ene dode as Sot; men
det var den sidste og eneste Prinz, der faldt ud as Vognen
for Dronningen og blev tørt ibjel, da lnrn oilde løfte Bar
net on oq vise det for Follet At! det dar maaske lige saa
stor en Ulvtle for Land oq Rige som for den ulyltelige
Dronning Jngeborg selv« — — —-—
»Da derfor lod liongen hende sætte i Klostrset og vilde
aldrig se hende mer —« gansle rigtig, Mestekl saaledes hat
jeg ogsaa hart det« — tog Slagteren Ordet igen —- »J
maa dog tilstaa, Kristen Smed! jer snilde Kong Menved
«l)leo lidt sorrytt tilsidst, og J maa itte prise oH ham som
et Monster for leerltge LEgtemcend« » —
»Det siger J, Herren strasfe mig, som en Dante, der
ille ved bedre Besled, Nabo!« — -— raubte den gamle Smed
hidsia og trumfede i Disten »Don holdt dog mer as
fin Hutte-m end nogen as jer Bonhaser holder af jer egen
eller andres Von-eh oa han var hende tro derhos som Guld.
Dei h» jeg høkt af Bisp Omf af Roskiivs egen Sei-spean
og lsan hart det af Bispens egen Famulus, og Famulussea
havde hort det as Bispens egen Mund: saasnart Bistoo
anf gil til Kotigen og sorsdarede Dronningens Uslyldig
l)ed, saldt Lungen hatn om Halsen og grced som et B-arn;
han lod hende jo ogsaa sttatg tage nd igen af St. Clarce
Kloster og bar hende fra den Dng paa sine Arme, til hun
opaao Annan oq blev salici; og hvad hun spaaede ham i
sin Dødgstund, da nun som en hellig Engel saa ind i denl
tasre Gudg Himmel, det opfyldteg ganste rigtig: han lunde
ilte ooerleve hende ret lcenge; det vidste hun, og han døde
jo oqsaa inden Aaret var omme. Hvad kcm J forlange
mer-Z Nu ligae de i Fred oa secerlighed oed hinandens
Side i St. Bentg Kirke i Rinasted« tilføjede den stærle
Ein-ed med vemodig Rost - »Da jeg lonnner aldrig til
EIN-nisten nden jeg maa ind i Hirten Da se dereg Grad og
lkede for deresz chele. Nei, Rannneraterl ingen stal talc
et ondt Okd oni Kong Menved; saadun en stonge stal vi
leise lange Din. Bilde J forxmlde mig ham derinde fra Tod
til Ian, gao jeg dog ilke et Haar as Kona Menoeds aule
Stirn sor lyele Lachen« -- -
«
»Tød oa salte Plage! der staar han ja. s mum
lede den tntte Staat-er og stirrede mod Deren, idet hast
trillede ned af Disten og nær havde revet Øltønden med
sitt. Alle sprang op og saa sorbavsede mod Deren til
Lungen-J Ver-reise: den stod aaben, oa en bej, døddleg Mand»
stod Paa Tarstelen med vilde, stirrende Blit; han holdt
et Lug i den ene Haand og et draaet Svasrd i den anden;
ban saa ud sont en Søvnacenger eller et Geiifærd Dei
strælteliae sordrejede Ansigt var stakpt oplyst as det LUS,
lian dar i Haanden Ververen med de steste Borgere lnæ
lede oa torsere sitt, sont sor et Spøgelse Da de tom til
sig selv as dereg Etrash var Deren lnttei oa det srnaielige
Zyn sorsvnndet.
,,Slanisierd! han liest-te vist tivad vi fande, stristen
Eimed!« saade Slaateren, der synteg mindst forstrasttet og
smilede polist igen, idet han tømte sit Bæger —- ,,det sers
aalt nd. Han er nu i Stand til at lade jert Hoved springes
for det Ord den Tag i Morgen, oa hvem sial saa sortaelle
es Oistarier oin stana tsrit Menved oa Tarnerinaen i
!ltostoct!«
,,Dersom J taalte det, tianmteraterl dar J slette Gil-«
degbrodre!« - svarede Eineden rolig. —-« »J-eg har itte
saat ander, end lmad iea vil siae hani i bang aabne Zins-,
naar lmn fortanaer det, hvad enten han saa ser sttrt eller
mildt. Doa som han hat redet, saa liaaer han nu, og
han lader not mit Hob-ed sidde: han tan snart have ondt
ded at hold-.- paa sit eaet.«
»Ein aalt er det daa vel itte, Landstnand!« s-- toa
den aldorliae Imninermand Ordet ,,hvo stulde vove at
leiste Haand imod tyamk han er dog en tronet og salvet
stonae Vil hatt-J Zvoger og stejseren staa ham bi, tan
han del endnu en Gang komme ovenpaa.«
»Lad 05 nn dritte oa tlemme paa Tenden, Kamme
rater!« asbrød Staateren den betcentelige Stetnning —
»hør hvor de snnae der ovre i Baghnseil det er Konaenes
egnc Svendex tør de aøre sia lystige, tør vi vel ogsaa. Det
er jo snart Midnat. EStal di holde Øjnene aabne, maa
der Drit oa Sang til.«
Man beanndte nn at dritte til Gavan under lystige
Almuesanae Dei stcerle Øl gjorde snart sin Virkning, og
en Time ester Midnat laa næsten alle den heilige Trespi
dialiedcs tiiitdekbrødre i dnb Søvn under Dissen, medens
den a.1inle stritten Knivsined sast alene sad cedru og be
tcentelia for tsnden as Planken med Haanden under stin
den. J Sidehnset dar der nn ogsaa blevet stille. De sleste
as Korea-eng Snende havde stratt sig Paa Bænkene og sov;
tun Svend Trost og gatnle Arvid Smaalcending sade
vaaane ved DrittelrordeL
»Se! her er Seitdebrevet til niin Dronning!« — sagde
sArvid »Konaeng eget Segl er dersor. Dei vil trssie
’min stattels Feue. Saasnart det dages, vil jeg Vort. Ieg
var tilsreds, iea Var vel hersta, unge Herre! det er itte
zsaa ganste riatig her i Hufet.«
s »Hm du hast Syst-en gamle!« —— spnrgte Vaebneren
imsed et selvllogt Smil.
»Medms J spr var nde, sad jeg hist ved Vinduet!«
-—— vedblev den gamle med dcempet Rest -— »de sov her
alle omtring mig ligesoin nu. Jeg taentte paa den ausste
ttge Heere derovre og betragtede de hsje, stille Stierner over
Hulets da faldt der en Stierne pg soegit; i det femme
saa ji«-a Kongeng hoje Stitkelse gaa langsomt gennem Kar
napsalen hist ovre. Han bar et næsten udbrasndt Lys i den
ene Haand oa et start Svcrrd i den anden; hans Gang var
sum en Fordrnderg, der tæntte paa en aruelig Ugerning;
men det var inaen levende Mand; det vil jeg do paa. Vi
VED jD, Konan hat spcerret sig indeti sit Sovekammet.
Marilen og Prinsen har jo des-es Katnre jævne ded. J
lan tro, det var hang- Forvarsel« —s- —
,,Sliat vil jeg selv se, sor jeg tror det. Hadde vi den
Heere dobbelt, da var det rigtignot ingen Spog. Maaste
aaar han i Sodne: han har sagteng ingen Ro for de morte
iTanter oa Erim-ringen Netop saaledes som du saa ham,
istal han jo have puglet om paa Kallundborg Slot, hin
jNat han-« aamle Slotshodding blev henrettet, og man
Jtroede, han strcebte sin Broder ester Livet. Hu, jeg glemmer
itte hang Aasyn i Dag. Jeg er itte rced as mig, gamlel
imen saa sandt jea saa ham i Sonne-, tror jeg fast, jeg lob.«
l ,,Raed blev jeg vel itte« -—- sdarede Llrvsid og flog
stille et Karg sor sig —--— ,,men det var mig et sorgeligst Syri.
iSaaledeg saa jeg ogsaa denne nlytleliae Kong Birger tre
»Na-net for han dode paa Holbætx men jea sad i samme
Stand ded hans Sena, hvor han laa baa Sparlagienet« —
,,(tjor inia itte gsal med dine Dromnierier!« —- asbrod
Verbireren ham og reiste si·q. »Und ham spoge eller gasa
ldobbelt eller med Hovedet under Armen, om han vil! —
hvad tommer det Inia ded? Vil Fanden tage ham, er det
en anden Saa; intn for hans lumpne Liv er her ellerg ingen
Fore. Jeg har vccret hele Byen rundt tre Gange; der var
saa stille som papa en Kirtegaard Vi havde nceppe haft
nodig at scette Junkeren i Uro. Du stal se, vi har gjort
blind Allarm her, som nogle Niarre·«
,,(·-tid det var saa dell« -—— svarede den gamle og ty
stede paa Hodedet —- »itke sordi der er stor Lytte at vente
for ham histovre eller for det ulyttelige Land, saa længe
han leder; men det er dog altid en nnderlia Ting at se et
Mennesteg Dodning-Lidelse ligesom trcede ud as ham, sont
den sogte en gammel Ulyttestante eller sin eaien Grav, me
deng Mennestet endnu aander og leder, helst naar der staar
et Levnetglob paa hans Bande, som paa dennse5, og der lurer
en Sich i Zieh der saa lidet er stittet til det store Renn
slab.«
,,Jeg er vis paa, du stusfer dig selv, gamle!« —- nd
brod Svend Trost oa greb rast et Bæger af Peder Hint
seldtg starrte Øl « ,,inen var det andet end Overtro, med
dine Syner og Varsler — sulgte Doden dig virkelig i HE
lene nu del! saa vilde jeg som en brav, danst Unger
fvend, nu dritte den gode Veng Staal oa byde ham del
lommen i dette Hug, at sige, hvis han tom manerli·q, soin
en artig Karl, og itte havde Slyngler og Stimænd til
Haandlanqerr. Jeg horser Hesteslo paa Gaden —- tys!«
asbrod han siq selv og studsede. -— »Ha! red han nu paa
Helhesten her ind i Staden og steg as her for Doren —
stod han lige for mine Øine i dette Øjeblit!« ——— dedblev
den ophidsede Ynalina med vildt tindrende Blil -—— »horte
iea han-Z Benradtnoaler rangle og saa ham i de sorte, dybe
Øjenhuler - jea vilde dog tomme dette Bæger paa hanH
Veltomst da siae ham Tat sor Besogset i aamle Danmiartg
Nadn!« - - — —
Jdet han sagde disse Ord oa svingede Bægeret med
stult Odermod, tastede han et Blik nd as Vinduet til Sten
huset liae over sor, hvor Konan sov, og med et Forsærdels
seistldraab tabte han Bægeret as Haanden. Han saa en
hoi Lne staa ud as Taget og hele Forhuset staa i Flammen
ist srngteliqt Brandstrig horteg i det samme fra Gaden,
da hele Huset var i Opror. »Brand! Mordbrand!« —
streg Svend Trost og Arvid paa en Gang og vatte de so
vende Svende. »Redder eders Konge!« —- raabte Arvid
med Tordenrost. ,,Prinsen --— Junker sOttol« — raabte
Svend Trost og for ud as Doren. Alle styrtede efter ham,
da hver lob sin Vej i storste Bestnrtelse. De sleste tæntte
sorst paa at redde sia selv oa deres Gods og loste Hestene
i Stalden; men Arvid da Svend Trost styrtede ind i den
brændende V-aaning. Boraervagten i Kramboden ravede
i samme Øjeblit sorscerdet og sovndrutten srem under Di
sten, da den gamle, stcerte Smed havde Moje ined at rive
dein nd as det brændende Hug, som pludselig var omspcendt
as Quer paa alle Sider. Peder Hvitseldt selv stod næsten
noaen paa Gaden med et Barn paa hver Arm og sin Hustrn
ved Siden. Han ratte Vornene til Moderen og styrtede
atter ind i sit brcendende Hus. »Kongen! Prinsen! mine
lyoje (Stcrster!« - streg han »at jeg elendiae Mand! hvor
ledesJ tor jeg lade niia se sor dereg Naader da redde dem i
bare Stjorte!« Han ilede til Kotigen-Z oa Prinsens Var
relser. Karnapsalen var suld as Rog, Literne sloae ud
af alle Sovetainrene; men ingen as Gast-eine var at se. J
stongens Sovetammer var Doren sprænat Et Vindue laa
sonderslaaet paa Guldet, da man formodede, nagen havde
reddet Rang-en acnnem Vinduet. Den betumrede Vært
maatte med Magt rives ud as Huset inden Taaet styrtede.
Strcetten var almindelig, oa snart vare næsten alle
den lille Stads Jndvaanere samlede i Trængsel orntrina
Vrandstedet. Endelig saa man den aainle Marsl Vendelbo,
der insed de graa Haar flagrende om det ubedættede Hoved,
halvt paatlaedt da sdrhrcendt, var snnden afmceatig paa
Gaben. »Hvor er han? hvor er de?« raabte han og
vred sine Heender « - »han tom nd ass Vinduet ——— han sor
dort med Rytterne men hvem var de? hvor hlev de as?«
,,Trost eder, Herre Marle han er reddet!« —— lod nu
en rast, ungdommelig Stemme, oa Svend Trost trængte
sig frem mellem Vrimlen ----- »der er itte svedet et Haar
paa hang Hovedx men han var næsten tvalt as Rog. Han
var daanet sor mig. Nu tommer han sig gadt« —- -—
s ,,Hvem? Anna-en? min ulytteliae Konae?« s-— spurgte
Narsten
»Nei, Prinsen, Junker Otto« s-- svarede Svend Trost
- »jeg har bragt ham i Hus her jcevne ded. Hvor Kongen
er, insaa Potter videl ham ligger der mindit Magt paa.«
»He-der J ogssaa min ulyttelige Herre?« —- sagde
Marsten med et bebrejdende Blit, og vred atter de magre
Hander - »Gud sorbarme sig! er det tun itte Mordete,
der har bortfort ham! Bring mig til Junkerenl Gud
lonne jer det, at J dog vilde redde ha m! — hvor er han?«
»Her, ordle Herre! folg mig!« — sagde Svensd Trost
og tog den garnle Feltherre under Armen, sor at lede ham
over til Genbohuset. J det samme lod en mægtlg Rost:
,,en Dest! en dest; jeg er paa Sporet.« Det var gamle
Aevtd Smaalaendtng.
www-) -
, » ä,
