Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, December 07, 1901, Image 3
- s- s..soo, W I New »Donskcren« ndkonnncr lmer UNDqu Og Cöt«dag. LO rdagS-mdgavc. «Danskeke"« kostek klM 81430 per 21argang. Nr. W. Vlair, Nebr» Lordag d. I. December WH. « l0dc Aarg. Amerika W Prasidcntcno Budskals. Jtte alene sra Pmsidentens fast lige Parti, Repntslitanerne holdes Præsidenteng Budstab; men selv De inotraterne snnge hojlydt detg Pris, og man er enig onn, at det et det inte ressanteste, man i lange Tider hat hptt oplæse i den loogivende Forsatw ling, for saa vidt er denne Rotz til-lan det. Budstabet antom tort ester Middag. Notsten hoert eneste Sæde paa begge Gnloe dar optaget, og til Trods for den uhtsggelige Dag rned Regn og Blcest, vat Iilhorergallerierne vel ft)ld te. Og alle vare man sparndte paa at horc, hoad Prcesidenten havde at sige. Der var Dodsstilhed, medens Pier sidenteng Mindeord otn sin Fotgæm aer lsd sor Forsantlingen· Dotninentet var mod Sædvane ble: den trytt, saa at Etgemplarer lunde deleo nd til Senatorerne; sor en tort Tid lianede det hele en stor Stole med Lplceseren som Stoleinester. De 60 70 Senatorek folgte opnmrtsomt nied medens han lckste, og nnak han vendtc Binden lod den samme Rag len over hele Salein Fra Gallerierne og »Hnset« lpd stor« mende Bisalo, da Oplægningen var til Ende. Demokratan indrotnmede, at itle i en eneste Ecrtnina i den lange Strivelse tnnde de spore Partilederen Det- var stredkt tlart, fokdi det var streoet as en Mand, som tan tænte tlart. og sorn er sig stn Stilling be « »oidst soni en stor Nation-r inidlertidige Leder. Scrtlia alckdedes man oed at lange « Meerte til, hvor tlon oa stonsom den unae Prassident er. J Siedet sok at gribe Konaregsen ved Straoen og korn manderc, hoad den slal og itte maa, holder han sia indensor sine Grcrnser, stelner fint mellem det at anbefale og saa at linde. Hnn gioer sine Naad og Forslaa bearunder dem tlart og logist oa overlader sna til Kongressen at behandle dem ester Forgodtbefins dende. If III J Den Tiel as Præsidentens Budslab, der aiver Vlntedning tll inest Diskussion er anaaaende Ringe oa Korporationen ne. De mon, siaer han« vceke ossentlia i dereo Arbede »Im forste Be tingelse sor, ot man tan vide, how-le des die-se store industrielle Korpora tioner stal behandles er Offentlighed T-:rsor slnldx Nationen tage sig as denne Sag sor sin egen Stnld, og uden at sorncerme Statgretten paatage sig at reanlere saadanne Korporationen sokn ndbreder deres Forretning over slere Stank lSn Lon, der giver Ret til en sandan Kontrol, maa lunne sor mes. Orn Anartisterne siqu bl. a.: Anarlister, eller Personer med kege ringssjendtlige Jdeer stulde holdes borte fra dette Land; oa findes sau danne her, stulde de sieblittelig send-s illbage til deres eget Land, og vidtmts tende Forholdsregler til at stkasse dem, der forblive, stulde unges Den Mand, sont agiterer Anarti. dirette eller indirekte, paa hoad Maa de det end ster, eller sorn sorsoarer og undtlylder Anarlisteene og deres Ger ninger, got sig selv moralst betragtet medstyldig i et Mord endnu sor det er begaaet. II II sI Monroe Dottrinen stulde være den Basis-, hvorpaa Nord- og Syd-Ame rila mpdte alle sternmede Magter i nogen politist Underhandling· Det er no 78 Aar siden Præsident Mon roe vrotlamerede, at Amerttaö Fast land stulde herester itle betragtes sorn nahen sok sremmed Kolonisatiom Det er paa ingen Maade et siendtlig Stabe, vl onster at indtage ooetsor eueopæiste Magter. Dei er simpelt hen tun et Stridt henimod en univer , sal Berdenssred, sorn vi begynder ved at sorssge at opretholde Freden paa M halt-tung i- « Dek er intet entelt soreliggende Ar ilttjde, der er as saa indgaoende Vlgtigs ji«-: m amerikan- zon W den Den Betydning et Paa ingen Maade begrænset blot til den materiellUFon del, Landet tun oenle af den; og bog» alene of Hensnn til dem-, er del ma-. Deligt, at vi beotmtser Arlchdet uden Opl)olo. Jeg er glad ved at lunne met-Veto at vote llnderhandlinger med England angaaende denne Sag et til Ende. I Traktaten ligger færdig, og At bejdet lan pa«1begyndes, faa snatl Korsar-essen lsar godlendl den. se « l Flaaden slulde holdes i udmcetket Tilfland. Jnlet enlelt Punkt et nu of storre Viglighed for os eller met-ex nødoendig for Landets og Nationeanl Ære og materielle Fordel. Ente-n vi! stiller del eller ej, maa vi anerkende, at vi but internationale Pligler, saaq oel som internationale Rettigheder. Hvig oi ille hat i Sinde at se vore Vater transporletede i fremmedc Sli J be, maa vi lelv bygge faadanne. ! Vi lzar i Sünde at opretholde Fre ! den poa den vellliae Halvtugle ved at; holde pcm Monroe Dommeln Denl eneste Macwe at gore helle paa er vedl Hjælp of cn Flaade. Vi man med» Vaaben i Haano være i Stand til otl hævde vor Elle-l om fliql flulde bebe l MS. ( I I E l Det er ni stor Bet1)dning, nt vore lønnede thbejdere befindet sig i gode Onistasndiglzcder. Hvig Farmeren on Hnandvækteren er velstaaende, folge-r det of sig felv at hele Landet er velstnn ( ende. Dei-for tnn di onfte og selv til Lytte med, at Lønnen er hsjere i Ame rita i Dng end den nogen Sinde tid ligeke hat verrei, og langt højete end i noget andet Land. Dg det stulde væte vor Lovgivnings Maul, at bedare digse Tilstande, cller oin niuligt for bedre dem. Jlle nlene flal dort Arbejde viere toldbestnttet, men ogsaa besinttet niod Folget-ne af Jndføtelsen of Atbejdere btagt til Landet of Kontrolle-ten eller mod sandanne, der slønt de komme fri villigt, dog er vnnt til en san lav Lon ningsftnla og sna elendige For-hold at de tan leve billigere og dekfor arbei de billigere end voke egne Atbcjdcre og sanledes have en Tendenz til at trcrlte digle ned. Med dette for Øje anset jeg det for kaadeligt, at den kinesifle Udeluttelseslov blivek gjort gceldende og om mutig stærpet for at silre den Ovetholdelfr. Atbejderzjlnionet singforeniw get got megen Gomi, naar de ledes med Slsnsomhed og Eineman og naat de forene Vedholden til egne Ret tighedek med lovlydig Respekt for an dreg Nettigheder. Og faadanne For hold fremselstes saa vel af Nationen som af Foreningerne selv. Naar alt er sagt og gjott er det Brodersiabets Lod, der stal og vil bringe god Forftaaelse og Fremgang inden for alle Fothold og er den albe les nsddendige Fotudsætning for vir telig Ftetngang. Hvet Mund maa ogfaa etindre, at han i Sandhed sial »das-se paa sin Broder«, og vcete villig til, naak denne Broder vatler eller falder. at mkle ham en hjælpende Haand nt hjælpe hain til at hiælpe sig selv. i - o i Bote nuvætende Emigmtionglove er utilfredsstillende. Vi behøver hver ærlig dygtig Emigrant, der lan fylde en Plads som amerikans Borger oq opdrage sine Born til at blive lovlydii ge triftne Medlemmer af vor Nation. Men der burde være en Lon, der i tre Henfeender vilde virie fotbebrende paa den nuvækende Tilftand. Fprst stulde det vers Vort Maal at forbyde alle anariististe Svcermete, saavel fom alle Personet af et lavt moralst Standpunkt, Abgang. Der Iskulde foregkm en mere gennemgaaende Jnspettion of Udvandrere i beres Hjemstavn, og en skarpere Eksamina tion af saadanne i voke egne Havnr. For det andet stulde anders-ges, om Emigtanterne er i Besiddelse af Rundskabet og (Fvner, tilstrwkkeligt til at tunne fette Pris paa vote ameri kanste Jnstitutioner og blive fotnufti ge amerikanste Bot-gete. For dei trevie stulde alle Personen udeluths der er under et vift MaalJIf Uns-« . Ists-; : Evner til at kunne bane sig selv en Vej. De bin-de have tilftrætkelige fysisie og aandeligse Kræfiet til at optage Kon kurrenten, der alle Vegne findet Sied, og burde have Penge not til at begynde Livet i det m)e Land under ordentlige Fothold. -—-- - - ssk — Sucfald. Fka mange Siedet i Nebraska kom mer Meldinger om Snefald den 4. Dec.; fiere Siedet hat der vckret Sue storme. Kansas hat ligeledes værei hieni spgi af en Sneftotnt, der ftrakte sig over heie den pfilige Halvdel of Sta ten, der helf er dckkket af Stie. Forandringen i Vejret et dog her som de fleite Siedet særdeles beklom men, ra Jorden var tør og støvei. Fra Syd Dakota kommst de sam mc Efterketninger om Snefald og de føtste Vinietdnge. Temperaturen er paa sine Steder saa mild, at Sneen smsltet efterhaanden fom den falder, saaledes i Kansas. , Ved Topeta bar der været en siært Snefiorm, der simkte sig nd over store Strækninger of Stute-L Farmerne hilser Sneen mel) Eile-de Jotdsen var wr, men siulde den ftyse til, for Suec-n iom vilde det ruinete Vinierlmeven, som de, belækt af sidste Aar-z isrfnrinqen hat saaet i rigelig Mir-nahe i De veitlige Stufen 444A444-44444444444444444 De tusinde Ding. tin Glanaeotæbet. Sioux Falls, Tec. l· James Jomgan, en ganste una Fatmetlnøg i Aurora Counth, hat i den fotløbne Sommer for-get sme Jndtcegter med over 850 ved at dtæbe silapperslanaet Der et paa hans Fadetg Ejendom en vetita lsel Stanaehul·e, hvor der findeg Slan get i Hund«-benig, oa han hat i Lø het af Sommeten fort Fttia mod stlappetslangetne. Jalt hat han dtctbt LZ41 stlappetslanget, oa da den lotale Stytelfe betalet 15 Centh i lllrasmits fot hvet stlappetslanae, der dræbeix hat han paa denne Maade faaet sia en tct god lthttafottjenefte. Soldatetne bringe-; fra F i l i p p i n e t n e. San Francigco. Tec. -l. Trtmgpottdampeten »Halt coct« aatom i Daa fta Manila mer« SM) Soldat-et out Bord, indbefattetzde dabe, shae oa affledigede. En Del as Soldatcrne var bleven tagen om Bord fta Stibene »Warren« Da »Sheri dan«, der paa Grund af indtrufnc Ulhtlegtilfcklde havbe maattet lctaae i Havn for Vc naaedk Bestemmetfeg siedet. Af de 27 døbr om Bord paa »Halt coct« var abstilliae btagt om Bord fta de to nckvnte Slibe. Smaatoppet i Martin-. Ra eine hat Smaatoppet og Bhen et i stærtt Rote, da en Masse Mennestet hat vaeket udsat for Smitten, eftets som Slægt og Vennet hat gaaet ud oa ind i det paaaældenbe Hug fot en hct llae, for Dkn fungetende Lage, Tr. tsollins, tom i Tanlet om hvad Syst dummen egentlig vat. James Thomp fong 10 Ugets Barn blev shg f. Man dag og Moder-en fit i Lobet af Uacn ogsaa Udflet paa Kroppen, men var itle saa sha, at hun maatte holde Sengm J Ftedags blev der holdt Lægetaad, og man tom da til den Slutnina at Shgdommen var Smaa foppen men sptft i Sondags blev det meldt til Sundhedö-Kommissione11, der saa beotdtede ethteng Kvaraa tame og satte-Vogt ved Hufet Dag oa Nat. Thompsom der er Jormand hos Mitchells, hat imidlettid i Lober af Ugen været i Bertring med Hun dredet af Arbeitsert, og Statslasge Winegate. der var der i Bhen i Man: dags, frygtet derfot at Shgdommen stal blive wide-nist. « Ferment de graa Hiernebeftanh del-. Bringet en frist deme til fal medk Kindes Essig-tm Sunvhev og Kraft, alt Dem Mist vg« sichlig fund. »Sei ask Rath WH- seen. szdssseedo ist-s HIOD 0 Daufl-Amcrilansk. Z Osodss HEXEN-TU- dssxdhsisd D Stillde helleke lade ocere. For et Par Aar siden begit en Mond ved Naon Adolle Jørgensen Jndbrud i Posthnset i Cozad og stjal en Dei Penae oa Fritncetter. Jorgensen hav-l de beaaaet en Forbkydelse, der i Grun den horte ind under »Ontel Sam«, men man tillod ham at blive antlaaet for den lotale Ret, og da han stratg ertlcerisde sia styldia, blev han tun idømt to Vlakg Tuathugftraf. Enhver Fanae, der i Tnathnset on: sører sia aodt, blioer frigivet nogle Maaneder for ltdlebet as Strasseii den, oa da Jøraensen hat vpføtt sig aodt. oil han blive losladt den Iste Septeittber lttn2· Hans Venner og Familie hat imidlertid sat sig i Beme aelse for at fortnaa Guvernøren til at benaadse hann Dette Vil vi, striver »D. D. P.«, paa det indstændigste ftarnade dein, da vi ved, at der i saa Tilfaslde er Folt, der vil faa ham ans tlaaet for U. S. DomstoL hvor hans Forbrydelse høret ind under. Lader man hatn imidlertid ndstaa fin Straf: fetid, dar li. E. Tisiritt Attorney ertlceret, at han itte vil lade Jøraeni sen antlaae sor ll. S. Domstol Den beosn Tseneste Jøraensens Bennet statt-ers tun aore l)am, vil være den, at c lader ltani ndstaa fm Strassetid. JE In d en d es d Deadtoood, Det. »Z. stehn Olsen sandtes i Lordaasz Wortes dod i en ctol i fin Hyttie ved txhlena Jan var en as de gamle »2ettlere i «Blact Hillg«, idet han totn stiertil alletede i 187 ,og det var hom, der onrnakde den berømte Richmond Enldarude than har to Søstre bo ende i Lmaha oa en et Sted i Minne tota. Jsen er tnndi Joseph H. Jenseit, 12 Aar aannnel, druknede paa Lake St. tsroir sorleden. Han var nde paa Skøiter. Liaet fandtes efter en Tinte- Segen. Danst Vllderdonu hieni. -zoreningen for et danft «2llderdoms hjem afholdt et stcertt besøat Eistret mode sidfte Fredag Aften i Dania Hall. Tre For-flag, fremsat as Peter J. Noce, blev bedingt-L Disfe Forslaa lsd t·aaledes: » l. At Foreninaen for et danst Al-l cerdomglijent bnaaer et Hjetn som stal nitse alle som optaaeg i Hjemmet fuld staff oa Logi, Mediein oa Lcegebe l:.indlinq, oa i Tødgtilfaslde en herber tia Begravelse. Z. At lidaifterne sor Hjeintnets L,t1førelse .- Jnventar oa Byage: antnde maa Dttilsannnen itte ovekstige en Eum as Stigmen It. At Hiennnet innige-Z tilstrcekte lia start oa fnldftcrndia indrettet for 105 lstatnle soruden Hjemmets Beise nina ti alt Plads til ZU Personer), oa at dettc Hjem lonstknereg saaledes, at der ved Tilbyaning netnt tan optages et starre Anteil om ønsteliat ; Verden rnnnt med f)t1and-; jer n p a a. D et snneg som om Dan tnart lederer en fast Manade as de Jn divider, som paa den ene eller andenl nrimelige Maade vil reife Verden rnndt. i Nu er der Journalisten Bemstorff Echtøder sra sie-benimmt Han resi ier fra Købendavn Beiden rundt — tsasrende Haandjem antagelig som tndelig Protest mod alle de Jordom reisere, som hidtil hat sat en Ære i at tnnne rejse rnndt for erhvervede Penge —- eller, som det hedder i Ani )serne: ved deres Heenders Arbejde l Or. Bernstorss Schinder har sand lsynligviö set, at de tidligere Jordotns ressere i Bitteligheden har reist — paa Gestevenstabetg Regning og saa ladet siigt gcelde sor -—- Arbejdr. Han vil bevise, at man tnn behøver at have en asaben Mund —- til at spise med — og —- snatte med. Det et findt-am men lilsttækteligt for en Jordrejse! Paa Sonng antommer han til Chicago, hvor han vil opholde sig i 10 Dage —- vistnot hos den tendte Dunste- Ihn-Beet paa Miltvaulse Ave. W- -. uau solt-He ellet flere Foredkag —- ellers var han »jo nødi til at lafte Haandjernsene og »ian fat for Livetg Ophold. Reddede bog Livet. Sinn »nerten »Caledo in« der hat ligget i RacinesHavnen fom usejldygtig hele Sommer-en blev for faa Uger siden folgt til Hans Petersen i Kenosha for Ist-Mk Han ubbedtede saa Sluden ok: seilede derpaa over til Michigan lest-er en Ladning ,,Julegraner«, som det var hans Agt at sælge i Milwau lee. Petersen var selv med fom Rhe oer, Mittel Millelsen var Kapier og Jeielg Vlndesksen dien enefte Matros om Bord. Forrige Sondag Nat, un oer en stier Kuling, sprang Skibet sLæt nd for Glen Haven, Mich., og det -lnlted-e«3 die tre ulyllelige Sømænd Imeo Nod og Næppe at komme i Jollen ioq fastte fm for Stube-I kæntrede. Sau flød de omtring det nieste af Nat ten, men dlev endelig paa Morgen stimden frelste i meget fockommen Til-» stand af Slonnerten »Burton« fort ind til Miltoaulee, hvorfra de saa bleo ienot tilbaqe til Kenosha. Peter Hsen ital i Flo. »F. A.« ved Forlifei have mistet alt hvad han ejede da sclvfolqelig lwcrlen Stube eller Lad ninq Var agfurereL men han Priset fig bog lnttclig ved at have revdet Livet, for or mode ulbriq ventet at komme lerknde i Land. Runde itte finde Jen senss E lasntningen Albert LU, Dein Z. Peter Jensen, soin Tirszsdag Vlften blev overlørt og dtcebt af et Ton i Jernlmnetomten herfteds, til-ev bekundet Løkdag Eftertniddag pim tsoitntyetg Belostning. Man ven tene san lasnge som inuligt for at faa opspurqt den forulylledeg Slægtnin gi, inen dct lltltedes file. » M i s H o v ga a r d reiste i Flg. z,,D-(1nn.« forledcn til Tylet for at Iovertaqe en Latrerqekning ved Vorne ! flolen. Pastor L. Henningsen er tnldet as leteiiixilteden i Diamond La te, Minn» on While, S. Dat. »Dann« tin god Etilling. lkn W Jngeniør, Hi. Valdennr Vrmnmer, hat i dette Eftemar ovrsrtaqet en ansct og betydninqisfuld Stilling soni Otenernldirelttør for Jcrnbanen Mexilo Veracrnz. Or. Beim-mer hav de i flere Aar vasrit Direktor for en Jernbane i ltlrgeittinii, men inaatte vende tilbage til Danmart ifHelbreds-· limsmi· Meng hnn opholdt fiq imm 1n:, modtog hun Tilbud oin at odertage ttjencruldireltorutet for den ovennævn te merilansle Buiiestrælning, det- ek nn lagt og ejeg af et engelsi Selftaix Oan stillede Fordrinq om en aarlig Gage paa 2,«()» Pund Sterling (86,000 lir ), on da denne Fordring opfyldtes, dtog tmn derover, ledfaget af sin unge Hitstru — en Dotter af Driftsbefty rer G. Gasse med hvein han i Spimnerens Løb er bleven baade for lovet og gift. At den Stilling, han nu bellceder, er meget anset, fremgaar bl. a. deraf, at Gesandterne for de europceifte Stater ved hans Anlomst mødte op og lagde deres Kott hos hom. Hi. Brnmmer er Søn of Driftsbesty rer ved Gribslovbanen, Oberst N. Brttnnner, der let-er endnu. Bifloppong Raadgiver. Staren L. Peter-few Raadgiver til HJiornionsBistoppen i Huntsville,Utah, Her i Flg. »Biluben« afgaaet ved DI den. Han var født i Danmarl i 1835, blev Medlem af Mormonkikten i 1860, og anlom til Salt Lake City i 1864. Summe Aar flyttede han til Hauts lville, oq var den førfte Standinav, som bosatte sig dersteds. J Folin sainme Blad er Mrs. El vine Mart-e Jørgenfen, førfle Raadgi ver til MornionsBisloppen i Lake Vietv Ward, Mads Jørgenfens Hustru, af qaaet ved Boden. Hun var fsdt i Log stør 1847. M sum-e en For-steife i us Os tt l i skeälfälxow vs WZIÆOU n no TM sichs-I «m"i" , Udlandet E vvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvvv Hofskandalcu. Amsterdam, Dec. 5. » Den unae Dronning hat det nu vel efier den alifor tidlige Nedtomst. Men det staat i Følge de flefte Blade ilve til med Ægteparretg Eniahed. Bladene fortæller itte bloi løft og »fast om en Duel mellem Prinsgema len og Dronningens Abjudant. Men de serklære ogsaa, at Æatefcellerne al: drig kunne eneg; Prinsen er forfalden til Spil - J hang Gceld vokger ftadig. »Dronning Wilhelmina vil ikte beiale, oq Hollcenderne aiver hende Ret. Tyste Aviser erklærer felvfølgelig Priner for et fandi Mønster. Hof feig Mehl-immer opføret sia meget køligt overfor Prins- Genialen strigcn i Sydafrika. Prcrtoria, Dec. 5. ——— Et Rygte meddelser, at 250 Boere blev fangne forleden· Z Lejre blev omringede af 5 enaelste Generalstyrler -- og Boerne fanaedeg uden videre Blodgudgydelfe paa nogen af Siderne. Hvig det nu er sandt. Den ifthtniikc strig. Colom Dec. 5 - General Alban har niodtagei den liberale Odergene ral Diaz’5 Overgivelse. Der quar Rygter oin, at smaa libe: rale Afdelinger endnu findes hist og her. inen Landet er roligt og al regel nmsfia Trafit genopiagen. Futen for Amerika. Berlin, Dec. 5. -— Den førfte store Tale i Riggdageng Debat over Toll lovforslaget leveredes i Gaar af Dr. Paasche oed Halle Universitet. Han besøate i 1899 de Forenede Stater, blev aldeleg ,,overvceldet af Kasmpei mæsfigheden i alle Forhold «i Ante rita og fremfornlt af Kampemcesfigi lieben i den amerikansie Handel oa IJndnstri.« Han bar fiden fin Tilbai Jaekomft holdt Foredraa om, at Ver ldenshandelens Balance er aldeleg for inndret oed de Forenede Staters bei herfiende Jndflndelse oa han er nu under Tolddebatten den, som taler ineft indtrænqende om, at ,,færliae Fa rer truer os fra Amerika, og Inod digse man vi satte og i Forsvaw ftand.« Amerikaner faar Eksnmm Leipzig, Dec. 5 - Charleg Rich mond Henderson, Professor i Sorias logi ved Chicaao Uiiiversitet, har taget Grad-en som Doktor i Filosofi (doci« tor of philosophis) ded Leipzig Univer sitet med den allersiørste lldnirerlelse. Nu Aas-rinnt i Tusnmm Dresden, Dec. 5. - Dresden Spa rebank har gjort frivillia Bontur-L Banteng Kapital er 1,(«I0(),»0() Mart. Den hat 7000 Jndstydere ined en ind findt Kapital af 7,00(),()()0 Mark. Brngeg af de fafhionable Damer hele IVerden over. Dei er nden Tvivl den Jstørste Forstønner, fom aineritansle Kvinder nogen Sinde bar været iili budt. 25 Centsk Tilberedt af Madi son Msedicine Co. Sporn Apoteteren. Valdeniar Dejer er nu færdig, og Bestillinger modtages Epaa den af den største danstie Falle forfattet B. S. J n g e m a n s berømie historifte Fortælling, omhandlensde den lylteligsie Periode i hele Dann-ils Historie Jngen historisi Fortælling lan bedete anbefales til Wust-ameri kansie Læfere, ganile og unge, fom Valdemar Sein Hat De mistet noget af den Forml ling i Banner-en da lob Bogen, den kostet tun 80c i Omflag, godt indb. 81.20. Den er en Stat, fom er vætd at have i ethvert hieni. Faaec i — Daoisb Luth. Publ. Haus-, Winsel- «