«
»Danskeren,
et balvugentlig Nybeds og Mle
iiiiigsblad for det danskc Folk
i Amerika,
adgivet as
DAXISH LUTH. l’l"1’-l«. lll)l·sE.
Blau- Nebr
»Dummk- udkoiuiaer vvet Ostens og
Lustig.
Iris It. Ists-sag i Te Foreneve State
.I.50; til lldlandet 82.00.
Bleibet bete-les i Forsiulx Bestilling Beta
liag, Adressefokandrmg og alt ander
angaaeude Bladet adrespekes:
DAXlsH Ll"T1-l. PUBL. HOITSE.
Blum Nebr.
Redaltskz Harald Jenien.
Bote-ed St the Post OGce St Bleir. Nem»
Is second-dass mutet
Adveniyjas Rates mode known upon
III-Hemmn
»Danfl«eken«
bliver sendt til Sabsiribenter, mdkil almos
lelig Dpiigelse modtages as lldgioeme og al
Gæld ec betali, i Ovekensfiemmelie mev Te
Foreaede Statets Postlove
Nackt Last-me verwendet fig til Falk, del
avetteket Glas-eh enten for at til-e hoc dem
ellet for at sag Oplysuingek oin del some
kede, liebes de altid imme, at de iaa Aver
tisiemeatet idem Blick-. Der vil sei-e til
geasidig Nytte
anmakkgbtev
til
»Danskeken.«
Fortfclielle am Vethegdikmdet
Il tiii·l.tli(-«1.J. .., i ol s.
Tkedie Tags Mode.
E m n e: Bøn og Bønhørelfe Jnds
ledet af Valgmenighedspkæst Karl
Ponlsen, Rnslinge og Stiftsprovst
V. Larfen,Vibo1-g. Salmen »Vo:
Gud han er saa fast en Borg«, blev
jungen Provft Berg var Otdstyree.
Poftor Poulsem Jeg vil begynde
med at pege oaa tre Punktes angewen
de denne Forhandling ovets Emnet,
scsm foreligqen
l. Bonneng Tilblivelse, Versen og
Art.
Z. Bonnene Lin og Udvitling gen
nem Llrbejde
f-:. Bonneng Fuldtommelse
Til at fortlare et aandeligt Begteo
Lan man beuge baade Billede og De
fination. Vonnen kan lignes ved en
FugL Den bedste Flyver er Sjcelen;
den svinger sig hsjere og lettere end
nogen Kongeorn og uden at Sjælen
hat disse Bønneng Vinget bliver den
som en Orm, der tun Lan ligge og
rode i Jorden. Den mennestelige
Kunst og Videnstab kan udvikles; men»
tommet dog ikte ud over det jordistek
og falder tilsidft magteslss i Dybet,
naat de ej hat disse Vinget. Nede
ved Middelhavet samler sig store Ska
rer af mindre Fugle paa den Tid de
trætket mod Nord eller Syd. Hvee
Dag foretager de en Flugt udoverf
Bandet, men vendek hver Aften til-!
dage. Pludselig en Dag hsres
Vingeslag. Det et de store Fugle, som
lommet for at flyve over havet. De
smaa Fugle, Tom en lille Stund flyoer
hurtigere, svinger sig op paa de stotes
Ryg og bætes af de kraftiaere Fugle
over paa den anden Bted.
Saaledes er det med vore Bannen
de kunne vel naa et Stylle ud over
Tid og Rum, men tagek Guds Aand
dem itke paa sine meegtige Binger og
fsret dem for Guds Trone, naar de
aldrig dethen. «
Hain man vi i vor Bin bede om
Los, Kraft og Rand. Uden disse Vin
ger man et Menneste blive sit eget on
f - det bedste i hatn dst. Fuglen blivet
Orm. Bonnen et et Sus, der pa
Troeni Vinget ftyvet til de himmelste
Boliger. Den er Hierms Tale til
Gud. En Bon, sont tun er en Ramse,
hat intet andet Aandedrag end det sy
sistr. Der maa noget of Viertestkigiet
i den« Dette vil dog itte sige, at en
Es Bin derer stal vcete stemningsfuld,
----« Her san bedes sandt ud af en fast Et
kendelse og Red. Men dette et det
beste at Binnen kommee fka Vierter
Derimod tommer det mindre an paa
det logiste i Bsnnem
Dog hermed er ikke sagt aoget for
tastecigt om Formen, f. Eis. hat vi
War og Alleine-w og det var vel
W om of tunde faa mere fast M
Ich i vor Gadstjeneftr. Alt des mere
I mete remove blive fand1.»Mit
HU steil vcee et sequ Qg itke
, ti- M es Zusamt-echt
M wilde i fertig Grad lich Pen
s- I
gcelder det itte en Tale klar og be
sternt. Mangen en uilar Bpn er af
de dybestö der villigt naar Guds Die
som: Hjælp. Frels mig. Men her
er rigtignok ogsaa at merke, at man
behpver iike at frygte for Gentagelfe
af noget aandløft. Ansgar bad idelig
Pan sin Dodgseng: Heere tom mig i
Hu for din store Barmhjertighed og
Mistundhed Kristi Bpn paa Korset
dar fuld as Gentngelser, og dog har
Difciplene lnttet i aandelos Spen
ding.
Her lcegges lidet Vægt paa Reche
rit, tnen paa at den er sand. Bon
nen er ofte bleven lignet ved en Tele
fonledning, og det er træssende naar
vi tcente paa Forbindelfen, dog haltet
Billedet. idet den fom stal telefonere
først maa spsrge om der er nogen til
Stede. Selv en tvivlende Bpn kan
finde Bonhomie
Frante bad i fin uomvendte Til
ftand1 »er du til, O Gut-« da actbenbar
dig«. Lg Herren svarede. Naar da et
Mennefte, som er et Stimng mod
Gud, faar Forbindelse med Gud gen
nein Verwen, da vil han erfare, at dette
Klenodie bevoreg og ejes tun genuem
Kamp.
Dei gamle Ord: Naar du nærmer
dig Gud for at tjene dam, da beted dig
paa Anfægtelfe, som ogsaa Profeten
Esaias Tiger-: Oder alt herligt er der et
Datte, er sandt. Se vaa de Edlere
Dele af Legemet, hvor ere de besiytte
de oq fijulte under Dir-Her Lg den,
der ncermer sig Gud, vil erfare Skyr
ten og Hiertesavnet, oq at der maa
Tro til for at di tnn formao at løfte
Dei-et
Se vaa den tananæiste Kdindr.
Men hun icempede med det Hand, at
Kerligheden hat en Ret. Orn bun
havde set Jesus for er ilie sittert, men
at dun dar hørt om ham er utvivl
fomt, og dort maasic at han vilde høre
dg vnr nem at bede oin noget, hart Or
det: lommer alle. Sau ogsaa en stat
telg forpint Moder beder om hendes
Dotterg Helbred Hirn hat maaste
dort om Jer Ord: ,,beder, bunter og
leder«, der tlinger som tre Favntag,
men dvordan modtaqer Jequ hende,
han gider bende i Siedet tre Slag lige
i Anssgtet.
Den famnie Modtagelse vil den ha
oc erfaret, soin bar fotssgi i Bsnnen,
der er som tre Forhæng at bryde igen
nern.
l. Han sparede hende ilte et Ord.
Naar Himlen er tnvg, den fortvivlede
Tons-den der er ingen inden for For
hcenget. David talder dette for Dant
stab. Der siger i sit Hinte: Der er
ingen . . . og dog forspgt. Hvad gjor
de David? Han gav et Raad. Du
matt blive ved at raabe og otn muligt
lsfte dit Noah endnu højerr. Bliv ved
til han svarer. Naar et Mennesle
bliver ded, msder han det andet For
hang. Idrstyrrelsernes Forhceng« For
hæng baade ude og inde. Spredthed
og Verdslighed Vi tende not Mun
ten, der blev lovet at faa et Æsel, orn
han tunde bede Fadervor uden at tænle
paa andet. Hviltet syntes en let Sag.
Men da han torn til den fjerde Bin
ftandsede han og spurgte: »Jeg faar
vel Grimen med«. Derfor se vi i Bi
bel-en disse to Ord sammen: Faste og
Von. Der hsrer Beredelse med til
Bsnnen. Bort daglige Liv er fuldt af
frnaa Tanter. Men naar de stote
Kloster gaa til de findet. Der er en
inde bag Forhienget, men hvordan ly
der RIstenZ Slærende loldt. For
argelfens Forhceng. Han er j-o lold,
one-tende. Nogle give han, andre for
taste han. Længere Tilstilkelser, en
Gnade. Hvis nu Kvinden havde sagt,
at hun forargedes da: Nei, hun staat
med Taarer i sine Øjne. »Orn det end
tlinger haardt, ej det Ord mig kyset
hort. Hun bliver inderligere. Hun
trcever ingen Net, men med Ydmyg
hed fslger Frimodighed. Hun bliver
lydhsr. Gennem den haarde Tale ht
rer hun Kerligxheden og hun saar det
salige Ord. Hvorfor ital et Mennesle
kampe og spendes i Angest. Dei Ord
der bruges orn Violinens Strenge.
Sjeelen er en Strengeleg, men der er
saa mange falsie Tonet og itte en er
ren til at begynde med, derfor stal de
tot-des Rede i Petekö Wirken ltd, da
Peinen blev bauten ind i fin Ptagtstol:
Leve Papa Leo! atter pg sites-. Det
lynes grimt at here fra de mange min
dre gode og hæfe Sternum-. Men rned
et samledes alle disfe Raab oppe i den
state Knppelhvælving og blev til en
enefte gennemtreengende Tone, der lige
fom raubte ud af et forpint hjerte
oni Hielp af Reden. Sag tned vore
Raub om de stige ncermere og mermere
til Gudz Tenne, samles de til den
Bin. Damen i Jesu Rat-in ille alene
for det entge, m ogsoa for det time
lige. En Bin hat faa Strenge, men
mange Toner. Alt flal stemmei til
.og samleö til en Sen i Jesn Redn; thi
her sein-der alt w sin rette Pladt
St Wen-eile Mc here paa· et hinte
Ies- leni fslser heuc- M det teile
Wmusww sedt
d
dette i Valdemar Attetdaa, da hanl
fande:
,,Lad Gud tun beholde sit Himme:
Jriae, naat jeg maa beholde Tode aa
;Gnrre.«
) Den, der itte hat andet at siae om
,et. saadan Bsn, end at den et ugude:
plia, hat vel næppe forftaaet Raabet
belt
« Men der maa ogsaa mete til, som
Valdemat Atterdag manglede tnen
fom vi maa have for at tunne bede i
lJesu Navn, dette at vi itte alene at
yttaar Gaben, men ogsaa Gavetnes
Giver, Gud selv. Det atttaaede Val
zdemar og de ti spedalste ilte. Havbe
kJefus sagt til Kvinbetu »Gaa da, det
et not«. ,.Nej«, vilde nun have spa
ret, »dei et itte not.« Hun bad tilliae
»Um Givetens Hjettr. Hvig det itte var
saa, vilde det hvetten vckre saligt at
give eller at tage. Dei-for elitede Je
ins hendr.
Staat vi paa dette Trin, falder vor
Ban samtnen med: Jtte min Villie,
men din. Det er en Von nd af Jer
Hierte. Ratt hande, der dates dnb
og tuna Gtaad over Livslnttens For
tis; men snatt begyndet oasaa Haa
bets og Tattens Toner at tlinae: »Alt,
lxvad for hanö Stle jea mitten faar
igen jeg paa bang Ord.« tsn liden
Stund, og al Nod er farbi, oa jeg
staat det, hvor alle Banner et opfnldte.
Ligefom der over Helvede et strevet:
Alt Haab lades ude, saa staat het:
Alt Haab er opfnldt. Naat Menne
stehjettet sigetx Este din Villie, da
svatet Herren: Ste dia, som du vil.
»Dig mit Hjette ltstet til. dan det, —
det sont du vil."
Stiftsptovst V. L a r fe n: For
adftilliae Aar siden udtom en Bog af
Bistnsom »Don Evne". Her tote
tommet en Ptæft, der tunde bede Bsns
»nen, fom blev hsrt i Himlen oa vib
nnderlige Rnatet git om denne Mand
Men tilfidft staat Praxiten ovetfot sin
Huftrus Dsdsseng, oa bet faldet han
samtnen oa udtaabetr »Ist var itte
Meningen.«
« Vi tan itte lcrfe Bogen itden at for
Jnemtne den sinnend-: Lnru der aaat
igennem den· Thi Wissens-on vil vite,
at Mennestet bar ille thne til at
komme frem for Gurt mer« fin Eicle
thana «oa Begat. Men oi tan naa
Iftem til Gud aa tatte ham. Var det
Titte Tilfceldet, vilde vor Von blive
vinaeftckltet, og vi vilde oære som
Flnvefistenx tun for et Lieblit tttnde
vi have oS i Beinen
Se vi hen paa Bonneng Helte: en
»Abtahatn, da Englene ait til Sodoma
eller Elias paa Karmel: »Und det ten
des, Herre, at du et Gud,« fom Herren
og Mefteten hat leert as. Vi fole, at
vi maa ttcenae igennem, oa and-est er
Visheden for, at der et en, fom betet
Bannen
»Jeg har hprt mit Falls Raab.«
Alt blivet i vor tlate og oplnfte
Tidsalder gjott til Aarsaa Da Vitt
ning. Alt tader sig samtnen i Natur
træfterne, og der syneg at Date nianae
Huller, hvor vi fsle Trang til at f;
Gut-s Haand. Som Læreteih Der
staat oa forteilen at ,.tnan nu ittk
langer heb-ver Dogmet, tnan tan tsc:
vife alt ved Naturttcef.erne.«
Men spstger man da den vife
Mand: Hvad et Kraft. Ja, det et
der ingen, det ved noget om. Vi har
leert, at itte en Sputv faldet til Jot
den uden edets Fadets Villie, oa
gatnle Gethatd synger: »Bei hat du
alle Steder.«
Ved Helligaanbeng straft fvinger vi
as over Natutttceftetnes hpje Bjetge.
Da blivet vor Stothed lille og vor
Karliglzed fattig i vote Øjnr.
Men det et Guds Stothed, at han
lästet det lille Menneflebatn saa hsjt
op, at vi stal taldes Guds Bern.
Hvad et det da, der drivet os til at
bede i vor Iattigdotht
Mon dette, at di bereitet fsle d'
»w
vcde, lsftede af herrens starrte Arme,
og bliver Guds Medarbejdete. Hatt
bliver ststre, og ved at modtage, blive
vi mere og mere viise i denne vor Sag
Bsnhstelsen et Midtpunttet i Psa
nenö Liv. «
hvordan spat-er dette til vor Erfa
ring i vort Santliv med Gut-? Bon
hskelsen er det normale i et Guvs
Batns Liv. Alt hvad J bede am, stal
gives ever. Dette er den tlare Stierne.
Fsrst tnaa vi minde am, hvad der
er Genitand for vor Bin. Bett-mein
get og Begætinget lade vi itte ude. Bi
stal have Orden; vi ital have Matt-ed·l !
Det maa betone-, at Btnhstelsen et
det normale. Der et bog ingen afl
Guds Bien, der lever et not-malt Liv »
Detfor er sind-selten heller ttke not-J
mal. Men vi maa sont Abraham ofte«
vor Jsat Og dog tan huren ware,l
sont han sparede Jeremia5: ,,Det
nytter ttte, at du bedet mere for dette
Joch
Paulus Tot-n i thet er et andet
Etscmpeb Saat-an paar vet i et
Gndi Zaxni Liv. Tht vi maa de
hnt-, at It ttte iW fan- Stadt
M W, tot- staW lswxmm
MUUIIIJQOSISIQIIIMTIIU
-W. Wiss-W- Hm ee
r .——«
bette: Saa vil Gud have det; og saa
langt fra at fvckkte, styrker dei Bon
nens Time, at vi der faa se Guds Vil
lie med os, og givet og mete Fasthed
i heite, at Herren er vor Tillid.
Vi maa ogsaa lckte ikke at tingeagte
de notutlige Midian Det et jo stori
og herligt at blive som Peter, fskt ud
as Fængslet of en Engel· Men gives
der os, sont til Paulus i Damastus,
en lille Rund at undslippe Futen i di
lad og iitc ringeagte den.
Tonm, som stulde gaa igennens,
maa vckte verme: Gud horet Bannen
Ei Var Boget om Bsnlmelse er gabe;
en paa daan med Titlem »Bpnnenk
Vetden«« og en andeu. udgivet as
Man-am ,,Bsnnens Stole«. De et
gode til Belysning af denne Sag, fett
lig Muttays Bog, hvor hvet enefte
Betragtning mundek ud i bette: Gud
hster Bannen »Bei-sey og J siulle
faa·«
Da Øtsied grundede paa sin stoke
Opdagelse, var bei en Dag, at Kar
len, fom gii ham til Damit-, sagde:
»Meiter, Noalen bevoger sig!«
(Sluttes).
-.- ---—,-.--.—.-. «
Bisiop Futliielsen udtnlcr sig
oin dc tirkelige For-hold
Til en Tseputatiom fom sdrleden
Eftermiddag dverbragte Bistop Fr.
Nielsen i Aalborg den paa Odenfeinø
det vedtagne Resolution, udtalte Bi«
stoppen omtrent folgende:
Tet maa ester min Mening i hpj
Grad paastønnes, at Spørgsmnalet
om en Litlesorsatning atter er blevet
sat paa Dagsordenen J den sidste
halve Eneg Aar er jeg ved sorstellige
Jammneliet bleven styrtet i den Oder
beviisniiig, at det rette Tidspuntt til
Opf;)ldeli"eii as Grundlovens Løftepas
rngmf er totnmet nar, og at en Ritte
forsntningg Jndsprelse er onslelig
baade for Foltetirtens on Ztateng
Stle.
Men jeg lnn itte finde de nu spre
lagte Ldvforslag tilfredsstillende Alle
Forslanene tager for det føkfte udei
luttende Zigte poa de entelte Menigs
hederx der er itte gjort noget sdm
belst Etridt i klietning af Foltetirtens
Frigørelfe fra Etatgmagtens Herre
dømme i de rent tirtelige Sagen Og
her er Trangen til en Reform ninafte
i Virteligheden storst. Hvis digse
Loviorslag blive til Lon, vil den dan
ite ttirtc fna et stckrtt Stød i Retning
as Jndedendentigme og Kongregatio
nanan det vil siger der er alvorlig
Fare for, nt vor Foltetirke vil falde
sra hinanden i en Rætte last fort-und
ne Etnnamenigheder. Picesternes FI
lelse as Forpligtelse oversor deres
Sonne dil ivætkeg, Ufordkageligheden
og den gensidige Forkeetrelse saa nye
Tilstnndelser, og det vil vcereihst
Grad wivisomt, om de rictenge For-J
hold, der fremlaldes, lunne betragtes
somenFoltetirte,ogomenFol
tetirteg Gerning over-for det hele Folt
tnn odes under disse Viltaar.
Man since, at Organisationen as de
entelte Menigheder tun stal være det
ssrfte Stridt henimod en suldstcendig
Rittesorsatning, og at der en Gang i
Frecntiden paa de organiserede Me
nighedet slal bygges en Organisation
for hele Foltetirlen. En saadan Ali-«
disning paa Fremtiden tan jeg tuns
betragte sotn en Illusion. Hvis man;
itte allerede samtidig med Organisa
tionen as de entelte Menigheder tageJ
Besteinrnelse om en Fellesorganisation
as hele Foltetirtem gennem en Synode
eller et Rittern-de, vil man nceppe no
gen Sinde san en saadan og altsaa
hverten nua ud over det long-resolv
nalististe eller stasfe Folletirten den
Frihed i de rent tirtelige Sager, som
den bot have. Man vil efter al Sand
syntighed blive tvungen til at give de(
entelte Menigbeder et san start Metall
as Geldster at der itte siden vil tunne
blive Tale om den Begrænöning as
de enkelte Menigheders Nettigheder,
sont er nsdvendig as Hensyn til den
hele Folketirtes Taro og det tirtelige
Sammenhold.
De i Forslaget oin Menighedskaad
optagne Bestemmelser med hensyn til
Valgbaehed og Valgret soretonimer»
ogfaa mig at være aldeles usyldestgss.
tende, naar Talen er otn en evangelist
lutherst Foltetirte. Udtryttet: et hof
tädeligt LIste lan itte deette over Lis
ternes utilstrættelige Jud-hold. ;
Valgbarheds-Lsftet giver i Bitte-i
ligheven itte tilstrctlelig Garanti foni
at vedlommende er i Besiddelse af de
tristelige og tirkeltge Forudsætninget,
der man sindes hoc dem, som stulle
være Tillidimænd i en evangelisc
lutherst Menighed. Cn lignende Jud
vendtng kein gsres med Densyn til den
soreslaaede Betingelse for Vatgeettens
TUdIvelsr.
l Og den soreslaaede Fremgangsmaas
1de ved Præstevalget ndeesvet i ille min
Tdre Grad Kritittew Alle de Mel-isten
Idee klebte ved den mwctende Kachel
lsesmcde as Reichenan sit natur
11w gn- insk isten- se- sum
IT
valgene ester det sorelagte Fotslag, og
de vil martee end met-e ded Valg as
Præster. sordi stsrre Jnteresser staat
paa Spit, oa sordi Valaet as den rette
Prcest er betydelig vansleliaere. Det
maa imidlertid indrommes, at den
nuvasrende Kaldelsesmaade as Petri
sterne oasaa hat sine Mangler, og at
det er i god Ovekensstemmelse med
gammel Kirceslit og med den nyere
Iids Frihedsudvikling, at der gides
Meniadederne en lovbestemt Del i
Prcesteoalget eller dog i det mindste den
aamle Ret til et Veto. Man tot haa
be, at der under Fothandlingerne vil
lunne sindes en Udvej, som paa en
simplere oa i alle Henseendee mete be
trnggende Maade muliggpt en ester de
nætvcerende Tidekg Vilkaat lempet
Estersolaelse as den aamle Regel sra
vore akldste Kirtelooc
,,Naar Flirle vordet los, da slulle
Kirlemcend med Visiods Villie taae sia
PrcrftR
Osa Endnu eet maa man haabe: at
Rigsoaaen itte oil optrcede looaivende
paa et saa oigtigt Omraade, sor der i
Ovetensstemmelse med den sstste lon
stitutionelle Kitteministers Udtalelset
har oceket sammenlaldt en lirlelig
Fotsamlina til Drpstelse as Forslages
ne. Den Miasma som viser sig ims
delommende oed Nedsættelse as Kom
missionek i Fisletisagen, Ædkueligs
hedssagen oa mange andre Sagen lan
dog ille ret vel stille sig asvisende over
sor Onstet om at saa store littelige
Resormsorslaa dtpstedei en littelig
Forsamlina Her dreier det sig i Die
blillet ilte om en Nodlov, men om en
kirlelig Grundloo, der oil meet-les i
alle Menigheder og as alle Prakster.
Man maa haabe, at der, inden saa
gennemaribende Fotslag blioer til Lov,
nedsastteg en littelia Kommission, be
staaende s. Eis-. as It Præstet oa IZ
Lægtncend as hoer as de littelige Ret
ninaet i dereg sorslelliae Assingninger.
som i Forbindelse med nogle as Bis
stopperne saat det Hoerv at prove te
nye Loosorslaa oa eventuelt seemtom
mer med Ændrinassorslag eller belst
med nne Fokslaa Saasremt denne
Kommission bliver dannet nden poli
tisle Hensnn as Mand, der betnder no
aet i de sorslelliae lirleliae Flredfe, vil
man saa et snldiat og paalideliat Ud
trnl as Onsleme i hele den tirleligs
sindede Del as vort Fall
Tenne Vei er tangere, men asgjort
a! soretrastle sor et Forspa paa at dri
oe en saa aloorlig Sag igennem med
Jlscerdighed og den vil vel ogsaa ved
nærmete Ovewejelse anbesale sig sor
dr Polititere as Regeringspattiet, der
ille hat gletnt, hvillet Redetlag, et
Venstreministerium i et as vore Nat-o
lande led netop paa Grund as et lit
leliat Resotmsorslag. Kittelige
Spprggmaal gribet dybt ind, og de
har oste bidraget til at bringe Forme
ring i de politisle Pattiers Retter ded
at flytte de politisle Delingsliniet haa
de i og udensor Rigsdagssalenr. Saa
vel Kirlesorsatningssagens ejendom
melige Natur som Etsatingek anbet
steds sra raader til en sindig og ben
synssuld Feemgangsmaade, der htm
ten satter den teligisse og politisle
Fanatisme i Drist eller skister til
Overgkeb og uoverlagte Trusler. En
Kittetommission og en Rigsdag, der
begge suldt ud vil kespeltere de to
Kendsgerningen at der er Religions
seihed i Danmatl, og at den evangelisl
luthetske Kitle et den danste Follekirle,
oil sittett lunne tilvejebtinge en Ord
ning, der tilskedsstiller baade Retsæt
digltedens og Ftihedens Kran. Men
et Foriog paa i Huj og Hast at paa
tvinge vor Foitctikte Lode, dek vitter
lig er en itok, nmaile den stsrfte Dei
af Kirtefoliet iniod« vil tun biete Vee
til det TvedraatgbaaL som vi alle
inaa onste fintlet inaeeft niiilia.
——-.0.-—
Im Voghyldkn.
Seid Fortættingkr for Born.
Sonilede ni Lum- ne
D. Steiienien on heiun iisiimi
hie mddnnden est ists
; Nu et Tiden inde da Vintertæsnin
Igen tet bsr tage fat. Ogiaa for Bot
nene er det eet og gavnliqt oin man
tan give dem god Leesninq i de lanase
hVinteraftener Og der ek just en pag
,iende Bog; deng feig Fortællinqer er
foktmsseligt, udvalzit Stof netop for
EBørnene, Batneliv og Barnetro er iaa
Fledes siildket nt det lan tiene til de
« fmaac seiemdiktit i Daulsgnaaden for
,niane, itntte og lede dem i det daalige
Lio til Trostab overfor Gut-. deees
.Fora»ldte, Saitende og steinniede, ntt
Efortalt i et let oa fatteliat Barnespkoa.
kGid Bornene en saadan Bog til Bin
Eterlæcsninxk Prisen er let overtomme
lia. Stein til Danifh Luth. Publ.
Houfe, Blaiin Nebr» eftek den.
Jl- tis st
Salmebvq iok Sendung-steter on
Bibelttasfer.
Cildgivet ai Kittelig Fa ennq im sei-dr
Misnon i stenhaun »
Pns indvnnden 25 Me.
Jntet et itsnneke end Baknesang, og
inte! er vanfteligeke at vcelge. Dei
gerider io om, at Salmetne ret tan
vcere darnlige, tonebaatne af den hel
lige Eenioid Og i den Denseende hat
di i danft Salmelittetatur intet stsn
iommere Udvalg end det, der soresindeg
i denne lille Salmebog.
Den hat den store Fordel fremfok
«Scingeten«, at den et samlet just med
Vorneneg Taro alene for Die: meng
man i »3angeren« flal oplede de for
Varnelivets Trosfokhold smelig egnede
Bahnen lan man her benytie den bete
lille Salinebogs Jndhold fka Ende til
anden ved Zondaggilolen Og den et
inegei tlogelig inddelt iom Kiriesaiine
bogen eftet den ltiitelige Tros entelte
Etntter. Man ved derfor altid, hvor
man ital spge eitet en til Tetften pag-:
iende Saime. Hele denne lilIe Son
daggiiolesalmebog, som i Danmatt
blivet folgt aarligt i Tusinder og at
tet Tusindet af Eisemplakek, bestaar
af 218 Salmer i Hoveddelen og i'2
i Tillckget. Dette sidste indeholdet var
ienligi nyere Vanesalmer. Denne
Bog burde sittekt indføres ved alle
Sondagsstoiet og Bstnegudstjenesier
blandt os. Den ital not gribe Bot
nenes Hierierz de stal not fotstaa, at
det er deres egen lille Bog.
Sondagsftolefvrftandere og Latrete
burde anstasse sig den, saa vil de snart
blive overbeviste om, at den bsr ind
Eisres i Ssndagsstolen — og Bornene
vil viere glade ved at ofte de 25 Ets
foe deres egen Bog.
Den faas, saavel enlelivis som i
iioee Partier fra Danish Luth. Publ.
ZHouie, Blaik, Nebr
Vith Beck: s
IErindringekfta mit Liv.
Godt indb. 81 00
Ins-ists Lust-. Psitsl· liman
Matt, Rede
As
«.«cikillmgcr knoquisizs zum
Inlens JBog
fra Dannmrk. Fortællina Om Jesu sødscl j
- s I t!
Mch It Wille-drin Kur-um k« II Tom-»kr- «) Eidka Trtikt pkm im! Vapir
nich taki-Im- Zuvor-.
Fndktioä csc r: Muth-c- szsclsudrine — stsjiercnsz Buo Vondcchh til Vermehrt-L »
Hcrlxrrgisk 1 Vethhhcuk Juni-: »Hm-l Hnmmus vaa Matten Dorne-me og de lnnnnetstc
Herrmnsr Puder-«- I v n: Osm- 1.»n sxmoc Its-J itlisudclus Hutwa qlubc Vudskalk
Te ons« »Um-nd ug »Ein-ins- Tis um- :"('.r1mi Jksrumlmt To vnk Wirtde Vom-I til
Bett-lehnt Te uijc Mit-noc- Ttwkdcsln-. — »Mut- oq nimmt benws Butn Inn-»- Ein-c
Jndiltmmnqen. - Jofephs Trøm Flugmt m Ægqpketh
Muster tun 230 Cts11t9. —- Cn jin Julcgavc.
Bestil sum-t, mdcn Lplagct er fort-L
Julcsticrimt.
Ink- Mcgct tmljoldm. usu Inn-Z jom sasduanlm sur 30 Gent-tu
chtjl demu- enesmncndc ug jmukte Julctidendr as Tannmrkiti
dyqtigstc Prwsms ug Largfolt
-·-· o .- — -—
Wilh. JBcchs Zulegavc
EIN l u u l. CZ
Ten fidnt Julegauc fm Vim Bett
Muster ZU Cum-« Bisstillinqisr Itiodtach un brch icndh indcn Lulaqet
sk
"" «« Dank-h Luth. publ. Haus«-» «
Mai-; Nebst