Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Nov. 13, 1901)
DanfkerenA et da,f- ngentlig Ryhedsis og Wplyss auszsblad for der danile Folk i Amerika, sdgivet as DAXISH l UTH l (.I.. L HOU SE Bla · «’..br. »Don-Term« ankommt livet Oacdas I-» Lukas Ins It Ilumang I De Form-se Statek sl im; til Udlantes 82 W sladel detach ! Fotsl11d. Meinuka Beta lmsz Adress«skoka.101«111,z og alt ander tmsmaendr Blum adres ens: DÄleli LlJTlL l)l«BL. HUUSE, Blan. Iccbr Behalt-U Hulald Jenseit Istckeclul Uns XVI-et Ofllces at Blatt Xclu. Uterus-etwa »was-( Advent-tm- Kotcs inmit- kmmsn »Im sppllcstiotx ,,Danfkercn« bildet sendt til Subskkibentcr, indu! ndtrul tells Opfigelie movtach as l.dg( erm- og at Ocklv er betalt, l coel«eneitesmume mcd Te Fettnetze Steuers Pvftlcve. Naak Læfemk heut-endet stg nl Fou« der sverterer 1B.adet,e-1m-n soc at lobe bei-Z Dem ellck for at ma Lpltzsnmgel o-« del avektei rede, bedes de aluv mittels-, at N lau Aver tiiiementet idem Blut-. Tet va oece m seafldcg Ryltr. Tanmarksbrcv til »Danfketkn.« Den tiitelige Situation I. For nogen Tjd siden sit jesg Brev fra en Ven i Amerika, som bl. a. stren, at han undettiden læsle de Artitler, jeg ,,begik« i ,,Dansteren«. Dset glædede ham altid, strev han, Haar tun san no get fra en gammel VengHannd, ,,men,« fsjede han til, »lad osJ hore lidt mere om de kirteliqe Forlmld der niem-v Ine, for det et dog dem, di interesserer os mest for.« Jeg ved itte, om tmn th bar tnlt paa mangeg eller tun paa sine egne Vegne, men jeg er mest tilbøjelig til at tto det første, og jeg dil derfor, snavidt det er mig mutigt, og saavidt fom Ti den stretter til, i dette og de folgende Breve fortælle lidt om Feirtefolholdene her hjemme. Der er saa meget mere Grund til det nu, fom vi newp for Tiden befindet og i en Krise of den aldotligfte Aet. Er den danfte Foltetirte sny fvg til Boden, og vil alt, hvnd der i den næemeste erkntid strides om den, tun blive Bulletin paa Bulletin, indtil Dødgbudstabet tommer —- eller er den blot i Fcerd med at un detgaa en Foesandling til det bedre, tafte Formynderne bort og felv løfte Asden? Vi faa se. Den nærmefte Fremtid vil masste give et tlakt og bestemt Spur paa dette Spmgsmnal --— men vi stinkt-eh hvad der forestaar, faasnart vi set os lidt tilbage. Da Pastor Beet var d-d, strev et af Reformpaetiets Blade: »Den enefte Eg i indre Mission-Z ftore Stov er falden. Der bliver Plads for Ung stoven til at beede sig, men hvem stal afgive Lce for Stormen?« Om han dar den eneste Eg, tan der vel tviftes em, men at han var absolut den stsrste vg- stærteste Eg, det er der ingen, der vovet at betvivle. Underligt not, at han stulde falde netop nu! Nogle Dage spr hans Død sad hans gamle Ven, Johannes Clau sen, og talte med hom. Der var saa meget, der bandt de to Venner sam men, itte mindst del Mindet orn den Tid, da de begge unge, steckte og fri modige reiste igennem Jylland og med htj Rost fortyudte det gamle Bud stab vm Synd og Rande, faa at del eftet de gamtes sigende var, som om Fucarsftotmen og Foraatsfolen tap pedes om at smelte Vantroens tolde Jideette over Hierin-ne De havde san ofle staaet ved hinan-dens- Side og sun get hereen Lovsange og fanget Mod l Gnds Futt. Nu fang bate den ene at dem, sang stn gamle Ben til Jotde« mens Rennen felv biete paa det. Var det mpn itte noget lignende. Jan teentte paa, not gamle Salt-redig ier, da han sites-: »Kon! i den stdstr Nattevagt i en af mim tæres Dtagt satt bis ved min Side, - III sue-d Ins sont Leu med Ben m, hope vt sue-et steil fes igm s- IIMM Yes-Zu ; pan fordi de af many Kurs Erfa ,ting vidste, at hans Blit var starpt og Ihans Nelning ged. og at hosp fotstod Iat fttc m Klinge san godl « . nogen. TAlle dem, der splte, at det f » saa stille i Stum, da det spukgtes « Beet var . i J: ,.,..»» :lle famn , at nu havde vi Illetmesi Brng for hom, men her rens Junker neg le vgke Tanker. :- ÆJvot vil» akk- I«,ve schnell Der etwsltfngezjorw CL- efler sang Dod haæ Geklei; hvot äcgit de thunden hdldt af hom, om ogfaa de en Gang imellem ilke var helt enige med hat-L Men alt, han red Guds Naade hat vitket, vil ille do, og hans Naivn vil mindes, saa længe der findes- et Sam fund af troende Mennefket i Danmarl. Hvad han hat vætet for den dansie Fol«leki!ke, bat man maaste endnu ikle tilfulde foksiaaet, men eet et siktert: sknl man bedømme den lirlelige Situ ation lxer himme lan man umuligt unbgea at dvcele ved Beck. Il. Enhver der et lidt forttolig nsed den nneste Tids Kitlebistotise her hjemme. vil dire, at del var Pastor Becls stote Foxtjeneste, at han sit lebet den kraf tige Lægknandsbevcegelfe. der allerede føk hans Tid rat beqyndt, ind i Zone kitlen. Dis-se Esset-kommen as den gatnle Pietisme var paa Forbaand ikle fæklig venligt stemte over for Pest-stet ne, og hvad de dagqu wankte se og op leve fta den ant stnlrc like stemme dem bliderr. Paftor Beet faa site-IS, at ligefaa wegen Velsiqnelse, denne le vende Sie-m lunde blive til, hvis den blev lebet ind i Kisten. ligefaa five Stade lunde den gste Folletitlen, hvis det bele lle ud i Sekteri. Men det lylledes dam som sagt ved sin vckldige Personliqbed at lete den nse Strom ind i Follekirksem og siden bat den tkoligt arbeth vaa Livets Betst indenfor Follelirkens Nammer og med Hatme tilbagevilt alle Bellyld ningee for selterisie Tilbøjeliglsseder. Kun een Gang flog han for Alvot vaa Sværdel, faa del rungede ind i selve Ministerialbvgningien. . Dei var, da han strev sin flammende Artikel: »Er indke Missions Pra flet sat i Ban?«, hvot han op fotdrede indre Mission-Z Venner i Ra num til at danne ea Valgmenighed og truede med, at der mnligvis var flere i Beute. Den Gang blev det ille til noget, men hvem ded, hvad den nasewe ste Fremtid lan bringe· s- sss s Sotn Este-Tot igdbtagte den nuvæs rende Kultusminister i Fjot et Lotx forslag om Menighedsraao, bestaan de af 6 Medlemmer, som mlgteg af Sognemenigheoms Flettal, og fom bl. a. ved et ndt Præstevalg Inlde have Ret til at indftille tke Ptæster, hvotaf Ministeriet stulde Udtage den ene til ver-kommende Eint-tot Dette Forslag ellet da et lignende bliver snart fore lagt i denne Rigsdagssamling, og san oil det eftet at Sandsynlighed blive gennemførL Natutligvis hat Efteeretningen her om vatt en voldsom Sensation, thi vil det itke væke det samme, fom at satte indre Missions Præftek i Ban? . Stont de flefte i lang Tid hat onstet en Kitkefotfatning, hat Pastoe SI tenfen ved Garnisonstieten bog paa det kraftigfte protesteret iknod en spa dan og udtalt Ønstet om at blive oed det gamle. Fra betendte kobenbavnsie Priester er der udsendt Jndbndelse til alle indte Missions Priester og til alle de Sam fund i hele Landet om at sende to Re ptæsentantet til et stott Forhandlings msde i Odense, hvot Svsrgsmaalet stal drsftes og en Resolution vedtagses. Jeg stal forelsbig tun bemerke, at hvis denne Resolution, som det inves, tun blivet en Protest mod al Slags Me niglzedsraad, faa bliver den bare et Sng i Lasten. Timring, d. 28. Okt. 1901. Thuefen Skolemgdct Wappen-« Wisconsin Den af, ,Den f· d. ev. -luth Kirsc« paa sidste Aatsmsde nedsatte Stole lomite holdck Mode i Helligaands Me nighed, Weint-arm Wis» i Dagene fm den 31. Ott. til den 4. Nov. for at drsfte Stolesagen. Komiteen blev blau-di andet enig om at arbejde af at Kraft for Oprettelsen af kristelige Bu nestolet, og des af splgende Grunde: l· Hvad have vsi i vore Bøkns »Se, Born ere Heraus Gase, List-s frugt er en Lin. . Lyksalig er den Mand, som hat sit Kogget fuldt as dem« (Sal.127, H). »B-tn ete sont Oliekvistse omtting dii Bord« CSCL 12s, 3). II. ( HHVU fkylde vi voke Bstnf s Med vvse Born fvm en Guds Ga «ve, hat Hexen givet os en saakc stot sOpgave. hviö Løsning paahvilet baut-e LForeldre og Msenighedem saa at.de fimme bevates for Herren. Hjemmex pg Menigbeden. Vi stylde del-for vvke dgl-te Bstn ikke blot timelig Unver hold M sont Las-name i Heraus Hjokd M vi tMge merk Reis og vog te DemTo spa UW blive hos Herren sog Mfakghedm ffcsag velstitkede til at nasse Fremtidens Pillek og Betrete. naat vi nedlægge vor Vandtingsstav. HI. HvadgsteviforvoteBøkns kristelige Opdragelfe ogUnderviSnings Pan sim Siedet wesentlng inm. Pack andre Stedet holdes Spuk-WE skole, Lstdagsstole, Feriessole og Kon «sirmationsundervisning; men et dem not? Under alvotlig Overvejelse of die Gover, vi have modtaget i vore Born, erttnde og etklckke vi, at denne triftetige Undetvisning og Opdtagelfe, fom der meddeles dem, et utilstrcelke lig og mangelfuld overfot de hauste she Forbolly i hville die ete ftillede i dette Land. Vi qlemme og nndervukdere ikke her ? Wind der er og bliver gjort of Forel-! Treue i de entelte Hjem 1 IV· Hvad bot vi gere? Vi bsr optette Menighedsstolet,» hvot bit er muligt, uddanne og anscktte Dygtige, eksnminetebe, irgend-e Leute« og lsnne dem otdentlig, fom tunne give note Born en grundig Untier-vis ning i Guds Ord, i dansi og engelst Zptog, samt i alle be Fagkundsiabet, Tit-en kmvet, saa de i Dngtighed fuldt nd funne staa Maul med Born i »Pub Iic Schools«. V. HvadtunnevinufotTiden gsteT a. Vi kunne optette Menigbedåsto ter, book de notwendige Forudsætnim kIssr for saadanne ere til Siede b. Vi kunne ud over Somfundet otøfte denne — for dets fremtidige Be ftaaen og Udviklinq —- vigtige Sag » i vote Menighedser, ved vore Mis sions- og Kredgmpder samt veb dort Zamfunds Ast-Ismde og berved frem rne Intereser for og vinbe Klarhed over, hvorledeg Sagen bebst tan gen-« nemfstes i de entelte Menighedet. - c. Vi sum-e ovrette en Hjælves lasse i Samfunbet til For-del for sag danne Stolen Vl. Hvotfot got vi ikte bette? Poe sine Siedet er vort Fell spreds tllek sattng ellet mangler saa alw Svn for Sagen, og et dersor uve of Stand til at ubretste noget i den Henseendr. Men den væsentligfte Aarsag paa de sieste Siedet til, at der itte gpres mete, et bog den Ligegyl higher-, som hat sin egentlige Rod i Vantm Thi det et Bann-o itte at ville bsje sig for Herrens Befaiinget og tto hans Jede-much VII Evvad vinde vi ved i Tro oq Fallesstob at gøke et vir keligt Arbejde for denne S a g? a. Vi vinbe Hex-uns Velbctng ok Velsignelse, idet han ved og ver-»Der Jsckrsreneg Hierte til Bsrnene og Bot neneg Hier-te til Fett-teue, for at hakt ikke sial komme og slaa Landet svori Zolh meb Bau CMUL 4, 6). b. Vi vinde Bptnene for oH selv, Menigheben og Herren, og godt Fol stsiab o. s. v. c. Vi vinde Tillid og Ætbødighed ovcrfot Herrens Anordninget og Ind stiftelser. d. Bi vinde Tilgang og Vækft as rige Kraftet i voke Menighedek, i Samfundet og paa voke Laien-fiskal ter. e. Vi vinde Samdrckgtighed og Ve varelse of vort Falls Ejendommelig heb f. Bi vinde en god Samvittighed overfot denne Sag. Komiteen indset og essender, at ad skillige af de hauste Laub-geh vi have, svate ille til Tidens Krav her i dette Land. Dei-for anse vi det for upd vendigt at vi i en mer Fremtid abov bejve og udgive Lucis-get baade foy vpte Birnessoker og hsietc Stola-. Ligeledes hause somitem Opmcetks sbmhebeu send-nd mai-waaum Udtalelfer abgenqu Qustelighcdm of Optettelsen af Were Stolen og so fertig Splen i Ists-. ——Me·re hetom senkre. . 2. U Laut-Tes- Kn Unter, k..-;Jhs.-O.Jerzitd, Stotekomiieeu. Reh Bsmeuet es. J D n d ins. Jesus bsd sme Diseiple at gsre alle Folt til sine Disciple oed at dsbe dem i Faderens, Spnnens og den Hellige aands Navn og ved at leere dem at. holde alt, hvad han havde besalet (Matth 28,19-—20). Han et Ver dens Frelser og Verdens Lys. Han vil have alle ind i sit Samsund, oa ii dette Sanisnnd dil han lyse sor alle, saa de tunne blire beredte til Jndgang i den evige Saliahed Daab og Tro hører til sor at lunne blive salige. Hdordan er dei med alle de Born« der er sødte i Amerika as Forældre, der et lomne hertil fra DanmarlZ Eri de alle-samtnen lomne ind i Jesu Sam fund, de helliges Zamsund ved Danks, da er de bledne bevarede i dette Sam fund ved Oplærelse i og Overholdelse as de Ting, sont J esus har desaletT « Aaret listi« sandtes der sawidtl indes-, i de Forenede Stater i Nord amerika 5,540 Dunste Fra dette Aars If toni der sladia flere oa flere Menneis fler sra Danmart hertiL Nu er deti inart 42 Aar stren, di beanndte at ftride lstilk Men siden den Tid har Tanfterneiz Antal i Amerika sordoblet sra manasdldiae Gange. Nu er der rnere end IlJWIW Tansie ber. naar vi tæller de Born. der er fødte af dansie Foraldre der, samtnen med dem, der er loinne hertil sra Dantnart. Hvor manae derer nn med til den lutherste Kirle ud as disse 350,00(t DansieZ Man mener tun en Tiendepart, nceppe nol. Hdor er da de poriae ni Tiendei parter trenne? Kun meget faa as dem hprer til andre Asdelinger as den trift ne tiirte Den store, ftore Max-sie as Tanfle i Amerika derer altsaa itle Gnds er dlive sorlnndt. Den er liaeanldia og var-kro. Dette er altsaa en stendgaernina ek- itte tan naeatesi eller rttodlseviie5. Hdor sorgeliat oa arneliat er itte dette! Cud forbarme fia for Jefn Etnld! Luther fande, at der innen ftprre llintle er for stristenhedem end at Bornene forsømnte83, oa at man maa beannde med Bernerte for at saa Kri itendommen paa Fade- iaen. Den store Mai-se of Born. der er fødte as dinste Forældre her i Amerika, bar ikte faaet ncaet at vide din, hvad Jesus dar be salet, med andre Ord, de er bleone sorskinitr. Tette er en sorfeerdelia Ulnlle for Firiftenbedeng Sag idlandt os. Hemde alle dansle Born snaei lcrrt Lritlterg Rateligmu5, Balglevri Bibelhiftorie oa Balglevg Leereboa or :«entliat, da vilde nansle anderledes nunae af de unae have hart med til Meniabederne sont sindeg her da der. kror Tanfle dor oa bnager i Amerika, ca vi vilde have haft manae flere lo lale lstkdliael Mepiahedet Heere danfte Landsmand da Lands mændinder! lad det endelia ille gaa i Fremtiden med Baume-, sont det er aanet i Fortiden lad enkelia ilte deres Undervicsnina i Religion dlive ser ssmt fremdeless Lad Forrnaalet vcere at naa lwert eneste dansl Barn i Ame rita tned Daab og Oplekrelse i. hvad Jesus hat besalet! Troen lomrner ved Hsrelsen Hvorledeg flulle de tro paa den, orn hvem de itle have hort? For en Mannedg Tid siden var jeg i Bnen RaxineH Wis. Der er jo sotn belendt en stor Tel af Danslr. Tre stor-: dansle Meniabeder sindes der, sont tilhører den sorenede dansle lu tderfle Ritte, ca een, som tilhører den danste Jiirlr. J Einans Menigheden, der betjenses af Pastor C. H. Jensen, bar der i manae Aar vckret doldt en Menighedsslole, der har verret i Gang lxsele Aaret. Denne Stole er i Gang Jendnu. Jeg bestigte den. Der er mere end 70 smaa Born i den. De er i Al -deren fra 6 til 9 Aar aanile. Qm Formiddagen undervises disse leere smaa i Religion og i Dansk og orn Es termiddagen i Engelsl --— Naar de er 9 Aar aamle flyttes de sca denne Me ;nighedss’lole op i den amerikanste Al mueslole, og da lunne de begnnde i iaenme Klasse sorn de amerikansie Bsrn, der er 9 Aar garnte. Jeg htrte «ved mit Beleg i nannte Stole, hoc-kle des dens smaa Elever tunde leere baade Dansl og Engelsl. hvor var det ille gleedeligt at hsre« hvok de tundel Jeg talte detestek saa ensoldigt og barnligt, sorn jeg formaaede, med de leere sniaa Bsrn orn Verheere. De lyttede an dcgttgt til. Jeg sorstod, at de holdt as at hsre Tale otn de Fing, der hsre Wut-s Nige og Sieelenez Frelse til. Religionsundervisningen i Stolen Hhavde gjort Jndtryt paa deret unge, lbltde Vierter-. Lyllelige smaa Birn, der sit Oplcrelse i, hvad Jesus hat MMI Sid alle dauske Ost-n i Ame rikadevtae Mlytteliset ris. k-« er ji lasse fra, at JMIIISW ins-IN Dienstes Amerika aller Ste disk fees-me at metee vg end-the en Wkss som des Satans Mißh den i Meine har. De hat Mc M ttl at ltmu en Lcree for III-ne hel Mike-mein streitet-deckst sm W W der Mk Wdet Im M Ist d· Urtells bade pputit II 7opholde lignende Reichs-Meter sont den i Raeine. Dvor Menighedetne ikle evne dette, maa tnan endelig holde en Student hder Sommerferie til at holde Religinnsstole ka ENan hvis man pao nogen Maade tan, og man nlas holde Sendagsstole hele Aaret Lzmietn ved Siden af. hvor Men««' crne ilke engang esnet at hat«-. n Student i Sommerferien, n... man dog endelig for alting holde Sondagssiole hvek Sendag, og i! Hiemmene maa man sorge for, at dont-J Bakn faar fin Lettie til Stint-agele len leert rigtig godt. Saadan maal man dcere sig ad for at faa de sniaa. .plcekte i det, fotn Jefus hat befalet,s faa den gode helligaand lan tage det1 i Btug og gete Jndtryl denned paa Bornehjekternr. l J Daninark og andre Lande i Eu ropa er der jo Religionsundervisnisg i Bstnesiolerne. Her i Amerika er derl jo slct ingen Religionsundervisning i Bptnestolerne, og der tan umuligt være det« under vore Fothold Her blirek det den enkeltes og de enlelte Menigheders Sag at ssrge for Beine neg Oplærelse i deTing, som Jesus hat befalet. Forssmmes dette sorn hidindtil da vil ogfaa de unge som hidindtil gaa dort fka Gub, der tog dem ind i de belltan Eamfund i den hellige Daab. da de var fmaa og spædr. Herren vattet baade den entelte. der staat udensor Menigheden, og de enlelte Me nigbeder til at se og folge detes Aald at sorge for de smaa, faa de baade Eblirer dsbte alle samtnen og derefter oplatte i vor lkisselige Vernelcerdom » Kristendommen har, Herren vare lovet, harret paa Fode i mange Aar, nogenlunde flere Steder, hvor Danfle dyaget oa do i de Forenede Statet i tAmetita, og saaledes et det endnu. Men det er sandelig Jefu Villie, at der Isial paa Fode alle Siedet. Dersor ital beanndes med alle Bsknenr. Maa let ftal date at redde dem alle. De hat alle en Eitel, som enten dil blive salig i al Eviahed ellet usalig i al Evin h.«o. Jesus hat lobt dem alle med sit Vlod; detfot hat han befalet, at de alle ssal tages ind i hans Samfund ded Daad og oplcetes i, dvad han hat befalet, saa han«-z Lidelfe og Dsd tan blive dem til Frelse da Salighed. Manae talet om Bornenes Unver viening i Religion, soin om denne var en Saa. Præstetne stulde dcete ene om at sorge for. Kate, dette tan Pra sterne itte viere ene am. Præsietne er de Mennester, der iAlinindelighed dar bedst Rede paa, dvorledes man ital un derdise Born i Religion, og dette hat man god Grund til at vente as dem; Fette bot de have allerbedst Rede paa; jmen derfor lan de aldeles ilte over tomme Bessegelsen af Bøtnenes Re ligionsundekvisning alene. De behe ver alle Meniglzedsmedlemtneknes tro faste Stette og Bistand dertiL vg denne lmaa de have, om Religionsundervis ningen sial lntteö rigiigt. Lad f. Ets. aldkig dit Barn here dig sige, at Pra «ften er daarlig til at underdise Born, at han give-: enten for lange eller for jtotte Leltier for ellek lignende; thi dermed got du dit eget Bakn stor Stabe. Det tader da Tilliden til Pice sten og lcetet tun meget lidt as det !gode, som det kunde leere af hom, naat zdet hang ved ham med hele dets bat-n Ilige Sinkt Agt og at din Prceft som den« Gud hat bettoet Predilei og ISjælesprgergerningen for baade store L t og smaa, baadc fcr rctsjnc rg Bont, og lsn hom, saa hau san We »den Nik tingsfokg! Denned gcvner m« dit Born allerbcäkt Derxned bjælpæk du Kristentumsek pas Fode iJcsn blondt os steif-M Mute Dunste i Amerika« fcm Ess- ean tives nd af Sym dens V Sotans Vokd og «Z"’-1«1t,65nd als- M Orte og os anestr til thffs nq Salighed. Ten 4de Nov-, Mol. Eilet-first J Folge ten Wes-erst ransi Hv. WH. Arke Ihrs-bete tnipq for 1901 kk Samt Nutdst Mc dlcmsanml meb sinke og smaa 16.8»«H. Den danste Kirka Eljcedlemmnfnl med siore og sima var efter Samfundets Aar-let - for 1899 12,C 120. D«« Tor bque Samfu"« d lennnek. J ’ .1-« fund findes m ste inosirevn Haar der tales om, . , ..-;«:part of de Dunste i Ann. »re: med til vor lutlzctfke Ritte, saa er naiurliqwics tun de MAY Dr hat deres Name ind sitt-pur i Kirkebogkrne. Men der-sum man fix-Akt dem »Jed, der km m da kcmssncr til skirtk «,1 er mkrr den for. danss lum. Miser Jndshmrtsh san bliver derti;k«7..»!,«!-«7-:1rErsteSam fmmz Vehionnnnwe. THE er jo, GID mrk lob-L use-Jst rnmmstrendr. Mkn ht- Vci knfelig h::st:, at Form-Ja let bot wre at r.-:»1 Jflc mxd Ordet og Sakramente-me Maasse merk end 5(1,»«(")Tonft-e i Amerika » under vor lutberske Kiste-:- Indssndeffc; men lud oLi san bog huskh at kxite er Inn en Enk- ndezxjrt as qukrne i W sxerifm ckorxxmpltt er n; flka seit-r . resn Befa ling Vasre at n1: Alle . Okud Vil det, sw. ji sitt-Ist i Jislid ti! hn fcktte Os TTW ums-. .«t naJ Det. Vi maa ikke , at Uhka er for sinkt. Nei, at nei. Nnb vil bet. Has: alt-ne stal rote-:- cg adkykeeh NOT J den L«»ke Koloni ooa »Ein-« Baum IWARD COUNTYs NUkD DAKOTA« Oder Am Tansie bar Sagct Land I denne Krioni. udvalgt as siirtefams fundetä sit-mik, oq as Dissse bot alle rcbe de fxefie boiai Fg der. Endnu san der iaas govt Lsnd til »Harm siead« der. Der iiitrcrnqes Vaniie Forketningzs imcrnd i den nye By ,,Florton« Most Jville P. OJ i Rittern-»nur ? Den like og Bdie Jirådag i hvet 1Mcmned fælgeg paa de fleste Sioiionet ,billige Returbillettet til Lands-gen Teller de kan faas fra Minneapoiis til Lands-i ved at henvende sig til «Soo« Baums Landtontor. F Ligeledexs have-: Prckrieland i Min »nesota cg Dakota, og billigt Stoy jland i Wisconsin oq Michigan pas Hi»Soo« Jernl1anen. Lade Jetnbanes »Im-Eier —- Sitiv eftek Landkort oq jilluftrekede Zorllaringek til i D. w. ais-miij Land and lacustris-i Agsm «d«uo" R Minnciimiiss. Mino · is :; k« f ) ) l ) ) F H sn IMM. ; Is ) i . I lnu er det Tid«.....-..-s » l » I m bcqyndc »Cmnpaign«cn« for nnc Vllsonnrmcn LIID us b alle ver-re nch for en fort Tib. ; I C I Vl givcr folgende spislsicllis Tillmds lStc Tilbud: Entwer, som stafslsr us mns Abonnentcr paa »TnnskI-rcn« (som fra Im vg til lstc Xanuar lWZs fand for Ol Kl) ug sen der nted Bestillingen 81.)(I for hoc-r, can for lwtr IIy Abon nent vælge fra vor stataluq en Artikel Iil M Erd-, sum vjl blive frit tillendt, ellcr san ZU Ctø Rabat paa Blade cller V . IX: "·l· Cl H Eil 4 å Vogels i 2det Tilbud: - Enhver, fom sendet oö 10 Abtes-Zier paa Danske I Ame rika sont Ikke er Holderc af »Tanskcren «, tncn mutig vilde i i holde del ernste dankte Blatt, lom udgaar to Gange uqenllja i de Futen-de Skala-, oq toller kun 81.50 am Blum vil faa frit tiliendt en af folgende imaa Bogen Kimh hyrdedren gen, Ol- eller Er del mil? as N. P Mahlen, eller en anden Bog til 10 Cts, ellcr 10Cts. Rabat paa Boger ellms Blade. O f I O Skriv s Das et Post Kort med 10 Adresfer til »Dausteken«. »Dansteren« sendeö saa frit svm Provenummertil de op givne Adresfer. I I I onnssn unn. putzt- noustz I out-. um