Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, November 02, 1901, Page 2, Image 2
L ,,Dgnskeren,« ei halougcntlig Nyhedss og Wplyzs uingsblad for det danskc Foik i Amerika, udqivet us DAleH LUTH PHFL HOUSE Bran, Nem. »Den-Uma« into-anm- hvkt cnedag s; Lichtm. Ists pr. Vorgang I Te Roten-de Steuer 81 .')»; mlldsauke182.00. Blut-et heute-: 1 frojtuck demuon Beta ung, Mresssciorhudrmq og alt atmet anqsmcndc Blutes adressecrsz DÄXISH Ll·«l·ll. l’l«HL. HUFSIL Bun, Nrbr Umkan Harald Jenseit Este-s J M the Hist ( »Hu-« ist Umn. Not-L II second-klits- nisten-r Äclvcrtjgjng kurz-·- mailr knimn upms Umwand-T . « ,,Tanskckku« blivet sendt til Substnbeutck, mdm Instruk keug Lnsigelse modtagesz as :.dqt.,emr og at Gmld er betalt, i coekensftcnunckie mcd Te Form-De Etateks Postlpvkc Naar LEieme dem-endet sig nl Fakt. der Iverteker Wänden cmen for at lobe hoiz dem eller for at ma Lptysmugek o.«i det some kede, beveg de amd ommh at de jaa Aver mssementet tdme Wap. Tct ou viere m Itaichg None. Troens Mod. For fleke Aar ftden gik en Gang en Præst am Bord paa et Barte-IF en Bestindiefarer, som laa i lenouths Havnx Fartøjet havde paa fin Tut til England lidt meget af en heftig Ztorm og været nærved at lide Stibbtud, Men dar bledet frist derfra af Osudg Naadr. En Tame om Bord fortaite Ptæsten folgende Eksempel paa niste lig Frimodigbed oa levende Tro. »M, He. Paitor,« beatmdte bun, ,,hvilten udefkrivelia Velssgnelfe er det tog itke at være et Gad- Barn. Jea yet set et Wende Bexsrss berfax m un der den OiDtse Storkn rnin soxte Tjes treftepige Odene Ta VI det ene Lie blik blev slynget højt op i Vejret paa legernes Tonne oq i der nasfte beit ned igen i Dnbet og am hver kommen de lege tænkte, at den vilde optluge os og begrave os i Havets Afarund ak, da dar jeg ganfke forfcerdelia til Mode. Jeg fkælvede for Toben. Jeg tunde itte udholde den Tante, nu at stulle træde fretn for Gnd. Helene derimod tom rolig oa fattet den ltil mig og fagde: »Wer itte bange, take Feue, se paa Jesus Ktiftusx han hat stabt Havet. Han regerer over det, han Lan ogsaa berede Dem til at ds.« — Da vi senere ncetmede os Kn sten uden at vide, hvor vi -egentlig vat, og hvett Øjeblit ftygtede for at blive staaet mod Klipperne i tusinde Ernt ker, at, da var min Sjæl atturat lige saa elendig; jeg stjalv for Dpden. Jeg havde ingen Gud og intet Haab. Men Helene tokn igen lige saa rolig vg fattet som for og fagde: »Wer ikke bange, trete Feue, se paa Jesus Kristus, Klippen; paa den Klippe knu ses intet Stil-; han hjælper ogfaa, naar det set aller fakliglt ud.« Da satte jeg mig aldeles bestemt soe, at jeg, detsom vi lytkelia og vel naaede Land, saa vilde sage efter den hellige Tro, sont saa forunderligt op tetholdt en ftattels Tjenestepige midt i Stortn og leger. Vil De nu hjcelpe mig dertil, Hr. Pastok Z« sluttede hun indtrcengende sin Fortælling. Jo mindre vi ha n dle, desto mere miste di efterhaanden Evnen til at handle. Vort Hjette et under Ind flydelfe af wende modsatte Kraften Egentcerligheden og den selvfornag tende Kætlighed, som begge Iille drage det til sig og beherste det; det maa lade sigdeage af en af disfe to —- en Mid delvej gives de: ittr. Men for at kunne give stg hen til den selvfornceg tende Kmlighed, maa Mennestet handle pg have sig til et hsjere Stude; for at give sigEgentcetligheden i Voll-, bebst-et han derimod tun at for holde sig relig, faa vil han hurtigt Akt-e fsrt nedad imod den. Eng. Betsier. -Mennestet viere hvem han vil — san staaee ifstt en utmodsigelig Ver UM tdet hatt udftter en ftot hand M Lisesom Rinden er dejligst den « M hun isdee et Ban til Baden, W steiler der niget heutivende M Oper Monden, dvad enten han Y- « Ists-Ist ellet endog blvt und M a s f o n. - «Deu saakaldte Syndfrihcdslætr. To Fotedrag, sotn Bistop Koch fotleden holdt over dette Einm, et nu udtotnne. Som Ptove paa Wappens klare lldvitling og Ftetnstilling meddeles her et Uddtag ctf et af Fotedtagenr. ; Eiter at di nu hat set paa den tit )tehiftotiste Sammenhæng, hdori den lfaataldte Eyndftiltedslæte maa an btinges, gaat vi over til en ncetmete Bedøtntnelse af Lceten. Fetft tnaa det da heltud ettendes, at der trods al Vildfatelse og Som tneri et en Velftgnelse at hente fra den Eide. Dette gældet natutligvisz jnteit de moderatete Former af Vince lgelfen Og det dil«betrcefteg as de iflefte Ktiftne, det hat last »Et lntte Iligst Liv« og de andre beflægtede Be kgetn Dei folget ogsaa ud af, at der ttitnodssgeligt gennetn denne Vevasqetse tlinqet Tonet fta Gttdg Rinen To: nen om Gud, der got alt i os, otn Hotlen i Gut-, det fodettre Batn oed Moters Brust, et een If Guts-J Rineg Toner, og Tonen mit en Inder-: og ftcettete Klänge-rette am et Kristen tiv langt mete ligt Firiittti sont noget, der hernede Lin tiisttttbesz og naag af et tristent «J·lkenttet«te, et ogfmt en ai Gurt-Z Kniee Toner. Sitz-da tan di tilfoje, at oiife Toner er as re dnbeste i Gttdi Rigr. ltittn betttcettet vi: Der et oktfoa andre Toner. der tnaa og ftal tlinqe samtnen nted disse. Lg « hoad dcttte et --s der et i Eyndfris dedgtcrten kommen fetlfte Tonet ind. der itte tan tiinge samtnen med zGudLs Riktes Toner. Den ftørfte oxt til Grund liggende Mangel Ved Zitndfrittedszlæten et den ne: Mannlente Intsde i Enndgettew soelsen t)o.:tt attet banget samtnen med, jat tttitn odcrdeiende fæiter Liet vaa »He qtorte Ennder i Tante on nttdntig i Ltd og Getninn, pag re cntelte Inn dettondtinger, tttedenis man tnnnglet Vlittet for den snndikte Natur i Mens ;neflet. Tet bettxtntes of de Folt etl rtid sont scetlia jantmetligt, at Luther i Fortlatinzten til den :·-. Von i Falter not figet: »oi fttndet daglig meget.« 1iLuther drttaer denne Sætning til at begtunde Ltdene: ,,Vi et intet vcerd kaf det, sont oi bester otn, hat heller itte fortjent det, tnen at hon dil give o-:—. "det alt samtnen If Rande-« —- Denne fndntnqe Betendelfe af den daglisge jZnnd er de ftigjorte tontne ud over, Emen tun fotdi de tttanalet Innre-be-f Ioidfthed og bar et for rinqe Begteb ont zGudö Hellighed og den Hellighed, han ittcevet af Menneftet Ja tlarete en Kriftens Zje er aabnet for dette Ideal, Ton jo nætmete han tned sit Liv et Jnaaet den imod Jdealet. des tlarete Vil non se den Afftand det endttu stiller khant detfm Den videsttotnne Kriftne inil bedst se, lwot langt han endnu staot jtilbage, oq derfot vil netov han dy Ibeft tunne betende den daglige Sond. FMed stiaende Renbed i en Ktiltens Liv votger Klarheden ovet, at wegen kfaate meget i hatn, endnu itte et ren ert. Det et- detfot saa langt fra, at zde frigjottes fiadige Kritit af Luthers ndtnnge Belendelfe i Fortlatinaen til Faden-org 5 Von geraadet dem til Ære eller Luther til Stam, at den tdærtitnod beviset, at de langt fta bar set saa dctbt i »Fotdætvelsens Af gtund«, i den fnndige Natur sont han, xmen hat et tent ooetfladist Stube-be !gteb. Den satnnte Oderfladifthed oil iøvtigt fste dein til at fortaste de on befte af note Kirtesalmet, f. Ete-. Grundtvigs stsnne Salnteliniet: »Men, at, jeg ved ej heller Tal paa mine Fejl og mine Fald, de duntle nted de tlate.·« Lad tnig ved en Sam menftilling af to Smaattæt, det ene fra ,,gatntnel Kristentto«, det andet fra de ftigjottes ,,nye Lætdotn«, Myrr ligete belyfe denne Odetfladifthedi Syndsettendelfen Man hat en tøn Historie otn en af de garnle, troende Lægmcend, en Gaatdtnand fta Kol dingegnen« det for 50 Aar siden tejste meget otn i Jylland og vidnede otn Guds Näge. Ved et Mode, tyvot hatt dar til Stede, blev det ivdfatnlet Penge til en as Gnds Riges Sagen han, der var en delstaaende Mund og plejede at gaa med sine Penge life i Lommen, gteb en haandfuld stote og ftnaa Msntet og lagde dem paa Bot det. »Men,« sagde han, »Wind iet at tagt dem, for jeg faat ellerö Lyst til at tage dem igen.« Den Mond tendte Stint-en i sit Vierte. J Modsætning Itil dette tan auf-sei folgende fta IMargtethevej. En af detne derude fortatte ved et Ist-de- » msdte en Sang en as mine gemie, tktsne Ben Iec Gan tentte m eu, der ttte W M U Wid- iM Mid- M IM »Is, kd es hebe Gild- Hkges Jene hsjt me for Seid-n sa, las ps es sng sterbe W; set e- not ta WCYMVUUMUMX Do MUG H —- Mdt M pg k—« t Udtalelse var Tegn paa, at det gatnle Menneste, den sandige Natur, sendnu ille var dpd i Manden. Bi ser let, at den, der her ser ned paa den anden, tender itte selv sit Hierte. Uden at man dil det og ved det, stiller da vg saa sorstellige Snnder deres Hoved pp at den hsje Aandelighed Ved ftadfg at fsre et Ord, der er for stinkt til at være rigtig sandt, slides der — som tidligete bekprt —— paa Kur-atte rens Sandhed. Oa naar der ilides berpaa, slsdes atter dekved Bliltet for den sinere Fariscrisnte og Hddtnod, der gemmer sig baa den »tiefen« Kri ftenstands Foragt for og andre og stolen paa stg selv. Man er saa hpjt appe, at man slet itte vil lade sig stge, rnen betragter at Tilrettevisning som Modstand fra Tiædelem der »ober leaent« stal afvisess oa betet-indes as de frigiorte. J faa Henseende er der et taratteriitift lille Vers i ,,-3andhed5: didnet« for 4. Oktober lftstsk forfattet as Bladetsjs lldaider, der tilliae er Pat tisth frankbarefte Tinter. Verset ly Tier satiledeL: Lar- da TIJlddftandETiævlen tomrne, Stortne irern med Eva-ed og Pil, — Vi dant vtttte i dar Lamme Med et oderlegent Zinill Alle, der i lcknaere Tid hat hatt It irre nted de friajorte, Vil have ritsertet bis-se Manaler — det oderlegne Ein-l —, fom selve ten-e Verdenssmenmiter lan iaattagr. Tet viser fta da ogsaa, at naar det :tj.ttei entclte Menncster gennetn demaklfe txt ringin at lex-) me los fra Erstrrnteräct d-; tilbage til Virteligttedem er dette noaet ai de: jføtite de grtter oa andre-:- odert Hdrsr Hunde vi don verre saa sorblindede, at oi san tlart tunde se andre troende Wienneflers Zeil, nien ilte vore egne isnndset J Tenne Ztrid med Virteligheden Jdiste sitt totnist, da en troende Mond "i Jnlland saade til en Betendt, der niente sig friajort fra Ettndt »Men lkmadZ Du var ja den anden Bitten, da oi var samtnen, saa verd« at Bænten ret rnstede under dia.« -— Denne manalende Stindsldedidithed er særlig Jfarefuld bog Mennefler, der mener sta Hielt owe, fordi den defafter dein i den ;falfte Trvatsed da Deriaennent actbner IMulialied for de pludscliae, særlig de jlpdeliae Fald j Naar dette everfltdiste Zyndsbegted Isaa bar muliazijort chrrmeriet ont IS ,ndiril-,ed« satt dliver dettc Edcktmeri Ylljtidtrsnnttet i bele Lasten og alt an Idet ital rette sig bereiten Hrad der Istrider deri!nod, stal alt tammen la sseres oa rnddes dekl. Dei er dette, sont medioker, at Fadervor stille-s til Side, og Flrvesnnden ncegteg. Dette illustre rer Mogind selv naidt, naar han Tiger: »Den alnrinreliae Leere am »Arm snnd« hindrer mange Kriitne i at tro, at det er muligt at blive srigjort ika Fund-« —« Ja, naturligvis — mcn i« Siedet fr at draae den rigtige Etat « ning, at hans Leere om Syndfeibedens er urigtig, draaer lian den ander ntl Ardesnnden er taaet bort sor Ists-) Aar sidrn J vor Tid, da Tanten am Llrveliabedens Magt ad forstelliqe Veje er tagt saa nat ind til Sind-ene, er der nu vist ingen Fare for, at den« sværrnerisse Tante slal sinde Ind gang ltos sunde Mennefler i Alminde lighed, end sige da has Kriftnr. Jegt mindeg en Dag, da jeg læste Mvginds( Artitel orn Arvesnnd op i mit Hjem.l Da jeg saa hat-de laeit de Ord: »Lad Bornene ovvotge i ren Luft da ind aande Helligaand, saa stal det not visej sig. at de bar ingen Arn sra Adam«j »—— dar der en at vore Gesten en sit-in-I ?d«:, der havde set sia otn i Livet, sorn nted et udtrntsfuldt Srnil bemærlede: »Den Mygind selv Born?«· Hermed var i Grunden alt sagt. Tiet var Kvindens Virtelighedgsans, der oder vandt Myginds udirlelige, sdckrmerß sle Fantasier. Rei, enhver kristen Fa der og Moder ved det og erfarer det med Vemod, at deres Born er der-es Arvinger ogfaa rned Hensyn til de sandige Anlag, den syndige Natur. —- Denne merlelige Ovetfladisthed i Talen onr Syndfrihed viser sig ogsaa i Talen om Sygdotnsfrihed Naar. Pasior Mygind taler de stærle Ord. otn, at troende Kristne itle maa brugeJ Lag-e og Medicin, og naar han paal Smasmaalek »Men viser Erst-rin gen itte, at mange ttoende Mennestee er sage?« dritter sig til at spare: »Jo, Erst-ringen viset, at mange »troende Mennesier« er dygtig dan tro, saa de tlte ttt betro deres Legetnet til den store Lage, Jesus« nien derimod givet de jotdilte Lager Lod til at klu dre need dem,« da er hertil at sige, at det jo et let not at tsre saadan Tale i de gebe Dage, san lange der ingen Tit-g er t Beten. Wen nagt den al mllge Metele meidet stg, lan man saa stac- inde soe de steile Otdt Det maa viere titladt at formt-, at aller-de en dgl Jagd, der med stn Ptne botttager en a to Retter-s Stdn, vil koste ved M. Og lind vil man basierstdåbtssketseneller ved ei Wstlst M en Stillst, hvpt en W Mist It diese hell-te k— , I Geise, eakk vev de tapqu spm Lyk luten tunde hjælpr. ellet ved det ltlle Bam, fom et angkebet af Sttnbehofte? Tot man saa tagt Anfvaket og der gennemfske Teorierne. — Ovis man gtr det, er det umennetzeligt Og hvis man — hvad vi vil haabe — itle gst det. wen sendet But- gftek Lage-m saa var de starke Orv letsindig og let fætdig Tale, ja næsten Pianleti. Og tot man da sige til den Ktiftne, som Guts igennem mange Aats Sygdom og Lidelfek faa tenvelig hat opdtaget for sit Rige og gjort til en Velsignelse for andre Mennestek —- tpt man sige til en saadam »Erfakingen offen at du er Dugtig vantro!« —? Og hvilte Troens Grundsætninget fluldr. det bog verte, fom forbydet den Rktstne at hkuge de Midlet. Gud given-? Gub, Tom biælpet og velsigner Metmestkt gennem Naturen-J Amster i det hete, vil ogfaa hjælpe gennem Natur-ens Lcrgemidlet og Mennestetg Lasaetunst Hvem bar givet os Net til at forlaste disk-: MidlerZ At vi bruaer bem, fothindrer og doa ille i at tatle Guts, som lasaget sin Velsignetfe deri til Helbtedelse. Raar Paulus anbefaler Ttmcteug at nnde lin Bin som Lage middel for Maven, saa bar vi jo her i Zvøbet baade Lagerne og Medicinen. Men Sagen er ogfaa her, at Svcers meriet forek de friajorte dnbere og du bsete ind i ttviklelige Fantafteriet, og vi staat attet over for Ord, der et for fftckrle til at vckre kiatia fande, og sosn kderfor stider paa Karalterens Sand Ihm t - A Korrespondancer ! WITH-" s !Ikccnah, Wid. Tet »Ur til. at nahst Nema« i m nær fee-Hin ojl faa sin BidlämNp tsnanim Mr. lFameaie hat neu-UT Eovet at give 81(i,«)«» til en saadan Btsan9»1,1. Ta orsnncrvnte Zum jo ilte er til ftrcellelia, bar en Fiomite dannet Tis« for um muliat at faa de tilstrælleligU Mit-let tildejebtagt. Men ille nol bermed: men der tan lesz du at bnasae et Teater med det farzt-ne Tser bar lcknae vckrct talt om,1 at nasse Neenah lmrde have et Teater, oa kset ladet til, at nu er Tit-en lotn: men. Komiteen famlede paa noale faa Tage SIMMM Ewig de lan blive ved cum den Mart-i de, tan det jo sagteng lade sia agreH For det acklder jo om at smede, mens Jernet er varmt. — Eidfte Sand-Ia efter Gilde-tie nesten asatzdiedes Mr. Nielg Peterscn fra Golden, Mich» og Mrk Hanna Hausen, Nemah. —— sivindeforeninaen afholder sit net-sie Mir-de Torgdag ten T. Not-· bog Wm. Hans-Ins No Landet Alle ere velkomne. Slcepy Enc, Minn. X Saa var Past. Rildsig her da l26. og Lis. Ott.,). Han avpellerede til vore Viengevunge, —— nei, han talte til vore Hierm, — og da Hierterne blev nah net, saa aabnedeg ogfaa Wange-L Tansle luthersle Kristnel Det gekl der eder der. og det gekldee alle, som disfe Linier tan nat-: Lut Hierterne Vidt op for Budstabet am den Rigdom, som er aivet os i Kriftus Jesus! Lad Gudg Kærliabed i ham gøre Hiertet statt og nannt, ag glem itte med dine» timelige Midler at hjælpe og fremmel bang Gerning til Sjæles Falk bansJ Rigeg Befestelse, og alle sande Bann-; hjektighedggerninqer! Det er dog detl bedste. du tan bruge dine Midler til,l og du heftet hundredefold. HerretI hat sagt det. Salig er det heller at gi-» de end at tage. Der er Glæde i at gives Ogsaa her gælder det: Som et Mennesie saar, stal han og hsstr. Saa; Kerlighed og Karlighedsgaver, og du hslter meke Itætlighed has den, detl modtaget —- ja, men i dit eget HiertU ogsaa, og den er rig paa Kætlighed, hau et den tigeftr. hwt tunde di dog ltte gsre me get, om vi tigtig tog os samtnen. Vi san sende Missiotmret med Frelsens Budstalz der lutkes Hirnlen op for de fortabte; vi tan fsrge for de fadet- vg moderlssez vi tan opdrage og uddanne de mange Kristne til dygtige Mund og Kvlndeh starke virtsornme Krisitm di can siege for de gamle, Enketne,« de sy gez di san gsre et start og hetligt At bejde i bestens Vingaatd M kan! Mc vi? —- Ja, vi vil. Bil vi ogfaa eigtsg megets — Tiden vil Use det Jeg gladet mig indetllg over den Modtagelse Pastor Kildsig sit het. M Kinde have givet mete. Ratt-echt Wen vi stal opdrages til at give, det xed at di faa Kendstab og Katlighed M Sagen. —- Det sial du, sont et Pia-it pcm Siedet, Istge fort — Ju. men jeg stal sorge for first at lebe Sjæle til Keisius og at befcesie Sjæle i Kristus, og detncesi —- ja, detnæst faa mange Ting, detiblandt ogfaa fremlalde Lnst og Villie til at give. Men en Mond med seeklige Evnet i den Retning, fom vietTid og Kraftet til den Sag. givet en leaftig bannt-s rwtning. san et ilke Stedfokiteeder. Hatt et Medhjcelpee. Hjælp i rette Tid et en gov Ting. Erfaringen oiser det Hvor blev nogen Sinbe en ftor Sag nennemsprL Uden en ellet fiere viede den sin Kerlighelz Tid og KeæfterZ Vi maa soin Samfund lckte dette, eller vi lommer aldtig langt. Mænd fyldte of Ideen, bcmrne of Ideen, iom lan fremtalde Kerligheb til Jdeen hos andre, san gaar det. J Stolech lgen Stolemcend, i Missionssagen Missionsmænd, i Stnresaget Sinke nmnd, i Barmhjertighedsgerningen Mcend ined Barnthiettigbed, i Benge fnaet Mcend med Evne til at bebe om Penqe og faa bein· Jeg siget ille, at oi ikle bar forstaaet bette, og at vi ilie bandlet fnalebeek Jeg fokstaar blot. at vi et itle ndlcettr. Hiertelig Tal til Pastor Kildsig for Bei-net! Hiertelig Tat til mine Me niqhedgfolt for den udvifte Velvillie. Tal til ,,Dansleren«g Læfete for mecerlfomhedenL J. R. Jensen. Blair College brgtindek iin Nimmst-tun den tste December Slo en hat otte faste Lasteke og Unsre-rinnen .V’Al)l«.dll(« s(’lll)()l- Gott-stehenden i·»l«l.lj(;t«. l)l-LI'.-ili»l’dll·sx’l’. Wink siml Punktes-) Xttlidlü l« t’()l’lc-fl·J. (l·«0r Tosen-tiefes l’»itnty mai states (’ertifi(-aless.t litNleIss l)ls1l’.-Ut«l’5ll-IX«1’. Clkoolscs keeping.Stmrummt aml 'l’y1)ewntinke. HH Doan Ein-on- Littetqtnr esg bittern-. llodqnnette at La- ete oq Larerindet for den donfle Botneiloch Wle l)l-:l».ilä’l’MchT. Fondan over H idelen, Historie og L tie kamt Elolcn er iallir Maader pmltisl oq tilts: jvarsnde uvitnrist For llnreriiening. ttoit og Vogt U Tol larsz om Mannedeu -l tlzqcu Jndmeldelser monogr-A og naht-nett- cpi lyznmgek give-s of Kr. Anker-, Blau-. Nebk IF« Slrtv eiter Katalog. thb. Beck: Erindringer fra mit Liv. Jnvbunden Flott. »aus-sit Luth. Publ. Hemms Uluih Nesbk l l se to Store Iulj Ekskurtsoner til Danmark afnanr fra New York i Am- nusd AMERICAN Linien Wanch anc nnd Insduntnsuntc Dovvcltsikne Etgptkodampcr --thladctvhia« den 4. December dil. III Form. « ZI -1: ins-. ,-H-to Paul-« »M, den H. December m. l« Fusan Bot-i Wortsifionkpkogmm u m smengt on ist-ins Ikst nl mitwir, icnt u( sendet 511 Iioun og Aan nl International Nav. Co» ("«t". II(«.-rs-»k·« A U JJImgilcm Str. CHlCAGO. Z ort Stab-zwka v g -s"-li(«-’-«l» U. i l Rang-« s. « HI« d---1-«-— --.««« li IUL lI«-s-««H«n w l«.:h sk-- sss PLHU «·- «s t Lipl Inst-I ,,«-,-- s.;..s,.« -·.-.-1 h-,.»;«—« -. — I»»1... «-.«-«11«.«:1 IF s. Is- —-—H-skr A l His tL —I«! I-««!’ »I( kr! III.75 s«.«««I!«-I» l--- Its « ) k««-«·»z J « Hi . Its-l--«— »Hu lswsl !- -. lwssssnsurkk lsuslv « --I» still «1s’d.«—l s2(1.50 Musk « ;.. "!I-::4;:.:»r JUDSON A TOLMAN co» ji«-s k- Xc- --.1·.xk«ss. .-"I· .( m( Am Konihu,« -C MWMMWHMMH C- «- 4 ALJHO ) O Mai et det Tid«-..-I ; at lIIquItbc ,,CaIIIvninI en« for IItIc :Ill)uIII1IIItct-.Ladi:s. alle vix-ro Incd for cII kort Tib. f « . . . l Vi givck folgende fpccicllc Tillmd: k: : lSte Tilbud: , l Entwer, fom stafo nd IIIJc Abonncntcr paa »Tanfkcrut· : (ioIII fra IIu oq til lfu XIIIIImr lWLB fand for Il. im oq sen . der IIch BlitIllinchI Jl. I« for Innr, can for lIch tm leun . IIuIt vælqc fra vor Katalog cn Artikel til )«LI·tsJ-, iom vIl f» blivt srit tllicIIdt, cllcr faa WCt-3.:1labat paa Wabe Islch Vom-r- f 2dct Tilbud: EnlIch sum fender US 10 Abtei-set paa Taufkct « Am rika, sum lkke er Holderc af »Tanskercn«, IIIcn mutig vildc "’· lIoldc del kneite Imalke qud, fom udgaar to Gange uIIeIIlliII i « de Fokencde Statet oII toller tun sl .')0 Im Ante-L vil saa L frit tIlstcht en af folgende smaa Bogen Lilith Hut-bebten f gen, cle cller Er del ums afklck P. qutem eller csn aIIdIsII Vog til lU Els» cllcr 10 Ctø Ralmt paa VIger cllcr Bladc r Etriv i Tag et Post Kort Ined 10 Adresser til .-Danfkeken«.E »DanIkcren« sendes san frIt sont Prøvcnummer til de op givne Adresse-L vW DANISH i.UTII. PUBL. Kot-ists IMM. Nasid — WWWHMMJPÄHS XWM WZHHZX XÆMWWMWPÆWPMJFWX Skandiucwisk Jllustreret Kogebog, ? udarbeipet specielt eher amerikaasie Inhalt-, ledfqget as en Reise v ioktkinlige Jllufttationer. Tabel over Maul es Beat, og en usiqgng Ochsen-quelle over standinqvisce Ord i Vuoyoldniagsipwget. Z 20 Süden Smukt udstyret og elegant indb. med Titlen i Guld 81.00 portofrit tilfendt. onus-h kais-. Publ. you-V tust-, um« WWM O