Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, November 02, 1901, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    L
,,Dgnskeren,«
ei halougcntlig Nyhedss og Wplyzs
uingsblad for det danskc Foik
i Amerika,
udqivet us
DAleH LUTH PHFL HOUSE
Bran, Nem.
»Den-Uma« into-anm- hvkt cnedag s;
Lichtm.
Ists pr. Vorgang I Te Roten-de Steuer
81 .')»; mlldsauke182.00.
Blut-et heute-: 1 frojtuck demuon Beta
ung, Mresssciorhudrmq og alt atmet
anqsmcndc Blutes adressecrsz
DÄXISH Ll·«l·ll. l’l«HL. HUFSIL
Bun, Nrbr
Umkan Harald Jenseit
Este-s J M the Hist ( »Hu-« ist Umn. Not-L
II second-klits- nisten-r
Äclvcrtjgjng kurz-·- mailr knimn upms
Umwand-T
. «
,,Tanskckku«
blivet sendt til Substnbeutck, mdm Instruk
keug Lnsigelse modtagesz as :.dqt.,emr og at
Gmld er betalt, i coekensftcnunckie mcd Te
Form-De Etateks Postlpvkc
Naar LEieme dem-endet sig nl Fakt. der
Iverteker Wänden cmen for at lobe hoiz dem
eller for at ma Lptysmugek o.«i det some
kede, beveg de amd ommh at de jaa Aver
mssementet tdme Wap. Tct ou viere m
Itaichg None.
Troens Mod.
For fleke Aar ftden gik en Gang en
Præst am Bord paa et Barte-IF en
Bestindiefarer, som laa i lenouths
Havnx Fartøjet havde paa fin Tut til
England lidt meget af en heftig Ztorm
og været nærved at lide Stibbtud,
Men dar bledet frist derfra af Osudg
Naadr. En Tame om Bord fortaite
Ptæsten folgende Eksempel paa niste
lig Frimodigbed oa levende Tro.
»M, He. Paitor,« beatmdte bun,
,,hvilten udefkrivelia Velssgnelfe er det
tog itke at være et Gad- Barn. Jea
yet set et Wende Bexsrss berfax m un
der den OiDtse Storkn rnin soxte Tjes
treftepige Odene Ta VI det ene Lie
blik blev slynget højt op i Vejret paa
legernes Tonne oq i der nasfte beit
ned igen i Dnbet og am hver kommen
de lege tænkte, at den vilde optluge
os og begrave os i Havets Afarund
ak, da dar jeg ganfke forfcerdelia til
Mode. Jeg fkælvede for Toben. Jeg
tunde itte udholde den Tante, nu at
stulle træde fretn for Gnd. Helene
derimod tom rolig oa fattet den ltil
mig og fagde: »Wer itte bange, take
Feue, se paa Jesus Ktiftusx han
hat stabt Havet. Han regerer over
det, han Lan ogsaa berede Dem til at
ds.« — Da vi senere ncetmede os Kn
sten uden at vide, hvor vi -egentlig vat,
og hvett Øjeblit ftygtede for at blive
staaet mod Klipperne i tusinde Ernt
ker, at, da var min Sjæl atturat lige
saa elendig; jeg stjalv for Dpden.
Jeg havde ingen Gud og intet Haab.
Men Helene tokn igen lige saa rolig
vg fattet som for og fagde: »Wer
ikke bange, trete Feue, se paa Jesus
Kristus, Klippen; paa den Klippe knu
ses intet Stil-; han hjælper ogfaa,
naar det set aller fakliglt ud.«
Da satte jeg mig aldeles bestemt
soe, at jeg, detsom vi lytkelia og vel
naaede Land, saa vilde sage efter den
hellige Tro, sont saa forunderligt op
tetholdt en ftattels Tjenestepige midt
i Stortn og leger. Vil De nu hjcelpe
mig dertil, Hr. Pastok Z« sluttede hun
indtrcengende sin Fortælling.
Jo mindre vi ha n dle, desto mere
miste di efterhaanden Evnen til at
handle. Vort Hjette et under Ind
flydelfe af wende modsatte Kraften
Egentcerligheden og den selvfornag
tende Kætlighed, som begge Iille drage
det til sig og beherste det; det maa lade
sigdeage af en af disfe to —- en Mid
delvej gives de: ittr. Men for at
kunne give stg hen til den selvfornceg
tende Kmlighed, maa Mennestet
handle pg have sig til et hsjere Stude;
for at give sigEgentcetligheden i
Voll-, bebst-et han derimod tun at for
holde sig relig, faa vil han hurtigt
Akt-e fsrt nedad imod den.
Eng. Betsier.
-Mennestet viere hvem han vil —
san staaee ifstt en utmodsigelig Ver
UM tdet hatt udftter en ftot hand
M Lisesom Rinden er dejligst den
« M hun isdee et Ban til Baden,
W steiler der niget heutivende
M Oper Monden, dvad enten han
Y- « Ists-Ist ellet endog blvt und
M a s f o n. -
«Deu saakaldte
Syndfrihcdslætr.
To Fotedrag, sotn Bistop Koch
fotleden holdt over dette Einm, et nu
udtotnne.
Som Ptove paa Wappens klare
lldvitling og Ftetnstilling meddeles
her et Uddtag ctf et af Fotedtagenr.
; Eiter at di nu hat set paa den tit
)tehiftotiste Sammenhæng, hdori den
lfaataldte Eyndftiltedslæte maa an
btinges, gaat vi over til en ncetmete
Bedøtntnelse af Lceten.
Fetft tnaa det da heltud ettendes,
at der trods al Vildfatelse og Som
tneri et en Velftgnelse at hente fra
den Eide. Dette gældet natutligvisz
jnteit de moderatete Former af Vince
lgelfen Og det dil«betrcefteg as de
iflefte Ktiftne, det hat last »Et lntte
Iligst Liv« og de andre beflægtede Be
kgetn Dei folget ogsaa ud af, at der
ttitnodssgeligt gennetn denne Vevasqetse
tlinqet Tonet fta Gttdg Rinen To:
nen om Gud, der got alt i os, otn
Hotlen i Gut-, det fodettre Batn oed
Moters Brust, et een If Guts-J Rineg
Toner, og Tonen mit en Inder-: og
ftcettete Klänge-rette am et Kristen
tiv langt mete ligt Firiittti sont noget,
der hernede Lin tiisttttbesz og naag af
et tristent «J·lkenttet«te, et ogfmt en ai
Gurt-Z Kniee Toner. Sitz-da tan di
tilfoje, at oiife Toner er as re dnbeste
i Gttdi Rigr. ltittn betttcettet vi:
Der et oktfoa andre Toner. der tnaa og
ftal tlinqe samtnen nted disse. Lg
« hoad dcttte et --s der et i Eyndfris
dedgtcrten kommen fetlfte Tonet ind.
der itte tan tiinge samtnen med
zGudLs Riktes Toner.
Den ftørfte oxt til Grund liggende
Mangel Ved Zitndfrittedszlæten et den
ne: Mannlente Intsde i Enndgettew
soelsen t)o.:tt attet banget samtnen med,
jat tttitn odcrdeiende fæiter Liet vaa
»He qtorte Ennder i Tante on nttdntig
i Ltd og Getninn, pag re cntelte Inn
dettondtinger, tttedenis man tnnnglet
Vlittet for den snndikte Natur i Mens
;neflet. Tet bettxtntes of de Folt etl
rtid sont scetlia jantmetligt, at Luther
i Fortlatinzten til den :·-. Von i Falter
not figet: »oi fttndet daglig meget.«
1iLuther drttaer denne Sætning til at
begtunde Ltdene: ,,Vi et intet vcerd
kaf det, sont oi bester otn, hat heller itte
fortjent det, tnen at hon dil give o-:—.
"det alt samtnen If Rande-« —- Denne
fndntnqe Betendelfe af den daglisge
jZnnd er de ftigjorte tontne ud over,
Emen tun fotdi de tttanalet Innre-be-f
Ioidfthed og bar et for rinqe Begteb ont
zGudö Hellighed og den Hellighed, han
ittcevet af Menneftet Ja tlarete en
Kriftens Zje er aabnet for dette Ideal,
Ton jo nætmete han tned sit Liv et
Jnaaet den imod Jdealet. des tlarete Vil
non se den Afftand det endttu stiller
khant detfm Den videsttotnne Kriftne
inil bedst se, lwot langt han endnu staot
jtilbage, oq derfot vil netov han dy
Ibeft tunne betende den daglige Sond.
FMed stiaende Renbed i en Ktiltens
Liv votger Klarheden ovet, at wegen
kfaate meget i hatn, endnu itte et ren
ert. Det et- detfot saa langt fra, at
zde frigjottes fiadige Kritit af Luthers
ndtnnge Belendelfe i Fortlatinaen til
Faden-org 5 Von geraadet dem til
Ære eller Luther til Stam, at den
tdærtitnod beviset, at de langt fta bar
set saa dctbt i »Fotdætvelsens Af
gtund«, i den fnndige Natur sont han,
xmen hat et tent ooetfladist Stube-be
!gteb. Den satnnte Oderfladifthed oil
iøvtigt fste dein til at fortaste de on
befte af note Kirtesalmet, f. Ete-.
Grundtvigs stsnne Salnteliniet:
»Men, at, jeg ved ej heller Tal paa
mine Fejl og mine Fald, de duntle
nted de tlate.·« Lad tnig ved en Sam
menftilling af to Smaattæt, det ene
fra ,,gatntnel Kristentto«, det andet
fra de ftigjottes ,,nye Lætdotn«, Myrr
ligete belyfe denne Odetfladifthedi
Syndsettendelfen Man hat en tøn
Historie otn en af de garnle, troende
Lægmcend, en Gaatdtnand fta Kol
dingegnen« det for 50 Aar siden tejste
meget otn i Jylland og vidnede otn
Guds Näge. Ved et Mode, tyvot hatt
dar til Stede, blev det ivdfatnlet
Penge til en as Gnds Riges Sagen
han, der var en delstaaende Mund
og plejede at gaa med sine Penge life
i Lommen, gteb en haandfuld stote og
ftnaa Msntet og lagde dem paa Bot
det. »Men,« sagde han, »Wind iet at
tagt dem, for jeg faat ellerö Lyst til
at tage dem igen.« Den Mond tendte
Stint-en i sit Vierte. J Modsætning
Itil dette tan auf-sei folgende fta
IMargtethevej. En af detne derude
fortatte ved et Ist-de- » msdte en
Sang en as mine gemie, tktsne Ben
Iec Gan tentte m eu, der ttte W
M U Wid- iM Mid- M IM
»Is, kd es hebe Gild- Hkges Jene
hsjt me for Seid-n sa, las ps es
sng sterbe W; set e- not ta
WCYMVUUMUMX Do
MUG H —- Mdt M pg
k—« t
Udtalelse var Tegn paa, at det gatnle
Menneste, den sandige Natur, sendnu
ille var dpd i Manden. Bi ser let, at
den, der her ser ned paa den anden,
tender itte selv sit Hierte. Uden at
man dil det og ved det, stiller da vg
saa sorstellige Snnder deres Hoved pp
at den hsje Aandelighed Ved ftadfg
at fsre et Ord, der er for stinkt til
at være rigtig sandt, slides der —
som tidligete bekprt —— paa Kur-atte
rens Sandhed. Oa naar der ilides
berpaa, slsdes atter dekved Bliltet for
den sinere Fariscrisnte og Hddtnod,
der gemmer sig baa den »tiefen« Kri
ftenstands Foragt for og andre og
stolen paa stg selv. Man er saa hpjt
appe, at man slet itte vil lade sig stge,
rnen betragter at Tilrettevisning som
Modstand fra Tiædelem der »ober
leaent« stal afvisess oa betet-indes as de
frigiorte. J faa Henseende er der et
taratteriitift lille Vers i ,,-3andhed5:
didnet« for 4. Oktober lftstsk forfattet
as Bladetsjs lldaider, der tilliae er Pat
tisth frankbarefte Tinter. Verset ly
Tier satiledeL:
Lar- da TIJlddftandETiævlen tomrne,
Stortne irern med Eva-ed og Pil, —
Vi dant vtttte i dar Lamme
Med et oderlegent Zinill
Alle, der i lcknaere Tid hat hatt It
irre nted de friajorte, Vil have ritsertet
bis-se Manaler — det oderlegne Ein-l
—, fom selve ten-e Verdenssmenmiter
lan iaattagr. Tet viser fta da ogsaa,
at naar det :tj.ttei entclte Menncster
gennetn demaklfe txt ringin at lex-)
me los fra Erstrrnteräct d-; tilbage til
Virteligttedem er dette noaet ai de:
jføtite de grtter oa andre-:- odert Hdrsr
Hunde vi don verre saa sorblindede, at
oi san tlart tunde se andre troende
Wienneflers Zeil, nien ilte vore egne
isnndset
J Tenne Ztrid med Virteligheden
Jdiste sitt totnist, da en troende Mond
"i Jnlland saade til en Betendt, der
niente sig friajort fra Ettndt »Men
lkmadZ Du var ja den anden Bitten, da
oi var samtnen, saa verd« at Bænten
ret rnstede under dia.« -— Denne
manalende Stindsldedidithed er særlig
Jfarefuld bog Mennefler, der mener sta
Hielt owe, fordi den defafter dein i den
;falfte Trvatsed da Deriaennent actbner
IMulialied for de pludscliae, særlig de
jlpdeliae Fald
j Naar dette everfltdiste Zyndsbegted
Isaa bar muliazijort chrrmeriet ont
IS ,ndiril-,ed« satt dliver dettc Edcktmeri
Ylljtidtrsnnttet i bele Lasten og alt an
Idet ital rette sig bereiten Hrad der
Istrider deri!nod, stal alt tammen la
sseres oa rnddes dekl. Dei er dette, sont
medioker, at Fadervor stille-s til Side,
og Flrvesnnden ncegteg. Dette illustre
rer Mogind selv naidt, naar han Tiger:
»Den alnrinreliae Leere am »Arm
snnd« hindrer mange Kriitne i at tro,
at det er muligt at blive srigjort ika
Fund-« —« Ja, naturligvis — mcn i«
Siedet fr at draae den rigtige Etat «
ning, at hans Leere om Syndfeibedens
er urigtig, draaer lian den ander ntl
Ardesnnden er taaet bort sor Ists-)
Aar sidrn J vor Tid, da Tanten am
Llrveliabedens Magt ad forstelliqe
Veje er tagt saa nat ind til Sind-ene,
er der nu vist ingen Fare for, at den«
sværrnerisse Tante slal sinde Ind
gang ltos sunde Mennefler i Alminde
lighed, end sige da has Kriftnr. Jegt
mindeg en Dag, da jeg læste Mvginds(
Artitel orn Arvesnnd op i mit Hjem.l
Da jeg saa hat-de laeit de Ord: »Lad
Bornene ovvotge i ren Luft da ind
aande Helligaand, saa stal det not visej
sig. at de bar ingen Arn sra Adam«j
»—— dar der en at vore Gesten en sit-in-I
?d«:, der havde set sia otn i Livet, sorn
nted et udtrntsfuldt Srnil bemærlede:
»Den Mygind selv Born?«· Hermed
var i Grunden alt sagt. Tiet var
Kvindens Virtelighedgsans, der oder
vandt Myginds udirlelige, sdckrmerß
sle Fantasier. Rei, enhver kristen Fa
der og Moder ved det og erfarer det
med Vemod, at deres Born er der-es
Arvinger ogfaa rned Hensyn til de
sandige Anlag, den syndige Natur.
—- Denne merlelige Ovetfladisthed i
Talen onr Syndfrihed viser sig ogsaa
i Talen om Sygdotnsfrihed Naar.
Pasior Mygind taler de stærle Ord.
otn, at troende Kristne itle maa brugeJ
Lag-e og Medicin, og naar han paal
Smasmaalek »Men viser Erst-rin
gen itte, at mange ttoende Mennestee
er sage?« dritter sig til at spare:
»Jo, Erst-ringen viset, at mange
»troende Mennesier« er dygtig dan
tro, saa de tlte ttt betro deres Legetnet
til den store Lage, Jesus« nien derimod
givet de jotdilte Lager Lod til at klu
dre need dem,« da er hertil at sige, at
det jo et let not at tsre saadan Tale i
de gebe Dage, san lange der ingen
Tit-g er t Beten. Wen nagt den al
mllge Metele meidet stg, lan
man saa stac- inde soe de steile Otdt
Det maa viere titladt at formt-, at
aller-de en dgl Jagd, der med stn Ptne
botttager en a to Retter-s Stdn, vil
koste ved M. Og lind vil man
basierstdåbtssketseneller ved
ei Wstlst M en Stillst, hvpt
en W Mist It diese hell-te
k— , I
Geise, eakk vev de tapqu spm Lyk
luten tunde hjælpr. ellet ved det ltlle
Bam, fom et angkebet af Sttnbehofte?
Tot man saa tagt Anfvaket og der
gennemfske Teorierne. — Ovis man
gtr det, er det umennetzeligt Og
hvis man — hvad vi vil haabe — itle
gst det. wen sendet But- gftek Lage-m
saa var de starke Orv letsindig og let
fætdig Tale, ja næsten Pianleti. Og
tot man da sige til den Ktiftne, som
Guts igennem mange Aats Sygdom
og Lidelfek faa tenvelig hat opdtaget
for sit Rige og gjort til en Velsignelse
for andre Mennestek —- tpt man sige
til en saadam »Erfakingen offen at
du er Dugtig vantro!« —? Og hvilte
Troens Grundsætninget fluldr. det bog
verte, fom forbydet den Rktstne at
hkuge de Midlet. Gud given-? Gub,
Tom biælpet og velsigner Metmestkt
gennem Naturen-J Amster i det hete,
vil ogfaa hjælpe gennem Natur-ens
Lcrgemidlet og Mennestetg Lasaetunst
Hvem bar givet os Net til at forlaste
disk-: MidlerZ At vi bruaer bem,
fothindrer og doa ille i at tatle Guts,
som lasaget sin Velsignetfe deri til
Helbtedelse. Raar Paulus anbefaler
Ttmcteug at nnde lin Bin som Lage
middel for Maven, saa bar vi jo her i
Zvøbet baade Lagerne og Medicinen.
Men Sagen er ogfaa her, at Svcers
meriet forek de friajorte dnbere og du
bsete ind i ttviklelige Fantafteriet, og
vi staat attet over for Ord, der et for
fftckrle til at vckre kiatia fande, og sosn
kderfor stider paa Karalterens Sand
Ihm
t -
A
Korrespondancer
! WITH-"
s
!Ikccnah, Wid.
Tet »Ur til. at nahst Nema« i m
nær fee-Hin ojl faa sin BidlämNp
tsnanim Mr. lFameaie hat neu-UT
Eovet at give 81(i,«)«» til en saadan
Btsan9»1,1.
Ta orsnncrvnte Zum jo ilte er til
ftrcellelia, bar en Fiomite dannet Tis«
for um muliat at faa de tilstrælleligU
Mit-let tildejebtagt.
Men ille nol bermed: men der tan
lesz du at bnasae et Teater med det
farzt-ne Tser bar lcknae vckrct talt om,1
at nasse Neenah lmrde have et Teater,
oa kset ladet til, at nu er Tit-en lotn:
men. Komiteen famlede paa noale
faa Tage SIMMM
Ewig de lan blive ved cum den Mart-i
de, tan det jo sagteng lade sia agreH
For det acklder jo om at smede, mens
Jernet er varmt.
— Eidfte Sand-Ia efter Gilde-tie
nesten asatzdiedes Mr. Nielg Peterscn
fra Golden, Mich» og Mrk Hanna
Hausen, Nemah.
—— sivindeforeninaen afholder sit
net-sie Mir-de Torgdag ten T. Not-· bog
Wm. Hans-Ins No Landet Alle ere
velkomne.
Slcepy Enc, Minn.
X Saa var Past. Rildsig her da l26.
og Lis. Ott.,). Han avpellerede til vore
Viengevunge, —— nei, han talte til vore
Hierm, — og da Hierterne blev nah
net, saa aabnedeg ogfaa Wange-L
Tansle luthersle Kristnel Det gekl
der eder der. og det gekldee alle, som
disfe Linier tan nat-: Lut Hierterne
Vidt op for Budstabet am den Rigdom,
som er aivet os i Kriftus Jesus! Lad
Gudg Kærliabed i ham gøre Hiertet
statt og nannt, ag glem itte med dine»
timelige Midler at hjælpe og fremmel
bang Gerning til Sjæles Falk bansJ
Rigeg Befestelse, og alle sande Bann-;
hjektighedggerninqer! Det er dog detl
bedste. du tan bruge dine Midler til,l
og du heftet hundredefold. HerretI
hat sagt det. Salig er det heller at gi-»
de end at tage. Der er Glæde i at gives
Ogsaa her gælder det: Som et
Mennesie saar, stal han og hsstr. Saa;
Kerlighed og Karlighedsgaver, og du
hslter meke Itætlighed has den, detl
modtaget —- ja, men i dit eget HiertU
ogsaa, og den er rig paa Kætlighed,
hau et den tigeftr.
hwt tunde di dog ltte gsre me
get, om vi tigtig tog os samtnen. Vi
san sende Missiotmret med Frelsens
Budstalz der lutkes Hirnlen op for de
fortabte; vi tan fsrge for de fadet- vg
moderlssez vi tan opdrage og uddanne
de mange Kristne til dygtige Mund og
Kvlndeh starke virtsornme Krisitm di
can siege for de gamle, Enketne,« de sy
gez di san gsre et start og hetligt At
bejde i bestens Vingaatd M kan!
Mc vi? —- Ja, vi vil. Bil vi ogfaa
eigtsg megets — Tiden vil Use det
Jeg gladet mig indetllg over den
Modtagelse Pastor Kildsig sit het. M
Kinde have givet mete. Ratt-echt
Wen vi stal opdrages til at give, det
xed at di faa Kendstab og Katlighed
M Sagen. —- Det sial du, sont et
Pia-it pcm Siedet, Istge fort — Ju.
men jeg stal sorge for first at lebe
Sjæle til Keisius og at befcesie Sjæle
i Kristus, og detncesi —- ja, detnæst
faa mange Ting, detiblandt ogfaa
fremlalde Lnst og Villie til at give.
Men en Mond med seeklige Evnet i
den Retning, fom vietTid og Kraftet
til den Sag. givet en leaftig bannt-s
rwtning. san et ilke Stedfokiteeder.
Hatt et Medhjcelpee. Hjælp i rette Tid
et en gov Ting. Erfaringen oiser det
Hvor blev nogen Sinbe en ftor Sag
nennemsprL Uden en ellet fiere viede
den sin Kerlighelz Tid og KeæfterZ
Vi maa soin Samfund lckte dette,
eller vi lommer aldtig langt. Mænd
fyldte of Ideen, bcmrne of Ideen,
iom lan fremtalde Kerligheb til Jdeen
hos andre, san gaar det. J Stolech
lgen Stolemcend, i Missionssagen
Missionsmænd, i Stnresaget Sinke
nmnd, i Barmhjertighedsgerningen
Mcend ined Barnthiettigbed, i Benge
fnaet Mcend med Evne til at bebe om
Penqe og faa bein· Jeg siget ille, at
oi ikle bar forstaaet bette, og at vi ilie
bandlet fnalebeek Jeg fokstaar blot.
at vi et itle ndlcettr.
Hiertelig Tal til Pastor Kildsig for
Bei-net! Hiertelig Tat til mine Me
niqhedgfolt for den udvifte Velvillie.
Tal til ,,Dansleren«g Læfete for
mecerlfomhedenL
J. R. Jensen.
Blair College
brgtindek iin Nimmst-tun den tste
December Slo en hat otte faste Lasteke og
Unsre-rinnen
.V’Al)l«.dll(« s(’lll)()l- Gott-stehenden
i·»l«l.lj(;t«. l)l-LI'.-ili»l’dll·sx’l’. Wink
siml Punktes-)
Xttlidlü l« t’()l’lc-fl·J. (l·«0r Tosen-tiefes
l’»itnty mai states (’ertifi(-aless.t
litNleIss l)ls1l’.-Ut«l’5ll-IX«1’. Clkoolscs
keeping.Stmrummt aml 'l’y1)ewntinke.
HH
Doan Ein-on- Littetqtnr esg bittern-.
llodqnnette at La- ete oq Larerindet for
den donfle Botneiloch
Wle l)l-:l».ilä’l’MchT.
Fondan over H idelen, Historie og L tie
kamt
Elolcn er iallir Maader pmltisl oq tilts:
jvarsnde uvitnrist
For llnreriiening. ttoit og Vogt U Tol
larsz om Mannedeu -l tlzqcu
Jndmeldelser monogr-A og naht-nett- cpi
lyznmgek give-s of
Kr. Anker-,
Blau-. Nebk
IF« Slrtv eiter Katalog.
thb. Beck:
Erindringer fra mit Liv.
Jnvbunden Flott.
»aus-sit Luth. Publ. Hemms
Uluih Nesbk
l
l
se to Store
Iulj
Ekskurtsoner
til Danmark
afnanr fra New York i Am- nusd
AMERICAN
Linien
Wanch anc nnd
Insduntnsuntc
Dovvcltsikne Etgptkodampcr
--thladctvhia«
den 4. December dil. III Form.
« ZI -1: ins-.
,-H-to Paul-« »M,
den H. December m. l« Fusan
Bot-i Wortsifionkpkogmm u m
smengt on ist-ins Ikst nl mitwir, icnt u(
sendet 511 Iioun og Aan nl
International Nav. Co»
("«t". II(«.-rs-»k·« A
U JJImgilcm Str.
CHlCAGO.
Z ort Stab-zwka v g
-s"-li(«-’-«l» U. i l Rang-« s. « HI« d---1-«-—
--.««« li IUL lI«-s-««H«n w l«.:h
sk-- sss PLHU «·- «s t Lipl Inst-I
,,«-,-- s.;..s,.« -·.-.-1 h-,.»;«—« -. — I»»1...
«-.«-«11«.«:1 IF s. Is- —-—H-skr A l His
tL —I«! I-««!’ »I( kr! III.75
s«.«««I!«-I» l--- Its « ) k««-«·»z J « Hi . Its-l--«—
»Hu lswsl !- -. lwssssnsurkk lsuslv
«
--I» still «1s’d.«—l s2(1.50
Musk
«
;.. "!I-::4;:.:»r
JUDSON A TOLMAN co»
ji«-s k- Xc- --.1·.xk«ss. .-"I· .( m( Am
Konihu,«
-C
MWMMWHMMH C- «- 4 ALJHO
)
O
Mai et det Tid«-..-I
; at lIIquItbc ,,CaIIIvninI en« for IItIc :Ill)uIII1IIItct-.Ladi:s.
alle vix-ro Incd for cII kort Tib. f
« . . . l
Vi givck folgende fpccicllc Tillmd: k:
: lSte Tilbud:
, l
Entwer, fom stafo nd IIIJc Abonncntcr paa »Tanfkcrut· :
(ioIII fra IIu oq til lfu XIIIIImr lWLB fand for Il. im oq sen .
der IIch BlitIllinchI Jl. I« for Innr, can for lIch tm leun .
IIuIt vælqc fra vor Katalog cn Artikel til )«LI·tsJ-, iom vIl f»
blivt srit tllicIIdt, cllcr faa WCt-3.:1labat paa Wabe Islch
Vom-r- f
2dct Tilbud:
EnlIch sum fender US 10 Abtei-set paa Taufkct « Am
rika, sum lkke er Holderc af »Tanskercn«, IIIcn mutig vildc "’·
lIoldc del kneite Imalke qud, fom udgaar to Gange uIIeIIlliII i «
de Fokencde Statet oII toller tun sl .')0 Im Ante-L vil saa L
frit tIlstcht en af folgende smaa Bogen Lilith Hut-bebten f
gen, cle cller Er del ums afklck P. qutem eller csn aIIdIsII
Vog til lU Els» cllcr 10 Ctø Ralmt paa VIger cllcr Bladc r
Etriv i Tag et Post Kort Ined 10 Adresser til .-Danfkeken«.E
»DanIkcren« sendes san frIt sont Prøvcnummer til de op
givne Adresse-L
vW
DANISH i.UTII. PUBL. Kot-ists
IMM. Nasid
—
WWWHMMJPÄHS XWM WZHHZX XÆMWWMWPÆWPMJFWX
Skandiucwisk Jllustreret Kogebog,
? udarbeipet specielt eher amerikaasie Inhalt-, ledfqget as en Reise
v ioktkinlige Jllufttationer.
Tabel over Maul es Beat, og en usiqgng Ochsen-quelle
over standinqvisce Ord i Vuoyoldniagsipwget.
Z
20 Süden Smukt udstyret og elegant indb. med Titlen i Guld
81.00 portofrit tilfendt.
onus-h kais-. Publ. you-V tust-, um«
WWM O