Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 26, 1901)
N ——. Valdemar Sejer. B. S. Jacke-nimm Tredie Del. neunten s · f! . Lugen, der tillige tjente bain til Vindlie, sad sac hsjt oppe i Mnren, at ban netop med sm Haand tunde naa den og modtage, bvad der bragtes bam; ban tnnde seld tun se Himlen derigennem, og intet Menneste tunde se bam oa bang Elendigbed Frist Lust ned ban lnn oin Fredagem naar ban fastede. Paa den Dag maatte altid band Tie-: nere sorlade Den, og da aabnede ban sin Der oa gil, med et stort, tungt Kors paa sine Staldre, op til Rninerne af den gamle Borg Bratesborg sont laa paa en Hof, og bdor: fra ban-tunde se nd over Ostersnen mod jin tcere Fadrenei tyst. Han badde opaivet Haabet om Hin-tu af al verdslig og mennestelig Kunst, men sorsaacde daa itle i sin tuan Provelse. Han tilbragte Tiden i sin Easombed med at lange den sidste Haand paa sit vigtiae LovgivninggBasrt oa med fromme Bodsøvelser og Granstnina i de belligie Strister. En Leibcrnt, en Trai·ol, en Bonslammel oa et Eaebord, der tilliae tjente bam til Boalmlde, udgjordsj ncesten bele bang tarveliae Bobarr. Ved bang Leie stcd det store Kors, ban bar oin Fredaaen til Grindring om Frelserene Vandrina til Golaatta J sin bodfckrdiae Ere mitstand bar ban paa sit elendiae Leaeme en arov Bern bardinerlappe nden noget Tegn daa sin sorriae Verrdia bed. Men ved Siden af den Stenstue, bdori ban arbejdere og sov, bavde ban ladet indrett: et lille, sirliat Hug Kadel med et Ernstfir oa et Madonnabillede, da der stod nn bang eerlebispeliae Krnrnstav og Hne; der bang en Messescert og to tosteliae Kortaader blandt andre prasgtige Tegn daa bang forrige Hotbed og Verrdiabedx der sordarede ban onsaa blandt andre Helliadomme de belliae tre Konaerg Billeder med smaa abldne Kronen saa vel sont den Krustalbuddii og det lnnstig sorarbejdede Sølvslrin med Eltelilvien san-. omtales i bang Testament Jedg Bog laa stedse onslaaen’ paa bang Bord: ban bavde til sin eaen Trost og Sphinx gelse ajort sia et Udtog as alle de Eteder deri, bVorded banl tunde bestnrteg i ndmba Henaivenbed i liiitds Ltillie For uden bang med stor Flid ndarlsejdede Beincrrtninaer il Davids Zalmer, bvoroder ban bavde boldt Forelcegnin get i Riaa, laa der manae Ztrister paa bans Bord, som vidnede om bang Lasrdom ca Flity saavel sont oni ban-: oa Tidssalderens Frombed Foruden den roniersle og ta noniste Eltet oa den store Sanilina as gamle danste Tode, som ban bennttede til sit diatiae, verdgiiae Arbeite, oa for uden Petri Lombardi stolatiste Historie on en oplsnaaelia Boa af Adlsed Stepban as St. litenodeda laa der Vliitriii ter af de fein Mose Bogen af Vanli Brede on ai lidanqe i listerne, nied ombnggelig tilfoiede Amncertninaer, samt en stor Samlina as Alleaorier oa Moraler, uddraane af det gamle oa nne Teitamente. tin as bang tæreste Vexicr var Fader Sarog egenbckndiae Vlistrist af bang danste Historie med den terrliae Tileanelse, som nn ofte var bain en del taaende Vennerpft sra Aandeverdenen i bang tfnsonibed Hans eget terreste Arbeitse, det nn aldeles fnltendte og assilede Heraemeron, bvoras bang Bruder Jakob bavde be sprget bam en sirlia Asstrist daa fint Pergament, faldt bam oste i Haanden, og ban lceste nndertiden med bei Rost sme Yndlinagsteder deri sor de tavse Mitre, idet ban tro stede sia ded, at om ban endoa var en ringe og sattig Tig ter, vilde den store, auddommelige .)erre, til bvis Lov og Prig ban badde digtet og snnget, itte soraate bang Viert, ser om der var intet Menneste mer i Verden, soin betont rede sig derom. Raar bang legnnliae Lidelser tillode det, og Sorgen over Kongene oa Tanmarlg lllbtte itte betagI bant Mod og Evne dertil, sorfristede ban endnn oite sit Sind, ester de juridisle Studier. ved audelia Diatnina ogt ardejdede da paa et nnt Digt over de sbd Satr«.iinenter oa nogle saataldte Seidentser til Jomsru Mariae Ærr. Den belliese Jomsrn var den eneste Adinde, som den sromme Heere nogen Sinde bavde tilladt sig at tcenle paa og nd Ise sit Hierte sor. linder den lille, udstaarne Trætavle i Hugtapellet, bvorpaa bun var afbildet med det bellige Barn paa tin Arm, vedligeboldt ban altid med stor Ombn en brandende Lampe, og sont Ærtebisp bavde ban forordnet, at den bellige Joinfrng Fødselgdaa oa Hinnnelfartsdag stuldse hpjtideligboldeg med mer lirtelia Praat og Beerdig bed, end tilsorn. Naar ban nu saaledes sad i sin Ensom-( bed og strev latinste Sange til bendeg Ære, som ingen» bsrte eller saa uden ban seld, bleo ban oste belt glad og trsstig til Mode og syntes, at den stsnne, guddontmelige Jomsru var bam nær og bragte bam Trost og Velsignelse i bans Ulytte. s J et saadant lyst og begeistret Qjeblit sad ban nu Juleasten i dette ulyttelige Aar ded si nbnnede sagte paa en ny Hymne til Jomsrn Marias Aste bvori ban bad til bende og bendes guddomnielige Ssn sor; Kongens og Landets Frelse. Stsnt det var en beibelligt Asten, bavde ban dog itte bestemt at nbde andet, end en Drit Band og et Stntte ristet Havrebrpd bvoti ban-; sædvanlige Aftensmaaltid bestod Da ban nu, efter fnld- ? mvi Athen-« san- sig til vet entom-m Manna-, tpm hans de sorrige Dage i hu, da ban ved stn store Konges Side bat-de ttlbragt denne bellige Asten i glcedeligt Lag blandtx Benuer og Fremder og nbdt en vedertvcegendc Drit Vin! as Nonsens Bagn- Han suttede dybt og foldeoe linex banden og da ban, efter den sædvanlige Bordbsn, sattef Vandbcegeret til sine Lieder-, fornam ban med Oderrastelsei og Forundring, at det var fbldt med den samme tolteliges Bin, som ban plejede at dritte ved Kongens Bord Julesl asten. Uden at ssge nogen alvorlig Grund til denne Odem-stele bsjede ban andeegtig sine Knie og folde sine beendet-, idet ban forglemte al jordist Sorg og Elen« digbed, i den inderligste Bsn og Tatsigelse over det sor kunderltge Tegn, fom ban troede var bam sorundt, og som Jened al sin Ringbed syntes at sorjcette bam Opsyldelsen as han« stsrste og ivrigste Bsnner. « Som ban endnu laa tnælende og sang en glatnltg Julesatnle med bis Rest, bantede det mod Seedvane paa Zagen; det dar allerede sildtgt, og ingen vovede ellers paa den-re Ttd at- forstyrre hom. can reiste stg fort-entrunge fuld os aabnede Lunen. »Gleed eder i eders Ulytte, ærveerdige Fader!« — lsd en start, mandig Stemme uden sor —- «Kongen er sril ban sendet eder dette Brevstab!« »Velsignet viere du, som bringet mig sligt Jnlebud slad!«—— sdarede den gamle. — »Hier« ieg ret, saa er du min tro, brave Plejesm Karl as Rise.« »At ja, ærvcerdige Fader!« — sagde Karls Stemme udensor med et dybt Sut —— ,,jeg er den Karl, som J saa saderlig sorgede sor, da jeg var Barn, og som nu dog itte i ederg Alderdom maa sorge sor eder, som en Son. Jite en Gang eders cerværdiae Aasyn sornnder J mig at se, og eders Haand maa jeg ilte trblte til mine Lieben« »Mit Aasbn stal ingen se, som vil se Lyset! min Haand stal ingen :,.e. som vil lede!«—- svarede Eremit n vemodig. — lad mia nu qlcede mig, Son! og bringe min Bøng Tatosser sor Herrenr- Ansigt! ban bar i Dag aiort Frel..iing i Israel; ban og bang bellige bar hørt snin Bein og last rin Salvede as Leenten.« Derpaa knar Zede ban med Kongens Brev i de soldede Hemden og Rid der Karl stod længe tavs uden for on vovede itte at sor stnrre bang Andagt. »Naar blev Kongen sri?« spurate nn Ærtebispen og reiste fig »Paa St. Thomas Apostels Tag« svarede Kar. »Da paa bvilte Vetinqelser?« ,,Det staar i Brevet, cervxerdiae Bad-ZU staan ntis for at sige det! den grnelige Paat sonderlnnser mit Hierte cg sylder min Sich tned Gift ag Golde-« .,Rolig, Son! —--- den bitreste Kalt, Herren ratler o-.4, maa oi tamme. Lad mine Tjenere vedertnckge dia og to : igen om en Time!« Med die-se Ord lntlede Ærtebisren Linien og satte stg rolia paa sin Træstoi. Dcrpaa rnttede ban Lampen net-. :nere oa lceste Kongeng Brev. Han lceste om de ahnte Zummer as Guld og Solv, som til forstelliae Tider stuldc betale5, om de smaalige Fordrinner paa ltleeder» siandx-,st Starlaaen on Graavasrt til Grev Henrits Riddere, om de snrretyve Gisler, som stnlde aaa i Fcrnsasel sor standen til alt dar deta!t, on bvorililandt selv de nnae Prinser on Ærtebispens egen Bruder blandt Landetg diatigste Mcend Date nævnte. Ved alt d-:tte sorandredes endnu itte en LUtine i den alvorliae Encboerg Vlnsint Hatt lceste, at den nnae stona Valdemar endnu stulde iidde fcengslet til Paa ste; ban saa, der aldelstes itle endnu var Tale om Grev Al dertis Fribed, oa bang Ansigt blev tnørtt: men nu læste ban-, boorletes Grev Henrit for boer tnsinde Mart, der sattedeg i Losepenge, tunde væiae til lijidsel bvitten danst Mand ban vilde, on sit-ais ester stod der, at dog inaen nden srivillige stnlde dære Gidseb da Oldinneng Aastm op llarede5. »Ztort!« s-— sande ban -« »inaen sinder Mod: sinelie beri; innen tdioler paa, at io tzoer danst Man-d med Gliede naar i Feennsel sor sin ttonae.« Nu tom b-n til de vigtiqe Punlter om Asstaaelsen as all-e nordtnste on flaoiste Lande« om Rendgdoras Vlstrcrdelse til Grev Adolvb oa otn den frnateliae Ed, Kannen og alle bang incrnd slnlde sdasrae paa aldrig at ville bckvne den litt: Fiornasrmeisc eller tcrnte paa Generodringen as de asstaaed" Lande, oa alt som ban nn tom mod Zlntninnen as d.t ittrndiae Forlia, blev bang Aastm nroligem og ban lnb. tede nndertidsen den magre Haand tranipagtint. »Ein » Totmner bist oppe!« — snttede ban —--- »led oS itte i Fristelsel lad itte min Mund fordande baut, som du an Maat over den stasrte, oa lad min Sicel itte spørge: ex der Litetscrrdigbed nnder Solen?« Han bavde lcrst den nborte, ndtnnnende Pagt til Enge og set, at bang eaen laslte Broder, Jatob, den die-tot Bjorn Mnndstænt, Astrad Fracte oa selv den raste litt-ev Otto as Liinebora med saa manae brave danste bavdk nn derstrevet on desealet den. Nu san ban Rongeng eane er sor, at ban oirtelig med Haanden paa det Heiligt Vlods Relitdie oa med begge Haknder paa det belliae T skainent bavde ailagt den dbre Ed, bvorded ban assvor a! Hcevn og Opreigning; og nu sørst gred den qrneliae Max-it on Forscerdelse den gudsrbgtiae Oldina, idet ban lastk bvad Kotigen nted stceldende Haand bavde tilsøjetx »in l.1n, ieg vil itte udbolde det!« — stod der — »jeg bryder den Pant, stal det saa koste min evige Saliabed. Vil du Nin min Ziæl sra Fordomtnelse, saa stas ntig løst fra niin Ed as den belliae Fader!« Haarene reiste sig qpaa den fromme Ærtebispg Hoch, ban stbrtede paa sit Anstgt til Stengulvet og bad nied Graad og dybe Siitte sor den ulyttelige Konaes Sirt-L Zaaledes bavde ban ligget en Tid lang, da tmniede det atter sterrlt paa Litgen; ban reiste stg med sunl;:itde Øjne og med en Kraft og Beerdigbed, som naar ban so:«: dnm stod sor Højalteret. Han stodte Lucien op nied te: store stors og raabte med bsj Rost: »Karl as Risel tin til min Herre og Annae Hædnen horer Herren »kl, o; Menederen slal ilte se bans Aasyn!« ,,Død og Heldede, gamlel bvad ftger dul« —-- lød en masgtig Stemme udensor, som itle var Karl as Riscv — »et saadant Svar voder du at sende din Heere og Konae ved bang Tiener?« « «Valdetnar. min Kongel er det muligt!«« ndbrnd den sorbavsede Ærtebisp —- ,,totnmer min Konge selv til den spedalstes Huö for at bente Lagedotn sor en værtdrnden Sicel?« - « Hss I. »Til bvem uden eder, srotnme Fadert stulde ieg nn ib, naar det gcelder min Siælesred?« svarede Valdeniar mil dere. —- »De Lenker, ieg bar aftastet, stulde jkg endnn have baaret, bavde J itle sortnaaet den bellige Felder til at true min Dsdssiende med Bandet. Men de Lænter, jeg for bar, vare dog lette mod dein ,jeg nn bærer. J Ferngslet var ieg roligt nu bar jeg ingen Frev. Beten dende Lauter tnuget min Sicel og sendersltde mit Hiertr. Kan jeg itte loses as dette helvedes Sjælebaand, maa jeg sorgaa as Harme og Forsmcedelse.« «Valdemar, min herre og Konge!« — svarede Ærte bispen med bevende Stemme —- »ssr bar jeg sorget med »Smerte over ever-! men min Sorg var stille i Gut-; II bedrover J min Siæl ttl Beden. At, kundesieg dog sc eders Aasnnl tunde jeg med en Rest, som den sivste Ba s,uns talde eder tilbage sra det Fordsmmelsens Sol-eig, J raver ded; det par bedre, om J laa uheevnet i Lænler ttl edees Dsdidag, Kan Valdeinart end ein« J tin lebte eder Irtbedog denn on Hl Berdens Mast og Højbed med Sieslens Zangenstab og den evtge Dsdf »Die mis. bsr mig, og vov itte at sordsmme migi'« ) — raabte Kotigen — »mod en Ekel-s Ridder, nun ert Hforvorpen Meneder og Nie-ver har jeg ingsen Forpiigtelse IJeg svor hanr Nsdvcerge-Eden; men havde jeg troet, den stunde binde mig —- ved den lebende Gudl jeg vilde da fir have sorsvoret mig til chevelen. Min Leebe sagde Ordet; men en høj Stemrne i mit Brhst svor en anden Ed, som den store Hævner hist oppe har sornumrnet. Han, sum har Magt til at løse og binde evindelig, han tan jo ogsaa løfe mig as min Kdal og give mig min Sjcelg Frihed tilbagz; et eneste Ord as den hellige Fader tan for Gud og al Vet den løse mig fra den nødtvungne Ed, jeg gav en mensvoren Eli-ver cg Form-den« »Den lanoniste Ret dil sige: ja, Herre Konge!« — svarede Ærtebispen —- ,,dg alle zilerke ville istemme det! eders Sanktid vil maaste sige: det var ret og sorsvarligtl men Gudg Lov siger: »nej, nej i al Evighedt Den Lav, Herren strev i Hedninaernes Hjerte, raaber Be over Syri den, om saa al Verdeng Vise, om saa en Engel sra Him len vilde siae, den var Dnd Tvang Menederen dig til Ed, Kong Valdemart saa dord itte hang Lige!« —- ded blev han højtidelig — »l)vad du svor Ved Herrens Bldd oa den højeste Gudg Navn, skal du holde til den yderste Toinsdagl« »T-ød og Fordønnnclsel nej!« — raubte Kongcn — »Vil du itte strive sor Inig til Parteii, saa lan jeg selv. lfr du bleven en hntlerst Helgen Da et Heenaehrvea saa dar jra dog endnu tro da Forstandige Tjenere blandt mine Bisp·:r.« »Hast paa Saul og Simei. Herre!« —- raabte LErles liifven med ernasielig Stennne. — »Hast paa Antiochzzg da Alcimuxy Fedngel oa lad ilte Herrens- strassende Haatid slaa dia med Lamhed oq Dødgslag!« »Jeg komiitte hid for at here sen Bodsprcediten!« raadte Kotigen med harmsuld Rost. -— »Er du din Annae tro og underdirnig, Andreas Simesøn! saa strivk jea besaler dig det!« »Nei, nej, aldrig i Eviahed!« — raabte nu Asde lsiipen med sen Rost, som talte en srennned oa necegtizr Bland igennem hanr. — »Har, Valdemar Valdemarsønl saa siaek Herren, din Dom-neu den troløse Zedechiag lsrod Eben til sin Fjende, den lran sror set mir l.-lLi.-«: Wann, og jeg lod hang Sønner slagth for hanS Aalsnn da bang Øjnes Lys udslutte5.« Jdet diese sorsærdeliae Qrd tonede i Flonaens Drei-« lierteg et BUlder i Eremiteng Hutte: Lampen slntteH, m der blev tavg og stille i det stumle Stenhug som i en Grav Kongen stod udensor da stampede i Jorden. Ved Lang Side stod Karl as Rise med en Faktel i Haar-Den Pllellhset oplyste den store Fionaestitlelse, som Uihllen Jndnn itte havde nedbøjet. Med en marteblaa stapsse orer den simple Ridderdragt, oa en flad, bredstnagiet Hat oder ze lange, asblegede Haar, stod Kronan haj og sryatelig der i Ratten med det ,bleae, harrnsulde Ficempeaasym sam nn var gennemsuret as truende Rynter. Han red Fallen if sin sordavsede Ledsagers Haand, og slynaede den fu«-: iiitret niod Ztenhnset, saa den anistrede og sluttes. «B.nrt. dort sra den assindiss Pest-Bolia!« —- udbrød han — ,,1nin bedste, min bedste Ven er bleven en Forræder mod snit Liv og min Ære. Han er slaaen med Blindhed som zned Vanvid i sin Spedalstheds Smitte. Men var sian selv en Samuel og en hellig Profet, stulde selv hans grne ligste Forbandelse ramme rnig —- ved den evigie Heevner hist oppel jeg vil hævnes, hvad Hævnen saa tosterl« — Dernaa git han med stcerte Stridt ned niod Søen. Karl as Rise sulate ham, tavs og sorscerdet. De nærmede sig Baaden, hvor de harte Tjenerne larme og saa Fallerne stinne paa Sneen i den rolige Vin ternat. Kongen standsede pludselig: »Ridder Karl!« — saade han med dærnpet Røst —- ,,er du din Range tro og hengivent« »Store Herre og Konaet lan J tvivle?« —— svarede Karl med Haanden paa sit Brust, og der glinsede en til bagetrænqt Taare i hans asrlige Øjne. ’ ,,.Hvert Ord, du har hatt i denne Nat,« — bød Kon «gen med et strengt og advarende Blit — ,,det er begravet i din Sjcel, som i en Asgrund!« »Jn·aen Grad stal være tadsere end jeg, Herre Kongel —- men vredeg itte paa eders trosaste Tjener, og lad mig sige, hvad der cengster mig svarlig!« »Na da, du, hvad er det? vil du ogsaa Veere Prasst Ia Prosett« »Lad itle den fromme Ærlebisps Trusel gaa i Op syldelse, Herre tionge!« —- udbrød Karl med cengstclig Haft »l)an er en hellia Grrdg Mand; han har betrcestet det ved Tean og nnderlige Gerninger. Spørg hans Tie nere, min Konge! og J slal here, det er Sandhed!« »Du artige, lettroende Drommer!« —- sagde Kongen med et slnatiat Sniil sp- »siden du greb Danebrogssanem ser du not Miratler alle Begne. Nu, hvilte Undervcerter har den Gudz Mand da gjort?« »Ser J de aatnle Rainer hist oppe paa Balken? Herre Konaek« saadse Karl og pegede paa nogle helv neb saldne Mute, bedætiede med Mos og Sne, som glinsede prægtigt i det srenrhrydende Maanestin —- ,,der skal have staaet et Røoerstot i aainle Dage; der fandt LErlebispens Tjenere i Fjor en stor Stat as garnle, hedenste Guldmønter. De begyndte stratg at leve lystigt, og de svirede og spart mede snart saaledes om Ratten, at de sorstyrrede den fromme Ærtebisp i hang Andagt; da blev han ivrig i Sindet, saaledes svm sør, og sorbandede det uretscerdige sManimory som sorledte hans Tjenere til Swd og Ugu delighed, og da Tjenerne nieste Dag vilde tage til deres Stat, var den sorvandlet til Smaastene. Le ilke deras, Heere Kongel jeg har selv set de forvandlede Penge og se, her har jeg en as dem!« »Nu, for tusinde Polter!« — sagde Kongen og be Itragtede den slade, runde Sten, Karl ratte harn, — »den ligner jo virlelig en gammel Mant. Nu vel, det Miralels tan jeg endda not fortlare; men hvad folget saa deras? kan den fromme Heere hist i Stenhuset endogsaa servandle Guld til Sten — Gudsdsdl han flal itke sorvandle Kong Valdemar til et Hangehovedl Jeg er saa sast i Trer spm nagen lristen Konge, det hat jeg visi; men en helgen er jeg itte, og hvad Kristenhedens Fader vil erlende for Ret, det vil leg sorsvare med Ære for-Europas hele Widder Ilab og sor« alle rettroende Siclei Erstarb-den« Derpaa gil Kongen med stærke Stridt til Ssbredden Fa steg i Banden-i- Karl sulgte ham tau. Langsomt stsdtel Baaden fra Land, ag i den rolige, stjetneklate Julenat sids Kongen alene ved Bagstavnen og saa tilbage paa Protes borgs Rainer, medens hans nmrke Øjne funklede af de vilde urotige Tanker. Men Karl as Rise stod i sit staat blaa Harnisk stille Ved Forstavnen med soldede Hænder vs bad sagte for den store Konges Sjcel og for den forsvundne Rigmor, som han ikke vidste hvor han stulde ssge i Verbeu. Ogsaa til Eden uforsonlige erv Alberts Fængsel sot m kaerlig, medlidende Tante; men Karl drpmte Use-FU, at den sangne Feltherre i dette Oseblik spv kolig i sinkLcenks og heldede sit Hoved til den tro Datteks Slulder, som han iktse kendte og som han soelængst havde focdømt til evigt Fcengsel i et Kloster. Kongen havde endnu ikte vist sig for det bekymrede Falt. Han var strakg efter sin Frigivelse gaaet om Bord ved Travemiinde, for ilke at drage hjem gennem det oprsv ste og frasalden Nordalbingien. J sin fkygtelige Sjælp nro havde han undervejs givet Befaling til at styre sprst til Nordosttysten as Stamm Heinmelig og sorklædt, var han Jujeasten gaaet i Land med Ridder Karl og nogle saa Tjeneee og bande, est-er en tort Fodvandring paa en Fisler baad foretaaet dette Ratte-Beng til sin gamle Sjcelessw get og tro Raadgiver paa Jfø. Oan sorlod nu Øen og deng gudfrngtige Csresnit fast med en starre Uro i sit Hierin end han havde medbragt. Msd stille Pkasten as Fiskiernes Lilareslag gled Banden gennem den rolige Jndsø. Man steg i Land red en Fislerlsytte, og tavs vandredse Kongen med sit Folge den korte Vej tilbage til Strande-in hvor bang Sncette ng det øvrige Folg-e ventede ham. Anaen Juledag steg Rongen i Land ved Vordingborg eg astasiede sin Fortlaedning Et dybt Nag sortcerede hans Bryst, og en mark Sky laa over hans Band-e, da han nu sørste Gang efter det lange Fangenskab hilste sit tære, tto Falk igen. Han deog fra By til By og fra Ting til Ting for at vise sig for Foltet og modtage sine Unver satterg hjertelige Velkomst-Hnlding. Uagtet den Kval, sont pinte bang stolte, ydmygede Sjcel, tunde han dog ikke andet end bevæges dybt og inderligt ved de mangsoldige, rørende Beniier, han «nu modtag paa Foltets Deltagelse c-; opofrende Kcerlighed Skønt Folkets Armod var stor, Iehøvede man dog inggn Skat at paaloegge sor at tilvej: bringe den betydelige Løgninggsum der maatte udredes inden Dagmars Sen, den unge Kang Valdeniar, kund nrgaa as sit Faengsei. Hvor Kotigen viste sig paa Tinge iJg talte de dnbt rystende Ord til Foltet om den store Nød :-g Harm, han og hans Sen havde lidt, og om hvor dyrt han maatte tøde sin og Sønnens Frihed, kappedes McendJ ag Kvinder og selv Børn om at lcegge deres sidste Stcerv med deres tostbareste Smykler ag Klenodier for hans Fod; ag naar han tatksede dem for deres Kcerlighed og med cedel Velvillie i det harmfortcerede Aasin sorlod et Tingsted for at ride til et andet, tkcengte Kvinder og Born, ja seld serøblinger ag snge sig srem for at se ham og lysse Fligew as bang Statlagens Kappe. Hans Hals og Hænder bare endnu friste Mærier as Halsjernet og Bøjlerne. .Disse oprørende Tegn paa sin Mishandling og Ydmygelse viste han del itte til Skue; men tusinde Øjne saa med Taarer, hvad der selv bevaegede de haardeste og sløveste Sjæle, og med en Blanding af Smerte og Glcede, Inedlidende Suk ag overdøvende Kærlighedsraab blev Kongen overalt hil set og madtaget, fast som en Martyr og Helgen. Med w rende Sandhed sang dersor ogsaa Folkesangeren: »Tai kzave ædle Jomsruer og Feuer! Dse vare deres Heere saa huld: « De sparte for hannem ej Linde eller cheder I Og itte deres Hovedguld. ’ Saa glade vare alle de danste Mcend, ; Deres Heere var løst as Mode. " Zum Englene vare Paastemorgen, Vor Heere stod op af Døde.«« At imidlertid Foltets Glcede over at se Kongen igen tillige var blandet med et uudslutteligt Nag til Greven af Schtverin eller sorte Grev Henrik, som de nu i dobbelt Betydning taldte ham, og at Haabet om snarlig Hædn oder hain var almindeligt, detorn vidner noksom hin Folke sang, som genlød sra alles Lieben De danske Krigere delte fornemmelig deres store Range-Z Harme, og trods den dyre Ed, de vidste, der var svoten, sang de oste hast, naar de saa Kotigen: »Levee han noget Kong Valdemar Sein-, Han hcevner for vist sin Stadet —« Valdemar blegnede tavs, og hans mægtige Haand truminede sig otn Svaerdhaestet hver Gang han horte den Sang; men han syntes endnu en Tid lang tun at teenle paa at rense Landet for Røvere og Stimcend og bringe indvortes Ralighed og Orden til Bese. « z Fiortcnde Kapitel. Kotigen var kommen tilbage til Ribehus. Most og stille, uddelte han sine Befalinger, og mellem Jul og Paaske saa ingen hang Aasyn uben en besyndetlig Gru. Paaskm kont. Løsninggsummen for den unge Baldemae var be talt. Med et Udbkud af stormende Glæde modtog Walde-« mar nu sin kæreste Søn og Medfange, Dagmats fromme Billede, og siuttede ham, fri og frelst, i sine Arme. Sau lcrnge flintes Kotigen under en frygtelig indvortes Kamp« at have indesiuttet enhver Hcevn-Tanie dybt i sin Sjcel. Men tredie Paasfedag red Karl af Rise paa sm Stimmec ud af Ribe By, ledsaget of Martin og ti Væbnere. Hatt hsavde et vigtigt Brev fra Kongen paa sit Bryst, som hatt under sit Livs Foriab havde svoret at bringe sikkert og egenhcendig til dets Bestemmelse. Maalet for hans Reife og Hensigien dermed var vel en Hemmelighed, som ingm vovede at spørge om; men hvo, der fra denne Dag sac »Kongens Anfyn, syntes at læfe et frygteligt Haab deri, og naar han sad stille og tankefuld blandt sme Riddere, var det vfte sont om en Tanke gennemfor dem alle, og sont om de tun ventede et Ord af Kongens Mund for at far i Hat-wish « (Fortfcettes). z ,