« Valdemar geses
B. S· Jngemanti.
lsj -. -. .
Tredie Tel.
-- tmartiou
r -—..
Oderraftet og bestnrtet· bnvde Guardgfogden strats
Itaattet overledere fin strenge Huisbond Fængfletg Rog
Iek; men han fogte ddg nu snildeligv at give dette Tegn paa
sit mislytkede Foretnaende Udseende af Troflab da For-·
sigtighed, idet ban med ferstilt Tjenesteiver dereitede, at
Rygtet om den not-it ine Herreg Eejer bavde zijcsrt alle bang
tto Tjenere «1.li ne if Glasre, og at Fangefogden bavde dæret
Iaa beruset, at knin ilte turde betro basn satt vigiige Nøg
let.
»Du berte altfan ille til de tro Tienere, fiden du
alene var lieg· namle Ræd!« —- brunimede Greden med
et ftævt, miktænlsdmt Blit. — »Du ganr nn i Hundebullet
til Sagen er anders-at For ban: dart, Evende!«
Ei Pnr Vcebnere as Grevensz Folge trat ftrats cif Eted
nied (ki.iardgfogden. Greden gis-W en Fattel fra en as de
andre og vendte sig til den viigtizie Firiqefange, ban forte
med sig. »Beng nu at folge min til ederz M orbroder.
min højfnrstelige Herre! J icenneg not eiter bani, lnn jeg
vide« — sugde han nied spottende Hofligbed — »Ederg
fine Page lan folge nick! der er Pladg not til bele den
danste Hofstat.« ZUin et stolt triumferende Smil i det for-«
vovne Ansigt. pudsede Grev Henrit derpaci sin Fatlel paa
en Afvifer, vaa Gniiterne sloj bam om de sortebrune Kin«
der, og git med lustige Ziridt ben mod Jndaangen til
Fangetaarnet. Linringet af bevæbnede Rnttere, fulgte nnd
langsotnnie Elridt den vigtige Kritik-faan i fort Harnist
og uden Hjælm, men med et blodigt Arelfljærf om Banden
og med samtnenlcentede Hatnder ob Fødler. En einbrin
gelig Kjertesvend understøttede bane trailer-Je Hirn-»
Den stolte, bidtil unvervindeline Gred Albett nienncde
sig faaledes sin Kdnges Fængsel
Efter en bel Dogg- anftrengende Kanns var den tidre
Feltherre, saaret og bedøvet af Blodtab, falden i Grcd Hen
tiks Vold· Hart badde intet er talt siden osg ituet Tean
givet til Zmerte ellet Harm. Tom en bevceiixlii Rdeer:
stotte, lod ban sizq nu lede til Fængslet af fin läjerteioend
sont ttolig bar-de delt bang Sie-ebne dg i bdem ban endnu
ikke tendte sin driftiae Dotier.
Paa en forgelig Munde faa Rigmor nu den førfte
cventnrlige Hensigt msed sit forvodne Foretagende apn.i:el.
Hun havde nernlin førft tcenlt vaa at finde Vefen til sinn
gens FængseL fdm bun den Gang troede dar Das-i Tanne-—
betg Slot: bun baabede den Gang i sin driltine Begejitring
intet mindre, end ved Kvindelift ene at udtette bvad alle
sdansles Mandernod san lænae bavde maattet jage i Betaut
ning. Men nceppe var bun kommen til Leiren ozi sicidde
hskt, at Kotigen dar brant til Echwerim ferend bun lssdde
forandret sin Plan, dg, idet bun fulate Hæren i den »sie
tende Kamp for Kongeng Befrielfe, baabede bun tillikih i
den ringefte Tjeners Stittelse, at vinde fm Feder-:- Rat
lighed og Tilgivelse. En stor Fristelfe bat-de bun oder
vunvet ded itte at give sig til Kende for fin leere, tra Karl;
men hun frygtede med Rette, at bang Heftigbed vilde røbe
hende og forstyrre bele bendes Plan. J Slaget bande
hun set hatn tæmpe drabelig med Banneret i Hannden
Da hendes Feder laa saaret ved hendes Side, bavde bun
endnu hsrt Karl raabe og tcenipe i Narbedenx men da en
delig Fjende omringede og bandt bende og bendes afmæg
tige Fader, var bun bleven foa bedsvet og overvckldet af
Srnerte, at bun intet bavde sausen for-end bun befandt sig
fastbunden pack en fremmed Heft og paa Vejen til Schwetin
med sin Faden
Da hun ncermede sig Kotigens Fængsel ved fin ydmv
gede Faders Side, for atter bine forste dristige Tanter nen
nem hendes Sie-L og selv hendes Betymring for Karl
maatte et Øjeblit vige for de lette, stolte Dromme.
Grev Henrit havde fort sine nye Fanger gennetn den
tust-te Taarngang og ned ad en dyb Vindeltrappe. Nu
standfede han ved en lobberbeflagen Der og raslede med
Laufe og Stænger. Deren gik op, og Fangerne traadte
ind i en kumrnelig, men fugtig og bcelgmsrt Hvælving.
Grev Dem-il blev liaaende i Deren med Fatlen i Haanden
og nied en ondslabsfuld Glaede i de boverende Miner, for
at se bvorledes dette Bei-g vilde viele paa den fangne
Kotige, og for at Grev Albert itle flulde savne Lys til ret
at bestue sin egen og Kongeng Elendigb:d.
,,Sovee du? min Spul« —- lsd en dle Stemtne in
detst i chelvingen —- »er det et Helvedeg Blcendvært?
ellet staat min lactte Albert, læntet og blodig, for mine
Øjne?«
Bed denne Rost syntes Grev Albert sprft at faa ßne
Sansets Btug tilbage; han ftirrede ben i Krogem hvor
sen mægtige Rsst tom fra, og nu oplyste Faltelstinnet
den stolte Kpngestittelsu stuttet i Lenker og starke Bojer,
zmet- Jetn om beendet og Fsdder, sad den mishandlede
Lunge tolig og majeftcetisi paa en stor Kompesien, og bar
m Haler m Lenke, sont var fastnaglet i Materi; hans
f Lieder date findetflidte og utendelige; med det store, graa
Ckcg og det Kette, nedhængende Haar saa han fast ud
k föst m lsutet Lampe med et stehoved. Ved hans Side
M dass unge, blege Medfange; han var paa samme Maade
bietet M Masken og syntes at sove trygt.
O »Mit hekre og Konge!« —- udbrsd Gtev Albert
sc Mtte for fstste Gang i sine Dage bsje sit Knæ for
et Wenn-M
,,Sppt mig ille msd din Villie!« — fagde Kotigen.
,«-- »Zum i mine Arme, min Alberti Den Trom, jeg hat
· IIW til, stal ilie fristr mig til Don-nnd. Du ttvede
W Iei- Ssstetstnk —- vedblev han smeeteltg —- »men
f . lpm du bog for tidligt. Nu bel, ogsaa det siul
Mk — tilfsjede hatt rolig — ,,endmr er jeg Konse.
sie-De flal tkke bite mig tlagel Bello-innern Ulys
. Psz
·" III-W reiste IF pg runde lieu mod Nonsens
« M fpm de tastend- Ltenskee holdt tilbagr.
III-dient FAWet idet Wseltdsten
". D Muts-Its Mitte Mode tsbede
— »Na eolig, brave Freude! naat stod Stageif W
er faldenx foriæl mig alt! jeg kan hste dei.«
Kongene Rolighed gav ogsaa den sonderlnuste Felt
hetke Fatning og Rolighed tilbage, og san undettettede
Kongen om alt, hoad der var stet. fornemmelig om de
uoveroindelige Hindtingee og den almindelige Ftygi for
Hans og Prinsens Liv, fom i saa lang Tid havde gjoki
enhver Plan til detes Befrielse uudfotlig. Hvorledes
Ktigslyllen havde forladi ham i dette Slag, hvokiil han
og alle danste havde sat detes sidfte Hnab, lunde han dog
iile uden den dybesie Gtæmmelse bereite. og Kongen maaite
troste ham med, at han selv ille lunde have lagi nogen
Jedte Plan, og at itle dien kcelleite var Heere over Seiten.
»me et dei, du talet med? Fadet!« — spurgie en
-:1ild, venlig Stemnse —- »Jeg dtsmte, du fad paa din
Trone og Gtev Albert beugte dig et Sejersbudflab. Er
Let virielig edetZ Greo Albert!«
»J drsmie sandi, min unge, longelige Herre!« —
Evarede Feltherren — »jeg traf min Konge i Fengslei
Urte, end paa den stpkste Trone i Werd-en og bragte jeg
ham end Budfkab oin ei Redeklag, var jeg dog Vidne til
:n Seien fom jeg aldrig vandi starre: Heltens Sejet
"ov-et Ulntlen.«
Pein-« Valdenmt sutlede dnbi. og den fotllædie Rig
nor gav ogfaa ei ludeligt Tegn paci sin Deltagselsr.
»Du loin itle ene, Albert!'« — sagde Kongen —
..l)v-em bengte du med ding Jeg horn, her et et fremmed
Isidne til vor Foeimcedelse.«
»En tro Tjenet og Kjetiespend fulgie mig hid. Han
inlder sig Karl; Pan det fothadie Navn mer, en voller
Dreng.«
»Albert! Alberi! —- hnt Ulnllen endnu ille lceki dig
Ji tilgive?"
»Agtet J da at iilgive eders DsdsfjendU Heere
Range!« — lpd Svotet dybi og tonloft «- »lenter jeg eder
::t. ian ingen Lænle nedbsje eder san dnbi, at J nogen
Binde glemmer Kongeblodei i ederss Baker«
»Der et Forstel vaa en dristig Ven og en fordern
nelig Fjende. —- Blev Karl of Nile ogsaci fangen ?"
»Don ftred brav, dei lan jeg ikle ncegie. Han hat
fafi direct ivrigeee, end jeg felv, iil at flynde vaa et af
Iørende Stridi. Hein hat vel ventet Miealler, lan jeg
trenlr. Lin han faldt illek blev fangen, ved jeg ille. Men
ril J ikie gøke mig denne Helvedes Afgrund endnu inst
lere, rnin longelige Fremde! san staan niig for nagen
Zinde at beste det Nnvn!«
Kotigen spjede sin ufoesonlige Fkænde i denne Bon;
Jan spurgte nu til Ærledispen, Abbed Gemach erv Otto
cg alle fine andre tro Mit-nd Men Rigmot fuliede dybt
i sin assides Krug og tcenlte pas sin iroiaste Karl, sont
rnnaste nu laa dsd vaa Valpladsen, og pan de uslyldige
Bom, som hun havde foeladt for at dele sin Fadets og
nonges Fængsel Morlet og Fængielgluiien nedsiog ei
Ziel-sit hendeö Mod; hun svobte sig stille i sin Kappe og
gered; men hun lod ille sine Medfangek mastie fin For
sagthed Udmatiel af den oreeveetteg Spending og An
i!tengelfe, slumrede dun endelin ind i sin Krog og detmie
Jtiet oin et lylleligt Liv Pan Rathe oni Fliegt og deistige
Fotetagender.
Endelig tvm Martin til Besindelse vg stammede sig
ned at have angrehet en garninel, svag Kvindr. »Wind
nhtter rnig hans StarL naar han dvg er dsd da begra
ven?« mumlede han, og paa sit siette Tvsl begvndtse han
nu at tale Konen til Rette« idet han fortlarede Lende, at
hans Mening tun var, at bede hende om en Drit Band till
at ladite sin Tarst med. i
»Da ved ira, det er inan Maade at fortanae Band
paa, aale Mennefte!« —- brummede sivinden da tog Mod
til fig. — »Var min Ssn saa sandt hjeinrne. stulde hcn
lade jer selv hente Vandet vaa Banden af Branden. Vil
J opfpre sier ardcntlia« —- spjede hun mildere til — »saa
var det doa Sand at nagte jer en Drit Band; J slal til
rned faa en Taar Malt deri, naar J vil vasre manerlig·
Men er jer Hest ogsaa gal? han fnnfer da hviner jo som
en Diavel.«
»Garnls:, trv Betst-! dn tendet not oaiaa Starset!«
——— saade Martin og tlamsede der uroliae singst, idet han
bannt den til Levninaernc af et aatnnielt Stalit ved Bin-:
dilet. - - »Jeg inaa snalte aodt for den Satanglvind.« —
:nu1nlede han — ,,har hnn nlnndret ham, ded hun del
nasaa hvor hans Grav er. — Jea maa del hdile mia lidt
i jer StueI gamle IJio·er!" faade han nu hsjt og saa fre
::liat, han iunde paa sit aale Init.
Eiter nagen Knarren da Betantelighed gav Ficnen
lsain Tilladelfe til at trade indenfar. Men napve havde
han sat Faden over Tørtcerftelen og Var traadt ind i den
Lade Eine, spread han sor fdrn In beiat hcn til en Trag
tiste, hvorpaa der laa et staalblaat, ridderligt Oarnisi, oa
Ta. han i Llrnetrogen saa sin Herres trelantede, røde Stjold
ktted det hvide Kors, tunde han ittse laenger holde sin Harme
titttaar. »Forbandede Novertdind! hvor har J lagt hanik«s
-- - raabte han, da Kdinden beahndie at ftrige cg jamre siai
- « ,,At! hjalp mia, trete Herre!« — flreg hun — »her ert
et galt Mennefte, iom vil nmrde mia.« J det iatnnte flij
et grønitribet Hvergarng Lmhaeng til Side fra en høji
Srna i Kragen, va et vleat, ungdornmeliat Anstat, ineds
JultHaar og langt Stag, ldin til Ehne.
»Martin, aamle Martin!« raahte Karl af Rifeg del
betendte Stemme ca den tro Tjener laa med et haft Uds
drud as vderdastteg Glase-: for sin Herrek Srna og titsche
AHans Haand under Gladestaarer.
Ta nu sinnen saa deresI Gliede oa harte hdem d:n
aaxe Smed var, blev hun feld saa alad, at hun toa Mar
tin ont Hallen va tthede harrt. Derpaa trivpede hun
ad for at hente Mir-it da aodt Øl vg alt hvad aodt der
dar i Hufei, niedean Ridder Karl og garnle Martin nd
aite dereg Hierter for hinanden.
Dset sprin, Karl idurate om, var orn Kdngrn da
Grev Albert, og om tet var sandt. at de nn beaae sade
iangne paa Schwerin Slot Martin suttedex klan betraf
tede den sorgelige Sandted da ncrvnede en hel Dei tadre
Widders-, iorn vare ialdne eller fangnr.
»Da min Riamor« —- inttede Karl —- »hnn sidder
nn vaa Karife og lotacr over min Dad. Du saa hende
xo Juleaften, Martin! men dn braate mig intet Brevslab
ira Lende. hnn var doa friit da vel til Medef«
»Frift sont en Fist!« —--— fdarede Martin og viftede
kemmelia en Taare af sine Lin-e, idet han vendte sra for i
"cgen og angitelig bort sra Senaen.
»Da de usihldige Vorn Z« spurate Karl.
»Flinte, raste Glutter!« — saade Martin. —- »Men
lad vor Herre nu sorge for Keine dg Born, til J lomrncr
Fer, tære Herre! Sia mig nu tun, hvvrledeg J selv har
det! J har itte varet langt sra at bante paa hog St·
Weder-, ier jeg ret.«
»Im var sittert bleden levende begraret blandt de
faldne« — saade Karl -—- »havte itte denne flittelige Kone
iaget sig af mig. Hun var riatianot, tilliae med sin San
i Fard med at plhndre mig hlandt de andre Lig; men hnn
!ncertede, der var Lin i mig endnu, da satte sig med Han
ter og Fsdder derirnvd, da man vilde taste mig i Gruben.
Jeg hptte den hele Traette, inen tunde tun røre det venstre
Ojelaag, vg det havde den gode Kone set. Hendeg Ssn
maatte ilcede mig hen til Hhtten, vg hvvr lidt Liv der var
i mig, er ieg dog nu, nast Guds Biitand, vsed hendeg
Kunst vg Pleje, naiten lagt og helbrelet· Jeg tnangler
endnu tun nogle Amster, for at tnnne svinge rnia paa
min Heit. At! min tro, raste Stimmel« — —
»Don er, min SjaL frisl sorn en Fist!« — raabte
Martin glad — «det er harn, der ftaar her udenfor vg
vrinster.«
Karl sieg op as Senan og tumlede hen til Vinduet,
i hdis ssndrede Blærerude han nu faa den velhetendte
hvidspcettede Hestemule.
»Min tro, garnle Stimmel!« raabte han og tlappede
ket leere Dhr paa Munden, medens Hinasten hrsd med
hele hovedet gennem det strsbelige Bindue og var nar
ved at rive huset ned i sin ubeendige Glcede.
»Nei, blider J nu gal med? ht· Ridder!«' —- raabte
hans Bartinde, fern ilede til og trat ham tilbage til Sen
gen med en Mhndighed, svm hun tunde date hans Olde
moder. —- »Vil J have eders Jnddolde ordentlig legte,
maa J lade mig raade og ligge stille vaa jer Ryg en hel
Maaned endnu. Og er det Mauer, at iralte det gale Beil
ind til mig gennent Vinduet?«
»Bei er jv min garnle, trv Stimmel!« —- fagde Karl
—- »veer itte vred, leere Mv’er! nu ligger jeg jv stille igen.
Gai dog ud og hold Sthr paa StimIneL Martin l'«
Martin git nd og trat besten fra Vinduet. Jmidler
tid laa Karl stille vg udmattet, niedens hanc Bartinde
endnn holdt has med de danile vg deres Unvder. »Er
Danmarl fuld af slige Karle, svm J og eders Tjener« —
sagde hun —- »faa stulde Polter have med det Folt at
gsrel J maa del blive saa uregerlige dg gale af de mange
Fist, J cederz for saa nieget ded ieg da nvi, at det er jer
Konse, man talder den store Fistelonge. vg hvis han vildel
folge hele sit Land vg tsbe Britter for det, tunde han tllet
reian alle stne Filt paa de Bettler. Men hvad gaar nu«
af jer iaeni set J Swaelset i Kragen ved htilys Dag?
Jeg kam-net not til at lade ier en hieriefthrlning even
paa den Pust.« Med dtise Ord lle hun ud as Sitten.
Karl havde iike last Meer-le til hendet Tale, menlaa stille
og beitaaiede med ei urvligt vg hetymret Blit dei hvide
Koth M sit Ridderstiold
»M. Wandl' — sagde han bleg ca engftelia da
den sparte Siena nu traadte ind igen — »Ist-or blev Ban
netet
k. -. -p.- -.--s —-—-»-.
»Det fordsmte Ncldebtad«t« —- spurgte Martin —
»det banger jo der ved eders Seng.«
»Ja, det Ulyttesbanner reddede jeg dog!« — WVC
Karl: »det var allerede udset til et Fortlædse for min gode
Bertindez jeg gav hende mit Atselstærf for det. Men det
hellige Korsbanner, Martin! Landets dg Rigets dyn
barette Klenodie — det havde jeg egenmcegtig hentet fra
Domtieten i Slesvig —- er det tabt, er jeg ulyttelig."
»Kors bevare os! det hellige Banner!" — sagde Mar
tin — »det taa jeg jo ilte i Staaet. EHaer vi hast det
for Die i Stedet for den fordømte Klud der, havde Konzert
maaste nu vertet hervnet og fri.«
»Vi maatte jo itte beuge det!« — suttede Karl —
»Grev Alberts gamle Fotdom og ulytsaliae Stolthcd var
Styld deri. Jeg maatte tulle det samtnen og binde det
bag paa min Savel.«
»Saa vcer trsftig, i Guds Navn, Haus« —- raabte
Martin glad —- »saa bar jeg det sitterlig med. Alt eders
Gods ligger urort paa Stimmel, tom da jeg fandt ham.«
J et Ojeblit var Martin ude af Stum. og tnatt tom
lian tilbage mrd det omtmagelig sammenrullede Banner;
lJan tcg Holsteret deraf og udfoldede det i at dets Pragt
over sin deroligede Herres Sena.
»Gud og vor hellige Frue vckre lovet! Rul det hastig
samtnen igen, tcerc Martin!« —- sagde Karl og saa til DI
ren —— »lad itte min gode Vertinde se det; Print og Stads
er hendes Orm, hvok gammel hun er — om hun sit i
Sinde at stcere sig et Sondagsfortleede deraf« —
Martin adlød og lagde det sammenrullede Banner
paa Karls Brfaling under hans Hovedacerdr.
Nu tom atter den travle Vcerttnde fra Stegerset med
rn varm Styrtedrit til Karl og et start Saltmadsfad til
sin nye Gastr. Hun nødte Karl til at dritte den beste Drit
nd til sidste Draabe og iaa itte tale et Ord mer-. Derpaa
"atte hun Martin til Højbords ca nsdte ham til at fpite
ca dritte og lade sin Heere udhvile sig efter den angribende
Iverrastelse.
Tolvte Kapitel
Tæt red den lille Etad Mein i drt Lauenboraite
-«.Vor det store, blodiae Elaa havde staaet, laa i Ncrrheden
If Valvtadsen In fattiza Bondsehntte med forreret Halrntag
Ha fmaa, sondrede Bicrreruder i to umage Vinduer, san
Tade fiarvt i den firsbeliae Lerdaeg. En mild Tag i Mart-J
.Jiaaned, tdld Uaer eiter Elaget, red en aamtneL gran
stssegget Mand over Valdakfen daa en haf, itartt benut
tet singst Han dar tlædt som en iauenborgst Bondesmed
sted en Ladertabudg oa et tort OtgehudgiStadeftind Hjn
-)oidt Teilen i den hpjte Haand, da det denstre Ærnre i
Izans laadne FaarestindssTrIje dingtede tomt og lsft Ved
Hans Side, bvor Ztaftet af en ftor Kniv stat frem af bang
Bette. Han hotdt ofte stille oa betragtede med vemddig
Opmærtsomhed entelte Steder paa Vatpladsen, hvor Jor
den var opreven ellerszje vare optastedex paa alle ina
danne Steder steg haft af Hesten og tnælede, medens ban
numlede en hel Del Banner oa strev Karg i den fugtiae
Zandjord Ta han tdrn til den forrevne Hytte, saa han
en gammei Rvindr sidde paa Tærftelen og tarte Uld. Han
studsede, da han betraatede hendes befnnderlige Draat;
Tiun bar en ridderlig Baadentrsje af det sineste gule Stind,
ca hendeg gronstribede Vadmetssiørt var bundet on over
Baabentrojen med et tostbart Atselstærf af dtaat Sitte.
»Det fordsmte Roderpat!« — mumlede den gamle
Rotter paa Danst —- ,,se hvor de have plyndret vore Rit
ceres Lig! Dsd og Ulntte!'« — raabte han nu, idet han
tom ncermere og Hingften vrinskede og fnyste —- ,,er d;t
itte knin arme Herreg Atselftærf?«
Gamle Martin var Nytteren, og den psje Heft, han
red paa, var Karl as Rifes Stridshingft. som den trd
Tjener Ratten efter Slaget havde fundet saaret paa Vat
piadsen, da han med en Arm mindre vaagnede op af sm
Dvale dg, udmattet as Blodtab, forgceves sagte eftet sm
Heere blandt de tusinde Lig. Det stolte Dyr hadde han
dog reddet og havde has en medlidende Landsbyfmed faaet
Husly og Pleje for sig felv og den trd Stimmel. Med
den lcegede Armstutnv og i Smedens gamle, smudsige Klar
der, sont han as Forsigtighed havde tilbyttet sig for sine
egne, havde nu gamle Martin ftrft forladt Sottesengen,
rg hans ftrste Udflugt var til Balpladsen. han befryg
tede med god Grund, at hans herre var falden, og havde
Karl af Rise fundet sin Grav paa Valpladsen, vilde den
gudfrygtige Martin dag, orn muligt, tiefe en Bsn over
hans Grav, og saa godt, han tunde, rense den uindviede
Jord med et helligt Marte.
Da han nu teoede at tende sin herrez Atselsieerf om
den gamle sit-indes Stsrtelinning, sprang han sont en ra
sende as Besten og for hen imod hendr. ,,hid med min
Herrei Starb fordandede Rsvettvind!« —- taabte han
Paa Dunst og greb tat t Kvtndens Sttrt.
«Et galt Menneste!" —- raabte hun fotflmttet dg
tat-te Ulden cg den ene Karte at Stil-et, tdet hun sprang
ap og satte sig ttt Modvcrge med den anden Karte vg de
spivtt Regt-·
Trettende Kapitel.
Tet var itte blot starl af Miso der led haardt og
lckngc as sarlige Saat-, der ligesont hadde angrebet Lioets
.i·d!:ste og dndeste Rot-der- Det hele danste Folt led som
Of et eneste ullrneligt Saat-, og med den store Kong Bade
::ar Sejer date alle Folteth Ftrcester bnndne. Den heftine
Ojred Ltto, sont tned Nod var nndlomrnen i det ulnttelige
Zlag ver Møln, lmode med stor Harni on Sorg sorgceves
anstrengt sig for atter at satnle en Heer. Landetö "Ztrid5
.rcefter date udtomte. oa tslendiglseoen dar stor alle Vegnr.
Hoig Kongen itte inden Vlaretg Udgang dlev fri, syntes
nn Foltete og Landeth Undergang nundgaaelig.
Siden Grev Alberts Fanaenstad sovnede Danntart
onsaa en Fehdeer sotn med almindelig Tillid tnnde lere
et nnt Felttoax thi Greo Ltto ansaag med al sin ttcrlhed
Da Rastlked dog itte for besindig not til at betroes Oder
Llnfortlen Etlzdert nnt, voldsomt Strin sttntes nu
oesuren i hojeste Grad detcenteliat. tbi Gret- Henrit hande«
i overmodia Trods paa stn strinslntle on i Tillid til sin
Mngt ovzr de vikttige Fangers Liv, ladet Ytringer salte,
som lode bszsrynte det grueligste.
Enhoer Betinaelse maatte man nu indgaa. — Aoni
gen-;- Lid og Frided tunde itte tadegi for dnrt. — Dette
var den sorgelige Erllærina, hdortned Migetcs Raad havde
lesluttet at under-handle nted lttrev Henril otn Konnens
Lsstobelsr. Abbed Gnnner var tonnnen til Schtoerin,
·.)idste man, med en truende Balle sra Padenz adstillige
tnste Forster snntes alvorlig at tage stg as Sagen, og
Grev Otto paatoa ftg nu det ditreste us alle Foeetagendee,
at drage sotn en sredelig Underhandler til Schtoerin. J
November Maaned red han fra tltibe, ledsaget af Kongeng
hengioneste Riddere, hvorilslandt ogsaa Karl as Rise be
sandt sin. Denne tro, tcette Ridder var del nu suldtont
men helbredet; men spenden den store, almtndelige Lande
sorg, som nedtrylte hatn dybt Ined alle danste, havde han
Indnu en anden Hiertesorg at beere, sont ene lunde vcere
kterrt not ttl at tnaelte Modet paa den leelteste; den soste
tnusende Esterretning havde nnaet hont, at hans Huttru
dar sorsvunden sra Karise og enten var srioillig slngtet,
sorn han itke lunde begribe nogen Grund til, eller dortfpet
1s Ranonteend, maaste pcta hendeo egen Faders Foran
staltning. Sagens sande Sammenhæng vovede Martin
itle at betro sin Herre. saa lange han selv, sont Medvider
i Fru Rigmorg Vovestytte, enten itle vtdste, o:n hun var
bleven fangen tned Grev Albert eller dar otnlotnrnen i
Slaget.
Grev Ottos Ressetog til Schmerin lignede et stille,
sprgeligt Ligtog. Mange as Landets rigeste og anseligste
Mcend ledsagede l)arn, sor med deres Gods og hele Formue
at losksbe Kongen eller gaa i Ferngsel for dam, som
Gitter. Blandt disse Kongens tro Mænd saas nu ogsaa
Ærtebispens Broder, den graahærdede He. Jakob Sanesen
as Mone, som dar Heere over Msen og ligesont havde
veret dsd sor Verden siden Slaget oed Lene, hoor han
hat-de tætnpet lige saa mandigt sont uheldigt oed Bisp
Peders Side og havde set sine to tætle Brsdre salde.
Den gamle Ærtebisp seld tunde itte veere tned paa
renne Reise: men mer, end nogen anden, vtrtede han sor
Rongens Befrielse saa oel ved sine tloge Road, sont ded
sine hvvpige Strioelser til Paven og Europas magtigste
Fyrster. Denne Adngens og Landets tro Ven besandt
stg selv i en Tilstand, der maaste endnu var betlageltgere
end Kongens. Den uleegelige Spedalsthed, sont havde ntdt
hanc til at nedleegge sin errlebisloppeltae Beerdtghed, holdt
hacn nu over et Aar i et seivilligt Fangenstab. Paa den
lille Ø Js-, i Jndseen as samme Navn oed den nordssts
ltge Kost as Staune, levede den gudsrygttge Olding sont
en anden Joh, adsitlt sea dele den Ivetge Verden. Et ltlle
Stenhns indesluttede der med stne stnmle Mute den fromme,
leerde herre, og hans enette Selstab var hans Roger og
Steinen De san Steuern han havde met-tagen maatte
itle komme ham nett sor den sarlige Smittes Styldz de
boede t et hui sor stg selv, og ttl bestetnte Ttdee raste de
hatn med stseste Foesigttghed gennem en Luge han« tum
ltge Fsde oq faa Forusdenheder. Saaledes havde han selv
af Omsoeg soe dere- Snndhed anoednet det. Deren ttl
sin sneevee Erentttboltq havde han ttlspcrret sortnden med
en stoe Jernstang,» og san aabnede den ttte soe noget Men
UM - Gortseney .