Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Oct. 23, 1901)
f f , , · « »Danfkeren, « HITVUSMMY Nyhedsi og Wplyzs IRS-blat- for det danskc Folk i Amerika, udgivct as VANISH LUTEL l’l"lkl,. HOUSE. Plain Nebr. «DII’-Tcklk«« nimman vvek Las-pag sg Lusan Ists It. satgang 1 Te Foxcnsde States I1.50;titlxdtaxirse182.0(v. Mdet brtales I Forst11o. Brinu ng, Bem llng. Adresmäonmdrmq og ou anoec anquacudc Vhsrt adrcgsereszu DÄNlSH Ll"l«I-I. l«l·lsl«. HOUSE. Btcm Wehr Redattorz Haku ld J e nie n. Ente-ru! itt Un- l«t'-.-stl)11jcc IU Blatt-. Fehl» II second du«-—- cui-Hu A(lH-r!istn,.; kuces nie-Je known- upun OppUuumm »Danstckcn« blivet iendt m Substkttsemcr, indtil ndtrnki selig Losigchje modtagessz as jiiw crnc oq ul Gckld er below j Lvereitgstemmctje mcd Te Fokenede Stute-ts- Ponlk Uc. Naar Hæieme dem-endet ftg til Roll, der svetteker 1Bmdex, knien foi at Lohe yusz dem ellet for at me prysznmgei o.«i M avcttes rede, bedcs de aus-) unwie. at de san Aver Ugfementct i dem Mai-. Tek ou vom til qeniwig Nyur. H. P Børkri cu. ,,Santhalctnc-J Apostel« J Anledninn of Børreseng Tod« som vi for lort Tid fiben meinte, nied deles folgende om denne store, seen foldige Ziilkelse paa LLliiIssDn-51:1ar ten. Hans Peter Borrefen er iøbt paa Christian-Simon Den Zit. Nev. 1n25. Fabel-en Der Var Elibgtstmqer on af norst Elcegp Derse, da Sonnen our H Aar gl. Moder-en Var en alvorliq og stræbiom Koste, Der opdroq fine Born til Orden on Tarveliqhed, men itaai tene var smaa, og fra Fanigftolen tom B. i Smeoelcete, Da han var? konsirmeret. l Ved egne Anstrengelser lnktedes detj ham at erhvetve fig Kundstabet i Stieg-I ning og Teqning, men allerede tidlig var det Ønste bleven levende i bang Sjcel en Gang at tunne faa Lov at forknnde Evangeliet for Hedningerne.. J 1852 dtog han til Berlin, hvor bunt sit Arbejde paa en Lotomotivfabtii. Her i Den freinniebe By volsebe hans aandelige Liv, han lærte i YdmyghedJ at fuld Tillid at bsie sig for Frelsetenz og helt at forlade sig Paa hans Jus-irrt telfer. Her mødte han nu ogsaa sin iillomniende Huiitu, Caroline Hem pel, Dotter af en Fabrikant Hempei. Ogsaa hun var fta Barn af dybt breben af Evangeliets Sandhed og Stothed, og havde besluttet at vie sit Liv for Evangeliets Fortyndelfe blandt Hedningerne. Hun var fsdt 1832. J 1855 blev de gifte, da Betresens Stilling var økonomisi ged. Men i Aarenes Lob modnedes Tan len om at drage ud til Hebningerne mete og mete, og 1863 var Beflutnin gen fast. De besiuttede at vie Resten af detes Liv for Hedningenes Frelsr. Jmidlertid havde de gjort Belendt stab med en ung Nordmand — L. O. Sirefsrud —, som i Berlin advan nede sig til Hedningemissionæt. Han dtog til Indien i Eftekaaret 186'3, og Aatet efter folgte Bomer og hans Hustru efter. J Begyndelsen akbejde de de i det Golsnetste Missionsselstab Buseer havde af det faaet Lsfte om en Missionsftation og stulde have1 Skeefsrud til Medhjælper Men deni ved Krigen i 1864 avlede Misftenps ning mellem Dunste og Tyste, selv ude paa Missionsmarlerne, hindrede det nsdvendige Same-ebede ( Senere fsgte de Forbindelse med det Mike Missionsselstab, men da det te afviste detes Andragende, besinne ve de at arbejde paa egen Hat-nd og valgte da at arbejde blandt Santa lekue, en ncivilifetet og hidtil forkuet Fellestamme, der heter til Jndienss selbfte Jndbyggere, ialt ca. 3 Millio-» net Mennester. l Sawialiftan ligger ea. 30 danste Mit nordsft for Kaltutta og hat et Bat Millionet Jndbyggere. Her be gyndte Vateer og Sttefstud dens( Gewing i1867, men de havde i de for W Bat nieset at keempe imod. De mwglede Beuge og Arbeit-straft Be W var nistet-ist og fjendst vgl W m yvkekk mastig-. un Isstideu gis ijvstabet lau vidi, at K Clde fslge Miisimceeeae Mad. » Pier-fest- beteilige, feste Tto vg s J lsbne Aar bleven vellignet som ingen anden Mission. J 1869 byggedes den sorste Sm tion «Ebenezer« og samtidig dpdtes de 3 første Santalere. Hpvdingerne gav efterhaanden eitel-, og 1871 ded togesdex en Befluiznkng am Religion-Z friheb- Iaaledes at keiftne og hedenite Santalere i fdcial Henseende fiilledes lige. Samtidig med Evangeliets Fortun delie arbejdede Missionceretne idrigt paa at bceve Santalerne i moralsi og focial Henseendr. De naaede ded Re aerinaeng Hiælp at forbedre Ejens domsiorholdene og hindre de Udiugel ser, som Folket havde vceret Genitand for fraHinduernes Side. Ved en Reife til Europa i 1876 og 77 flassede Parteien Missionen faite Zenttepunkter i Dammarh Ndrae, Sverria da Stotland Oasaa her xnodte bnn Mddstand ogsaa her over dandi bang varme enfoldiae Tro alle Hindrinaer. Han sagte da fit den danfte Kirles erinationgtilladelie da bkev ordineret af BistdpMartenfen den 21. November 1877. J Vlarene 1881-- PF- beioate Firu Bestreer da Streigrud Europa, da Sirefsrud dled 18B2 ordineret af Bi slod Essendrud i Shristianikr da San talmigsionen omfatteg nu med Var me, Kcerliahed da virlldm Etatte ai Inanae i de ft-«1ndiiiaviske Lande, i ilknaland da Amerila i J Saniallgndet ield er der ben ved Len Sneg fasse Italien-en fdruden en Hblomitrende Kdloni i Aåiam P- eurox spæifte Migsidncerer da manae indfsdte HJiedarbejdere dirier nu i Missidnens iTjeneith men for dem alle dar Bartes Jien ,,Pava«, fom de alle iaa ov til, iam alle elftede da til hdis Ord de alle aerne lnttetie og paa bdis Bankiers Band-preise inaen tvidlede. Det er dderordenlia beldiat for den nnae TIJiizsidngftdle beende, at den al-« lerede bar den i Ardeådet del indxerede Nardnmnd Stets-erin iil ieldiaat Le der, oa at Streit-end er Veitendt. anlet da elftet baade indenfor danii da norft Kirte- da Troglid Ellkigsidnen dil iaaledekz blide fort iat i dcefenliig famme Zpdr nu idm tidliaere under Borseieng Etdm til Trade for den itare Karatterforftel mellem Strefgrud dg den afdpde. - i si Tei er ijældcnt at ie, forenet paal iaa fand da imul en Maade, mundigj Overlsegenhed sog godmodig ickrligE Stemt sont den Ajiissionasr Børkesens« Optræden liae over for Santalerne«f udviiie, thi Papa dar en Perfonlig---l hed, der turde tillade sig rette, udenj at blive misforftaaet Santalerne vidfte faa addi, at om nagen viste Opil fætfighed, saa var Papa itle at spsgel med, men hiertelig Anger og Allwe fuld Foktroligbed blev altid bog-« Papa modtaaet med dnb Medfplelse, Barm hjertigbed og Vilvillie. Naar Santa lerne talie om Papa eller naevnede ham ved Navn, sog deres Navn for ham var »Papa«, intet andet tender del, faa var der en tærlig Agielfe i der-es To nefald et Tonefald man itte tog feil af, thi det udtrnlte, hdad de selte, han var for dem. En Gang hat en Mand, der tendte Forholdene ncje, sagt: »De gode Born i Stolen holder sig mer til Papa, de, der har en ond Samvittighed, holder sig langt botte«. Og Papa havde in gen trofaitere Venner end de fmaa Santalpiger; deres rstende Omforg for ham vifte sig ogfaa i den Omhu, hvotmed de orn Aftenen ledsagede harn op fra Pigegaarden til hans eget Has, efter at han havde holdt Andagt med dem Naat Vortean var Ude paa sin Rei ser sendte Santal-Slolepigerne Brev efter ham. »Vi beder for dig, Papa! du lommer not sitkert hiem igen, thi di har dig i vor Forbsn.« Det har sikkert verret en af Miss. BIrresens stsrste Glceder i disfe sidste Aar i le gemlig Svaghed, den Bished, at hele Bornestaren hetngte ved ham met) stor Kerlighed Og hvor elstede han dem ille til Gengceld Til en, der en Gang beklagede ham, at han snart siulde sent-e sine egne Bitnebstn til Norge, sagde han: O, hvad, jeg har jo alle Santal-Bsrnene, velsignede Bern, der ogssa hmr mig til Og iaaledes fslle han vgl-ca, han git helt op i Santalerne svm sine Can delige Born, et Falk, givet af Herren til ham og hans Medarbejdete; vet er Aanden i Arbejdett En Ting Bomer ille havde Med lideuhed met-, var beste, at Mennefter nandelig talt, som han nvtrytte sig, »nur pppe paa«Elefanten«. hvor al vorkig wadet- han dem Mc iil at komme ned fes dette indbildte Stude, pg need lustig hat-nd hfalp han dem neb. Mr has Witz-Hi Im- Sie-M Freis- lsmede m bette- Da ttgdg me M Des-mise- sei k —-t vidne om dam, at de selv bar oplevet at hste og se den hfcrtelige Eenfold med hvilken han omgikkes sin Inder i Himlen, gribende thet om Buhl relfe. naat vi bede eftet hans Villir. Flere bar oplevct bette, at naak hcm kalte med Herren, faa glemte han alt, og stille fjemede man sig, at man ikkd ved sin Rætvcetelse siulde minde ham om, at han endnu var tilhuse het. Vetegnende for Missionckr Bortesen ver bang Valgsptog. det er han al tid fette frem, og hvilket var hans equ Trost, nackt Bolgcme gik kam-n høje, dette Ord: »Frvgt Me, tro kun«. Tanmarkslircv til »Danskkrcn.« Slagelse, den s. Lit. 1901. Med Redaktioneng Tilladelse dilde jeg gerne sende en Hilien til Venner i ,.Dnnfleren«5 Laietred5. Jeg antom efter en behalte-list Reise til Kobenhavn den Ade Ex vtember om Moraenen Kl.1,omdordvna Heile-NO Den istste thnlxed jeq twrte fra det qnmle Fædreland, mr Buditabet oin det flændige Enigmerd No vor elste de Prcksidient; det var med Vemod o·a Hat-me det modtoaes c. alle ombord: vætenkr. Hatme on Teltagelfe var almindelig ibjandt det danite Folt og kct itaaende Samtaleenmc for flere Tage og med en ndelt Lcknglel grebeg Danlsla dene saci hurtig Te tom, og Telr niammerne slugtegx Amerilones re isadel sont danfte ledede i Hcicibeti om Helbredelse, indtil T«eds:sbndstabet; lom. Vi sil allerede Beretningen i Dag bladene her Degen eitel-. Dei var med en ftinende Lernniel Vii inrrmede oH Damms-in det Land, hdorl jeg for this Aar jeden fodteg og itle hav de let i 524 Aar, der geinteg alle Born dmnmeng Minder fom jeg bar faaet opiristet og for idrnvet ved mange Lei ligheder allerede. Eiter et Ldlrold as en bald Snes Tage tma Sjcelland, reiste feel lau til an og otiholdt inig i Edendborg nogle Tage-. Her traf jen samtnen med nonle as Zum-ewig sionenL Vennet Ved et Mode afholdt i Missionghuset of Missiongtredsen i Evendborgx de bavde et dejligt Mode, hoc-r de ispnnmtrede hderandre ved Bon, Sang vq Tplasgning of Gudg Ord, Samtale og Udlerggelse, fom Herren qad dem Naade til; der vor neinlig ingen Missioncer den Atten. Jeg var glad og lnltelig ved dettt MI de, der saa levende minder-e mig otn Amerika, og dog var det Guds Villie, ieg itulde se ftprre Ting end digsc af Samfnndgfslelser. Venner i Spendborg sendet hermed en tærlig Hiler til Venner i Americh Eiter Bei-g Paa Taasinge, gjalt min Reise særlig Langeland, hvor min Vuktge ftod. Her traf jeg tnunge gamle sten dingt: endsspnt mange date ganet bcrt til et Edighedens Hiern, hviltet Grav tninderne paa Stedrnfe stirlegaaxd vidnede ow; paa to ncer dar de alle Minder om Mcrnd og Rdinder, døce i Tidzrnmmet fra min Bottreise: seld bine var Minder over sire lszndte Ven ner, dsd nogle foa Aar for. Dei var med Veinod, jeg dont-rede iinellein bis-se hensovede BInner og Kendingr. Lyden af Kirletlotten. der taldte til Gudstjeneste og Vendte Tanten fra Gravene til Lyienes Fa der, og uviltaarlig lsd det for rniJ, hvor mange af disle Dsde stulde atter msdes i de himmelste Hieni? Og med Von om at ret mancie der attet stutde nisdes traadte jeg ind i den garnle Kitte. Der var ingen For andring sitt siden, tun et Varnieappa rat og et Orgel, hat-de gjort den end nu merk hyggelig, her blev jeg itle li det stusset i mine Forventninger, end stsnt Befret var fmult den Dag, var Kirten nceften tom, tun fem Monds personer og nogle faa Kvinder foruden Brett, Degn og Organist var i Kir ten, det er jo ille en meget stor For lamling, pg Kirten Var altid godt fyldt i mine Borneaar. Præsten her er gammel og holder Kapeltain Jeg fpurgte mig fett-: et dette Preestens el ler Foltets Styld med et lau daarligt Kirlebessgetx men maatte lade det abe svaret. Jeg fandt dog mange troende Mennester her omtring, særlig imel leni de ældre. Studag Aften var jeg til Vennemsde i Missionshulet i Snsde. her lededez Opbyggelsen at hans Haufen. Missionshuset ligger paa hans Land, og han bar vistnot bi deaget tkte lau ltdt til deti Ort-tells her havde jeg en heilig Time. Jeg msdte her upgle sag gamle Kendinge, og sit Mlse af, at ogsac her var gebt at viere, da jeg havde nudbragt San sser. og de gpdt fees-d at udteytle IslellekhedQsQ Mgwakt vor tend te Sieg et at wides, me jemer trink-Zog etter en biet-tells Reisig-sie sg Egi- af en If Vetters-ruck- W TIW W ensl hilf-It til Muts i AWXO Elem W W M diss- Wkty L I En Dagö Tid efter lsd bei Singend But-stob: Wilhelm Beck er djd Dei lom jo ilte nimmt men alligevel gav det en vemodig Stemning blandt Venner, felv bang Modsiandete gab hcim Rog; nu da han var told og itle lcengere tunde forschte fig, stov de litte stridglnitne, men. gsssv ham Æte for, hvad han havde betet for bei-dan sle Fett J Folge mev Dans hausen og en Ameritanet, sein jeg uveittet msdte her - Hilbekt Godtfredsen sra Eli Horn Egncm Jotva, begav vi os Sonntag Listermiddag nied Dampsti bei til Kote-or for at ovekvæke Vilh. Beclsi B-:grovelfe, oveknattede i SIC gelse, livot der vak«fyldt med Reisende, om Morgenen begav vi os ned til Ba snegaardem hvot Hausen traf gamle FVenneL og vi stildtes her for at modes i Lrslen J Med Vogn gii det nu til Øtslev, bvor vi aniom Kl. halv 10, her var bvgget Ærespokt ind til Præstsegaav Den, og bele Vejen fta Ptcksiegaarden til Hirten var pm begge Sider psy det med grpnt og Flag. J Prastsegaardcseg Fotktue weihte-: ni ai Fru Berl. der hilft vs Allem men og indbsd os til at vedekivckge us i Prastehuiet; her udvistes en stotarict Gckstfkihed, og mange villige Hast-sci hjalp til at vpvnrte de mange. Da vi vare anlvmne faa tivlig, var Ttængslen itte iaa stot, og vi sit Tiv til at se os om. Eiter indtagne For-: fristninger begav vi og til Kiriegaar Den, og fandt inart Grad-m som sittl be modtage de jordiste Levninget af Wilh. Bett: den ligger i det notdveslli-» ge Hierne af Kitlegaatdsen. Graven var betlckdi med Mittags-Inn bag ved den var reist et Korg af Ktifttokne,« omslnngebe med Palmen Kirlizn var luttet, for itle at blive inldt for tidlig, iaa vi lom ilke der ind. Vi begab os saa tilbage til Prez ftegaardshavem hvor vi fandt Kisten itaaenbe paa Verandaen, aldeles sijult af mange Stags Kranie vg Palmer. Nu var imidlektid Menneilevtimlen alle Vegne bleven itor, og i Mangden traf jeg vor gnmle Bekennt, Missionckt H. C. Becl fta Aarh116, tidligere Obense, et hierteligt Haandtkyl og Hilien til Vennek i Ainetita, var alt, bang Tid var optngs:n. Kl. llz be sinnt-te Foll at famles foran Veranda en i en tætpaliet Masse, san tast, at bei var umuligt at ilytte fn Jeq var nckr not til at hpte det mefte, der blev talet. Forsvrigt findes vel Beitr-i velsen af Begravelsen i ,,Dfi.«. Med en lærlig Hiler til Bladets Lesetreds. H. P. Andekseih —- I-— Vill). Beet-J Begravclfe. Hoox oar der en underlig stille Stund i Gaor derude i ccn gamle Præfteganrdgdadr. en Stund, fo:.: in gen of oc-, der fil Loo til at vcrre mer« nogen Sinde glemmer. Der stod Egetræglisten i den anbne Ver« N, den Kiste, soin nenne Siedet af en as Danmarlg allerbedfte Merndx den viide Bin bang i drogede Slnngnin ger ned over den, den dejliqste Host sol tastede sit Slcer henoder den og le gede mellem de mange, ntange Manie, fom var fendte med Taster og tu ssnde Tat· Lg ddor var bei en under lig stille Stund, da Leisten bleo baaret ned i Hoden og stiller dem det k,:ndi5 nende Grcegz der gis et Zul gennem den store mose Storex det var jo sidste Gang Wilhelm Berl forlod sit Hjein, det Hj-em, han sen ofte havde forlodt for at bringe Velsignelse fra Gud til hans Folt Hen over Forsamlingen slej i det iamme en Trælfugleslare; de tom fra Seulden og sagte til varmere Lande med Sol og Lngl Der var Siilbkd oder den store State. hoved ved Hoved stod de un der de hofzagtige Trcrer. de mange Tusinder fra hele Danrnarts Rige. Der dar Bonder fro Landes med sol brændie Ansigier,- og der var Kob stadsfole i sine Klerdm spredt overall stod de mange Præfler. oder to Hun drede i Tal; og over hele denne For samling laa en long olvorlig Tons hed; de vidsle, hdad de havde mistet, Bagved rnig stod en gammel Mk Bon de, Taarerne runde ned i det hvide Seeg, og halvhsjt fsjede han sit Ja og Amen til de mange gode Ord, sont lsd henover vor gamle trofaste Ven. Ved hans Side stod en ung Præfl, han gernte Ansigtet i sine beenden needens Taarerne trillede ned pao den hvide Kravr. Der blev toll meget, og det greb dybt i hierinne, del smligt, da Pa sior Johannes Staufen den sidste af Fee-klomm- Agfens, Beet, Clerus n og GIVE-e- medsbeudt Stern-ne for tacte oen sit Mc Bei-g M Ilin dennenx ; »di! blive Tod«-eh Vil helnn og »den Bleibt del M tom,« og det sie ebnen ennem mange Sitte: Ja, san del nse samt i v- Tivek, spu nn koniiner for Damen-et- feeeeel Dg da spekul- sie-v tan- m des-. n O sgennemborede haand, sont styggede sok shans Øjne, saa at alle den Neigung nes Fejl og Manglek maatte glemmeo, og om Stenttnett, sont hvidsiede saa sagte: »Se, jeg hat udslettet hans «Syndek som en Taage og hans Oder tradelset sotn en Sty.« da var der ille mange Ding som ille blev oaade. Midt under Bistoßpens Tale gkeb Binden enilille Molke, der hang, i det seiste grsnne, og tingede sagtelig jmed den; det var sotn et Styile as det l daglige Husliv, vi saa ind i; den Klotle havde saa ofte lnldt ind til Maaltidetne. Nu siod bang Pladg ved det gceststi Bot-d tom, Klotlen laldte hant sokgcevee, nten nn hatte han Klollerne einge til Kittegang iderhjemme hos Gad. Og Solen le lnede i en stok tlat Taare paa Bislopi Evens Rind, den stesg benodek den jkiamle stille Præstestneg Hovedlim «l7un, der havde tnistet mest as os alle, da den lagde Gnldqlans over Vilheltn lBecls blotnsterstreede Kiste. s Saa toa itastige, steile, est-beide svante Hirndet Kisten da bar den bort sea Ost-mutet Dei var lærliqe Hirn dek, Jttdretnigftonceeerne5, det var jo ttæsten Bornehænderne. der bat; de toq let og blodt, de, sont elslede l)atn, de nn dar til Graden, sont en Faden Da det lange Ton dreiede otn Hjems inetg Hjorne, stod tee Koinder ved et Vindue. Det var ofensynlig to af Priesteaaaedeng Piget da en gatnntel knntet Kvinde, sont havde hjulpet til. Med blene Ansigtet stirkede de nd af Vinduet for at sekge Listen med Li nene saa ltenne sont mitlig; det vor et stille, tavsi Farvel til den gantle Pia-st. Den ad Harten-Z Gange gil del store Ton, seist i Takte-bed, saa var der en Zimme- der istemte: ,.Op dog Zion, set du ej«, og snart llana den jud lende Hjemfcerdssaltne ten over Land litten, niedetth oi bat- ham, som oi el slede, gennent Aftedorten hen under de bestzinlc Tut-eh der drngsede deres Blade hen over Folget. Pan stittegaarden vat der sott as» Mennester; allerede ved Ontdtejnin gen lunde vi se den dolaende Zlarex snatt viste det sin, at liirlen lun tundes runtme de scetkeste· Men de, sont sitl Lov at tontnte ind, aletnntee aidtigi den Stand detinde. Var del den PtædilestoL liootpaa lian aldtia nteke flulde staa, sont prcrditede saa aivoti ligt, ellet var del de manae Kranse, der snldte Benge, Vinduet oa Stole tader, de mange tavse Vidnet ont de helligeg KirslitihedZ Der var Kranse ika store Samsttnd og smaa Samsund, sit-arise im ttlendte sjekne Landsbner og sra vellendte liebste-den Kranse sra de ntcekttiqe vestjnsie Samsund og iea eittelte Gudgsbøtnx Baandene tned de hjettelige Jndsleistek on de mange Mennesletg Tat bevasaede stg sagtelig i Binden. Eilet dar det Vidnesbvtdet sta den gatnle provede Ven Anders Stubljcet ellee de srisle llangsulde Otd sta Sonnen, Akel Beet, sont tog os ved Hjettets Nes, det var silleet noget andet, det var Ordene sea Gal. 1, 2 , sotn attet og attet lotn igen: ,,Og de peisede Gud sor mig!" Det var dette underlige, sotn alle vi, der deltog i Hostidem sil Folelsen as: der var ingen Pladg for Mennesleforgndelse i Getan der blev vidnet ont Vilhelm Beet og talt ont Wilhelm Beck. nten del var Gnd, der sit Tallen og Æren for alt, hvad han i sin Naade havde vielet igennent ham. »Vi sit saa me get i Vilhelnt Becl,« vae der en, der sagde; sa, og Tal og Pris bled sendt op til ham, sotn haode givet og hatnx vi prisede Gud sot hant i den Stand dekinde i Øtslev Ritte; det var det, sont gjorde den Stund usotglemtneligl Hvor vat- det svætt at saa den stote Kiste ud as Hirten; der var saa mange Hunder, der oilde beere; soe hvet Haand, der blev Met, blev ti ratte stem; vi unge Priester vilde saa gerne bceee dam. der ved sit Liv og ved sin Gerning havde baatet os ind i saa megen Velsignelse. En fast Haattd greb iat ved Siden as min: »Jegz maa da oirtelig ogsaa viere med til at bcete min gamle Ven;« det var Provst Blume« mange milde Oer saa paa hom, han er jo en as de saa gamle, vi hat tilbage. — Det var sveertat tomnte feetn ude paa Kitlegaatdem der var en levende Mut as alvotlige Mond og Koinder pna begge Stdn-, hovedetne blottedes estethaanden sont den blontstettunge Kiste bares stem Saa scntede vi hant ned i hans stdste hvilested, den trosaste, velstgnede Guds Riges Mand. »Da er meget, vi begtavee i Dag,« lsd Pastot Filip Berti Sternene, og det lsd inde i man ge biet-ten »Ja, det ee anget, di be geaver i Dag.« Mon ilte der var mange, det maatte sige Ja til Stim peodst Zeutlzens Ord: »Bi begravee dann holt Rest laldte dg,lceligt l Weh l Missionslpnse g « l-—Slove; maalle dam, livis Itsst tit· e dig til bage, da dtt git paa Besen til hell-edel« M saa ned i den sstpee gestillt-die Grav, ned pas Ali-litt Deckt Mite, set var tun Jesajas-san leg have-e habt es vie-Hat ist-. sm- vet let-l L min Sie-l: »Guv sie Lon, at jeg sit km at kende og elste ham!" Henovet Graden lsd Trosbelendels sens og Belsignelsens Ord. Og faa stiltes bei stote Folge lin eftet lidt; som en jung fort Stange bugtede Vogntoget sig invod mod Stagelsr. Men det var mange tatkende og lon Prisende Hierm, spm i Gast vendte hjemad fra Otsletx fta Viihelm Bects sidfte Hajtidsdag paa Jord, mange» fom stille pcisede Sud for hom Eatl Hornbech. »Kr. Dagblad«. Gældens Afbctalitig. Hvordan gaot det ined Jndsamlin gen, vil Gcrlden blive betalt i Aar? Bisse et de SpprgsmaaL der tettes til mig, horchen jeg toinmek. Og da jeg itte tan tenbe tldfatdet, fotinoen ieg er frei-via med min Reise, ptejer jeg at spare: »Tet tommek an paa, hont rneaen Ilcerlighed be hat til Herren og til den forenede Kitte. Qg oet et i Virteliglteden faciseoesx thi en 7 a 8 Tufind Dollats et bog itte noaen ftor Zum for et Samfund af over 10,000 tonfirinereoe Meolennner at betale. Men hat du da itte nipdt stcerlighed paa oin Vaiiokina, bvok du hat vceret? vil maafle en eller anben sporae Det .til tan iea siae: Jo, nceften uoen lind :taaelse er jea bleven modtaaet ined me acn Velvillie, saa jeg entzog seiv pet sonlia bat haft stok Udbntte af Rei sen. Dei er io noaet stont ved en saa oan Tur, noaet usiaeligt ftont --s trods alt oet svcere forbnndet dercned· Og felo otn jea itte slal rote inia dems, saa tot iea doa not siae, at Ackeliglzeden til Eainsundet, til Samfundgbrøorene og til de entelte Meniahedet et bleven iorøaet Verord. Lad mig ined det iamme betintte Leiligheden til at sende en biettelig Hiler til alle Jesu Ven nek, jea medte paa min Vej. Tal for Brodertastligbebenk Tat for Herber aet oa for den Hierw, J ndede inig med erning af Moderne oa med Astfel o. i. o. Men enlmu er Reiten itte til Ende. Jea maa nd iaen noale smaa Inke nu oa da, eftersom Lejlighed ai oe5. Jea tan itte Viere boete lænae ad Wangen; thi Professoren er gaaet til bage til Stolen, saa jea hat itte meke nogen Vitae. J en nær Fremtid vil jea soae at toinrne eundt til de Messin heoer, book jea endnn itte hat Dekret Men faa meaet lan jea all-stehe med Bettemtlied siae. at ital Gasan blive betalt i Aar, saa maa vi allesaminen have fut. Menialzedetne paa Finsteine laa jeg rnia itt·.- i Stand til at beloaex men J vil nol, Venner beende, baade i Øft og Vett, fkenihjaslpe den aode Sag efter bedfte Evne til Herreng Æir. Jeg bar tiliendt alle Priester paa begae Kn stek Sedlet og bedet dein underrette mig om Subfttiptioneng Udfald. Saat-W lxat jeg tun hart fra een af dein. Dei et setvfplgelig i alle Me niahedei. hoor jea bat vcetet, blevet ovetdraget en eller anden Person at indtassete Pengene, oa die-se have alle lovet mig at under-rette mia om, hour meget de sit tubstiiberet eftet, at jeg havde vætet der, men tun nogte entelte have tadet here fta fig. Lad mig snatt høte et Poe Otd fra eher, Venner! De flefte Benge, jeg indtil Dato hat faaet substtibetet, et fotfalden til den forste Nov. Detfot vilde jea aerne bebe Breiten-un hvor jeg hat variet, om at betendtgste i dekes Kisten at Tiden for anbetaling nu er fok Haanden. Det er en Seh-folge at enhvet, der indbetalee sin Substription, tan faa tin Sei-del titbage som Kvitteking. Formanven meddelte mig forleden, at en Mund havde ttaget til hom, over, at Kollettsrem soin i dette Tilfeelde var Breiten, itte vilve udlevere Seb len, desaarsag indbetatte Manden itte sine Benge. Stigt tan jeg itte for ttaa, og det maa vistnot bei-o vaa en Missorstaaelsr. Stulde noaet lignen de indtkaesie noget Stebs, bedes Bed tommendethenvende tig til mig besan aaaende, og der vil blive eettet paa det stkats. Stuttelig hat jeg en Tritt til man ge sorgende Sie-le. Jeg forstaak nein lig, at der et itte faa, som et meget be tymtet for inine Reiteudgifter. En mente, da jeg i Sommers besegte hom, at det vitde vcere not til at fette Samfundet i Gelt-, om det itte var det spr. Et Poe andre ansloge forte den paa et Mode mine Reiseudgifter til Dato til imellem 8 a 4 hundrede Dollat3. En tredie meddelte Inig for leden Dag, at hanc Kieteraad hat-de bestuttet at meddele mig, at de ansaa itte Reisen dertil ntdvendig, da den vilde foraattage en Del Reiseudgtftet, og de antoge, at der vilde komme tige mange Penge ind. eilten-Be en blev gjoet ellet itte. Mafttl O otn for taadanne tan ieg«mevvete. at ieg hat nu reift bete Tit-en uden Ufbtttd i 14 · Uget, og t venne Tid hat mtn Reife tostet Samtmtvet N6,47. J den Tit hae ieg preditet mtting 100 Gange. wette er t Fort-old nieset Misereer