s
e
F
, Valdemar Seien -
B. S. Jugernanm
x H
Tredie Tel.
munter-)
,—.
r en Gang kommen der sorbi med min fromme.
solc« · .. — svarede Martin — «det ligger som en
Ørnerede parj’?jceldet, hnjt over Elben, og inaen Rat tan
llaore der op.« Men lender jeg sorte Grev Henril ret, lader
han dog itte Kosaen blive der ret lange, naar han ser
eders strenge Or· Fader med vor Herr paa den anden Elb
bred.«
»Har han da endnu flere Fangehuller oa Roderslotte?«
,,Korg! dem har han og hang Venner not as, eedle
Fruc! det værste as dem alle er maasle hans eaet sordømte
Hundehul i Schwerins Slotstaarnx det er berygtet over
hele Tyslland. Nu har han gjort Slottet saa fast, at inaen
chevel lan indtctae det; oa det tan han have nemt ded:
det ligaer part en Øz stal jeg siae os, og maa lunne gereg
utilgeengeligt.«
»Det har min Fader dog dist, det itle Var spr!« —
sdarede Riantor lal. »Men stg mig, Martin!« ——— spurate
hun atter ester en tcmmtlig lang Taoghed ——- »saa du noget
til de manae Eli-vere, her nu slal vritnle as alle Vegne?«
«Jea horte not derom, cedle Fruc! men jeg selv saa
dog innen. Hos- tnia, lan jea tro, var der da heller itte
andet at hente, end Hisg oa Stil oa braadne Panden men
jea vil raade jet, hosdaarne Fruc! at J holder Borsten
aodt lullet, oa at J og Jontsru Margrethe itte dover jer
ret langt uden Bevoattting; sor, slal jea sige os, nted Trtat
at melde: stttutte Fruer og Jomsrner stal det dumme
Roderpal næsten vcere endnu ocrrre ester, end ester ltvcrg
og Guid oa gaminel Klostervin.«
Rigmor stniledes men Tltorgeir Danastiald blev op
martsonn »Saa er vor Forsikttikthed doa ilte urimelig,
sont J paastaar, ædle Frue Rigmor!« ----- saade han be
tasnlelig —- »og jea lieh-ver itte at ltlueg ved at vcrre Be
salinasmand her paa Karite og hevoate saa asdelt et Frners
but, ntedens de rette Riddere oa Ztridgntænd santlesJ un
der Grev Albertg Banner.«
»Jetzt har lasnge betlaget edtrgs dundne Stilling« —
svarede Fru Rixtmon « »Im anier ilte Farren her sor
stotte, end at jea sor ntin Del gerne turde fritaae eder
sor ederH Laste. tilaardgfogden og Hugsollene tan jo not
holde Burgen lutlet: det var vissetia dedre, J nu sann
Flrigssanae for Mand, end Søraesange for ttvinder.«
Ntrdpe havde Riamor sagt dctte lrcrnlettde Ord, for
end hun inderlia scrtrnd del oa ratte hastia den retdntendc
Thorgeir Damit-ern ,,’.Dl7dle. brave Jltoraeir!« -- saatw
hun tned Banne -- »stnnner jea tun slet paa, hvad J her
aposrer for mitt Str)ld, saa velsianer jeg eder doa for de
ustttldige Vorn-J Ztnld, sont J nassten tager eder lcrrliztere
as, end en Faden For dereg ag for denne irngtfdmme
Jotnfrus T!nld, beder jea eder nu deg ilte sortrnde edere
Loste oa itte for-lade statisegaard spread ntin starl kom
mer tilbage.«
Thoraeir thisede tavs hendeg Haand Hatt solte sixt
banden as sit Lofte og sast endnu mer as Jotnsru Mar
gretheg tasrlige og staatsontme Blit·
»J bliver altsaa? spurgte Fru Riatnor.
»Det sorstaar sta, adle Frttet lan jea itte bejle til
Ridderens Brig sor Heltedtad da store Bedrifter, og lan
jeg nu end itte styrle Krittel-ne uted Zang, hvortil sea tnaa
ste dar dhatig, satt lan jea doa endntt her sra udbrede Trost
og srimodigt Herab blandt Foltet, oa inaen slal sige ont mig,
at jeg btod ntit Ord og sorlod deut, der vare tnig betroede
i Its-den«
Med den Erllasring var Riatnor vil til Fredsx men
httn led ille Thorgeirg højtidelige Tone. Hun stemtede
og ro nu iaen over de lloae Meendg Forstgtiahed og drils
lede Thorgeir, som sceddanlia, med den Paastand, at intet
Fruerlntr dog var sittert, som havde en sorelstet Sljald
til Bevogter. For at staane Mararcthes rnde Kinder, be
anndte hun intidlertid stratg en anden Samtale, og snart
syntes Stetnningcn temmelig munter blandt detn alle.
Selv Jomsru Margretheg og garnle Marthe-«- Frygt sor
Reverne gav Anledning til tnanxten Spng as den unge,
lunesulde Hugsrur. Hun sit snart Marthe Foslermoder til
at sortælle gamle Roverhistorier. oa naar da den gamle
Amme selv og Jomsru Margrethe vare mest sprendte der
over, sprang Rigmor op og raabtez »der er det« sor at
le de sorstrættede Rvinder ud, naar de sltege. Midt i sitt
Munterhed blev Rigmor dog oste pludselig alvorlig, og
da Bornene stulde til Senat-, var hun mod Saedvane hef,
tig bevceget; der var endogsaa Spor as Taarer i hendes
kalte Øjne, da hun tom nd as Sovelamret og havde lagt
dent i de sntaa Kirrvesengr.
Bed Julenadverbordet laste Margrelhe, som sædvan
Tig, Bordbsnnem og tngen horte andægtigere og med inders
ligere Fplelse derpaa, end Thorgeir Danasljald.
Den garnle, dsve Bedstemoder sad stille paa sit Oce
deröhynde soerst ved Bordet. Hun sutlede dybt og saa til
den Plads, hvor hendes ridderlige Sen plejede at sidde.
Alle sorstod hende. Nigmor sullede ogsaa; men der glim
tede t det samme en saadan Livlighed og Glæde i hendes
msrle Osm, sont om hun saa ham stdde der igen·
Jomsru Margrethe hande, set de satte stg til Bords,
hemmelirs stemt Thorgeirs Strengeleg, som hun as den
sromme Mester havde leert at behandle· hun ralte ham
den nu og bad ham om en Sang. Thorgetr greb villtg
den lille Haandharpe og sang et Drapa til Ære sor Kon
gen og hanc Mand, hvori Volmarslaget og Vidunderet
med Danebtogssanen med Liv og Begejstring var asrnalet.
Derpaa greb hatt sit Besser og drat ssrst paa Valdemar
Sejeri ME- vg Lthe og derncest en Staal for alle
han« teo Mind- navnltsxsor Grev Albert og Karl af Rtsr.
Jdet saaledej alle stamrende Venner laerltg erindredei,
tout JomsettLMatgtethq Rigmor og den gatnle Bedste
modee sogsaa benlig og vemodtg den stutlels Kirstlne t Du,
som tut tilbragte den anden Juleaften, som indviet Nonne,
l Bester-via Kloster.
Ttl sidst iftemte Thotgelr Danaltsald estet LIste et
sromt og seimodtgt sales-ud, vg, rtrte as de hierteltge og
opltstende Toner ttl den store, htmmelste Konses Pris,
I;
snstede de alle hvetandre en velsignet Jul og et lylleligere
nyt Aar og gis-til Hvilr.
Gamle Martin stulde rejse næste Morgen tidlig. For
at han ikke siulde gsre Uko i Hufei, som det heb, havde
Fru Wamor fotanstaltet, at han kunde fotlave Gaarden
uben ) saa tidlig, han vildr.
De » isegaath Beboere næste Morgen samledes ved
Davrebordet, favnedes den unge Husfkur. Man oentede
paa henve til det var Tid at gaa i Messen, men hun loo
sig endnu itke se, og med stor Forsiraetkelse føgte man hende
alle Vegne fokgceves.
Thotgeir var fortvivlet. Han erfarede nu sprst, at
Borgporten paa Ftu ngmors Befaling havde været aaben
hele Ratten for M....ms Styld, og han frygtede for, der
bavde von-et NOT-m eller at Grev Albert hemmelig havde
ladet sin Taster bortførr. Men da faa han en lille Seddel
mellem St maene paa sin Hnrpe og lasste med Forbavfelse
en stemtefizld Bebrejdelse af Fru Riamor, fordi han ikke
bedte havde beskyttet hende mod Novernr. Det lille Bren
stob endfe med den alvorlige Forsitring, at ethvert Skridt,
man vilde foretage for at opsøge wende-, vilde væke farligt
for hende oa dem alle, og at selv Rindek Karl inqen for
uroligende Efterretningek maatte høre fra Katisr.
c
»das Hals uden at myrde dein beggel —- Kongen er itke
langer paa Danneberg Slot; han er sørt til Schwein« —
»Ti! Schwer-tat —- raabte mange. — »Ve! det Slot
er uindtageligt.'«
,,Jntct Slot er uindtageligt, og Schwerin mindst, det
har jeg pravet!« —- vedblev Feltherren — »men hvor
Bøddelsværdet hanger i et Haar over den ædle Fangekx
Jgse, der er det strebeligste Stur et uindtageligt Bol
vcert.« — «
»Men tillad mig, min syrstelige Frændel« — asbrød
Grev Otto ham heftig —- »hvad staa vi da her for? hvad
skal vi med Svcerd i Haand, naar vi itte tør beuge det?
hvi har vi anvendt saa meaen Messe med at samle denne
Hast-? hvortil har Karl af Rise sainlet Guld og Sølv hog
Gildebrødrene? hvortil alle de tapre Mand, som nu vrimle
under dort Banner?«
«Giv Tid min tcekte Fcetter!« —- svarede Feltherren
s-— .,hører mia til Ende, ædle Vaadenbrødrel Akrlebispen
oa Rigetg Raad har sat alt Haab til Underhandlinger.
Siigt er min Pest; men jea tilstaar, det syntes hidtil klo
gest. Der er sor langst sendt Jlbud til Ftejfer oa Pave,
det vide J. Fra Pavesi ha: man intet hart; nien Fiejseren
underhandler med lttrev Henrit, ined sin kaere tro Mand.
sein han talder hain, da den listige Bisp Konrad af Hil
Jeisheim er Underhandleren. Dei gaelder om en Frasigelse
af alle dendisle on nordtnste Besiddelser, da Kotigen vægrer
sei standhastig. Here-r videre!« -- vedblev han med en
bitter Latter »paa tliigszdagen i Nordhausen har Reise
renszs Sen tinget om trouede Hoveder, soin en Hesteprangscy
da tilbadt Gred Henrit femten Stander Thais-Bin for to
Bienan er det itke vakrdiae Underhandlere og ædle Ven
ner3«
»Staa! oa Slcendsel over sliae Venner!« — raabte
kliidderne forbitrede.
»Da hvad mener J der-IS Venstab da Mæglina gaar
ud dank« ----- vedlilev bit-ev Albert - ,,.Konaeng Frihedk
:iej, deram er tun Talen paa Strømt —-- nei! et kejserligt
Fangenilab sor et aredcligt —- dct er Meninaen« —- —
,,Tsød og Illntte over de Niddinaer!« raabte alle.
»Ja slal vi nu vente til slia heederlig linderhssndling
er bestreben ag besealet’?« « toa Glied Albert atter Ordet
,,.s)atsten er frasaldet; lksirev Henrit belcirer Lauenbch
den arme, landslnatiae listed «ledelph, Henrit af Werle og
den nn liremiste VlErteliisP har forenei sig ined l)ain. Men
Oen stiuler sig ilte lcenaerl han vovek at bhde os Spidsen.
Tit har jeg tun ventet paa. Herren Verre lovet! nu er det
cTet. Naaz vi nn ryller frem, maa det komme til et Staa,
ca da er Timen kommen, da vi tan hcedne og befri vor
"-::-«·:e, ulntteliae Kongel
»«5rem, srein til Sinnl« raubte alle Haddingerne og
klskidderne; og Paa Grev Albertg Bud tom nu hele Lejren i
L--oceaelse.
linder den store, alinindelige Tntninel med Rhttere og
Eis-wie ved Lejreng Opbrud, stod lttrev Albertg nh lWerte
iiend med sin Herreg Stridghinast ved Teilen uden for
Feliherreteltet oa havde stor Møje nied at holde det vieldige
knrx da kom aamle Martin, med alle Tegn paa Strcrt og
«tlnaest, lebende til og tcemmede den stejlende Hingst.
»For Gud i Himlens Skhld, Edle Fruel« —- hviskede
ljan —- »driv doa itte denne farlige Spøg videre! —- J Vil
dog aldrig med i Slaaet?«
,,Tror du, jeg lom hid for at pudse Støvler og Spo
rer?« « spurgte Riginor, soin under denne Forllædnina
tun var lendt af den gainle, tro Tjener, hveni hun nied sin
nimodstaaeliae Overtalelseggave og fast fhrstelige Myndig
hed havde tdunget til at viere en tavs og behjcelpelig Med
vider i hendes sorvodne Foretagende.
»Ah faar min unge Herre det at vide, er jeg Dad
sens!« —— jamrede Martin oa vred sine Hasnder. — ,,Jeg
besverrger eder ved alle Hellige og Marthren naadige Fruel
lad niig bringe eder i Silkerhed, inden vi rytte frern til
Slag!«
»Tro: du, Grev Alberts Datter itte tør se dragne
Svcerd?«
,,At nei, J er lun altsor lætl men hvis J toinmer til
nogen Illvtte, læreste naadigste Fruel« —- —
»Ti stille, gamlel jeg er intet Barn. Hvad man tan
forlanae af en Kjertesdend, tør jeg del i det mindste tage
mig paa. Bring mig tun inin lille Nordbagge! Jeg stal
not selv holde Hingsten.«
»Den sparler jer Hovedet i Sthlter, naadigste Fruet
J holder den sor straint. At, jeg blinde Dogmen som itle
saa hvad Ulnlte det satte til!««
»Tier du itte stille som en Mut-, gamle! sorraader du
baade mit oa din unae Herres Liv!« — hlsffteve nu Rig
1nor, idet hun saa sin Fader i fuld Rustning træde nd af
Teltet.
Martin tav pludselig og styndte sig at hente den
Lille Norbagge, hoorpaa hans egensindige Frue var flygtet
med ham sra Karise. .
»Tillader J, strenge Feltherrel at jeg sører og for
svarer det hellige Korsbanner?« —- sagde nu Karl as Rise,
idet han slog Hjaclmgitteret ned sor sit Aasyn og traadte
frem for Grev Albert.
»Vi agte ilte denne Gang at sejre med Særtegn og
Miratler!« —— svarede Grev Albert med bitter Foragt. —.
»Den, som egenmaegtig hentede hint Vidunderbanner fra.
Stegvig, inaa forsvate det og svare Kongen og Kirten til’
det; men hvo der vil taempe under min Anførsel — følger
Heringen as Nordalbingiens Banner!«
»Tror J, thten er starre under Naeldebladet, end
under Korset, strenge Feltherre!« —- sagde Karl med dani
pet Harme og inderlig Bekhmring — »nu vel, saa tillad
da Karl as Rise at forsvare Hertugen as Nordalbingiens
Banner nied sit Hierteblod!«
»Wel, Hr. Ridder!« —- svarede den msrle Feltherre
«- ,,forsvar mit Nceldeblad da, men slip det ille fordi det
beendet-t«
Karl as Rise bøjede sig tavB, med Haanden paa sit
trofaste Bryst, og git hen, hvor begge Fanerne stode. Med
stille Sinerte tog han det store Korsbanner, sorvarede det,
omhyggelig sammenrullet, i et Læderhhlster, og spcendte det»
fast bag sin Sadel. Derpaa greb han den hertugelige Fanei
med det grønne Nældeblad og svang sig rast paa sin Stett-Bd
hingst. »
, »Du leere, tro Karl!« — hvistede den fortlædte Rette
spend — ,,vidste du hvor Rigmor nu staat-, dilde Banneret
brænde i din Haand« — —
« l
»Nu, hvor længe stal jeg venteI Drlx
srev Albert barst —- »falder du i Staver
Dingsten?«
Hastig trat Rigmox den beroligede Hesth2
TelteL Stridshingsten kendte sin Herres Røst ·- UU
ftille, som et Lam, til han sad paa dens Ryg; Da sprang
den højt af Stoltbed dg Glæde. Som et Lyn fok Felt
.-,-erxen frem i Spidsen for den sorsarnlede Heer, ledsaget
if den spinlle Kjertesvend paa Nordbaggen og Of gamle
Martin, som denne Gang ikke tog i Betasnkning at forlade
jin Herre.
Medens begae de sjendtlige Heere mødtes ved Mølm
og niedens der det blodige Slag holdtes, som varede fra
Morgen til Aften og hvis ulykkelige Udfald tun er alt for
bekendt, soregil der en anden, men hemmelig Kamp for den
fanane Ronaes Frihed i et tvindeliat Hjerte, sont fælles
Nod og lllytte drog med uimodstaaelig Magt til den for
dnm saa tnæatige Sejerherre.
Den ulykkeliae Grevinde Andacia, som ved stn Be
undiina oa usorsiatige Hengivenhed for Kongen havde for
spitdt sin Fred og sit Rygte, sulkede nu ogsaa i et Stagg
skanaenstab og messen under samme Tag som Kotigen. J
lsint assideg scenaselsaatige Gemat paa Schwer-in Slot,
san: Gredinde Jda sorduzn havde bedoet, havde den stin
svae Grcso Hsnrit med tnrannisl Grusomhed ladet sin Ge
ssulinde indespcerre. Hendeg ufordulgte Deltagelse for den
Ifaikane stunk-te da han sad i Lesnitz og paa Danneberg,
hadde end-zu: met-e bestyrtet Gred Henril i Tanken om heu
deg Utidstad; for at matre lxende endnu niere, havde han
mir-d braat Kätongen til det Taarn, som laa lige over for
act-»des- dellaascde Uemat, da lsoor den høje Fanges Elen
diahed oa neddcerdigende Behandling hver Dag maatte
viere liende et Pinligt St)n.
Fra det ØjebliL dette dar sket og Audacia med egne
Fing ltadde set den store Kotige, laenket som den nedrigste
Rucbiydep soreg sorbi hendes Gittervinduer til Taarnet,
fra det Øjeliiik dar al Tro paa Mennesfelighed hos hendes
sesprstiite lttemal udslettet as hendies Sie-el. bun foragtede
rijz liadede lam nn i samme Grad, som Medlidenhed med
den sornedrede Højbed ajorde den sangne Range til Gen
lstand-en for lnndeit adlestc og inderligste Deltagelse. Hun«
. simteg nu lex-reden fra hver Pliat mod en Gemal, som sacc
stinasrdia hadde mikkendt og mishandlet hende, og hun
"arutidede lun paa hdorledes hun lunde stusfe sin Tyran·
Ida besri baade sig selv og Kotigen fra det oprørsende Fan
gettstad
Gredinde Andacia var ikke langer den staune-, fyldige
ioa blomstrende Ftdinde, hdis fadre Skikkelse selv begeistrede
Icn raa, araabcerdede stricken Sorgen og Tiden havde vir
tet ttærtt paa hendcs ltddortes; hertil toni maaske ogsacs
en lønlia Anaer oder det forfcerdeliae Selvbedrag ved dew
storelionaes Hyldest, som hadde paadraget hende saa megett
Ferænlelse og Neid. Dei ædlere i hendes Smerte gav hende
nndertiden lIdseende as en høj og stille Korsdragerinde5
knen den Harme og Vitterhed, hendeg Gemals plumpe
Stinsyae og uvcerdige Behandling indgør l)ende, havde
tilliae give-i hendes lidende Aasyn et starpere og mindre
stønt Udtryt, sotn bestyrkede mange i den almindelige Mis
tanke om, at hendes Lidelser ikle dar aldeles usorstyldte.
Degttagtet dar der en Verrdiahed i hendes Vcesen og Ad
fasrd som indaød alle Deltaaelse og Ærbødiglsed Dei
tdindelige Tjenerstab paa Slottet havde iscer stor Med
lidenbed med hende, og hun hadde en hemmelig Belynder i
ttnnz kltødnasseg Broder, den gamle Gratnsevogtcy som for
sine Fortjenester ved det digtige Revertog var bleven
titaardgfoged daa Slottet. Han hadde nemlig, den Dag,
Konan blev sangen, ført Grevens stjulie Tjenere med stor
Forsigtighed fra Stibet til Sloven, hvorfra Oderfaldet
stete; han hadde været med at gennembore de kongelige
Stibe og havde bortsørt de kostbare Klenodier og Strinet
med Guld Da Salt-, som den tro Andreas Kammermester
sorsdarede til sit yderste. As denne Slat havde han og
bang Broder itte saaet saa stor en Del, sont de syntes var
billigt, og den vilde, raa Karl syntses dog ogsaa, at Greven
dar sor streng baade mod sin Gemalinde og mod den san-;
ne Kdnar. Ved Hjcrlp af en hengiven Terne havde Ermitt
den nu, i sin Gern-als Fradærelse, grebct til det ydniygende
Redninasmiddel at trcede i Underhandlina med den listige
;Ojaard5soaed, da ved Laster otn en stor Belønning hadte
hun overvundet alle hans Betcentelighcder. Hun havde
endelig meddelt bam en Plan til Fluat, paa hdis listige og
soksiatige Udsørelse hun satte alt sit Hand
Midt under de hemmelige Tilberedelser til dette Bode
stykte, lom der nu det Budslab til Slottet at der holdtes
et stort Slaa ved Mal-L faa Mile fra Schwerin, og at
uden Tvivl Gtreo Henrik og hans Medforbundne sejrede.
Der maatte ileg, dg Flugten blev bestemt til samme Aften,
to Timer efter Ave Maria. Den gamle Gaardsfoged var
virlsom og forsigtig; han sladrede fortrolig med den beant
ne Fangesoged og indbød ham til et lystigt Gilde til Ærs
sor Grev Henriks Siejer. Grevinden tilbragte Dagen i«
crngstelig Spænding. Den fanane Konge didste intet om
hdor virksomt der arbejdedes paa at aabne hans Fængseh
Dei blev Asten. Fire Heste stode sadlede og sljulie
ved Slotsbroen. Den strenge, ubarmhjertige Fanqefogep
laa beruset i stn Seng. Slottets Tjenere og Vagtcn sang
lystig i Borgerstuen og drat deres Herres Staal med san
dan Jver, at ingen as dem tunde staa paa sine Ben
Gaardssogden havde bemægtiget sig Nøgleknippet til Ferng
slet og lultet Potthundene inde i St-alden, Grevinde Au
dacia git rejsetlcedt med sine Klenodier under Armen i sit
Gemal. Deren stod paa Klem, og hun ventede paa Tegnet
fra den fortrolige Terne for at forlade sit eget Fængsel vg,
sorn en venlig Friheds-Fortynderinde, at trcede ind i Taut
net til den fangne Kongr. Den anden Time eftet Ave
Maria var ncesten udløbem og det dar fuldlommen møtkL
Utaalmodig og ængstelig saa Grevtnden ud i Slotsgaars
den gennem sit Gitterdindne. Sangen i Borgerstuen var
ophort; der dar stor Bsevcegelse og Uro mellem Glotsvagtm
og det drukne Tjenerstab paa Trappen3 strats efter sac
hun Falter; hun hørte Destetrampen i Gaarden, og med
Forfcerdelse gentendte hun sin Gemalö Stimme, som med
vilde Eder taldte paa Gaatdsfogden og Fangevogtetm
J »Alt er tadtl —- jeg er sorlorenl« jamtede hun es
;ltyrtede baglænds om uden Bevtdsthed
L . .. ......-.,...»·. « . MEka
Elleote Kapitel
tin klar Frostniorgen i Januar Maaned alimtede Sol
ftinnct paa be rinifrosne Vadniels Telte veb Elben, hvor
Nrev Llibert havde opslaaet sin Leit, og hvor tnsinde blanke
Stand on Hellelsarder blinlede mellem Firiggvoanene, Bli
derne on De vajende Banncre. Rtittere, Btzeslytter og Ky
radglrigere vrimlede mellem lwerandre, oa foran det ftore
Felthexretelr plantede en una, liøj Niddcrsniand den hellxge
Tanebroaizfane nied det hvide Kot-g.
Grev Altiert havde madtaget viatiae Efterretninaer fra
Entnaan Hnn iad i sin Laderllsllert ved Teltbordet, med
Oaanb under Kind, oa stirrede paa de vigtine Brevstaber,
tiienens han af og til rnstede betakntelia meb Dom-bei J
en Flrna i Teltet itod en iintbnaaet Fliertesvend ined dejlige
sitarteblaa Tjne, nien niev sinudsiae, jorbfarvede Kinder
ca nied en Jemlilitzi Hne dybt ned i Bank-en. Hang gren
ne Vaabentiertel var Irlcedvanlig lana, on neben for den
Zank-ne, vitie Elindbroa tain et Par Vutteslindg Halvftøvler
:il Enne, fom innteis at viere en lialv lttana for ltnre oa vare
Iamnieninasrede med Reinnie om de snialle Anller for ikle
at falde af. Trenaen aned med meaen Flid Zion on
Ernnoiz af Feltlierrensz Spore-r, inen talite oer Stindlappen
as Haanden on innteg itte vant til dette Arbejde. J han«-·
Ttteliasgelser Var der en Itsirdrsanlia Leiber- on «3inidial·,«e:s,
nen lilline et Fing-J Forlekzenlielx sont licsci Bam, naar «c-e
Poesie ttiaiiztk lkere en nn ttlcebning
Hrev All-irrt vinteDe og den forleane sijerteirsend loni
sned Nirldfporerne
»Elet net ajert!« — brnmmede Feltherren oa lod
dem Eva-risse liaa »ar« du det itte liebte i Morgen, ital
Hin palte dia! Nu mit Harnile
Lsst inni en Inla, heiitede thertedrenaen det sorte Har
nisk on speendte Rennnene med bcevende Haand.
»Nu, lmorior rniter du«-« — saade han mildere —
.,tor du itte le inia i Dinene7 Drenal vil du tiene Grev
Albert, tnaa bit vaere rast oa nforfasrdet og lnnne taale et
lsaardt Ord. Jeq mener via det itle saa ilbe. Dei er goth
leid nn RibDeren lotnme!«
thertedrenaen sprang til Udaanacn af Teltet oa saade
et Var Orb til Beraten, hvorpaa han aik tilbage til sin
Jstrnn en pyntede vaa Fjerbnflen i sin Herres Hierhin
start efter trnadte Karl af Riic ind med tillnttet
Hierhin ledsaaet af to ftærte Rtittere, iom paa bang Vinl
sickbte en tuna Liederscel hcn til Feltlierreng Fod Da gil.
»He-r er Huld oa Sølv fra Si. Kunde Gildelirødre!«
--— saade Karl. »Den gamle Slotgherre i Rlibora, He.
Liidolpli, var ded; men med Brevet havde det sin Rigtialietx
Man lind min bringe ever det iaen, strenge Herre! oa siae
eder, at en doblsselt saa itor Sinn endnn lan brinaeg til
Veje, naar sanime Brev sendes til Borgmester Yvald i
Rogtilde eller til Gildehuset i Qdensr. Jeg niedbrinaer
begaben 400 velbevckbnede Nyttede af Borsiere oa Bønber.«
Grev Albert lgørte Karl af Rises Beretning, uden at
le paa harn eller fvare et Ord. Han ralte tun Haanden
nd efter Brevet og nillede, hvorpaa han med Bevaaelse
innteg at betragte dct ftore Volglenl hvori St. Anna-«
Villebe nied Scepter on Krone var aftryttei.
Karl bøjede sig tavs og git bort med et stille, dann-et
Sitt.
Grev Albert blev noaen Tid siddende i sainnie Stil
lina. Derlsaa gav han Vagten et Vinl, og nu famledes
Hsvdingerne oa Ridderne i Teltet. Karl af Rile var onsaa
blandt dem, men han blev ftaaende i længst Frastand.
Kjertelvenden stillede sig cerbødig bag Feltherrens Stol.
Nu reiste Grev Albert sig og hilsede de forsamlede Ridderr.
»Man Riddere og dansie McendP —— sagde han
,,J andres vel alle over, at faa mange Maaueder ere heu
rnndne oa at jeg ille endnu har fort ever til Kong Walde
mars Fængsei. for at sprange hans Lcenter og sondertnuie
hans Dsdsfiendr. Jeg lunde have gjort det: Hiertet har
breendt i mit Bryst og Sværdet i min Haandx men et hem
ineligt Vinl har staaet min Arm need Lamhed og min Siæl
med Gru — selv for Seit-en Hvad hjalp det os og Dan
mart, og vi sprangte Kongens Fængsel og fandt ham og
hans tongelige Ssn snigmyrdede i deres Laenters Grev
Henrik af Schwerin kender ingen Niddingsdaad, som han
ilte er i Stand til at udsvr. Se, derive hat jeg tøvet. Bil
nogen Ridder vg Edelbaaren Mund antlage mig dersor
eller sigte mig for Lunlenhed og Feighed.«
»Jngen, ingen i Verdent" — svaeede alle —- »Kon
gens Liv gaar for alt.«
»Ja, for alt!« —- vedblep Gres Albert med bitter
Selvfornægtelse — »felv for voet eget gode Navn vg vor
timelige Ærez men, ved St. Milaell det er mig et dyrere
Oster. end tusinde Liv. Maasse stal mit Navn nu ftaa be
fmittet i Krsniteen maaste vil en forbllndet Eftersleegt
stge med Spot og For-nah Grev Albeet af Nordalbtngien
lod sin longeltge Moebrvder smeegte i Iangsel og gjorde
latet Strldt til hans Frelsr. Da, vidsie den, der sagde det,
Wd en eeeltg thders maa libe, fern hat Svcrdet draget
og seinen fri, men bog tue san knule Stangen om sin Bro