, , «
Danskerem
; Eilig Nyhedss og Oplysi
Z - "Kgsibskad for det danfke Folk
i Amerika,
adgivet af
II LUTH Pest-. Housgs
Maik, Nebr.
stets-« nimmer hvrk Las-das s
Lock-ag
? sk. Ist-gnug I Te Forenede States
-Il.50;tellldlante182.(m.
Miit Tales 1 Forstud Bestellung Beta
lmh dresseforandkmzx og alt andet
We Jendc Bladet adressete6:
DANISII Luni p(.«131«.1-10Usk—:.
Blau-, Nebr.
Reden-U Harald Jenien.
Daten-d St Use Post ( »Res- ut Blau-. Nebe»
- second-emsig main-r
Aclvettisiug kares- mmlc Inn-wi- ukmn
Ipplicatium
,,anfkeken-«
blivet sendt tu Substrxdenter, cndtil adtcnki
fetig prigelje modtagcs of Udguernc og at
Gæld er betolt, ! cverenesxennnuje need Te
Forenede Steuers Pein-ver
Naat Leserne dem-endet ftg til Fou, des
weiterer eBiadeL inteu for at tot-e yos dem
ellet for at :au Lptyssumget on det avektes
rede, bedes de alt-o kunnte-, at de jaa Aveki
tiefer-unter idem Blut-. Tet ou vætc ti:
Ieaijdxg Nym- ·
Ved
Vastot Vilh. Becks Bauten
Ryst det immerdng gamle Guds
Hus —
Toner med Gravklokkellang, —
Ak, der er Halten i queiets Brus,
Gkaad i de Helliges Sang.
Sænk eders Daneben Herren hat talt
Rundet er Livgurets Sand: —
Hyler, J Fytre, thi Cederen saldt,
Bkaget er børt over Land.
Sjceldent som han stod en Kcenwe for
Krist,
Kraftiq til sidste Minut, —
»Aske til Aste« det lød dog tilsid5t,
Krallen ved Kilden er brudt.
Storspn af Luther. dit Minde er gemi
Trofast tkods Gravstøtters Feld,
Sent vil du vorde af Saga forglernt
Beegter i Hufet paa Huld!
Dybt i den drsmmende Sommersiovs
Faun,
hsft dek, hvor Stenpiller staa,
Fast overalt bar du ridskt dit Navn,
Sksnnest i Hiertetnes Puck
Evig nu staat det — o, falige Trost —
Hist i de Segledes Bog,
Der-for vi prise med Graad i vor Rost
Herren, forn gan, og fom tog.
Alvotsfuldt mange paa Fremtidens
Taro
Grundende staa ved din Grav,
hvvr er den Mand, der sial lsfte din
Art-,
Han, som kan fvinge din Stav?
Spsrg ikke nu eftet ksdeligt Ly,
Merk: under Skyggen er toldt! —
Redsiabset btydes, vor Gud staber nn,
Den-en vott Liv di beholdt.
Ot. Sume Pknsiedolig pr. Regft up,
Sept. å0. 1001.
De episiopqles Forhaabuini
get og Lan-eminente
J Anledning af et Ændringsfon
flag til Epistopaltirtens Konstitution,
hviltet Forstag er bleven forelagt denne
Kittes Mode i San Francisco, Cal.,
striver Prof. H. G. Stub i «Eogl,
luth. Kirtetidende« folgende Ord, som
vi gioer vort fulde Bifald.
Hvad der irnidlertid maner interes
serer os mest fra dette Mode-I For
handlinger, er de ojenfnnlige Forsog
forn gennem en Tilspjelse til Konsti
tutionen got-es for at fange Sie-indi
naverne. Denne Tilfojelfe gaar un
der Navn af «Huntington«g Amend
ment to the new Conttitution". Dette
Amendrnent gaar ud paa, at der ved
»Canon", d. v. s. ved en littelig Lon
bestemmelse, sial trcesses Forfojninger
til midlertidig Brug af andre ; or
mer (end de eoiftopalet for den ossents
lige Gudstjeneste i Menigbeder. fom
itte er optagne i den eoislopale Kiste,
men er dillige til at stille sia ind under
den epiftopale Biftops Spinn. Dette
Amendment blev heftig detcernoet ai en
Tel, der mente, at det vitde aabne
Deren baadc for den tatolfke Messe og
for Badtister og Presdnterinneres
eller hviltesombelst andres itte auto
riserede Salmmentforoaltnina
Dommer Zteoeng fra Minneiota
fagde. at Minnefotas Gunernor ialts
. san Von Sant) hadde ioret for deite
Amendmentsz Bedtagelse on erklckret,
at der var IWWW Standinaver i
Ellkinnesota, forn blot ventede paa at
ontagsez i den epistopale Ritte, hoig
Doren blev aabnet for dem.
Derpaa bleo sparet of en, at non
ilte drod sig det mindite om det, at
Minncfotas Gunernor havde interee
seret ssg for dette Amendrnenk der and
nede TUluligheden for at anekteride den
idenfle Kirleforfatnina, men det var
den evifkovale stirke itle færdia til
En anden foarede, at (Fpislopaliir—
lensji Stilling i Amerika var beinn:
derlig. Naar andre Kirlesnmsund iom
til dem og var oillige til at gore Brng
as de ftore Fordele, den bod, saa var
der dem, forn alligeoel viste disfe Sam
fund fra sto.
Sagen-: er endnu ilte afgjort. Men
efter al: Hindsnnlighed hoig man fhl
domme efter Stemningen bidtil, dil
dette Amendment gaa igennem. Vi
ser altfaa, hville Forhaadninger Edi
flopaltirken got fig, særlig med Hen«
fnn til Standinaverne, altsaa nor-fle,
srenfte, danfte, sinsle, iglandsle Luthe
raneee. Epiftodaltirten vil altfaa at:
tommodere fig aldeles efter For-holde
ne paa de forslellige Steder. Den vil
tillempe sine gudstjenstlige Former-,
altsaa hele den gudgtjeniilige Ord
ning, efter Foltetg Lasse, naor lun
Follet ertlcerer, at de vil lade stg dei
lede af den epiftopale Biston Hois
dette gennemfores, vil der jo iile være
noget i Vejen for, at Menigheder be:
holder sin norft svenslsdanftitutherfie
Liturgi og derfor mener, at de vedbli:
ver at viere lutherfle, meng de inneren-»
lig lommer ind Under den edifkopalei
Kirtes Ledelfe, san det vel tun vil verte!
et TidgsporgsmaaL naar de bliver»
fuldtud epillorale og trceder i organisi
Forbindelse med Epifiopallirlem
Det gcelder vigfelig her at viere paa
sin Post. Lutheranerne har jo altid
været betragtet som en lovende Mark
for de reforrnerte, baade her og i Eu
ropa. Og ligefom Epiflopaltirtens
har slugt Lutherdommen i tidligerH
Dage i Osten, saa sones den nu at havel
sat sig til Maal at ville sluge den i’
Besten.
Alle disse Foreteelser burde ogfaa
drive alle, sont virtelig vil vcere Luthe
ranere, til for Alvor, i Karlighed paa
Sandhedens Grund at prope, om de«
ille kunde komme hverandre narrnere
Seerlig gcelder da dette for os norsle
Lutheranere Utvivlsomt vil just i den
Omftcendighed at de not-sie Luther-a
nere er faa opsplittede, de rige og mag
tige amerikanlle Samfund have en
uhyre Fordel under sine iheerdige For
spg oaa at sarnle Lutheranerne til sig.
Vi hat fandelig ogsaa den Opgave
at give Agt paa Tidemes Tegn og
folge Udvitlingen, for orn muligt at
lunne lonttollere den. Det vidnet om
et lotgeligt Snevetfyn at lulte sig inde
i sig selv uden Hensyn til, hvad der
fotegaak omtring en,
J al Fald er det indlyfende, at ydte
fjendtlige Magter aldrig hat bedre
Anledning til at gtibe ind og rive til
sig, end naar et Falk et opsplittet i
siete Partier. sont indbytdeö betcmper
hveranvr. Lad tagen lenke: Aa,
det hat ingen Zarel Jo, der et Fette
M Icrdr. Motten hat fotleengst
W l den Sag Og htftorien gen
Lager sig fett-. Verfoe gelber det at
Um M sit Pest
thh Beck:
Erindrmgee fm mit fiv.
leih-W .
nspmsha Hist-m san-, ;
Uts W l
L»
Fta den modetne Taste-s
Stegs-met
Saaledes taldes en Side as »Rec.
Herolds« Sondagsudgave, hvot der
optages Artitlet, scktlig vedtttende
Tidens brandende Spstgsmaai. Som
man lan teente fig, et det i denne Tid
scetlig Anattisme og dens Aatsag, der
sætlig sysselscettet Sindene, og meet
teligt et det at lcese de fotftellige Me
ninget.
Dei heddet sanledes af en Me. Glu
son:
Anattisme et den logisle Islge as
Atheistnr.
Bevig: Atheisrne Esudsfotnægk
telfe) tan itte begtunde Antotitet —
el.et give nogen god og tilstmltelig
Motiv for at adlnde Loven. Religion
got begge Dele.
Bote States-toter befotdtet Atheisjsi
nie, itte ved hoad de latet, men ved,
tin-ad de itte lcetet. - —— Rundstab et
ei Milde til Magt. der tan btuges i det
godezs ellet det ondeg Tjeneftr. Sand
Religion alene tun give Motivet, det
sittet denne Mast fot det godes Tie
neste.
Lin Lpdtagelse, det indbesattet Re
ligion, ilte settetiite Vtanglcetdksmme,
inen fand Religion er den eneste Mod
dænt mdd Lllnattiizme on detg Folgen«
Tenne for os tigtige Slutning
mddsines af en Matan Julien det
madifen at stittens tden latolflet
Herrednmrne just hat frembragt Anat
tiEsine, oq at det itptfie Llntal as anat:
tiftifle Morde-te et oddtnnet under den
latolste Kirles Jndslndelfe.
,,Llnnrti5me« og ,,.5mtteti,« yet-bli
net han« ,,et Resultat af llndetttnl
telie, itte lldttnl as den fti Tante,
fti Tale og ftie Stolen Vlnatlisme
i deng silcxfofiste Betndning et en
Itemndfttiden -— en Ldadsttceben nf
Jndividet Alt dreier sitz-. din Jeg’et,
-- - enten det et »mine ttlcedet'«, »init
Hu«, »mit Land« ellet »min Gnd«,
Ideen et den faxrime « Jenet et Cen
mun, otntting bdiltet det knotige dtejet
na. —
Midlet mod den Anntliszsme et Tonl
inodiqbed ca Vi: dom, der taqet Fiti
tuL til Menster on nieder pna —- itte
med V lold on XII. iqt at lede Enet
gien ind i en ande n, bnjete Retning.
Enlwet Island et i Vitleligheden
Anat-list, san lasnae dette »Jeg« staat
i Oppofinen til hele den oveiqe Vet
den — lisjt fotdtende sin Del. (
Fotfølgel ie og Magtsptog vil tun
frenitalde ftstte og ltaftiqeke Mcd i
stand — —— (
Lad og nenne at gaa en rolig, llogl
;lltiddelvej. Hvixs vi qivet os nd for
It vcrte en ttisten Nation, hvotfot san
itte fotspge at eftetligne vot stote LE
lret og ptsve pac- i noan Munde at
indfe, at ,,Ftætlighed et Loveng
Fylde".
En Kvinde, Lillian M. Schultz, ta
let i hnje Tonet otn Atheigmen, na
turligdis vaa tttiitendsonuneng Belast
ning, om hvilten hun synes at vide
gtutnme lidt i det hele tagen
Felsende et Btudflyltet af hendes
Anstuelset:
»Det lan let bevises, at Anattignie
meget snarete et fotaatsaget as Kri
stendom end af Gudsfotncegtelfr. Na
tutligvis et det Atheistet og Atheistet
saavel som der et Kristne og Ktiitnex
men der et mange Typet blandt de
Kristne, det et vætre end den værste
Gudsfotncegter. Hvis det et noqen
Fotsiel melletn de bedste Typet of begge
Slags, et det denne, at Atheisten et
meke timelig og mindre tadilal end
den Kristnr.
Anattisnie et maaste uriinelig, nien
meget mitneligere et Religion og met
fcetdig tillige, san en Sjæl bildet i
nogen af disse Vildfcitelset, et meget
at beklage. Og ved de Atistne i Grun
den, hvad Atheisme et? Aldeles ilte,
— itte heller vil de vide det.«
Og hun gaar videte og siget: »En
teenlende Mund hat engang sagt, at
de Kristne syntes at væee as lav in
tellektuel 'Sjælstilstand! !«
»Bei lan itte neegtes,« vedbliver
hun, ,,at Keillendommen blivet beugt
til at stjule en Syndets Mangfoldig
heb.
Hvorledes hun lau tale om »St)nd«,
et fot Nesten nbegkibeligt not — vg
faa hvoefea hun hat sit Udttnl om
«Syndets Mungfoldighed«.
I »Gudsfotneegtelse hat en faa sand,
’haabefuld, moralft Tone, at dek itte
et Plads til den Mete, sygelige Sjiels
tilftand, sont Ketftendvmtnen befor
deee.«
»Ob« Gleeson,« vedbliver hun, »poet
stur, at Uthetsme i sig felv itte hat
neiget Motiv til at adlyde Lov og Ot
den. -’-—· Men lpqt most Amendem
men? Ja, deeeiobangefot Straf
eftetDIden-— Musikdetdemitte
ttl »Staat«-. Seins-Inele Fristen
dpm, bygget paa Jtygt for Straf. sont
den et, tun tun produeeee Glas-m
Mwshseygten for enevtg
Straf M It plde II tilde-ge sen Jor
. G et for oplyfte, tot ta
M It Use itser is
I— I
Ret. Vi heb-ver tntet Leand, vg
stulde det blive nsdvendigt, da findet
vi det hvetken i Kristendont ellet Athe
istne.«
At denne Lillian Schuld ek i fuld
steendig Vilderede nied Hensyn til Kei
ftendornmen, er jo ojensynlig not. Al
hendes »Klogilab" og ,,Jntelligence«
doa itte bar oplyst hende am, at hun
stvlder disfe lovprilte Egenflabek til
den triftne Civilisation, er lige saa
audenbar. Qg hat de Kriftne intel
stiendsiab til Atdeismen og dens »san
de'«, »morallte", »haabefulde«·l?) To
ne, saa lever hun og forsvriat del alle
thheister i et absolut Egvptist Mstle
med Heniyn til Ktiftendorninens istste
Grundscetninger
, — «.-.— -——
stristcndommcn og de
fattige
Stf kaop UT Dinn list-m
Kkiltus eilend-te at der fandteg to
Wasser i Eamfundet, og han gjorde
ssit Vala iinellem dein. Hnn stillede sia
J.aigørende, tlart og bestenit paa den
;ene Zide as den delende Linie og lagde
Hder Grunden til sit Fiæklighedens Ni
gr. Hart levede der søgte sine Venner
Fa sine V1liaer der og flæntede sin
Ære oa Velsignelie der Der findeg
Lingen Fortnnds lie as Zaliahed, der
Tlnderz »Velt"i;1net verre de rige, tbi
Hinrineriaez Rine er dere· « inqen
’.«—Jiundgprelse om Udvaslael ie, drori del
flxddey at »jek1 dar valgt de riqe i den
ine Verpen.« Der hores ingen For
l«:«ndclse. som lnrer dan: »Sie eder, J
fattige Mand, Arbejdgmænd, dadr
ligllasdte Mennesier, nlcerde Mennes
ster, Menneflet, som lobexs on fælge5,
«.i.llennefls2r, ioin holdes nede oa tjenet
til Fordel for andre«. Det liele Evan
gelium aaar i den anden Retninxi. Vi
iorstdiar det sozian alle, at det dilde ille
date et Evanaeliiun, dzrsoin dct vat
anderlede5. Jngen Vil tintne nagte
dem-: inaen Finste, inaen Dronnina,
innen Tedlogi vil limne dølge det llare
Vidnegbyrd
Lnset ira de belläkie Strifter strau
ler fra Eli-rat til Slcrqt Gan slnatiq
Ost-er disse. leg at Verliere de forelikis
Tritt-:- lldtalelser til vieblilleliae ellrr
Tierslizic Forlioid fiskalezn dcin, lul
drin i, nor hvud J vil! lithverl For
søzri paa at faa de bibelile Udtalelser til
it tjene sont Forsdar for Forrettiqbei
der dil Dcrre heiterm-D De, der vil
folge liristits eiter, matt on flal dekre
Brsdre, og det itte paa noqen omtvistet
cller tretndig Minde. J Kristi Sam
iund raader Friliedeik Retfasrdiqhedem
lige Rettiaheder, Ærlighed og god
Villic iblandt alle. Utationalølonm
mer Lin destride denne Kend-a,erning;
de ganr ud fra andre Synspuntter og
deockqer sia ad andre Veje og appel:
Jerer til andre Autoriteter. J Jesu
striiti Liv on Tanler dar Kirlen ene
at denke sit Evar paa Spsrgsmaalet
mu, bvad der er deng Pligt overfor de
sociole Problemet.
Optindelig var dette baade ertendt
og fulgt at de Kristnr. Vidnegbyr
den-: derom ytrer sig seit og naturligt
i Kirtefædtenes Strifter. Jngen
Ejendonimelighed er mere fee-ritter
dende ved de ovrindelige Kristne end
deres Mennestevenlighed, jcevne Siedet
og Broderftab. Jntet stilte de triftne
Satnfund starpere fta de liedenste end
den Agtelfe, der indenfar vistes for
dem, der levede som Arbejdere for an
dre, for dem, som udfører det haarde
Arbejde og bærek Trælleriet. Dei var
Mitten« der slæntede Fangerne LU.
XII-n kna- ssnart sorn Verdslighedens
Aand holdt Jndtog i Kirlen og til
vendte sig dens Magt og gav dens
Tjenere Mundlurv, blev den forfte
Lighedens Lov opofket. Endnu lange
fsr rometste Forster var tat i Siedet
for Nazarceekens Tieneke, havde Vet
den tilegnet sig Kirtens Gods og
beugte det til verdslige Formaal
Oder Halvdelen af de teligisse
Samfund, ftore og smaa, staat for Ti
den i aabenbar Modsætning til Vierg
ptcedilenen. Dei er itte npdvendigt,
at der sindes et vtagtfuldt Ptæltesiab
til at aabne Deren for denne Verdens
Fytsier og lede dem ind der, hvor de
gse tifold mere Fortmd end om de
aabenbaet tokfulgte Menigheden. hope
findet vi det guddommelige Brodes
stah? At fordeholde de dedfte Mad
fee for de tige Familien at betale for
Sangeswe, at siasse Mit-let til Kir
ten gennem Basakek og Lotteeler, me
dens man tun msder de »laveke Klas
ser« paa Gaderne eller i Missionk
Kapellee i Stcedernes Udtantee, et
tun trittst-ist Mammonsdyttelse, en
Oveegivelle as den totsfceftedei Rige
til heut Jjendetn »
M mäa vende om hersta. Vi man
fest Wut seld gaa ad lblandt de
Meige. -« Tit-en et lommen, da Arbei
Me langer vtl nsjes med Barm
Wghed, men tuevee Retfctdtghed.
De Ist itle Zptdttng paa andres Efeu
dpm, men keimt tun betet egeuz Gad
fcIes Sude M sollst fdk IIIM
Mit-set mete. few-m der mess
kkm me Weste Preuss-Ists
c« ,
as Kronen Stillet Ansigt til Ansigt
med, hvad der sotegaar i Siden, maa
vi ille vente at vi længe tatt tilstedss
stille Arbejdetne med Suppeltttenetk
Velgotenhed og Uddeling as gamle
Kleedet. Det maa blive sotbi med den«
Art usunde hsælpentidlet til OptetJ
holdelsen as usunde Tilstandr. Vi
ntaa i vot Tid gaa til de grundleg
gende Arn-steh der tejset Sjæl og
Samvittighed til Handling
—- --q—.·.--————..—
ttsæmpkOceandampctens
Mastineri.
En Jngenior, sotn hat oslagt et Be
spg i den noe transatlantiste Huttig
damper ,,Kronptins Vilhselm’s" Ma
stintunt, sottællet folgende intetegsam
te Enteltbedet dersta:
Omttent i Midten as Bogslibet, paa
Gransen mellem 1. og 2. Klasse, sin
des Nedgangen til det uhyte Rum,
hvot Vetdeng storste Dampmaslinet
atbejder Dag og Nat nden Hvile og
Jeden at treettes Genttem nogle
smalle Date tan Passagetetne koste et
cBiit paa dette tastlose Spil as Krafti
og Stof, men de set tun en Ladytint
as Jerntot og tæmpemægstge Tit-be
’særnslegemet, as Trappet og Stiget
og Staalstcknaet og spintle Galletier.
Der finde-J sotn sagt itte i hele Vet
den en eneste Dampmotot, som totn
met digse Struc-Ijtofkister nett. De
mcegtiaste Mastinet, sotn er bnggede
paa Landjotden, et Dampmastinet til
«det nne Eleltticitetsvætt i Berlin og
Turbinerne til Udnyttelse as Maga
.tavandsaldet5 Kraft, men de udvillet
dog tun 5000 Heiles sit-ast, medenv
hvet as «Ktonptins Vilhelms« to
Maslinet udvitlet 16,5()l) Hesles Kraft
sundet otdintrte Fothold, de tan ovctt
«i Kobet brinaes op til at udville end
ttu stotte Kraft.
Man tan egentlig inap sotestille sig,
hvotlekeg denne fabelagtige Ydelse as
TUTTI-»O bestes Kraft dlivet gsort an
vendelia eller ltootledes den ovethoves
det bkuge5· Den bedste Forstaaelse
»deras saar man. naat man stiller sig
i Stibetg Bagstavn og bettagter de
foeeloige Stutnstribet, sont stembtini
ges as re to Linien og som ttættet
Iet mer teltvidt btusende Baand en hel
sZomil baaestet StibeL De to Sttu
set dreier de teg otte kolossale, straat:
«stilled-:« Vinget rundt med Vanoittig
sFatt og tned det Resultat, at de bvett
zMinut presset chmpeftibet ncksten
’22s)» Fod stemad i Vandet.
Hoct as de to Mastinet, sont drioer
ssSttueth lægget Beslag paa 76 Fods
Lange-« l» Fodg Btedde og itti Fodcs
Heide, aktsaa et Rutn omtrent saa
stott som et Kittestib. Og dog et der
singen ooetslodig Mode-T De stote
KrumtapAtSlet hat sen Lckngde as 62
Fod og vejet hvet isæt lige saa meget
sont to starke Lotomotivet tilsanmten.
De et ladet as Ktustl NittelsiaaL
det sasteste og steetteste Materiale, Tet
nitlen lendet. »
Dampeylindtetne overgaar alt, hvad
sman hidtil hat set as Fabtitsmastinet.
sHvis Diogenes Tonde havde vertet as
saadant Omsang, tunde han have hast
en tet talrig Familie hos sig uden dog
at saa dei sot tnebent.
s Som man tan lernte stg, udsotdres
Jdet uhyte Kvantitetet as Olie tit
Smotingen as soadan en Huttigdatw
pers Mastinet. Til en Reise sta Bre
men til New York medgaat der s Ets.
Wollt Pottet Olie Fjotten Stnøtere
et stadig i Virtsomhed og vilde endda
itte tunne ovettomtne Arbejdet, hvis
de selv slulde udsote det paa alle de
150 Steder, som næsten uasbtudt stal
sotsynes med Olie. Paa mange let
tilgckngelige Siedet et imidlertid an
btagt Olietasset, hvotsro Olien gen
nem Kanaler og Rot ledes hen til de j
sotstellige Smotepuntter; der maa dog
samtidig sstes Tilsyn med disse sor
det Tilsælde, at det selvvitlende Smo
reappatat stulde nagte at sunttionete
Alt i alt btuges der ea. 500 Potier
Olie om Dagen alene til Mastinetne.
Endmt tan met-nett, at hver as Ied
letne hat otte sorstellige Fytstedet,
sotn hvee iseet modtaget 30 Gentnet
Stentul i Innern
- j
s———-—-—---- -- » -- s---(
Livssvætkelsr. Den legcttxkgk Vg HE
lelige Nevgang, sont msn saa oer
inmittle bog Born of vrikfckldige, b
staat vckientliq i en Svckklelfe, sont
giver Anlasg til Tubetttilose, legemligi
Mistannelser, Donnumhen New-n
tet, krampaqtige Iilstande, Kameva
thusteri oa Jdipti. ».lrrioe' meint-,
at Trittec et bibtager merc til Fran
trikis Affoltning end Svsili5.
Pchi den 1.':. internationale Lasse
tongreg i Werks opfordrede Wanst
manbcsn Sombn sine Landgmcrnd og
forft og srcmmeit sine stollmcr til at
dunne en masgtig Linn moD Dritte
riet for at standse Lllkokioleng fordert
Delikte Jndflydelse paa den cndnn use-d
tc Ein-zit. Pan den stimme Konnreg
aav Brunnn en Del vangninger om
Dritteri vlandi Bornene i Norman
diet. Born as sattizic Jota-Ihre sank
its-: sont tidligerc Male men Musik« og
TI- Procent nf Bornmei l« 15 Platz
ledc r n dritter den merk cllct mindre
blendet meb Brasndevin Brnnutl sp
qec KLlntfnzien til bettc Miibkui i Mis
drineits tiltkiziende Enthusian .. Hosz
Berncne onsttnr der en isrrcsicn Fur
iirkrelke i strrnieifctn isin stimmu
Det Nie-:- Nnte til .1t mposttn Eli-a
bsoran sasrlizi DOHRN-ask Hemf
tun mar fortlarsc fizi bin sprfmrdciiq
FOR Tisdcliqkicd of List NR. dldnbt
Born i Nonen. Hok Vorn Hi Min
trnde ,korasldre frsc Int«0s- « qunksnde
skmDochirsvt.ttste1i»,il;cdcr vers ’.I.7Li—:—
ljiruq af Vin, sasrlizi ««.I.ILi-"Di«,"n«1wine.
Te fattsieis Missemiszrm Dust-itz- her
Of m fpt tidlh oi for riisklil Jincclsc
as Korn
Summe-sichs talte Vommcstcren om
Vllickmliznie oki Ilkvclizitrsrzx Tritte
rict—3 nennen-gride Jndtlt Wiss ima
Sitcttorninerne er en Xixnpiqckninkh
m In sto! Tndelitibsrd bhnm Vorm-nis,
isasr i be trr sorstc List , er knn en
Linian tif bcnne J1:d"«"ctt XVI-Ist
txt-Drache er Frmntsrinknrmt " Vor
Itcrxxi Jisrkcstxsrctxi U» Histan
Tankekorn.
Basler end alt i det flygtige Døgrs
vcelter sig vildt Nationer i Herumre,
styrte forvisj stal hver knejsende Løgn,
om end føtst efter rasende Kompe.
H. V. Fiaalund).
si- i- si
Elster du Livet, da spild ikke Tiden;
thi den er det Stof, hvotaf Limt et
gjvtt. (Ftanklin).
i i «
Naat en Gnier dot, begynder hans
Stat at lede.
I f O
En uværdig rig stader itke sine bedre
’Medkaatsmænd, men en uværdig fut
tig stader sine paa flere end een Munde.
han bestjceler den virtelige Nod, idet
han slappet den ossentlige Medlidews
heb og slsvet den private
(H. Wergeland).
«- - «
Bedre er Ven i Nsd end Guld i
sitt-. (Otdsprog).
"’ - i ·- s
Dasljnnmu Protogoros lagde og
Jst-M sit Brendeknkppe saa kunstigt,
etc Dem-trittst blev opmættfom pas
Ihm pg leerte ham at lcegge og binde
W; fansedes findet enhver
few Ha Antonius hvotvet
, U Mk bkivet et SpttgsmaaL om
W sog en Ist-de fra Proku
sus- sln hit- oum W
kapch
Frantkigs Befoltning og
Ankunft-an
En Del franske Les-get settek den
Itendsgekning, at Befolkningen i visfe
Egne af Frantrig stadig aftager, i
Fokbindelse med DrittetieL
J Folge Bladet ,,Aktive« sindes der!
paasaldende mange barnlsse Ægtesta
bek, hvor Ægtefællernes Forældre var
Druttenboltr. J det uæste Slægtled
bliver Tallet paa barnlsse Ægtestaber
endnu betydelig stotte. Fotældrenes
Dtikfældighed et en overokdentlig
hyppig Aatsag til for tidlig Nedkomst
og Dsdsspdslet, og Dsdeligheden
blandt Bsrn as drikfældige et societ
delig stor. Satlig hyppig dir de as
hjeknehindebetcudelle, Krampe vg«
De store, poputwrc
H o st- o g J n l
Ekskukfäoncr
il Tannmkk Hat »san« im NJU II or
um stimme Tom-;
Wird Un s1.n, nuznlthlsv coiiulsss much
«PHILADELPHIA"
cnodaq d. 2.Z. Oft ,
« Ntslh 10 kash
II CI 14;. Jet.
Zum und Un istsssxixusxss cg misutttc
»t. . . .
f..«·- All-w-«
«ST. PAUL"
cnsdag v :k». ket.,
« « MI. Rot-. mstnu
« « ts. Idee N
,:«k.- .« Wt ls uru ujl h .,·«; es-! r: Ha
list-,I.:i!«.ksm 's. !!::" L- s Ess
-!- JN n: In . - Ul Ist-c I is· :. «..-:
»in-Hist Nin-.
,iu()««».s!«c-.k.« Jus its-sc .ss’!i:!:l
11 us IX u s uil its II s s- ccsfshkkfkkllkks .-s
Un trng s-« 1 Hl - Hi »s-! sur »Ist »u! Or M
(-,(-.1"-;H-.1-»::« l-:.--d1EscnnsnzzUurkr
INTERNATlONAL NAV. co.
Qui. U-- »Hu-knü- U i-11n l- « H-· .
CHiCACO. ll—L.
Stort Stpbkgodesur folg
Hö.(jt1t;l»s»- EIN-l Kaum-- U H in.. luplsssq
«nn lsl .-«.«l. Rom-now m Ingl
clnsisst Huin n« u tskssl IUIJZ
ist«-) Uluhis Hin-l Nimm-. IS b hist-N
»so-I- Fle l.8·—·k. »Nun-it sk ist-zi
(-I«n·»t sinkt nickt-I . I28·7I
Fo«.(lI(-Issl-(· Ists-H konk- .«s b in» its-lic
»O.«rn lNJZI Pilz-, kmænsuiyck hinl
islupssh full nickt-l . . ,
III-so
VI v« into » «
Tun html-n iuu ITHOI »
Mk as de »in n . -I.-.,- .
sck me »Um-be
Haus«-« nl Ort-.
sen md Mosca
sctissn ei IlW
Okis II- I alle
Nat-disk imst
pm den, ved Au
fvmfmh heut
san Juttbmse
nie-neu vec ks
sie-endet Am
sfl ch- t. m.
II UT upea
cum Vcsae O m
lag-. um
Ins Me- nl
Herd-stiller
cem out-MI
vcssebktsle Ve
m Veiiqr.
»Woh- stam ,
its-»n- mhrike. « s. «
rkl as del bsdfte Smal. Aas-e hedn um noqm acter
Don pas ord- n ou er onst-I used Ame-. V usw-hat
dek nun lad« til tx- OaL Sterns-m- m at holde
Moden-such »Im-inwiew. huncowakqmi,
SM- kslek fault-sen
JUVION A TCLMAI co»
Dei-t- s. W. G LAlis s’k.. citchso.
