—
Valdemar fEIejen
E B.S. Jngetnanm
Tredte Del.
· lzeortiam
s --..—
»Alt, alt!« raabte Forsamlingen som med en Mund
Ig alle Hasnder ovlafteoe sta, ca alle Der funtlede.
»Jngen Tante daa eaen Ro. daa egen Lokte og Bel
fetd, paa Venner oa Fremden paa Huftruer oa Born —
intet Forhold, innen Karliahed og intet Had — ja selv
Ae vor egen timelige Ære, om det var tcenteligt, stal fra
Ienne Time af unrdrage orr Arm og vor Kraft, vort Lio
vor Eierl fra vor store Rongcg Tjeneste i denne hans
spare Nod da Illntte ----- der sværaer jeg, det sdckrger hoer
tro, Edelbaaren danst med mig! For stal Land oa Riae
sorgaa — for stal vore Hxnder diene-, vort Rad-n oa vor
Ære udslettecs og danst Trostab oa LUZanddom blive til
Exdot for al Vgrden for stnl note Hjerter indtorres i
dort sejae Brnst oa vore Links Los udslutteg i den evige
Zordømmelseg Nat — ferend- oi stal lade den Stam og
Standsel uhaevnen sorend vi stal sorlade vor store Herre
og Kcnge i Udlcendiahed oa forfmædeliat Fanaenstao —
Saa sandt hjcrloe Gud Da bans helliae erk«
»Amen!« sagde Ærkckisven oa rejstc sia —- ,,Amen!"
raabte Abbed Gauner Ler betræftede den srnatelige Ed,
og den merke Felkherre oedblevx »J- aamle. cervcerdiae
Herr-er! og Riaetk Raadk J, som itte langer tunne for-:
Lanse oa Gladänd til Flonaeng Her-on oa Befrielsek stnrer
J nu Landet med Viel-som, medsens jeg og dder danft Mand,
der tan fore Bart-sen da Værge, sorener oc« alle som en om at
aswætte denne Etaknplet paa Danmarts Were-, idet vi taae
Horvn og retsterdig Straf over den nedriaste Form-der og
erelose Ridder i Kristenbeden, oder der største Llsftum
Jordien har baaret, siden den opsluate Uhnret, der med sit
salste de sorraadte vor himmelste Herre oa Konae! —
Dod og Fordærvelse over Grev Henrit as ZchwerinZ Tod
O«
og Fordæroelse over hanH Benner og Besknttere.
«Død oa Fordærvelse oder dem!« ss gentoa de sor
bitrede og onslarnmede Ridderr.
»Spørger itte orn, hvorledses det stal ste!« -—- dedbleo
den djærve Grev Albert. — »Her staat jeg, den forraadte
Konges Ven og todelige Søstersøn; her staar min taette
Ferner, Greo Otto as Lilnedorg: danste Modre spdte og
beggez Danrnark er vort Moderland og Dantnarts state
Konge vor Frcende og Herre. Vi hat ved bang Side flere
Gange fort Danmarts Heere til LEre og Seien end Grev
henriks Benner med Fenster og Keisere hat slnet med
Stændsel fra Nordalbingiens Gransen Enhoer danst
Ridder og Mand, der nu vil tampe under dort Banner sor
Kongens Frihed og Danmarts Ære, ham modtage vi, som
Ben og Vaabenbroder, med aabne Arme, selv om han var
vor Dødssjendr. Fra denne Stand og til Ronaen sidder
fri og hævnet paa sin Trone, har vi alle tun en Dadssjende,
et Had og en Billiex Hævn og Frihed sor Valdemar SejerS
Død og Fordærvelse over bang Fjenoe!«
St larmende Bisaldsraab opsyldte Salen
Nu ncermede der sig med saste Stridt en hoj Ridder
fblaat Staalpanser, med luttet Hjælmgitter og et hviot
Karg i det rede Stjo!d; tyan l;ilsede Forsamlingen on blev
iaaende lige sor Greo Albert. »He-can og Frihets sor Val
kemar Sejer! Tod og Fordaroelse var hanz Fjsnder!«
sagde han og slog Hjaelmgitteret til Side. Med suntlende
Ojne stod Karl as Rise sor sm sroatelige Sotgersaders
Iasym og et lynende Blit sra den mprte Greveg Øjne tras
Jam, medens Greven uviltaarlig trurnrnede Haanden om
st: Sveerdhceste. Men fast og ralig saa Karl bam i det
Halte, sorbitrede Aasnn. »Strenae Geev Albert! min sor
tige Vaabenmester og Herre!« -— sagde han —- »J set
den« Mond for eders Øjne som oenter Fordsmmelse as
iders Mund og Dpden as eders mcegtige Haand. Jea gi
Ier. eher mit Ridderord derpaa: Jeg skal itte undvige
Dommen og Hævnen, naar dens Time er kommen; men
Sud i Himlen og det aedle, danste Ridderstab har hsrt
cders Ed og ridderlige Ord: sra denne Stand as og til
fangen sidder fri og hævnet paa stn Traue, har vi tun en
stillte, et Had og en Dsdssjende!« »- z· « L-: ,-.-«. E !
»M! det er svoret!« —- sagde Greven med hul Stem
Ie og blegnede as tilbagetrcengt Harme, idet han tog
spaanden sra Svaerdet og tnugede den mod sit Brnstharnisi.
. «Men vil J itte stiste mig over Evne, Karl as Rise!« —
« tdblev han med en Rost, sorn synteg at tornme sra en As
- stund — »saa drag Visiret sor eders hjcelm og lad mig
site se eders sorhadte Aasyn, set jeg. uden at brnde min
Saltgheds Ed, for hele Verdens Øjne tan knuse eders sor
— Isstelige Pande!« . -
« Der blinlede en Taare l Karls Øjne7 men han bei
Oe ssg tat-B og flog Visiret for sin Hjælm, idet han traaote
inlle tilbage blandt de sorbavsede Ridderr.
Gn almtndelig Tavshed paasulgte, og det varede nag
« I Øjablik inden Grev Albert kunde saa sm Fatntng og
Dlhhed tilbagr. Den gamle Ærtebisp Andreas havde
tret-met sig sor at sige et sorsonende Ord; dog,da han saa
Ek« It usoessnlige Rag i Feltherrens jernsaste Aasyn. soldede
M f- Hender og syntes at bede en sagte Bon; men der
lec- intet Ord over hans Leber.
, « «Ie.v Albett uddelte nu tott og syndigt de not-ven
«sge-Wuger til hsvdingerne, Styresmcendene og Räd
Ieuez derpaa sorlod han Forsamlingen, ester at han ssrst
wde ovetdeaget Rigetö Rand og Ærtebispen at siege sor
Mut og usortsvet at udstede de nsdvendige Kund
.Wsek sg Oriprdringet til Foltei.
- Geer Aldettz sorte singst trampede utaalmodtg i
Wem. Mai fast-, heftig- Skkivt stkev den man
aed ad Stotsteappem days state Stagsveerd
« w Siena-, og t han« strenge Bltt gltmtedt
, w en skor og frygteltg Vom Dem spang sig l
; . s- Ieu me Bebt-M M MU Mäus- list-II
fo- deue visit-M Spring. »Staat« mlm
: Oe M- W VII M MUS- »W«
" " ·W,aapssrmgwei
i— F.
--sp — «« . »-, -» - - »-.——.——-sp-—-.——.—..». ——- , f-,- ——--..
dede —— ,,Jngen, uden et taabeligt Kdindemenneste, sont
nylig spitrgte om edet og tlappede Hingstm Hun gis
strats igen, og jea saa itte hvor hun blev af."
»Heloedgtante!« mumlede Greden og red langsomt nd
as Slotsgaarden
Da Karl as Rise traadte ud as Riddersalen, for efter
Gred Alberts Befaling strats at lade sainle og udruste sit
Bannerniandstad, følte han en traftig Haand paa sin
Stulder. Han saa sig diri, og Gred Otto stod med blas
sende Kinder for bain og detragtede hani med et venligt,
deltagende Blit.
»Bravo, trosaste Karl!« ——« saade Otto —— ,,tan di
.ildria mer dtide Venner som for? Nu forener Ulnlten
dog alle Hjetter og Heender.«
Karl flog Hiaelmgitteret tilbage og betragtede ham
ened ddb Smerte i det cerliae Aasvn, idet alle gamle Erin
dringer med en underlig Blanding af Veldillie og Harme
I Tloj harn gennem Ein-len. »Jeg hae elstet eder heit, Gred
I Otto !« sagde han beockget »og-;wed den levende Gad!
Lea elster ers-er endrin, soin di vare ksdeliae Buter Der
i r min Haandz i lKonaen er fri oa hædnet, til denne
l
l
Fore- Roten-J Tid er fordi ere di Vaadenhrodre og Venner
i Lid og Tod«
,,.)iet saa, brav-: Karl. i Lid og TOde gentog Otto
Ia trtitte hane Haand nied Heftighed og Var-me.
,,.Uten oderleve vi denne Kotigen-J og Landets svare
! Brod-Ilse« ----- oedbleo Karl, oa hans Aasnn bled atter morttl
sog lidenstadeligt — ,,og synter jeg da itte sondertnust for(
itser Aldertg uforsonlige Arm M saa er jeg Riddet og
Broker oa for mirs-. og min nlytteliqe Bestere Aste niaa
jea tæmpe en Ramd med cder paa Lid og Tod. Tag till
Pant derpaa denne rnin ridderliae Handste!«
»Hdad! er det Aldort Karls« s- spurate Otto —
»dil du vcere din Vaabenmesters Ade oa dckre liae saa
isorsonlig og egensindig som han? tan den garnle, dumme
Historie da itte dcer e død da magteglsLZ
»Nei, stolte Greoe as Liinedorg!« - sdarede Karl og
tastede Handften for haan Fod —- »itte for Bann-ten er
«oød og den Bestcemmelfe maatesløg, som J, oild og over
.nodi·q. hat tastet daa et udefniittet oa ærliat Riddernadn.
Mater J eder for høj oa fornem til at optaae en firndel
Jtidderg Handfte, on dil J med eders tonaeliae Byrd
zinddraae eder for Æregopreignina. saa did: leder jeg
ten Tag, da iea ser min Konae fri, dil jea for bang og
net danste Ridderstabg Ljne ertlaere eder for en cerelps
lttidder —««
»Ha, Deo da Ulntte!« —- raabte Otto da greb
Handften med rasende Hestiahed »der ooder J at sige
isnial Nu, saa tom da stratsk J ital intet Lieblit tvidle
Paa, om Gred Otto as Lünedorg tot modtaae en Staat
bandste!«
,,T"erdaa tvivlede jeg aldrig, tcette Lttol« —-- sdarede
Karl nu rolig — ,,ogsaa uden Pant dilde jeg tro dig; nien
aiv mig dog nu din Haut-sie sont du har modtaget min,
log til Tiden og Stunden er kommen, da Edaerdet tot stille
de imellern, stal da, ded St. Michael oa den hellige Josu
frul intet fornærmeliat Ord here as mine Lieber, sont jea
stoler paa, at du itte ncevner det Nadn, der mellem og maa
viere Losenet til Tode-komis! indtil den Stand komme-,
ere di samdrckatige Baadendrsdre, og seld om jea da fal
der for dit Svcerd, stal jeg bedare mit Venftab for dig ItiJ
min Ære!«'
»Underlioe Drommer, sorn du er!" sagde Otto
!sorntildet, idet han droa sitt Handfte as da ratte ham dri
— »der hat du da mit Pant! jeg stal ind løfe det hvai
Time du dil. Men stal di endelig brartle Halten paa hin
anden en Gang, saa har du Ret, det tan al Tid sie tidg
not, da nu hatr di andet at gere.«
j Derdaa omfavnede de hinanden med heftig Viertelia
i hed og git Hannd i Haand ud af Slottet.
, Saasnart Greo Aldert og de heftige, unge Riddere
davde forladt RiggraadeL tunde forst et roligt og besindiat
Oderlæg sinde Sted· Greo Alberrs og alle Ridd.-rneg
noldsomme Jver for at besri og hadne Kongen seygtede
.man for dar forgædes eller endog fatlig.
»Jeg sit i Morges et hemmelighedssuldt Wint« —
isagde Ærtebispen »ng ved ilte, oni det korn fra Ven
Ieller Fjende: denne Badstitte laa paa min Bsnstarnntetz
jeg beder eder holde dens Jndhvld hemmen-an at tagen
maaste ugrundet Frngt stal hemme Foltetå Jdcr for Kon
geng Befrielse. Horer hdad her staar!« Lg nn liest: Hirn
de samme Ord, som nylig daa en lignende Budstitte hard
forfcerdet Gred Albert: »tir itte Ulden, medan din Haand
er i dens Svælg!«
Alle tad, og en Engstetig Uro stod maset i alle de
aamle Herrers Ansigter.
»Hvad enten dette Vint tom sra Ver-. eller Ffende«
— tog Abded Gunner endelig Ordet — »Na bot di itte
soragte det: Kongen og hans Ssn eke i deees Bede
ijendes Bald. Om ogsaa den listige Forrceoer selv ved
dette Truselsord dil binde Handerne daa ose danftez
sandt er det: ved et enefte Vint til sine Bsdtee tan ha«
tilintetgsre Danmatts Stolthed og sidste staat-. Fee-ge
for Kejseren og andre Fdrster tan maaste alt-ne afholdz
den havngertige Fotraeder for at fette-Korea pas sit
Riddingsdaert og myrde sine tongelige Fang-n Mit Mag
er deefor, cedle Den-eh at di trfoetsvec Lende et Jldud
om den foeefaldne Ugeening og en Odfordrina dm Bi
stand til Kessel- Frederit i Capsa og til dcns S-n, Rong
henrii, i Tysktandx tht orn de ogsaa hemmelig slcde sig
over doe«sejeetige Konges Ulytte og ins-sie haabe at vinde
Fordel deeved, maa de dog, disteltg, for deres egen Æres
Stdn-, tage sig as en Sag, der middelbart cagaae alle
salvede Dodedee og er en Forgeibelse paa alte retnmssige
Kongeti Majestct.«
Man gav Abt-ed Gunnee M beei; nien endnu dikt
fonnnere teoede Æetedispen det vilde vier-, at teeniitille
Sagen i deni hele afftyelige Lyi for Baden og odfordee
ham til, paa sit guddommeltge Esel-ede- Vegne, ct ldsel
Isted over hereeni Saldede og see-use han- F«engsel med!
sont-Kranken l
Vegge Rand bestrittede man at tilge. Abt-ed Gan-set
Watte ßeats Stetvelseme til Leise-en es han« Sm. Med
;- eu harte-d tmgdømmeltg Jld sub den from-ne Æetesisd
; lelv W es asiattede en Ser til M hin-et han
: need de Ins Wde sowie Ost-site hast den seierriges
paer Im W at set-n i- Wien-.
wwumpsnwnumvm vkzl
F H
ftprre og irafiigere, end nogen Keemper for den hellige
Grav, havde grundfekflel Kirlen i del hsje Norden; In nu
bestreo han Grev Henrils crelsfe og formaflelige Udials
rned al den Styrle, fom hans Keerlighed til Kongen og
hans Afsln for Greo heuriis Ferrd runde indgive Denn
Han beoifte. ai den fchweeinfie Greves Frernfærd ingen
lunde runde undfivldes fom den foageres Sen-forva og
Nodværge mod en odermodig Ufurpator og paatvungen
Lehnsherrr. Hnn lilsiod vel, at Kongens Lehnsherrerel
oder Schwerin grundede sin paa Overtnaglen og Vaabnenes
Lyiie: tnen han gjorde lillige opmcerlsorn paa, et denne
Net efler Ridderfiabels Love var terms-M tiltcrmnet i
nahen, ærlig Fejde. og ilie alene ftazfæfiel af Kejfer og
Pude, men felv befeglel med den overvundne Lehnsmandä
Troflabged fom ingen lriflen Ridder egenmcegiiq lurre
brnde, om han ogfaa hadde vasret flaviflfrndel noi kil ct
. lade sig den aftvingr. Han bevidfie endelig, al Grev Hen«.il
’i(:a oel efter Ridderslabelg Lode, fern efter den romersie
Ante-z Rendelfe, nsdvendig lnaatle fordsmmes, fom en
nenfvorem cerelos Ridder oa en naudelig Fort-reden naarH
han« nden at vcrre loit fra sin Ed af Kriflenhedeng helliaes
Faden egenmcrgtig hadde brndi den, og naar han, uden;
formelig Undssgelfe, feld under Venfiabs Masse, hande;
formaftei flg til at faadant Foretagende mod fin Lehre-is
l
herre og Menge
»Men visfelig, visfeligk" — fagde den fromme Wirte-«
bisp og flandfede —-— »eder. gode Herr-er! ian leg iiie for
dslge. hvad der dog ved hver Linie. jea striver, pa:i
trænger sig mig, men hvad jeg iile dil strive til den helliac
Fader -- ja visfelig: en incrgtig og retfcrrdig Haand,
end Grev Henrii af Schwerinz hat trnssel vor state, fei
ersftolle Konnt-; idel hin elendige Tne væltede del flore
Las, gii en streng Herreng Strassedom over en læmpes
fior Aand, fom fvimlede i sin Heide og i sin Hersterlrstt
glemle den hsiefies Aste for sin egen; men Kongernes
Dommer er barmhjerlig - — vi ville iile fotfageP
Han lav nu og flnltede Breoel.
»Al, hoi bar jeg ilie lernger Kraft og Sundhed!« —
iuliede han, da han hadde nennemlerft Brenet og over
kederet del til de andre »mine Ord ere matte. Herren
lcrqae sin Vslfignelfe on Slnrke Vertil! bvo er jen. at Zep
cil frelfe hang Salve-de? hvo er im, al jeg vil lage den
fjraffende Haand fra Kongens Hoded2 mig dar Herren je
felo ilaget med en Urenljcds Sol, forn lammexr min Fer
og nor rnig uverrdig til at fremtrasde for St. Pederå hel
liae Stol og tale min Heere-s oa Konges Sag med lebende
og brendende Ord. Hvem oderbringer nu den Heilige Ia
der denne rnin sidfle Bein til ham og Kriftenhedsn?«
»Jeg! jegl« — ndbrod Abbed Gnnner heftig og rejfle
fig —»vel er jeg langt fra al vcere faa verrdig til flig
nigrig Sendelfe, fom J, ærværdige Herre! med ederg Urm
hedg Sok, fom J fuiler over, vilde J ftaa iusinde Gange
ten-ere, end jeg, for St. Peders heilige Stol; tun mia Kret
lighed til Kongen oa Fadeelandel lot jeg merale med
edersx vil Gud og vor helliae Feue, flal jea ille mangle
levende og brcendende Ord, naar del gælder Kong Val
dernars Frihed og Frelfe. Beer mig Breofiabei, Erden-di
ge Herre! Endnu i denne Time drager jeg beefral jeg
hviler iiie, for jeg fer den heilige Stad! Jeg fer itte Tan
rnasrl og eders fromme Aafnn igen. fsr jeg, fom eders lælie
Bruder fordum, ian mode Kong Valdemarg Dwgfjende
med en himmelfl Lämftraalg der fial lnufe hom; am haa
fern ftod for den hsiefles Akt-ri«
»Jnaen uden eder, værdige Abbed GunnerS'« -—— spa
rede Ærlebisven « ,,lunne vi med Hand og Fomoftning
betro dem Budsiab. Far med Gad! — Herren-s Engle
viere med eder part den fakiige Vei! Maasse ferTJ Tldrig
mit Aafnn mer i denne Verdens men udforer J vifelig
kenne Daad, sial jeg takLe og prife eder derfor,. nagt vi
rnsdeg for Heere-s Trork paa den nderfie Deg- Irzd
viere med eder!« "
Med disfe Ord raire han hanc Brevfiabei.«og gforde
Tned de tre fremralte Fingre Vrksignelfens Tegir irnod
ham uikn at beste harrt-.
Aphed Gunner irre-lede. idet dem bevceger frernfagde
den sædwnlige Formel: »ti! Didenl'«) og vilde gsribe des
fromme- Ærteböps has-nd for at lenkte den til sine Ler
ber; men Æriebispen tog Hiernden heftig illdngeJ »Ist
mig MS« — fagde hat vemodig og erngstelig --— »lad iike
min Befmiilesse ogfaa rarnnkt eder og hindre- edees heilige
ValfarU Nmr di fes igen. sauber jeg til sam, forn sel
beeter fpedoSh al jeg lau rcrlle eder en renere Haand
ug give eder Broderlqsfel Ied Forbarmerenss Fad. Gud
viere med etet og es alle!« Der brafi hm i Graad og
itjnlte fii asrdeerdige Aafrp i Bifpeiaaben. idei han med
foksde M bssede sit Hoved mod Bordel og bad.
Abbes Gauner reiste sig, heftig beweg-eh og forlod
hastig Ætrtedifpen sg det tapfe, aldorlige Rand.
Jus-II Time dar forgangen, fsrmd den iraflige og
idrige Gemme, med en cnfelig Bedeetning af Veednere, red
ud af fide By, ledfaget af Ridder Ioban Ganz og Or.
Nielö Male, Wien flulde overbringe Brevene til Keiferen
og hast Stu.
l—
US START-Mk ZWEI- ssm graut-ice Ravne, tigefotn i IF
Borgerttigenö ulyltelize Tid under Spend Grathe. No
oere og Stirne-nd opfylvte Stovenr. Bsndens Korea bott
dreves sra Marterne og selv Klostrene overfaldtes og vlyn
dredes. Landets indvortes Sitterhed udfordtede fort-ob
let Anstrengelse og Opmctrtsomhed, og Krigerne, sont
samledes under Grev Alberts Banner, maatte oste sorlerde
det igen, sor at betæmpe Noveke og opsange Stimcknd.
Stattamret var udtstnt, og det sed saa mange Krige for
armede Folt tunde itle udrede RrigsstnreL
Det var en sorge-läg Juleoften i Aaret 1224. Paa
Karisegmerd snd Borgeng Beboere stille og misntodige o-n
Katninem og Thorgeir Danastjald hnvde ingen Tone i
sen Strengeleg, sont tunde opmuntre eller troste ham sel
eller andre.
Siden hin nlyttelige Faman Afterr, da Ridder Eises
havde sorladt dem, havde tun de soriasrdeligste og sorgeliku
ste Iidender hjemsogt dein, sont alle dunste. Den stock-, gl
mindelige Landeioeq over Konkuan oq Prins Waldanan
Fangettstab iynteg ogscrn her at have forteeengt enhver
anden Sorg on Beiymring. Ooorledes listed Albert ; den
stelle-i store Nod havde modtoget sin dristige Zoigersom nar,
sont en offentlig pnafaldende Handlina, not sont betenxt,
oq Fru Rigmor snntes nn at have opgioet Haut-et otn
ltans Forsoning. Karl hadde itte set Hnstrn ot; Born siden
bin Ast-n. Hart fulate den strenge Feltherre Lang og trog
ig med tillnlt Hierlm og var ntrcettelig i at ndtore ethvert
Horn-, der betroedeiz harn til Kongeng og Landetg Frelfeu
J Inder Saxog Stole havde den unge Ridder leert den
lKunst, sont da endnu var sjelden, selv blandt de ypperste
Riddere: han strev ina særdigt sont en tilert og var sei-:
ledeg itke ganste adslilt fra- ssn Rigmor. Den gemrce Mar
tin var oel en langsom, men tro og forsigtig ttwrlighedss
post. on han hndde nn til det ensonnne JitleasteIIH-Gilde
oaa Itarisegaard dragt Hilsen og Btevslnb fro sin uns-te
Herre. Tit Lan derfor snd hcrn Ved Fieminen ved sin sten
ne Jenes Eise oq sittlde i fm Herres Sied, sont en ice-:
kommen Gest, spise tin Julenadver og ten-me et Ver-Jet
Vin oed det fette Herstabs Vord.
timtg Breoe var strevet i Odense og h-.rndlede, son:
serdoanlia, tncst om Kongen og orn hdad nmn foretoq M
iil lmns Vesriejfr. Endelig hande den strenge, uteænelikxe
sitreo Alverk snrnlet en Heer stod der -- og ryttede ntod
H.r!nbora. Han dar nun-i on ttrvs forn scedvanlig; ingen
:-idite, lyoad thn vilde foretage sin: han udsendte hinzukva
Budstaber wen-Brette og hemmetige Ærindeh tiarl hat-De
ltan betroet et vigtigt Budsthb til Fiongens tro Mcknd i
Inn og paa Smanpernr. Om faer Tage sitrlde Karl aidse
wende tilbage til Herren. »New Henrit ienater og" hed
det Videre »den italver for sin store Fange — intet
Fængsel tror tinn sitteri. Kotigen er itte mer i Leitde
han hat negen Tid siddet i Lesniß. i det sma, runde For
drndertanrn. »Ak, Rigmor!« udhrjd her den delia
gende Ridder, oq Striften dlev slet og vanfteliq cii læse
»der hat den ftore Norm Walde-mai Sejer tun tmst otte
Fods titum til at give sin Hat-ne Luft i —- og for var et
Kongeriae bang store Sjcrl for sncevert. Maa itte hvert
tro og eerligt Hierte driste as Hat-ne og Zorsmeedelset sei-es
ledeg hævner hin ugie Trældyrsijeel stg paa den fangne
Lade. Selo Hint snasore, del formrede But var itte For
mderen sittert not. Danneberg Slot, sonden for Elbensp
det mest feste og utizqængelige Abt-ersieh sijuler nu Dan
martå Stottted og Haut-. Man taler otn Lenderhandlini
eker med Reiterenx men ingen tror hom: de ere Forrcedere
til Hode.« Brevet sinttede rned ivrige BInner for den
nlqttelige nge ogz tekriige Vetsignelser over Rignror og
Ismene i Idtryt, sorn oidneds om en voldsont tilde-»ge
trckngt Lemgset efter at gense dem og orn en hetntneiig
Frngt for Ieres Sitterhed Hirn dad. hende og Thorekeir
It iagttoge den strenge-sie Forsigtighed og holde Bogen lut
tet, som i den uroligste Krixtsifd Hon fnntes hermed tun
at ville advare sor Noveke og Stimeksds rnen han tilftfede
endnu, at Grev Uberts Tanshed sen derer- Forholvi var
frhgtelig.
Rignkor hand- ladet Lampen kænde og laste Btevet
endnu en Gang. Hnn sad leenge nws med Pergamentet
i Monds-u dertnm reiste hin sig hastig og omsavnede sine
Vorn med en niedvanlig Heftighed Den lille Vlllxert sad
daa Thotgeirs Kne! og hnvde sitt Gleede as at eine i den
sorstemtte Streit-geleg. Lille Hedsig sad pao en Stammel
og sov, med Hooedet i den stille Jomsru Margretheg Stett-.
Ved Moderens heftige Fovntcrg sor hun sorftroeltet op as
Ssvne og grekd; men den stoan Jomiru Margrethe ring
fede sor hende med sit Npgletnippe, og det denlige Born vor
stratg glod Erzen.
»Du tunde hattad bedre viere hendes Moder, end
jeg, i denne ukolige Tib, fromme Margrethe!«· s-— sagde
Manto-. — «Jeg beundrer ogsaa eders Taaltnodighed,
gode Thorgeirt ladet J itte den uregerlige Dreng rent
forstetnme eders Strengeleg?"
»Sei-Indes passer den bedst til de Sange, jeg nu tan
spngt!« — sagde Thorgeit mismodig. ——— »ng mjss »
vedhled han, tned et iaerligt Blit til Karls og Kirftines
ftsnne Ssster, og syntes at blnes oder sin Mismodighed
— »tan Jornsru Margrethe from og taalrnodig syuge
Salmee med edets ekrvcetdige Svigeemoder, og tan gamle
Mo’er Martha selv rotig fortcelle BIrnene Æventyt, fna
tnaa jeg vel ogsaa tunne ihnge en Sang om herab i Nsden,
helft paa en hsjhellig Juleaften, naar ol Werden stal glcede
sig over den store Frelsens Konge.«
,,Net sau, brave Thorgeir!« —- sagde Rigknor -—— »giv
os et stomt og srimodtgt Juletvad ssr di gaa til Hoile
i Asten! Klagesange hat vi not of; saalcnge Ioltet tun
lægger handerne i Stodet og ssrger, tommer itte Kong
Valdemar ud as Fængilet.«
»Sandeligt J got os alle til Stamme, Edle Jena«
—- sagde Thorgeir behjertet og reiste stg —- »saaledei sont
I der staat for mig, set J sast ud som en heltinde. Me
denö ieg tun synger Strgesange og hele Dantnart iatnter,
hoe J tusinde dristige Tonter og vtl hesri Kotigen paa tu
sinde Maoder.«
«Kun Stude, det btot er Tanter og smutte Drommet«
— sparede Rigmoe —- ,,Lufttaftellee tun pl alle dyggez
men hvdd er der at stre, hvor selv mtn site-te Fader ttte
tun site stz uden at site ondt verriet hat du set Banne
berg Stets qamle Matt-M
· -. -. -«." H Gern-nett ·· B
Es.
Tiende Kapitel
Mitten lange Maoneber date næsten forlobne, og end
nu vat der, til manges Form-bring, intet afgorenve Stkivt
soretaget til Kongens og hans Ssnå Befrielfr. Ftygten
for en endnu voldsommere Ugetning of Gtev Henkil havde
uvbkedt scg, som en ssappende Lamhev, over hele Zotten
Gtev Albetts strenge Befalinger, Grev Ottos ubcrndige
Hefllghed og Karl af Rises utkcettelige Virlsomhed var
Ue i Stand til at ovetvinde denne almindelige Ftygt,
som gjotde de festeste Niddeke forsagte og ubestemte vg»
selv virlede tilbage paa Hatfsmne og Kongens lvrigste·
Maul-. Raadvildheden stod malet i alles Ansigter, vg selvl
ervs Albett gruebe lsnlig for del afgpkende Foretagende,
han dog bestandig syntes at fremstyndr.
Kongens Fravætelse og Landetö fotladte, html-se
jTilftand Udbtedle,ogsaa snatt sine sstgelige Folget; en Ide
iæggenve Slaphed visit sig i alle Farben-, hvor en txaftig
Bestyrelle fra oveu nu favnedes. Sttsvetne, som ille i
Mand- Minde vare sete i Daumen-h bleve nu dristigere
L s) Ia tat-km vom-.
