—I
-2 ,,Danskeren,«
U halvugcntlig Nyhedss og Oplyss
singsblad for det danske Folk
i Amerika,
udgtvet as
DÄleH LUTH. PFBL HOUSB
Blatt. Nebr
—
»Quinte«-· not-unum- twct Last-as ca
mek
Ins It. sur-gnug ! Te Formede State
81.50;nludlankei 82.00.
sbdet betqles i Forstw. Bn:1ll.ng, Beto
lmg, Adresse-sonntan og alt ander
angoaende Blum avrcskmw
DÄNISH Ll"TH. Pl·BL. H(·)USE.
Blau-, Ncbk
Redattøn Oarald Jenien.
Este-nd ut Hu- l’»-"If1ice at Ali-iß Nein-»
II second-ehs- mutte
Ädvettian kutsc- mmje kam-n- upms
spplicuuun.
s «
,,4 anstkrcns
dliver sendt til Eudskribentcr, indnl udtrnks
tehg Lpsigejie movtages of qukciemc og at
Geld er betalt, ( cvekensstemmctje med Te
Foreneve Etatetd Poitlove.
Naat Leser-ne henvcndet ftg m Fett, der
Ivetterec tBtovet, einen for at tobc hos dem
eller for at um Lptygumger o-« det avektei
rede, bebe-Z de atud onnale, at N jaa Aver
tisiemeatet 1 dene Blut-. Tet vu vkere m
seafivtg Nym.
Tit Minde.
»V1’h. Bcckg Tødstanw date-de fta
Sondag Eiteknnddjg Kl. J til Manaag
Morgen Kl. 5.2(). attjaa t 12 Inn-st.
Bed hans Ecngs ene Erde jtod hans
Husttu og Tattxr og ved den anvcn
Pastor Axel Btas Forlovech Frt Ra
vens. Bcd Faden itod Bannen Fitv
Beck. Entelte Liebltkte var han ved fin
BevLsthed og Mdir fine Nætmeste ved
Itavn Fletc Gange talt.- ban ont Enas
lehæn ec, der kam tg iloj bokt med hins
Ein-tx
«I«-.Igb!.",1.ctt- its-L
- - «
Saa hat Enalehcknbetne Da fass-net
ham og baaret hani ind for Fretseten
Og naat Venne Eftettetning spre
des ud blandt vokt Folt her obre hat
den jordiste Kittes Filottet fotlænast
tinget det sidste Bim—Bam over Wilh.
Becks Lig; det hviler alt nu vaa lssde
Dag i det trange Gravtammer, Ver er
faa mprkt for Bei-Dem men lunt og lyft
for Herrens Folk.
Men idet bølgende Savn og gtaad
fyldt Lcengsel efter hang Billede pinet
min SjæL og Sorg ttænger mig, fotdi
jeg itte tunde staa ved han«- Dødsseng
og hviste til ham, hvot jeg holdt af
hom, er jeg Gud indetlig tatnemlig
for, at jeg paa Grund af en ejenvotn
melig Oplevelfe i Ratten til den 28de
September ikte hathaft den trete af
dsde ude af Tantetnr.
Saa synes jeg bog, at jeg bat ftaaet
ved hans Dsdsseng; endog Tufmdet
af Mike dorte, dog nær fom de mange,
’mange Gang, da jeg sont Dring, som
Student, fom Kandidat og Præft stad
inde hos ham i Studeteværelset.
Hvot det glcedet mig nu sont da, at
han hat kaldt mig ,,en af mine Son
ner'«, mig, der fattig tom til hans Hus
pg fandt hans og hele hans Families
Arme aabne. Der et ingen af Guds
naadige Fstelset i mit Liv, fom hat
faaet ststte Betydning for det sande
Lin-s Gennembrud has mig end denne,
at jeg en stot Del af mit Ungdomsliv
fandt Hjem hos Vilh. Beck.
Sptoget hat intet Udttyt fot den
sandse Tatnemlighevsgald, hvort et
Menneste, fom leerte Vilh. Bett nøje
at Lende, staat til ham. Hundreder
og atter Hundredet har vætet Gastet
has ham og ptist sig lnttelige bekom,
fordi hans state Sjcel tunde glcede sig
over og omfatte dem alle.
Men den, sotn uden at vcete hans
Ssu eftet Kot-et hat faaet en Fadetö
Kerligshed af ham, tan first tilfulde
—- mete end Sinnerne selv, mete end
«de fremmede —- staa med Unvten over,
hviltet Hjerte Gud ved fm helligaand
havde dannet i ham.
Og sont jeg sit Lov til at leve med
i hans Familieliv gennem Aartnget
hat jeg været Vidne til, at denne
Mund — faa optaget af Akbejdet i
herrens Btngaatd spm han var —
at tg var for optaget af Arbeit-et
for. Dan arbejdede med Ftygt og
Beet-en paa sin Sjæls Saliggstelfe,
vidende at Gud et det, som udrettet
alt.
Dei hsrer til mine ufokglenitneligste
Judttyk fra hans Ptæstegaard, at jeg
hat set denne Mand, alle tnnde have
Zwei nndstylde paa Grund af hani
Wtakte Arbede tage Lampen mod
It satt Jxa vp — da seit- stedse tau
M des ham faldt Bestemthed, Af
dkedfe dabei-e satt-ten mev en
its Kerle
Met- mtkehtftow M faa ei
W scfktel osm Bith Beet og han«
« fst Ums Miit-; og alle
W hat i hsjj Grad delte
steif-L Bettes
1
Icighev has itke sat Spok i Daksmxkk
genuem den stdfie Mennestealdcr. Vg
saa heeovke et hans Ravn vellendt,
og mange Danst-Amekitanere staat
mete eller mindre direkte i Latr-em
melighedsgæld til hom.
Men hans triftelige Omgckrgelses
Frihed i hans Husliv, hans gestmildk
Dies Udtryk oversor dem, som tom til
at leve ham paa mert Hold, bang af
gstende Revselse for at hjcelpe til Ret
te — dette Jndttyt vil paa Historie
cnaleeiet aldtig blive fyldig Udpenslei.
Og det et dog ikie det tingefte Jud
tryt til en hel Opfattelse as Monden,
fom han var.
Detfor hat jeg strevet just fauledes
her; thi nu, langt bot-te fra Minder
nes Stehn-, et hans hele Verwillig
hedsbillede mig klaren, og i de Pat
Aar, jeg ikte hat iunnet se hom, et
Objektivitetens Siæe falden over min
Bedvmmelse af bans Stillelfr.
Jeg tunde have haft Lyst til at sige
,ham, at Kætligheden til ham kinder
ilte ud hos en. fom tendte hom, selv
om meget Band lsber i Stranden.
Jeg tunde have haft Lyst til at have
sagt ham det, da han laa i Dsdstam
pen og ligesom i gamle Dage at have
tryktet et Kys vaa hans Lieber — - men
nu faat jeg npjes med at sige dette til
Mennesiet, om dei kunde lede til bedre
Fotftaaelse as hom, den i Kriftus den
sovede.
Hcm sit Ret i. fom han iaqde mig
»ti! Afsted, da jeg reiste heeoven »Na
Ists vi not itie mete ber, Hauld". —
IJeg haabede det onderledes, men eet
ioed jeg. at eitet Pilgrimgvandtingen
den-rede stal vi fes, om jeg ellerg blivet
Hen.
» Her et min Taufe om Villx Beck
Jiom hart var for mig, og intet oed jeg
bedte end at sige med den gamle Fol
teialmn
l »Gud glcede hans Sjæl
udi Himmerig.«
HataldJenfen.
-.
Paftor
Vilh. Beck.
Fodt v. 30. December 1829.
» —- Tsde d. 30. Sept.
) Kl. 5,20 Morgen.
z Idet vi i vorigt anbetaler alle at
lasse Bilh. Beclg sidste Boat Erindrin
get fra mit Liv: ftal vi til Delg etter
»Kr. Dagblad« give folgende Omrids
af bang Liv.
Johan Vilhelm Vetter svdt
JO. Dec. 1829 i erlev ved Stagelfe,
hvor hans Judex Provft J. Th. H.
Beck, var Sognepræst. Hans Moder
hed Angelique Sophie Margrethe, f.
Reimen
Faderen ovdrog sine Born ftrengt,
Emen forte dem ille frem til positiv
HKriitendonL
Heller itle i Stolen modtog Son
nen noaen Paavirtning i denne Ret
ning. Da han blev Student i 1849
fra Slagelie Stole, var han dekfor,
som han felv har udtrytt fig, »en dan
tro Spottet over for al levende Kri
ftendom.«
Ved Universitetet studerede han Tro
logi, fordi hans Fader Instede det, og
fordi han itle havde Lyft til noget an
det Studium. Gennem Læsning i den
hellige Strift var det, at han fortes
ind i en dybere Forftaaelfe; den greb
harn, faa ,,han maatte give den Ret.«
Martensens Forelæsninger over Dog
matit og Ethik leerte ham at tænte over
sin Kristendom Professor Clausens
Forelcesninger udvitlede hans Trent
ning i logis! Retning.1875 anderw
ftede han sig teologist Embedgetsamen
med Laudabilis.
ert efter sin Elsamen blev B. Lee
kee ved Borgerstolen i Kalundborg5
under hanö »ensomme« Liv her siete
hats egentlige Vceltelse gennem start
Paavirlning as Streu Kiertegaatds
,,Øjeblitte«. Han satte sig i hsj Grad
tiltalt as de starke Udtalelfer mod
Præsterne og havde selv fattet den Be
llutning ilte at ville vcere Breit en
Besiutning som til alt Held blev for
andret.
Beets Fader, som fra 1840 havde
været Præst i Uby ved Kalundborg,
blev imidleetid i Julen 1855 kamt at
et apopleltist Anton-, og under stor
Sjceletamp gil V. B. da ind paa at
blive hans Kapelle-m
Om sine ftrtte Præsteaar hat han
meddelt folgende: »F 3 Aar fvingede
jeg Lovenj Svsbe over de dsde Men
nefter til stor Ballette En Begiven
hed i 1859,· som tilhsrer Privatlilit,
vg ved hvilten jeg opdagede, at min
Villte var lamtlaaet, vg at jeg selv
intet formaaede, men matte have alt
at Raade, bevirkede min Omvendelse·
taa at jeg greb Nachens Evangelium
fpm Samt-lag for mit Liv og mirs
-Bkckea.«
s- ;
Noget fenere kom han i Betsking
med den grundtvigiansie Retning og
folte sig tilttutten as dens Fristheb
og Livlighed, bvotimod dens Leeres
Opfattelfe as Striften og af Loven
(i Fokbinbelse med den ,,magelsse Op
dagelse«) frastodte hamx gennemgaa
ende maa han under sin lange ogs ow
fattende Virksomhed betegnes sont
Grundtvigianismens udpkcegede Mod
sætning. Det bleb en hel andern i sine
Folget fcerlig over for det jckvne Fou,
langt betydningsfuldere og indfiydel
festigere Retning i vor Folkekirke, til
hvilken ban nu i langt over en Men
nesiealdet hat staaet som den aner
kendte Leder.
Denne Retning et den indte Mis
sion.
J det fvundne Aarhundtede hat den
indre Mission haft en stor Betyvning
i hele den proteftantiste Kristenhed;
men siktekt itte mindst her i Don-nach
Jngen hat bog sauledes tnyttet sit
Navn til denne Bevægelse og givet
Eben biete Gerning sit Prwg som Vilh.
Beck.
Pan et Mode i Stenlille 13. Sept.
,1861 indtraadte han i Bestnrelsen fcit
l .
Foreningem der fuldsiændig omorga
niseredeg og kom til at hedde ,,Rirtelig
Forening for indre Mission i Dan
mari.« Senere blev han Foreningcns
Zornwut-. —- —— —
kae bloi hat han vckrei en vix-rette
lig Fortnnvek as Gubg er i sine egne
Sogne, men han hat gennemkejsi Lan- «
dei mange Gange for at wage Sjasle
til Herren og Prcedikei saavel i Ritter
og Missionghuie som i Skove og von
offentlige Pladier. Mægtige States
tunde famle sig om Ordeig Fortyndels
sfe ovetalt« hvor han com frem.
E As litterære Arbejder hat han bl. cis
;udgivet: 1) 14 Ptædttenet, Etindking
ifta en Missionsreise i Fyn og Jylland.
2) ,,Nnt og gamme1t«, en Postille. 3)
»»Fta Livets Kilde«, en ny Postille.
4) »Von LivetSVej,« en Postille over de
nye Fristen iDigse Predikener et
udkomne i Oplag poa mange Tusinde
og oveksatte paa fremmede SpkogJ
5J en lille Julegave, udkommen i en
Aattcette og fi) Etindkingek im mit
Liv. 7) En Husandagtgbog. Deg
uden hat han overfat Scrivers Siede
skat samt strevei en toll-S Mangde
Attitlet faavel af belætende og vole
misi foin of ovbyggelig Art i Dag
Ibiade sspecien »m. ngi.«) og Tit-s
sikiftet, ifær bog i de as hani selv redi
gerede Blade: »Jndre Missions Ti
dende'«, »Annekset« og »Jlluiekeret
Familieblad«.
Eiter sin Fadetö Dsd i 1865 blev
»B. Sogneptæfi i Drum vg Ginnerup
ved Grenaa. J 1874 forflvttedes han
til sit Fedefted Orslev vg Solbjerg.
J 1860 ægtede B. sit Substende
«barn, Nan Charlotte Siasseldt, en
TDaitet as Domceneinspettsk Chr. S.
i Drage ved Jßehoe.
At Pastot Beet paa mange Mauder
hat haft en sior Ststte i sin husttu er
en vel kendt Sag. Usden hende var
han nckppe blevet til dei, han blev. Og
uden hende havde han nceppe tunnet
yde den abstrakte Gesifkihedi fin Prie
stegaard, som han var gieri. Han
ihar sanledes i tigt Maul eftetiommet
Guds Otds Formaning: Glemmer
itke Gcestfriheden. Qg hvilken Beim
ning dette hat haft for mange Prieste
og lag-Hiem,, etiite til at becegne.
Thi Posten Beetizhuö stod anbent soc
enhvee, der bankedepam Den fatende
Haandværtösvend, fine Felt. Prgster
og Missiomxrey ja adstillige Meinte
ster, sont paa Grund as legemlig eiler
aundelig Redbrudthed hat irængt til
et kottete eller langere Ophold paa et
fStetY hvot Gndi Zieh beede, — alle
L— A—j
» blev de modtagne, der vat baade hier
«tekum og Huskum for dem alle! Hvot
’man·qt et Bidneslmtd om Guds Kett
. lighed et der itte blevet afgivet paa den
)Maade. Lfte er Menneftek tonme til
IOtsleo Præstegaard uden at tende
.nogle af des- Beboere, tun i Findig
sning um« at der var et ttoende Men
xneste veltommen. Qg ingen et bleven
Istuffet Ja! vi hat hsji Mennester
Zudtale, at de fsrste Gang tom dettil
jmed en halv Uvillie, fotdi de havde
ment, at det var et Hjem, hvis Liv
cbar et fort, pietiitift Pres, og hvot
iGlæden itke tunde trives —- og saa
iek de vendt tilbage, fortryllede af
sHjemmets redebonne Venlighed, den
»natutlige Omhyggelighed frem for alt
JFteden og Glæden i Gud.
! Man tan nceppe tænte sig en mere
uslrømtet Glcede end den« bvormed
Paitot Beet kalte Haanden til selv en
ham ubetendt Gast. der »gerne vilde
bei-ge ham en Gang.« Man stulde vel
syne5, at Paitok Berl, der havde saa
overmaade meget Arbejde baade ude og
hjemme, itte havde Stunder til at
vckte Vert. Men her mødte der een
noqet eiendommeligt, nemlig, at Pasi.
Bett formaaede at arbejde med Stuen
Pa it o t«
Vill1. Vers.
fuld of Gcesier og endbn en Dør aaben
ind til Handwerk Det tom af, sagde
han selo, at hnn ingen Nerver hande.
Der var denne maalbeviste, eisernen
relige Ro over alt bang Arbejde, bvab
enten han prceditede, strev, spiste eller
spaserede.
Sorn Prædikant var hnn en forste
Rangs Taler. Jngen i vor Tid bar
n.met tmm som folkelig Predikant J
Timerig runde han tale uden at trætte
sine Tilborerr. Ter var i bang Prcegl
ditener en gennemfprt Logik. En stor
Billedrigdom stod til hons RaadighedJ
cg bang Billeckr var altid laante fra
andre: de prægede sig dybt i Erin-l
dringem fort-i man fette, at han tun
meiste, brav han havbe set med sine
egne Ljnr. Med en stvr Anndens
Kraft og Alvor forbandt han Viddets
Gabe. J denne Henseende viste han
sig som en Ente Sen af Morten Lu
ther, der var fuld af Alvor og Stamm
Men vpsaa i anden Retning lagde
han for Tagen, at han aandelig neb
ftammedr fra Luther, da ban hat lang
qet sin Gernan Paa Ordets og Sa
tramenternes Grund.
Deraf er Folgrn blevet, at den store
Vettelse, sont e·r ganet hen over Lan
det, bevoredes for Folketirken, og at
der er kommet et Samarbejde i Gang
mellern Riesens Priester og de ca. 160
Lcegprcedikanter. der arbejder i den
indre Missions Tjeneste — for ifte at
tale om den hiertelige Forstaaelse, der
her i Damm-et sind-es mellern mange
Præsier og Guds Folc.
Natueligvis sintdtes dette den Sty
relsens Randegave, Herren havde givet
Pastor Beet. Der hat for indre Mis
sion —- hvorledes kunde bette undgaas
—- til Tiber været spceee Sturme at
overvinde, vg mægtige Vanfkeligheder
at lsse baade udadtil og indadtii. Her
geeb han ofte ind med en lyktelig
bannt-.
Vil var Kirtehuset med Sakramen
terne der sprste for Pastoe Beet, men
ved Siden deraf hat han bestandig ar
bejdet fvt Samfundölivets friere For
mer uden for Riesen. Dei-for hat
man set des ene Samfund af troende
Menneste reife stg efter det anbet. J
Misstsnshufe og private Hjem hinle
des Gut-s Fall for keck-Wie sig ved
Gut-s Otds Bin. Denker en Birke
liggstelle as Apostelens Ort-: »Vi dive,
at viere overgangne fra Dsden til Li
vet, thi vi elste Bridrene·«
For et Øjb svm opmcerksomt spl
get Kieiens Liv, er det klan, at den
Melfez Pastor Beet hat væeetSjce
len i, itte blot hat beratet sme stsnne
Frugtet inden for Missionens Ven
nets Krebs, men ogfaa hat tat sine
Spor andet Steds i dort Kitteliv·
J dct hele maa det siges, at vor
Kitte staat i en dyb Tatnemmelighedsi
gætd til Gud fok alt, hvad der er nd
tettet gennem Vilh. Beck.
Beet bat ikte attkaaet sin egen Ære.!
ngesom han fta den Dag af, da hanj
optvg sin Vittsomhed i den indke Mis-»
sion itte hat non-et mindste Tvivl om
sit Kalb og am, at denne Getning var
en Guds Gerning, sauledes hat han
altid betonet dette: Jtle os, Herre,
men dit Navn give du Æte. Beng
nende et fslgende Trak. Ved hans
25 Aars Ptcestejubilckum blev der
siæntet ham en Laurbætttans. Han
tog strats Kransen og satte den ille
paa sit eget Hob-ed, men hangte den
om Frelsetens Billede.
, At Gud alene siulde have Ærem
fremgaat ogsaa af det Sttiftfted, Beet
ftadig satte under sit Billede: Af Guds
Naade er jeg det, jeg et, og hans Naade
mod mig hat itte vceket forgæves t1
Kor. 15, 10).
l
- qf--- - —
Ved Budskabet
om l
Vilh Bock-« Död»
Der blev saa stille i min Stue,
Da basdende Budftabet lod: l
»Na et den slntt, den tlate Lite. »
Der tasndte tidt vor Ziel i Glied. l
Nu tin Smnkt i hang Lie, !
Ter lnste lnnt af Herrens Frev. l
Nu maa di spat i det Hofe,
thaat han endnu ftal tælles med.«
Ter blev faa stille i mit Hjette,
Da Tanletne tilbaae dtog
Henad hang Livgvcj fom jeg lætte i
th tente af hans ftdfte Bog: I
»An Vej ialdt knudtet niange Gan
ge —
Men det rat Herreng Vef, du aii.
Hain itred du for i Tidet trange
La tlnntcd« ej, om Eaar du sit.««
Der bli’t del stille trindt om Lande«
that lian dar Høvdina for en Flot,
Zoni tidt da oite tnaatte fande,
For Herreng Folt et Trangglet not:
»Hane Hjein var vort, di vat hang.
Vennet,
Han flog for os saa dicktve Slag -——«
Gnds Botnk Saa fold nu edets Harn
der:
»O, Herre, Tat for, hvad du gav.«
Ja, der hled stille. — Tanten dvctlte
J Hieininet, hvot nu Dødeng Le
tfn tcttlia Mand oa Fader fældte:
»Lad dein din Heiliahed nu se!
O, Herre, du, fotn tæller Taatet,
Stank deni ved Jesu Hjette Ly. —
Oa tnind dem om, at du tun saatet,
For tet at lage os paany.«
Ftiis Berg·
J Anled ning af detd niske Kir !
kelivs ftore Tab.
Nu ved Vilh. Beet-Z Bdrtgang hats
alle Modstandetne scntet Kaarden,’
nogle fotdi de selv et Mand, andre
fotdi de ded, at sligt hstet fig til —.
overfot Dsden. Men tet interessant
er det at se, hvad Pteåsen, denne det
danfte Folts Afgud sttivet i Anled
ningen. ;
Men kan gemnien alle dens Amt-J
Jendende Otd fsle Foltepulsen !
! «Betlingste Tidende« stri
ver bl. a:
Dette fot en ndvottes Bettagtning
saa uanselige Landsbyptæitelid dætlet
imidlettid over state, aandelige Ople
velser, oa lom den yppetste Fragt ai
disse staat Stiftelien as ,,Kirtelig
Forening fot den indte Mission iDan
matt« 1861. Hvad Beet hat hattet
fot denne Forening, et vel tendt. Han
hat — fot at sige det i Kotthed — viet
den hele sit Liv. hvad han derigen
nein hat vætet for den danste Falte
titte, et ttte saa vel tendt, am det end
ofte hat vieret anders-at Men vi
kan sige med Vished, at naat en Kitte
histotitet en Gang — helft lidt langt
ind i Aathundtedet — sattet sig til at
stildte den danste Kitte i det nittende
Aarhundredes sidste Mennestealdet, da
vil han satte Wilh. Bects Navn t sprite
Ratte, og han vtl satte Bilhelm Beete
Getning med alle dens Ensidighedet vg
Fefl t beste Rette, naat Talen et am,
hvein det hat atbeidet med stetst Kraft
fvdsssdangeltets Sag.
«TM1 man nu imidlettid fpstge2 J
hvtlten Egenstab var Beet stetstlt Spm
Ptædttant ellee sont Otganisatot og
Fetet7 —- da maa man sittett spare
Som Preditantt Enhver, der blot
en Gang hat hstt Wilhelm Beet pras
dtle, glemmet hatn itte saa let. han
andendte tagen Kunstgteb t sine Taler-.
Han var heller ingen stor Teolog, han
har tvertimod veret ret uheldig, naar
han har villet træsse en teologilt Mas
relse. Men han tendte Guds Ord og
levede i det, og dersor sit hanö For
tyndelse den mægtige Kraft. Han var
Tale-. Han torstod at gribe Mang
den,; band-» fromme og ligegyldige,
baade hemmt-wen og Daglejeren, og
han hsrte ilte til de Talere, som gen
tager sig seit-. Om end TeIaet oste
var det samme, Omvendelsen, blev det
stadig varieret. Og han var ilte som
adstillige mindre Aander, der ester
snattede hakn, ssdladen eller vammel,
der var en chrrvhed og Sundhed over
hom, som mindede om selve Morten
Luther.
Men ensidig var han« og han forstod
itle altid at bsje as eller respettere an
dres Standpunkten Dei sporedes na
turligvis iscer, naar han sit Pennen
i Haandenx thi ved den mundtliae Ta
le glemte man leitete siigt, men han
hat strevet, og lige til det sidste svang
ban Svasrdet mod dem inden sor Fol
tetirten, som itte vilde vandre paa
hans Veje.
Men liae til det sidste vedblev han
oasaa at vidne om Guds Karliahed i
Aristus Jesus. Hans Liv hat været
et Liv i Arbejde, og egentlia er hgns
Død kommen paa det rette Tidspnntt;
thi et EmeritusLiv vilde aldrla have
ligget for Beet, men hans Dod foles
fom et stort oa uerstatteliat Tab for
den danste Ritte. Med Navne som
(strundtvig, Mynster, Martensen da
Beet staat det nittende Aarhundrede i
Danmarts Kirtehistorie Maatte det
tnvende Aarhnndredes Born paa rette
Vis have oa bruge Arven efter de store
Navnel
Te Ferslewsle Binde »N a t i o
naltidende«, »Daabladet««
og »Daaen5 Nyheder« slutter
en lænaere Artikel om Pastor Beet og
hanc« Gernan med folgende Ord:
Ton, vi stal itte her dvæle ved hans
Fejl --— og ved hanc-Z Fiejlareb ——, det
flal i Tag mindes, at han var en ejen
domntelia og en betndelia Mand, og
ban bar aiort et i den danste Kirte ene
ftaaende Arbejde, sormaaet at hcevde
sin indflndelsegriae Stilling til det
sidste, utrcrttelig arbejdet for Gnds
Nineg Sag i vort Folt, og at han har
faaet Lov til at se meaet velsianelses
ria Fruat detaf. —— Mange dar hans
Medarbejdere, deriblandt betndeliae
Mcend, men de anertendte alle ham
som deres selvsktevne Forerx innen hat
ajort ham Rangen stridig. Allerbedst
oil det vise sig dekved, at ingen vil
vcere i Stand til at indtage hans
Plads. —- Det danste Kirteliv, saale
des som det udsoldede sig i«tirtelige
Moder, Diskussionen stristlige og
mundtlige, i Fortyndelse og Arbejde,
i Menighedslid, ja i manges person
lige Udvitling. har i de sidste Aartier
mennesteligt set faaet den starkesie Far
ve ved ham.
Hans Ægtestah med Nan Staffeldt
var meget lytteligt, og Ørslev Pers-lie
gaard blev et godt Hjem ilte dlot for
en talria Borneflol, men sor en meget
stor Vennetreds. for hvem det altid
gastsrit aabnede sig. Selv hat han i
sit sidste Leoeaar udgivet sine Lins
erindringer, der giver i alle Denken
der et fyndigt Jndblit i hans Liv,
hans Hiern, hans Gerning, og det oil
sittert blive en meget lcest Bog. » Men
hans Minde er itle afhaengig as denne
eller andre Boger, dets Livstrast be
ror paa den betydelige Gerning, han
hat udfort, det, han har bygget op.
Der vil vel vcere det i denne Gernina,
som forgaar, men der er meget, som
vil vedblive at være et Salt i den dan
ste Kirtes Liv; ved ham er megen Bel
signetle tilslydt mange. Ved hans
Baare dil itte blot de, som regnede sig
til Jndre Missions Benner, samleg i
Tat. Hele den dansle Kirte vil del
tage deri, alle vil sorstaa, at han var et
stort Redstab i Guds Haand, baade
til at reose og verlte og til at opbngge
og samle.
»Dannebrog'« Itrider bl. a.:
Den lden indre Mission) vil i vor
Kirtes Historie staa som et levende
Bidne om, hvor rigt denne Monds
Gerning hat været velsignet, og enten
man sor Reiten set paa Bevægelsen
med Sympati eller med Antipati. saa
tan man tirtehistorist set nceppe andet
end glcede sig over, i hvor rigt Maal
Kirtens Herre ogsaa igennem Jndre
Mission har visi, at han er med den
danste Kitte.
Til de svrige store Nonne Mynster,
Martensen og Grundtvig«, hvoresten
det svundne Aarhundredes Kittel-ists
eie herhiemrne maa inddeles, maa me
logsaa fsjei Bill-. Bects. Vel tan
han trittst-frei i adttilltge Henseender
maale sig med Martensen og Grundt
vig, inen alligevel gioer den Gerning
og den tirtelige Bewegele som han
hat valt, ham en Pladi paa hvilten
han, religislt set, neeppe staat meget
tilbage for dem.
I Til den Gewins, Bill-. Beet hak