F L O »
okomottvforeren
En Fortcklling as A. Volltnat.
cvekiatash N· «
l.
Alvotlig oa tantesuld stod Natvagteten sotan det sidite
Hus i Landgbnen Hvad tantte han paa?
Hvotsot set den gamle Vatgter saa aldotlia oa bedro
vet nd? Ei Raab hat lndt odet Landst, et Rand, sotn hat
Taatet, Nod on Tod t sit Folge, Raabet: T i l V a a be n!
Der dlider strikt.
Hvot et det et Hug; stott ellet lille, ddot et der et«
Hinte, vatmt eller toldt, sont dette Raad ladet ubetatt?«
Saa staat ntt ogsaa den gamle, ttosaste Gottfried det —
sot bang Lje passetet al den Ktigselendighed, han selv hat
vertet Vidne til —, lian tanlet paa Christian Schulz, Bibl
heltn Stecthan oa Klaus Grobtjabm og hvad de gamle
Vetendte i Land-Ihnen uu hedde, sont denn; Astenstund
note sia fastdiae til at mode ded detes Regitnentet nceste
Tan. J Zastdelethed dvatlet doa den gam es Tanlet veds
et lille Hug, lidiss ottlnste Vinduet han lige hat dendt Rott- i
nen, sotdi han hat set saa lcenae aennem Rudetne, til hans
Ljne ete dledne tilslotede as Taatet. s
En Gt- na snnteLs Lnlten at date til Huse det, oa dets
dat, sotn ont Fttal ene daa theetne sottnndte sot hele Ver l
den at den lnlteliae AJiastinbnaget Andreas Gettsel meds
stn elslede Katharina doede det; oaa stne Knæ vttaaedcs
han ftn lille Rathe sotn dar hant tustnde Gange tatete
k. end al Vetdeng Lototnotivet, paa hvilte han havde atbejii
det. For setz Uaet siden vate deaae bang Dtenge dodes
as en ondattet Halsittadotm og ntt bavde Gottfried gennent
Vinduet set, at Gettsel sad nted sit eneste Bat-n, den lille»
treaatige Piae i Armenk, meteng bang Husttu Patlede hansI
Saaet ind. Jntet Ltd ltled talt, oa dca laa der en ube:«
sttivelia Sorg over Husttucns Ansiat og et motlt Alvoe
over Islandens. Tset et heller inaen Botnelea, naat Athe
sasllen og Fadeten maa dtage i Ktia; detsot blidet Hier
tet tunat da Ljet daadt oed Assteden ,,Naat han doa
blot ttoede paa Stud, i bdiz Haand Lid da Tod et, « mum
lede Gottfried, ,da ditde det date lettete fot hattt!"
lltrste Takt dtcae de alle bott: Fædtez Mand, Brodte
oa Sonnen tilbane til Land-Ebnen blede tun de aatttje, de
sdageliae, sidindet oa Bot-n. da de havde det næsten sdcttete
end de, der dtoae bott.
Enatt tom der Budslab ont Zeit, on hvet tslana et
saadant indttaf, satnledeg Meniaheden i den lille tiitte i
Butadots til Tatteaudstjenestr. Lied die-se Lejtiabedet
date Katharina oa bettdeg lille Pige altid til Etede, oa
tnanae saa med Teltagelse paa ten ttnae Konr, som sot
tott Tid stdett ltaode deatadet sine to Dtenae oa ttu totn
soc at bede sot den stattortende Asatesckllr. Tet var en
tuna Tid. Zeitene date dntetobte, tnanae Tjne dtast i
Boden, ttden at stnne se ind i et elstet Lie. isstetaatet
sit-ehe fine btoaede Mal-se, Vinteten litedte sit bdide Tcedtte
ovet ntanaen ett Grad, sot Ftedeng Taa optattdt. J Ttths
land hetslede Veaejstting on Jubel, Franltta dat jo oder »
vundet, det tnste Kessettige optettet, og Foltet ntodtoa des
Ä hjemoendende Zoldatet nted odersttonttnende Besteisttitta.
det aad sta Udslaa i stotattede Festliaheder. Men manne,s
som dtoae ttd, vendte aldtia hjem, da dlandt dem, det sao l
nedecs, var onsaa Andreas GeuseL s
Han haode sitedet, aldotlia, sont ltan altid vat, tnen
altid suld as Mod da Tillid Fta Juli til Tecetnbet baddes
diese smaa, oste tun nted Vlnant sitevne Feltbteve, lttaettel
Glcede og Lnlte i det lille Hug i Butadots, oa naat Rai
thatina hat-de last og lille Rathe hadde lasset Fadets Btev,’
saa tom Vennet og Naboet med den gamle Gottfried i
Spidsen sot at liste, hvad Gettsel stteo. ja endogsaa Pras
sten lceste gerne hans Bteve. Pladselig udebleve de. da
Katharina dentede og ventede. Da sltev hun til detendte
i hans Reaiment, og endelig tont den Estettetning, at Gen-s
sel savnedes oa sandsynligvis vat ded. Hendes eget Btevl
til Reaintentet totn tildage ined den Bemættnina: Adres
saten ded! Da nu Soldatetne dendte hiern, sit lmn Bei-g
as een, der hadde staaet ved Siden as Geusel. Hatt toste
hatn sot det Mod og den Otnstgt, lian altid viste undet
Inten, og meddelte bang Hufttm at han undet hele Felt
toget,n1edeng de havde vatet samtnen, haode vatet tast og
altid paa sin Post, indtil det sttcttteliae Zlaa ved Orkaan
da han spotlps sotsvandt. Maaste han vat bleden begkavet
samtnen med andre, men alle Estetsotstninget liaoe oeetet
sotgæoeg, og han var sittett ded!
Ja« snaledetz vat det. Mnndiabedetnes Beim-stelle
lod itte lange vente paa sta; Katharina var Ente og den
des Bakn sadetlog. llndet al Sejetsjubelen blodte den
staltels Avindes Lisette, hun hadde jo mistet ncrsten alt,
k hdad der var hende ttttt her paa Jotden, alt, undtagen det
elslelige Batn, sont legede ved hendeg Fsddet og som Gang
estet Gang tont og tottede Modeteng Taatet as med sme
blsde sendet-. Nu aialdt det otn at tnande stg op. Fla
tharina maatte atdejde sot at lunne lede, og da det om
Sommeten totn en Manade steinntede til Butgdots sta de
siote Byet sot i nogle Uget at indaande den stifte, tene
Bjekglust, lejede hun nu sine to smaa Stuet ud til en for
netn Dame, det vilde opholde sig her nted sin setsaatige
Dattee i nagen Tid. Katharine og Rathe maatte saa nase
nted Kettenet og et lille Rammetx dette hindtede dog itte
den lille Elisabeth Schmith i at slutte et varmt Venstad
tned Kiithe og det vat i denne tunge Tid en stot Gliede sot
Katharina, at se, hvot lyttelige Käthe og hendes nye Lege
latnmetat date med hinanden.
Dei var ogsaa en Last, at se de to lege Snatt legede
de »at soge« i Sandet og stetnttyllede as gtsnne Blade de
didundetligste Retter snatt byggede de et Lysthus i Rosen
hatlem og ved at bange et Tstileede sot sotvandledes til
en ptcgtig Sitte, hvotsra de glade Ansigtet llggede nd, og
lelv ont Elisabeth dar Kransety sont Käthe havde banden,
og selv om Ellsabeth saa ud sont en lille Ptinsesse, der al
ttd sinlde date den sstste, saa holdt de dog saa nieget as
stunden. at tutet tunde sotsttme detee Lotte; del var
dessen. sotn Fuglene sorsiode dette; thi de satte slg uden
. zxygt t time nett-u s
re Ttl Itdee staeetede det Fett Sensel at se, at Satnet
set Mo nie-e Mitte paa sin Faden lied stne Jottellingee
feste heut at holde Faden-te stllede stem, da Milde tnude
I—
aldrig blive trat af at hpre orn den trete Fader; men Tabet
fslte hun ille.
»Don tommer not igen!« sagde hun undertiden til
sin Moder.
»Don er jo ded og ligaer i Graden," fvarede Mo
deren.
»Don tan jo dog opftaa af Graven, sont Lazarus og
den Herre Jesus. Du oed doa, at Gud tan alt. det har
Prcesten sagt, han laa jo ogfaa give os Fader igen.«
Suttende oendte Moderen sia dort, Barnet var jo
endnu itte sire Aar aannnelt oa tunde ikte forstaa hendes
Smertr. Bedrsvet laa hun ind i Fremtiden Hvad vilde
Vinteren bringe? Hirn gruede for Fattigdommem men
endnu meget mere fo. spisomheden Sidste Vinter var hun»
endnu sin Mand- finstrm Bestyrerinde af hans Ejendom,
hun strev oa spodtog Breve, hun ventede hans Tilbagetornft,
nu var alt -.tte farbi, hun tunde intet mere gøre for hom.
Haode hun itte haft Barnet, vilde hun have sagt en«
Plads som Hushoidrrste7 thi hun maatte arbejde for ats
tomrne dort sra sine Tanter, og hun froatede derfor Bin-(
teren oa det ensforntige Arbejde ved Spinderotten. Meni
inden Eli-den dar indtraadt, var Hjeelpen der allerede. i
Frei Echmitb, som snart stulde reise, traadte en DaaI
ino i Fiatharinag stellten og gjorde hende det Forslaa, at;
hun stulde reife nied. »Der er io intet, sotn binder Dein
til Burgwer fagde hun, »Da dei vil vekre godt for Dein
at faa lidt Vldspredelse. Mit Lin vil endnu noaen Tidl
blioe meaet omstiftende, idet jeg lnart maa reife her, fnart
derhen, og det oil derfor verre rart for mig at have et fors
fiandigt Menneste otn mig oa i Deres Käthe har jea jo
oasaa en Leaetammerat for min Datter. Senere reife vi»
hiem til Amerita, hvor der vil veere Arbejde not for Dein
at faa.«
»Men Amerika!« indvendte Katharint tsvende.
»Amerita er da itte udentor Verden,« sdarede Fru»
Zchmidt, «oa tommer Tid, totnmer Raad. Om De vilH
reife nred oH derover, derotn iunne vi tale Aar oa TgagJ
fotelsbia ville vi tun tante paa den ncermefte Fremtid.«
Ja, den nærmeste Fremtio det var jo netop den, derj
iaa fort ud for Enten; bun gav derior sit Samtytte, oa detl
varede itte lange, tpr der brændte en fremmed Jld vaa
tsjeufelg Aktie. Den aamle Natoeegter itod undertidenj
stille ttdenior Hufet og tcrntte: «Hvor hurtigt alt doa tani
torandre sta! De blomstrende Drenae liager der oaa Nie-I
teaaarden, den traftiae Mond er bearavet et Sted i Frank
rig, oa Moderen oa den title, terre Piae ere dorte, intet Men
neste ded hvor. Hvem havde tantt dette for to Aar siden?"
Il. i
Tet var et bevaaet Liv, Katharina og hendes Dotter
nu toni til at iore. Lende-Z- Herftab forlanate eaentlia tun
tiDet Arbejde as heade, Inen det var af Veer for Fru
Echtnitb at vide, at der paa hvert fremined Sted, hoor de
maatte bo, attid var et trofast og vaaaent Zie, som fulate
henoeg lille tslisabeth oa altid en hier-wende Haand for den
de sehn Lilisstätbe forlanate man intet andkt, end at hun
ftulde være glad oa artia oa leae ined Glisabeth Af tin
Moder leerte hun at ftritte oa sy. J Beayndelsen viide
tktisabeth oasaa leere dette, men snart blev det hende sor;
tcdeliat, oa bun erttærede, at et Strittetsj tunde verre gan-’
fte net for tnfte Vieren men itte for Ameritanerinder. Da
Fru Schmith oar af iamme Menina, harte Undervisnini
aen ov; derimod blev der Paa Steder, hvor de opholdt sia i
Lernaere Tib, antaaet Leute« som ftulle undervise Elisai
deth i Lckönina, Strionina in. in., oa i denne Undervignina
maatte Rath-: deltaae. Underliat var det at se, hvor sor
itelliezt de to smaa Piaer udvitlede lia. J
Nil-Ideen leaemlia sart, blev beitandia niere stille ag
inaaeiig ca laa helft i Gunacftolen oa iod fta betiene, ozi
Rathe opoartede hende gerne. Det var stätheg Frnd at be
itaftiae sia nied huglige Saaer oa feje og stove af rrt af
.Hjertensltift, men hendes Hovediornsjelse var dog at the
og lave Mad. De havde for Tiden intet Ketten, men Fru
Zchinith saade ofte trostende: »Bent blot til vi komme til
Amerika, faa ital du vare vor RottepigeL Denne Udsiat
inldte hende nted Glade og haode adftillige Gladessprina
til Folge.
Ferft haode Firu Schmith Farretninaer i England
bereitet i Danntart, og hermed ait to Aar, saa sttilde der
aflcrgges Bei-a hog nagte Venner i Finland, og da iarit
itulde Amerika vare Reifens Maal. Paa Stils-misse- ternt
te hverten Fru Schmith eller Katharina og endnu minrrc
de to Born·
J Finland havde de en hertia Tib. Vel interesseere
det itte Bornene, at der fandteg storartede, brufende Band
fald oa niarteblaa Sper, som de tunde se blinte genneni
Gran- oa Bittestcvene; heller itte havde de Die for de op
taarnede. vceldiae Granitblotte eller for, at smaa rpde Hase
lioede saa aodt op i det fniutke Landstab. Nei! Te have-e
itte laa megen Forftaaelse as alle diese Naturftønheder,
inen de forstode at vurdere alle de herliae Bat-, som overalt
tittede frern af Jordbunden. Elisabeth laa gerne i en Hatt
act-sie der var ophængt mellem to hvide Birteltaminer oa
lod Rathe bringe sia de duftende Beer, medens hun lo ad De
ssnfte Landgbnbørm der talte saa besonderligt. Oasaa
var det saa dejligt at blive tsrt ined hurtige Hefte gennem
Stove og Marter-. Det var ogfaa vtdundetligt saa lnfe
Natterne vare her i det hsje Nord; de fmaa Piger tunoe
ved Midnat se at læte uden Lampe, og aldrtg bleo det rigtia
insrtt. Men det bedfte af det hele var dog Kaut, Iorval
terens Son, sont var fjorten Aar gammel og talte tyft,
harn tunde de forstaa og ham kunde de spsrge om alt. Han
roede ud paa Seen med dem, han tprte for dem og med
ham tlattrede Käthe paa Klipperne og i Trceerne. ·
Efter site Maaneders Fort-b torn Afsteden fra Fin:
land og alle de Godet, som de reifende havde nydt der.
«Trostabens Land« taldte Fru Schmith det. »Der lyoerl
man itte,« tilfsjede Katharina. Det var saa dejligt oa
roligt der, mente Clisabeth, og Käthe sagde nied tynende
Dim- «O, jeg hat allerede lett at bage Brod og toge Zitte
juppek Knut hoistede: «Jeg kommer til Amerika og be
»s·ger eder!« »Ja, gsr det!« jublede Mühe. «Bent blot tt
sAar!« sagde Knuti Iader. »Raat du fsksi hat udlcert»
hat jeg ttte neiget tmod, at du set dts pmtrtng for at lare,i
at hjemine et bedst.«.
M ja, hjemncet For Kåthe var det, fein ern Ftnland
dar headei dient es det tsnueste Land t Verbin. i
»
«
Eiter Stilheden det, git det igen nd i det bevægede
Liv; med Stib til Stockholm og deteftet tvaers gennem
Sverig. J Gstebotg og Liverpool haode Ftu Schmith
Fortetninget, og fta sidftncevnte Eted slulde de saa tage
nied Stib til Amerika.
Katharina forundtede fia over, at Affleden var saa
let, men hvad bandt hende heller til noaet bestemt Sted?
Hettil tom, at hun nu vat saa oant til Rejfelivet, at han
var tilbsielig tät at bettagte Reisen til Ametita o« en
Staag ·Spadferetut. Käthe dar ooeralt, faavel paa Stibet
som paa Jetnbanetoget, som en lille Hasmoder fot alle an
der Born og sagte at tiene de detsne ovetalt, hvor hun tun
de, faa at Kaptainen spoaende taade til hende: »Du tan
en Gang blive Hovmeitetinde otn Bord i mit Stib!«
Endelig vare de i Ametita, men endnu itte hieninie.
Ftn Schmiths Ejendom laa i Joma, og de havde endnu
en lang Vej at tilbaaelceaae, dels vaa Jetnbanen, del-Z til
Von-IT inden de naaede detes Beitemmelfegfted: dette,
sont den afdøde Hr· Schmith hadde taldet »Allti«aht«, svai
retc aodt til sit Navn. Lingivet af ftodiae, gtønne Anlcea
ln Hufet i Enfotnhed oa Stilhed; den neetmefte Land-Z
dn laa omtrent en Times Vej derfta. Don var Entomhe
den itte ttnttendex thi ilere Gange oin Tagen fot Jetnbane
ts-; farbi, og Beboetne af ,,«tllltiaht« hat-de dztfot altid Fo
lelsen ai, at de i tott Tid tunde hlive fort til dereg fjetne
Brauen Baa ved den indheanede Gaardgvladg begyndte
de itote Hatnlevlantninaet, i hvilte manae Fall arbejdede,
oa for hvig Stnld Ftu Ectnnith boede her, da han ved
Hamleavlen havde ethvervet sia hele sin Formue Freveliat
oa nnaaeligt saa alt ud trindt amttina dem, oa de vidtbe
reiste folte tet, hvot velaøtente det tolige Lin i Hjetnmet
var iot dem. En Læterinde underviser nu Elisaheth oa i
nimae as Undervigningstimetne deltoa »Käthe, men naar
Hase-is Dattet malede ellet spillede, iaa toa Katharina fit
Varn nied ind i sin eaen Strie, hvorita han bestnrede hele
Hukholdningem og gav hende het Undetvigning i at stritte,
in, itoppe og lappe. Eftethaanden, sont Käthe votgsede til,
tamicde han fig tet i Ketten og Kældet, saa at Ftu
Edimith tidt leende udbtødz ,,Ftäthe vil en Gang aanfte
alone føtae for det hele, vi andre tomme til at lasaae Hern:
detne i Etat-et, hun hat en lnttelia oa tto Haand.«
»Da et trofaft Hierte!« tilspiede hench Moder.
Fku Schmith nittede.
Eaaledes fotlsb slete Aar. En Gang imelletn tom der
Beioa paa »Al! right«, Vennet fra ijetne Lande. Lafaa
de iinfte Vennet tom, og de fortalte, at sinnt Herrnansen
var flittig og dhgtia oa tun ajorde fine Forældre Glæde, og
at Det var hans højeste Taste en Gang at toinme til Ame
tita. «
»Ha: han endnu liae faa tomifte Manetet?« lo Eli
«c.i)i:th, »han vidite manae Gange itte. hoad han ftalde gøre
af iine Handet.«
»Naa. han vidste meaet aodt at btuae fine Hemden da
da ialdt i Soen,« fvarede Rathe, ,,da han sit det tomifte
Jndiald, at ttaette dig op.«
lll.
..·,
Vi maa nu aaa tilbaae i Tiden og ete i Aaret litt-:
attet i Burgdorf. Der finde vi en Aften en hof, velvotsen
Mand itaaende udenfor de oplnste Vinduet, bag hvilte
Geuselizs for hat boet: fotundtet set han to gainle Folt sidde
ved Botdet, fom om de havde hjeinme i HuieL Manden
set oa fet, sont tunde han itte tro fine Øjne. Endelig ban
tet han paa Vindaet: ,,Bor Fru Grufel itte her?«
Paa en Gang tendte han de gamle, men digfe udstødte
af Fotfcetdelse et hojt Sttig:
»Fo: Guds Sthld, Gener Du hat jo leenae vætet
dad. Hootdan tonimet du dog her I« oa beaae lob ud og
oilde tage sat paa ham, for at ovetbevise sig am, at han var
af sie-d og Blod.
,,.Hvor et min Huitru og min Datters Dode?« stan
nede han
»Jh. bevare5!«
«Men leve da de?«
«Nej, de ete itte saa dode fom du fele« var Svaret.
«Men hvor, hvor ete de?« »
»Kon! du nu forst ind til os! Her erede itte, de ete
botttejste.«
,,.f,)vothen?«
»Seit bott fta Eanent Førft til England, saa til
LItotdpolem og detfta vilde de saa rejse videte, jeg tror til
:-linetita.«
«Have de da itte eftetladt deres Adresse?«
»Der vide vi itte,« var Saatet. »Maaste ved Prak
iten noaet; men til hvem stillde de eftetlade noget her havde
de ja inaen Inete.« »
Ja, iaa var det. Til hvem? Manden, som stod her;
leoende, var jo fotlasnaft som ded. Den aamle Gottfried
var ded. Slceatninge havde Geusel itte. Hvetten Ptcesten
ellet Soaitesogden havde saaet Undetreining om detes nu-«
pasrende Opholdsfted, de havde lovet at sttive, men hidtil
nat der intet Brev tommet.
Stor var Burgdorfernes Fotundting over Geusels
FJjetntomfi. J Aviferne havde maaste not ftaaet noget
:ianende, mente en Bande, men at saadant noget virtelig
tunde pagsere, var der dog aldrig nogen, der havde taentt.
Geafel Walde nu iortcelle, hvor han havde været, hvad
han havde oplevet, om han vittelig havde vaeret helt død
ellet tun halvt ded, hvotfot han itte var tommen hjem,
hvotfot han itte havde strevet og meget andet. Han gav
dem da oasaa Bested, enditønt han itte gjotde det vel til
mode; thi naat en Ægtefaelle og Fader hat vceret borte i
tte Aar og glaedet sig til at se Huftru og Baru, Hus og
Hjem og findet alting totnt, ja itte en Gang ved, hvor han
ital lage sine tate, da er det itte med Glæde at Ordene fly
de over hans Leber. Men han fortalte dag, hvorledes han
ved Orleans var bleven saaret og derefter as medlidende,
ftanste Soldatet var optagen og bauten ind i et Husz siden
havde han hverten hart ellet set noget, for han lang Tid
efter vaagnede af sin bevidstlsse Tilstand paa et Lazarei.
Hersta blev han bragt om Bord paa et Stib. og da han en
delig tunde begynde at tænte tlart, var han Fange paa en
O. Eiter at vcere helbtedet, lot-d hanö Saat atter op og
paa et Lazatetilib blev han btagt til Afrika, hvor han laa
ihg i mange Maanedet. J Fotaaret tunde han saa ende
lig tejse hierin og dette havde han gjott faa hurttgt sont
lmultgt Fortdrigt havde han efter sin helbtedelse strevetj
sflere Gange til sin Hustru, nien sandsynligviz vate Beet-me
«itte toinne hende i Hande, i alt Fald hade han VI TUM
JSvar faaet, og nu toin han selv og troede, at han ester sin
lange Omflatlen havde naaet Havnen i Burgdorf, og saa
diste det sig. at han stod fattigere og ulylteligere end nogeu
Linde.
Var det en Lon, Gud havde sorbehvldk hCM- ka hTVVk
lastnpet for Hjem og Familie, at han tog begge Dele fra
darn, og stedtc hatn elendig og fattig ud i Verden?
Geniel itat Tander. Dette stal jeg lidel Og mange
nanrelizze aaar det godt her vaa Jorden, hvotfor stal jeg
netov lide saaledegZ Man tilbod ham Arbejde i den Ma
stinfabrit, hvor han fot havde atbejdet, men han asslog det.
»Im lan endnu itle ardejde, jeg maa gaa ud at soge, i U
Tid knnne Elliennestene doa itte sporlost forsvinde!«
»Hvorfot itte? Men otn det nu er saadan, saa kostt
del dea Inegen Tid og inanae Penge at soge. Hat du det
Gettiel? Endnu et kostet det, oa det har du ikte, dufbradk
modige Mand! Bon horet der til, batnlig, troende Blin.
oa dem-, at folde Hiendetne, et for mutigen een strerg
end at flaa til med Svcerdet.«
Gensel deayndte paa en anden Mande, han var j
doa itte iotaasoeg den oidtberejste og erfarne Mand. Udet
at inrrntle nvaet Letaad i Bladene beaav han sig selopac
Besen for at ioae iine tate. Hatt rejste forst til England·
men Einwand et stott, og der findes mange med Nadnet
,,-Zc«h:nitli«. Naar han ttoede at have fundet et Spor, viste
det sin altid at vcere falslt, og da han itke fandt dem i det
store, tcetdefoltede Land, saa maasle han bedre kunde finde
dem i det mindre Finlandz thi at dette var Ment med
,,Notdpo1en«, havde han allerede etfaret i Burgdorf. Det
datede doa let-nah inden Geiisel antom dettil; han kunde
itte reife sont en fornem Hetre da maatte fortjene Reise
penaene ved at taae Arbejde om Bord Paa Stibei.
For en Mand, iom er tnndig i Mastinfaget, findes
der attid ?lrl)ejde, og han sogte og sandt ogsaa dette i
Helsinafot5. Her lazste han en Dag i Skibslisterne, at en
Fru Zehmith med Datter og Tjenestestab var afrejst til
Ztocthcltm og ved at tale med Kaptajnen paa det Slkibf
med bviltet de vate reiste, udfandt han, at det maatte vcere
dem, han haode sogt iaa lænae. Men de vilde hverten blive
i Eoetia eller England, Amerika vat dereg Maal og dere
Hjeni, da der vare de nu forlaengst ankomne, og der alene
tunde Geniel oente at finde sine. Han rejste naturligvii
onsaa til Amerika, ja, han vilde have rejst til Vetdenö
Ende! Men Amerika var saa stott, og da han betraadte
det sjerne Land, var det for ham, som ocn han selv stod
ffate for at gaa tabt. Vare de nu i Sydametila ellet i
Nordamerika, i San Francisto ellet i New York? Saa
beanndte Geusel da at lage Aviserne til Hjcelp, og en Gang
imellein var det, som sit han et Fingerpeg, men naat han
faa, oite med uendelig Moje fotfulgte Sporet, viste dette
Isig at vcete falslt, eller det forsvandt ien as de stote Byer og
nat ilte mere til at finde. Tilsidst horte han op med at soge.
med dle Einette iHjertet tcentte han paa, at han nu slet intet
mete havde iVetden at leve for,intetHjem,hvorhen han tunde
ty, intet Menneste, for hoem han lunde llage sin Nod, intet
Die, der tunde le eller græde med ham, ja ikke en Gang es.
som tunde pleje hatn i Sygdotn eller folge harn til Graden·
naat han stulde do. O, hvotfor var han ilte falden i Kam
pen oa havde iaaet en cetlig SoldaterdodZ
Oa nu hang trete? Ny Smerte genneintrængte harrt
Levede de? Levede de i Lytke og Tilftedghed, eller læmpede
de med Fattiadom og Syadom? Vare de dode for darn?
Hunde hans Huftru maaste funden sig en anden Mand,»
bang Batn en anden Fader? At, han haddc jo ingen Ret
til at aote dein Bedrejdelser, de havde jo dog længe begrcedt
ham sont dod.
Ved denne Tid iolte Geusel en Daa Trang til at gaa
i Kitte, men da han horte, at Gud i Himlen er vor Faden
» at han et stattliahed oa at han hat talt alle vore Hovedhaat,
da styrtede han ud as ttitten ,,Hvi5 du levet,« raabte han
i Vrede, »hvi·5 du er Kcerlighed hvorfor har du da beredt
mig en saadan Slæbne? Hdotmed hat jeg fottjent dette?'
»Hvorfor?« svarede en gammel Mand, med hvem han
af og til havde talt, »hvorfor? For at du kan lcrte at ser
Gudl At finde ham er Maalet for hele Livet, og hvem, der
naat dette, hat ikke levet foraceves!«
Da lo Geusel haanligt. »At soge Gud, slnlde det væte
Maalet for mit hele Liv? N-ej, Huftru og Barn soger jeg.
men itte Gad, der itte har gjott inig noaet aodt.«
»Spot itlel Nu et det mortt omttina dia, men nd as
Mortet vil du se alle hang Velgerninger ttasde frem sont
Stierner, naar du tun vil se dein!«
»Velgerninger? Jeg hat mistet alt,« saade Geusel.
»Nun den« sotn Hat mistet Gad, har mistet alt!«
»Nu, saa hat jeg mistet alt,« raabte Gerisel mortt.
Hatt satte sig ned paa en Sten uden for Rittern sont
en, der itte hat mere at haabe.
Men uden at han anede det, holdt Guds stcerle Haand
ham oven Bande, den holdt ham fast, naar de morte Dems
tantet greb den stallelg Mand, der viste ham, at hatt
maatte arbejde for at erncere sig og for at komme i den
rette SindsligevægL Ja, Geusel vilde arbejde, arbejde rast
lost og helt ved et Arbejde, hvot han itte var tvungen til at
sidde stille, men hvor han deriinod tunde faa Btug for alle
sine Edner og Tanlet. Et saadant Arbejde fandt han, og
estet en lott Læretid blev han ansat som Lototnotivforer.
Nu havde han opnaaet, hvad han i flere Aar havde on
slet; i rastlos Flugt tunde han nu sare forbi Stæder, Flo
der, Skove og Enge, men han srydede sig ikte ved Stceder
nes Rigdom eller ved Flodetnes Magt, Slovene og Engene
gronnedes og blomstrede ikte for ham; hans Arbejde dat
det eneste, som fangslede hatn, det eneste, hvorom alle han
Tanter drejede sig. Hans Lotomotiv — det var Nr. 24 —
blev nu hans Werden At laere at tende dette, at holde detl
god Stand, at prove, hvad det tunde yde, og hvor meget des
kunde udholde, blev nu hans Livsopgavr. Og naar han-'
besteg det og ved et sagte Tryt med haanden kunde scette
det i Gang, saa at det efter hans Billie gik stemad eller til
bage, naar det ester at have begyndt sin Furt langsomt o
derestet hurtigere og hurtigere, til sidst i susende Furt brusts
stem, da var det sor Geusel, som om Re. 24 var en adel
Vceddelober. et levende Besen, som- forstvd ham og filt
»mev hom. ja, ver euvsgsaa via-e hjctpe heim at soge« tel
om det var til Werdeni Ende. ;
· ; s Gattsettesx J
c
P
, . .
