Valdemar Sejetx
B. S. Jngemann.
Tredie Tel·
muckte-H
»Grev Henril as Echtvetin?« — spurgte Karl og
sprang op —- »han i Beng bog KongenZ det var en mar
kelig Nyhed Hatt og Kongen date jo dsdelige Fjender.««
»Bei hat de ofte meet og er blevne forligte igen.
Ram- Kongen bliver ored, krnber den snilde Gteve al Tid
til Korset Ziden den garnle Historie med Joban Ganz
Tat Kongen jo to Gange tvunget harrt til at vcete bang
Mand. Da Kotigen stdst var i Schwetin, ved J. han
paa sin Myndlingg Vegne tog det halve Slot og Greostab
i Besiddelsr. Deti havde hatt not ilke saa ganile Ret; men
det stal nu Greven ved dette Bei-a have faaet ajort oni
igen. Han turde ikke lotntne uden Leide; men nu et ban ozt
Kongen de bedste Venner as Verden. Gteven et en rast
munter og beleben Mand, oa Kongen lan bedooe noan
Opmnntring og Adspredelse."
»Og nu drage de vaa Jagt sammen, starr J?'«
»Ja, ret ivrigtz det opliver Kotigen sterben-» Jea
var med i Forgaars, da de sejlede til Fyenz jeg hat itle i
del sidsie Aar set Kono elt saa ovromt Greven fortalte
om sin Valfart til Ilfannten oa det bellige Land og otn en
mærlelig Relitdie. ban haode medbragt og ilcenlet Sande
rinerlirten. Han fvor højt og dnrt paa, det nat Herren-:
virlelige Blod, som nu hver Himmelsartsdaa stulde ftem
vises as Bifpen, og at alle Pilegtimtne, sotn da deieate
Schwerin, lunde faa Aflad bog batn liige faa aodt sons
hos Paven i Rom. Det er en læl o·a dristig Herre: tnen
hans Fromhed hat jeg ingen stot Tro :il.«
,,Jeg endnu mindre, Tbotaeirk nu, lwad sagde Kon
gen saa til det Praleri?«
»Dein traf vaa Smilehaandet oa toste Gredenå Frotn
bed. Til Genaceld toste Gteoen ham iaen og tnente, at
han maatte oaere en udkaaten Dittisan YnDling,· sidett der
endogsaa faldt Sejergfaner ned fra Elyetne til dam, faai
snart han og bang Bisoet wilde, oa siden ingen Kvindc
kunde se hatn uden Fare. Men den Attigbed led Kon
gen dog ittex han blev pludselizz aloorlig og bad Greoen
bete-ente. at al Lnlie og Velftanelse dog lotn fraooen, oa
at hans Karligbedglntle i Vetden nu i tre Aar baode oce:
ret dod og begraben«
»Arme Kongel han gletnmer dog aldrig den stenne
Berengaria.«
»Han tænler sillerlig tun paa hendex men Grev Hen
ril lod til at sotstaa hatn anderledeg; der lunde jea se paa
det skelende Blit. Gteven stal ocere noaet stinina, ved J
not; J hat rel sagtens dort det dumme Rngte, at Konaen
paa sit sidste Bei-g i Schmerin, lort for Dronninaenss ulnts
kelige Ded, sial i Grev Henrilg Fraoarelfe have haft et
Kcerlighedsceventyr med hang- smulte Fruc? iest er ol
paa det er stammelig Ufandhed «
«Lutter Lsgn og Bagoailelse ——fagde Karl iorig.
»Den cnat er jo ogsaa gletnt sot lange siden« —
vedblev Thorgeir — ,,paa de: eneste Blil nat, innde man
W ilke se andet paa Gteven, end at hatt var Kotigen
hjertelig hengioen.«
»Hvo var med as Kongeng tto Mænd"3« sputatsx Katz
esier en alvorlig Tavshed
»Den unge Kong Valdetnat og Junker Zitanae var
med, saaoelsom Droften og den gamle Rammettnester for-—
uden de sædvanlige Falledrenge og chnerr. De haode
mange Hunde og Falle med og vild2 til Sataapetne ved
Inn. Jeg havde ogsaa sulgt la ager med, haode jea ille
troet det nødvendigt og oiatiat, saa snart som muliat at
bringe edet Budslab otn Crco Albertg Hjemlomit.«
Karl saldt i dnbe Tanter. »Hm, var jea bog Kon
gen i deite Øjeblil!« sagde han endelig. —« »Na-at aatede
han at viere paa Ribehug igen? og naat ventede man Grev
Albert?«
,,Otn tre Dage venteg de begge til Nähe. Edetis Sai
getsader dar endnu i Holsten.«
,.Og Ærkebifpen raader mig til Fluat?«
-,,Ja, hvis han- og Kongeng Forbøn, sotn han ftnas
ter, intet udretter."
Karl sad atter en Stand i dnbe Tanler. »Vil du
fom jeg, min Rigmot!« s- udbrsd han nu rast og beftetnt
—- »saa rejse di alle i Morgen til Nive. Zaasnatt Kon
gen tomtner hiern, lafte vi og for han«- For-der og bede ham
sorsone din Faden Kunde jeg endogsaa sorfaate rnia imoo
ham her eller kunde oi undaaa klang Vtede oed Flugten
—- jeg lan og bsr doa ille forlade Kotigen langes-, og du
blivet dog aldrig tilsredg og lyttelig sørettd din strenge
Fader hat tilgivet og og givet oH og de ustyldige Born
jin Velsignelse.«
; »Du hat desvcerre Ret igen« — suttede Rigtnor --
«og feg lan cergte tnig over, du stal vcete tlogere, end jeg.
Dei nytier itle, vi stampe mod Braadden Jeg hat nu i
tre Aar bietet saa kcel og munter, som det var tnig muligt;
wen dar ded älte, hvad jeg hat lidt i London Jeg sover
aldrig rolig nogen Nat, saa lange den Frygt og Uvished
scal pine mig. Og dog — jeg plejer ellers ille at vare
forsagtz men jeg oed ilte, hvorledes det er —- jeg bliver
Mlig engsteligere sor den Time, da jeg slal siaa sont en
stu—-Syndeeinde for hans Aasyn. Jeg dummer nn tit,
J hat sorbandet rnig og river mig sra dig og de velsignede
sm. At, jeg tsr dog ilte se hamx nei, jeg trot, ieg dsde
If Ist-h hvii jeg saa ham usorsonet, saaledes sont han
UM strd for mig i Drttnme« —- —
.,Saaledei stal da ilte se haml Jeg rejser alene,
III sitzt-AS jeg fee dig ille igen, sitend jeg, med Guds
M WI Bitt-. bringet via Fut- vg Titels-Mk
. »Ric- Æal sinlde jeg da viere ene her pas soe
Xspcmwdlommetosslcbet neigting
Iccissastpsiautwpk up icg Im
M WORK- her seel- Kael den stille
--M—.-isshichsstvwmeth
JIÆAUIMWM J
Inzwiøwssaiwcw
s Malen-Obst
y«
l: - As—
og Mands Vierte til at holde Karilegaard lnttet for en
hvet Uven til jeg tomnier tilbage.«
»Ist J betro eder til min Bestyttelse, Edle Intel«
«—— fagde Thorgeir og vendte sig venlig til den beengsiede
Rigmdr — »5aa lover jeg eer og Ridder Karl. at ingen,
fom vil eder ilde, stal lcette sin Fod inden for Katife Borg
mar, saa lange jeg tan rate min Arm til eders Full-an
Ja. orn Kongen felv vod rnig aadne Bergen« — —
»Kongen? nei, Kot-gen maa vi adlnde!" —- afbrsd
Karl den idrige Ven —- »seld Den ban forlangte vort Liv,
maa vi adlnd-e. Men derfor er jeg relig: lan Kotigen
itle redde Os, tun rætter itte Haand til vor lindergang.«
»Men min Faden rnin Faker!« -- afbrsd Rigtnot
liam angitelia
»Hm ital itle lege niig her: jea dil lelv gaa ham i
Mode. Naar jea itte er her, vil dan selo i sin heftigste
Vrede intet doldsomt Strin foretaae sia Inod den Borg,
der indeslutter bang Barn da bang Beweise-en Held tun
Boraporten luttet, oa J ere alle her filreI Jeg drager
Uvejret i Mode; men sen-at itle, min adle Haftru2 Kongen
oil oa niaa frexle ok. Jea svaer ham ais-, bvor han er, og
knoder bin Hader red dank- Eide!'«
,,Zaalede5 er del diii bedit« —- laade Thorgeit —
,,jeg er altfaa i Moraen Beialinagmand paa Karife.«
«Nej« er det mitliat!" —— sagde den lmntte, blas-jede
Jdmfru Mars-: srethe Karl: da Lriftineis nnare Sollen og
betrrm rde Theraeir Tanaitjald forbavfet og tarligt idet
tun satte Larven frei fig og torn nærmerr. —- »Stal J
nn være Befalinaismand der vaa Boraen da forfdake os
illek jea irr-ede, J tunde aleneste diate linulle Viser og
innae til Etrenaelea.«
»Jea, bar heller inaen ftare Vedrifier at rose mig af,
Edle Joinfru!« — foarede Thoraeir da redxnede -— »rnen
ca bar dda verret med ved Sejrcne i Polen da Preussen
Ha rel« deSuden en Pris« —— tilfojede han driftigete —
. Im maalte endan tunde note inia til en dradselig Hell,
wig der heb-ved55.«
Joinfru Margretlte blev bluesende red ca areb has
Tiia fin Kurv iaen for at satte Zalrmadifadet Ia Sym
ncelten pas-! Tugen.
,,Dcrsam J nu vil lange til Nadverm Born! saa er
al Tan i Stand eiter tin-ge Lejliabed« iagde nu Karls
Moder, den aamle, omhnaaeliae Fru Ellen, Da nejede ar
nat idet Roalelnivpet tlirrede ved bendei Eidebralt Hun
gar nceften dpo af Alderdom oa belnxnrede sia tun om
Hugvaienet
»Tai, Tat, lare Moder!" —- laade Ksrrl med for:
·rcrrtet Reit. »Lader oS i Guds Nat-n spiie da var-re mun
-re, at den gode, garnle Moder intet sial rnarte!" — sagde
Jan til de andre, oa man lejrede sia and Tlaen Jamfru
Nararetbe leite Bordbsnnen nied fromi Hierielighed; da
ille ajorde ftg Umage for at snneis roliae da alade. Den
Ulunterhed de iaaledess vaa Etremi snntek at freintvinge,
blev lnart, ved Karl-I- tillidaiulke Ro oa Fru Rigmorg let
bedagelige Sind, fand oa Virtelia. Lplivet as et Bæaer
äoltelig Bin oa oed den frnutte Jomfrn Margrethee Side,
iltemte Thorgeir Danalljald endogfaa et begejftrei Kvad
til Danmarts oa de dsnlle Kvinderi Beremmelle, hdvrfor
Jan lvnnedeg rned et venliat Smil af de sienne Men
Karl var imidlertid alter falden i dnbe Tanter.
»Gut) velfigne Ia her-are Konnens'« — udbrsd ban
iludselig ag greb sit Baaer - »aid det aaa dank vel! og
Iin strenge. brave Faden min Riamor. min garnle Hei-re
qa Vaabenrnelter, Gud delfigne kalaa dam, hvad Dorn
Jan faa udsiaer over o·!« --- Han tsmte Bæaeret bedankt.
Derpaa reiste ban fia hastig: »Da nu farvel min Ria
nor! jeg dar inaen No langer paa mig —- jeg maa af
Zted!«
»Jelus:-, Marie! allereki."' raable Niamar forslrcrttet.
« »Jea maa as Etedf :-et er sont Jorden beendet mig
inder Fodderne —— jea inaa til Kannen! Var treitia Dg
Ted, rnin Riamdrk vil Gad, lannner jeg snart med Ist-ed
Jg Lytle tilbage.«
»Hvorhen? rnin Zenk« spurgte den gamle Hugmoder,
nedens hun uforftnrret bessrgede Kvaldsnadverltuniperne
il Hugtnendet.
»Til Hode, Moder-! i Kongens Tjenelte" —
»Nu, laa i Nun-S Navn, rnin Son! alem tun itte din
:-arrne That-erst Ratten er dog tslig endnu.«
Med voldfom undertrnlt Hestighed ontsadnede nu Karl
Hultru oa Born da kein alle oa paalagde endnu en Gang
Thoxaeir Tanastjald den onihyageligsie Qmsorg for dereg
Zittern-T Uden at forlasnae den smerteliae Aflled, ilede
Jan deroaa ad en Genfti op paa Gaarden og lod Thor
keir folge esier med de andre.
Da den venliae Stjald med Karlg Moder under Ar
,nen, da Fru Alamin med sin lille lovende Hedvig ded
Bannen og Alberl oed Haanden, ledlaget af Jomfru Mar
Jrethe og gamle Marthe, ltode i Bokggaarden, tilvintede
stidder Karl dem endnu et hierteligt Farvel dg for oder
Bindebrvem ledsaget af en gammel, graahaaret Tjener,
Tom ferte to muntre, fuldt ppladlede Helle i en Line ved
ren hsjre Haand og hat-de sin Herreö Ruftning ined en tem
nelig stor Vadlæt bag paa Sadlen. Den gamle Tjener
:ar Bisp Pecers tro Martin. lptn ttrats efter Bispenz Det
Javde givet sig i Karl af Rises Tjenefte.
Uden at tale et Ord ted Karl leenge ved Martins
Side. Den gamle, tro Spend tendte sin unge Heere nu
Faa godt, at han itte plagede harn med tin Saatlpnihed,
iaat hart laa, der var noget i Beim At det gjaldt en
ang pg vigtig Reise, og at Ridder Karl ttle hat-de i Sinde
rt fare i Mag, havde han strati bekundet da han havde
faaet Befaling til at niedtage den state Feltvadlcet pg de to
stille beste til at stifte nied. Da det nu sit fort nd paa
Ratten l det startefte Trav ad Veer til Kaki-h og Karl
spargte om hvad Vind det var, formodede Martia rigtlz
n hau »in-e en Zyu eaek Jenas-K
De havde saaledes redet et taugt Stalle Hei, og uden
it We paa hvile stiftede de tim hefte.
»Es samt, lys Alte-M —- saade Karl —- »Frau-ragt
er pl heute i Paame
»Ist hat i Das des steti- Uat strenge He. Widderl
as del lnaet den hunde« —- lvatede Martia —- »fot see
UGMMM Mülctewtiltlliiduat Den
MMÆHWUVUMMMWHMI
It san nettes-, at bät-der
—»ds silb- hu
Z
Z
T
IT
II
II
Z
F , , —l
al Iid vcee hos sangen. ital ieg sige os, on da var der
ingen No paa ham andenfteds. Det var nn en nf hans
underlige Griller — Krift gleede hans Sich den fromme
salige Bispl — men naar den Tid tom var han aldrig
god at komme til Rette med.«
»D-et var underligt,« — fagde Karl —- »ved du da
ingen Grund dertil?«
»Hast maa del sagtens have haft sine egne Tanler
deroed: men hvad saadan en lard Herre tienter. det gaar
wer en enioldia Lægmands Forstand En Gang, da jeg
var med ham i Velstland og di dare blevne ihjelslagne as
Revere. fort-alte han mig noget am en hemmelig Bea. han
mode tigget i; men jeg stulde hartad tro, det dar betommet
an ilde. Det var sagtens denne heriens Chorionqu eller
hvad den hedder. Men Kors bevare os! lad oå itte tale
derom daa denne Tid!'« — Derpaa flog Martin et Korg
for sig og beayndte at mumle en Bon. ·
Ved Martins Ord var Karl atter bleden tavs og
:anteinld. Han erindrede stg den fornnderlige Begioenhed
- Elotgaaarden paa Sædngaard, og stsnt han den Gang
rar et Barn, itod det radfelsfulde og ubegribeliae Optrin
Ja Lnsene flattes cg Bispen ftnrtede til Gulvet, endnu the
erende for hanåi Ojnr. Han erindrede fig nu tillige alt
Jet beinnderlige, han havde opledet og som dermed inntes
Ist itaa i Forbindelie: han holte atter Sarog Fortcellina
»Im Biargmandem der ftod bag hans EEtol i den Nat. Rang
slnud dodex han erindrede det hemmelige afbrudte Stifte
inaal i Biid Peders Altode; han iaa atter den froateliae
Bjcrrgmand oed Saros Gead; han terntte sig atter i bin
norte Kerldetz hvor han horte den bandlnfte Bisp tale
soroden med den dpende Morden Han erindrede hoad
Ziio Perser-, i fin Underlige ideendte Stemnina, iom med
gross-list Aand, haode sagt i Hulen ved Lundanigfe tort for
Ltolmarilaget og Vidunderet med Danedrogsianem Alt
Jene lob om i Karls Hoden og iorn han nu ncermede fix-.
Zlagelih tom han ogiaa Hellig Andere i Ha og den For
baoielie, Efterretningen om hans Dodedag haode oovatt
hos Grev Albert on Bisp Peder, da han fulsgte dem fra
Eabnaaard med Fru Helene.
.,Hvad tcentet du paa? Martin!« — spurate endelig
Karl og udrev sig as sine Dromme. -— »Sieh tror du paa
Tnttelige og ulnlteliige Dage, paa Stiernernes Jndflydelse,
Eaa Epaadomme oaialt slikit, iom jeg har hort iaa incget
nis- i min Barndom ?"
,,Naar den lcerde Visp Peder itte dokede at nagte det.
sxrcnae Hr. Ridderl og naar J selv dar set Daneben-ak
Tanen salde ned ira Himlen. faa ded jeg intet faa ndegrilse
igt, at di jo not lan tro.'«
»Men man tan jo doa ogsaa tro for meaet. pgaitaar
ten ioritandiae Pater Wilhelm paa Karisr. Han har med
ior Joer addaret mia for at trente for meget paa alle sliae
Lin-J, iom han mener tan note os til Trommere oa Svær
Viere osg betage oe al Thatiahed til vor Gerning i Werden
Jeg dar nu i de sidste tre Aar fulgt hans Raad, og sandel
Lea fom mine Bonder har innen Stabe haft deraf, tror
jeg. Hrad der gaar over vor Foritanly Martin! det ital
:-i tont lar-. ftaa der sit Ward og itte grudle oder: Alt,
coad der itte aor o-:- liedre eller lntteligere, er af den onde,
lTiger Pater Wilhelm«
»Pater Wilhelm tan dcere faa tloa paa Beiden, som
han dil, strenge Herre!" ---- ivarede Martin « »saa faai
nan doa aldrig i Ediahed mig til at tro, at den helliae
ttbded Wilhelm og salig Hin Anders af Staaelie on min
:a,en fromme ialia Bisp itte forstode tnsmde Gange mer
ai de hitninelfte Eing, end han drsmmer om, oa det uden
It de havre lcert det af den Lade. Havde min gamle falig
Heere levet endnu, tunde han oist have givet jer et aodt Rand,
»Die J vilde betroet ham hoad der ligger jer paa Hiertet og
foorior oi iaaledeg maa fare aiited i den dildene Nat.«
»Tror du oirteligZ Martin! hdad Raad tror du da,
Iin Bisp vilde givet mig, naar jeg hat-de sagt hom, at
Grev Albert komm-er hjem en af Dagene og vil stille mig
Era min tære Huftm og at Kongen maafte i denne Nat
looer under Tag med sin arrigfte Dsdgijende?«
,,Tset var to flemnie theder, strenge Herre! men den
fidste — den fidfte var med Forgunft dog den verste. Jeg
oed not hoad Bisp Peder oilde sagt, naar J ilte oil tage
:et iortrydelint op, strende Herre!"
»Nu, fig frem!«
»Ja-n! forst paa Kongen on fiden paa ier selvl vilde
den sagt, og haode han ledet i denne Time, saa havde han
:g jeg disselia vaaget has Kotigen i Nat.«
»Gut) forlade min ttoge Stristefader, er han itte vi
Tere, end baade du og jeg og din gamle salig Biip!" —
iagde Karl rolig og red startere. H »Jeg hat tit not villet
ocre af Sted, men han hat altid bevist mig soletlart. det
Jar Svtermeri og Galstab. Din fromme salig Bisp havde
paalagt mig aldrig at viere fra sangen nogen Mai Maa
ned; men han dar den Gang iyg og underlig. Pater
Wilhelm hat fritaget rnig derfor; han har fortlaret mig
oet og meget andet, tigesorn Grev Albert og Absalon Bælg
vilde gjort det, men med inndig Leerdorn og med den hellige
Strift felv. Det ersitu i Aar den tredie Baar. jeg itte hat
set Rang-Hi dir-sie je-; eiliger-, hart var vred paa mig; siden
Dronningens gruelige Dsd hat han jo heller ingen villet
se.«
»Al, det dar ogsaa en forstreettelig Getning!« —
sattede Martin —- »hoem er sitter mer i Verden, naar
Dronningen itte en Gang var det ved faa mastig en
sienges hijre haanM Endmt ved jo ingen hvor fra Pilen
somi«
»Jo, visfelitz gamle Marttnl« —- sagde Karl og saa
knod Htmlen —- »der er en, sont ved det, og han glemmer
det itte paa den hdeefte Dag·«
»Deri har J Ret, strenge Mdderl den aloidende
her-e Sud ratninee not alle Stielmer og Mordere en Gang.
sitt ja, med Dronningen sit det en grueltg Ende; hende
nat der dog ttte mange, uden Kannen, fotn fsrgede over;
rnen sage det taaledei en Gang nied Zangen seid-« —
»6aa Sud naade Land og Rigel« tuttede Karl og
sporede stn hinng Wen den sprang nu dludtelig ttl Side
eg HeiledeZ ogtaa Martin- hette bleve sih on han hat-de
M used at holde dein. De standsede t en Hut-ej, mel
ketn to htje W, og nie tunde tnsen Muse heftet-e frem.
,Methetdsihejcnf«-—WÆL
»nu- nme m is- J ni- Siexies m km co
Jeder-, hem! og se, dee staat to chvle detoppe og eise- -
okn den dsde.'· f
Karl liffede hoved i Bejtei psg faa fotbavfet, It her
oirtelig sind en Stejle svetft pas Hijen over hulvejez
:g at to dunkle Seilkelfet bemegede sig under Stejles es
Eyntes at date i Fætd med at grade en Grav.
»Da er vel en Fort-senden man hemmelig begtavek,«
—- sagde han tolig. —- ,,Lce5 dit Favetvoe, Martin! og
kad os i Guds Navn drase videte!«
Men nu hsrte han en windelig Stemme synge the
og siingtende detoppe:
»Ein rede vi bam en Sense ndi Muld -—
For gav jeg hatn Statten as reden Guid-:
Saa vel han tamte den stolie!'«
Karl gruede og ssgte sorge-des at san fm Heft frem;
den blev stanende som naglet til Jotden Han foldede sinke
Ocender og san med en stille Bein op nwd Dis-sten, ligiefom
et lange stent Stjetnestud eller en fjem Jidsngle gled
langsomt ned i Horizonten
»Na faldt den state Stjeene i den nordliqe Krone!«
— raubte den tvindelige Stern-ne und-er Exejlen s-— »jeg
san det gamles jeg san det; sinktes nu dass-a thernen i
steng Lies«
»Endnn ikte!« —- fvaeede en bul Mandestemme —
»rnen forduntleg vil den; thi Keinem hetstee og Zinnen
hat Magten.«
»Kogleti og chevelsiab!« — fagde Manin og kor
sede sig. — »Kunde J blot san Stimmel stein. Herre!
Faa fulgte mine Beste not effek.«
Karl spotede attet sin Hingsix som et Lnn for den
nu feem gennekn Hulvejen. Martin fah-ne fm Herre. og
Enaet kavde de begge tobt Gnlgebakken on den«- tædselss
iulde Stitkelfet as Synr.
Ottende Kapitel
Den fatnrne lnrulke Foraarsrsga sum Tlrcrarir Diana
skjglb len ad Aften havde des-at Karl as Nile ver lsragt
ram rie viatige tkfterretningen var riet tonaetiae Jsatlels
Terb i den tjdliae Moraenltund nted munter Junthnsik Og
Txek here-: Hunde og Falte aaaet i Land lrze Oper for ffan
Jota ma den lille venliae L« Lna. Vec- en Rilke-, tcrt ved
ren tin-I udsprungne Baarflov ikke lanat fra Etr«1ndl1red
ken, havde Lonan ladet opslna sit Telt. Osten Henrit. der
Den forrige Tag, sont det heb, havbe stobk frn Fort paa
sagten, hasche ken Tag undlknldt fta for at falae med og
rar bleren tilbaae paa sit Ellb, mebeng Avnaen Da han«
Zen, den unae Valdemar. ltrejsebe Sen rundt tneb beres
Falte oa Hande, ledsagede af Junker «3trange, ttlstrad
Fracke oa nogle Jst-gere.
Ten aatnle Andreas Kantmermelter havde itnidlertid
haft trnvlt med at indrekte det konaelige Telt, lworttnber
Oerltabet agtede at fpise til Alten og overnatte. Den
:.11nle, tro Kammermeltcr havbe beredt al Tina paa bet
bebste til del konaellae Herskabg Opmnntrinn oa Bedec
tvcegelfe. Hart bar-de udsrnnlket Teltet rned Ekarlerzrens
Tæpper og Mailav Da spraet for, at Lungen II Prinsens
Lieje blev bekoetnt Da pnnteligt; han danke mer-s ijrn
Nundskcknk ladet Vinen øse i Splvkanrerne an de gnldne
Bæaere polere og frernsatke, medeng ldan ikle kmvde for
sennt as og til at knurre paa Mal-spenden ogr Flaaemefterem
llden fsr Teltet havve han plantet store, løsfulde Voge
arene, hoorintellem der flulde brænde Fakler og Blngz thi
sksnt han ingen Smag selv fanbt i fliat« vidste han bog,
irr-ab der kunde fornaje llotrgem oa ftant han felv var en
hader af Musik« havde han doa for Nonsens Hornblcesere
rndrettet en Pladg rned Banke og Forfristninaer paa en
Haj, naer ved Teltet, bvorfra der var Genlnd iraad Zkovem
selv for Avngens Falke og Jagthunde havde han otnhygge
ja ferner
Solen var gaaet neb; det var blevet ssldisgt og endnu
Iar klangen ikke lornmen fra Jaaten Tsen garnle stam
nerntester begyndte at blive utaalrnodig og brumme paa
Ljenernr. Han havde allerede et Par Gange ladet Fal
.erne taende aa udflukke igen af Sparfonrtnelial)ed. Ende
Iig harte han Jagthornet og Hunbealatnmet aq fknnote stg
nu at faa alle Kjerter ag Fakler tasndte.
Det lonaelige Jagtlelfkab narmede lia Teltet. Kon
gen gik foran mellem Prinsen oa Junker Etranqr.
»Na er jea ogsna baade cnsdig ca lntnaria« - sggde
klangen. —«- »Im nnrrler bog, vi blive gamle, Ztrange!
Jine Ben vil not ikle langer nted.«
«Dek tror jeg vel, Herre Kongek« -- svarerie Junker
Ztrange og smrnede sig »saalcdes sont J klar fort os
um: der er ikke en Mofe eller et Itrat paa hele Zen, uden
at vi jo har verret deri.«
«Jeg vilae bog endnu en Gang fort-ge, orn jeg kunde
holde en Dagvandring ad med Solen" —— sagve Zungen·
»J kunde gaa am Kap nred Mannen mer-, tror Ieg
fask!" —« sagde den muntre ht. Stranae. -- »Borgen
ftraalende sange, som Olaf Hvikastialv talder den« er jo
for lange siden gaaet starnfrtld til Hvich
»Men den Konge glk dog lidt langer i Dag, end ern
Los« —- spatede Kotigen. —- ,,hvor mange tusinde Aar
trat du ikle han hat gaaet Werden rundt i stn rolige
Glanz og Majestct, og am tusinde Aar strider han vel
lige tolig og ltalt hen over vore Grave. Naar jeg ret be
tænter det, Stranget« —- vedblev Kongen alvorltg —
«laa er det bog tkte stort bevendt mev vor Hsjhed pg Sm
hed, og et Mennestellv er for stakket til at udrettesnogeh
der er vard at tale onr eftee bunt-rede Aar; men man maa
blive garnmel fsr man market det. hvad jeg higede efter
i mln raste Ungbonn se, del hat jeg dog nogenlunde nasse
og mer vertil. Men hoad er dek faak skulde« Baldemars
le ikke viere mere verv? oprlgtlg talt, Stranget felv en
Keilere heil-ev pg Mast lynee mlg helt tarveltg og ringe,
siden ieg iog de to Keller-e over Elben.«
»Was-sie J endog tilsidft kunde faa Lyft til Sadet
paa Sk. Pederj heie Stoll« —- tog Junker Strange alter
Order l sin lade-cause stamtende Tone. — »Meine-sk
rens htjhed sg Mast man J das tllflaa betnder noget i
Beides-, faa leuge Man pg Keller-e lkke holde sig for gehe
M est holde SUCH-ists ka PMB
sp» -««I··« -. I. s« -«· « ««·«» .
Geselle-lieh
L