»Danskeren,«
et halvagentlig Ryhedzs og Ortss
ningsblad for det danske Folk
i AMICI-;
adqwex ili
DAXlSH LFTIL Pl BL HOUSE
Blau-, Nebr.
—
«th1fteceu« Ist-winkt uvn Las-pag ·
Lsrww
Iris ft. sama-m x Te Forenede Stank
si.50; m Udlancc 82.MI. «
slaset belaleg 1 Forstw. Benutan Beta
lmg. Adressefomndnnq og ca ande!
auguoendc Nat-er Kreisen-N
DÄNIZH Ll·"1«H.1«l·Bl-.»HOFBE.
Btam Nxdr
Redaktpkz Datum Jenes-a
O
Essen-J st- che tm-: - since m mai-. .x«et)k.
— second-ems- nmt tel
Advettising Rates made haust-u upuh
spphcgtimx
,,Tanstckkm«
blinder seadt til Eudftnbcntck, mkml udtwt»
keng cpsigelfc moving-g as «.dgk.-.-mc og at
Geld et den-M i coekenszsiremncxxie »in-d Te
Foteaede Statets Pomxve
Regt Les-tue heuvcnder ssg m Fort, Pier
spenetet (Bmdet, cmcn for at todc des- dem
ellet soc at ma cpwsncho - der some
tkde, bedes de amd omtalc, m de us Aver
Msemeum Ideue Rad Te: m bete m
seajwsg Nyctr. -
Tyge Btalzr.
11.
Det vigtige Livssaffnit, der for Irr-ge
Brahe begynder mer« Rang Frederit
2dens Anerkendelfe as danz Llrbejde
er uden Tvivl Inge Braheg lntteläg
sie
Han ftuldie on «-.,eve Itassclfer not, esg
senere ben ftul de Pferder anders Hort
bund blive brænkende ander bzns
Forder. men forelnbig tunte bnn vir
kelig sole ftg i Anertendelfeng fulde sg
varme Los. hvad Der for bani erman
lige Ekeel havde stor Betndning —
just til Anfporing af banäs Arbeit-ARE
Kong Frederit tilbod lmm førft et
at sine egne Zlotte, men Enge Brude,
der nærede den rette Bibenftadzmandg
Angst for utidige Forsmrrelser hab
sig fri. Han ønftere at be VII et af
sidesliggenbe, roligt Stern
Og et faadant fandt dank Konge
ogfaa til hom.
Den Hveen — midt i Lrefunbet —
rneb Vanbet skvulvende om dse sandige
Koffer og Himmelbuen hvælvende sig
i sin majeftcetifte Ro over denne lille
Plet Jord, fom om den var hele Ver
den —- det var just et Steh efter Tyge
Brahes Hiertr. Her tunde han være
ene med sin Himmel og sit Hiertes
LængfeL - Ins
Kongen tilstod ham tillige en nar
lig Lsn af 500 gode gamle Taler (ca.
2000 Kr.).
Efter at Tyge Brahe den 22. Febr.
1576 fstste Gang havde verret pua
Hveen —- og famme Aften tog lian km
fsrste Obfetvation der — lob han 8.
Ang. femme Aar nevlcegge Grundste
nen til det Observatorium og Slot,
som han med Kongens Hjælp stulde
opfsre der.
Den franste Gesandt, Carl Dau
zcus foretog den hpjtidelige Handling.
J Stutningen af famme Aar tunde
Tyge Beahe flytte over til Hveen« og
14. Dec. ansttller han fra en of de op
fttte Flpje — Huset fuldsprtes fsrst
1580 —- sin fsrfte Qbservation af So
hn. J over 20 Aar var denne fra nu
of en stadig Genstand for hans Stu
diutn.
Da Bergen 1580 fuldendtes, sit
den vet bersmte Navm »Ur-anim
borg«, —- efter den groesie Muse Ura
nia, Afteorwmiens Muse.
Det var en. selv efter visse Bygge
lyftens Tiber, ftorslaaet Borg. For
nden Beboelseslejlighed for Brode
fermiliem bang talrigeMedhjælpeee og
hete Ijenestepersonalet, fandtes her en
Meengde Olzfervationstum og Labo
tätetier.
Det hele Komplets var opfsrt i
sothist Rentessaneez det laa midt i en
Evadeatist Jordvold. hris Binselspikk
set lau nsjagtig i Retning as de 4
Fadenfhjsmey 228 Fod fra hur
andre.
; J Swabygningey ppfsrte i sam
- III Stil sont Hmdbygningen havde
f san sit eget ngtkytkeri, ja,· endog
Papst-the — samt Instrumenth
Ist-it san lonstruerede nemlig selv
- sue Jußrumenteu Dattden tendte jo
M M fee-.
W Instrumenter blev ap
k W W Ob
· bl. a. den heimste
- . tm stille- det eite
« entstanan var au
ji Hm ht- budie W
» II- M Jud
W M
Tvge Stabe samlede nu her en
Mengde videldstrn Ungdokn. let ste
pp til bsm spm »Kongen blandt Astro
tnetneI neen ogsaa fta Udlandet qii
der en- siedfe wisendksztzta dels If
Bidsnllabsntænd del-S af fvtstelige
Versenkt som einstens at stifee cika -
te Bekendtftab med den nu herber-Ink
kstnie Astwnotn og need egne Eine at
befe de mange mættelige Jnittumeittex
og svtige industrielle Anlag. inn
Rygtet habde fortalt om.
J det hele taget vanvt Tvae Bube
en saadan osseislig Anerkendelie keck
hele den da tendte Beinen, at r-: Jn
tun andres over, at hart-S egne --;«- JOS
fcellek den daniie Adel verbliv nd «
kunde lutke sine Line for deresz Lust-S
mcends Betydning.
Tvge Brahe sit ielv meaet at bestsi
le, og hatt-s Medbjæl vere blev iaa Pl
rige at han alletede 1 ss4 bngaske et
lnnt Obsetvatotium Stjerneborg til
"det. I
Dei indeholdlZ L Liekvationir;::71,
alle beliggende under Jorben fes at
Jnitrumenterne innde ftaa fast og U
te vel sikrede mod Reqn og Stets-J
knien fea Kupler Da Tatze der tuxike
aabnes til alle Eil-er, rat man iZtsnd
til at gribe Himmelbvæl Dirnen nie-d
alle Vens iære Stint de opftilledes
strumenter.
Bed Nekaannen til dette undeij
bit-te Slot ftod II i Sten duane Erst-It
af hvilte den mibterite holde et Ethik
med Venne Jndikriit:
Rcc faåcez neune-Z fola arti-J fests
trnnerennant sb. e. lwerten Maat elle:
Rigdoni. nei! Runften alene genne-·1
Titerne varet").
Tenne vangning —- ovfsrt efter
Tnae Brahes egen Teaning. Ligcfom
fdet meite ai Uranienbokg —- vzite nn
Beunnring, ca med Rette tan det Mess,
at, alt bvad Datiden ejede af Eiland
atte himan Ztæx ne paa Den likle
L« i Leefunrn
Men Abels-n tun-be Eise glemtne Tttae
Brabez Fotcomkiribeb. Hatt Var ·-":t
tert not ogfaa bleven en Tel hovmios
Pia ogf lob navnlia sine Standiiællsjr
image Hovmoden lutn ten-drin iam De
fleste afnjorte Begavelsen itle tet me
get til Heninnsfuldbed.
Kunften og Vieenilaben var ham
alt — over for dem mantte Dei plaue
Jordeliv regneå for Smagting.
Saalebes tæntte ban oa iaaledes
Ihandlede ban. Han vilde jo ..itte str
lnes, nien bete-"
Dei git and-t, saalcenqe Fredeeii
«2den levere. Fokuden Hosen harrte
Konaen givet ham Jndtcrgten as
Nordfioed i Ringe, Kullen i Sinone
og Hellig Z Hungers Kapel i Roslilde
fDorntitlr.
Qg det var vceldige Jndtcegter Bra
be iaaledes iunde raabe over Men
nggeatbejdet, de manae kostbare Jn
stkumentet og bete Vidundemnlasget
paa Hveen ioikebe ogiaa wegen
Den Tid stulve nu komme, Da den
smaalige qaniie Adel sit gjort det saa
trangt for deres verdensberemte
Standzfælle, ioa han tnede dort fra
FæDeelandet for ude blandt de frem
mede, Ver beundkeoe dam, at heuleve
sine sidsie Aar·
1588 bade nexnlig Frevetii Eben, vg«
der blev da iom betendt indiat en
Formnnderreaerina for bang Sen og
Eftersplger, Christian 4de.
Denne Formyndetregering var i»
Begnnvelfen Tnge Brühe blid not. T
Men han andlede iike de mange
Klager, der forebeagtes over hom:
han fotiptnte sine Lehn, og ringeagtede
Adelen.
Eiter en Ræiie Paamindelfee og
Underspgellet begyndte Regetingen da
at fratage hani det ene Lehn eftet det
anbet. Nun Hveen beholvt han; dei
havde han faaet paa Livstid.
hakt iom nu i dyb Geld, maatte
ssælge stn Del i Fedeenegaarden
Knudftrup til Brot-even og 1797 for
lod han da Hveen og tpg Ophold i KI
benhavn. mens en Foged stulde se at
faa nogei ind af Hveen
Men i Kehenhavn vilde man itte
have hom. Man ncegtede ham Tillu
delfe til at anstille Obseevationer paa
Vvlden, endsteni han 1789 havve fact
et et Stykie ovetladt i dette Øjemed,
og han maatte ej heller anstille tentisie
Fotssg i sin egen Guard.
: Disse Niegtelsee var saa menings
)l-ie, sont tentes kund-se —- og Tyge
Brahe var ikie sen til at tage sin Be
lstuining Han reiste tned sin Familie
ltsg Medhjeelpere til Tystland — fere
. ledig tun til den i Reformationihifto
seien veliendte like-stock —
l Alle Instit-meiner og Manusteiptet
Itog hatt med, fot han vilde atbejde vi
dere, hville Savn og Ofte han end
stets- des-«
» Os- iskkm demse- set Messe
ists-III- Eli-it i Sys- Ms M
das blep —- ttsen ÆWV WMI
—- es M, ssW WNM W
hie- EIN les-ki- Ism- W se
W ist- xs next-k- aw,
G Akt-W leis Lande sie-e
l,
Ei trinktin Muts-pessima i
nsdvendige til Kitkens Trinkers
cversnt im det Z yite ai Psftot E. Lock.
Institute-litt
IV.
Dekfot stulde en Menighed, sont
Kirtens Vel liggek pack Hinte,
saainakt som mutigt indrette en fuld
ftcendig triftelig Menighedsfkole med
ken egen Later, ogiaa foge at befotdte
og hæve den og ved ingen Fjende lade
sig afbolde fta dens Tannelie og Bed
ligehokdelir.
1) Med rette itulde da Kirtens
Vel ligge Menigbeden pas Hjettr.
Med rette ftulde det da ligsge den paa
Objekte at Bei-neue. der i den hellige
Tand ete dievne Rand-eng Born. ogsaa
blidet i denne Rande. Det stulde ligge
den pas Hinte, at Botnene opvotset
i Herrens Tilgt dg Formoning. Dei
stulde ligge den pas Hist-te, at de blive
todfasixet i den ttiitelizteEttendelse,saa
at de itte jenen lade-r itg tumle sont
Vol-get og omdtive af enlwet Let
domg Nein — Tit flulte da ligge den
pas Hinte, at Fomldtene i Wenig
hsedcn bar nistelng Indige Born. der
beredet dem Glcede rsq gerne tjener
Hdem med tatnemmelig Kcektighed Det
Jflulde da ligge den tax Hinte, at den
tm dotie nd of sitt eqen Midte, og atz
«Zta:en spat steh-Te flere dittelig gode,s
tristelige Botgere. der er tro i deresk
Rald Ja, fandelig ftulde Kittensi
IVel ligge Meniqlxeden das Hiertr. I
2t Den Menithezx iom KittensZ
TVel ligger ficht-it »Hu bis-etc ftuldes
iajirssxt lism tnuiiztt Ovmte en fuld-j
jitasndig triftelig Tijlenigdekkftole med«
kegen Later. Tette er Blanken, book-l
Evas Kirtenis Vel nnd-er de nudærendes
«Ln:t«tændis.tdedek bedit beidrdteiz. Medj
intet mindre itulde en Meniwed lades
Ztspsn nost. Den stthde hing-iste, at det?
let nedräveg, END der bxed dtsbnggetk
zktsed itor THE-sie Illlektinlxeden ftulde;
Edelle! itte fcrlance as seng- stiræfh at
Eben altjd stulde Lebe en fuidstændigk
txiitexig Aklienigbediiilcje Ten stulde
betet-Mc at Præiten bit et Einheit-US
der trædek hanc- b e l e st t -.1 f t." Der-I
for itulde dcn heller me vedvakende
Easnge sank-an et Schere til tun hanc-»
Ewier iom liteiachl tritt-er en
Mantis-J b e l e K r is. s t. Den ftulde
Iderior iaasnnkt ipkn situligt talde m
Iegen Etslelnsren Vi List je sittert»
fzttlge :l.l.eni-;deder, der itte et i"
-Et:tnd til at Holde en Leerer. Der er
vel onina not andre Jst-hold i Menigq
beben iom got del onnfleiigt at ind:·!
rette en Stole nied egen Later. Mens
Enndlied ex dgiaa Vette: Lite ek
Gettiklheden Llnrsegem at innen Stole
indrettesss. Lite liggek det ogicm tun
deri at icm en Bennndelir.
III Er nu en Meninbedsftole ind
tettet, iga stulde Menigheden gpre alt
for at desoxdre og have den. I
For det sprfte stulde en Meniglted1
dankte oder, at Bøknene befpgek Mesj
nigbedxftolm Menigbxden ftulde det:
for formane saadanne Fotældrr. der«
sendet dekes Born til den osientlge
Statsstole.
For det andet siulde Mznigheden,
varetage, at Bsknene tomtner reget-«
mæssigt til lStole. J Byetne et det·
jo itle san vansteligt, men det et got
notsom betendt. at dette itte altid stets
raa Landet. l
For dit tredie stulde sfjtenixthedenl
itte vife hele Undervisningen og Ort-,
dragelsen hen til Stolen. Kristeligei
Foraldre flulde arbejde Haand is
Haand med Stolen. De flulde versen
bolde Bot-neue til at forbmde ftg till
Stoletimemex de stulde ogsaa se til.
om de gar det, der ital gvtesn Di
flulde ashsre deteg Lettiee og hjcelpeT
dem, hvot det er nodvendigt, etc. Al
dkig ftulde Forckldrene nnte Bstnene.
naar de et blevne straffet i Stolen.
Mener Fotældtene, at Bsknene er
gjott Utet, san stulde man tale med
Lan-even eilen-. Men aldtig stulde
man sige et dadlende Otd An Leser-n
i Bot-neues Hierbei-. Fort-Idee, der i
den Henseende atbejdet mod Lauten,
opvrnger Landstrygete, sein de spart
itte selv tan ftntr.
For det sjeede stulde Menigheden
ogsaa i det ydee gste alt. der have-.
Menighedsitolem Den stulde sprge
for rumntelige, sunde Sinkt-akuten
for gode betvemmelige Soeben for
alle notwendige Genitande, der tilde
ter Undekviiningem Og for alt dette
stulde den hele Menighed lsrgr. Oste
vil Fort-they der inan Bttn tender
til Stole, intet gste for Stolen. Dette
er helt soc-tect. Dvo som er et Gift-S
Born, hat Missionibefalingem og
denn-e mag man w first estettvmnte
»von-for Bienene i sinegen Menighed
sendet feinte: hat en Menighed
sitz en«·god og tro·Lctek, san sinlde
instit hdtse en sont-an hsit i Æto og
fis-Mistwa- Mdsde at leite han«
stecke Stil-edi- WsMIlIed stillv
Wnitz Rad Luther M: »Ist sti
frouk SLW Mk Mk
esse-sc- haun-dissent- esse
- Ism- mktsm, hin-. ec
F
W
r « , J
man itke ltnne nak detfot, og ikte be
tale med Penge, lain oglaa Hednim
gen Atiltoteles siget". (W. W. X.
526L Detfot stulde Menigheden ag-.
faa give Lateten en saadan Lon, at
han med lin Familie lan leve eftet sin
Stand, og give hatn den med Glase
Lg laa for del sidlte, og dette flulde
man tage sig melt til Hjette: Menig
beben itulde bede flittig for Stoletnr.
»Bei vil ille tigtig gaa tned Stolen«,
renne Klage dates ofte. Man ille
Aatsaaen et denne: »F bat intet, sotdi
J ille bedet." —- Hvo, satn tigtig be
det lot Stolen, et ogfaa pillig til alt
and-et, der tjenet til Stolens TtivleL
Tetet uniuligt,at nogen stulde bede in
detligt til Herren otn Stolens Vel og
pag lamme Tid tillulle Haanden itnod
Stolens Uquiiten Ja, saadant flulde
en Menigbcd sorge at befotdte og
have Meniahedsflolen.
4) Da fta dette Beetl ilulde en
Menighed ved ingen Fjende lade sig
afboldr.
Tet et mange Renten det vil af
bolde on fta dette vellignede Verl.
For det istste chevelen. Stulde
lian ille væte fjendll ovetfot vote tri
strliae Menigbedsflolet? Han et
Gut-Es- Fjendr. Oan et oglaa en Fjen
de as alt, det foret til Garn Her et
nu date Slvler. De et Anstalten i
lwille vote Vorn Takt fot Dag paa
mindes detes Daabsnaade og befa
fteg i then paa Frelletem Jesutn
Kristutn. Der modatbejdeås Diene
Iensz Riae med al Magd Diet blivet
ham itedfe mete utnuliat at stntte disie
Inretndte Born i Znnd og Ulwdfæn
di,1t«)e:1, at aiholde dem fta Bannen,
at lestive dem fta Troen og iaen at
faa dem i fin Bald. Slulde han ille
bade instanne AnstalletZ llden Toivl
hatet han netop vcte LlJienighedsil0
let da ieaet detiot at note dem Etat-e»
Iaa alle innliae Tsliaadet Han tvaer
Jl las Tve dtaat imellem Patka DOH
Later, ellet imellein Latet oa Menia l
beken. Han spart at faa iaa mange!
iom knnliat imod Meni
ellet at ho. de de enlelte Born bottel
Versta. llaa al mulia Maade ioaets
l; n it aate faadxtnne ltisteliae Zlc ;
let Elare. Men itseit alædet ban sig,l
tin-r lksn lisn brinae det demen. at·
dir i Meniaheden slet inaen Meniail
bedsiloxe nistelte-A thi last lidet bansl
Riae Inindft Eisde. — Nu ftnlde viJ
Vel da itle ved kenne Fjende lade ot
afbolde ita at danne TUlenialxedSilolr.
Hetlizte et Lutbets Ltd, ded hvillej
han ant ownasttiom daa chevelengl
Fjendflab i denne Henleendr. Hanj
siaet cW Ei Louis Ursa. XZ.4·;1J
»th Dickvelen stiller na iaaledee til
Zagen, et intet linder. Hdotledesl
flulde ban tillade. at man oddtaaet dei
unae tetk Ja en Nat vilde dan parte
det lom han i sit Niae vilde optette det !
hvotved det hurtiaft vilde gaa til
Grunde, lotn vilde sle, detlom hanj
tabte den late Ungdom.« .
Desg et Dickvelen ille den enelte:
Ffende tot note Stolen For det an
det et det oaiaa Ver-den« Djadelenst
tto Fotbundkfaellr. Vlt oaiaa Vetdens
fjaat fiendft ovetiot vote Meniahedsis
flolet, lan man ille undte sig over.
Gud og Vetden et nu en Gang usw--E
fonliae Fjenden Vetden toiet denss
egen Visdom Men Gud Hettenk
siget: Mit Evangelium et den enelte"
Bis-dont og al anden Vigdom et tas
bselia· Vetden tolet dens egen Dnd
oa Vati. Men Gnd Herren siaetxs
Min leere Sons Jelu Kristi Retter
digbtd et den enelte Reticetdighed« det
bestaatu Alt andet, der vil gælde no
get fot Gud, et fotbandet. —- Nu staat
jo vote Menighedsflolet i Hereens
Tjenelte. J denne Vigdom opdtaaes
vote Bom, at Guds Evangelium ene
og alene et Visdom. Vi latet dem.
at alle Menneltet, lau gode oa from
me de end maatle vate, et fortabte og
at ene og alene Rtilti Retfcetdigheds
geeldet i Gut-s Øjne.
At nu Vetdeng stelle. ovlylte Hirt-,
den hassensng lelvtetfatdige Vet
den, reitet stg pp iniod note Mang
hedsftolet, andrer os ilte. Men hel
let ikke ved denne Fjende stulde vi lade
os afholde fta at optette vg vpholde
Menighedsfloler. Faren fta denne
Side hat vatet ftot not til sine Tidet
og et aldeleö ille tyddet al Vejen
endnu, thi man ptsvet jo i vot Tid
pas alle Kantet at udtydde vote Me
nighedsslolet og vilde hellt tvinge os
til at fende vote Born til »Publik
School«. Men, Btsdtel lad as ltaa
faste og urplleligt og betænle, at Sta
ten stet ingen Ret hat til at tvinge os
i denne Denseendr. idet vi lom Gad
Bttn sial adlyde Gud mete end Men
nester. Jntet Mennesth heller ille
Øvrigheden hat Ret til at tot-as vors
Im ind i den ultiftelige MAQ
—- Men lad o- nu pgsaa teds
detlir. at vi me selv blivev den«
las at Here AM fotdltvex as viere
bat, nl di Mkcädet as pnavttle at
UCW EIN-ti- Mtulntz II at di ich
ladet Stolens Mk as Syst M
WW is M den stdste siegst, seh
--—)k
L
hvilten vi itte stal lade os asholde fta
dette Bett og det et:
- tht eget st og Blod. Dei et den
satligste Fjende. Som en Form-der
indenfot Fastningsmutene et meget
fatligete end Fjenden udenfot, saa et
oglaa dort sotdætveose fepd og Biov
meget satligete. sotdi di hat det inden
i es seld, og sotdi det altid atbejdet
Haand i Haand med dote onde Fitti
det, Djævelen og Vetden. Paa denne
Fjende gældet det detsot scetslilt at
bade Agt. At vott st ditlelig et
Menighedens Stoles Fjende, set vi
tlatt as Guds Ord: »ste! begætet
imdd Aanden. Saasnatt det detsot
dtejet sig om at danne Menighedgslos
le, ellet at desotdte og have en, det
allettde bestaat, saa lommet Kpdet
med sine Jndvendinget og loget at
gote det til intet. Saa heddet det
snatt: »Ja, det gaat itle at danne
Menighedsslole, det kostet set meget.«
Ellet man stget: »Hos as et For
holdene itte saaleres. at di lan danne
Menighedsslole, vot Meniglred ligget
altfot adsdtedt.« Eilet: «Vi maa
jo da betale Etat sot de offentlige
Ztatsstolet, saa Vil di dasaa have
Nntte detas.« Elle-t: »He-Jan sta
Menighedgsloletne lommet Bein det
et uopdtagne.« Ellet endelia: »Ho
Vedsagen et da. at Bdtnene lcktet godt
engelsL og ret tan de ille i Menigbedst
sinlen.« Med laadanne Jnddendin
get soget saa Kødet at atdejde imcd
Meniahedgstolen —— Den heller ille
hetded slulde di lade os assttasltr.
Sommer Flodet med Jndvendinaeu
»De: tostet tot meaet,« saa itulde di
bettenln Hvot meget ndaidezs ille sat
Bøtnenes legemlige Bel. slulde di its-:
meget mete lade det toste osJ noaet,
naat det gekldet bete-:- Iandeliae Bel?
Ellet naat Kodet tommet med Vette:
»He-Z os- et Fotdoldene ilte saalekegy
at del et aadnliat med en Jlkenialtedgsi
ftole, Mkniglteden et astfot adfptedt,«
saa betcenle man dene: Zelv naat
ndgle Born as denne Grund ille tan
betet-te Meniabedsstolm saa et der dsga
inaen Grund til at detsve alle andre
Born Meniahedgfldlenis stote Velsiai
nelse. La aaat des ille kne-« een Elxs
le, saa et man maasle i stand til at
indtette to ellet tie. Ulnn findet jo
Ja elletss Midlet Da Befe, naat man
dål gete noget, hvotsdt saa itte dasaa
ket· —-—- »Es-Tinte tdete ig- a will, there
is a wat).«
Ellet naat siedet sinkt: ,.Vi knaa
jo alliaevel betale Etat til de ossent:
liae Statistik-ten saa vil Di ogsaa have
Rotte detaf,« saa betænle man: Hirt-l
aet di ilte oasaa i tnanae andte Hen;
ieendet at understptte noaet. bvotaf di
ingen Nmte bat? Hjceldet di itle al
undetstette Fairigbusene, Sindsfdges
anstaltet oa FænasletZ Lg dog talte
vi HettetL naat vi itle bebst-set at gste
Btua as risse Tlng.
Ellet naat Kpdet totnmet med den
ne Jndvending: ,,Hellet itte alt, det
lommet sta Menigdedsslolet gerandet
Vel,« saa siget vi: Des-deckte iltes
Men slulde dette vette en Grund, at
fortaite Menighedsslolen aldelesZ
Man betcente: Hat man sendt Bat
net til Menighedsslolen og undetvist
det ttolig dethiemme, saa hat man
gjott, hvad man kund-e gete. Miss
lyltes det, saa saldet hele Stnlden
paa Bat-net selv. — Men taabeligt
vilde det veete at ssge: »Fotdi mangt
et Batn mislnltes, det gaat til Me
niadedsstdlem saa duet hele Mang
hedgstdlen iniet, og detfot sendet jeg
mine Born hellete til »Publie
School«. Dei var jo taabeligt, det
sotn en Fatmet vilde sige: »Fotdi
der altid er Uttudt iblandt Horden
jeg sagt, saa dil jeg opgive at saa
Hvede og vil hellete saa Ultudt.«
Ellet naat Kedet endelig udspillet
Hovedttumsen og siget: »Bstnene let
ter itte nol engelft i Menighedsstolen
da det et da Hovedsagen,« saa siget
man ttoltigt: »Det et en Satans
Lsgn. at det engelsle et Hovedsagen.«
,,Hvad gavnet det Mennestet, otn han
vindet den gansle Vetdeth men taget
Stade paa sitt Sie-läs« Saaledesz
siget Stristen. Dog ingenluude ital;
di tingeagte det engelsle Sptog. Det
engelste Sptog et Landets Sptog og
det et nsddendigt not, at Bstnene lee
tet det grundigt. Men Hodedsagen
et det ingenlunde. Meget vigtiget et
det da, at mit Batn fotblivet i sin
Daabönaade, at det grundig lendet
sm Fressen opvotset i Gudsstygl og
engang blivet salig· Ja, det et runde
llg vigtigete, end at det latet engelst.
Og naat tun eet as disse to lunde
verte: «»Enten lendet mit Vatn Stel
seten, et gudsstygtig vg bltvet saltg, «
men deeded et daatlig i engelst« ellet
,,det sendet itsefItelsetem et use-de
ltgt da gaat edlg sottabt, men et det
ved,.1lteget Mtlg i engelst««, san vilde
jegzda neeget hellete Unste: It mit
seen ittetunde et eneste Otd engem
mxeu see-vie siu Frasse pg hka exi« '
Jan-« Ja, sqa um ex des eng-tie
ppiedsaseie omend pl ille ncgtet det
evselsie Spros- Vtgttgljed vg, Red
vepdtghef —- Dvs, sont fttst com-net
«
L
dethen, at det liggee ham euere pag
Hinten at han- Bsen leerer godt en
gelst, end at de leerer at tende Frei
feten og blitzer selig, en fanden et den
evigg Salighed itke meee det bsjestr,
men han ee allerede kommen ind i de
sit-sie Tiber-I ges-enge Fordere-elfe,
i det jokdiste Sind, da man agtee det
timelige hsfeee end Sielens Jkelse og
den evige Salighetk -
Dei et vel not Titfælvet at Bie
nene i Ulminneiighed ekelt-e leere Inn-e
og bedee engem. detfotn de itte be
fsgte Menighedesstolem men Stam
siolen Det et vel ogfaa not Tilfæk
det, at det i en Die-l Menighedsstolet
et lidt smaat med det engetsse. men at
det et sna daaeligt, som mange teue,
ek langtfea Tini-weh Hvis man dar
en Este-feierten der er läge dygtig i
begge Sptog —- og faadanne stulde
man uddanne og sitee sig for Wenig
lzedsftolee —- saa vil man itte mete
sige, at Beenene itte leerer engelsi;
thi faa leerer dse det ligesaa godt
fern i Stets-steten Ja, de hat
end-Ja den stote FordeL at de, naat de
undeevises grundigt i begge Sptog,
vil vceee i Stand til meget bedee at
forftaa dem beggr. (Anmæet: Oder
sætteten hat engnng oveevcetet en
Etfamen i en Menighedkstole og ban
forbnvsedes ligeftem over den Free
digbed Bsknene havde i at ooeescette
fea det ene Sptog til det andet). Ja,
der udrettes meee i Menighedsstolem
ogsaa i det engelfte. end mange ttor.
Se. saa stat vi heller itte ved vort
Asds Jndvendinger lade as afholde
sen at danne, befeude opholde og
have Menighedsstolet iblnndt os.
Lg san et Otd endnu til Stutning.
Lad og huste Paa, at vi hat den stsksie
Guds Rande, der tcenteg paa. idet vi
hat Gudg Oeds tene Leere, tnen ogsaa
Vaa rette. at Heeren vil vende sig dort
fka os, detfmn di itte teoligen tagek
Vnre paa den os andetkoede stoee
Stat. Luther since-: »F tære TU
Ftete. toben imens Mattedet ee for
Toren, samten imedens Vejtet ek
aodt« bruget Gnds Rande og Guds
Ort-, imedens det et at fan. Thi detee
ftuldie J vie-Z, Guds Lkd er sont et
farende Vandftnl, der itte tommer
tilbage igen, hvoe det hat Dekret. Det
hat metet hos Joderne, men fortabt
ee fortabt, de hat nu intet. Pauius
beante det til Gartenland men fest
tabt ee formt-L de hat nu Tyrtetne,
Rom og det latinsse Land hat oqfa
haft det; fortabt et fortnbt, de hat
nu Paven. Og J Tyfteee maa itte
tro, at J evigt beboldet det; thi Mat
nemmelighed og Fotagt vil itte lade
edet beholde det. Detfoe geibce til. og
holder fast, hvo som tan gtibe og
holde; dovne Hunde faat et daatligt
Aar.
Bibelen i de offentlige
Stolen
tJndlendt ved Mattng Beet-.
Lincolm Nebr» Ott. 4. - Stil
Isibclen lcefes t De ossentlige Ztolsr i
Ztaten NebmtIP
Drtte Svøtqsmaal bsgr Der-atte
mentet for StoleuixderotinUstIn E Ile
bmfla taget under Behandisnzx For
oenne Stets Vedlommende erzwqu
.naalets Besoarelfe henlagt til de for
flellige lotale Stoledirettorekg For
godtbesindende, lige som andre Tinq
Jngaaende de fokstellige Fag o. j. :s.;
knen der er endnu innen Boo, angesc
ende dette SpotgsnmaL der ton bru
ges for alle Stolen
J en Undetspgelse of dette Sporne
maal fege: assisterende Stoleluisxtitem
oent McBriem »Videlen5 Lagning i
de ossentlige Stoler er et Zooeggg
maul, sont hat vertet betvdeliq deottet
gennem hele Nationen-s hiltorir. Det
hat sine brckndende Tals-new men
ogtna sine bitte Modftandete. Der er
mass-sie itle noget Spskggmaal for
bundet med ooet ossentlige Stoleoassen,
lom hat ooegget Interessen, form-o
liget Fotftaaellen og valt fotsiellige
Fplellet bog Folt sac- meget lom dette
Spsrgsmnalz om Bibelen flal lcesef
i de ossentlige Stoler ellet udelultes
versta. - s -« c I
Vt maa halte, at de Fotenede Sta
ters Grundlov fegen ,,Ftongeessen
man ille vedtage nogen Lob, der op
kettek nogen Religion, eller soebyder
den fti Udooelse heeaf.
Det et en almindeltg Regel i de fle
ste ossentlige Stolee at begnnde Degen
med Guds Ords Leesning, snen uden
Fortlaring ellet Udlæggellr. For
mange af de stsete Byees Vedlomtneni
de, sigee jeg need Stam. hat Stoledls
eettoeetne ttte opholdt denne Regel
hele Spotgsmaalet .-er oveeladt ttl
Stoledieettoeerne, lau del sont meget ,
endet.
Hoor Loer overladet dette ttl
Stoledteelttonen, lom del gerne got-,
hat Ratten neegtet at hindre, ind
steænle eklee blande sig t dets Sagen
Fugen hsjeee Ret hat endnu fattstaaet,
It en· Regel» der er oedtaget af vedi
lommxnde Mentllge Stoletc Direc
