Sönderjyllandz
Den »politisle Falles
fpisning i Hader-Mem Soin
man vil mindes, havde flete Borgere
i"Hadetslev sidste Vintet udfendt Jud
bydelfe til en Fellesspisning i »Ti
voli" (R. Ianuak). Der havde teg
net sig og var msdt henved 150 Per
foner. Da man havde sat fig til
Vorbes. indfandt ver fig imidlertid to
Politibetjente, som forbsd »Im-du«
og befalede de tilftedeværenve at for
lade Salen. Politiet ansaa «Fcklles
spisningen for et »politisl Msve'·,
forvi de flefte af Deltagerne var Med
leminet af Kommunalforeningen
De fite Jndbydeke, Tandlæge Las
sen, Jnspettsk Sarup samt Koban-en
dene Free-Z og Lorenzem blev ankla
gebe og af Haberslev Bisiddertet idømt
Bisher von hvet 100 Mart for at have
indbudt til et politifk Mode uden at
have anmelbt dette til Politiet.
Flengbokg Landskei nedfatte senete
Strassen til 50 Mart for hver; for
pvrigt var den of stimme Mening fom
Bisiddertetten og hævdede —- idet den
henvifte til tidligere Kendelser af
Flanimetretten i Berlin ———, at man ved
Fællesspisningen havde haft i Sinde
at fjlikte Danslemes politier Sinde-I
lag, og at der del-for havde vætet til-»
figtet et politisl « code. i
De anklagede nevlagde Revision.
mod denne Dorn, og Sagen forhandsj
ledes i Totsdags for Rammerketten i
Berlin. Tenncs Dom lød i Folgei
»Flen5b. Av.'« pas Frisindelfr.
Affledigelfe. Berlin, Zåde
Sept. J Folge et Telexiram til »Bei
liner Togeblatt" hat Reqeringspræs
sidenten i Siesvizi afslediget Pastor
Mattliiesen i cfgenæs i Nordflegvigt
sum Kredgsloleinfpettøk. Afssedigel:
sen slyldeg politistc Grunde.
Hvad et danst Folkkkatattets
Lm dette » onsnn fot Tansl Ame
titnnete interessante - - sttiriet Tr.
Dienen Brandes- nedensta.1ende. Oan
et innen nhildet Domknet, nten ofte
ttcesset ban Zonnnet pJa Holze-du«
doiltet man letteft vil ovetbevise fis
vnt ved at gennemlasie dani- Attitek
Jntet et vanstelinete end at fiae no
net eigtigt am et belt Folts dummen
that man fees-part paa at deftennne en
Foltetntaltet, einer man Faldqtndet
alle Vegnr. Tet et nckften itte noaen
Tod« sont itte etlzvett Folt tillcegget
J sin. Man ptnde f. Els. med Tappets
l;:d. Er der noget FOU, det itte anfet
si; for tandem endet-g i forttinlthjtnd
tappetts
Vil man ptode Pan en Vestetnmelse
as det dnnlle Foltis Versen. man man
begnnde tned Tetnnetnmentet. Tet et
utoivlfomt langfotnt. Man give-e fig
Iid. Lg det et sindiatx nun ooetiler
sig itte. Tsee ligget en vie thkghed i
Foltelntntteteng Grund Den tnn
goee et ugnnftiat Jndttnt; men den
hat gode Egensladet i Folge, Mod
standgttaft, den Stadighed dee itle et
as det onde, og den Udholdenhed, det
utdivlfamt et as det gode.
Tetndetatnentet nttet sig foestelliat
pna Landet og i Hodedstaden Der
et dem, fom findet Rohenlznoneten
livlig. Lg Bondens Temperament et
allegevel et andet end Atbejdetensk
Selv naat Athejdeten et doden, et hnn
sjceldent tectg. Tg i Meglcn et lmn
omvendt lastdillig.
Man tnn timelindiizs tillckkme det
danste Folt Tnalmodctg Ind. Metal
niodiglxdenö stotte Tnd inne-J dkt nt
savna Tset hat baatet de nglefte Re
getingerg Ttnt og fnndet sig i deteg
Fejlgteb uden et Opstandsfotspa, nee
ften uden tndclige Tegn paa lltilfted5:
bed.
L. Utaat man deenæst tillcegget det
T'-- Unst- Fou Udhstdenhedens Don, n-:
des man til den Tilfpjelfe, at de, der
stod fom dets Reptcefentantee ovetfoe
Omveedenen, ilte nanste sjasldent hat
vift en neesten sindssvag Udholdenhed,
hvot det havde væeet bedee at give eftet
i Tibe. Dantnatts Ktig med England
fea 1807—-1814 et et statt EtsempeL
Det danste Hsjtes Kamp ntod Venstte
fea 1876-—1901 et et besiegtei. Der
et intet at beundee i den Stadighed.
sotn beeoe paa Selvovetvuedeeing.
Denne Stadighed ovektastet, fotdi
det ved fttfte Blit ee saa meget blødt
l det danste Naturel. Alleeede Spro
gets Udtale. dee udvlstet alle statpe
Kanten givee et Jndttyt af nogetz
blsdt og blsdagtigt. Den typlfle dan-;
sie holdning et aglaa alt andet end
stiv. Og den typiste dansle Optrceden
ee alt andet end fotmfuld. Men der
som man agtee paa, bvad det et, dee
t Foltefagn og Mundheld ftemhævei
sont Genftand for Beundelng, tommer
man til det Resultat, at det the ee den
vfoestyeteltge (flegmatiste) Ro, dee ta
get alt toldsendtgt, ltte ladet sig tin-,
poneee, set-steckte ellee spendete men
e( dllvee ded sit ps fettee sit tgennem.
J
Denne Flegma er gerne trydret med
Lune og Bid Den dare, hsjtideltge
Alvor er udanst. Patos er udansl.
Og det danste Vid er itle gnistrende,
men lunt og stilsærdigt; det er mun
tert eller spydigt, slarpt eller spidst,
det er itte dredt overlegent som Hyg
leendernes Humor, end mindre Innen
de sorn Franslmcrndenes Esprit.
Der er Raahed daa Bunden as dette
Falls Versen som paa Banden as alle
andre Falls ag hvert enlelt Menne
sles. Men der er ingen Oderdrivelse
i den Paastand, at denne Raahed gen
nem lange Tiders sortsatte Kultur er
dderlig sormindstet, niaasee mere end
noget andet Steds. Trcet as Raahed
er de mindst paasaldende, de sjcrldnesr
soretammende i Daninark. Det hern
ner samtnen med, at den elementcere
»Oplnsning er trængt saa ddbt ned; det
beror vel ogsaa paa, at et Hang til
Dannelse esterhaanden hat gennem
trcengt saa at sige hele Falter Dog
i Forbindelse dermed staat sittert dg
saa den paasaldende Mangel paa Ud:
didelsersevnn thi denne Evne synes at
dero vaa en utultideret Grund sum as
ubevidste, animalste Kreester — et
haldt dyrisl Reservefond.
Da der ingen egentlig Brutalitet
ligaer i Follets Versen, saa bar det
heller ingen egentlig grade Laster,
dverlen Grusornhed eller Drullenslab
eller sorbryderisl Letsind eller Dovenss
stirb. Det har store Lober-, ingen store
Laster. Da Faltet er bledet lille, er
det tilliae blevet snraaligt. Da Faltet
slder Yderlighcder, er MiddelrnaadlgsI
heden altid populcers Da dets Hand-!
letrast er svceltet, er det sorsaldet til:
Saat. Arvesjenden er Smaalighed
og Vrva
Diese Lyder er den svages Lvder,
soretommer itle has Foltestammer,
der strutter as Seldsølelse oa indre
Ztnrlr. Men de er sorenelige med
ftore Evner, og det er ntdidlsomt, at
det dansle Folt i sin Lidenhed er et
døftdegavset Foll.
Der er sont sagt intet Falt, soni itte
tillcegaer sig Mod. Dog er der As
slngninaer i den Art as Mod, som
Follene hcevder sor sig. Der er Fol
teslag, der lsom Franstmirndene og
Evenslernn srenihcrver Dumdristias
deden som Nationaltrcrt. Tumdri
stighed er asajort udanstx selv Tristigs
ded er ilte særligt danst. Tet er me
get beteanende, at as de to danstnorste
Eabelte er Tordenstjold, Eventnre
ren, Vovedalsen. norst. Nielzs Juri,
den sejrrixie Admiral, den sejrrige Em
dedsrnand, dansl.
Naar man sorsøger at bestemme en
Foltelaratter, san man ltte ver-re sor
sigtig not; thi den stister igennem Ti
derne mere end det entelte Mennesles
Karattet Der bar verret Tiber-, hvor
Ztridgldst, Grusombed, Ordtnadhed
var danste Grundegenslader. Lg Ti
oer, krdor tun det blode. bollede, uddi
stede, iceone snnteg danst. Maasse vil
der komme en Tid, ddor Form, Fast
bed. Starphed, Sluttethed, lsnergi
staar sor Sindene sont typist danste
Esendommeligheder.
De sleste Folleslaa tillcegaer sig sonr
Grundlag sot deres Jntelligens den
sunde Menneslesorstand, tsnglænders
nes ,,cornman Sense«, Franstmcendes
nes »Sens commun«. Hollænderne
anser med Rette sig selv sor et i hoj
Grad sorstandigt Futt. Dog er det
ilte alle Folleslag, som tillægger sig
selv sund Menneslesorstand sont Serr
eje eller som Aarattertrcek. As de ro
manste Folt vil Jtalienerne dære til
dojelig til at tro sig mere etForstanst
solt end Epanierne, og med Rette: der
er noaet typisl italienst i Machiavelli,
noget tdpist spanst i Don Quinte
Polatlerne lender for godt deres
Mangler til at tillægge sig Forstand
sont særlig Ardelad. Den tdsle For
nust har taget saa has en Flugt i de
sanunensattede Videnslaber. at Ty
steren hellere tilleegger sig Fornust end
den bsot oplosende og indtrængende
Forstand. As de nordiste Fell er
Zvensterne nceppe tilbsjelige til at til
slrive sig netop Forstandstrceltet. De
res soltetaereste Nationalhelt var en
Galning. Hvad Rordmcendene an
gaar, er det vansteligt med Sitterhed
at sige, am de betragter sig som ster
lig sorstandige ellet ej; men man sei
ler næppe ved at antage dem sor util
bsjelige til at srastrive sig nagen verr
disuld Egenstab.
De Dunste har et Hang til at til
tro sig selv den sunde Forstand, der
synes at maatte have et ttygt Grund-i
lag l Temperamentets No og Kalt-s
sindighed. Otn need Rette, maa staa
j heu. ·
— - -·—-·0-— --H«--—
YEn epokcgørendc Opfindklfe.
Medeas det hibtil hat været for
bundet med meget stoke Betoslninger
at uddtage Jlt af Luft-en ad kemift
Vei, et det nu efter 22 Fotspg Mie
des en bekendt svejtsist Acmiter ved
Navn Raoul Pictet at finde en Maa
—I
de, hvorpaa dette lan gsres med for
holdsvis stor Lethed. Ved Hjælp af
et sindrigt Apparat, hvori Luften le
des ind, og hvori den efterhaanden
passeter ved Metalplader adstilte Af
delinger, udftiller han efterhvandenx
Brinten, san at Jlten til sidst blider
tildage i findende Form og i næsten
fuldtommen ren Tilftand. Bed denne
Fremgnngsmande vil en Kubitmeter
Jlt tun komme til at koste en Tierwe
dels Ørr.
Denne Opsindelse dil, hvis den staat
sin Prove, tunne hidføre en fuldstæn
dig Omvceltning i Metaldarefabrita
tionen. Man dil undgaa en uhyre
Bortødslen af Kul, fordi der opnaas
langt højere Grad af Hede, ved Be
nnttelsen as J1t, Lodning af ftore
Muster af Jærn og Staal ladet sig
let udføre, og Jcern- og Stnalplader
til Brobuer, Jærnbaneftinner o. f. v.
lnn fremtidig udføreg i langt større
Anfang sna at man undgaar de
Inange Satnmensætninger.
Fremdeles vil det ved Hjctlp as sin
dende Jlt blive meget let at sprænge
de haardefte Stenarter. ltgesom ogfaa
Fiemien vil tunne drage ubnre Nytte
nf den omfattende Andendelse af
Jlt, og endelig tør det tillige aner
for geret, at Opsindelsen vil faa en
mcegtig Jndflydelse paa Belysnings
Industrien.
Det er tun et TidsfpprgsmaaL
fikter Pictet, naar enhver ossentlig
Vugning vil være fotsynet med en Ili
ledning, og daarlig og fordærvet Luft
i Teatre on Stoler vil da vcere abe
tendt. J Sygehufene og fcerlig Ope
rationsstuerne, hvor Jlt hidtil paa
Grund af de ftore Omtostninger ved
deng Tildejcbtingelfe ille er bleven
almindelig ben1)ttet, vil den faa en
rig Andendelsr. Jnden faa Aar hat
maafte enhver By sin egen Jltfabrit
Tom i stor Udsttcetning vil gøre Kul
lene oberst-biete- Fot Tiden bunges
der i Manchester en Fabrik, i lwilten
der stal tunne tilvirtes sit-W Rubik
meter Jlt om Dagen.
—-.-»q- .-·.»- . -—
Lidt om Zpaadonnnc.
En onidandrende Sigojnersle sogde
en Tag til Ver-neu i en Landsbytro
ncerded Rancoln i Hertugdmnmet
Pakmm
»Ist-res- lille Søn dtl en Gang blive
en nf Jordens storfte Mcend Kon
get on Fiejsere vil ovemnn binanden
for at deoise lmm Ærez og nnar han
Dor, dil Nation-er sorge dybt oder
tx«1m·«
stroholdeten lo l)jertelig over denne
Presse-ti, idet han stcentede et Glas
Ltin for Sigøjnekslen oq drat tned
nende pnn Deennensz Sundhed; men
Ttont ban den Gang ln l)øjt, levede han
den lcenne not til nt te sin Sen Gut
sepde Verdi, paa Vejen til den Æte
U Beenmmelse, sont lnste oder den
Ftore Komponist, og sont nnlig endte
..1ed. at dane- Fædrelnnd gnd hntn en
Ttomrtet Begmdelse on nt hele Eu
rupn soegede over dank-: Dpd
--— Ti Aar senere bled et ungt Men
nefte, der havde qiort en Reise til New
Leleans som Stidsdreng om Bord
Vaa en lille Band, overtnlt of en Kam
metat til at lade sig spaa as en garn
mel thndr. der hnvde Qrd for at
lunne se ind i Fremtiden.
»Du et lnvt nede nu,« sagde lum,
rftet at hnn badde rnadsprt sin med
Fiortenex »meget lnvt nede; men dn
dil stige heit. Du dil dlide den storsee
Rand i hele Amerika, men jen ser
Blod og - nei, jeg vil itte siqe din,
mere.«
»Rosen Admhnmk lad det nu daw
xxndt,« fand-e Vennem tdet han tut
lmm dort leendc ved Tanken onl, ist
Adraham Lincoln slttlde kunne nnn
højeke end til at dlive Mntros.
Teedive Aar senkre, da Abman
Lincoln blev udncevnt til Ptæsident
over de Fokenede Stater, hustede lmn
Spaadommen, men sin Veng sonn
lige Endeligt anede han endnu itte.
Fern Aar senkre, den 14de April, dar
det san, at den gnle Stuespiller Booth
stsd en Kugle gennetn Præsidenteng
Hjeenr.
Der er bleven spaaet den nuvætende
Kejserinde af Rusland, at hun stnl
spde fnv Dotte, fst hun faar en Ar
ving til Tronenz ltgeledes forudsagde
Dr. Chakles Pettin, Pmsident Funke,
at- han vtlde do inden to Aar eftek
Profetien. Han dsde atten Manne
der efter. ’
Entedtonning Margrete af Jtalien
bespgte ofte ubetendte forstelligeSnam
windet og hat faaet mange Advarslet
af dem. Det et almindeltg betendt, at
der bestemt blev fotudsagt hende den
ltkagttte Stæbne, der overgtl heudes
Mand, Kong Umbetto, men til Teods
for alle de Iorholdsregley som hun
satte t Seen-, var hun dog ude of
Stand til at afvcetge hans Stiel-ne
—- Pesvenumre cf --Dansteeen«
Ifendet fett.
d.h..-.e -s,·, f
,,Stot-Tyfklaud «.
Dei tyste Ugeblad »Die Hilfe«
liragte fotnylig en Artikel, der har
oalt en vis Opniæetsonihed langt nd
Ioer Tystlands Gtænser.
Artillen er et Slags Program for
en fremtidig tyft Jmpetialisme hvig
Maul siulde viere, at Tyfiland forsi
indiiede de fmaa germanste Natio
ner til sig i et Vaabenforbund for der
oed at hcrdde sin Magi mod England
oaa den ene og Rusland paa den an
den Side og detefier, »naar de sinaa
Eiaiers Tid dar forbi«, opslugie dem
on dannede et Side:Thsiland, der
italie sig fra dei nordlige Johav iil
Jllperne
J Anledning af denne Artikel har
Werden-H Gang« interdiewei Vielm
fijerne Bjornfon, der tidligere hat nd
trnii iin Sympati for et pan:germansl
Forbnnd Vjornfon udtalte bl. a.:
»Vi tan itle icente os ei For-bund
ned Tnfiland af den Ari,iso1n auth
Deg i Ariiklen Ei germansl For
lnmd maa "for eller senere komme i
Stand, men der ian selvfolgelig ilte
Heere Tale om, at nogen Nation, som
nat ind i Forbitndei, detded ofrer en
Inefie Tomrne as sin Selbstckndighed
Tei et jo netop denne, som sial be
finiie5.
Fotholdene i Thstland er ille beha
aielige for Øjeblillci. For dei forfie
Er dei miliiarisiisie og bureautratisle
Tnilland ikte nogei frit Land. og der
mit har det i NordsSlesvig gkovt
trienlei den nordisie Eiland Som
Eiillingen nu er, kan Tystland vcete
en Fare for de fmaa Nationen Men
Situationen kan og maa forandres
Jaaledes, at en Sammenfluining bli
det mulig.
Forli og fremmesi er dei de smaa
Jlaiionerg Sag ai sluiie sig samtnen.
Her i Norden er dei faaledes, at hoig
liniiland forlanaer nogei af Siandi:
riaoien, vil Tyslland krcede Vedeklag
i Tanmnrk og omvendt. Dekfor maa
De nordifie Foli holde sammen og
fremfor alt ikte icknle paa ai nedlcegge
Vaabnene.
Lad og beannde med et Neutrali
ieisforbund Danmart maa Vcere
ned iil Siotie for vor naiionale Selb
iiasndinhed overfot Sverrig. De nor
dilie Lande maa sluiie sig sammen
forft, on de maa gore dei snari, de er
nodi til ai goke dei, de bot ille oenie.
Naar »Die Hilfe« opfatiet Pan«
Jlermanismen faaledes, at Tnslland
ved deng Hjcelp fial forirænge Eng
’and, dn er detie en Forvrængning af
en sior Ide. Pan-Getmanisme bew
der en Forening af alle Germanet,
ilisaa ille alene Infllands, men Eng
lands oa Nordamein Forsi en
iaadan Foreninn tan gore Ende paa
Fixian- Het hat de smaa notdifie
Jiaiioner den Pligi at gaa fotan.«
————--—4
Holbcrgkiom Vorbei-.
Den Gang Luddia Holbekg var ble
oen en navntundig Mand, og der gik
mange Rngiet om hans Sæthedee, var
der mange, foni gerne vilde se ham og
iale med denne fare Mand. Da var
der en Mand, der udfandi en ganflej
artig Maade, hoorved hnn lunde faa
Lejlighed iil at faa Holderg i Tale
isndog i renne-Z enen Eine. Han op-:
iogie, hoor Holderg hoede, gil ind i
Einen iil ham on fande:
»God Dag! Monsjor sinlde vel
Eile ville sine mig, om dei er her Bar
iieeeren bot -’«
,,Nej,« sdarede Odlbera Ja faa
lad Manden om llndflnldnina og gii
lien og forialie sine Kommen-lieh book
oan han haode faaei Lejlighed iil ille
dloi ai se og iale med .Holberq, inen
endoq iil ai aflceqne ham ei Befoa.
Da forsogie en nnden og en iredie at
aore ligesaa, oa dei lniiedeg for dem.
Men faa blev Holderg selvfolaelig ted
af dei Rend og den Spornen efter Var
ber, saa da der nieste Gang iom en og
sputgie, oni dei itle var her, Belebe
reren boede, sparede Holberg:
»Jo, dei er Inegei riaiigiz værs·go’,
fast Dem hen paa den Siol det, faa
Tial De sit-als blive barberei.«
Manden blev hofft forbavfei, men
maatie jo sceite fixi. Og Holbeta, som
jo not iunde barbere, sæbede Monden
ind· Da han faa var batberet paa
den ene Side. sagde Holberg:
»Nu vil ieg ille mete, men der bot
en Barbet her omme i den anden Ga
de; iil ham kan De niz gaa hen og
blive barberei feetdig.« «
Fka den Dag af lom der itke flere
iil Holbetg og spurgie, om dei var her,
der boede en Batbet.
ldk Fonnekssols I HIH
A , «
: ITHIIIDIIIurIssIIsI III-II« III-IA »He ;
ELSER s
Its-BI( II · II« I Æltss r·N-IIIIII( l f·-IIIIIIII«I- las-n E
-«lIII tl IIIIIIU I IstlII Its-W »i» I-« I
-I-J
Inst-mis- Post-III- Olllp
kommen-r b
s
tm l M WITH-unten
mellemtw Ue swmslvo pr Ins-two III-klom- N. I
Louisvillc Cz Nashville
Jcrnlsankn,3.k:-«F;::’Ts:-.E:stå
Winter
Turift - Billcttct
enIII II! Zalg tIl
« Florida ;
oII Golf- :
Kyftcn.l
Skriv efter Lolysninger til !
C. L. Sinne,
hunotisl Pay-II- Agssnt.
Louigville, Ky.
HGB
Scnd Tores Adresse
III
C. L. Same
(Ie-«’1 Dis-Sen gcsk Ascesi-h
. Louisvillh III-»
og ban vil fkit fende Dem Kon, T
illustretede Shiftek og Prisliste
over Land og Formei . . . . I
Kentucky, Tennessee, Alabamå,i
Mississippi og Florida.
. Pianocr
»ich-IT —- . l
M ngkg ck.j
KIIIIgIv IIIIg A: Jed
· Il Ilqtilath uIL muss-H
· II Ichemnkmacndexsspl
. Fu og Bismlm gIIIls
fcmr nq man skal IIII
- dem IIIITIIII bar biska
BrthIgrlfcI m IIItmoI-«
LUIIIS nam III IkII ».
III-I bund TI- øIIskI-I,I
PmIIo rllu L Iml
Cier Raums-d,
Msn «-I. LJHVIIksx i
· T. II; III
»«·. N s« Annuk
MIIIIH II As M n
TOAars Garanti. F
Etx
--; f
VÆRDlFULDE SALVE.
- - . sm’«k Inn pas o- w
musannxcicslkajgsdg lasgopas sauer.
smlges hos
R U 0 l- SE N.
WIWfAL st. Bay()uno. U.J
PKIS 25c.
Pru Olscns salvo or udmerket tot
Man-LUan liyldcir. gnmlc sum-. orzems,
slrjmgsosp Kam-(- brystvorter og alle II
dro h!1d8ygtlununo.
Til --n!n«e-r. sum indsender 25 rentsi
Frjmikrkcsh vil vi smer Sulvtsn fkjt.
Den lJcromtr Ideal
Brod Mafkine
et vel kendt i Tumuatt.
Enhvcr Ousmodcr
hat Brug for eu.
Koffer kun 82.0().
chnter ønslecx
Smd EIZ mco Ilutnszs Urdre
til
H. P. Eksirom s- Zo»
III hrunel A ve. (’Il FAUU
Daumarkg Korr.
Ztørrelse END-W Tommcr. Trykt
i forstelligc Forder, Diser klart Jeru
bancr, Bner, siølnstæder og Fliktt:r,
samt alle bewdciiqscre Lundiibyey stor
rc 05(1.1rde vq Fiirketx
Tilsenbcg paa en Papirrulle portu
frit for 45 Eig.
lmnish Luth. Publ. ll()use.
Many Neb
« O
ymaikmeu
Billigc Vriscr. Godc Mafkincr.
Vi set os i Stand til at bringe vore
Leim nogle specielle Ttlbud paa fptste
Klasse-Z Symaslinkr, i Folge cn Kon
trakt, vi bar med Fabrikanten af en af
de bedsts Emnafliner, der fabrileres.
»Tnnft·crcn« Nr. 1 er i alle Maa
der rn god, iolid og billig Symasline.
Den syr hurtig-L ndcn Stoj, hat 4
Stuficr og cr af nycitc Konstruktion.
Ter give-:- 10 Aar; Gnmnti paa Ma
stincn. End-ver Kober vil blive fnldt
tilfrcdsi med kn sandan Zyinaslims, og
,,Danfkeken« Hir· I. stulde den illc unsre ttlfredsstillende,
PUHT 8173s75s lan den tilbagefendes3.
«Tuttfkcrcn« Nr. 2 er absolut den bcdste Syinasti110, der falirikeres, og
lnn nmale fig med lioillen iom helft Mnsline til langt højere Pris. Den hat
illizsc dcn Fordel frcni for ,Tansieten« Nr. l, at den tun lulkes ncd.
Trwnrlcjdet ndspreiJ, efter Kølsereng Tuske, entcn i Eg elle. Valnsddetrw.
Isscd et fuldstændth Sast af alle de
nchtc 4Xttiurlnnexsnts for saavel al
mindclig STning sont den fincste
K!tnstsmi11,:, samt del nodvindige
Værktoj, Naalc o. s. v
,,Tanfkcrcu« Nr. L. Pris: 818.75
Vi stal gerne bespare alle Spørgsmnal med Heutin til digfe Masciner og
Jiverlysninger frit. Striv tun tll og og vi vil give nærmere Fortlaring.
Beløbet bedes sendt med Bestillingen.
Til ovennasvnte Priser maa Koberen lægqe Fragten til deres nærmeste
Jernbanestntion, Fragteu er 93 Centz for hver 500 Mil og betales ved
Modtagellen.
Til laut-anne, som mutig tænke, at vi itle kan leveke Mastiner til de
nannte Prifer, sial bemerktes, at enhver Kjber, som ilte skulde finde Masti
nerne i enhver Oenleende som bestrevne, kan sende dem tilbage, og vi sial
øjebliklelig returnere det betalte Belsb samt Udlæg for Fragt etc
Ærbsdigft
Danish Luth. Publ. Konse
Adr. »Danikeren«, Bleir, Nebr.