Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, October 05, 1901, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    « »Danfkeren,«
et halvngcnttig Nyhed5- og Mptyss
ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
udgwet as
DÄXISH Ll’TH. l’l’BL. HOUSE.
Blau-, Nebr.
L
»Zum-ea« ankommt over Lug-as ·
Lock-ask
Iris pr. sarqong I Is- Formel-e Sigm
III-W nl Uctangex III-Mk
stach bcmch r Fotskud »Esquka Veto
ung, Adresiefoundtmg og im endet
Caguaendr qufset kude ents:
DÄNISH LL"TII.1«(«BL.I101·SE.
Blau. Nrbk
Reden-n Hakatd Jenseit
solt-IN sitt-u- PosUUlicc EI:UI:«1. Ist-ht.
II second-klingt Inthisk
Advkktising Rate-: txt-Mc Lucan H-»
spplscstmkh
-- · «
»Juristische
blinkt sendt Ul Zubiknbuxtcc mdnl udtrrsk
selig cpsigelie modkkigcgi as k.:-qx.-c::k H u:
Gæld er beten· I Locusnskjtemn me med T-;
Forenede Statt-te- PVULUQ
Naar Leser-us heiman sxg m Falk, ket
avmekekIB-ade1,cmm soc m lpdc hos den.
ellet fok at san Lpiussnutgek o.«. oex some
kede. bedes de amd nannte, o: de Iaa Ader
tisjexnemek Idene Blau Tet ou vers m
geniidtg None.
Den evangeliftk Bkvægclfc
i Wenig.
·E: Fokedkag pas den lutherske Konsexeim
iLund af kaonus Abwekfra Je p:1,1,.)
(Sidfte Amli
»
—
fremtaldt Modbevægrlsr. Jesuiter
drager igennem Landet og ladet t
Striftestolene Foltet protestere lude
tigt mod den antitatolste Verm-gelte
Jubilceumsprocessionerne holder Fol
txt i m Tiistaud as keiigisg Spuren-«
te. J utallige Merndi og Koinde-,Ungi
tarte-« og Pigeforeninger udfoldee en
Tilstand as religios Ophidselfe. J
utallige Mand: og Kvinde:, Ungtarle:
;og Pigeforeninger udfoides en febriltt
Virtsonihed for at reife en altnindelig
Modftand mod Bevæqelsen Man sp
ger at divringe dem Vevistheden oin at
dcrre den sande Kirteg og den Inkr
rigfte Keifers enette Vern. Ordens:
nettetg Mafter trcettes stedse tættere
samtnen. Fra Frantrig ssntter Jesu
iter ind on erbverder sig satt Ejendoin
»Don forftellige Steder« oq hdod der
’tan renne-, roher en Kapellan i Tore
Tfterriza. Eiter at en Bonneproceösion
Den det grodefte hadde baanet oa ird
ftasldt en ednngelift Priest, sont den
modte. ftrers han: »Den tatolste Be
foltnings Sind er tilstrcrttelizi op
rort. Vogt eder. nasfte Gang gaar den
over til Handlina.«
Medean Hirten von den Mude se
qer at befreite fm Magt over Wasser
ne, siedet den dein fra fiq vaa andre
lllkaader. Da deng grcrnfelote Had
i Betæmpelsen af Bevæaelsen forma
»der Frydten er den ätte i stand til at
Jnendinde den Jndflydelte, som den alt
that tatst Te edangeliste nasgteis tri
Efteiig Begradelse pag Kirteqaardene,
ider holdes Preditener inwd dem, i
heilte den lutderfte Betendelse da fee-r
lig Luther omtaleg Paa en set-a grov
Monde, at et anftcrndiat Mennefte itte
tan gengioe det. Evangelifte Prkr
fter frn Inftland er dlevne uddifte af
HLandet Tritte Meniabeder bar mod
Ideres besteinte Lnster faaet dessittet
ciechifte Priester dein, der itte tager
Hatten af for en Procegsson, strasseg
need FerngseL «oer udbredeg Finde
ftrifter. i boilte Konvertikerne drcrnde
marteg fom Fjender af Keiseren og
steten. Udksredelfe of edenzqelifte
Etrifter strasse5. Hdor Inadsnnt ind
træsscr, ogee ogfaa Antallet af de
overaanqnr.
Alt, hoad den romerfte Kirte bar
gjort for at hindre Ver-segelten dar
ltun tjent til m freinme den. Det er
»derfor itte at befrngte, at Bevcegelfen
Hat onho:e. Te Forliold sont bar
fre:ntaldt den. er fremdelees til Siede.
Uagtet Romertirteng Tilhcenqere
sparte-de Beocrgelfen Varigded, Tom en
sftrigtiq Rus, faa har den nu beftaaet
paa tredie Aar og tiltaaer ojentynlig
i Styrtr. J entelte Kronlande er den
foagere, i andre ftcerterr. De sieste
Qverganqe bar fundet Sted i Wien
og det nordlige Bohnen Men selve
Inwi, som hidtil hat vceret saa ftolt
af sin Trogenhed hat ovlevet mange
Dvergange og maa se paa, at den ene ;
Praditeftation oprettes efter den ans
den. Er Pattorat, Anssinxr i Nordbøbs
men. hat alene i Aar over 1000 Oder
gange at opoife. Men felo om Untat
1et af dem, der er udtraadte of den
romerfte Kitte, beregnes til omtring
20,000, saa er dette endnu et ringe An
til i Zammenligning med de 25 Milli
oner Katotiter i «Øfterrig.
se- i s
Om noget af Dsierrigs Kronlande
nogen Sinde naar til at tunne taldeg
evangelift, er tvivlfomt, men mere end
een Gang har jeg hsrt af en-B-hmers
Mund: ,,Hos os blioer not alle evan
geliste·'« Om dette stal ste, oderlader
vi til Guds Styreltr. De ngaoer,
oor Kirte hat at lofe over for den
evangeliste Bevægelse, tominer itte fra
Fremtidem men fra Nutiden.
Dei-me Opgaoe er nærmett af tit
tetig Art. Det gælder at opdrage de
overgangne til gode evangeliste Krist- »
ne, og lede detn fra Tiltro til oor
Rirte til Trer paa vor Heere og Frei
ser, Jesus Kristus. Der tan vet ver- «
re mange, sont banter paa vor Kir
tes Der med den klare Jndsigt, at den
Fretfesvej, fom vor Ktrte leerer, er den .
rette, at Striften alene er Guds Ord, -
at Trer alene got retfærdtg, og at
Kristns alene et vor Frelter og Yppm
stepræst, men de fleste, som kommen «
maa first undervises om, hvad evan
gelist-lutherst Leere er og deltage i Ka
tektsmusundewisniugem Dem, der
gaar over til os, heb-ver uetop yderi «
ltgere Underoisntng og Sjclepleje.
Derfor er first og freut-nett Prester og «
Lerere nsdvendtgtz saadanne, fom «
med aloorlig Kerlighed tan tage sig
ofdeu,dervenderstgtiloi. Men.
swdaune fasset Osten-fasse statt-et
PMMQAIXUUWMSMII
satt for einst satt-L M leg-m
lige M staat Wes Fort-old ttl Ur
.
l—« —
Bokgenet opnaar de fstst eftet lang?
Tids Form-. Stolen vil fstst se, ein«
de ille i politist Henkeende er answer-;
selige. For manges Vedlpsnmende hats
denne Kontkol vatet i to Aar. Weder-;
tiden tan den holde Lesegudstjenestekl
eller give enlelte Undetvisning i Re-?
ligion og paa den Maade spte dem;
ncermere til Evangeliet. Det et i«
hdert Fald en Erslatning for del prek
ftelige Embede. Vilatetne et person
lige Medizin-were hos de ansatte Pre
fter, hvis Embedgomtaade sttællet skg
over mange BneL J enlelle af disse
hat Vikatetne tagel Vopel. men del et
notwendige at udnille disse Brahm
stationet til Pastokatek. men Stolen
bindter dette ved at nagte Vilatekne
Votgetket. Dem er den ftstste Hin
dting for en fund Udvilling as vor
Kirle i then-ig. og Stolen selv til
lage Stabe beruf. Hvis den hindtet
en stok Del af de evangelisie i at san
lirlelig Betjening. opdraget den dek
ved en Zlcegt uden Religion og uden
Kitte, den man en Tsag Sage Folger-:
ne heraf og tilslkive sig selv Ausbau-et
Einen gelb-et det at flasse Kitlet og
Bebel«-use til Gudsstjeneslew De store
lldgiftet herjil lnn Menigbedekne ilte
seld lockte, flønt de osrer gerne og eige
ligt. Der et Hjælvsefdreninget traadte
til med rigeligeiljlidlen Den evange
lifke Bedckqelse bar i Tnslland val:
Ossetvilligbed for Trog-drohte i Oster
kig. Den fachsifle Landfynode hat nd
fendt en Lpfordting til LJlenighederne
om Sigm for Bevægelsem
II c .
Frvdefuld Talnemlighed. Troens
Ztnrlelse og nm Mod er Frugtetne as
ooke Ganen Dei et en fand Glæde at
se, med bvillen Tillidgfnldhed en lill:
ZlAte Trosfæller begdndex Grundleg
Jelfen af en Menighed og hvotledeg
Heundftensnedlckggelsekne ogKitkeind
oielset et Hsjtidgdage for hele Omegi
nen. for evangelifle sont for Katolilek,
Ig Nabomenfahedet sendet Lylsnsi
ninget til Hpjtidem
Venegelsen bar oqfaa fsl nd Kraft
i »Qsserliflen«, som tidligere tun hjalp
Menigbseder inden for del lulhetfle
Ommadr. Den ltøtter nu af al Magt
Bevckgelfen vix bar endog felv maallel
belaste vaørelsen of en Kitle i Leit:
metitz i Bohnen- Al denne By hat
sin lutherfle Likle er af stot Bett-d
ning. Den er Scede for den romerste
Biflap over den tnsle Tel af Bohnen
og han udpvet ftot Jndflndelfe over
hele Vnen og hat nvlig udsledt el Hm
debtev mod Ver-Wellen En ftot Del
If de kololsle Botgete i Byen er reli
xipst ligegnldige, knen desuagtet hat
ver fundet 50 Qvergange Sied.
Dei er paa Matlnrekneg Mark,
Hirten »Hei-. En Gang var hele BU
sn edangelisl, men den lalolsle »Re
70kmation« bar grundig udknddel
FvangelieL Alle dem, der ille ved
Blaget osg Strasse lod sig tvinge til
Ien tomersle Ritte, bled fotdtevne.
ldu odftaak der alter i Kielen et Vir
1e om luthetfl Tro og lutbetsi Liv.
Metalle det ille alene blive Stenbyg
ringen og Klotlernes Toner, der betet
Bidnesbyed, men ftekn for all For
Eyndelsen of Gudö rene Ord, Sakra
nenleknes Fotvallning og den Me
1ighed, der giver Gud alene Æren.«
I
oældige Anna-demgele der med ens
Lavines rivende Magt omlalsatredes
hele Sndeurooas Historie. og den!
endnu stsrre Korstogbeoægelse —l
Kampen sor at sravriste Hedningernes
Kristi tomrne Grav. Hertil lommers
det storartede middelalderlige Ntdderq
stab med dets nasten sortryllendeJ
Daadshandlinger og de store Friheds
besjræbelser i Slutningen as Middeli
alderen — Jndividets Kamp sor Fri
heden, Personligheden oa Mennesteret
tigltedernr. Padedommets vældige
Triurnser. samt Stolastiternes haariz
sine Tanlespelulationer oa Humanis
mens Oua srernad rnod en ny og ver-!
densotnsattende Kultur Periode. »
Atter et laengere Strin stemad
Vi trasder ind i en nn Tid. En Deida
aeliernes Morgenrot-e bebudek ens
kommende Solopgang. Oldtiden, med
dens Storvasrler maa stoa aandelos
stille for den nne Tingenes Bedo-gel
ser, Elliiddelatdetens »Mare« maa vis
ae for Frihedslckmpem der staar i Be
areb med at rejse sia oa med Kraft
rsaaber: Jeg Vil til at se mig om
i Werden. ieg dil aøre rnia Jorden un
derdattig. Alt neesten sorbadser.
Hoilte Fremslridt i dette Llorhundrede
Ved forriae Aarhundredesjs Begvndelse
lendte man itle den Inæatine Damp-»
trast, der nn er den drinende « caat i
et Jernbanenet, der lan naa Jorden
eundt- manqe Gange. Da faa den
Plagt, der sviller en enestaaende Rolle
ialle de Lspdagelsen der endnu er
sremlommen naa Mennestehedens
Zkuedladg —--- lflettrieiteten Med
Lnnetg Hurtighed slnnaer denne Max-n
Jllennestetanten til Verdene Ende:
ja. naar bar Videnstaben, Knnsten«
Borsten og Historieslridninaen modt
san sand og lormfuldendt sont netod
nu. «.Illdrig!
J Sand-bed, med Forbavselse maa
man udbrnde, o, Verdenk hvor bar du
meaet as —--- det Ztorr. La, unae
Rennen tillad mia at siae til eder:
ltnder det. alt bvad J lan; tbi det
hejner edercs Rand od oder alt Stnaati
teri oa scrtter ederg Hierneodparatng i
Vedckgelfr. Med andre Ord, der lon
storeg meaet as det Etore i Werden, og
diese Lckrdomme tan blide til megen
Velfmnelsh naar de tageis ret i illan
den-:- Tjenestc
Te Etorr. Er Verdenilseaivenhe
derne beundringedcrrdiae da lasreriae«
da er ille mindre Verdeng Ztotmcend
det. Man tunde gerne irae: de er de
llare Fitsstjerner, der lnser med en
sndnu langt stsrre Solang end seloe
Beaioenhedetne. Ja, de er de egenti
liae og rette Leeremettrr. Knn her
nogle faa historifle Manne soe at note
Sagen isjnesaldende. Paa Andenk
historiens Omraade vil en Alexander
Konstantin, Carl den Store og Na:
poleon staa sorn de forevigende Pyra
mider.
Som Oldtids Filososi vil Navne
som Zotrate5, Plato, Xenofon on
Llristoteleg staa udodelisir. Zorn
stunstnere oil en thasneL Michael An
gelo da Thorvaldsen lnse med et usori
glemmeligt Lygslcrt· Som Digtere
vil en Shntespeare, Goethe og Oehlew
schlagers Naone vare til Dagenes
Ende. Som landgsaderlige Prasse
denter vil en Washington, Lincoln,
Garsield og Meslinley sorhlioe i Na
tionens uforglemtnelige Minde. Disse
store historisle Personligheder er blot
Reprasentanter sor en Harftare as
Mennestehedens store Mand. Unge
Venner, studet Historiens Stoemænd;
thi deres Kommt-, Liv og Wirksam
hed er i særlig Grad —- berigende.
dannende dg udvitlende for eders
Aand.
Endnu starre, end de her neevnte
Stoetnænd, er den Rade as Verse-nun
heder, per rnsder os paa den hellige
og Kittehistoriens Omraade. Blot
her nogle saa Fingerpeg: Nat-ne sont
Noah· Abtahatm Moses, Elias, Sa
muel og Daniel vil aldrig udslettes.
Apostletne, Martnrerne, Kietescedtene,
de store Rieseln-steh Resotntatoterne
og tusinder as Missionærer vll bestan
dig straale som Stierner as ssrste
Rang paa Kristendommens himmel
og maa hetegnes som Ctvilisationens
sande og virtelige Betrete. Tillad
mig at vedssje anden Gang: her et
Læedomtne at heute, der med suld Ret
lan latalteriseees som Perler og
Ædelstene i den Krone at Kandstober
sont J saar sat paa eders hol-ed her
ved vor Stole. Gud hjeelpe edee i
Rande til at gsee ttge Jndsamlinger
as Kam-sterbend heeltge Statte og saa
hielt-e ever til at gtte ret Btng as dem
l edeti Lin til herrens Akte.
Des sande Sterben Entmn hat
fes tun nennt ltdt at vet nieset t
seiden, der can hetegnes need denne
setegnelse —- det State, og blot stem
holdt npgle sen Eltempler part-Per
lonltghedee, der med suld Fett lau
beten-M Ined veune se nettes-— de
store; men hat tlIe en a soc-et m
Witze-IM, III-d steil der sprstnas
Itd — Its fast GWR
Mk III U M M M Mis
tut-et et M ord, fuh
zs-e.—k(«th-Mi k-; fis-« . - -s-s..»:.;-.Q·..
l
»Sie-nd dig ser — 1
Kend din Gud —- ;
Behekst vig seip — !
Tjen alle.« i
Bedre Spur knnne nceppe gives» menl
mindre lan heller ilte gste det. Kunj
den, som latet disse site kling, et etI
helt Mennestr. Men tend dig selv»F
hvad vil det da sige? Det tan sigesl
med et Ord, neinlig det Ord: »for- ;
tabt". Hvad et Grunden dettilx Din?
Synd eller Brode. Du set den, duj
set den med Fotsætdelse. Du er tavsl
——intet Svat — en lultet Mund —
tun Sturm, Lnn og Tordenbtag ta-;
set i dit indte. Der lydet tun et stotti
mægtigt Sltig i din Sjetls Dyb,j
neinlig dette: Al, jeg er fottnbi. Js
hvillen Tilstand et du nu? Du ten-;
der dig selv.
Men tæte, det et ille nol. Kendk
din Gut-. Men hvad et san det? Deii
et at tro paa den« han udsendte, Jeij
sus Ktiftusk At tto det et at se Gnd
ind i Hjettetx thi Jesus et, om jeg saas
maa sige, Otuds Hjettr. At hvile ved
dette .f·«tjette, det et det versentligftez
Kendstab til Gud; thi da taabet dinE
Aand —— Abbe Felder-" O, min Derte
og min Guds Min Sjckl ophøjei
Herren og min Aand findet sig i den
levende Gild. Hvem hat jeg i Him
melen og lizre med dig hat jeg ille
Lyst til noget paa Jorden. Min Sjæl
lovet Herren og alt hvad inden i inig
et, lovet bang hellige Nava.
Kate, lender du dette stydefulde
Venstab med din Gad?
Men heller itle det et not. Dei
maa mete til, dette, nemlig: Beberst
dig selv. Bliv et Liqevcegtsmennesie,
san du ilte svinget hdetlen til hojtes
ellet til venstte, det veeke sig for svcete
Tilftittelse eller state Velgerninger,
for Foltegunst eller Follesotagt.
Stac- og gaa tolig med Kristendonp
meng Magt i dis, saa hele din Pet
sonlighed tun bestemines og behekstes
cis Atistendommens metgtige Kraft.
Energ, ovetfot alt twad du Meta
ger dig. tun om dette ene: Heite,
lad din Kraft fuldtommes i min
Strebelighed oq lad det tun vctte et
Spøtggmaai. det beendet paci mit
Hier-te, nemlig dette:' Herre, dig olene
ste Ære. , s
Kun ved en saadan hel og suld
Lsgtivelse sra alt og alle og suld:
stetndig Ovetgivelse til Herren, tom
mer du ind poa det rette Selvbeder-E
flelseng Stabe det ene idealvcetdige·
sot et Menneste.
Men diese ttende Ting — Selv-I
tendslab, Gudstendstab og Schwebet-Z
stelse medfetet den sjerde omtalte Tingz
as hvad der et medhenhstende til den.
sande Stothed dette neinlig: at tjeneg
alle.
At tjene,-det et Kristendcmmensx
L
Besen, —- det ee den sande Stvkhed
i den mest eminente Forstand, det er
Jdealet sor al sand Menneslelighed.
Ja, at tjene i selvfotneegtende Kett-leg
hed, det et den stotste Stotrnagt i
Ver-den« Etsemplee ska Historiens
Ztuepladg tan tilsttasltelig belyse
dette. Vil di hente Etsetnplet sea
vokt eget Land. heb-ver vi blot at
nævne saadanne Navne som Washing
ton. Lincoln, Gatfteld og McKinley,
detes Navne vil tlinae malknstcktt og
lnse med en usokglemmelia Glorie,
mest sotdi de henaav sig til at tjene
Gud og sit Falt. Oa videte bestod
itte en Mose, Josva, Samuel og Pau
li Liv og hele Vittsombed i srem for
alt at tjene alle og det i den keneste
Og stetste llegennntttgbed
O du egoistisle Vetden der tun st
get dig selv! Oa du baltende Leisten
dotn. der tun delvisjs spart Herren og
delvis dig sele Men nn lallelige
Menneslebakn, der tun span Herrens
Æke og Mennestenes sank-se Bel!
Men svetst as alle staat naturligs
vis vor store Motaenstjcrne, Jesus
Armut-D i at tjene. Lin ham hedder
det i de usoralemmeliae Led: »Men
nestens Sen tom itte for at lade sig
tjene. men sot -- selv at tjene.«
At tjene, var Hovedsokinaalet soe
hans Komme til Vetden
Se unge Vennek, at studere de stort
Ting i de hentundne Vlathnndeedeh
er stott. interessant dg udvitlende, at
studeke de stemstaaende Personliahe
der paa Verdenshistoriens Ztnevlads
vaa den bellige. og Kirtehistotiens
thaade et endnu ststte og meee nd
vitlende og staatbatt sot eder i det
Anstalt-, sont Hecken vil satte eder
ind i, —- men sstst as alt et dog
hvad der ligget i Vismandens Ord:
Kend dig selv —
Kend din Gud —
Behetsl dia selv »
og tjen alle.
Det ee den eneste, vitteliae og sande
Stoched i Werden. — Gril- ben!
Sluttelig. saa blot dette, leere
Lakeepetsonale, at atbejde med Ktast
til disse Opgavsets Lesning, det et
den velsignede Getning, hvori J staat-.
Maalet soc edeks og vott locke Kitte
samsunds Stoleviklsomhed, det et, at
vi tunne saa en Ungdomsstate, det,
naar vi aeldee, svtn snart er sætdig
med vott Dagvcekt og ligge i Grade-te,
tunne staa i — Hiennnene —- Kirten
og Staten som Mcend og Kvindey
baaene as Aand og Tanlee, der be
standia tan tjene til at hoer Maine
slelivet op til det ene vatdige Stude,
at give Gud Æten sot alt.
En saadan Stolegerning, der kred
sek sig one det stoke Mach vil »Den
forenede dansle luth. Kikte i Amerika«
samle sig om med Kerligheds Fort-In
nee og tigelig Stette. Amen
7
H.
Saaledes bar Bei-dringen med den
lutbersle Kirte vakt Liv, nq vaxet er
opfyldi, at Guds Ltd ilal itte vende
tomt iilbage.
Hermed er Berti-Felsenst- Katalteri
stik ilte udtømt. Ter fandtei vide
Kredse blandt de triflc Literrigere, fom
for lcenge siden hane brudt cned den
rometsse Kitte. men Tom i det uddarteis
endnu tilhørte den. Pan samme Man
de gaat det del i alle Folkelirler, men
fætlig den romerfke Kirle med iin pp
lifle og nationnle Partiltillina havde
mistet Sympatien hog manqe danne
de, færlig af de botnerliae Krebse.
Ganfke dist et mange af diszfe ikie be
rsrte af Bevckgelsen, ja indtager end
og ofte en fjendtlig Etilling til den.
De haancr de nationalt sindede, sdm
af nogen fom helft Kiste ventek Bel
signelse for dereg Nationalitet og vi
set ille alene den komerile, men en
hver Kirkeg Betendelse fra fig. Men
paa den anden Side hat dei- ogsaa
veret mange, fom uden at deltage i
de nationale Stridigheder af Raabet:
»Bor: fra Rom!" og af de i detez Om
givelser stete Lvergange, bar faaet
Mod til at folge en længe naerei Trang
til ai slutte sig til den luthersie Kitte.
En Arbejdet lom og meldte sig til
Odergang. Han fortalie, at han lern
ge havde besagt Kirlen, ja, i sin Ein-»
letid havde han endog i Religion-p
undervisningen givet saadanne Spar«
at Lereren havde sagt, de var rent;
protestantisle. En 80-aarig Gubbe«
meldte sig til Qvetgang med den
Motivering, at han dog vilde ds fom
evangelisl, hvillet han lcenge havde
datet i sit Hierse. En Botgers Hustru,
sont laa for Dsdem stulde modtage
Dsdssaltamentet af en latolfl Prass.
knen hun viste ham dort med Udraa
bet: »Jeg dil ikke do med en Lsgn Paa
Leberne!« Hun lod den luthetsie
Ptcest lalde, modtog Undekvisningi
paa Dsdsfengen, gik over, blev rast
igen og fette ogsaa sine Born til(
den lutberste Kirte Jdet nordlige
Bshmen hat jeg ofte hJsrt af KatoliJ
ters Mund, hvor ringeagtende main
dpmmer oni sine Pmster og sin Kirke,
og med hvillen Hpjagtelse man deri-«
nwd taler om de evangelifke Pkcesier,
og hvilken Fortksstning man hat til
den lutherste Kiste. »J vor Kirse·«,
hedder det, «Plapreö der tun. Foll
III-et nd og ind, der er ingen Andagt,
m hos Lutheeaneme udlagges
Gudi Ord, der hsrer Folk andcegtigtl
ester osg synger med. «
Taltige et de sont hat fanden vir
telig Sjeelefred i den lutheesie Kiefe,
og spm htjt og med Gliede betendet
- esse-A
I O i
Des tout-erste Kitte ferner no ogsaa
M fu« It den dautlise Manns man
M sq W hat ein den, sinder Nie-I
Meist er des endnu enl
Mon- Es
Z
sag
Tct stote —- dc stock
DA
den iande Etat-heb
Tale ved Ziel-us Aabnmgsmt as
Paitor N. ) Cbcifnaninr.
Der er meqeti Vetdm Der mev
Rette tun betegneg fom Dei Etrusc
Dg der san vckte meget at beundre og
æte af, felv om det itte staat i Hac
Irem Forbinbelsc med Firisiendommem
T- et S ! o r e. Vi ftandfer her et
ille Øjeblik. Lob os f. Eis-. droge
Uharaocnernes kolossale Bngningg
mttet frem i vor Etindtinq, det vix-re
Ig Pyramide:ne, bit-se Valdigc Kam
)estiktelser, der har spottet alle Na
«urikæfternes Angkeb gennem mange
klakhunvteder. eller dereg mangfoldige
Indre Kunstvæktet, ti! EtsempeL det
nægtige Fyrtaatn paa Ægypteng
Nordspidä der med dets blodksde
Zlus Iastede Straalek 45 Mit ud over
Nidbelhavet. Ellet vi staat stille og
7er med Tilbageblikkets Brillet pag
klsiens saakaldte Verdens Unbemitt
!er: De hangende Havet i Stokftcp
Den Babylon, det store Dianatempel i
Efesus, bei majestcetiste Monoment
ma Øen Abt-das eller det med Guid
besiagne Palads April-nd
Eller vi hensckttet es midt i Gret
Ienlandö Stsnhedövættw meislede
ned en Fiviaks smidige Zaum-, Pan
heuou pg det i Guld og Elle-then dan
Iede verdensbersmte Zevsbilletw
Om alt dette pg megej endet maa
Hi udbryde ncstrn baade mev Forbavs
ilfe og Betrat-ring: det kommer alt
ned ind under den grau Oldtids —
Iet Sim
Et Stridt lang-te sama-d i Ti-«
Inne. Mit- fluderende mag klle
Rausch PLU- f· cis. heb sm
Fri Astljma Kur!
Astlpmaleue bringet oicblittelig Lindrung og fuldi
ftcrndig Hetbrcdelse i alle Tclfastdr.
K c g Frit tilscndt paa FOrlangcndkn g g g
tax-— Etrjv Nnun uq Adresse Iydksth wiss
Te- et ingeminq Iig .Afthma Kur-c
Tot bringet sievliklelm Lindequ erwog
aaide vttstr ltlmldt. Dei taten-,
nam alle andre sing feile-·
Rev. (·. Z. Weils fis Bill-I Nil-ge, Jll»
ikuvert Ebers Priveflaste ai »Aus-na
tur-· met-tagen ov Ochs-h seg can
site sitz-e, hoc-: ta emmettg jeg er for
den Lin-ring, sont jeg hat movtagec ved
dene. Jeg var en stets-, lautet med en
danktig Hals og Ifthmai 10 Aas-. Jeg
nache. at jeq alvcig pilde vlioe tast. Zog
iaa ums Avenislemem om Oel-neben
fpt des-ne Itmkkeuge og kinefuwe SM
dsm, Amme-· og noch-, J hause s gt
m mean, nun im vtlve bog prooe det.
Itl miu Ooenqsketie hjslp det. Sind
tmg en siok Flusse.
cklAlch
FOR Tcss
Nov Tr. Man-is Wechilm rfeabbt af
»Uong. Anat JOHN-c sinnen
fJsem Rock, z. Jan lW1.
T(« Ioft Medtccue G ·-.:
Mit-de Hernkk »in-IS »Nimm- Kut«
»re- winke-set Mit-del mod »Es-thing og
lluy Fuss-kr, og vets eammeuntnuch
DIE-»Ist fsk Ist PisvikxkighkdiH sum et
sotbundne med Mühn-T Ist-s Aus-uns
et iokbuvsende og mou -detxsg. III-III
Eiter at have undekisgc den megek note,
san of juge, at «Asthmaleu-« Indehoxbek allzeit comm, Monm· Malo oms suec Mitm
E.eti Rev-T-c.Mokn-Weichtek.
» Ave-! Spriqu N- »Es-. 1. zehr. Iw.
Ve. Taf- Btod. Medmne Co.:
Aktebe Her-ers Jeg ml itkioe des-ne Andefalistg, ioch ieg man goce det. da jkg hu
mpvet edeks «Asthsnalesie«g uudesfulde Vicknmg so Delbkedelie ai Any-um Min Heu-us
hoc meet ptagei med hompqqng Asthma oe fivste l2Aak. Fig himde ier opqwes m m
kete heade. og andre have ogiqa ums-m dete- rægetuusL Hi fqa jeg edeti . Sm- pqq
eIecs Mut-ne pas 130 Guyet New York, og ieg ksbte Ileblillsltg en Maske ,Vtikhm«1«»««
Vun begyuoe m lnuqe des omkmm ved den lsie November-. Weg wahres iuan Fusan
dtinqem Du huu hande bcugt en , lasse, var hun onst-ein helsredet og bunt sc uu helt M
for send-satte Os- domstegen Jeg sca- at its kan anbefale kenne Medtein til all , iqm k
plaget as deime »denn Ebers O. D. P h k I ps, M» U«
5. ebe. wol
Vt. fast Bros. Medicine Go, : « F
Wiese sekkekt Jeq oeIk plaget as sskbms I 22 Aal-. Jeq bat pksoet ukallige Midia
tnen. Ingeu s als. Da satt tm ever- Avektssfemem og ptsoede med en Flocke. - m sit km-«
drin sieblilketig. Jeg bat sidm sit-c of edets state Alaska-, pg jeg « megks t. m »m, j
Jeg se Familie site Bien, pq hat ikte kunnet speise i sei-! Acr. Nu et ieg rast qg ch
akve1d- i k umwinqu hnek Dag. Team Inbeiatiag mag te beuge,vetiom e e kan.
Vom-etc 233 Rsviagtoa St. S N c v b a e t.
67 cost II. st. »ein-Ums Ein-.
Genesis-e seine seit ps- fielen-ende.
Ost-i beurte. stri- tiebmkelas M: Da. TUT BROS.US!)101NE co» 79
But now ZU New York Cis-.