f f- «
»Danfkeren,
U chtiig Uyhedii og Wiss.
uingsbkad fdt du danste Folk
i Amerika,
sdgwet as
DÄW Ll’TH. PIFBL ROHR-J
Bsam siebt.
»Dosten-« Its-tatst hart can-s s»
Lung.
Iris If- III-Ists i Te For-triebe Sturz l
II-i«-0; M Udiuadet III-it
sladet buntes I Forstw. Beinllmg. Veto
ung« Olvtezieforsndnna vg m endet
ouquaeude Blut-I avtesketegt
DÄleH LL TH l ( BL. HUL sE
Bunt, sieht
Reden-U Hat-Xb Jenseit
spie-ed at the Post t Mit-e It Blatt. Reh-.
— secomkxtusss use-net
Advenisias löste- macle haust-u up«k.
Mut-ums
,,Daufkktem« «
litivet sendt til Substkjbemer, mdm ndtrnk »
selig cvfigelse modtages of Udgi ernc og a. .
Geld et heult, i coereassitemn:; We mcd T: »
For-Ieise States Boplsvr. l
Anat Leser-e her-sendet skg u! Feld der I
Wettern ist«-eh euren so: a: tem- hos dem
eilst for at mq come-mager o .i set anme
kede, bedes de alnv month at de ma Avek
Minnen-et Idene Mao. Tet ou pack u
Iasivig Nym.
Den evangelifte Bkvkkgclse iz
Lftckrigs l
St Fondng san den luthekite Koniekenck
i Bund ai Dator-us Ahnenka
Leim-H
l.
Dei var min Lpgske i kleinre-. J:
fsre eder til et Land, ioni er Liinbcinizi
til dort Infie ?5ædre1and, on iom for exi
stor Dei bedoeg af Inftere, af nviite
dog tun en lille Breitdel titboker Den
evangelift:luii)etite Ritte, —— ieg its-:
fsre eder til Literrig.
Der holdi Reic:;x.-:«onen en Ges- -.
sit fejrtige Jndtoq, men siden Fäss
Aarsttigen bar den romerftjeiuitiite
Modreformation tiäintetqjott de evan
geliste Ritter. Lm oqfaa den To
lerance, fom ved Joseph 22 Trunk-e
stigelse blev gjort til GrundregeL gav
de evangelifte Ritter as de aquburgite
og helvetiste Betendelser Ret til at
etsistere, saa tignede dog vor Kirte i
Ostetrig indtit for fire Aar siden et»
dladlsst Trie. i
Menigheder var sptedte over store»
Omraader og tunde dekfor itte faal
titsttætteligt Udbntte af deres Priester
og Læretr. Mange.B-rn votste on
uden Religionsundervisning, ligesom
de Votsne levede uden Gudstjeneftr.
Kirten fsgte, saa godt sont det lod sig
·gpre, at finde sig til Rette i sin Stil
ling, tun at være taalt blandt det to-»
meist-estoiste Fore. «
Vel hat GuitavsAdolf Foreningen
pg »Ossettisten" (Gottegtoften) ydet
nmngen brodetlig Hannrerætning for
at bedare Trogbrsdeene ved Kirten ogz
ftyrte det, forn vilde fdinde dort.
Men al Hjcelp tunde dog itte ændre
den luthersie Kirtes distilstand og
endnu mindre vætte Hnab am, at det
bladlsse Træ stulde opleve en ny Vase
need nye Spirer og frifte Stud.
De rometste saa med Foragt ned
paa den lille Flut Lutheranere, oh de!
hetstede de eventyrligste Forestillinger.
Da jeg en Gang i thettig over for en
dannet Dame fremsatte den Paaitand,
at ogsaa de evangelisie var Kristne og
troede paa Kristus. msdtes jeg af e:
knistroist SmiL Men selv de romerfte
Kote-litten fotn i deres Jndte davde
ftigjott sig for det romerste Samt-it
tighedönag, viste den evangeliste Kiste
den stsrste Ligegyldighed. Men hinl
ten Forandring er der itte indtraadt i
Qstereig siden Hsften 1898. Det
Habt-se Trce hat studt nye Grene, lif
tetigt nabnek de smaa Blade sig for
v Soleni Steg-eilen de tidligeee dsde og
We Grene getnnes atter til en Uns
heftig-Betst
Den title, fortnede, frygtsptnme Kir
le et bteven en Magt i Wenig, for
Bitten de ellees over deres Ejendotns
at faa stolte Papister stælver. J Par
W osg Presse. i det osienilige og
private Lid distuteres det evangelifte
Messen-sah Stridilystne tatolste
Prcstn holder hele Setiet as Predi
tenet til Bestyttetse af dereö Wirte mod
d- Wlistq og modige Vidner paa
d- emgelisie Side optager Kamm,
j- mt endog amreijis til Vierte
f dsk Wste Ptcfæstabs Mord-ca
, sc sei-de
Wick fothcndlei Streiter og
- sit-niein Urt. Men
se fees-m stg ligegyldige over
s segfsitieh Wder nn, at dei
W M hat lett at tr- pg
M .I SCMM et pfiff
isc cis-n J W
— s- W
i
« »Es-Ism-; « .
- k. »Hm-Iz- e
: ;
Hist-Hasse- ek M po
W - en By Sd cum-km M
M WI- sindde ichsng de
Tat-Mk Ssstre fta s as Dvspüahstne
pH etftattedes med evangeliste Ssstrir.
J sammt By hat den evangeliste Ptcth
i Ewige Aar Matt III-edlem J Bef: (
teilen.
Siden 1899 et der ansat 56 uye
evangeliste Priester, og paa SO Stehn
er der paabegtmdt ellet færdigbvgget
nye Hirten og vaa st) andre Siedet.
Frist den evangelisie Fortnndelfe under
Modrefotmatioaen bat varet fume
»M, format-es Gut-s Ltd nu attet
eftet den luthetsie Betendelsr. Man«
hat Magnet at indtil Etat-singen as
jfokrige Aar er omttmt 13(IIJ)() Kam
Jliket gaaede over til den luthersie Mr
te Heuil kommt envvidere Malel
Tufmrkz som er gaaede over til de te
"formctte ellet gammeltatolfke, eller
isom er bxevne bekendelfeslsse.
O O J
storledes et alt dette kommen?
Ten ofterråafke Etat dede as for «
stellige Nationen Jo freertete Natid J
ngliteten er die-sen Esset-Inst under nie-i
kerne Udvitling, desto itarpere er i
Titenig Tvilex og Sie-ver odttaadtc
Nod Merkmer Ekaderne nit en «
Jrebxsvis frem, eint-rede das mange
Eteder Pladferne i Bis-eines Etnrelfe,
giotde i Stolerne da der osientliqe Lin
i det bele reget Tsereg Zurog til det ber
stende og fing i itedfe iterre Antal indi
ma de Eteden der beboedexs as Tit-is
sterne. J det Itdnorniite Vid, fom ij
Zamfundkliret dar Tnftheden i Til
Bereitung
Da befluttede muntre Inftere aldor
irt at mode Stadiferingen paa allH
wen-Idee on dvtraadte til Fdrivnr
r dereLs Nationalitet. Mod Oft. ded
dtkggmnfen rafede Etriden vildefti
Deroed gijorde nu Infterne den imettes
lige Erfaring, at de iite bog den ro
merfte Rirte fandt neigen Ferttaoelfe
for denne Martin-. Te tatolfte Priester
E Bodmens tnfie Land-Erde er riesigen
qlle Czecder. de Preiteieminarierne le
TIS i cicdiift Elend.
Manne Priester er i den nationale
Ig politifte Etrid Zladigmenz Ledere
Jg Fortceknderr. Ja, Initerne er over
dediite em, at den rdmerfte Kiste ar
bejder benimod det Maalt at omdanne
Isterrig til en flodisi Stat. De na
cionalsindede Tnslere unser Fileritaligs
men sont dereg mrfte Fjendr. Derof
ritt-tat Feltranbet: »Lps fra Rom!«
Ferti, nagt det tnfle Folt bliver fri;
for Pude- og Priester-dekret, can d-:J
beugte ftn Natisnalitet i
Ettoet, sorn Raabet »Sitz fta RomH
fremtnldtr. var nærmest endnu itteJ
evangelisi-tirteligt, nien nationalt-(
politifL Lederne var Polititere.
Men snart stulde Beveegelsen lsbe
dem forbi.
Mange udtrandte af den romeefie
Kirle nden fttats at slutte sig til en
Juden. Men hos mange opftod da
Zvørnsmaalek Hvorhen? Thi otn de
end hat-de drudt med den rometsle Kir
te, var de dog itte ceiininneiøsp fia del
fiulde have dillet leve videre uden Kir
te. En Advotat« fom var gaaet over,«
fagde til mig: »Im har aldrig tidli:
gere beudt mig om den evangelifle
Kitte. Da alle dore Fort-g paa at
siabse et tvsisindet Præftestab var te
sultatlpfe, ftrev en fachftst Ven til mig:
nt viere tyst er at viere Luther-an Diese
Ord lunde jeg itte blive tvit. Dag
i og Nat teentte jeg paa dein.« Han bad
ien lutherit Præst i en Nabobn holde
IGudStjeneste i sin By. Dette stete, men
ldet var itte bldt de derboende faa Lu
theranere, som kom, nien hele Starer
af Katolitet.
Nu efter to Aars Forli-b bestaar der
en luthetst Menighed i Byen, dg for
nogle Sondage siden inddiedes der en
ny Kiste. Den neevnte Mund vifer
en ufortrsden Jver i at tjene Hirten.
Fast grundet i sin Tro vil han heller
itte vide af nogen Sammenblanding
mellem Politik vg Ritte. J en For
tlating, han sont Rigsdagsmand af
gav derom, sagde han: ,,Politilen er
fvegcngelig, men Evangeliet et with
Dette entelte Text er typist for den
anti-tomerste Bemgelses Udvitling til
en evangelift Bemegelse
Forteemperne for Nationaliteten
faa sig vm efter Jkte-tatolsie Kiefer
til en Begyndelse uden heusyn til For
stellen i Betendelsem Man git til Lu
theruneene, til de respektierte, til Gam
meltatoliteene eller til Herrnhutterne,
eilt eftee sein Lejligheden btd sig.
Men i Østerrigs tyste Landsdele var
de lutherste Priester leitete tilgænge
lige end de andre; derive Inttede de
Ifleste stg til den luthetfte Mele.
Men je euere de lom sendet dennei
Judsiydelsr. desto mete leerte de at el
Ie deu, desto indetligere blev Joche-l
dtt M den«
Menge Wdte med at lese stie
len og lcre Satt-ers Eise Kateltimui.
staaan Md samledei fee at ind
flee Instian Ued Afteusetstadet
behandiwet fieleltge eß reitst-se Steig
see, stetig behande Luthees M
Ist-spe- Us WI- Inn-Weint
«
m Z« H
W
W-- i »
TMD Ja. seid M W IS
sBIede Biwbktd pw W Ists-eß
Orient-esse over fot tometste Butsu
og Ovtighedem ·
Der bringes Ost-e fvt at fass Mk
byggeve og Ptæstek ansam. :
En Motiv fortalte mig: »Mit-i
Hustru gik over alene of Karlightd
til mig, men eftet at hun hat bessgt
den Tuthetste Kiste, er hun bkven fuld
as Jvet.« En celdte Dame opfvtdw
des af five voisne Born til at gaa over.
men bun vergrede fig. hun vilde ded
blive at mte Katolik til iin Bod. Hun
bessgte bog Ovetgangscetemoniem og
venne gjotde et faadant Jndiryt pag
hinde, at hun atter vg attet tom i
Kikken og til Bptnems state Glcde
ogsaci gik over.
Ei Ægtepat as Arbejdetstanden var
ogiaa gaaet over og biev i den Anleh
ning taldede til Rronefogden for at
opgive Grundeki til Lvetgangen. Man
den fvarede: »Im-it gis vi i den lu-1
l
l
4
tbetste Kitke of stgetrigded, siden
fotbi vi glckdede oc- det, san git vi
over. Nu bander vi ikte mete, men vi
beder.«
«
—«-..-——· I
Tet danfte Zuflemstifte
Under Titlen »Ge11nembrnddet« siri ls
ver Ur. Waldentar Wedel dlandt andet it
»Tilslueren«s Septetndetdofte: l
»Man ded, twordan det stod til i det
politifle Lin. J Mintsterterne iad der
en Stol as Einbedemckney iom lande
ttddele crdener oq Titler og dar-de ded
uden — dog allerede iemmeltg vestaaken
— Magt ttl at besænede iafte Einbeder.
Men for poktgt ntaatte de voa alle
iuttlige Puttlter i Administrattonen
spskge fig soc og indhente Villigeliei
Finnnsttdvnlget Lg dtser Institution
der ønfledee ndoillet, doer Eantiundds
fig. der ingtesk btagt frem, end-cer, der
oilde ovnaa en Underftottelie eller viele
for et lomntettielt eller tndttstrtelt Fore
iagende —- alt og alle gil enten af fig
ielo eller vistee derethllig ai Negertngös
kontorerne over til Finansttdoalg og
Folleting.
Herovre i Fiederirtogadene Kaietne
iad den lille Krebs ai Mit-nd, ionti
Virteltgdeden regen-de, —- som gennent
deress Tag om Pengssloszien direkte cg
indirelte fretnmede euer herunter-e hoad
de iandt for godt, af Foretogendee og
Beftrtebelier, ielo bedontte alsceno Jn
ftitutionerä Betndning, ier oejede Vi
denftademtende Berti-L fteaisede en Mt
nistet ved at oanflotte en Kittedngning,
lod sig en Veofediorpoft betale ned et
Etykle Jerndane, haode detee Ftngre
ooeralt i Adminiftrationen — og sont.
jttfl iordi dekes Magt var niynlig og
noffieieL ofte solte en mennestelig Trang
til at lade den knieeteo des site-trinken
gere oveealt.
cg intedens nsd alligevel »cppoii
tionen« baade paa Rigodogen og i den
ossentlige Mening i fuldt Maal godt as
sin Stilling sont Opposition og udttm
tede den ofte tennnelig »unlair«. Hvad
der flete ai galt, og dvad der itle steti
af godt, del tastedes nden Steigt-let- tma
det afmcegtige Mittisteeintnd Sluldre
Ont en eller anden Jernbaneulolle
slyldtes Mangel paa Personel og Ma
teriel, og denne Mangel igen Folletim
geto Nagtelse as en Beoilliitg, i hee
den ossentlige Opposition-» Line bar
Ministeriet Slylden. Lg tinge »Zei
hedstnrrnd«, sont var lomne ind i det
politier Lio i den 10de--llte Tinte, og
hoent Frihedotræet ingen sont helft
Torne haode dndt, men tun saftige Rod
der og ival Slygge, de ftod alligeveli
egne og Mcdborgereg Veoidsthed sont
tapre selte. der negennyttigt ofrede fig
til Fallets Forli-at mod den ooerintrg
tige Reaktion.
l · Men adstilligt ocerre has dog hykleri
sonnt nden for det politifte,i dort ov
Irige offentlige Liv, iordi der »Apost
tionen·« —- i alt Fald her i Ksbenhaonx
—- endntt lange niere afgsrende hat-del
seiket fortanng men dog paa Grund al
Sammenfilteingen need det politifte end
nn ftod lotn »Dpposition«. Den ton
servatioe Presse, der stadiq ftgnrerede
sont Iorfoarer af den offieielle Kirte og
assieielle Moral, den «idealiftiste« for
ltkant afdsde Digtning og alt det andet
neoarvede, den blev steeoen as en yngre
Sltegt, iotn var ootfet op i den ntze
Ttdo Luft og bevidft eller ndeoidft daode
saoet i Dis-nnd os Veandes’erned
Stole; i alle Rælonnementer og hele
Fast-neu i den litterar-e Eritis og i Va
rieteanenelderne —- ooeralt spiclede de
derior san teatnteliq i Tab nied den
taneangioende Presse fra den anden
Side, til Trods ioe Sindasens Predi
Ientetfter eller de fra «agtede sonder«
stodtasse Ledeee, fein torede ntod Ti
»Mein-Miene og Ugndelished,
Odems-se on IWM
i
L—« , , , As
F
J mslifkk is i Einem-M
m Uns-erster og m Teuer. i Kunst
foreninger og Masilfoeeuinser er det
»de unge« og «Dppositiouen«, der iænge
bar siddet inde med Riget. Mogten og
Æreru sann Lan jo vlot goo Univeesitesj
tets Letttonifotnlog ellet Alodetnietsf
Stipendtefoedeltng, Finnnslooens For
fotternnderstrttelser eller Teotreneg
Repertoire, Runstsoreningens Jadlsb
eller Vogmorledets Nyoplog tgennetn—
og ingen oil nægte Falter-L Og del er
iorn tlle ubekendt —- ikle »Verlingste
Troende«, men Politiken, der lan tte
og hor tiet Forfottere ibjel. Inn bafnnete
og har basnneret Jorfaltere bot-de Ny
pplog og evropeeifl No ltl.
Qg net-kommende ftler jo —- sont
heller ille udelendt — rneget vel sin
Most og benytter den ikle nden Tespott
og Partlslhed. forlynder ogino hoppsgt
trinmserende, nt »ingen lpr mulle læn
gere mod os». Qg olligevel —- det et
del uhyggelige Holleri —- hver Gang
nogen Iorjsger at mnkle mod de herstell
de, trceller man niortrpdent frem med
hele det gomle .Martyrologiurn« fro
Holofterdserne, lige fra de islle tre Lin
Ier t «Tngblodet« mod J. P. Jncobsen,
og Almenheden opiordreo ttl nol en
Gang at icelde Hortneno og Mel-Mel
sens Toorer over en dnm Kortloturt
t ,,Pltnch« Vorgang Ists-z en uretfcrrs
dig Professoranftrttelse mit-L en Ele:
llusion as Studenterforentngen i lsstu
en Moll-ernst Ceniur of lsmtl med mer-e,
og ttt at stotte ved Adresser den fort
satte, nforfærdede zrthedslarnp mod
Ldfluronttgmend Lvermogt. Ogson
her t Predfeoerdenen see man —- sont
pau Politullens Arena frisle Trop
per. iom der tlle soc-S noget ttl poo
Borrtloderne i Itserne og Merm, do
der bog vor nogle bantede Trsjer at
heute for unge radikale, men iom nn fra
nogen lunde fnrefri Stillst-get daglig i
Presse-IS Spalter drjfng sprer Lonae
Sag mod »Vig·rlio« for en itle rimelig
Ltnxebetaling og hvad andre Emoln
menter det lan lafte of sig — og daglig
forlnuder deres Forogt for Rettegaterne,
foin loher over til «Magthaoerne«.
Oele dette Komedtespll lnn nu faa en
Ende. Magtens Jnfignier er ttlialdne
den-, der haode Ret til dem, fordi de
baode Mogten. Men dermed er de
ogsao ophsrte med at kunne san boode l
Pole og i Seel langer, og de, der hat
Lyst til at opponere, Inn udtole fig frit
og ugenert uden at komme i en steen og
tvetydig Stilllng. Forholdene ltgger
nu rene og klare, og man lon trcelke
Vettet frit og se fremad.«
W
Er kristeligc Menighedeskoler
nödvcndige til Flikiems Teil-sel?
cveticn fra dei Trier ai Paswt E. Lack(
(Fonuklkelle.
1V.
Men da de ilefte Fokældre n) for
dekees jordiike Kalb-z Eknld ikle bar
den forwdnc Tid til at undckviic
deres Vorn grundig i Gilde er.
h) fordi de nicget ofteikle liar
den notwendige Tngtiglied, og
(-) fordi de i inange Tilfælde
ogiaa er megct ikodeelos i dette
Vcrrh og da for det andet der hel
ler ikte »ang not ined Monsinnas
tionsnndervieninq og Evndagsskos
ler alene, og da for det tredie der
heller ikke sorge-Z not for Vornenee
kristeligc llndervigsning ug Ludw
gelie, naar Præiien nodtvnngen
holder Menighepsskole, iaa er Me
niglzedssikoler med en egen Lasten
der bvcr Tag undcrviiek Bonn-ne
i Gilde Ord, og ide verdslige Gen
ftande i eriftenö Aanb, en Sag
der er notwendig til Mitten-Z Triu
sel.
l) Altiaa for det farsie: Te, der
i farste Linie sknlde nnderviie Bor
nene i Gilde Erd, er Foraeldeene.
Te flulde yde alt til Vor-neues lei
fielige Undervisning og Optim
geise. Men hvorledesstaar det til?
u) De fleste Forceldre hat for
deres jvrdiske Raldø Slyld ikke den
fornsdne Tib. J de ftvre Byer er
de fleste af vore Menighedsined
lemmer Arbejdefolt. En saadan
Urbejder forlader sit Hiem tidlig
om Morgenen, og um Aftenen ven
der han tilbage twet as Tagen-z Ar
"bejde og Ali-je. Hvorledeö stuldet
; her viere Tid tilovers til Bsknenesl
igrundige UndervisningIJ Jkle be
idre staat det til med Fort-entwac
Efolh ver finde-Z i vore Menigheder.
»Lylleligere staat bei i den Hen
ieenve tili vore Landmenighever,
thi Farmekne har idetmindste da
en Delaf Staren hvor de hat Tiv
til at undervile Bornene. Men der
Jan heller- iclevære Tale om en
grundig Undervidnittg, thi den«
stsrste Del af Aas-et er de san be
stæftigede, at de mesteti itke engang
hat Tid til at tænke paa sligt. Saa
er altiaa det jardifte Kald ved de
fleste Forceldre en Hindring, at de
runde sorge for en tilstrcekkelig kri
stelig Underviening.
N Tertil komme-r mt ogsaa, at
mange Forteldre heller ikke har den
nodveitdige Dygtigded. At under
vise Vornene i Gudö Ord, dertil
horet da et godt Maul Tygtigbed.
Tet gaar ikte uden Naturgave og
en del Tcl Widerk- Lad os nu en
gang se os omkring iblandt Guds
Born. Selv om de bar lidt Ttd nu
og da, hvor er saa den nsdvcndigeY
Dummhede Hvor stnaat er det dog«
ofte med Erkendelsen iblandt Me-;
nighedsmedlemmernc. Lg dette
er da det fsrite, sont fordres. Hvo
iom vil underviie andre, maa nod-"
vendigvis ielv befidde en grundig«
Erkendelse as det, ban vil last-e an-»
dre. Tette er altsaa den andch
Hindring.
c) Tertil kommeriaa endelig, at
Forældrene i mange Ttlitelde er«
skedeislese i dette Brett Selv om
de dar den notwendige Tid og Tyg
tigbed, forigmmer de ofte dentteT
Pligt. Ja Efterladettheden i san!
Henieende er nteget stor. Maul
teenke blot, lwor lidet der im gpress
af Forældrenc blot i Retning as atj
lijeelpe Borttene bjemme med Lek i
tiertie. Hvor almittdelige er dog
Klage-me over dctte! Ja, hvor iet
gelig er det itke fwrligt med Bibel
tsprog, Bibelhtitorien og Ratt-lis
men. Mange Forceldre fpsrger
satt at sige aldrig fine Vom, hvad
de skal leere til Hverdagefkoleth
Zottdageitolem eller Rottfirma
tioneunderviesningem meget min I
dre vil de iaa increr dem eller til
skynde dem at gore deresz Pligt.
Man mærker not paa Vorm-ne, out
Forwldrene bjeelper og holder dem
til at leere, og det er ubegribeligt,
at iaa mange Foreeldre itaar jaa
ligegnldig ovcrfor iaadmmc nig
tige Tiug. —- Naar det allerede
smar satt daarlig mi, bvad stutde
det saa blive til, deriom ForteldresE
ne hat-de hele Underviettingen ide-!
res Oaands Ter er iugen Tvivl
otn, at Foreeldrene ielv i mange
Tilfælde er Hovedlmtdringen for
Bornenes Undervisning i Guds
er.
Hvad vi her nu bar udtalt, det er
Lttthetes Tanker i hatte Skrift: »An !
die Ratsherren aller Städte deut- «
schen Landes, dass sie christliche!
Schulen attfrichten und halten f«
follett.« (Til Raadsherrerne i alle .»
ByeriTyskland, at de stulde opssp
rette og opholde kristelige Skoler) .·
—- anch, St. Lonis Udg. Bd. Jc
Altiaa erældkene kan ikke eller vil
ikke tage fig af Vorm-next religisfs
Undervisntng. Hvad blivek der
saa tilbagexs Vi maa absolut paa
en anden Maade ferqe for, at dette
ster, der er nodvendig til Riesens
TrivfeL
2) Tog Hunde man jo trenke: Vi
hat so Prcesxen Han hat jo efter
Gurts er ogsaa Pltgten at sorge
for Ungdonnnensti lctsteltgc Unber
visning. Lan er det da Mitwelt-·
lig. naar Bornene gaar til Zon
dagsskole, et Par Maaneder om
Aaret til Hverdagesiole og siden nl
Konfirmationsnnderotening. Ja.
det vilde væretilftmskteltsp dersont
Forældrene giokde bete-J Pligt for
uden, og selo nndervifte Vornetse
grundigt. Men da dette sont Res
gel ikke ster. er Priestens llnders
vidning i Eondaggsskole og Monsie
ntationsnnderviening ikke tilstrceks
kelig.
3) Godt, sigek man san, san ind
retter vi en Menighedsjtole Ja,
glædeligt er det, nank nmn ftgee
dettc. Men san gaar man fcedoans
lig ikke langt not. Man tnener nn:
En Menjghedsfkole skal der txt, den
er absolut nodvcnoig, og der ital
Præften give den notwendige Un
derviöntng i Und-Z er, og det no
rige kunne Vornene leere i den of
fentlige Statøstole· Tertned nn
ner man nu at have gjort not i
denne Zag. — Tog helle-eilte dettc
er tilftrcetkeligt. Not ojlde Der
nogcnlunde vcere sorgt-: soc link-tr
viening iGudS Led. Men ncme
nu Vorm-ne skal lcrke det ovrigei
Statsskolem book Undervienjngen
i de verdelige Studier ikte sker i
den helltge Etriftcns Aand, bliver
da itke dette sordcervct men- der
var opnaaet ved den kristeligc Un
detviöningP
st) Ja, der er ingen anden Vei:
Zkal Riesen trioes, san man dir
absolut indrettee Menighedestoler,
hvor Vornene hver Tag undervijes
t Nnds Led, og book Undervienins
gen i de verdslige Etudier sker i
den heilige Steinen-d Aand. Na
turligvis vil Præfter gerne lede en
saadan Menigltedeskole dek, hvor
Forholdene er Molche-L at Menigss
heden ikke er i Stand til at holde
en Lcker Aaret rundt. Men det
stulde aldeig vcece en Regel. Saa
snart en Menighed kan, fkulde den
holde en Lærer til at nndervise Vor
nene. Vi set ingen anden Vej zjk
Kircenö Trivsel.
Termed er nn Evaket givet paa
vort Sporgstnaal.« Men vi vnde
endnu gokc en Anvendelsc af dcttc
Svar. Tette vilvi se i den fidfte
Teils. (Fortfa-ttes.)
ÆWÆHFÆWKWMHWMFIHRGuscksiksikskæsrassdsksrkkkk U--.-«.·«. -. «- ki- -. »L- --i di ep- T
I
Nntf Beim-enden interessant pg underholdknde Veränan for
Ungvommen- IOICIIICCII
Et Musæum af Undcte
- -- . -..—,i
tu r
Perdensw Merkmal-jubelten
XII
Z
Z
II
? Jnkeholdende mækfvekrtige Natutfasnomenek Stopenes og Skmmes v lde
Tvkg iksnne sagte og Insekten esendommehge Vondreke s m unmadeuge Tut-;
stock-stehe Natur«-neuen etc» etc» Indbefamnde Evas-wende Ecenct when
Polokvecvenen og Trauern-; fangslende ltldroqeliek under Reisen Ævemyk og
cpvqgeslfek, eseuvommelige Tmt hoc sum-neh- zolteilajx iwcc htjtouite Be
gwenhcdek etc.
Itlltgemed en uvvolgt Samt-as of Poesi og Prof-» der egnek siq ior hauste
Lesers
If henty Daher-von Not-ihres Dokt. Theol. Ists-met as «Jokd, Dat- pg
hinkam-.
Ptagtfuldt illustretet med omtrent 200 Imukke Jllustmioaer. 512 ftote
tospaltede Sider. Elegqnt tut-hundert Fang pag Taust og Engelsl. Pu
iua .1.60.
Dsnlsh Luth. Publ. House,
Blaik, Nebr.
WWMIWWVBMVFZÆ Mc Mc its-Läus- HO F
WEIFMHWÆW
Historicn
OM
De Forenede Statets Krig med Spanien.
og Samlige
Kampe til Lands og til Bands
Jndeholder en
Lemnos cksldking as Tbelckggelien ai Slqgstibet Maine-. Fiendtliqhedemes Uh«
brav-, Teweys ftou Sein ved Magus-, den totcle Dvelaggelie as den spanske
Island-, ved Saum-go, Lampe-te otd Satt Jana og El Lamm Oveigwelim as
Sonnqu H. o. heml sites en fuld Bei-Mag am de ipqnste Erobkiager i
America, Inder of das Lateine-, de Ist-acht Statt-is Gifte-g, o. i v· o. i. v.
Ai Von. Janus Ruthe-ung, concreto-and og iochenvækeade Setcemkj
de Fort-jede States Senat. Undek Medvickning If J. hemmen Meere den
betet-die Fechten og Umstoktqpoudeuh Zotiynet mep mange gtimkmde Jun
many-seh
Elegqm indlmnvem Isa- paa Dankt og Cuselil Nehmt Pris tun I1.20.
visit-h kais-. publ. sont-,
Blatt, Nebe.
WWUWRF XMÆW
PVFLFPPXXX Ist-PGLAF PPXXPXPMÄIPXB MWXXÆ
ZW
T
Z
I
?
Z
Z
?