r Fund en.
AsA.Volltnat-.
Fra Tnsk ved nga.
l.
Rig er den« iom dar en naadtq Gud
, Ude i Ztoden laa dct saatatdtc Hnrdehits, det var des
the i Land-glitten og faa sammelt oa kocsaldenn a: Onk
forlænast dadde sagt stg en andxn Vottaz thi Zion mente
- rned Rette. at alenstore Holler i Væaaene itte date dein-J
:liae ont Eontmeren da altin ilemme om Vinterxn at en
, net Etorften tned Roa da Eod tiente itte til at aore Li
st i Hjemmet lust, derfor stod nu Hnrdeduset forladtJ
n Evaler oa Spuroe bavde indrettet dereg Vinterbolial
r. —- J de sidste Daae tradde de doa itle vorret meran
nde i Hutten, til derecs itore Foritndrina iaa de. at andrei
vende Vceåner havde slaaet ssa til Ro der. itte Zugle, menl
Menneiten Stor Uro og Foritnrreiie giorde de itte, heller
, itte beide-rede den frngtede Roa Fuglenc, thi paa den for-·
foldne Arne flatntnede inan lriitia Jld. derimod dortes en
sagte Klagen og Staunen. selv nu i den stille Llitenstund
J J et Oferne as Hvtten var et Leie af Mog- beredt,:
der laa en Dione, orntrent 7« Aar gar-mich him var ugsel
da iattia tlcedt, hendesz Udscende vidnede oin itore Lidelser,
en Dreng paa omtrent 15 Aar. llasdt i aroft Vadmelsspl
» tpj, doiede sig Oder den aatnle oa gav tiende en leitendes
Trit.
- «Lasa mig lidt hojere ov, min Trena,« saadc den
garntkz oa ester at han havde gjort, iom hun it1»ade, ved-i
f blev liun: »Na er alt iordi. mine Betten-, mit Liv, naarY
iea er ded, aaa da til Berlin oa spora efter Kobrnand
Müller. Fortcel dani, at du er hanc- Halvdroders Zon, oaz
bed ham tage dia i sm Forretnina vcer god oa brav, Chri
stopl1. seld orn du i Beanndelsen maa nojeg incd at itnlle
Flatter-, Müller deanndte oaiaa smaat. Men frem for alt
maa du verre asrlia oa aldria tildende dia en eneite Tre,
hast altid daa Bibeliproget fra din Konfirmatiom hvad
hedder det?'«
Christoph reiste ssa. foldede ssne Hander oa iaade al
vorliatt »Har! Gnd for Zje og i Hinte, doat dia for at
sammtte i noaen Svnd eller handle mod Gude Bud«
»Ja," niltede den aamle. »dem tun dei, iaa bliver duj
lntlelia· selv om jea i·!e er niere.« i
«Bedsternoder,« næsten strea Christoob, ,,naar du dorg
J
E- ste-at iea io ene i Verbin, uden et eneite Men::eite, der tani
E tage sia as mig." J
E Den anniles Ljne fnldtes med Taarer. »Te: er deli
sandt, min ltaltelg Zon, men den take Gud i Himlen lever
endnu, lian er de faderlofeö Faden lian oil heller itte for ?
lade dia.·«
»Men jea bar alliaedel intet Menneste at holde niia
til. L, Moder. Moder,« haltet-e Tsrenaen »
Ten ganile Bedftemoder stroa tarteanende iin Haanr
over Epnnesonnens Anstat· »Don doiler no under Gran
sparen lwor oaiaa jea snart stal hoile,« saade hun; ,,men
huster du itle hendeo sidite er til dia: »Din himmelste
. Finder vil give dia en anden Moder.« Jea troede, jeas
« slulde have naaet at lonrrne med dig til Müllers-; men Dei-I
den er kommen miig i Fort-den oa iea er rede til at folaew
min Herre oa Frelfers Kaid. Her dlioer ieg tilbaae, oa du«
maa ene ud i den vide Werden del er det tunat for dia,«
men tro din hirnmelste Faders erz Llltina tjeners
dem til God-:, sont elste Gud! Las Salmem »Besal du
dine Veie«, for mia.«
Christoph gjorde, forn hun onirede, og da Beditemoi
deren snntes at sore, tog han en Krutte og git til Lands
bnen, hvor en godhjertet Bondetone hver Daa gav ham
Sttope til Vedstetnoderen. ia Soanefoaden havde endoa
tilladt, at den garnle Kone maatte hvile sig ud i Hort-ebn
set, at her flulde hendes Dodsleie berede5, tæntte han
rigtignot itte paa.
Heller itte Christovh troede det, om ilte Beditentos
deren. der altid saade hatn Sandheden, havde sorsitret
ham det· Han havde altid varet samtnen med ftn Moder
og Bedstenioder, hvern han elstede inderligt, ligesom han
var dereg Westen: sor lort Tid siden vur Moderen pludselig
dod, Bedsternoderen, sorn var for gammel og svag til at
tunne tjene niere, havde nu paa sine garnle Tage besluttet
sig til at gsre sin sorste Reife og det endda til det ijerne
Berlin. J al Hemmeliglzed var hun brndt ov: thi Sog
net, hvori de boede, vilde tage hendes Christoph til Some
hnrde, det vilde hun itte tillade, og han selo havde ingen
Lyst dertil. Saa var det jo til ingen Mitte, at han havde
verret den flinteste i Stolen, at han tunde lase selv den
vansleligste Bog uden at stave ftg frem, at han tunde strive
og regne sont ingen andre. Og saa stulde han vare Evi
I nehyrdel J Landsbyen blev der druttet meget, der git
det lystigt til med Spil og Dank, nej, et saadant elendigt
Liv passede ille sor hendes Christoph. Men i Berlin bo
ede Bedsteniodetens Stisssn, sont sattig Dreng var han
tornnien dertil, ester flere Aars Forlpb havde han as og til
strevet, at han var bleven Kobrnand og holdt baade Svend
og Drengz men ingen lunde besvare hans Breve, dersor
vare de udeblevnez til hatn vilde Bedsternoderen bringe fin
Sternes-n, naturligvis vilde han tage ham i stn Fort-et
ning, og Christophs Frerntid var sitret.
Men hun havde overourderet sme streitet-, de nye
Jndtryl, sont storrnede ind paa hende, forvirrede hende
ganste, dertil vare hendes legemlige Kraster opbrugte;
thi selv om de as og til tsrte lidt, maatte dog Stsestedelen
as Besen tilbadselagges til Fon Jernbaner gaves ille i
derei Laut-Ihnen og til senere den at beuge dem havde de
ille Pengh heller aldrig TodeBedstemoderen tunnet bestutte
sig til at tote i disse, hunkhavde mere Tiltro til sine Ben.
Var det nu as Udmattelse, Anstrengelse, Afvigen sra sin
tidligere Levevit i Fotening med Alderdomrnem uden at
tnnne mere saldt bun dludselig samtnen vaa Veer og tom
first til ftg selv, da hun lasa paa Moilejet i hyrdehuset
»Im hat aldrig i mine Dage ligget til Sengi eller
hattet svgz men nu nackter jeg« at jeg itte mere ital rejse
Iris fea dette Leie,« sagde hun.
»staat- ies dvg blot tunde blive besoavet hjemme paa
vor Wd,« suksede W en anden Gang, ,,rnen Gud
til det ttir. Um fes er begraben cdttstoplx aaa da strats
MUIUMWRW;met-dtav Meng, veet cr
«
I—
lig og bed, saa vil Gud ogsaa give dig en ny Moder, din
Tante vilde holde as dig, fom dar du heudes SIn.«
Kætligt tmtegnedc hun den foreeldrelsse, som eftek
heut-es Dsd stod gansie ene i Bei-dem og hvis blpde Bat
tiehjette længtes eftet et Hjem, eftet Faden og Moder
tætligheden. — Medlidcnde og dog ttpstet faa den gamle
paa hom; men hun blcv foagete og svagete og mettede
Dsden nckrme sig. Hun talte itte meget; dog de foldede
Handet vifte, hvot heudes Tanket og Hjette var.
»Giv mig noget at dritte," bad hun om Aftenen.
Christoph kalte hende sit-used hun drat lidt og hvi
stede nogle Ord, som han fotstod som ,,at fove«, thi fnatt
efter lustede htln Øjnene.
»Jeg vil itte sooe i Nat," fagds Christoph til sig fett-,
»Bedstemodet er saa sng og vil maaste have mete at drit
te."
At bun snart sittlde do. at hun kunde do om Ratten,
faldt ham ill. ind, han havde for tort Tid siden set sin
Moder vo: men det havde vætet ganste anderledes. —- Han
holdt sig lange wagen og tæntte paa, om blot Bedstemo
deren inatt blev tast, og de kund-e komme til Berlin, der
vilde Familien sittert Pleje og passe heade, ban vilde læte
og arbede —- han havde jo altid haft ftor Lyft til Stri
oeri. — for at kanns etnæte Bedstemoderen, hun stulde bo
hos ham oa have det got-L Ubemættet ait diese Drom
me og Tanter over til Sonn, Christoph bpjede sit Hoved
mod Moglejet, book hatt fad, og faldt fnart i dyb Spott
— —-— — En dyb Sonn, han var ilte vaagnet, da
Dsden med lette Vingeslag tom ind i Hvrdebufet, da del
trofaite Hinte, oet enefte paa hele Jorden, der banlede for
hom, band-e hatt op med at staa, da Chrisiozsh vaagnede,
dar Beditemodeten dad. — — — —
Beboeme i Landsbyen lod hevxc begrabe, de ist-c den
lige mod Christovh og sagte at ttøftsx hum; ihi hcm var
meget bedksvet — kund-e des var-: ans-et?
».«vad vil du nu begnndte pas-» tpurgte Pia-sten,
da han eiter Begkavelfen traf Christole arg-denke vaa
Mosleiet i Hurdebufet, book hang- Bedftemodec oar ded;
han reiste ssg oo tot-rede sine Taatet af.
»Im gaar til Betlin,« soarede han.
»Holt du Zlæatninge der? Og hat din Bedftemodet
ille sagt dia, hvad ou stulde der?«
»Im sial bede og værc ætlig,« fagde Christoph enfol
digt.
»Von oa Akrliahied er to gooe Venner,« sagde Præften,
»og iorlad aldrig bin Fadet i Himlen, men tom hen til mig
i Momen, iaa teile di oidere derom.'«
Men nasfte Momen, for nogct Mennefte var staaet
op, oandreoe Ebriftoph ud i den oide Vetden; Tuglcne
fang· men ban hsrte det itle, Blomfterne duftcde, men han
saa dem itte, s anves der enonu Fuglefana og Blomfter
duft her rica Jord for den spurlos-Ilser
ll.
Ze tcg rr Erstens Tusnennde
J en nn Gnde i Berlins vestline Tel staat vlandt
manne bese, tskantsulde Huse et, der see liqe san sntntt nd
som de andre: nt der tun bdr tizte Fell der, bevise de tlarc
Edejlqlakrndet on De brodetede Gardinee for Vindnern:.
Gan di End nennem Husets Port, komme vi ind i en that-d
Der snneg qu seäv san snceder, nt den bar vanstelig oed at
sna Unst, nn bio: on ad en singt antraune, san en til,
met en oq ntt ed nd den sidste, Vi stnn foran en lille
Der, di lvsntc Inn, der lnder et nenligt ,,totn ind,« — di
ere ho-; Bekennen Lotenz.
Hdilten en nndelig, lille quek Vel er den strna nas.
Den ene Eide, men Barbara Pajstaar, at der staat ben
eeg Zeng san nodt, temmelig højt ligger Vinduet, sdm
tun tan naas ded- en Forhøjning foun. Im Vindnet hat
man Udssnt til den neelsge, dlna Himmel, de sterve Notw
tnge og Storstene hindre itte Udssgten, man behøvet itte at
sc dem-, nant man itte vil, Bord-tm siger altid:
»Tet er neton det smutte ved mit Bettelle, hver Gang
ieg gnser for de 94 Trin; — thi saamanqe er der herop
til, -— steter jea til mig sclv; tun opnd, der et jeg Himlen
saa menet ncerxnere.«
Uden for Vinduet staat en Kasse i det fri, on Gnl
denlatten, Motten dg Heliotrepen deri se san lnttelsne ud,
sont var det en Hostidschg, og badde de intet andet at note
end Volse oq bldmstre. Hver Morgen bestinnes de en Ti
mestid as Edlen, til andre Tider Vædeg de as Negnen, on
qlernmer den denk, tradet Borbaea i deng Sted. Mom
rner man sen Fokleningen atter ned i Sturm snlder Tjet
stroth poa en Kotnntode, hvorpaa sindes flere Boger Da
setz Var sine Qopper need forgnldte Kanten tre Stole-, en
gnmmel Sdsa, hvss slldte Beten-l stjuleg as et snebdidt,
haktlet Tempe, et Bord, et lslle Stab, et Schwarzwalderur
med et smutt Alpelandstctb, —- det er den bestedne Barbara
Lotenz’ tatvelsge MøblemenL
J ti Aar dar hun boet i denne lille Stur, den er høit
oppe: men den er billig, hun betaler 100 Kronet otn Aoret
og hat deesor Ret til at benytte Rollen samtnen med en
Naboetste, hun btugee det imidlettid sjceldent; thi hun er
tun lidt hjemme, hun gaae nemlig ud at lappe og sn. —
Bat-data havde tidlig mistet sine Forældre og hande, da
hun var votsen, faaet Plads som Batneplgex men nun
tunde itte gøre noget ansteengende Akbejde, thi hun var itle
alene stan, hun haltede ogsaa· Detsor var det san be
sveeelsgt for hende at tjene, og hun sagte mete og mere at
uddanne sig i Syning, dette lyttedes hende, og hendes Her
stab besickftigede hende meget paa den Maadr. Deeved
blev hendes Getning noget letteee til Mssundelse for det;
svtige Tyende, og de bestreede itle den statkels Piges
Livsvej med Roset. Mere og mere trat Barbata sig til
bage sta dem« hun holdt mest as Stilhed og tog verfot
mvd en gammel Dankes Tisbud on: Plads hob hent-e, her
var Bart-am paa sin Plads, hun omgav sin Ftue met
Ketlsghed og Troste-b, denne lagde Meerke til den stat
tels, halt-e Piges ydmyge Opoftelse og gengeeldte den ri
gelig. idet hun ssgte at uddanne heut-es Ann) og sokcevle
hendes Hiertr. De gebe Otd saldt i god Jokdbnnd, Bar
batu wlsede itte alene legemligt, men at der var under
gaaet en five Foeanvting med hendei Vierte, var tydeligt
at se af hele heut-es Ltv og Opsstsei. En Tid lang havde
lnm maatte lempe med Bitterhetz W tunde hnn gste
for, at den site vae staut og läge sont en Oran, let sont
F
en Hind og smut som en Rose? Hvorfot maatte hun dan
dte alene gennem Livet? Giotde hun itte altid, hvad hun
stuld:, og havde hun det ikte sværere og trangere , end
andre?
Dis-se og lignende onde Tantek vaee tidligere tomne
frem i hendes Sjael og havde gjvkt hende ulyttelig vg op
kost, nu lsste hendes Feue disse mange uløste Gaader og
Spotgsmaal med dette ene Sonn »Fotdi Gud vil det
saatedeg!« Hvett Menneste stal i sin Stand, i sit Ar
bejde, med sine Kkæstet og Gans-: lobe og jage efter Kle
nodiet, som heiter til Guds Kald her oven til, at han tan
saa Seitens Pris, den evige Salighed »Lpb du tunc
saaledes paa Banen, at du tan naa Maalet,« sluttede den
modetlige Frue oste sine Samtaler med Barbaren
Lg Batbata gjorde det. J dette Lob hindrede heu
res Lamhzd hende itte, tvettimod. den bragte hende mere
freinad vaa Bauen; thi hun havde ikte Tid til at se sig om
paa Besen, hun maatte ile sor at tomme stem.
Mange Aar gik paa den Mande, indtil Fruen døke
nludielig as et Hiert-slag, ttøstseslos stod den ncesten huld
tkedsindstnveaatiae Pige ved det elstede Lig, nu stod hun
alter aanste ene i Beiden. Sittert have-e den afdsde sor
det for Barbaras Fremtid, om itte Tsoden var kommen
saa vludselig, derved titsaldt Formuen de ncermeste Staat
nink:., som i Betragtnina at· Barbarag lange og ttv Tie
neite gav hende en Seng da en aammel Josa. DiHse to
Etntter oate nu hendez retmægsige Ejendom, og de be
itnrtere hende i den Beslntning, at gesunde sig selv et lille
Hjem i Siedet for at tjene, nun vilde lese sig et lille Bee
relse og tjene til Livetg Onnold veo at sy. Dei lyttcdcg
hnde ogsaa: i manae Huse var den lille, halte Zoerste vel
iet. Ved at spare staffede hnn ssa de nodrendige Modler
on efter meacn Flyttem sandt hun det lille Vatelse, hvor vi
traf bende ist.
Hidtil hand- ingen bitte Sol-get va» Betvmtinger ban
tet paa hendes Dor, Syninaen havde ftedse aivet hende et
om end sparsomt Udtomme, og om Sondagen havde Var
vara en syg. hun besiegte hvem hun altid gav en Appelsin
Iller anden Forsristnina. sa, ogsaa tit en lille Blomst i
Vinduet naaede Fortjencsten Vel lunde Barbaras Hier
ten—:- Inst-z at taae et sattiat, tille Bat-n til sin, at elste oa
vleje det, aldria blive opfnldt, vg dog lænates hun eftet
noget levcnde, der dar altid saa stille hog tiende. Unver
titen sit hun et Batn med op i sin Eine, bun lappede dets
Toi og nodte det til at btive ved at fortaslle de smutteste
Historiey hun tunde. Men just naar hun tangtes mest
eite: et Menneste, var bun aanste alene.
Dog havde Barbaras stille Liv hidtil vceket lykteligt;
men nu stvd en slem Fjende for Deren og ttuede hende,
txzndes Lin-e bleve svage, hun tunde itte paatage sig saa
iin Svning som sor, og i Dag haode atter en Familie sagt
hende, at hun itte stulde tomme igen sot det sørstr. Det
var nu det andet Sted, hun havde mistet, —- hvis nu heu
deE »Zer bleve daarligere, —- tivad saa?
Hvotledesji stulde hun tunne leve med tingere Fortse
neite? Maaite hun blev ganste blind? En forfærdelig
Tante!
,,Men jeg vil itte sorge eller grade,« sagde Barbata
og rejste sig fra Stolen, hoor hun havde siddet sordybet i
matte Tanter, »min himmelste Fadet lever jo endnu og
ved. dvor sea bor. Jeg tunde not hjælpe mig med Mad
de Dage. jeg er hjemme,'« tilfosede hnn betænteligz »men
jeg mangler to stronee til min Eins-lese — at, leere Gud,
hjcelp mig dog, at jeg itte stal komme til at laane paa mit
Tei! Hvokledes stulde det aaa til, at jeg nogen Sindh
stulde saa mete, end jeg nu har, naat jeg bliver ganimelJ
tommer jeg maaste i Fattighuset!« ’
Denne Tante overvceldede Barbara, saa at Taarerne
lob ned ad hendes blege Kinder, hun saa sig om i sin lille
Stue. Jtte mere at have noget, hun tunde talde sig eget,
syntes hende en foksærdelig Tante, og dog tom det en
Gang dertil. Hun stod ganste ene i Verden, var hun trat
og lagde Handerne i Stpdet, atbejdede ingen for hende,
itte en Øre havde hun tunnet spare, —- der blev tun til
bage at tomme i Fattighuset.
Det var en frygtelig Tante for hende. Vel sagde
hendes troende Hjette heade, at Gud var med hende, men
alligevel tunde hun itte vcerge sig mod Misundelse, naar
nun saa en Moder omgiven as sine Born.
»De maa oel arbejde,« sagde Barbara til sig selv,
,,de have maaste itte No hverten Dag ellek Nat som jeg;
men de vide ogsaa, for hvem de ardejde, og naat Bornene
ere votsne, og de ete gamle og svage, da have de nogen,
som vil atbejde for dem. Men jea?« Atter vare Taatekne
ved at bryde stem. «Nej. jeg vil itte grade, det got tun
mine Øsne verke, og dem behovet jeg endnu.«
Og Barbata satte sig til at lappe sme sattige Naiv
tvnets Bstns Tsj.
lll.
Ækelmodig er den, som clftck det
gode vg es1 Pengk
»Se, Fru Justiistaadinde, jeg fyntcs altid, jeg var
faa uheldi·a, og nu hat jeg været saa heldig.«
Dis-se Ord sogde Barbara Lorenz til Justitsraad
inde N» i hvis Hus hun i mange Aar havde fyet.
,,Hv(1d er der da herndet Dem? spurgte Justitsraad
inden deltagende.
»Ja, tænk Dem, da jeg gik herhen og gik over Tot
vet, saa jeg noget glinse, først ttoede jeg det var en Ube
tydelighed, fom Solen siinnede paa; mcn Solen var skjult
af Ster jeg buttede mig altfaa og sandt dctte smukke
Guldstykke!«
Justitstaadinden tog det og saa paa det. »Ja,
det et virkelig et Guldtyvekronestykfe,« sagde hun.
» »the sandiZ« udbkød Barbara straalende of Glæde,
’,,jeg ttoede, jeg itte havde Lykien med mig, og nu sendet
Gud mig den lige i MIR.«
,,J-eg glcedet mig paa Deres Vegne, nu hat De jo
Penge til Husleje og endda noget tilovets.'«
»Noget tilovers blivet der vel ille,« regnet-e Bar
bara; »jeg er tilfreds mev to Kronet.«
«Men her er jo mere end to Kronet.«
Barbata lagde pludselig Guldstyktet fta sig og san
alvotligt paa den inlendr. »Den-d menet De, Fru Ju
stitgtaadindeZ Pengene tilhpre itte Entg, jeg hat tun fuudä
kein og tvr ittc veholde dem.«
Justitsmadinden maatte flaa Linene ned for det
aloorlige Blit, Doormed Barbara iaa vaa hende, i fttstr
Liedlit wentte nun tun paa, hvor godt det vat, at den sat
tige Enerise som ina surt maatte sn for hvet Ost
uoentet on: Lonmxen til en ftørre Sum, at disse Pengk
itte :illwr:.- denke, buftede hun forst nu.
,,’.l·lien lmoräedke vil Te faa at vide, hvem der hat
saht de:ri?« sont-site bun.
»Im ott springe dem til Politiet,« sparede Barbaren
Terpaa tao bun, —- Tet var san ivoert for hende at vidg
at Futen tunde tro, at hun vilde deholde, hvad hun hat-I
sunret.
»Men De talre Von om te Kronek,« begyndte Jn
ititzrnadinden Eigen, ,,bdorfs—:- riil De faa dem?«
,,«.-lt, jeg txt-um« nt Den, ter lmvde tabt dem, vilde
give mig ,z·indelen, det Var tun i tnin forste Glæde, jeg
tantte tin-I to Kronen forriz es- trat ger iaa meget til dem.
set er jo megen for :neget, am gez tun sit en, var jeg
:i:fred-:—.«
Jnstiternndinren kav lscitcktt1inct, hun ttyktede tut
l)jerr;lin Barmxzi spinnt-, sont itte fcrftod Vette Haands
tryt on sagde:
»L, Frn Jnikitiraadinde, Te tunde da ikte for Al
Dor tro oin min, at ieg dilde behotde Pengene!« —
Ncrsie Morgen ton-. Barbara temmelig nedslaaet til
Justitgraadinden
»Im fsrimar itke Folt nu til Dags,«« klagede hun.
,.i Mesrgeg fiktig trat jea xsaa Potitiftationen, der lo de
If mig csg frurate, hvem rser ftulde melde sig til Pengenet
Alle og enhver junde iige, re narde tabt et Tydekronestytte,
jeg ftulde i te got-e anig noaen Eamvittighed af at beholde
det, jeg hat-de not Brug for det. Men da jeg sagdc, at
jeg ikte vilde beholde fundne Penge, viste de rnig hen til
Molttegtorv, hvor der var Kontor for fund-ne Sagen
»Hm De met-et Der?« spukgte Justitsraadinden.
»Nei, litotten var halv ni; men jeg vil bede Dem.
om jeg man gas« noget tidligere end sædvanlig i Aftem
jcg vil neinng gaa hen til Frn Z» hos hvem jeg stal sy
i Morgen, og bede bende orn at tomme Kl. 10 i Morgen;
thi twntoret paa Moltteztorv er feist aabent Kl. 9.«
,,Men Fru S. bar jo langt herfra.«
»Det got intet, jeg maa saa stynde mig.«
»Kommet De ikke herhen i Morgen og fottæller mig
hvad De har udrettet.'« «
»Geme, hvig De ønftet det.« I
Noeste Morgen lad Babara og talte sine Benge
,,Jeg maa tote med Omnibussen,« hviftede hun, »jeg
tan itte gaa saa langt.«
Som sagt saa gjort. Paa Slaget ni var hun paa
Molttestorv. »Hvor tan jeg aflevere fundne SagerYM
fpurgte hun en Mand, der fejede udenfor.
,,Hvad har De fundet?« spurgte han.
»Dette Guldstytke,« fvarede Barbara.
,,De er da itte saa taabelig at give det fra Dem,
det tan enhver beuge, De ogfaa.«
»Naturligvis vil jeg aflevete det, det tilhsret den,
der hat tabt det, og ikte mig.«
»Hvem ver-, maaste det er en rig Mand, sont næppe
hat opdaget det, eller en reisende, der nu er mange Mit
herfra. Nei, vcer De fornuftig, og behold De Pengenev
den, der har tabt det. faar det dog itte igen.«
Et Øieblit vatlede Barbara; havde Manden itte
Ret? Alle tæntte som han, og hvor haardt trængte hun
itte til Pengene, Gud havde maaste felv sendt hende dem
for at hjselpe hende. »Nej, hctn behaver itte at gaa
Omveje som vi IJlenneftek,« fagde Barbara meget beftemt
til sig felv.
Dermed vendte hun Rnggen til baade Frister og
Fristelfe og fpurgte efter Kontoret, hun stulde til.
Underlig! Ogsaa her sagde de, hun stulde itte gøre
sig Samvittighed af at beholde dette Pengestykte, der
oilde sittert indfinde fig mange Eiermcend, tun itte den
rette, hun tunde roligt beholde det. Barbara svarede itte
derpaa, men angav nøje, naar og hvor hun havde fundet
det.
Eiter at disse Oplysninger date nedstrevne og
Pengestntlet taget i Forvaring, lod man Barbara forsiaa,
at hun tunde gaa.
«Nej, mine Herrer,« sagde hun, »jeg vil bede Dem
stride mit Navn og min Bopæl.«
,,Hvorfot?«
»·’5-0r Findelønneng Stle, jeg kan itte tro andet.
Hend naar Ejermanden fnar sine Penge igen, han da vil
jgive mig en uhetydeiighed. Vii De stkive: Bart-am
JLotenz Kurfnrstegade 3()0, 4. Sal.«
« Da Barbara om Aftenen fortalte Justitsraadindem
hvorledes det var gaaet hende om Motgenen, sluttede hun
med de bedrøvelige Otd
,,Jeg tunde altfor godt marte, at de itte ville spprge
mere efter mig.«
Denne Overbevisning blev efterhaanden saa ftærk
i hende, at hun næste Morgen befluttede selv at gpre
noget for om muligt at finde Eiermanden, hun tsbte en
Avis med Lifte over tabte og fundne Sager og studerede
den i et helt Knarter uden Resultat, ingen havde tabt et
Guldtyvetronestytte; næste Morgen forspgte hun atter det
samme — atter fotgæves.
Bedriwet og nedslaaet sad hun Søndag Morgen og
tæntte oder den forløbne Uge. «Af mit Fund hat jes
tun haft Spot, Ulejlighed og Tidsfpilde, dettil hat jes
givet Penge ud for Avis og Omnibus, og ikte en Øre hat
jeg derfor, om jeg i det mindste tunde faa mine Udgiftet
igen, og jeg gloedede mig da i Titsdags, da jeg fanU
det.«
Batbaka var«ved at blive rigtig ergerlig derqu
da hun hustede paa et Ord, hendeö afdsde Frue qltid
fagde: »Vi dide itte, hvad dette eller hint stal tjene til.«
Barbaren vidste jo heller itte, hvad Gavn dette IUUI
tunde bringe heade, med ttsstet Mod gtt hun detfot l
Kitten, hvor Preditenen forundetlig not var over Orde
e: «Alting tjenet dem til Gede, sont elstet Gut-. «
»Na ttot jeg alltgevel, at Pengene stulle tjene ists
til Gode,« mente Bat-data pack Diemvejeth »Mei- Mit
det ttte stasa rigttg ttl used mtu Mitglied til subt« «
IS , CMMI t -
