s Idemak Sejek.
O.S. Jngemann.
Tredic Tel. ]
mensch
-..
»Dein- du dig ikte om den fvrkobne Munk, Kamme-i
Ist!· —- rsabte nu en ung. stceet Kneadkttiget og reiste
IS —- »de ftiftste Exetvuleee ftal hoerten soebnde DE at
Ihnge eller dritte!«
»Syng! seyn-HI« rast-te alle Rotterne og Buefknneene
IS Kiste sig»
»Ja, hvoe var nu de: vi Aar-P« — sagkse den gamle
Inttet lin bedenke-m osg fas- til Brot-see Ggmling og
Idend Starke, fern Tat dsooedetne same-Her- eg tnnttede
de baldige Nase-et .
»Fr: for den Lede, Kammer-IN ter du åtLe snnge met?«
—- eaabte den unge, Hammekilnftne Äneas-steiget — »e:e
vi fas- monqe Ejixllandifareke her I; ftuleie lade ogs lumve
sf e: Par FrifetZ Tor itxe im fas. w: Hexe-! Vi! J vide
VII-D Tronningen sagde sag ne: ef:eri" — os; nu sang
has me: vrckngende Zten:1ne:
»Kerl-e Heere! bvcd Zog Bonn-n mexe ved
End Vcenvrebørxj Ig Flagreledf
Hvad sial Bonden med- meee i » O,
Fotuden en Stirn og en Ko?
—- Ve D-: :- ride benve Beengsekdk
Men nkevpe ksxste Den Enge Kvtadktrigek Junge: Teg
te Vers-, forcno !:::. ::::1«;1e:)e ti! soeben, teuffen as e: srsært
ØMUS i Bandes-« J der famme sprang Broker Osamääng
og Svend thrte Oder Vordre mid: End iblandt Rnttcrne,
oa der begyndxe sag alvorligt et Elaginmah at de to sti:
sifte Kampf-L med a! deres Ins-etc U Heda-Mägden nn:
vare blevne ihjeäflagne, bar-de de itte fase: hastig Hieer
af dereg Kammetatee sog L:nd-s:as!:d, son: Liede sit i Ho
betnl og blandede Fig i Elegiksimkex
Den Laun, Tom herver- optont i Leim-n nczede fnart
Kongetektet. og Kongen ndfendge setzte Geer- Alben med
streng Befaling Eil at boide Leg-en Op. ManditugL Aun
med Msje lvkkedei de: Den ngoriige Fexweker. ved bang
state Anfeelse blandt Kkigernsz at bringe Jene til Roiigbed.
Da Zlagsmaalet endelig var opbork eiq nogxe Reigete
strenge-Läg strasieke, fang de Tjællsandfte Rettere Dis-; endnn
langt nd vaa anen Smadefsze on: kenne-ingen, cig
Kongen vom few med stor ernte Ver hgdefnwe Sm:
»Bei ds- vorde bende Beengxert ?«
Vatdemat blukfede af Jcrditxelfe os. fes-ed ais i Bei-web
med at ndftebe ex roidsomt « US Esskoe De dumdeåfeige Lis
tsrete: men da lvd psudfeiiq de: ZEIT-; i Leiter-: »New-Mk
Fjenden!« og i et Liebkit Ue Esset en The-drin ervininzz os
Uoroen i bete Lejren, at der ikke var mnxizU for Høcdtni
gerne at samle dereö IjkantftiL Fiongen geeh- Tgne Van
ben og for uV af sit Te1t. Tet var en merkt og normfmd
Rat. Fakzerne Edeln-free Keine-ene- !ek« seen-; og tiibogr.
Im fern foeffellige Zioer i Lejren lvd Der Fersen-elfs
sttig vg Bubenme og fm alle fern Kentet stnetede Men
.detn-e feem med bittre bnlende Angrebsfttikx Kongen
spang sig paa fm Ganger mer Grev Aldeet sog Geev Quo.
Han anstrengke ftg fotgceoeg for g: bringe Leben i Herren.
Nackt Fjenden deevei tilbaxie pag en Este tutan tun
fee-n fta site andre, og Merket Zierde a! ordeniig Mod
stand umulig. Sn Flok Hedninixzen ledfapede of bine
kvkrcedeeste Gesandten brøde endogsaa ind i Bäfp Theedoi
tiks Telt, hvoe de den foxrige Dei-; hast«-e set Kenntn: ts:
ttoeve det var Kongeteltet, og mnrdede Bifpen i den For:
mening, at det var Kongen. Te slcebte Der mighandkede
Läg om med sig osg wahre: »Kongen ee fa!den! Rong
Valdemar er falden!«
Da de danske beste dene, btev Streiten esg Forviei
ringen endnu almindeligerr.
Udmattet of den spildte Anfteengelfe, siendfede Kon
gen tilsidst sin Gangee og san foetoivlet mod den mstke
himmel. ,,Joebaemende Gub!" — raubte han —— »for
ladet du mig i denne Ulnttesnat!«
»Enan er der Ftelfe on Forbarmese spenden nagt
J omvendet edel-, forbkindede Konge!« ——- lob i bet sammt
en ve! betendt, tenftig Rost i hgns Sten. Dei var Bisp
Weder-. der hokdt Hm en fort Hingst ved hans Sibe med
en brandende Fatkel i fm spannt-. De fnehvide Haar Hpj
sen hans blotteve Hoveb; dank blege Aafyn var stærtt
optva af Faktelsiinnet, og der brændte en Jld i hans Zi
ge, Tom fast foefcerdedse Kongew
»Hei-ten staat de hossærdige jener-« —- sagde Bispen
need hnl Stemrne og stongede den gnifteende Faktel —
«iun de yvmyge giver han Naadr. Ydmyg ever-, Heere,
fpt Krugetnes KongeS iværg ham Bod og BevtingS —
lpv Mig helligt, at J albeig met-e vil hjre pas den stolte
Wai- Raad ellet plage Folket over detg Evnes —
giw sen hellige Nicolaus’s Kiekestat tilbage, sotn J need
Uns-III Haand hat frei-get Helligdomtnen, som en for
tseßelkg Kiefern-ers«
»Dsd og FNhsmmelseS hvad vovet J at sige eisig,
- Mk —- tacbte Kotigen fotbiteet og havede i stn
W Spetdet mod Bisms blege Aaspn og beide ho
ID.
· »Ist Sud kohimmelens Sinle tcem edees Beet-e,
. per-e MS« — eaabte nu Wedel-ist- Undtecz og red
is It trieb-espeer Verm End iIneIem sonnen og Bisp
"1 ; - — »Um see san-d pca en from seitens Time-,
zip-zw- Me Sude-di M isg sag sic- det
- " Fu dsiatdetfptewsyuderi
Mc Lobi des-ne Statut-, m di vitfelig
I »Der et Si Viti og Modksti Dass-) — tpg u- sä
Pedet after Order — »den steil dlide merkelig i Den-M
Krsnitex men St. Lautentii Aften ej mindre; lud des Iw
blive en Lob-s- og Feste-Binn, Heere Kotige! for ask
Mcend i Tanmart fri: Toidsarktrengen til den udiedede
leing!« —
»Nu del. Iad dem feste i Guds Nara til edig Tid!«
— fcgde Frongen utaglnwdig — ,.:nen ddad hjælder det
ds her Z«
»Heru« Herrens Lys ten hjcelrse. Lan J allerede te
zemlig fe« — fdes-rede fod Peder dg pegede mod LE. Mk
Erd der ferne Tagningszds udbredte frg xver Lejren — dg(
Te dist, Her-se Krngek fee jeg; ret, flnr nu Fjenden fra
Einnddiærgrx fscsr den rette Wixclaw.'«
»Im der Bjckrg fkal jeg under Von dife edet Vejen
cil Seiten!" — fagde TIErtedjspen rolig dg foldede fine
Henker. !
,.9;Iien båst fäpqre minie danfke Norm-e Af Stedk« —
andre Fee-wen der dendee frn Hingfn
»Nei. ) Leg defdxrrger eder, Herre Kdngek« —
Taabte Bifk Tiere-r rnkzs en Mdndigbed, fexn Nonsen, uden
J! vide desrfcsg kruatxe Hände — »Se: J dddr Effekten
ftankseJ — H; se. hist ferer sit Gred Tiberj de Idgiende
Neuem der Sen-mer Geer L::O med Ftiferm Gid Heeren
Tiks tii gr: san-Je frq den ers-sc rg for-fern itte Morgen-l
vsnnenk Fee Zolen ftsar od er vor Erund itke korn-l
er J en Hefsernefterx fromme Herre!« —’
Hur-e Hirn-sen FecundreL —- ..J dar Reg, nu warmer der
Jeden i Tingenc Lode: Viere Herren!«
»J) Edågded ’Lln3en!" — tilfpjede Bifd Weder —
»Me:1 bi mer has-Z on der mig! Fjenderne mette sig tun
Ringe for c-: Seen-ne igen fern et Had: de dar fet ds f vor
Evsgbet —- jad dem se bddr di fdge ddr Eint-M« »
»Es-an km Ret. Herze Ldngei« — fagde Ærtebifpen
— »du-d Heeren tnæze on bede! den Stand er ikke fpildt,
Idori di ruer d; rned de dienender Vase-den«
,,Jeg sage Esel tro jet, J fromme Herrer!« —- fdgde
· . « et Herren nu Dur for-nich lod han den
kolig opfkille i ELJJOrden uden for Leiter-« dg — uden ai
JJYIII
hemmte rez; c- Fjendens udckfkende Hnanfkrig og fis-etc
Frenrrntten mer« bete-Z- urnaadelige, ftedfe dokgende Brim
mel — be: kxxn zween knckle og ifrernte den fæddankige
Luefan9. (
Nonnen fre; feXV If frn Heft on fnælede med Peschi
Eciekt scg Bifd Perser i Spät-sen for Haken. Te dnbe Sal
metoner runxrede rnXthigt og desjtitelägt rndd den rsdtnende
jjksksgenhjnsrneL esg Hedningeharene dilde, dnlende Steig
fdrfmmmede.
J de::e Lieblit fwd Edlen od.
»Na i Guxsi oig glle Helft-Zei- Nadn fxem!« —- modi
Onzqen sog fdssnszr fxg pag frn kund-, Vanfrede Stridi
Ziingfn rg nu begnndte der frdre, mcertelåzge Edelmut-Eins
sen-i fee en ftcr Tel Ofgjordie Eftlandi Zwean
Efrer Asdent-It Lan EkixxU Ined Rette bære dette
.!2-:dn, fwne der ikke frdd ded Enden Ach-nah fom ndgle
Vde men:. Jkte lang-: fr-: Orindaniife og det- fenere
dddzxedc Nie-di beISHJre enera Je Ins-rege Hofe bog det ftdre
fdgleldrsk Srrcnxsbjcrrzk Ost-: nkcrrtelizxze Valdladå.
Hednjngerrxek Zmrke dar oderlegen, dg den gcmle
Weftbgrrs sinke-ne dem met-i udmcrrket Acon-Tab dg Ene:
digbed Hist-r den rede Deine Tintede doc: bang Stridgbue.
mer-Irre kfte de dcnfte Dige: men da Adngen mattede dek.
rntkede tmn sexd mer Herrenst- Hodedfwrte mod dette Punt2,
medeng Grev Akt-en tastebe de tadre missier Helden-»wer
Zilbzqr. vg Ojreki Lnd med de Lette Ryttete davde fuldt dp
J: fkasie med J: holde An unge, driftige Rnriatoan Stirn
Fen.
Lampen fonfstteg med ftot Tadderhed og Udhdldsem
· r i; Oper Mädde mer-e nu begyndte de
. :,E; Fjenxsen derinkod fdrfmrkede ffg ide
Lig med frifte Keinem og bete-:- Mcengde var faa stor, at
hvor man-ge der end faldt, fnntee de dog ftedfe talrigerr.
Nu indtraf der en Begidenhed, forn fyntes gansie at stulle
bringe Seiten pag Hedningernes Side. Den teile Apri
Jrrscrn bavde fet, a! hddr Herren-H Hdvedbanner wiede,
neede de danfte med den ftprste Orden og Sitkerhed Pan
Vanneret var af Tsronning Dagrnars fromme Hexent
Kongens Banden, de tre fslvblaa Les-er dg de site og tyve
gntdne Hinter, afbildetx der dar Plantet pag en Hsj, hvot
fra det tundi fes as hele Heeren. Ncernxesr ved der freed
Grev Otto blandt Inder-ne dg de raffe Frifer, med Sdend
Starke og Broder Garnling i Sdidsen. Ved en fnild
EBending dir-fee Knriawan at tolle den hidsige Otto vg de to
frrsifte Kæmper med deres Ryttere dort fra Hsjem og kne
dens sinkst-man Iod sine Efter sty for dem, for han felv
med en liden uddolgt Flot Ryttete od pasa hsjen frd den
modsatte Side og ervbrede Banner-et med en fast niedlig
Hurtighed og Rafkhed
Da de dankte nu itke langer saa det store, kongelige
Banner voje, dleve de fom lynflagne of Ferse-welk dg
der apffdd en faadan Fordirring i beten, at felv Kotigen
og Gred Albert todte hoc-bei og anfaa Slaget ollerede for
sahn
Men nu raabte Bisp Peder med hsj Risi: »Ser mod
Hirnlem Kristnei og forfager itteL —- set J Tegnet fra
Iden!«
Krigerne standfede og faa rnod hinsteu, og i Sturme-r
hdirvlede et stott, rtdt Banner med et hvidt Kurs over de
eeö haveder.
»J- htjere det leites, jo merrneee er Seite-IF —
lsd, fern gennera en uhyre Rachen en stets og mastig
Risi, sont ingen merkede hvor fra kom, men sum mange
troede torn fra Hüttlein
»Se! der er vor himmler W Donners« —
rdabte sisp Weder —- »tnre ved der tun di seite; meu falder
dei i Mensche-end mag di diisfellg for-ask
»Es Ghin-den« et Mbetk —- rM alle fstdads
fede,meflsipiimdeeezthres
Of W den kund W der, m di sogen
ten-de naa pg Heide dei. ·
",,Ires! Mk —- taabie sispeu — »Ob« M W
melste singe-P -- og med en Jvet es W, Im tun ei
JUWW Undene-te innre- se tat-· disk-e- W
Ase Wie sei-te seen-ad
fMJWMMMpmeM
Im
us; «
M
Its-»s
l:
MMUÆMÆVMHMMWU do
eu dis. des m passiv-i as M Jenes-. og hsos v
dlandt en Hob andre lristne Fanger diene dem-giebt- ssk
strnls efter Slaget og Seiten at psres til Asgndernr. De
date degge mddsaldnr. Absalon Beet-J fordandede Karls
tandelige Mod. sont dar Slnld i deres Ulnlte; men Karl
dsrte der itte — dan lnclede dsg dad. han dg Absaan
Berlg date de eneste as Fangerne. sont ilte date dnndne:
tdi den lcelle Antlan davde ns Agtelse sdr deres Tad
perded ladet dein defri sra Last-diene den sidste Dag. de
lunde dente at lede.
Da Karl nn med inderlig Btn for Korn-en og sine
Landsmann opltftede nne Line mod Eimer-, san dan tet
glinsende Korsbanner oder sit Hoded ,,Tegnet! TegnetI
—- Frelle fra Hirnlen!' —- randte dan som afsindig as
Glied-e og sprang op. Bann-net dalede das Toppen ai
Stirn; dein gted det dg svingede det begeistrer oder sit Ho
ped
Edlen flinnede pag det ddide Kors, vg Kar: of Risesrs
døie Stillelse dar lendelig for alle dznsle pag den him
.neädl.r.r, glinsende Rustning. Hist-Ren var satt-en as
dani- Hndedx hans lange, gule Ldller flagrede i Ztormen
kom dir-s- Etuldrex on fern dan saotedes stdd. lignede dJn
Engelen Michaels Billede, idrn hian undertiden foreftilleis
med Zeiersbanneret i Hoanden og mer de nedktnrtede Ta:
moner und-er sine Forder.
Ved Hoiens Fod dar Kanw dg Tummel. »Zu! ser!«
— read-ge Bisv Peter — »der dintmetläe Banner er i teilt
e Hirn-der min idslnndt Fj ender!« Med Evend Starke
Jg Broder Gsmling oed cidem ducqgede Grev Ltto allerede
tnd dass de estnisle FOR-» fdrn deddgtede Hiien, dg indeer
kjkse tunde fdrbindre deres Pfanne-:- dristiqe Foretagknde.
Las de tngrste under Händ-vorm og de dansle Rottere omi
ringede Heim.
Ort-I havde stralå lendt Jomsrn Kirstineå Broder i
den ftsnne. dristige Fanefprer. Hirn sendte siedkjllexig dem
m dank Ztalbrsdre Vesden da Hefte medenk dem selr
sedlsier ;: irrer-e Fjendsen Nu foer Karl der-: en dei dvid
dest, nied riet dellisge Banner einleite: i degge Hemden den
:i1 de: End. ddor Kdngen on Grev Aldert hing-es knar
Ieft. Absalon Vcklg fleg mandelig ved Karls Erde. dg en
;n-;. rast Srsend drd illadn llfsd med 84 tcrlle Vckdnere led:
·;,:ede tun-» Alle-L ine vare den-send te pas riet vix-unter
las Floribsnnen cig hdor det daiede Erd Longeng Sire,
nagte Fiknderne fin.
Jmidlertid stdd Eslkrlebisd Andre-E omringet as sine
Bjsrer sg Klette. das Tode-en as der saalaldte Strand
.si«rrg. dont en Mcrngtie Wider ok: ftore Krigkmgstiner
me Jdlnlledex der fra lunde lJJn oderse dingte Herrean Be
org-Zier on der sra fendte dan osre Konqen diatige
; JJZHZ Unpek Zizgxe Wen inderlicz Venergelse ser hjnl
sen sxore Feste, hdori l--:n med sit fromme on del-meine
strcd scsrn den spriner Ldmuntrer Til dette RIGHT bar
)
te stnrtet strngen Og äne Landemcknd Ta non san An
»ja-Im der cxae det longeliqe anner sendte dir-- nsdrtedet
It »Er-ur- til Rennen med et diqtigr BUT-star- da Tod stral
fast-e Elle Kriggmigstinerne i Benagezie: men Bliderneizs
ers-it vxr for sdaa til -..t na: keimt-en, Tom nn dalag danke
Este-: ret n n-. al »so-di ndelse nie-:- Ren-gen d; Herren. Han
san Fiendens ftore Lderntagt og bis-d lncrle. , Ist-:- bf .:1
dende And sat og nedc Taster irrt idn edles-ex- si»
Heender mdd Himl en.
Lænxxe laa han i denne Still-sitz da nn Barte lnn
kikt gis-de lldraad dlandt ssne Klette: »Te kaufte seite!
— Fjenden Diger!«
Hatt drifte Gud dg dled ded at Tisch-; mer« da Lan til
sidst of Mathed ldd de odralte Hin-J synte, beste ban
Alerlene Mal-et »Ve! de dansle dige·' Tr« bied den gmnle
Ilndreniz vludselig helt underlig til Mike-, den erindrede
ig dvorledeg Moses ved sin mergtige Von das- re neddzdet
Zeiten fra himlen »Steu, fordarmende Gudl' —- nd:
drsd dem — »dil du hsre mine drændende Donner og give
dine Kamper Stier sor dit Nadns Æres Skyld. da nackte
ieg del anraade dig til mit sidste Aandedraez!« Lg han
sttratte alter de bevende Hernder mod Himlen
»Fienden singterl —- Kongen sejrer!« —- raabte nu
Bispserne og Klerlene sdrbadsede; on da samme deshnderlige
Sammentrers endnu en Gang indtras on de dansle degr,
ldet den udmattede Ærledisd atter lod Armene snnle —
da ilede Bisperne og Klerlene til og underststtede lncelende
den sromme Ærlebisps Hernden Saaledeå deddlev de nu
at underststte ham i Bsn og Paalaldelse san lernge Slai
get stdd, til endelig ded Sdlens Nedgnng den hele eltnifle
Heer tdg Flugten over de mange tufmde Lig og sorsulgtes
med Stier-Stand as de danslr.
»Er-del derre den Almagtige!« sagte nn Ærledispen
dg dilde reise sig, men saldt dleg og udmattet tildage i
Bispernes og Alerlenes Arme. Dog, da nu Kongen og
alle hersteerne med glade Seien-rund sorsamlede sig otn
dam, reiste han sig atter nted Styrle og begnndte et
dsitideligt Te Demn, sont Kongen og hele Deren med
Glæde dg Andagt istetnte, medens Karl as Rise svanid den
didnnderlige Korssane oder Kongens hoved
Den besonderlige Begidenlied med denne KorssanH
der siden under det dersrnte Radn Danedrdg. bedaredes
sotn en helligdrnn l Slesdig Domlirle, sorllaredes del as
nogle paa en naturlig Mande, og Fanen ansane stden as
mange sdt et as Baden hidsendt Cruciat«);·nten Sagnet
ont dens Redsalden sea hienlen bevorede sig dog bot Fol
let til de sildlgste Tider dg gad dette National-Pnlladium
en fanden Ærdærdäglied dg hellighed dos Fallen at det
holde Lord l den esde Grund lgennetn Unrhundreder de
tegnede de dansle Ssltigere Veer til Rot og Magt og
died Donnedrdgidrdenen et heederitegn sdr Fedeelandeti
sertienle Mond, mrd den detydningisnlde Jndslrist: Gud
es ihn-sent
Da Te Deurn dar sauget da- Volplsdsem uddrog
M sit Smd og lod de unse Wer seen-Mk seen
med Mel as Eise es Mission M hcvdc bedeckt det soe
undetcip saunet es sitt dein og deren til Geier Inder
WWW IMMDWsMMMWMM
W ds nnd dein Tibdelse til it dcre et Mdt Kot
?l tjdt Zelt i detes Sljpld Mrl ps Absalon Ists gad
IPWWUM. hpotlpshnnlpdede
’M If IM- d Mc Inder- Wede Stän, Halse
Moscnxßjldenydadesnnslesswdce
«- »Du-W
Id-. inm- hsm og me give-wiege- kit eng Tivz am
Tab for stanan Spanien sont Qpngen pas anden »Leg
de pikde holde sahest-sc
Kastl bsiede sit Kne- ag ins-sehe Zangen-:- anand weEs
inderlig Tatnerntnelighed og Giebe, itte alesse over del
Wrbvervede Fedeenegodå sont ban heilig elitede. ins-n
sorgemntelig fort-i ban nn haadeve med Held at tun-e Ieise
til Grev Alberti- ltsnne Isatteez tbi bctn baabede enrgriu
stehst. det var Sandded, hvsad dane- Zester Kirftine lud-de
ksksikket bunt. at den stsnne, lnnefulve Rignwr vielean el
ftede batn i Len.
Der var stor Glcede i Lexrert bete Ell-altem oa Tit-am
cfter bavdr alleretge Ridvee Ksrj id-: Irr-He es Je unae THE-:
niere Etaaet deres Etjolde per-bete ::«:: Oe: nn, haktenve
Msttr. , , · f
..Til Lotte. Nin-der Kakik« — sagt-e itser Ist-den nck te
Morgen til den nnge Lehnslzeere as :tt;5s:. Ists-. :t:ed gtckdei
·, med nt
nndrende Ljne tenavte ind i Felttiereenii I h
E«::t. St alt
Itrdsr ssaet
fristrnnlede Stjold vaa Armen. Ia fort-JU
nu, da dette sorgte-g saa lntteläq var exz
Tilladelse as Kotigen til at folge barn III-gis kr: T Inn-satt
og tagt sit Lehnsaovs i BesxddeJr.
ku. «t-«,-17Hv
.««-«»sp
Felthetre i en noget told ca feemmed Txpe Herze-stehe
dan- mev et gennemtrckngence Blit -- »5 -::: :-F:t(bsspens
. . , · 1 ; III-I l«
thtksstl vg Vtsp Perser-.- forgtoliae, kais-a J ..t.-...« nd:
net. Mo jert Fabel-non Eben J. uden a: tis ".«—::-. gert
Ebend, fvrftanr IS bente its-:- Eejxen fe: Htrts
Tersvt vriset ieg txveeten Inin ellet net-ist Hier-nettes
Eil-an strenge Herre!'« — sdarede Karl me? :r:s«t:·ld;; ists-r
HLJlnds — »den vidnnvetlizs Beaivenned -:«-:: Brgtneret
:e mis- liae san ubesgribeliat eg Guts-i- Un:e:. 7::«" Jst Rad
1
Leere Afrtebispen og ettwert Menneste. Its-Ir- » VII RXTI
geg nna veife mig lyttelig. at jea mers at ::«E:: .tt: ,
sckrkigeå til at aribe vet hellige Klemm d-; Es: Tit-Ue
»Vasr oprägtin, Ridker Karl!" — texts L- "-·"«
KprL — »o-g lad de Klerletalemaader satt-! JU
ever itte for nagen ensolnig Svckrmm VIII ZU 1773 Mk
Her for en listig Hnller, sga sig mig Essig-— —! Läliskatlet
kned Banner-et var en Aste-le mellem eder o-; de fromme
geistläqe Heeren som vaa Bette Tog hause eilte var-.- Felt
heerer og Ptosetet. ja vor Heere selv. on: de: kund-e Ja
3n. Lwad den halt- assmdige Bists Perser Tit-: Isrkxnt Og
spann bar essen snixke LtErtedijp bragt til Orts-TIERE Esaa
neget et i det minnfte vif:, at Banneret ton: f:.: Dicke-gez
zweit itltrtebispen og alle Klettene stobe."
»Ved den lebende Guts-! herre Greve«' -— sxatse Karl
Egrbavset og med trcntet Ttlkreszfslelse —- »J formen-er
heilig vaade mia Ia bine fromme, crrvckedige Herrn. lex-is
J trot, at vi sen et deduzciersk nglespil tm vellet seidene
Gur- csa holt-e Linn-gen on alle Leistne fer Ein-t- Orsok eint
est-den nonen Llftgle knuäigf jeg stor- jo sangen mädt
landg Fjenkerne."
»Men bvad Vind Vet ver, vidste man Dog, Ia bvor
Egngt en Vlies-e tJn oirte, tiaselereszsx ever-:- Rnstninza vsxr
vgl-Ie- tendeläg not naa Heim. Hat J In itte sit-It til
Abs-Ilion Bitt-; og alle re ans-te Atlas-tanzten do Vincent
Halbt, sit det var Teanet see Hixnlen, stn J Ventetef Ia
Einen- uDJn Bisn Peder eller Asttevispen hat bete-: je:
vente paa Teign og Mitatlerk«
,,Jngen andeu: det er Sandhed, Heere Geer-e! og
talder J det en Astale oa et beregnet Gvglesivii ---- san« —
»Ein taloee jeg Bat-net ved vet rette Rath, var der
endogsaa lobt Lyttetraf medk —- aibxsd Jllbert bam
heftig —— ,.J stal itte bilde knig ind, at Guts-.- anale ellrr
nonen Ztrcedberbelgen i thxlen gioex sZiJ es med at ty
smntte Sillefaner cg Standartee til c-«-. LI? Ijoltet lcknge
not opbngge sig med flige stlsoentvcl naa: ten Tro giver
steigert Mod. er den saa vel mig fosn start-ten veltxrnmem
knen jea er sor gnmmel til at helles for stt as Nerli
og bete-H fort-due Lastedrengr. Tilftasr J min ittc Sand
lzedem Rirder Karl! saa vov aldri-.- ern-c et ein-re for mine
Ljnel Var jeg edere Heere og Vaabenmester og tog jeg
mig as eder fra edel-S Barndom, for at J nu stulve Lade
jer beuge til at koste mig og enhver artig Rinder Blaar
i Linene vg hjælpe til at sordnntle min Feltherrecere ved
et taabeligt nglesvil?«
»J Gut-s og alle helliges Rad-L cedle Herre!« —
ivarede Karl mer« Haanven paa sit Brust —- »l)ar jeg sagt
ever en Usandlped og nogen Sinne tæntt paa at bevrage
ever eller nogen leisten Sieh san man Bodlen sonder
beyde rnit kidvetlige Stjolv og lade det sterbe-s bagvendt
gennem Staren as det usleste Dg, saa vil jeg lade Niv
derstabets hellige Watte udslette paa mine Stuldre med
togende Band, og J maa lade mig net-sterbe fea Stafottet
til Ligbaaren under evige Forbnndelser, sotn en falft og
errelss Ridder!«
»Na vel!« —- svarede Grev Albert meb et medlidenbe
Srnil vg tlappede ham paa Stulderen —- »jeg vil da tro,
J hat veret et blindt og godtroende Rebstab i andres
Haanvl Nu vil jeg tun give edet et godt Raabz bliv J
Klert jo fsr jo heller og get Karisegaard til et Klostekl
let et Kors for Jomfrunapnet, sont J har veeret saa artig
Ist stette derl Vetvslig Das-d og Lytte et bog Tant og For
fcengelighed for saa from en Sieh lotn allerede er indviet
i hirnmelste hemmeligheder. Jeg bliver nu her tilbage for
at bestytte Hirten med knlne snnple, oerdslige Baaben og
for at graut-fette Konseni herredsmme her; det teutet
Leg at tunne gsre uden Mitatler. Jeg har al Respett for
Bisper og Priester las vel sont for alle Profeter og Mi
ratelmeenv; men en Widder, fom venter paa Tegn frs
Quellen, naar det gelber, bar han oglaa Kotigen og bete
Ileresiet til Bett — min Mond blioer han l leghed
aldrlg!«
Gret- Albert vendte bgtn trieb Ri a t R n
xmev vys imt i des treu-ev- Hjekie ist-lä- nqåggei ZEIT
lsin fertige Bubenmefteri Zett. hani W,
’ dass ein at vorde Sud Ilbert as Rordalbtngiets W
Zsu spat-s to- evts Wie-et tsm en Hutte-v- M.
sles of same es Sorg os used forvtldet steht-, ski
Han ned til Stauden Dei var los Ortes Alberti ystpx
De Fett-et bis-e set-Mittel les tre ca fang. much-,
Will U M- WILL-i Verbes, steck ss Stils pg
Wocwtecpdnwtmmasnepgneapiz
Muttwa til Im Imm- tvlvt sm- cis-im
Wassusmitwmorewwmmv
Hinwqu -Ij-Z-I.
Ps,
L
d
.(,
-