»Danskeren,«
et halvua cntlig Nyhedss og Oplyzs
singsidiad for det daastc Folk I
Am ertka, s
ndng-et of
DÄNISH LL TH. Pl BL HOCSE
BUT Nebr.
zissftttes««s III-Euer hin- csidqss o
Lin-am
Iris It. Ist-sang : Tk Forcacve Steue
81503ttllldlante782.md.
sladet betete-J I Forstud Besuqu Betui
Ung. Adreguwmndrma og sit ander
engem-um Ducek amegsekkkz
DAXlsH LL"TII. 1'l·Bl«. HUESE
Bär-m Neb
Redattsn Hat-old Jeujccc
Ente-teil in flu- Pusti Isire at Ums-. des-r
II second-cla-« umltck
dürren-sing Rates made- lmsmn »zum
Iwhcsuuth
,,Tanfkckcn«
bliver sonst m Subflttbcmcr ums! »Jer
trug Oofigelse moduges of Um ernst o-; at
Geld et bemit. I coerensjtcnm .-.«: sind Te
For-gebe Stock-w Postkuc
Rast Lasset-us trenrcndkt scq m Koth ke:
spekteker tBLadet. Hin-n so m Mc hcs dem
cller sot at Um Lkixxsnnuzcx o .. disk aime
kede, bebe-J de amo Himme. at de sag Inn-r
näfememet idem du«-. Tcx ou oæce tu
Umfng Arme.
H ordan tun det vakc. «
Naar Blatt Colleae, i de to Aar den
har harret i Virtfomhed i fer nuvazren
de Stittelse. tun hat verret besagt af
et fokholdsvig ringe Antal Piaen ide!
det mandlige Elcmntal for ke! samme
Tidstum hat oæret Inindfj feti Gange
faa stor, saa frifteg man täl at spat-ge:
»Hm-man tan det vcere -."· -— Hvordan
kan det vcerr. at saa faa af Vore ange
Piger henntter Lejliaheren til at er
hverve sig en llddannelse Ved vor Zank
fonds Stole?
Er det fordi vi inaen unae Piaet
hat at senbe paa Stole? Eandelig
nej er vet ej! og det, som aodt er! —
Er Esset da, forbi man itte ded. at Blair
College staat aaben for Kvinder saa
vel som for Mand?
J faa Falls burde man lafe Ete
lens Avcrtisfement her i Blaoet eller
andre Siedet Eller er Vet, fordi netop
selve Sagen, Kvindens Uddannelse,
mangler Forstaaelse blandt vort Folts
Her er det vist not. at Hcmftoen
sidder. Mange see paa en ung Pigeg
Stolegang fom noget unnttigt —
fpildt Tid og Penge — hvig hun itte
direkte der ud fra tan tjene sit Brot«
Rigtignot but-de man være ude over
den Tit-, da det got-es nødia »a: flaa
til Lyb« for alsidig Uddannelse for
Kvinden. Der ha r været termpet oa
kampet haardt for denne Sag og Zei
ten er vunden Stridt for Stridt, faa
at i Dag er der faa eller inan Stole
dsre stængt for Kvinden, hvetten i det
te Land eller Europa.
Og bog set det næsten ud, forn om
der inden for den forenede Hirte, for
itte at sige blandt det danste Falk i
Amerika, kunde gøres nsdig at ringe
med Stokmtlotter for denne Sags
Skhld, om den mulig tunde blive
stæntet en Taute.
Det er itte sjcelden, naat man ta
let med Folk orn at lade deres Datter
gaa paa Stole, at man faa msder
noget sam Zette: »Ja-—a: men Marie
vil nu en Gang itte være Titser CLE
rerinde), og hvad Nytte er det faa til,
at hun gaar paa Stole? Naae hun
bliver gift, saa har hun ja da ingen
Brug for det, hun der hat lært.« —
Og, hegt-any man tan undertiden
treffe den famme Strafe felv has de
unge; thi »som de gamle sjunge faa
pippe jo de unge.«
Med Ssnnen er det nu en anden
Sag; han stal jv da tunne tegne ad,
hvor meget han tan faa for sine fede
Stude; og faa tunde han da ogsaa en
Gang masie blive valgt til —- Free-B
dommet, og i det Tilfcelde stulde han
jp kunne strive ordentlig; eller han stal
hielt-e i Butiktem vg faa maa han lee
re Bogfsring. Jo, en Mand hat al
siäd Zeug for sine Kunvstabet og tan
Mc ket leere for meget.
Og alt det et ja rigtig not; men
Mit i al Bett-en en Pige eller Kone
Mk siulde have lige faa god Brug for
W Kundßabet indTet jeg itte. Thi
W man me endelig vil tale om den
Miste »Im-Kiste Brug« at en Sko
- sind da san man da ogsaa paapege
, ist-m fee Hunderte Beistand-nen
II Use, eser war hnn blivet gift,
II et MINan at holde Resu
SD II M hat fandelig ille list
- Mit fis-staat «at was- des
Ost sei-Nie Betst-el. Og
tei- utgt da- i sy;
l: , f j
et fejlfrit. helfttedet og indholdsrigt
Beet-. Heller itte er det til llnytte, om
hnn lnnde »ftre Bog« baade paa den
me og den anden Mande. Og mon it
ke en Kvinde tan gelte fuld iaa god
en Andendelie af en tlar Odfattelfe ai
Fysiologi og Sty.dbedslære iom netod
»Manden? Sack naar det tommer an
Fpsza »pmltifle Kundtader«, gad jeg
not vide, hvor itor Foritellen egentlig
et; og man durde vaa dette Omraade
itte vedvlive at rette sig cfter den
gamle Arm-lod, der tilitede Sonn-Jene
mere end dodbelt ina meget som Tot
rene, eitersom den forlcenge siden er
taiiet over Bord i det materiese
Men der er noget mere at faa ded en
Stolegnng end blot ».de praltiile
Kunditader« da det er lldvilling —
iTcmnelte Trceet votszen men dvors
dan det vol-Jer. tommer meget an pas
xJordbundem Warmen og Vcrlitm Er
sde rette Betingelier til Ztede, vol-Her
sdet sin Betst opad og blioer dojt on
Frant on lsvrigt, — uddiller tin efter
ssin Natur tin-a Einberencs Bud. Mang:
Eler derimod de rette Betingelier, blider
tet forlrødlet dg forlvallet da format-It
sitt-Z at ndfolde sia eiter fine Edner. —
!Ter er ogiaa Betingel ier for Menne
Iilelivetis Udditlinq. Tit er itte en
’!ilicrldiq Zug om et Menneile lommer
til m itaa i den knoan Elldsr med in
ite ljjrundicrtninqer. med uroltelig
Tro og Hand til Rettean Zeit da med
en tlar og dnd Foritae clie af Lidet iet
i Zandhedens an — Gudg Sand
bkdg Lan Der ital dande Sol og
Reng on Hnaqe til. for at de gode
Plantninger i et Illenneiteliv lan vol-Je
og trivess on naa derei- Beitemmelir.
CI undertiden tJn et Menneftelirs
merk In forteint Mart, der iorit ital
rnddess on devlantes. for at det lan
dlive til noqet med det. Lg derior bar
di Stolen netop for at qøre et incl
dant Arbeits-: baade det reniende on
det dringende
Der bar Heer et iaat at ,,T-«1nnelie
er det. iom Liliver tilde-Je. nun-r det.
man Leute« er glemt«. qunnem Ar
beitst, ded Vandirtninn on i Zeimlioet
dinreö dir noget. sont dliver, ielv naar
Grammatik pp Hiitorie er g!emt. Fa
nene, der ins-leg med. er ! dndeite For
itnnd tun Midler ior neiget heitre, «
deveitiget iiL et videre Son, — Be
tingelser for Zielelidets iunde og san
de Betst Dannelie, ilte blot den
ddre Tannelicz itsnt den er itte at
forciate, men regte Hiertedannelse.
lwotved et Menneile dannes til at
være sig lelv, til at lende siq ielv, til at
dir-e iig tell-, durde viere et dvert Men
nefles Maul.
Mcn er der isJa rigtigt, er det for
idarligt, at man glemmer eller for
spmmer at give sine Detre Llnledning
til at blive dannet, —- til at udditle
iiq von den bedit mulige Mande? Bi
maa ivare Nej og atter Nei! »Den
Strand. der rsrer Vuggrm itnrer Ver-i
den«, hat der vceret sagt, on der er del
en dnb Sandhed deri. Dorfm- er der
del heller ingen, der irænger til at irr-a
Livsindhold som netov en Rvinde:
han« iitm ital nedlægge Epiren i den
kommende Slcrgt, hun trænger til faci
danne Livsvcerdier. som lan holde
hende vppe, saa hun itle idnler ned i
en fmgalig Tilvcerelir. der ilte er gan
ile fri for at have Lighed med — Gau
sens. Kvinden lan lige iaa lidt som
Mund-»n, ja nceiten mindre, undvære
den Jndflydelse og Paavirlning, der
uddnber Persvnligheden og dygtiggsr
til at mode og fnldestgsre Livete Kran.
Og naar man i denne Tid striver og
taler meget om Bsrneftolen, dens- For
hold til vort Samfunds Fremtid og
Bestaaeth da tunde det maaite itle
der- as Vejen at antyde, at det vic
have sin Betydning, —- ja stor Betyd
ning enten oore danit-ameritansle
Kvinder —- de, der slal itaa i Frem
tids-Hjemmene —- om de er lnyttede
til Stolen og hat Sang-« for det Runds
liv, der tsrer sig i Kirle og Stole, eller
itte.
Og Stolen trænger til de unge Pi
ger; — trænger til at faa en stot Flol
Kvinder ind i fine Retter. ·Kvinden
kaldes jo not «det svage Ken«, men
det tsr siges, at den Dag der fra Blair
College lan udgaa en ligesaa stpe Flol
unge Piger, som Kerle, da er vor Sto
le grundfeeftet og tan se sig en siltesr
Jeemtid i Msde. Men den lau ille
blive til, hvad den flulde verte, fsr alle
unge, belade Mond og Lvinder i dort
Samfund flutter Ttap om den og i
Ord og Geening legget for Degen, at
den er derei Stole.
Saa for Samfundets Fremtid, for
Stole-is Vel og for de unge Kvinders
egen Styld burde der ste en spran
sdkiuz san at vi in- vtpi send-: me
W tm Stole ncen ladet Bittene
fess- ned
Om det stete, M stulde san for
hindre, It der let-der 50 eser steee siege
Hist-,v « It do Stolen til firste Ol
r ;3—S ji
Li. blpt de sit Lovx maafte gest M
gen en nnd den Tause, som et Italigt
Haut-, der næppe ist hanc-es s x
»Ja, nun de Benge, de PAGAqv
An ja; men »in-or der et Villie.-det
it ogsaa Vej." -
Du, For-et ellek Moder, som vilsgste
neiget godt for din Dotier, giv hsnde
Anlrdning til at faa gode Ungdomös
minder! Lad hende Lamme pas et
Stern book der «vifeg Vej til Aandens
hsie Bier-gel« Sorg for, at hendes
Ungdomstid bliver hemmen faa ben
des Lin tan udsolde sig fundt og sandt
og stsntk Zend bende Paa Stole! paa
edel-s egen Stole! ;
Jeg vil flun- med at sige: Lad alle
Zaxnfundets Vennet. alle Stolens
Braun-, alle. fom bar en Smule For
staaelfe af denne Zag« være med til at
Aste noget for, at vi i Vintser san faa
tigtig mange kvindetige Elever paa
Stolen i Bleir.
Matilda Berg
-———-.4.—-—
Fra den danste til nanti isosi n.
Kinxsisie Revere, Missiontetcrne
og Ntiosetnr. I
Es m de! vil vcere oore Lesere be
tendt befluttede oore Kirsaniissionæ
rer i Forsomrneren at drnoe ud sro
Bote Attkiut til de sorstellige Mis
sionsstctionen
Mcndag den I"’-. Juni rejste Lokte
its-Irr on Je nan til Fonq Ung- tong,
on Tirztsai isf see niddcq den 4. Juni
reji:e W: trd loto Da Llesen til Sin
jung.
Lllleredse To- nid Jg den Lit. suni iomij
de: Breo « ist ci ssionzrr Bolwig i Da- i
gu san frei Jenseits med Medxsxkelsei
sn at tinesiste Rooere stod 13 Mil»
Poe-von for Fona onna tona, og at«
Unitegoard on hnn stod i Beaeeb med
It reise. So sei-ne Astcn torn de til·
T:-gu san Te davor reist samtnen
Tier en Masse Flnotninge ira KvonJ
tien og Fong onna-Lenz
Esndng den 23 Juni reisteå Roder
irnen lige uden for Tnigugsam og enj
Tel Rorere trg Lpdc ld i en Gaord et·.
.ä!le Etnkte du Ved JRizsionSstatim !
: Isi- Herernitr. Te: lnitedeg Jenseni
og Lotteznard at faa Vogn til alle de-l
res ro Bolpoigs Zagen ligesotn de sit
de fleste as Vol-Ding rede Penge nied.
Lmtrsent sornridiq forlod Olesen Sin
-2ng. Til Rooeene sluttede sig snart
en Del of Lin-eng- daorlige Elementen
og Ansoreren for Politiioldnterne trat
sitz tildage mer- fine Foli, san Rooerne
iunde toge Yainen i Besidois lse uden
sen-no og nu dar Herrer i Bom. Netop
sont Bolrviq Tit dette ot oide, troadte 4
Motnd ind i Goal-dem as hviite hon
Irndte de9 .» oo en of dem sogde nt
Bolmig stulde itte oceee bange, de boo
de t:lt qodt for tmm til en as Not-ek
tnforeere, og han hat-de sagt, ot den
Unste Micssicncer ital intet ondt ce
:erfo:es:-, lod bom tun sortsætte ssn
Gerning i Feed. Diåse 4 Mcend horte
eil den fremmedifjendste Zeit Tini Zi,
saa det vor sondiynjiot not. ot de siod
no en god Fod rned Rot-erne; men
Bolivig og Roseliesosndernanren tun-«
Je selkfol qelig ai Hiertet totte Gud
:: Akten. Lin Mitten tom 60 Ro
oere til rg ntefie Morgen 100 flexe
blondt dem Modernes Lvetste red
Eliaon Tsieno-ti-ideng. Da nkgle Ro
Deesoldater tolte om, ot dst oar dedst
It vende ov on ned oao Bolwig, sendte
Bolwig Rooeronsoreten sit Rott, sit
soo Jndbndelse til at tornnse oo blev
Toegct boflig modtetoet Noverneg Ak
iutani tolte pæne Ord oen Boltoigs
Virtsomhed, og soo sit han Lov til at
goo. Rodeene oosorte fig i det hel-:
toget godt i Dankt-sein der bleo site
silyndren alle Sindevoobnene moatte
ndlseoeres og en Sum Penge betolesx
det var det hete. Roderhoodingen siod
under Li-u-ton-tsi, den Noveegeneral,
der havde voldt Russerne saa mange
Brodetiet i de ostlige Bierqstovr. Tiro
dog den 25. Juni soelod de fleste RI
viere Da-gu-son, og Oktobng den 26.
Juni lob Reiten deeei Ves, da Oberst
Lin fta Seins-ist var i Ncrheden og
hovde odspeedt Roderne ved Lung
hwang-miao. Op pao Degen holdt
han sit Jndtog med 600 Soldatee. og
deerned var Noveenes 2 Dogeo het
redsinnte sotbi. Ftedog den 28. Juni
stod otter 800 Nonen 5 Mit seo Da
gn-san, og Liede-g den 29. Juni Ef
teemiddag M. 4 begyndte heftig Styd
ning mellern Rodeene og de tinesiste
Sold-riet net Stationend hat-ernten
Rrgelsstsoindemanden og Tsieng vor
hos Bodens og oldelet betagne of
Stroh men tog dog deees Tilflugt til
Bin. Paar Rot-eine Mede for hit,
sasede Lugleene baade til hoiee foe og
oden oder Miet- Eiter holooaden Ti
mes Mund oae Nod-eng sont havde
unsres-f seyn stos- sieee Sidee paa en
Gang, slaoei poo Msones et Tab
as co» 40 dsdr. Ausschetswg kommet
fixidstcndigjosn en Domaitelsko tizdezS
m Leu-Mk spa- has-e indess-t- as;
days-W, der ist-fort- det. Da Sta
gej· one ende« W W 8 soc-rede
Soldatek til Mig, Tom foran
dem og givtde, hvad han tande- Ett
af dem dIde dog strats efter. Dersotn
Roderne denne Gang hat-de seiten dil
de Mord og Brand have dort til Da
gens Orden. fotdi RIverne var for
biteede over, at den tinesiste Oberst
havde ladet adstillige as de tilfange
tagsne ijete halsdugge. SIndag den
JO. Juni bad Ksbntandslaget Boltvig
om at ledsage et Pak af Bysens chte
nd til de tusftste Ktigsstibe, sont laa
ded LuiJem 42 Mil fra Byen, der
var nernlig den samtne Morgen korn
mon Bud fta Rusferne med Onstet ont
at totnnte i Fotbindelse kned Byen, og
nu vilde Byen bede Russetne sende
Scsldatetne i Land til Hjælp mod
Rot-erne. Bolwiginddilligede. »Hm-d
andet var der at got-es Ogsaa jeg
maatte se Rnsfetnes Anlontft sotn en
Lettelse, fnarere end at Rodetne stut
de hat-ge Londet«, Sondag Famil
dag git de i Binden og ont Aftenen
naade de et af de russiste Krigsssibe.
Kaptainen modtog Bolwig venligt,
men sdatede. at han itte tunde und
Være manae Folt, men siulde dog se at
ietgdk 030 Mand: for Reiten oilde der
en af de forste Dage totnnte 2()()——300
Kofatter fra Piilom og naot de kom,
maatte han have sine Ttovvet tilbagez
ban og et Pat andre Ossieetet talte
Engelsl. Den rngsifle Kaptajn vilde
dog itte handle, for ban hadde An
tnodning otn Hjælp fra den over-irde
falende i Byetu rren Kaptojn Li var
bcldigoio om Bord paa en Band i
Nocrlieden og blev hentet. Næfte For
middng naaede de otter Da-gu-san,
book der atter havde vcetet Panit, da
Rom-me isten ncermede sig. Titsdag
Morgen den 2. Juli totn 85 russisie
Muttoset tMatinefoldateU i Land.
Den tinesifte Oberst Lin singt-we fka
Bom. fokdi hatt band-e en ond Sant
oittigbed fka en Llssæte i Fjor og sing
teke Ruf-Terms Ocevn Tirådag Af
ten sent totn faa ca. 200 Kofattet ftct
Miit-tm oa flog Teltlejt uden for BU
on; ret hedder ftg, at de ital dlive der
til Ztadighed, og at der er tommet
Rai-fees- baade til Siuijang on Fongs
onnktstong. idet Platten er at omringe
Rotte-ne on gansle Udtndde dem· For
ttden sm Dosaussan er der stet Den
ocnrelse til Ritgferne ont at tomme
bnszde fta DI:dun-gotv oa Sa:bs:tse.!
Nu et, efter hdad Bolsvig striver,J
det Lieblit totntnet, sont Rngserne sitsf
text hat ventet paa oa fokudset, ats
seineseme selv bedet Rugletne om cttl
komme.
De flefte as Missionacrerne opholdet
sig nu i Port Attbur. book de agter at
fotblive til ogsaa denne Stotm er dro
get over.
Fra teredsmodet i
Lmtchiiiion.
iVed Pniwr N. P. L n n gJ
Nani- mnn frn Ziorfindcn Minne:
apoålk reger Turen over Obige-am M.
F: Et. Paul Bauen, ud tm den-J morg·
tige nn Statisti, Bester naa ca. eit
NiL tomnier man efter at have pag-.
seret genuem et dejligt Landstnb, hvor
Ager on Eng. S- oq Stov afvetgle
pag en henrivenbe Manne og minder
fcici meget om gamle Daumen-L til
ten tille Bn Hutchinson sca. 2000
Imde
HutchinfonL — Den gnmle Sangerö
By· Ja. thi han« soin grundlagbe
Brief« lever io endnu, oin jeg ved ret,
i Staten New York Dei er en itte
lidet Entree-sinnt Historie, som knot
ier fiszi til dem Nonn. Dei var sei-r
tig i Voraertrinenci Tage i Tredserne.
at Hutchinfonfainilien btev tenDt her
i Besten. Der v:.r 4 Tät-Wende it
Brødre og 1 Siestri-, som havde scerlig
Begavetse i Sang og Musik« De reiste
en Tel i Europa, hvor de optraadte
offentligt i sorftellige Lande og hsitede
itte Iiden Bernmnielse — saa fige Be
retningerne s, nien med Slavetrigens
Usbrud, spgte de Besten for at oprm-i
me Folket ved deres Sang, til at stri
de for Staten Missouri, hvot de tro
ede at tunne vinde Foltet over til dir-se
Prineipper ved deres Sang, men de
msdte en saadan Modstand, at de
styndsomst maatte forlade Stann
Saa tejste de til Minneapolis, og tog
dekfra en Tut ud gennein det anve
rnde MeLeod County, hvor den ene af
Brsdrene blev faa begeisteet for Lan
dets Sttnhed, at de optpbte en Dei af
Landet og befluttede at grunde en By,
som han optaldte efter sig felv —- Hut
chinfom Sangtoret er forlængst op
l-st. Tibens Tand hat not over-gnu
ret dets Sammenfsjninger.
»er det dog er hjemligt t hat
chinson«, fagde en. Ja, hvorfor er det
da saa hiernligt der? Jo, man er i en
By og dog saa landligt, faa seit; man
mnrtet io ncften itte Byluftein Og
hassen fcsn en By. Dach sijuit as
Stsven er det, Tom om den tittet nd
pr ye- fspstge, frei hvad Laut Binden
»lee et. Og san det sttnne For-et
ntugsstrtep Den brede ltge Gabe need
Gern-at Zotten-sog Paten, vg pas et
, H
L
irentteædende Hin-me den dejlige danil
klutdetste Kitte sont ttbetinget et denl
stsnneste i Byett o. s. v» men fternfot
lalt disse mange Jndek, sont tunne sige
:A ott gaa med thesi-I og vctte satt«
lige til i ei og alt, ogsaa noor de tale
otn de Tim, sont here til Gttds Rige,
sont Bank-ringen did, otn Hjemrnet der
Eoven til, sont de soge at naa stem til,
« jo. «- der et hjemligt.
Men det var jo ilte det, jeg stulde
sltive ont. Jeg stulde give et Referat
fka Zudem-den og dog intet Referat.
Jeg slttsde give Jndledningen til føtste
Emne bel, Droftelsen itf Entnet satt
vidt ntuligt, og Resten as Modet tur
sotisi, og het hat J det satt.
Entnet: Befestelseth indlededes eti
Postot A. M. Nielsen sra Minneapo
lis, sont folger:
Bescestelie.
Nam- jeg ital indlede Emnen Be:
ferstrlse, et jeg ille sttier paa, otn ieg
hat forstaaet Lpgaven ret, da Beiw
ftelse tan tages i flete Betndninger;
men da jeg ved, jeg et i godt Sel
stob. neuer ieg det Haalx at vi ital
faa et rigt Udlttttte ttf dort Stimmen
For Kiatbedeng Sittld vil jeg scrtte to
er foran vott Emne. soa at det totni
met til at lnde saa: Gnds Folts Ve
fæftelse. Demted er Sagen-:- itote Vikt
tiglted ontttdet for alle Gttde Fett
l. Lad og fokit udhæve Befcestel:
iens Fotudscktning. Ariftendontmen
et en cstctvr. nten ogsaa en Opgavr.
Manne begnndek vita Lvoavem for de
hat tnodtetget Gatten, ttten det er galt.
Tette taldet Sttiften at »stine et ans
det Etedsjs over, on de titldes Tode og
Revere, nten de. som rove det heilige
Nun til fig, ital ilte akve Gudg Rigr.
Deritnod gank alle crtlige ittd ad To
rett og faar, litt-ad de soge ester. th be
xtnnde ret er at begnnde nted Gatten.
Tersned begttndkt Vlooitelen Paulus,
nagt lton fixier: »Gud bar givet oS stn
Zett, og tned baut hat di fnoet all
Tittg.« Sonnen littt give-i ftg hen til
en Forsoning for note Binden Liv
og lliotlræntexiglted et draqt fest Lit
iet oed Evangelium Kristtts hat i
Feine stn nttddottttttelitte Maqt iiasntet
og alle Tini-« sont bitter til Liv un
t,5)’ttdfrt«-kt:iat!ed. L. Pet. l, Z. Hatt
givet seist Liv. »Im qidet alle tttine
et eviktt Lin-« Tet et itte noktet, oi lan
ioetjene, tnen det stcknlee of sri Rande
til alle Tode-te- Botn. Vi ere dobte
til dette Liv og itle til Tod. »Vi stnlle
have Liv okt Lvetflooigbed.« Hat Vi
tnodtaget Livet i Gttds Zon, iasttek vi
dekred i Stand til at leve gudftttgtig.
Fett-it Liv og satt Gttdiknntiglted
Apostelen itandiet itle her, tnen got
ovmærlsom paa de dttkelobte Forjcet
:elser. sont er og sitt-niede, at di oed
Diese stttlle blive delitxttiq i den Find
Dotntnelige Ratsk. Henstgten er, at de
ital virleliggpreg pag os, og Maulet
er Delagtiggskelse i den guddontrnelige
Natur. Dette er et lldttyl for den
inderligite Fotetting melletn et Menne:
ste og Garn At deletettiggpteg i bang
inderste, uforgckngelige og evige Ver
sen, deri er alt aandeligt aodt indbe
sattet. Noar Guds Fell Hat tnodtas
get sandanne store Ting af Gud Ved
Kristtts Jesus-, sotn tottelig et antydet.
saa hat de noget at beseeites i, nten hooi
intet anndeligt Liv efe3, er intet at be
faste.
2. Lad mig ncevne, sont den anden
Tant» Besæftelsens Nodvendighed
Denne stoee Forrettighed niedsorer An
svar og stiller ftore Fordtinger til os.
Det got det til vor Pligt at vandre det
ltoje Kald verdigt Er Guds Folte
Rettiglteder starre end andres, maa de
res Mod viere hsjere og Maolet er
Guds Navng Forhetligelse og vore
Sjceles Soliggotelse.
Dei-for totnmer Fokmaningen sont
en anndelig Spore: Sitz nnvender csi
Flid just liest-am at bevis« eders Itocs
Dyd 2. Pet. l, 5. J Vers 10 gen
tages satnnte Forntaning med foenyet
Jndsleerpelse: Btsdtel Andendet des
met-e Flid at beiseite eders Kald og
Udvælgelsez thi naat J dette ger,
itulle J iite stsde sit-« Beicstelsen
stilles sattledes frem, sotn en Nettoert
dighed for alle, sotn vil stelses. Af
Foemaningen til Besæstelse fremgaat
tlart, at vi ille er ftekdig med en
Gang. Guds Foli et udsat sot den
Fore, at slaa sig til Ro nted en god
Begyndelse. Jeg er omvendt, og det
med et Sagen i Orden. Fotssntmelse
cis Opgaven medssret Standsning i de
tristnes Livs-Udvilling, og tun til
sidst ende tned Falk-. Beiseitelsen as
dort Kalb og Udveelgelse er noget, sont
steil fortscttes hele Livet igennetn.
»Vi ere kaldte med et helltgt Kaid,
itte estee voke Gewinner-K M ere
kaldie og indbudte til at viere Gilde
LIM. «Se dvor stor» en Kerlighed
Fadeer hat bevist os, at di stulle kal
des Gnds Bltn.« J dette Rande- pg
nun-heh- nqtv nat pi txt-net oti
ete ogieta udvclgte og optagne i Gad
Mgr. Jeg hat udvalqt edet·, figee
Iesud »Gut- elstee, ist-dre, edees
Udveelgelse.« J et en udvalgt Sie-St
Si ital befalles i dette Kald og Udvtrlk .
L
gelfens Heriigbed Dem et der Jam
me sont at befæstes i Zamfundel need
Gan Slal vi bevolde de Goder, di
har mode-aged man di daglig befsstes
i dem
Denne Opfordring til Befæslelse ty
der paa, at der er Fnre pna Færdr.
Sagen er den« at Grlds Foll levee i
Leinistider dg file, fom vi lunne mene,
i Stehenden Kananiterne er i Lan
det og market oder en anseellg Smrle,
fom de vil sen-de mod oS for at tilfsje
oe Rederlnq. Vi man være bestrstel,
for at vi lsm Freier Lljkodstand paa den
onde Dan."
Som Gudizs Blsrn ved di. at vi le
ner indenfor de lssesckstede Sleder:
Guds Merighed. lnmr L del og Sa
kramenterne sinde5. Lm dette Sieb
siger Sandbedeng LssxinJI Heldedes
Porte flal ille fu«-. Lrssrrhnnd over
min Menighed; men krrmd er ilke
sagt, at Oelvedecs Worte ekle lan faa
Oderhaand oder den end-lud Erfo
ring vifer. at del lnrer st: nsrr. —
Fjenden lender note vers-singe Edelg
heder og vil fnsrlikz rette We Llngreb
nwd osz pas disfe Punlst Der-for
gælder det onl, at rii dersxxilint befre
fteg on tusse5, at vi lan Texts VED DAM
som ogs elsle. Tet er rrsksssknriiqL at
vi befcestesi: tbi de Wesan ridee med
erornmeIL J Z. Per. Z. El Tals-IS om
de nbefæstede, spm :.«!lee med
ved Qrd og dnarlint Lip. Tit var
dem. sorn var Stanwlener vers Kat
lighedsmaaltidernr. idet de Binde for
ladt de reele Veje on sonnt-N km Bi
limns Befe, der elflede U: »wicht
dens Len.
Bisse forvendte Tlewntd ·I II: Opfwd
indenfor der-es egen Mitte-. cw med
sitt Vellvslighed de Ubeflrsnsrc its-er ssg.
Engledes vil del nun J-: prieskrflede
endnu. Vi lerfer enddidsrss E hin-ne
Bren, Iz, 1l3, »at de nlersrce -: ikbefas
Txede forvende Striflernc Ijk sure eqen
Fordærvelsr. Manne er reiste med af
falfle Meninger, sordi de ilss lm ver
ret befcestet i del sa n de. J.-(i-:1igl)e:
den blev fo r t r n l l et as Unser-ret
ne, der lollede dem nd as Neidern
Kristus havde frigjorl dess-. ins-tu cg
fette dem ind i anndelin Tarldonn
Bad vg- derfor betetan at Linsen frank
med säne nobne Arme for .:: tue cis
i Favn og trnlke Livet nf : Inve
len vil Ined Vold og List nor-: :lt for
It tilfsje VI sine dsdelige Etu- m vrr
syndige Natur vil gerne lilbrrc for at
fknane paa Traditionens Lin c-; Jor
nufeeng Fledgrdder.
As delte srernganr klare Briersstelskxss
ällpdvendighed
B. Lad rnig udhckve en lredie Ian
le. Befæslelfen selv. Vj slnl lieflrftes
isZamfund med Gndz men i dette
Zamfund staat di ved Jeden. in flal
befæstes i denne Tro ved at er o. M
ital tro Herren seln Da hanc- Ord.
Ved at tro Ordel bcfæsteg vor Tro
paa Ordetg Sandhed. Vi lever i et
Rærlighedgsamfund med Nun on di
lsefcrsses i Kerliglzeden Ved at elfle denn
igen, fom elsiede os festst. De: samme
gelber Samsnnrel med- Vrddrene.
Jeg befæsles i Samfundet med dem
ved at elsle dem. Vi besser-fees i Let
rens Zandhed ved daglig at leere og
leve i den. Vi befæstes i del node ved
at gsre godt, i de gode Gerningee ved
at sve dem. Befeefteg i god Tale ded
at tale vel. Hvad di omgaaes need i
vori Sind, befæsteg vi i. enten det et
godt eller ondt. De vantro befasles
i sine Syndevaner for hver Gang de
over dem. Befestes i deres snndige
Tilbsjeligheder ved at tilfredgstille
dem. Dersom vi omgaaeg Herren, be
fastes vi i hans Samfund og del gede.
4. F s l g e n.
l) that vi befæsles indadtil og umd
lil, fral vi itke ftsde an eller falde
Den treenige Gud er interesieret i
dette Befestelfens Arbejdr. Er
Frelsen fuldbragt for os, vil Her
ren fuldbringe del i os. Derfor
sendet han os Hjeelp fra helligs
dummen og andern-leer os fra
Zion. Herren hjælper fra even
Fg neben. Hau sendet direkte
hjælp fra Himlem eftersom di
trænger del og underststter ok
gennem Nachens Midler, gennern
sit Zion paa Jorden.
2) Dette giver dort Liv den« rette
JOHN-« Bi bllvet Mie, ubedcgei
lege over-for de mange Binde, fern
Fejser sig mod os indefra og ade
ra.
Z) Vort Liv bliver et frugtbart Liv
i Modsætning til det Urteil-le.
Alt-ed frugtbar i Hereeni Geman
2 Pel. I, s.
4) Stuttellg gives en rigelig Jud
gang i Gndö evige Rigr. 2 Pet.
l, 11. Medeas andre ital frelch
fass-m gennem Jld.
Trinitatis Seminarium
beqynder sit Stolcaar den lste Ok
tober· Eiern-r, sum fkal taqc Ekss
amen bør indfinde sig d. 29be Sev
tember. Ansagningcr tnoquss af
Bestyreren Kr- Unser,
Blatt, Retm