l
)
«en sor at uddele Feltherreng Besalinaer.
Valdemar Sejer.
B. S. Jngemann.
Tredie Tel.
worum-)
J tre Dage havde Hedninahceren allerede i denne
Stilling anstillet Osringer og ventet paa Fjenden. Solen
stod alt højt Paa Himlen den sjerde Dag, og den gamle
Westhard raadslog utaalmodig med Esterneg Ældste og
sine Høvdinger og mente, den store Flaade, man havde set
i Dstersoem maatte have taget en anden Bei Da lød det
piudselig: »der er de! der er de!« og man saa nu en
Flaade med en stor Stov og Master flyve ind gennem den
sinste Bugt, med Sejlene udpustede as en rast Sydostvindz
»Hvor mange Stibe tror du der lan vcere? Fideiasi
man!« spurgte Feltherren den unge Høvding med Laden
paa Stridghum eftek at han havde nddelt sine Befalinaer
on nu saa Flaaden styre lige paa Lhndaniåse.
»Med Dronier og Kndrer er der viit ved de tusende
Snæärtr —- svarede den tmge .Hk·««edsmand ——— ,,men nas
sten Hælvten er doa tun sinaa.«
»Saa lan der ilte vaere over VIII-J Mand, baade med
Nortarle og Stridgmcend« — sagde Feltherren — ,,tan du
se, om Konaestibet er med?«
»Im ser et stort Langstib med en forayldt Traae i
Forstavnen og med purpnrrøde Seil«
»Det er anmle Volmars Draae!« —— saade Weithard
—- »saa er liongen selv med, oa vi strcemme dein nceppe ska
Landet. Nu tun itte for rast, Kyriatoanl ere vi end Oasaa
ti mod en, her hjaelper det og itte, oa den, der aaar et Stridt
sreni, naar jea har raabt tilbaae, lader jea som en Firmen
hund levende opsicere!«
,,Ved min sorte Gud!« — sagde linriaioan mørt og
berarte Løvebilledet paa sm Stridghne —— »maatte ieg
raade stulde ingen danft tomme levende i Land; men det
maa J forstaa, strenae Hovdiiia!«
»Enten slal de alle flu. inden min Etridciøre smiler«
—- faade Wefthakd »eller de ital alle dlioe her da for
taeres as vore RadneZ sorstaar du mia nn Z«
linriawan nitlede tavg on red tort efter dort fra Haj«
Ved Dragestavnen paa stonaeftidet stod Valdemar i
sm ghldne Riutnina, mellem Ærteliisp Andreas oa Bild
Peder, on saa fordavset mod den fjendtliae zinst, som i
Middaassolen blintede af de utalliae Hierime da ZPnd
Et starre Antal Fjender havde lian aldria set for iia, oa
sarste Gang i hans Liv sorlod den Titoliahed da Vesindiahed
ham, hvermed han ellerg nforfcerdet ail en oderleaen Fjende
i Mode. Hatt tav og saa manae af fine taetteste Meiner-:
blegne; selo i istrev Albertg driitiae Ansiat iaa han en
Spænding oa Fordavielse, som vidnede om, at han aniaa
en Landaana her for umnlig.
»Fordømt!« —--- uddrød endelia Lonaen oa itamdede i
Dæltet —- »er det Rogleri oa Djæoelisdlendvtrrtl eller
har al Beiden-, Hedninger forsamlet sia her for at sddtte
os? —- Alle Zejl nedt her var det jo Afsindighed at
lande. Sejlene ned!« Kotigen-Z Besalina acnlød nu sra
Slih til Slib, hdorpaa alle Sestene lanasomt alede ned,
dg hele Flaaden ftanfede. Et vildt, hylende Haanslria
lpd ved dette cinn sra Finstern da Under et umaadeliat
Brag as de utalliae Stridsører oa tholde odrejstes sra
alle Hafene ved Kutten lange Ztager med hlodiae Hodeder
as de osrede Kristensanaer.
Konan og alle Kriaerne stode tavse oa liarinede sta.
Bisp Weder ait urolia srem og tilbaae paa Dasltet da
snslede lun Tilladelse til at aioe sin brcendende Jder Lust
Ærtebisp Andreas stod imidlertid rolig med soldede Hern
der og synteg at bede.
»Nu, hvad iiger J? fromme Herre!« asbrod endelia
Kotigen hans stille Andagt ined harmsuld Rost —- »her
var et aodt Raad bedre, end den hedste Bønnebog.«
«Min Sjcel er stille sor Gud« — svarede Ærtebis
pen hsjtidelig — ,,thi as ham er min Forventelse. Er
han eders Klippe, Herre Konael da stal J itte rotteg; han
vil hjeelpe og for sit Navns Afres Styld og sri os og sgrs
lade os vore Synder sor sit Navng Stnld.«
»Na er det itle Tid til at pracdite om vore Synder,
eervcrrdige Herre!« —- sagde Konaen iitaalinodia. —- »Ein
mig tun, om J mener, vi lan lande herl«
»Mutter ingen sdar Sand edit-J Sier Heere Kon
ge!«».-— svarede Ærlebispen i samme Tone, nden at
belsfjmre sig om Kongens Hestighed -—— ,,tor J lceage Hann
dcn paa eders hjærte og iige: sor Guds Rige og hansz
LEres Sthld drog jeg Svcerdet —- saa land i Gilde
Navn; og han, sont er vor Stnrte, stal itte aøre os til
Standsel sor vore Fjender og til Bespottelse blandt Hed
ningerne.«
»Don er ren og retsekrdig sor Gud!« —- sagde Kotigen
betcentelia — »Ah-des der en Heer uden Synd til her at
vinde Sejer, saa maatte jeg have udstrevet Helgene til
mine Lansedraaere oa Guds Engle til mine Rotte-re
hdad siger J? Bisp Peder!«
«Vi ere alle Misdcedere sor Gud!« —- udbrød den
ivrige Bisp og steg op paa en Rorgalt, sor at hetes af
alle —- »vilde Herren nu gaa i Rette med os soe vore
Overtreedelser, maatte vi visselig tnuses og sorgaaz men
han leder, ved hvecn vi ere retscerdiggjorte, og ved ham
stal vi leve og sejre! Se, hist stasa de, Guds Ords og
Guds Ravns Foragtere, diöse hedensle Uhyrer, som have
myrdet vore Brsdre og udrevet tristne Hjcerter til dered
blodige Asguders Ære — se! hist svinge de vore Brsdres
hovedee paa dere- Spyd. Stulde vi se paa stigt et Sein
og viget nei, da maatte der itte viere en Draabe tristent
Blod i vore Vierte-. Tal itle Fjendens Arme og spsrg
itte om deres Sthrlet Land i Guds og alle Helliges Nava,
Heere Kongel og jeg stger med den hellige Sausen de
ugudelige have draget deres Sværd og spendt deres Buet
for at sælde og stagte dem, soin ere sprigtige paa Besen;
men hvad slal th gIre os, naar Aanden er med od?
deres Svcrd stal komme t deres Vierter, og derei Ben
stal sinderhrydest — de stal blive som Avner for Betret,
og herren- Engle stal sttde dem bortl — dere- Vej stal
hltve matt og sltbrig, pg Dereens Engel flal sprfslge dem;
men vor Stiel stal qlcde stg t herren· ·- den slal sthde stg
4
I
i hans Frelsel«
,,Anten!« — sagde Ærlebispen, og Kotigen med alle
Krigerne gentog det.
Bisp Peder var nylig kommen op as en svær Syg
dom; hans Aasyn var blextt som en Dsdnings; tnen hanc-!
Øjne tindrede, og hans Rost var meegtig, som en prosetistl
Aand talte igennetn hatn. ·
,,Ret saa, min leelle Bisp Peder!« — sagde Kongen’
nu glad og trostig —- »J taler som en dhgtig Guds Mand,
og paa eders Ord vil jeg lide. Sejlene op! vi lande!« —
bød han nu med sitt niasatiae Feltherrestemth og under
et almindeligt Jubelraab hejsedes atter de tusende Seil
Flaaden styrede lige tnod Finsten og lastede Anker. Under
en stadig Pileregn gil Herren i Land paa Aaresluderne,
niedens Fjenden paa dereg Feltherreg Besaling pludselig
trat sia tilbaae sra Kosten oa lod Valdemar, til hang
store Forundrina, uhindret udstibe hele stt Mandslab og
bescette Hosderne oed Brtaten.
,,·Stortn nu stralS Stansen nted dine Friser, min
raste Otto!« —«- saade Ilonaen til sin unge Sostersøn, saa
snart han saa Heeren paa Landet. Lg Grev Otto blev
alad ved stralg at betroeg saa vigtiat et Hvero
An oendte Fiottgen sia til Grev Albert. ,,Fjenden
ladet til at dille lotte og i en Fee-Ide« ---- sagde han. —
»Bei er ncrooe as Frnat de droge tilbaae. Saasnart
Elansen er vor, slal den ndvideg og besasstes stcerlt, sot
at deelle oö oa Flaaden Tilbaaevejen Vi vil ilte overile
os, Albert! her bil vi nu stratg opslaa Lese. Lad Karl
as Rise oa Absalon Bæla itnidlertid udsorsle Fjendenszs
Bevæaelser!«
Den tloae Feltlterre billiaede Kongeng Forsiatiahed
ozt stnttdte sia at udsøre hattg Bud. Absalon Bælg var
stritt-Z ked Haandettx han svang sig slutg paa sttt Heft oa
looede at odsoae starl as Rise, mett sogte hant over en halt
Titne sorgcrve5.
Under den stejle Balle Ved Stranden var en dnb
Zandarube, sont dannede en rnntntelig Grotte; dette as
lideg Sted havde Bisp Peder stralg valat sig til Bolia,
i Etedet sor et Zett. on siarl as Rise havde verret hatt-r
lseltjcelpelia tned at berede hant et Ztraaleje der oa bringe
ltattt de saa Fornodenheder sra Stätten som han onstede.
Her saa Absalon Barth endelitt sornttdret ziarl as Miste-:
Zlitnmel staa uden for Grotten oa kliidder Karl trcede nd
der-is med et saa besttttderlia hojtideliat Aasntt, sont otn
han habde set Aander eller hast hintntelsle Aabenbaringer.
tont han doa snart til Besittdelse og svang sia oaa sitt
Ztitntnel nden at siae et Ord.
Alter-eng lsjrev Ltto nn rast oa lnttelia bestorntede
den sjendtliae Etanse tned sine dristiae ,riser, oa den
ooriae Tel as Heeren oosloa Telte oa sorstattsede Lejren
tned Perle oa Gras-Stern rede Karl as Ettise oa Absalon
Vasla ob ntod en ltoj Balle-, hvor sra de troede at lunne
oderse hele tsanetn Tet var en stnnl Sotntnerastett sorst
i Juni. Besen oar ode oa stille. Der var intet Mennes
ste at se. oa Astensolen bestinnede sredelia det as zutag
foll nedtratnpede wrasz paa de sjendtliae Sletter.
Ridder Starl red endttu tavs oa tattlesuld, og Absalon
Basla oentede utaalmodia paa, at hans Ledsager as sia
selv stttlde tneddele hain hvad bcsynderligt der lod til at
været hændt hatn. H
»Var der Enale eller chrvle i den Hule, hvorsra J
totn nd? Ridder Starl!« ——— spurate hatt endelixt --s ,,J
har jo tabt baade Mund og Meele der inde, oa jea lnnde
liae saa geerne ride oaa Udsorslnina nted en Træntand.«
»Im var hos den fromme Bisp Peder« -s svarede
starb — »Don vil leve sotn Eretnit i den Grotte saa
lasnae Besten staar ved Londanigsr. Det er ett tnasrlelig
Mond oa oet maa ille uttdre jer, at en Santtale nted
hatn tan qive en eramand sttldt ol) at tcenle paa!«
»Bisp Liederk-« —-— arntog Absalon Basler-— »ja vil
J blioe tloa daa hatn, tan J have not at tcente paa! jeg
tasnlery hatt aor oH alle gale til sidst. Jea har aldria set
hatn saa sorunderlia som i disse Dage; han ser jo nd som
en dod, der er opstanden as Graden, og hvert Ord, han
starr, got et Jndtryl paa Kotigen oa og alle, sont han
var en Aandeseer eller Proset. Den lloge Henrit Howe
stræng ryster paa Hovedet og tnener, hans Snktdotn og
brasndende Jver sor dette hellige Tog har sorbirret hans
Hjerne Han stal have sagt i sitt Stigdonn at hatt har
veeret dod i setn Aar, nten har bedet Gud ottt at tnaatte
vende tilbage i Legetnet sor at vcere ttted paa dette Storgi
tog.«
»Hdad hatt saa hat- saat i stn Sygdont eller ille«
» svarede Karl --— ,,saa ved jea bist, at hverlett Henril
HarPestrasna eller nogett as os bliver saa llog sont han i
vore Dage. Naar jeg undtager hang Broder Asrtebispen
oa Abbed Gunner i Ønn er der næppe saa lckrd en Mond
i hele Danmarl.«
»Don maa ooere saa leert-, sotn hatt vil.« — saade
Absalon Bcelg —- »jeg giver ilte stort for hang Forstand,
naar han lan se Englen paa St. Jucii Spir i Qtoistilde
true med Sværdet i Maaneslin, eller naar han, sont nys i
libelholt Kloster, lan se Vorth og himntelste Falter Paa
Abbed Villtelms Gren. Siden han lont saa slet sra det
i Slaget ved Leite, har hatt not as Bodsærdighed oaaget
og sastet over stne Kræster, vg det er intet Under, han
nu lan se saa mange Sole og Maaner paa Himletn som
det slal viere.« .
»Man stge hoad tnan vil,« — sparede Karl alvorlig
—- »han er en from og gudsrygtig Mand, og stnlde nogen
agtes verrdig til at have himmelsle Aabenbaringer, ved jeg
ingen, hvetn jeg snatere vilde tro det otn, end otn hant.«
»Men, sor Pollet, er det da ille Afsindighed?« —
ivrede den tylle Ridder —- ,,han bildet sig jv ind, han er
Kongens Stytsaand, og at Lyllen itle laenger tan viere
med Kotigen, naar han sorlader hattts han vil jo have leest
Kongens Slæbne i en Bog, som tngen anden havde Magt
til at aabne — og hvad gamle Saxo stal have sagt hatn
i sitt Dsdsstund« —- —
»Lad os ille tale otn slige dunkle og underlige Ting,
edle Ridderl« —- asbrsd Karl hant urolig —- »det er ille
gpdt at grunde for meget paa sligt: det overgaar vor For
Island. Her tnaa vi have Osmne med os og itle glemme,·
hvorfor vi eve udsendte. «
»Der er ingen Fjendet at se entmut« —- tog Absalon
Bclg atter Ordet og studsede over Karls Urolighed og den
hemmeltghedllfulde Alver, hvormed hatt ssgte at afbryde
denne Samtale. ,,Men jeg sit jo itte at vide hvad vor
ny Peter Eremit hat ptæditet for jer i sin Hule« —- ved
blev han —- ,,da J tom ud derfra, stulde man tro, J havde
været i den syvende Himmel. Han har vel aldrig sat jer
nogle af sine fromme Griller i Hovedet? tag jer i Agt,
Ridder Karl! Grillefængeriet stal verre slemt til at smittex
åjeg har lcenge maertet, J er alt for lettroende. J har hørt
»saa mange Miratler og Æventyr has den gamle Saxo i
eders Barndom, at de allerforunderligste Ting synes eder
rimelige." .
»Med eders Forlov, ædle Ridder!« —- svarede Karl»
heftig ,,det er en daarlig Forstand oa et taabeligt Hod
mod, som vil indbilde jer og alle selvtloge Mennester, at
der intet andet er sandt oa virteligt, send hvad J tan tage
og føle paa. Troede jea itte allerede i denne Verdsen at
fornemme en højere Natur og et inderliaere Commen
bcena mellem Aand oa Legeme, mellem det himmelste og
jordiste, end det, vi daalia erfare, saa vilde alt, hvad jea
ltører og ser i Verden, tun have lidet tillottende for mig.
Hvad Bisp Pederhar betroet mig, vil jea itte sige til noaen
on mindst til eder. J vilde tun spotte derover, eller vel
endoa rnste niedlidende paa Hooedet over una, som over
Den fromme Vier og siae, jea var itte riatig i Hovedet.«
,,Nu faar J itte Ro, sør J hat sagt mig det!« —
toa Absalon Berla atter Ordet oa anvendte al sin Oder
talelsestunst for at vinde Karls-·- Fortroliahed Han lod
endoasaa til sidst som han itte var utilbejelia til at antaae
Bisp Pederg Jver oa Begejstrina i denne hellige Krig for
en Art auddonnnelig Jndst1)delse.
,,Naar J paa edersJ Ridderasre vil love Inia at tie
cerined« — saade enkelia Karl Da aav efter for den Trana,
han selv følte til at meddele sig — »faa hindrer det del
itte, at J ved det.«
Absalon Bcelg lovede Tavghed.
,,Saa vid da« —- vedblev Karl, spcrndt og ivrig —
,,l7er forestaar og viLsselia en stor Ulhttex men naar vi gøre
Bod oa Pønitentse, vil Herren seude og et Tean i Reden;
tun ved det tan vi sejre —- oa jeg« —— her standsede han oa
rodinede — ,,tro tun itte, det er Hovinod8 jea føler tun alt
for vel bvor rinae oa unrerdia jeg er dertil —-- jea er udset
til et Frelseng Eltedstab for mange, hvig jea ydmna oa from
aolnder Vintet oa aiver Aat vaa Teanet fra oven.«
»Tag itte min dristiae Menina ilde op, tltidder Karl!«
- svarede Absalon Basla oa havde Møje med at holde
sin Latter tilbaae —— »enten er den fromme Bisp afsindia
eller han har i Sinde at denntte ederz oa Meniamands
Lettroenhed til et fromt Gøglesdii. Slaa de Tanter af
Oovedetl og lad os itte vente andre Underværter, end
rein, vort gode Svcerd og vor Troftab mod Kotigen, med
ror Jver for Kristendomnien oa den retfaerdiae Sag, paa
en asrlia og naturlia Maade tan sremtalde!«
»Jeg har al Aat for eders cedrueliae Forstand og rid
derliae Tngtiahed« — saade Karl fortrydelia —- ,,men jeg
knaa tilstaa, jea anser jer itte for at have mindste Zor
itand paa anndeliae Ting. Det undrer mia itte, at J
tun ser Afsindiahed eller listig Underfundial)ed, hvor jea
asrer de usynlige Magterg undersulde Vint og Tilstit
telse. Det fortryder mig tun, at jeg ved min Aabenhjer
tighed har udsat mig for ederg Ringeagt og medlidende
Spot; men det faar nu saa værel Vi vil snart saa at se
hvad edserg verdslige Klogstab og hvad al Mennestemagt
har formaar.«
Dermed gav Karl sin Stimmel af Sporerne oa red
i Firspring op Paa Batten, hvorsra han ved de sidste
Straaler of den nedgaaende Sol overftuede Egnen. En
stor Stov bearcensede Udsigten mod Shdtanten, og soran
Stoven opdagede hans starve Snn en sjendtlig Forpost.
»F havde Ret!« — raabte Absalon Beelg og ind
hentede ham hastig —- »vi stulde haft Dinene med oH og
itte siadret om Tegn og Miratler. Se en Gang tilbage,
Ridder Karl!«
Karl saa hastig tilbaae oa bemærtede med Forbavselse
to Flotte fjendtlige Ruttere, som fra modsatte Sider sore
mod hinanden baa ved dem og allerede havde afstaaret
dem Tilbagevejen.
»Enten maa vi nu lade os nedhugge eller overgive os«
—- sagde Absalon Balg.
»Eller huaae og mandelig igennem!« — sagde Karl
oa drog sit Sværd.
»Var jea saa fast i Mirateltroen som J, vilde jeg
tro, det var muliat!« —— svarede Absalon Bælg og«drog
liaeledes sit Sværd. — »Det er da vel Ulytten, der er
spaaet os; se nu til, J bitter Teanet oa hjælper os ud as
nenne Knibe, saa vil jeg tro, J er en Miratelmand.«
,,Jnaen Spot, Or. Ridder! stal itte Fjenden træsse
os i stammelia«Strid! Lad og i Guds Navn gøre hvad
vi tan! stal vi falde, fordres der intet mer af os i Ber
den; saa maa andre suldfringe hvad vi itte vare vcerdige
til!«
Med disse LIrd foer Karl mod Fjendens sluttede Rot
terlinie, uden at se, om hans Vaabenbroder fulgte ham eller
itte. Snart red Absalon Bælg forpustet ved hans Side,
og ncer var det dristige Foretagende lyttedes dem. To
sjendtlige Ryttere styrtede ved det sørste hidsige Angreb,
og Linien var brudt. »Na rast af Sted!« — raabte
Absalon ’Bælg og sporede sin lette Hingst. Men Karl
stammede sig ved at vende Fjenden Ryggen; han vendte
sin Ganger i ubcendig Stridslyst. Absalon Bcelg bandte
ham heftig, men vendte ogsaa og for ham til Hjoelp. Der
faldt endnu en sjendtlig Rytter; men i samme Øjeblit vare
de forvovne Riddere tcet omringede af hundrede fældede
Spyd. De vare upaatvivlelige blevne gennemborede fra
alle Sider, havde itte en stcert, mandig Stemme raabt
nogle Ord, som de itte forstode, idet den unge Hedninge
hevding pegede paa den sorte Løve paa sin Stridshue.
»Vi overgive os paa Tro og Lovel« —- raabte Absa-l
lon Bcelg og overratte den sjendtlige Høvding sit Svcerd.
Karl bed sig harmfuldt i Læben og tabte Sværdet af den
saarede Haand Paa et Vint as Hsvdingen vate de begge i
et Øjeblit bundne.
»Under den Sorte os Sejer, stal han have jer med
hud og Hund« —- sagde den vilde Kyriawan — «J er
et stoltere Osser, end hundrede Otser.«
De fangne Riddere blegnede, og midt i Rytterhoben
maatte de un folge Kyriawan og hans overmodige Lands
«meend til Stoveta
I .----s
Fjerde Kapitel.
De tvende unge Ridderes Udeblivelse betymrede Kon
gen og alle Ridderne højlig, og der blev udsendt et større
Antal Krigere til at udforske Egnen og Fjendens Stilling.
Ærkebispen og Bisp Peder var isoer urolige for Karl af
Rise, oa Bisp Peder indesluttede sig tavs og betænlelig
i sin Hule. .
Stansen var indtagen og bescestet, og Kongen tcenkte
vaa at rylke frem i Landet, da endnu ingen Fjende lod sig
se. Nogle Dage git itnidlertid ben med Raadslagninger
oa Tilberedelser. En Morgen, da ncesten alt var beredt til
lLpbrud meldte der sig et stort Gesandtstsab as Esternez
NEldste Kotigen, som just opholdt sig i den forjagne
liflandske Bisp Theodorits Telt, modtog dem der og hørte
nied Forundring og Glcede deres Andragende. De lovede
nemlig en fuldtomnien Underkastelse og forlangte at døbes.
Iliriebispen og nogle af de andre Bisper døbte dem stralg
med stor Glcede ved Stranden, hvorhen Kongen selv og
baan niatigste Heerførere og Riddere havde ledsaget dem.
Men Bisp Peder traadte ud as sin Hule og rystede betten
telia med Hovedetz han vilde inaen af dein døbe, men
nasrmede sia til Kongen oa hvistede ham et hemmeligt Ord
i Drei. Dog Konaen beltnnrede sig ikle derom; thi den
idriqe Bisp synteg l)am hver Tag mere forvirret og gan
desuld.
Te hedenske Gesandter hsavde lovet at bringe alle
dereg Landznicend til at underlaste sig og lade sig dabe,
san vel soin at tilbaaesende de to fangne Riddere. De
betriestede dereiJ Løfte med Ed under mange underlige
ffaaten metens de kastede Stene i Vandet over deres Ho
veder. Derpaa bleve de Ined kongelige Gaver tilbagefendte
til deres Landsmænd
Da de dkoge bort, fulgte Bisp Peder dem i nogenI
Frastand oa saa, hvad han hadde formodet, at de ow
lmanelig afvastede dereg Hoveder i det første Vandsted, de
traf paa, og dette var hani et sillert Tegn paa, at de kun
i en listig, forræderist Hensigt havde besagt den kristne
Lejr oa knn Paa Skrømt havde modtaget den Daab, de
saaledes ilede ined at aftvætte. Han tøvede ikke med at
nnderrette Fiongen og Grev Albert derom; mien hans hem
ineliabedgfulde Ver-sen og sasre, ivrige Adfcerd bestyrkede
dem endnu mere i den Formenina, der allserede var nd
bredt om ham, at ban led af Sygdotn og Sindsforvirringz
oa man scestede ingen Tro til hans Advarsler. Han tiltalte
stanan Ined haarde og dristige Ord af Jeremias og git
som en truende Ulykkesprofet tilbage til sin Hule.
Rceste Dags Aften vare de fangne Riddere endnu itle
tilbaaesendte, og til Fjenden hadde man intet videre hørt
eller set. Kotigen holdt et alvorligt Krigsraad i sit Telt;
men i Lejren gjorde Krigerne sig til Gode, og man troede,
at dette hele Felttog allerede faa godt som var endt udeit
Svcerdslag. Ei
J et af de største Telte sade Svend Starke og Brodek
Gamlina ved Øltruset blandt de sjcellandske Ryttere, Ky
radslriaere oa Bneslytter. De talte om Kejser Ottos Flugt
og deres Tvekamp med de to kejserlige Riddere. Alle
roste Kongens Tapperhed
,,Men hvad siger J da om Dronningen?« — tog
Broder Gamling Ordet —- »aldrig har jeg endnu set saa
herlia og mandhaftig en Kvinde. De ksejserlige dare, min
Tro! mere bange for hende, end for os alle til Hobe.«
»Det er intet Under« — sagde en gammel Rytter —
,,hvem er ilte bange for hende?« den Onde stinner hende
jo stinbarlig ud af de sorte Øjne. Har J ikke hørt hvad
hnn sagde til stongen Morgenen efter Brylluppet og hvad
alle Folk stinge om hende i DanniarkZ« — Derpaa greb
han siruset da beayndte at syngex
»«.)larle om Morgenen langt sør Dug
Hun trcevede sig for Morgengav":
Giv J mig, kcere Herre! Sanssø
Oa en Guldtrone af lwer en Me! —
Ve da vorde hende Beengjerd!«
«Hold Mund Ined denne dumme Nidvise!« — raabte
Broder Gamling —- »den har jo den puklede Klavs Klum
pe ajort, sordi han itte fik Guld og grønne Skove for fine
Dumheder.«
»Zum J tun Visen!« raubte en hel Flok sjcellandste
Riniere — »Visen er god nol: hun har ingen bedre for
tjent. Hvad vgr det saa Kongen saade?«
»Konan sagde nei« —- Vedblev den gamle — »han
talte et godt er for de fattige Meer; men twinden blev
ved at plaae l)am.« — Da nu sang han iaem
«Min kcere Herre, lad det saa vcere!
J lade itle Feuer Starlaaen beere!
Min Herre, den Von inaa J mig vide:
J lade ikle Bandes-In god Heft ride!
— Ve da vorde hende Beengjerd!«
»Skam skulde hun faa, dilde hun tage vore gode
Heste sra os, Skam skulde hun faa!« — raabte alle Rytters
ne ester hverandre og gentog Omlvcedet — »bliv ded! hvad
sagde saa Kongen dertil?«
»Han sagde nej og talte et godt Ord baade for Feuer
og Banden men Kvinden blev ved at plage ham: hun
vilde have Landet beslaaet med Jcrnlænker, saa ingen
Sjæl stulde komme ud eller ind, uden at pines for Told’,·
og dertil stulde den fattige Bonde føre Kul og Bed, og
Borgerne betale de Ribe Smede: men saa flog Kongen i
Sengefjaelen for hende, saa det knagede.« —- Dermed sloq
den halvdrulne Rytter i Feltbordet og sang: ,
»Min Fader var en Konning for mig: z
Han havde en Fader til Konge for fig. II
Uden slige Paafund dansle Konger sig føde ·
Og lægge itie Bonder og Borger straks ode.««
. «Det var vel svart as Kongen — leve Kong Vald
lmar! en Slyngel hvo der svigter den Staal!« — raabtt
alle Rytterne i Munden paa hverandre og tomte deres
Krus. «
l »Den Staat dritter jeg med af Hieriens Grundl« —
’s-agde Broder Gamling og stak sit Krus ud til Banden -·
»,,Kongen level men Dronningen, min- Saltghed med, o(
isynger J endnu et Nidvets om den klette, stolte Drom
Yning —- ved alle helgene og Djævle, saa faa J med mts
sat gere, om J saa var hundreds Stabhalse og halluntes .
om mig!« — Her satte han sit Krus san fast i Planken- IF
saa det drast, » · .—».«.»»«W«H;« Guts-NO k- «
