»W« UUJKGXEUO
»D.mskercn« ndkommee lmer Umsdekz Og Lördag. Tordaas-mdqave« ,,De1nskeren« fester hm AU« per 21e1rge1ng.
X Nr. M. Blair, Nebr» Lordag d. 21. September lWL Wie Aarg.
Den mzc IDræsidcnt
Tbcodorc 1R008cvclt I
-. -"-7- -
s ..- . »z. ,
PZESlIJENT ROOSZVELT.
De Forenede Staters nne Prcksident1
Theodore Nonsevelt er sittett en af
Landets mærteligste Stitielser.
Hans hidtidige Levnedslsb tan ind
dcles i 9 Fasen og Prcesidentvcetdigi
heben bliver den lobe og højesie Fase,
hans Livs Kulminatiotr. .
Med sine tun 43 Aar hat han alt
længe vceret en ossenlig Figur. Ja
hans Fodeby New York sendet hans
Navn alletede fra 1879,.da han tun
21 Aar gammel, just færdig fra Sko
len, bejlebe første Gang til Samfun-«
dets Gunst. i
Og allerede den Gang indtømmede
hans Modstandeke, at han var umt- l
selig Republitaner, i Stand til nun-!
di-.
I Us. KOOHZ V Eck
jun faci, og en virtelig begejftret og be:
gejstrende Natur.
Han hat altid lunnet smitte med fm
s Begejstting, og sin brebe grundige Txo
paa Livet og Lykken.
E delig og legemlig Kraftudsoldelse som!
I i I
Noosevelts 2det Trin paa Stigen
var da han meldte sig som Kandidat
til Bokgmesterembedet i New York —
- betegnende for hans Tko paa sig felv
Z pg sine Evner.
Heu blev staaet, men den Dag i Dag
et han tatnemmelig for dette Neberlag·
, Neste Gang msdte han som sit
Partiö Kandidat i den nationale »Ei
vil-Service-Kommission.«
Dei var i 1889, at Ptcesident Har
rison udnavnte ham hettiL hatt var
da lige naaet inv i Trevivexnr.
. To Aar fenete begyndte han« not
- Iom omtalte Jægertatrierr. Den hat
"’sin store Andel i Præsident Rooikvelts
helf-» Karakterdannelsr.
Da han bevæbnet til Tand-me viste
" « Fern de hatt-ed- chm ved »Alle»
KLEMM vistrs der ham ingen Bett-«
findelighed.
Yortet vel hek,« spurgte ve.
»Hu-nd vilde denne New
Til Svar meddeltes, at han vilde
skyde Bjørnr. Og de lo. Lo og tkuede.
Den vætste Knippel blandt dem lod sig
foelnde med, at han vilde prøve en’
Augle paa Roogevelts Stind.
Men Roogevelt blsev ille bange. Han
red i sin fulde Jægermundering op til
Monden og —- dek blev nol ikle lan
gere Tale om Kngle —- snart tvcektis
mod om varmt Vensiab.
J det hele vandt Roosevelt trofaste
Venner blandt digse vilde Kerle, og en
Dei af dem mceldte sig Verfok streute-,
da Roosevelt dannede sit Kompogni
»Rough Räders« under den spanste
Reig.
Roosevelt er en hel modetne Stif
kelse. Han, hvis Slcegt hat Adels
Ælde i Ner York, med et Eret Nava,
felv sint uddannet og opdraget, hat en
uiinodstaaelig Æventyrttang.
III III
Det Jte Trin i Roosevelts Karriere
er hang Tjeneste som Polititommissasr
i Ner York.
J Hjcodfcrtning til faa mange For
qcengeke var han lebende interesseret i
dette ejendommselige Oben-. Ævens
tyrnmnb, som han er, vilde han se Ined
egne Øjne.
Fortlædk aflagde han Besøg tundt
omtking paa mistæntelige Sieben og
kunde sauledeö gtibe ind med Kraft
for at hæmme Umoralen. Politikorp
set blev selvfølgelig langt meke anr
oaagent og tedeligt end under aiminde
lige Omstaendighcden
Det 6te Ttin sit, sksnt dens Tid var
E
si
— --.»,,-» . -
ÆHJW l
.X—N
sm. vordem-nur«- oktksa tut sont-. ;
tort, afgørende Betydning for hele
Landets Velfcektx
S. April 1897 udnævnte Præsident
McKinley nemlig Rooöevelt til assi
sterende Sckretcer ved MariuevæfeneL
Roosevell fokuvsaa ftraks, at det
inden ret længe vilde komme til Kri(
med Spanien. og han var verfor opsa:
paa at bekede den amerikansse Mariae
paa denne Mulighed. han sik Sti
bene reparetede, arbeidede med alle for
haandcnvckrende Midler paa at faa
Skibznes Mandskab for-get, lod i det
bete taget intct ugjort, som kunde sikre
den kommende Sein
Han vo: Den føtfte, fom anede, at
Krägrn vilde streckte sig til Øftasien, og
med velberand Hu fik han verforDewey
uvncevnt til Rommandør over END
ren i Lstfarvandene
Han indsaa at Dewey var den rette
»so-A ’
All-IN A1.1(«E NCIUSEVEI.«1«.
[l«r«s»«h·ni.’.( »Im-sc Macht-er
Mand, fom senkte Martin-Seiten be
vistr. ;
Dei slnldes ogsaa Roossevelh at de
amerilansle Ranonerer slpd saa glim
rende sigtfafi.
Hart indsaa, at Flaabemandslabet
maatte have Øvelfc i at styde. Dei-for
for-langte hcm 8800,000 til Ammuni
tion, Kkudt og Auglek til-Monden
Han sit dem. Men et Pat Manne
der efter fortangte han 8500,000 til. T
Rette Vedlommende spurgte ham da
lidt indigncret om, hvad han da vel
havde brugt de 88()(),000 til. (
»Hver Cent er bleven brugt til
Krudt og Qualm og hvert Korn Krudt
og Flugler er bleven assyret.«
Hvad han da vilde meb de 8500,000.
,,Bruge hver Smule af det ogsaa i
Lobet af de sprfte 30 Dage til St1)de-»
ovelser.« l
Han sit dem oqsaa.
Da »Maine« sprang i Lasten, var
Roosevelt overbevist om Krigens nære
...»-, -- H-—»«·- ,,«»«.,- t
—
«n
CUZMLI KOOSSWLI«
lPtestkiom I youoscst sun]
Komme og hastcde med at faa gjort
hele Flaaden i Kampdygtighed
Lig — da den endelig brpd ud, vilde
han have haft, at man sttaks stulde
have angrebet Havana —- og felvføli
gelig erobret den.
Men — dct mente Ministeriet ikke
tunde lade sig gere. Man anfaa Ha
vana for Iaa urimelig vcl befæfteL
Spanietne havde længe haft travlt
med at fortcclle om de Millioner, der
var anvendt til Slyts der.
De havde ich fortan, at de spanste
Officerer havde stukket Pengene i
Lommen —- og ladet det gamle Skth
staa.
Semre Tiber hat visi, at man uden
Frygt kund- have fulgt Rvosevelts
Raub —- vJ sein dikkcret Frei-en fm
felve He iorkox « ",
. . I- " If sie
Da Krigen nu udbrsr kundk Jst-»sc
velt ille sinde sig i at sidde pua et
Kontor naar der var Mulighev for enl
levende varm Dyst.
Han indgav derfor sin Affledsbe
gering den 16. April — og nu fit
han Tanten med »Rough Riders« Or
ganisation. Det var itte Bogstavri
met »RooH-evelts Rough Riders«, der
gjorde Den i San Antonio, Tex» orga
niserere lille Hatt af modige, blindt ly
dige Colvboys, Ranchers og Athleter
mest belendte.
Det var deres glimrende Tapper
hed on Lylke i Fægtningen vev Las
Guasiniag Jungler og det blodige
Stævne paa Hofberne ved San Juan
.—— det berømteste Kapitel af Land
;hænan Bevrifter under Reigen.
) Romsevelt var faktisi den tonma
xgivende Mund i Karpfen stønt han
havde angivet sin mere lrigskyndige
iVen Dr Wood JOverkommandaem
i De lyttede tilRoosevelts Ord, op
Jmuntrcdes ved hans Etsempel og
var tatnemlige for hans BifaldsniL
Il- Ilt st
. Da Roosevelt lom tilbage til New
HYort fandt sig allerebe der felvstreven
til Gunernokposten og med haus
«Valg dertil begyndte det ottende Af
snit i bang indholdsrige Liv.
Fra Guvcrnør Posten til Vice
-prwsidenteng Tabuket var Veer ham
let not og 4. Marts 1901 til 13.
Sept. 1901 danner fauledes 9de Fase.
Nu blcv hang 10dse Livsaffnit ind
viet web en Snigmoderg Kugle i
an
0
KUOSFNTLT LFADINC III-S ROUUH R!VEIKS.
Hjertet paa Den Mand, han elskcde sotn
den folkcvnlnte R-:geringgleder.
Mcn Roosecht er just Ijkanden iil
It overtngse Regeringen i et sarefuldt
TiebliL
si- Iit Il·
Theodore Sjioogevelt blev føbt 27.
Lttober bis-H i New York By, 28
oft Bude Gabe.
J dene frevelige Bydel med de mange
cslcqante Hiern, de Inangc sinc gamlc
vane hat bog ingen et bedre ansct
on ærct end netop hans Familie.
J setz Slæglled hur hans Familie
hørt til Ner York-; ypperfte Vokgere,
fortjenstfulbe ovekfor hele Byen og
deng Udvitling gennem Tidekne.
Faden-n, James J. Roogevelh
our »Aldertnan« i 1841—-4I"3 og
Oøjestrretsdommer fra 1854-43s).
Bedstefaderen of famme Navn var
.wbn1and og »Agse1nblyman« i
1796—97; »Aldermnn« i 1809.
Olsdefaderem Cornelius C. Roose
velt, ligeledeg Købmand, var »An-et
man« fka 1,785——-18()1.
Tipoldefaderen af fannne Navn var
»Alderman« fra 1759—64.
Tiplipoldefaberen, John Roosevelt,
ligeledeg Købmantx var »Alderman«
fra 1748—-67 «— og Tiptiptipolde
fadeken, Nicholns R— var »Anm
man« i 1700—«1.
Hans Slægt er, som bekendt, hol
lanbst, men forusden det hollandste
Blod rinder der sinkst, irsk og franst
Huguenot Blodi hans Aar-ers og
denne tige Blanding meet-fes i hans
Katakterdannelfe, hans Udholden
bed, hans Kraft, hans Stadighed og
hans Livfuldhed.
Naat han een Gang hat faaet en
Jde — og han er et Mennesie med
Ideen si- slipper han den ikke. Den
stal udspres. Derfor har han i de sidste
20 Aar dannet en Angrcbskraft i
Landetö offentlige Liv. ».,«.-k,»»,·
Ved Oyfter Bay i New York ejer
han sit ,,hom-estead, et smukt men ikke
lukfurisst Hjem, paa Toppen af Sa
gamore Hill.
Roosevelt er gift for anden Gang.
Med sin sprste Huftru hat han den
fmukke Dotter Alice. Hans nume
rende Hustru, født Edith Carom et
meget intelligent, en ivrig Leser, lige
som ham selv, og fuldt optagen af
sin Mund-E- Politisie Liv og Jdeer Men
hun er fre nfor alt sine5 Borns sm
me Moder. Derfor hat hun ikke del
taget videte i Selstabslivet. ·
’ Hun hat fra Barn vceret fm
Monds og dennes Søskendeg Lege
tammerat, men da han blev gift med
Mifg Lee fra Bofton, var hun rsejft
til Europa.
Her traf Roosevelt hende cfter at
hang forste Kone var død.
J Washington har de været kendt
vfor, at de ikke ønfker formelt Sel
·fkabeligheder. Dr holder hellere au
denst Hug. !
-——-——-—-. « »H—
Annrkistcmco Vennctu
Der har mange Steder fund-et
I Smaauroligheder Sied, forvi Anani
sterneg Meninggfceller har udtalt sig
«forantelint om den afdøde Prcesident
IMcsiinlely eller hoveret over Mord-It
pan hank l
Norman, Ok» Sept. 19. —- Bor
gcrne her krcever Politivommer A.
Osverftreets Affked, fordi han hat er
klceret det for en Stam, at Emma
Goldman holdes arresteret —- samt, at
det havde vceret hehre for Futtigfolk,
om McKinlen var bleven dræbt tits
ligere.
West Superior, Wis» Sept. 1,9. —
En Mand ved Navn Charles Mordell
er bleven nrrefteret for usømmelia oa
oprsrsi Tale. Han stal have sagt, at
han var glad vcd McKinleys Død,
samt at ,,hele Smøren« burde vcere
studt«.
Gn Matros tog fia paa at banke
Mordell, og sen hel Mennestehob sam
lede sig snart. Politiet reddiede Mor
dcll fra dens Harme· Selv bencegter
Mordell Besiyldningernes Sandfcer
dial)ed. ?
Morgfiseld, Ore» Sept. 19. — Jobn
Peter-sen var bleven jaget nd af Bnen
i Dag, da han havde beugt Utvemgsi
ord om McKinlen (
Syracuse, Sept. 19. — Den tvinR
delige Agitator, Dr. Marn Walter
var ved at sfulle lnnches paa Oswego
Station i Gaar. Hun havde sagt, at
New York Stnt var lige san ftor en
cMordet som Czolgosp hvig den lod
ham henrette. Hun ansaa McKinley
for Morder, fordi ,,han havde ladet de
statkclg Filippinoer myrde.« (
Hnn kom tnsed Nod on næppe op i
Tosen Som scedvanlig var hnn
klædt i AjiandsdragL .
Is· II- DIE
Plainfield, N. Y» Sept. 19. —— En
52 aarig Danfter Alfred Danfchool er
«bleven idømt 60 Daqes Ferngsel for
quømmelig Tale om LIJicKinley. (
; J New York sit en Mand fannne
Straf, fordi han gjorde Nar ad Magi- !
ftratens Sstgetegn
E n T r u dse l. Tretet-Im N. Y»
Sepi. 19. — Guvernør Vorher-s har’
modtaget et Posttort, mcerket Habotcn, (
N. Y. Det lyder saa: De vil note-I
bebst i at forholbe Dem rolig og lade;
Deres Opdagere forsvinde herfra, el-’
lers faar de famme Mønt, som Mc
Kinley sit. Bi er paa Udkig efter Folk
»af deres Kaliber.«
Fra Bocrkrigm
» London, Sept. 20. — Boerne har
Haget 200 engelste Soldater samt 3’
;Kanoncr ved Scheepers Nek. (
) Den 17. Sept. blev 8 engelske be-,
redne Jnfanterikompagniet, med 31
Kanonen under Major Gougih, fan
gede i Baghold ved Scheepers, Net.
, Englænderne tcempede en fortvivlet
Kamp, men overmanvedes, og eftcr et(
Tab af 2 Officerer og 14 Mund beab
te, 5 Officerer og 25 Mand saarede,
maatte hele Styrken overgive sig —.»
Kanonerne blev fstst fornaglede 5
Offieerek og 150 Mund blev Fanger,
Major Gough unsdflap.
Boerne ans-MS af Botha selb.
» W lliam IJicKinlcys
Begravclsc.
Canton, O» Sept. 19. —- Mcd stille
Højtidselighcd, i Rærværelse as de For.
Staters Prcesident, Fiabinettet, Hei
esteretsdonimerne, Senatorer, Folke
tingsmænd, de øverste Officerer i Hak
ren og Island-Im Guvernører og en
ntallig Folkestare, blev Støvet af Wil
liani Mcsiinlen den ttedie Martin
Prcesident i Dag overgivet til Graveu.
Dei var en uforglemmelig Stund.
Canton var fra en lille By vokset til
en Storstad. Fra hver lille Landsby
— fra hver en Krog i Ohio, kom den
ne Strom of Illiennester, indtil 100,
000 Sørgegcester lsusedes inden for
dens Mute; de toni for at vife deres
faldne Prcesident den sidite Ære
Tidlig paa Formiddaqen sumlede sig
en uoverskuelig YJtInnesleinængde um
tring Mcstinley Hjemmet paa Mar
ket Streck, Regiment efter Regiment af
Soldaten der i en trsedobbelt Linie
gjorde Vagttjeneste Gaderne blev end
dede on Musserne trcengteg tilbage til
Grcegplcenernc foran Hufene, saa der
pag begge Sider af Martet Street saa
langt Zjet kunde rælte sang et Hav
as Hoveder. For-an Hufet stod to Rock
ter af Ligbærere, otte Eoldatcr on otte
Ajcatroser, ventende pna Ordre til at
gaa ind on tage stiften.
sil. 1 toni et Regiment Cleveland
Husnret paa der-II sorte Heite, med
Faiier omvunden med Sørgeflor.
Dernæst Præsident Roogevelt og
samtnen med hain Kabinettet, Flack
» deng on Hasreng oberste Officerer. De
stod med blottede Hoveder i en Gruppe
til venstre for Jndgangen. Husarregi
mentet faldt i Linie og saluterede med
de blinkende Sabler dragne, en Kitte
llokte begnndte at ringe i Ncerheden sog
svaredes snart af Klokkerne fra hvert
eneste Taarn i Canton.
En betagende Stilhed faldt over
Mcenqden, da Kisten kom til Syne,
bauten paa die stcerke Skuldre hen til
Ligdognem der stod tilrede.
Processionen tog sin Begyndelse;
langsomt og stille gil det op gennem
de sortsinnttede Gnder ind imellem
Mennestenmlren, der stod som Mute
til begge Sider, fnldte alle Vinduer og
alle Hugtage
stiften antom til Kirken, hvor Be
gravelfesceremonierne stuldse foregaa.
En Linie as Soldater formede Vagt
paa beqqe Sider af Jndgangen
Kisten blev bauten ind og Sie-messa
ren fulgte efter; men Enken var der
ilte. Hun blev tilbane i det toinme
Hieni, alene med sin Sorg.
J Fiirlen indlededeg Sørgegudstje
nesten nied Betlwovens grandiøse
Sorgenmrscl), lworefter en".Kvartet
sanq:,.Beantiful nge of Soniewhere«
Derestser lind Pastor O. B. Milligan
fra den førfte Prezbyterian Ritte, den
Ritte, hvor Mr. og Missi. lljtcsiinley
blcd viede for kkss Aar siden, en Bøn.
Demasst oplceseg den 90 Salme og 1
stor. 15, 41——58.
stvartetten sang McKinley Pud
linggsalme »Lead kindly Ligl)t.« hvor
eftet Dr. C. E. Manchester talte om
den asdøde og om den Leere og Paa
nIindelfe, hans Liv og hans Død in
deholdt, og ester Bøn ved Bislop J.
V. Joyce sluttedes med Sangem
Nearer my God to Thec«. Den ka
tolste Bistop Thorpe lyste Velsignelfe.
Orgelet spillede og Ligbærerne tog at
ter siistemder nu sørtcs ud tilGraven.
Begravelsesfølget var omtrent huld
anden Mil langt ; —- langs hele Vejen
var, som spr, en stor Menneskemæng
de samlet paa begge Sider —- som en
frivillig Æresvagt for den afdøde7
mange Stedet saa man Mcend og
Kvinder hulke heit, mens Ligtoget pas
serede, og neppe er nogen Mand bleven
stedt til Hvile under saa stor og al
mindelig Sorg. «
Da Klolken var 4 Minutter over
sire blev Kisten sat ind i den Grav
hvælving, hvor Liget sotelsbig stal
staa til det senere begtaves i hanö egen
Gravplads, hvor hanö Forældste, en
Brot-er og en SIster og hans to smaa
Born ligger begravede. Og naat den
Tid kommer vil der staa en statelig
Granitmindestem der fortæller om
bang teue, edles Liv og hans Max-itzt
dsd.
s ss :- OR , « »Es-s
. « --.’ J