f liitttx
Lversat sen engelik ved Ellen.
s : tt tut )
, Attek stode de to nnge samtnen, betete over Ratvceri
if set, og satt paa oet morsc, muoeede Bank-. «
Et nyt Liv var brttdt seent i Kitttt Hun vidste, at
Jesus havde elslet heade, at hatt var dod for heute. Hun,
det sattige, soecelbrelese Bam, havde faaet Gab i Htmlen
til Faden og denne trosaste Fader vilDe vaage over herbe,
hieelpe hende og sote heude frelst igennem alle Trængslek
hjetn til sitt Oekiighed. Hatt ttoede tet altsammen, og
bat saa uendelig ltsttelig,httn leengtcs ntt eftee ctt bevise sitt
Kætlkghed og Tat ved et Liv i Trostab mod denne Feelsee,
og httn længtes eftee at dele sitt Lytte med hom, sont
havde met-et hende en teosast Verder, men nu, det soestod
hun rel, var langt nteee sor bettbe end en Brod-L Og
htttt talte oa sortatte, htm« saa hang Linse sylteg nted
Taaket oet bang triebe Stttleke bøjes under Binden as
den Sond, hatt itte sør havde betytneet sia otn.
Fristen Gilbert var for bsznde sont et ltojere Vorsat,
et Seitdem-to i Menttestestitteise fta den Gut-, sont tiav":e’
spat estee sit Vitosatne Lam. Men Jehtt var in as hettlet
eane, Da ntt saa han paa hcnde oa spttratex
,·.!tittn, vil bit altio next-e tttia tron — Jea var littes
ved at tabe Miit-et, sot jeg tre.de, at dtt ltaooe alcmt tttits
»Au, splitt. dtt vil altio neere Den setste for tnia, men!
dtt tttaa give Oittd cit Hjette, ott tttaa otttvettde dia til l;a:tt;
O lia« sont jeg.« ,
»Im oil gerne, Kitty,« saade Zehn nd:t:na, »jsa eilte
snste, at vi to -- tttttde elste liatn Da ltjcrlpez ad at tjene
hatn. Men det er itle let. heimt, du tnaa ilte opgixe
ntigs'«
Ritty faa paa lzattt nted sit ttdtrnlszfttlde EntiL
»An, Zehn,« saade hun, »du sttthe däot Dir-e, ljvor
gerne jea vilde note alt fee Dia.«
John var tilfeed-:» eg Sjittn stnnttte sia tilbxae til sit
nye Hieni.
Matt-am Ztnittt stod i Toren eia vintede aD stit n;
hun lod til allerece en Stand at time spejeet istertetsze
,,Slt)nD dia, stittn stund eitl«
Illabototxettte ligede ttd ai Dis-te ea Pindus-V ca ett
bel Flot stod santlet ttdcnsor Madam Instink- .5:::s.-. Bitt
nene sleslteees tttblende otn tiiitn ca fette innre i Trittttif
inb i ten lille Etne ca der sat lskt:: n ts-.-j, Heit- tqun
ttntt Mattd tned det sntttlle, aaltite Vlniiat Lytta-! as »Es-l
ott Vind oa iftttt en Ztnrtnatttw attltnreizfioe Lue ira kla
.deliz:e llnisorttt. than stratte lxettde den-Je iine Handee
tatest-e Da Droa ltcttde til sta; tnen stittn both fia weinend-:
rittan Insot lenke tnttt atte, at tust-te f:;ts-«t.-, lrctstisx
Max-d rat tsettstcs for saa ntattzte Aar steett ttxjrtltssxtte Bitt
der.
»Amt« dtt tnia itte, lille Stifter! Hat Itt alentt
Jatt .’«
Kittn saa et Lieb-it serttntsret lau bank, ika ljiade
httn nett et tstlcebesttbbrttd begae sitte Lärnte ottt tritt-J Hals
og tlnngeve stg tæt ino til l)am.
t Men i ncette Nu trat httn sta alter tilbage, slaakt as
Forstellett tttellem Innt ca hende. Tnltt kodntende oft stam
sttlb saa httn ned ad sitt sattiae Trag-t. Zittttde its-Jn, den
sink, sornetttnte Mand, vel tettdes oed fanden en lille pjai
tet Søftee sont lntttZ
Jaet lob itttiolektid slet itte til at se breiten det tynde
Stytwl ellee den siidte Kiole. Hatt ltavde tun Tie for det
terre, lille Anstat, hatt saa lange itaode lcknsateg estee at
gense. LIa han haode satt ttteget at fette-Ue Med et as
Bøknene paa hvert Knie satte han sig ved Vordet, hvot
Madam Sittitb, tallet vceee de Penge, den stetttntetye steats
havde stuttet i hknbes erldste Datterg Haattd, snatt havde
antettet et Astengmactltid, httis Lige endntt aldrig havde
vcetet sntagt i det strittige Hieni.
Kittn tttnde intet spise, nten hendes Hjeete bantede af
Jubel, da lyenbeg Broder indledede Mastltidet tned Tat til
Gttd sok hatts Gatten Bat det muligti time-te han alle
rede den Ltttte, httn bavde fttnbetZ Var hatt as samnte
Stags Fett, sont Festen Gilbektt Hvor httn langtes ef
tek at satt Lejlialzed til at sporge hant betont.
»Gebt var det, at jeg totn netop ntt,« sagde Jack,
da hatt havde hart om bet soegelige Liv, stittn havde stet,
og ont »Brwndevius Ame-« Ded.
»Gut) ti«give mig, at jeg itte for lesen-je stoen hat op
isYogt min Spttee.«
Cster Astensntaaltidet toa Jacl Pladss i ett Ztol sor
an Kontinen. Bornene santlech otn hom, Jltagant Stnittig
Rulle sit sor en Stand Lov at staa stille, og Ftittn satte stg
paa en Stanttnel ved sitt Brobeeg Fodder for at lytte til
hatts Foetcellinger.
i ,,Fiitty«, sagde lyan setgtttodia, ,,tan dtt tilgive mig,
at jeg i alle disse Aar slet itke hat betymeet tttig otn digs
Gud sotlade tnig, at jeg ilte see hae opsøat dia.«
»Det tmttte vi itte ntere paa ntt, Jack, nn ek al Ting
godt,« svarede Hitty med steaalenbe Øjnr.
»Jeg stal soeteelle dig, hvordan det et gaaet mig,
Kitty. Du bed, jeg lob boet sea dig og denne »— denne
elendsige Kvindr. Jeg sit Plads som Kahytödeeng paa et
Stil-, dee slulde til SylpAmetitm og da jeg var hurtig
og flink ttl mit Arbeit-, blev ieg snart sotseemmet. Meee
end een Gang mindede min Santvittighed mtg om, at jeg
bukde opssge Ug, men iieg tcentte søkst paa mig selv og
mente, at jeg havde not i at passe mine egne Sagen Jeg
hat vieret baade t Kinn og Japan, og da jeg teods alle Fei
ttelser holdt mig sra soe Dtlt og Udsvævelsee, naaede seg
at bltve sttste Stytmand paa det Stib, jeg nu sejlee med.
Os der sandt jeg mtu Lyltet«
Kitty saa spiegende poa hom.
»Der sandt beeren mig,« vedblev Jaet og lagde site
hat-nd mildt paa sln ltlle Ststeeö dont-. »Min Kapteth
er en teoentie Mand, det mteelede jeg snart., Hatt hat
sabnet mine Oer soc mtne Synder. hart hat ftet mtq
ttl mlu Feelser. Og sca, Kitty, saa maatte jeg se at Hut-e
disk
Kitty san pp og mjdte stn Brot-ers Blit. Det lyste
s« yende litt-de med den samme stille, hellt-e Statt-. spat
- sit-ehe Felsen Gilbeet sent elstellg l heut-ei Ostia tas
oeme tei lieuve neb over Kinderkre.
»den ded, bvad du mem, Reif udbesd hin-, «
- s --,- - :
stknder bei altfammen. Jeg hat ogsaa gis-set Jesus mit
kHjerteX
I Detfe var mer-, end Hatt hwve ventet Han var
skommen bjem for at bjcklpe sin Søster at sinke Jesus-, og
nu saa han at hun alle rede var fund-m og fkelst i den gove.
Hyrdes Favn
Kitiy maatte fortalle ham om alt, hrad hun hand
«op1evet. Madam Smny wo gansie stille cg lyttedr. Kun
re ilte cgsaa deitc fotunderlige, riqe Liv bkive hende til
Del? Hun lasngtcs efter Frev, hun havtse kæmpet saa lam
qe uden at kunne fokstaa sig selb. Nu br zst hun i Grund,
kg den unge prnand moatte vejlede hcnde hen til hom,
. som sian »Im vil give edek Hvile.«
Medeas Madam Smith bragte alle sine Smaafoll
til Same-« tcg Jack sin Stifter med ud i Vorm lebte hcnde
et nyt Shawl, vg fulgte derpaa med henve til bendes Ynd
lingspladg paa Brom. Der ftobe de paa Kitty’s gamle
Psads og harde faa meget at tale samtnen oin, at de glemte
Tikem indtil chlicn tingede ti, og be nraatte stynbe sig
hver til sit.
:- -k sc
Men boJJ fm Besen gil en Mund Jned besiet Hoved
Tg Tænkserne sannnenbidte i den vildeste Einem-.
John lJJvde i Tag oszjort Jned sig felv, at lJJJn visde
lege. til han faJJoJ den Jsred on Glassc, san gjorte Rittn
ioJ lJJJtetin HJJJI JJiEde tirne den bind. fan hJJn elstede.
Nu vnndrerse lJnn lijlle sog JJJJJD sonJ nldkiq for n:d iJJJod
»FlJ«-dcn. liviltane iJJ nasJJneDe t:--.Jn siq det Sied, lJJJor dem
»pr dlthy JJJJ Jthc lJJJIde JJJJeJ iJJJJJJJJeJL Men han ft Jtdsede,
JlJJneJ orser tltælvcrrlet itcd en ankan en lJøJ, img Mand,
IstætldJJanIJ on lJreoftnLdsret iJJJJJ lJJJJ seid on veb Siden nf,
lJan chdikbet i ZJ IJJJle n: ed lJaJJJ JJJ thJen Ji dem Jnckrtede
onhn k- Jlnmme — leit: n.
xolJJJ findieec ,l.JeJrJJkJJede dein ei chlslit drejede sieJ
rJJndt PJa Hælen o,; leb, idet lJJJn mJJnJlede en Ed, dort,
hJJJJ vidfte ille selv, how-dein
»He-or lcenqe JJJJJn JJJJJJ lJJJJ dreret DIJJe Spil,« J.erd:
han inJod zJthlJ »Bei-in Jkg Frrstillelfe er elfsan le hcn
leg ReiinicJJJ.« AjdrikJ Jnerc VilJJe JJJJn siuie JJIJJ Jugle
)JleJJJJefle, on albiin tJle et eneste er til Kinn, leJJ meint
I JJJJJJ end JJi«de JJøre lia lcrtter ich lJ:J-:J.
Seinsmdein lJJJsJJ Jned Den JJJJldJJeviekse LJJJJ csg te
blanke Liniva Jrhn JJJJJthde sine to non-Je Reser, JJJJJJJl
fluLe t-,.Jn Uel JJEJIe JJJ siJJ:e.
Men -Jt tccnte fiJJ JJJ lJJJn, Kinn, sJJJJJJJ en PiJJe
Jlnnde Jedenne en JJJJtJe J- Anr, der elftede »ein e lJJJJJJe ent
sJJ e J « :.i VJJJJI Jka Tka Dr f:«:c:.« sJ.-.·!7J«— JOJJJJS
TJJJe, leJJJ lJJJnJei.e den stJJJJle, forftidte Ost JJJJelleJJJ Hex-n i
deine os- rers i sit trelt- De Haar. »An, Esn er th Nat JctJn,«
jforspkite lJJJn JJJ JIkJe JiJ iJJJ fein, »du bitt-w Din. ind, JJJ tJJJJJJ
vJJJ til .JJ stole JJckJJ.« I
HJJJJ lo, JJJen det JJJJJ en bitter, fixierte-fix Latier. Insp
.JJeJJ, i;..-J:JJ i Alex-den JJJJeee, JJJJJJIJ nenne lilte Pinse- tnnth
daser for hau. LJJ JJJ: neJ ,det JJJ r i te Jil LJJ lJoidc dth
Jst JJcthiJ tienkte JJJJJ non th Jeiiixe sin JJg Jffoidrc
zJiJIJJ en Ferllnrian Men Etcltljcden Zwist leJJJJ tilthJJJe
ca lxxJn sJJJe nedc fJeJJJ ndni JJ se fiq oJJJ Phiole-tin fil lJJJn
LJe . Jde sJUJl3 JJJJe o Jlnss eLiJJsJJsZJJJchx ftere Gange JJJJJT
Jtod leJn JJJisJeUEn Jil JJJ gJa derind, Jnen Jilsicsst lJleu
Lampen han for lJcJJJm Hvorfot stillt-e ann onsna lot-.
være JJt folge fin LJJstI Mitin, san lJJJJJde været den, der.
»dro·q lJJJJJJ op st Thndet var leeveJJ lJaJn nim. FJJJJJdJ
hun, san hJJn lJavde stolet sJJJ fast JJ«J.J, bedJJJe lJJJJJJ, l)oka«
.-JJJ der sJJa ved det Hele?
Qq i Etedet for cJt Jene Ojaslv lJosZ lJJJJJ, fJJJn JJ lti:»
· Jtaar Jned Hand-eine Jsttmtte Jor nt ftøite rsen, der vatl er i
anv Joth sig i FJ isJeJeJJH Vold og trachte eiid i den lJJsJ ,;
vorm-eidj «l.hnl l
l
J
«
Et tJulJelroalJ fm den -J-lJJl cvirebmdre der sJJD JJJJ «
lting Bordet, hilsede JolJJJ.
»Det tæntte vi nol, dn fJJJlde sJJJJJJ ver-. De tillJJiJe til
oH,« brolede de hJJJn link-de J
l Et Zjeblit nslede Jodn JJJJ var line Ded Jt vcnde JJJJJ,I
, men en lngde Mæele deJJil, og JJxalJte haJJnth: »
»Er du rced, JolJn?«
S John tev Hnen af, stastede den hen nd Vorbei oJJ ich
J
l
l
l
langte hojkøstet noJJet, som tnnde give Banne i JJJoJJJJen«
Men hans Spøg var thJneJem lJJJnH Latier lød JJJJJJJJJJlisJ
"og det varede itte lcenge, for den stækte DJiJ havde fnkd »
stcendig othnaget lJaJn. (
- Da VckJtShuset eanel ig Lilev lnktet og Spireksrodrsiie
stildtes ad, raubte en JJf dem til Afftem
,,Din Tos th not sJJaet sig en unt-en Ben, JJJlJn,
zjeg ssJa lJende cg en cønmnd fJJnJJJJeJi i Alten«
« Dette blszd dcg Jolm for nie-Jet. Med et Steig sisl
Forbitrelse tastede han fix-J over den iJJteJJJnende Futnnsr ;
met og flog leg paa lszn Jned tnnttede Nerven Den nndeni
Jumlede Jilbage, Jnen retJete sicJ strnts og tildelte JJJJJJJ et
claq, der kastede ham vevJJJfJJJJs til Zorn-ein Un BJJD J
ftwin farvede Stenbroen, osJ de forflrcetledse Kontinent er
spthe fokacevess at dringe Lin i ham iJJen.
« En Politibctjent lom til, og JolJJJ blev bragl JJJJJJ
Hospitalet.
. » J
»Wald th der af dam, Jidbwdd e,n der ubcvid . lJJJd J
Ide vceret Styld i det hete, »je«a vilde virlelig itle forncertne
stncegtcm nJen thn var jo ikte til at komme nær i Listen.«i
J st( st
i Dage og Uget svandt. John laa endnu paa Hofpi
talet. En Hiernerystelle havde veret Folgen af hang Fnld,
og dan svcevede lcenge mellem Liv og Dad.
Endelig i Begyndelsen af del nye Aar begyndte han
at bedkes. Bevidftheden vendte tilbage, Faken var over
staaet, og han lande, medens han last ganste stille i siJJ
blsde, hvtde Seng, med Øjnene folge den Sygeplejerfte, der
gjotde Væeellet i Stand.
Flere andre fyge vare samlede paa den samme Stur;
John vendte sig om for at betrug-te dem. og da Sygeplej
ersten lagde Mærle til, at han rette fig, styndte hun fig
hei- til dam.
»Na bliver De inati helt tast,« fagde hun opmun
trende og vædede hans tsrte Leber med Saften af de prom
tige, modne Denkt, der laa paa et lille Bord ved Siden af
hans Stag.
»wer lange hat leg været fyg·s« spurgte John.
»Seit eller Jyv Uger,« lsd Sparen
»der her betet nosen at iptrge til miss« spurgte
Zehn attei, os hanssStemme stell-ede, ide; han saa op.
gis-, med- Sygepiejeksieu anncksth »he: ha
W sang-. En In hem« Simand kein Jag. og en ung
LI,
Piae have været her hver Dag. »Da en Dame, Freien
Gitbert teilt-te de denken Hun har bis-at alle diese dejlige
Driier oa san manan at de andre snge her paa Stuen
have lunnet faa noale med, ikte sandt!«
»Gut) velsigne hende,« udbred en gammel Mand i
Sengen ved Siden af, osg han«-H Øjne li)ste. »Hun hat talt
Drd til mig, soni jeg aldrig vil tunne gleinme.«
«Hiin er en reinem-— en cis den rigtige Slags,« sag
de en anden.
,,Ti iin stille,« sagde Syaeplejetslen, hun saa, at
Jihn vendte Hovedet bott, niedens Taarerne stremmedc ned
ver hans Kinder: »Vi tunne ille taale ret megen Passiar
endnu.«
John felte sig saa svag og bedievet. Hvorsor lunde
han ilke de i Siedet for at stiille leve uden Kitty, som han
elslede, han vidste seist nu, the inderlig. Han gyste. Nei,
Giid hat-de været barmhjertig og ilte taget ham bort i
hans Syndetx
Tusmettet laade sig stille oder Sygedcerelset, men det
nfitre Stier af Jiden i Kaminen faldt lige paa et Bibel
k"ni-oa, flieget ined stere, tydelige Bogstaver paa en Bog
kiille, der dar ophaengt lige oversor Johns Sena. Manch
Gang-: nnder Sygdciiinien og Febervildelsen havde disse
Ltcastcitrcr danset frein ng titbcige sei hang- Øjne; nii talte
de ilil l;iam, stille oa mildt, som naar en Moder trester sit
ai « »Komm-ei hid til niia, » jeg vil give eder Hvi1e.«
Oa niedeng Mindet oni den Stund, da Jchn, stent
non derte Und-:- advareside Rest i fin Sanivittighed, lastedel
.Ez.i ind i Blinden, stillede sia triiende op iinellem ham og
.c);iren, vidiicde Gndz Aand for hain oin Nanden i Frel:
ist-eng Blon, ca det taste Budstsib fra denne Frelser, som
,2::niani:iier Eyndere « laade sig nied Vcdcrtrxgelse cg
Liegedom ovxr hang senrede Dienen
Han liittede Øjnene oa soldede .Liæiider:ie; -— hvor
rote de hride eg inatte nn!
»He kre, jea kommen Jesus- taa mia,« hvislede hxm
«till:, ca hin f: rftod. at nii tiiiide alt blive godt. Gud
»die-see s:·-at ham ca fiindet ham, og han lagde sig trygt ind
i sii sit-keck sann
»Im en wittert er bei for at se til INem « saine
Fa i:.1sjei icn den feli- pndc Dan EX ciniddag til sin Pa
.i,i!t.
,,»: har vasie t sia leeiikic,« saade den iinge Piae, og
Tritte- fizi ded Siena-in ,,).- In Omd hat frelst Dei-es Liv.«
anlniö Lieber danebe, og ljan tiinde ilte tale, tun
skjule Ansigtszt i siiie Hemden
»De- er endiiii ist-Zagt sona, itie sandt;« Lisnnas Stein«-J
si- liavde denne ejendoinnietig bleibe-, rene stlang, sdin ers
;·).i velaørende for en si)g.
,,tla nej.« Johii saa op i tet niilde Anstat, der bejede
s··-1 iied over ham. »Es-lieu jeg tan slet itle taale at tanic
«·. .«,i den Asten, da jeg stivillig gav inig selv hen til Sym
T;ii.«
! ,,Deisom vi betende vor-e Stinder, er han trcsast ozi
l ;-«"i-i««-c-ia, It hin fcirlaeer ex- Lnndeisne oa renser os f;a
lllretfærdial)ed,« sagte Anna.
»Hu Die ajoit dette Inmi, hat De belendt Der-If
Einid oa sciaet Forladelse sor den?«
,,Ja,« saade Jehiy ,,jeg ved, at jeg hie mine San
ders Forladelse.«
»Giid viere lovet,« iidbred den unge Piae nied Glas
ideetaarer i Øjneiir. »Men sig mig dog, sehn, hvorscir
Jajorde De det den Asten?«
l »Har: De heit om det?« Johns blege Kinder hier-e
: blusseiike rede
,,Ja, Kitty havde faaet det at vide, og hiin hat oasret
helt sendertiiust af Sorg.«
Jolm deiidte sig dort.
».·.itty har fortalt mia, at De oa hun holde as hinan
den. Stallels Bam, hiin har været saa bedrevet i al den-s
ne Tid.«
John trat Befret tungt. Han tunde ikke faa sia til
at siae til Freien Gilbert, at Kitty havde bedraget ham.
»Hun var saa lyltelig og lcengtes saa meget est-r at
fortcelle Dem, at hendes Brod-er, Styrnianden, var kom
,inen uventet hieni. Meii —- John, hvad fejler Dem? Aa,
jea hat talt alt sor lcenae med Dem
John var bleven dedbleg.
,,Jtej, nei,« saade han, idet han lcempede for ai be
Iherslei sia. »Der er intet i Vejen.«
s »Na gaak jea,« saade Freien Gilbert og ralte ham
jHaanden ,,(Elal jea bringe Kitty en Hilsen fr-; Deine-«
»Ja, — sia til hende, at jea er scia lylie lig. Jeg hat
lfaaet det, hnn enstede mig: «Et nyt Hjeite. «
En Strein as nt)e Tanter belgede igennem John.
Han havde altsaa taaet fejl og reitet en stainmelig, nat-Un
det Migtanle iinod Jtitty. Hun var ham tro, og den Se
mand, hun yin Aften havde vceret saa glad ved at tale med,
var tiendeg egen Broder. Hans egen vilde Stinsyge hrvde
drevct ham ind i en Elendighed, sin uden Guds Barm
hjertiahed vitde være endt nied den evige Fortabelsr.
Fra nu af loin Iolxn hurtig til Krcefter, og han
tunde inden ret tcenae vcere oppe det nieste af Dagen. Fre
ien Gildert tom ofte for at se til ham og sortcilte ham, at
hnn havde sendt Kitty nd paa Landet til et godt Hiern,
hvor den unge Pige stulde lære Husholdning. Hendes
Broder var sejlet bort igen, inen havde lovet at besege
hende, saa snart han atter lin hjein. Thi de to Sestende
havde under Samlivet leert at elste hinanden trosast og in
derlig.
l
l
l
l
I L E
In Eftmnidtaa kom Kitty og bespgäe John rcc Ho
spitaäcL Oan Ums kiasppc genlende sin lille, pjaltede Pi
g-:, san net som hun var i sin varme Hvergarnskjolc og
smutke Trost-. Dct lyse Haar sad mere ordenikigt end
far, og siindernc vare blevne runde og frisby men Einem
vate de samme. Og da John mødte det dich, straalmde
Blik fra digfe elstcde Zim, forstod han, at ogsaa Hierict
var det sammc trofusle, ydmyge Barnsehjerte, som han hav
de faaet saa kær.
J afbtudte Sastningcn fortalte han sm søtgclkge Hi
storie.
,,Men John, hvor lunde du et eneste Øjeblik tVivle
om mig?« sagde Ziitty bebrejdende. »Hvorfor talte du ilte
til mig den Aften, saa vilde alt dette aldrig vcere stet.«
»Meget kunde ganstse vist have vceret anderledes,«
svarede John tankefuld. ,,Men Kitty, just igennem dette
hat jeg lett at Lende mig felv som en virtelig Synder og
hat fundet en vix-selig Frelset.«
j Og Kitty fortalte om sin n1;e Birkfomhed og alt, hvas
i hun der oplevede.
; »Na vil Hr. Gilberi stasse dig en Pkads her hjemmep
zog san tcenker du ikke mere paa at wovoner vel, John?«
Nei, John havde fuldstændig opgivet alle Uhren
dringgplcnen Da han blev rast, sit han Plads paa th
Gilberts Fabrik, medens Kitty blev Stuepige hvs FU
GilberL Lg efter tte glade Arbejdsaak lunde Johu fsts
Kitty ind i sit eget lille Hjem som sin Hustru.
»Og vi ville leve for ham alene, som hat gjott fa
neget for os,« sagdie John, da de to stode ene sammen.
»Ja, for ham alene,« svarede Kitty stille.
Saa knælede de og begyndte deres Ægtestab mef
Bøn om, at Herrens Navn maatte hetliggøres i derej
Zamliv.
II- Ik « sit
En stor Damper glider langsomt ind i Hat-nen
Huftruer, Mødte og Venner ere samiede for at hilse paa de
hjsemvendende. Og fra Ræliisgen ftirre mange længfels
fulde Blikke ind imod de kendte, kcere Ansigter. Kupid
nen, en ung Mund med en rolig og fast Holdning, hat just
udstedt sine fioste Befalinger, nu Dender ogsaa han sig mod
Fiystm — Der ere de, den smaka lraftige Mand, den lille,
yshaarede Huftru med de dybe, straalende Øjne og med sm
Damm fast omsluttet af sen lille, buttet Barnehaand.
Jack springer i Land, og Kiity løfter med en Blan
Ding as barnlig Jvibel cg moderlig Lykke sin dyrebare Stat,
km lille to Astrs Dreng op i sm Brod-ers Faun. Og faa
sølger den unge Kopfeer med siu Søfter og Svoger for at
sixbringe sEn korte Ferie i deres hyggelige, lykkelige lillo
Hjem.
——. - --—.«.- —f-.—......
Otto ese i.ä rrt teils-e d.
Just sont Mes. Mem an —d,«j Re sin ever Teæfta Leim
i den tidl ice Morgens-tin fettel ts- i: en stecken smert si.ld
Eli-ten i sin Arm og saa i det smiine en Eiern aiide dort
oder Trcestuniperne. Den EIN-Je liniei jcgticti oder i
Bereiidestjdelem og Arrig over at blirse forsturret hats-de den
lsldi l)el«-.de. Hirn tastede det opsnmlede New-de pga Jor
d.n ed, slcsj ind i Hilfst. En sior Brødlniv laa von Ber
ksrt, hun greb den, skar et dybt Saat oniieina Slangebidet
eq siigede Blooet ud. Men hun hadde knn ringe Hand
for cneqcn dar en us de allergiftigste, og Gifttcenderiie
ljnrdis lioret siq Dr ,:-: ind i Fiødei.
Allerede synteg hun at sole de forstse Symptomer af
»den sig ncermende Ded, idet den uimodstaaelige Døsigltev
? Der ledsager sandunne sslanqellid, begnndte at lamine ben
Ydeg Lemiiier. Telnten om l)ende«:ä Snmntmm der endniz
Isoli, sorlsøjete end mer-e hendeg Kont, thi et forfærdelieit
Billede tennede sig i lzsetikeg Bevistlied as liendes Born, der
iiden hende magite sintsz ilkjel paa den auitmth Ødemark,
lioor hendess Hjem dur. Og lwor spiegelig dilde Fadercnz
I ..«Jjemtonist blioe! Hodr hin-et estcerende for hmn at finde
i. Hiistru oq Vorn, soin lian este rlod sunde on raste, sont Eig,
nnar hnn toin litt-iqu
Oel hendeg VJtherlijasrte raubte i Dedgannst for end
nu en lille Mist til at sorge for Bei-neue Hendes Mund
lsade Vcrret borte til Fuate tlipninq i selg Uger Han vile
komme tilbaige om en fjorten Boqu Tib, oq hiin mac: te
tilbeeede not Mnd til at holde Beute-ne i Live sna trenne.
Det tunde itke nytte at trink e pim at faa dein til de nce -
neste Nahoen der Var ZU Mit dorte, for lxun Vilde ud c
Tviol dø pnu Be Jen, og de sniaa ditde Være hjælpelose pmr
oen øde Prasrie. Den ganile Heft tu n de nieinske fis-de
Ltej alene, men mesi sansynlig vilde den oende oni da c a
hieni, nanr den ilke llengere bledl lebet af noan teilst Mir
der dar rinelin Mel i Onietx hiin dilde baJse . og lege, oq
inedstaa III-dein indtil der var not Mnd tixberedt til at
holde Bernene i Lide til Faderensz Hjemtoinst.
Med feberaqtiq Jl lød liun tilbnge til Vicendestabeleth
hvor hun sandt Siionen i tilennne under et as de Brieddks
sti)tter, hun havde tastet fia sin. Hirn drcebte den hurtig.
samlede Brcendet op iletsz tilbaqe til Kotlenet og taxndts
Jld under Ovnen, celtede Deinen hnn havde seit om Afte
nen, og tilberedte endnu en Forsnninz1..s)oeet Lj edlit
meldte Dosiahel en sin; nien hnn dred den resolut ti.l)a(;-.e.
Hxin maatte daxe fasrdig incd sit «Llr:-:jde. Døden iiiaaite
vente, til dct dar fuldferL
Bernene vaagnedc on lcildte paa »Mor«. Hun sogleic
ined dein soin i en Drom. Odert Lieblil vntlede tsnn og
var mer ded at faldex men med sior Reafmnstrceimelse be
keempede hun Soiielhsten og tog fat paa nyt Llrdeidr.
Vandet, Der dlev beugt i Heisei. lzentedesz fm en ncers
liggende Veønd Hnn mimtte have en sior Forsmiing cf
det, stillst saaledez, at Vornenc tiiime nun det. Hestenc
stlilde slytteå sta den-; eget Zziidelullc iiid til Tini-teue, hoc-r
der dar en stor Veitiddetjolden Lille Mem dlev ovet i at
passe de tre mindste, naar Mo r dar ,,falden i ZødnC
Saaledes git Tagen med ustandsclig Tradlt)ed, og
Aftenen fandt Modeken endnu i Live.
Linn een Gang overmandede Dødssøvnen hende, nien huir
blev vcettet as den af Mora, hvein hun havde lindt ikle at
lade Mo’e sove et eneste ØjebliL og as de yngre Borns
Strig. Hun rejste sig og løb soin en danvittig op og ned,
indtil Døsigheden sorlod hende.
Selv efter Ratten-Z Frembtud, da Børnene lan tolig
sovende paa deres Leie, turde hun itle sætte sig ned at hvile.
i Fald hun aldrig stltlde tunne rejse sig igen. Hun betrag
tede med inderlig Velbehag de store Stabler af Brod, huir
hadde bngt; hendes Smaa vilde i alle Tilsælde itte komme
til at sultse.
Saa begyndte Haabet at indsinde stg; havde hun levet
hele Dagen, nion hun saa itke tunde komme fig? Der tom
en utydelig Ceindring om noget, hun havde hort, det, at
hvis man tunde modstaa Sooelysten, indtil Giften hat-de
udraset, saa tunde man redde Livet.
Oplivet ved denne Tante git hun ud og tilbragte Rat
ten-web at gaa frem og tilbage. Om Morgenen var htm
svag og troet, men haabefuld. Da Bornene vaagnede, raub
te de ud til hende: »O, Mo’r, sov iktel Du maa ille sove!
Bi er saa bange, naar du sover.«
Glædestaaret fyldte den stattels Moders Ding og hun
kyssede dem, idet hun udbrpd: »Im vil blive her hos jet
hele Tiden til Fckt tommee.« Og saaledes sit det, Meis
Motgan dsde Me. sendet Modettærltghed der first W
anspcendt hende til Dandltng, fulste mt heult-I M M
ligheden sejtebe over Stdn-.