T aldc mar xjel
B i J g Hin
Tredie Tel.
Hjomom
-—
Med Deliagelse saa den merke, riddeklige Hure del
, Be Mismod i Kotigen-s Aasyn og glemte sin Fortrydelse
M de hunde, ubillige Ord, Kengen den Dag havde sagt
km: »Hvi faa nedslagen min ctdte Hungri« — sagde
Jst ·- »s1et et stet. Jngen stal nu sige edcr paa, atJ ikke
ffHeld-Je streng Mandåtugt.«
»Ja. bagefter, naat Ulykken er siet!« —— fvarede Kon
Issi —- »naar Synet af min Hakme fsrft hat giort Men
Ister til Djævel og glubende Udnr. Hinc Kvindetsc ectig
is Forbandelser vil jeg hsre i min sidjtc Time.«
- »De stre hcevnede!« —- sagde Alksert — »den Stam
pM paa vor Ribdercere er aftvcrttet med stob.«
»Men det Blcd kunde viere sporet!« -- soc-rede Kett-s
sw« heftig —- »hin Skamplet stulde albrig have bzfutiri
Bin Krigcrære, havde jea haft Rennen fom min Fabel-li
hat-de dem. Oavde en Am ellek en Egbetn staaet mig
m, da jeg i min Vreke over Den fort-sinke Bisps Flugt,
glemte at kyse Fred esse-s De crerouqkne de havde disse
lig erindtet mig kraftizx der-Im vg ikte frygtet ct vtevi er
If der-z Songe.«
,- »Frr,gt var bei im, forn bkanbt min Tunge2« —- sagt-e
Grev Abm. dbe træntet i bei stolte Hiertr. — »He-tm
var det, billig mete rver ubilläg Dudel. — Jesg frngtekl
in en, min kein-get ig-: Freude! og jeg agtet kun faa saa
blit, at de km forncrrme mig; det tan ingen i Vetden
som J — men J er min Konge og jeg tier. «
»Det Pol du Me, min kcklke Axbett!« — sagde Kon
gen og ta. t-: ham Haanben —-— ,,tal mig tun fauledes til,
ssa jeg tun fe, jeg hat Mæxtd og Vennet om mig! Gav·
foklade os begge bvad her i Leg et sictl vi baaoe kmde
og butde have hindert det. «
Derpaa spat-Its Kcncen sin Hinng, cg Gtev Alb-km
folgte harn ti l Lpbtud med Hatten.
l
l
a- st- yc l
Denne oprsrenre Tiidrnsrelsc harre 75:r: st del-: »ja
fmericligt et antrnl raa Kenner-. nt Dei takede lænte
inben hcn nu irrem-; sig noaet nnt beindelizn Krit-:cn»
Da han Um tiibaige til RibchsE murren hin vel ten
glcedelige Ufterreining. c: Dronninq Berenqarin bavde
fsdt lum en Zen, cq han iluitcde med heftig Glæke Meter
og Vatn i sine Arm-U nien ncksten neu femme Tid inttraf
wende Visgxige Tobglntd, fom forrninbstebe tun-:- Glas-»Im
Hans Svoaciz Flcn; lfrit i Soerri;, V1r ded, o-; bnnk
store Ven Pia It Leder-J Einl, Den rjskkre U ftxndbifkizze
Pape «snnocen-» havrse cnrn fi: mærleligr Lin cis-. seite: Pack
Honorius til Eiter-rund
En Dag fizd Acri-Jers- i Tit Lønltxsmrissr i en V-«
Raadflngning med Greis Akt-ert, Ærlebiiv LIlnrrccxI In
Junker Strangr.
»Tillad mig da,.i-«:12rre sinnst-! It jin kner Koriei fass.
lcenqe o«a Dauer mcd rie Vgntro i Liande irr-got Hier
Albert og reiste fis-L da Forbaiirslingerne mir erdts —
N
»mig kan »F bog ilte sent-: :il den im Vate. LUSerenH J un
med aandelii Banden nøker vers belline Fucci-, fom Fici e
ten for, til It beicgle ererg .Licrr,røs.r··s.s cvct Minn
og Hedninqcr oq lagner Zi. Peter NOT-.- til Js Lilie
Fjenden uo nf Landes« r:: Dei r-:l ilke pr--..i«s.»;i-.x, otn Eies
beredte ever Bei-In into Den ein-en Bis :q san bvorlskkke
Sagerne stan i Li .cnd innen Eliiodernz mers Blo diorsei
fordærve os ni T. nsr corre- eq Inn-Je de ei forick.».. -li e
Hitke der par Unle- .n:) :ns:r.«;s.1;k5ivursrer ig- 9.;:-e.ij.e
Bewer
»J bar Ter Brei Lxä 7.:«r2!« -- sonrcd e Arn-sen
,,J kender nn 11 in sinke Xli n. wr) ji Den Mike, ital licle
Lisiand og Estland, med ( Wir-L- ca Ei. M ihr-cis V Cle,
inden tre Aar rTre trifmsdI ca D .nse. Ell-sen ieg ums-. mer«
det fau, at jeg itte inber dien cne Firme, mrveng jeg qribet
eftet den and:n. Jeg man have bundet Hænoerne pag de
gamle Fjender, inden jeg foriader Dantnnrt on angriber
de ny; han, som er mægtizst til at løie og binde, maa lacme
mig fin Hund« hvis det sial lytleg. Til at lese slige
Statstnuker lan jeg ille beuge eders Sværry lælte Albert!
men Ribdere forsiaar J at haxndiere, og ederg Navn for
maar iiiewt san viel blandt Kriftne sotn blandt Hedninger.
Dng med Gub, og kein igcth naar jeg bebst-er erer! Tag
saa mange Riddere og Vasbnere med, fom har Lust til at
folge jer og bar Jver for Sagen! Te ung-: Ridvere have itle
godt af at gaa ørkeslpse. Der er den unge, raste Karl as
Rife, fom tilforn ver ever-B Lærling og Vcebner, riet -:r en
brav Knos; han er mig lieu-given med Liv og Sjæh men
ban bat faaet aniee oq benaer med Hovedei, som en adel
dig Beil-er; tag ham med og hold hani varxn i Tjenesien!
Med vor raste Falter Oliv e: der ogsaa Ugler i Moien:
hans hovedtulds Bernctrclsvelse og tvungnc Lyftighcd huer
mig file; lud hcnn forfrare ever-B nye Fastning ved Trave,
og hjælp mig at fsrge for, at hart og Riddet Karl itke kom
me hinandcn nar, ellers brcekle de Halsen paa hinanden
for den dumme Hist-pries Skyld, J not haften Der-nei
Gud befalet!«
Grev Albert iog nu Afsied med Kongen og sotlod
strakj Ribehus med Karl as Rife, Absalon Bælg og mange
singe Nil-very som, ledfagede af en Del gejstlige Heere-,
ist-de sig tatst med Grev Albekt og droge under hans Banner
M Liflland.
Karl fulgte sin fertige Vaabenmester i en Spren
bing sont Gtev Albert vel anede Grunden til, men bog itte
M til at bemerke. Den unge Ridder anstrengte sig tim
W for at rinde hau- Agtelse og Kerligheik Von haa
M Im visi, at Bist-MS tilsyneladende Milde tun var
lfe og ngi for Faden-as Gesagt-ed og at nagt
M bitte M den stoltc Grepes Saka, vilde
« Mit viere gieri. Poe Besen til Beste-via hgvde
sssa somit W fu« mang- sm«s, bewvuiugifum
If Mc sonstige pg Innefulde Mein sein all
J II W Deltasekfe og stjulte Kerlighed fo
- « as Karl. iet- sied al sitt besten
«MÆMK. Sides den TU- Mst hart
»I4italemswssmsts
n J
; ,
i
san dates decatMes aatite Lief-r esd g let- Hde teeet bedst at
otae f:t kam, idet ltan get-o dam en ntt L cjlighed til at
« exgmtstelfe ded deistige jedeetanxtioen
Tetie Middil f..-t-fejlede heller itte tin icedvanlige
Birlninqx snnrt dar Karl den dirlicstnije og idtigste at
Elle Gted Axlsertcs Ketsriddere
J Illig-a in -de Grev Alb-en haft en viatig Summen
lomst nted kxn mit-s Okdens Evætdntestet Volqvin og
Hcrtnteftetcn Herrn-and Balle, sont forgsves dar-de andendt
al ftn Odertalelicstunst part at bringe Lildett til at sta
rcctde sin Konne til videke Jnddlnnding i kexes Festen-gen
dee tndd digsie dtrlnrifte Lande« ltvot san tnctnge tyste Rid
dere allctede h: dde fttndei detcis Guts-. Grev Albert lod
Fig boeeten fttcste ellcr ftrwninke as den listige Leermesten
hvis Plan lmn ne nn- ntsaa en eitee et titfnuelade nde fte
zeligt Foebnnd drog bnn nted line Riddeee c; ejsltiqe tned
den triftne Hase tndd Illin, hve e Eiite t: iejs Hexeføtek L: m
ciit ftod tret- en Lust af fthtO Mand.
Feoejeiddertree Heer Var lttn bald iso. stot; don ved
Grev Albert: da bang Ri« -detegs Lchelv vanct de en g: int
tende -»et Ved Bellin N des-M Vatnladien.
ch »wes
Stater dar endi, ozt Eejetdsteerne denrove te fnldne
Pan Vakplndfen itod Ridder Karl iaaeet ded Geev Aldettg
tSide cgli - Jede ist-sinnt at lade siq forbinde nf Qntsorg for
sin leere pkeltkterre U Vaadennn stet, tin-is- Liv badde meet
i itot Fner.
»Blev J ille laaeet cllet ferln1t5t? cedle Herre!«
Ipneate Karl - »det san set qteliqt nd, di J last under den
tm t-: dez Jänglt dikndt de ensende Vildtnænd Tet var en
Gudg Lnlte, den raste Llhialen Beelet san det i Tide.«
»Min tro, tcele Quell« — iagde Gtev Albert be
weget -- »dig dar det dog, som nedlngde den ftætle Letnbit
cg ieelste mit Liv: ud.n dig dstvde Absalon Bcelg intet nd
reitet, cg jeg havde nn meet sondernden ellee oftet til de
fordptnte Afguder. Men du blødetn Lad diet fotdindel
Leg satte-z jo intet. Rom, lad tnig ftandfe Bledet med mit
Zlcetf.«
»Tai tel, tære Herre!« — las-de Flut-l - — ,,det hat
ntet at sigr. Runde jeg tnn eile erer en Gang, at jeq
dar san cht on verliert Blod i mine Ante-L foxn nogen
:igLel1tt.-a.ete cg fortetn Herre!«
»I·,Jvi san.« frttttgte »J: lthetten eJ itttdfete
»der ie: net-am Linde ladet dig dere. at du ilte vct tigl
Hdn fee nein ncl zip-inne vi en Gnnn need thth Hjæld
ist-ed- Lid cq -.-fer tilbnge til Tantnatl its-il siet din pcn
tslenspieng Tllegne Bot-n da -t-.«esie.'«
»Dein on Fæfte tunde jegt vei lede sornden, leere
Haus« lande Karl »der er tnn en Eint i V-:tden.
min Htt inne til, on tin jeg ilte vindse den, ril jeet al
drizq alte-txt nnden Lttlle, end et godj Rat-n on en Eilig
Ted. helft fes-e edets en Vor stot-: Lengik Mee«
»Hm:« fvatede listed Iltdeet merk »den Stat,
ktt desmtnet Unt, lender jeg n:t: tnen ils: de taabeliqc
Tanlet af Hovedet St.l.1t « du Jt en tixl on dnd Riddet;
nen den Sejergtkzttg, dn iimler essen her-mer din for bejt
Vid. min Zen! den mindite Eies-gern tun Eljoldnnne
stammen eilen-»wer uldrin iän toter-sitze dick-, en like Bett-.
.ege Verst, ved du.«
»Ja-n ltorte en Historie i tttin Bntndott:« - fand-«
itzt-l »den glemtner jekt nie-er del vor ettt den tækle
ins-. »Z- Kiste- , sont rsndt tin dktlinfte Hunger-Inei- i Les-il
eg thd lntiaiig ont Ftæriinned czt Troil.tb, de. Ell-edlen forte«
iscttn til Galgen d(tfor. Hm var en Dienstes-Im tet er
ssndtx men Uiiddet Kollet-n iotn fette links-g Evertetis
Dotter af Fels-ster. dar innen Ren-Zeiten«
»Ha, dtt bunte-sinnt fokfcknnelizze list-et. fein du dog
erl« -- sont-de Grev Itlldekt ltxftig - »in-e kn, min Tat«
iee et en letfætdig flpn Sinne ellee en tratelikt Nonne,
Les-n kniete tetge tin ice en Sind-«- Engsel en lebe bott med
eäetk -- bitter tn die itsf N- o Aibektg Tatter et enelte
Ziele-sit lunde nlenxtne t-? ihn ltnlder mig net den lxejc
Ztosntnr. lidnrui ltun is ndint::ngen -- lcn ljendet du
tun lidt til tnin s.otstntnde Nin-non Jlle ennnng Blind
kiieetet ogn denoeg Hals- tan du vinde. Hadde jeq en Tat
ter, iotki wen mit Minde inrde give en Ridter sin Tro i
un s - san stulde diltnot ist-gen asrelæt Pein-;- eller Fnr
Tte gsre dig den Lylte lttidig. Men not om den Sag !
PEten on Ldlten dil vi itle steemte med! Du ved tnin al
tcrlige Meninn i dette Stdlle. Knn du itte flaa de Gril
let as Hovedet. blirek du en Gcet for al Beiden og foelpil
der dit Lin paa en tandelig Tit-tin Leid nu dit Saat
fotbinde. og hold dig wlig til det et lægts san vil jeg g!em
:ne lzrizd du her bar incltet oder dig."
Med diåle Otd dendte Grev Albeet hatn Rnggen og
odeelod ham til sine egne Tantee og Saatlcgens Om
iotgz men Karl besinttede nn fnldt og fast, trods den
ltolte Grev Albeetz Ub-jelighed, at satte ftt Hand og Rig
tnors Kerlighed paa en afgstend Ptsvr.
Jtnidlettid gnv Feltheteen heim snatt nndet at tænle
paa, end dristige Elsiovsæventyt, og getv lange hcnn vg
alle Riddeene fuldt op at tage Bat-e i Lifland
Da endelig Geev Aldett estet mangen dlodig Feegts
ning etfatede, at han med fnt lille hob Kotskiddeke in
tet lunde ndtette mod de toll-se hedningey opgav han sin
Plan at bestotme Øfiel og modtog det Etefulde Fortis, Hed
ningetne tilbsd ham i ng Decpaa dkog hatt med sine
Riddete til Slesvig. hvoe Kong Valdemar havde stimmen
taldt alle sine Lehnstncend og Vasallet for at lade Dag-!
maes niaaeige Sin, Prins Beweisend ttonr. i
l
Konnens stote Plan var imidlertid lylledeö: ved Æn
ledi,p Andreas vielfotnme Jndflydelse hos den ny Pape
bat-de hatt ille alene erholdt pavelig Stadfeeftelse par
Ieeikee Ftedtils Erlendelse det danste Herredttntne i Tdsts
land, men hatt havde endoglaa etholdt et Gavebeev af Pave
Donat-ins paa alt, hvad han feemdeles dilde erobte i Est
land De gtmstigste Omfteendighedet syntes at forene sig
for at fremsiynde det store, afgstende Zog mpd de nord
« lige hedenste Lande, hviltet Erledispen faa lange havde
die-let ist« og sont Gtev All-est net need Gliede lau beredt
: og Wind De vigtige Eintretan date nemllg ind
teufne, at Keller Otto, med ltot Ruelse over sin Opftand
need Baden, under speete Seide-pfeif« vor dtd l hattes
bnes need Prwltmtildslmt l beenden, on at den ueolige
silp Leide-nat ftp-net at lee MI- M Exempel og ende
:- lig M tin- stplte, need-Use Planet-; khi ined sior Sin
W hat-de hatt ladet h Addi- til clsteeeienleemunl
TM Ilsfek l M Miste-M Linsen synlei tm
III-ed W Ist M Ist-lade Matt fu« nagst
»Is
l
F
F ——-I
met-, sont den seeligste as hans nordttst e Vasatlez Grev
Henrit as Schwetin. hadde beaivet stg paa en Valsatt ti.
dzt hellige Land. Valdemaks Vaabenmogt vor stot. oa
han Ou stod ntt lun til at satte Kronen paa det stoke
Ursbringsvckrh saasnatt hatt til Follets Betoliaelse bcwde
ladet sin soesteskdte ttonr. Gerne haode lzans lælle
Jtonnina villet ledsage hatn paa dette Felttoa; tnen httn
ltvde alter en diende Son ved Brhstet; httn lunde il
( :gana vcete til Stede ded Kroninttssesten i Steöria, men
tu bleven tildage paa Ribehus nted stne Damen Jngm
Tltntes mindre tilfteds hettned, end Karl af Näh sont
jinlig haode has-du at se Joinsku Rtgtnct tgen ved denne
Fest.
Med stor Praxtt oa Hpjtidlialted Var Fironintten endt.
Pan Slottet i Sleodig stod Ronaen med ero All-net red
.Tittduet i Riddetsalen ca saa hvor hidsia Ger Ttto
iunlscde ftn dilde Stimmel ud as Slotiaaatden
»Don er vted sot Lllvot!« -- sagde Konan
.:nen hatt adtndet dag. Ridder Karl hat J oel ogsaa sat
t Birlsomltedf«
»Es-an maa nu alt date i Fast-· ssed at indstibe sit
.’.l(:ttdslav" - sagde Gtev Albert. s Xeat troedsk ellets
Icn aamle Ivist itnellent dem Vat- alenttht1
»Ttot J, at edets Leerlina, tætle Albert! noaen
Eitrte gl-:tnnter en htLFreIsaaZ oa tror J, vor unae Frænde
ins mindre Sprttds-Jld i Blodet, end noaen as os? De
saa jo til ltittandcn Mitten, sotn det ajaldt Liv oa Tod.
llndet Felttcget holder strtaglcoen dem ntt i Jamme, oa
S-: san del Lejlizthed til at tote det hidsiae Blod Jeg
oilde nodig bund-: tnia vtdere i Sagen. - Men hrad tot
Les eder otn tntne lldtullninaers lælte stllbett!« - - sputae
ztcnaen nu med Stoithed oa Glcrdr.
»De- ooctaaa ntine dristlaste Fordetttttinaet, Herrc
Kot-ge! sentlntndtede Langstibe oa hoert paa hgtndtede ca
tnve Mond det maa jiza tilstaa: edets rixte Leltnstnændt
Etat tlle spatet poa deteg Statte."
»De cethavende Lebstadsbokaere itte l;ellet« -- svatede
Ätna-en - »Da vor stotnme Llsttebtsv tut soteztatet stne
Bilder med et prtseliat Etgetttpeh han et bleven una tztcn,
Den gasnle, tto Andreas. Eer Bistt Beben sont ntan
tclccetse sagte tod. hat reist sta tned Lin ogt Kraft sta sitt
Ecttesena oa rtl date n:.-d."
»Den-e Takt dar i tttattktc Aar nat-et de latle Zttne
Tonttets Llitdltnailtaab" ltrtttartede lsjreo Ylloert »Ist
»t- intet llttdek. de- uttdctstotte det tned Lnst ca Ktasxx ca
Dissejixtf den trennt-c Ltlsttcltisp ltcdtsx Ret: fort-nd hcle
Orts-net et- undertcttnact ca tristttet, dlivet der inaen Ende
ztaa »deretstt)a.te’tal«cct dertdte. Jea ltar ntt selv set te
otrotende Eoor as Tieres LUlettnesteostinaet ozt lsjtusottt
t-c cet tnod de Qui-met de kir: Jndroldettcs nd as dem sont
t!:;i-cndc Ränken Enttvct teilten Ejckl maa nu rositne
tretis stete, Itit ft tae »k-: t: latcttder n; in ztcnaeI Ellen ltturte
Eile Beut-erste oder let lockre ttttaisktntk Te sent hundreds
Zztntsnaettet tned Ijlatuslao ca Foksxxttirlet er intet ti.«ae
Bilaan « .
»V- den Ved aldti a selv hvad den dil« - - saake Kcn
astt »ttttt tst ocd Beut-m t.t hatt oll lxarc ktode Takt-;
Llfrtn ca Eej:.:t taastr tstit Jasrtte med, naar slint lan fast-J
For inm. J den fromm- lttlikt Institut- Ttd rat jca sct
esteratotnx dctsot ltttzaek ttxan ttu paa« ten et streng, o,
mir. ædle, taslts Trottnina er dcttt isnsr en Tctn i Lies.
Ton det jtrvner sitt rel. Folleatmstett er sont Vtte oa
thttox den lsslasstr isle lattae fta et Ototnh Ten sinnst-:
sont dick- dcttmrte sitt diztont, bled snart in Bald for alle
Binde. Itzt Leb ntt lxrad jea dtl oa ltrad jeg tan. Te
fromme Hirt-er leette tnttrreoe oasaa, da jcxt sorste Gan-a
lagde dem Stsst daax nn, da drt Heide-; et Florenz it
ingen villäktere oa ioriacte, end de."
»Den-act dtt ttu i tttia Fadth last taktet dtt del ntäigt
med!" - - asbrpd en lille, anlloltet Dtena Siena-Inc- ost
Greo Albekts Zanttitle idet hatt tlttnakle sst tærlka til
Konae nS Knce oa betragtede ham bedenke ttred de venliae,
blaa Lin-. Det dar Festetth niaatiae Stonae, den lille
Prins Volke-nat Ftonaen bettaatcoe den ststnte Dtena
med indetlig Glatze.
»Den et forste Gang, du beder tnia otn sltat« - sagte
hatt oenlig og klappede Drengeng rode Minder. s ,.Mttat
du blev Kanne, vilde du jo have erd med hele Vetden:
nu er du paa en Maade Kongx tnin Son! tnen til du
bllvek stotte, got du bedst i at holde L·td.«
»Jeg vil al Tid holde Ord!" --— los-rede Drenaen
»jea oil dasaa gerne have Fred tned alle Menttestetz nten
den seontnte Ættebisp saade jo i Dag, at der lun dat
Fred has Gud i Hitnlen, og enhoer from Kristensjal maatte
tantpe ntandelig paa Juden sor Guds Rtae. Stal jeg
dog en Gang date en kigtig Ronae oa sore Ktig sor at sor
soare Landet, saa man jeg jo oasaa leere det, Faderf og se
hvokdan du better dtg ad, at jeg en Uong tan blioe ordentllg
Konge, sont bit-"
Min fromme I- satt-ot- Ssn!« s t" se Nonnen
vevteget — »du hat din Modus saatntodige Hinte, sont du
bar hendes Øjne og Haar. Du blivet nappe nagen stot
Krigetz men jeg vil sskae sor, at du nted Guds Hjalp tan;
bltve en lhttelig Ftedssykste.«
»Nun der da aldtig bfire en rigtig Knge as mig?'«’
- spntgte Drangen, og t: klare Tuaket stod hatn i Sitte-»
e »- ,,hooksot lcd du mig da lrone i Hirten i Dag?
Ærlebispen mente dag, jeg oilde olive en god stattge, og
alle Foll taabte haft og gladede sig detooet; men hvad tan
det hjcelpe alt samtnen. naat ieg iste, sont du, lan sotsvate
Follet og tdinge de ugudelige Hedntnger tll at lade date
at slege og pine de Kristne?«
»Du flal sra i Dag have en Vaabenmestet, ntin Val
demar!« — svatede Konan — ,,naat jeg lomtnek hjetn
igen, stal du oise mig, hoad du hat leert, og naat jeg saa
ncste Gang dtoget i Ledtng, stal du sslge mtg — derpaa
hat du mit Ord!«
Dei-nnd var Dtengen heutigen »Du maa ille tro,
jeg et bange, Falte-P —- sagde hatt glad —- »·j ist nn
ttde paa den geaa singst, og jeg geteder aldtii et, naat
lss sitder mig; tun naat du er oted og talder tntg en sin,
sporletnmet Pigedreng, ellet naar ieg hat statt Ritolak
Formel-« —- —
»Du aode fromme Drengl« —- oft-nd Walde-nat ham
heftig, tdet hatt list-de kam pp til sit sehst os Msede baut
—-,,S19 lade bis bedar- W leihst Sind tll du blinkt
Zum-l g staat feig as ists-at vil du tue deesot bltve
hvsd du mangxkk i Sinkt-. vil tssm give dia. W et its-et T
de spage, sagde din saiige Modek.«« « »
Tseemed flap han Dkengen og tod ham lobe tttbage tel
Gtev Klauses lille Nitolat cg hnns andre Zenkkade
» Kongen var beveeget Villedet af hans stoka DIS
!mae vat attee dlevetstevende i hans Sjckl Og bovde fMM
whom mildt og vemcdigt. ch tod Grev Albeet beeede alt
til Aftejfen og gik ind i Stettetg Rusttammee for at eilte
Jg sin Ruftning.
,,havde hun lett-It i denne Tinte« fäng bsm M
Jg sikv »— »maastc hab-e HUU ZU Esny ka De ükmc- for
blindede Hedninget F manste tmdre tnm nu spukgt mig
Im det ogfaa tun dar for Guds og den heltige KtkstMWMH
Styld, jeg gelber Sdckrdet igen on TatWMks DURCH
twad stutde jeg spare eig? s- Nei, nei, jen er innen Hekgen
-— jeg vil ikte hytle fu- mig selv. - Tikniv Mig- fWMMc
SjælS —-— jeg ee det gamle Veedenvlmn endnn. on jeg tun
titte andet. s— Tit Seit og Lntte bLev Volmae fed! - ha,
IVekengatiaI din driTtige Aand sorstnar inia Mk gthkt
Gouv de hast« usynlige Magtee besten-ne Vatecmae tit —
ftal han blive!«
Han ifskte sig ru sit gutdne Harnift: denen-. teg bsM
Stjoldet med Hinter-te og de sslvblaa Lover im Bangen.
»De stotte stek stol i te htues on tustc3« fogde han
-— »m-:n Hjeetetne itte he er! nej die-felika innen bild,
umennestetig Kriger vit jeg vorbe! Te txedsnfte Kvindee
tat itte, sont hine Wollens-, sorbande mig on de danfteL
Streng Mond-Steigt vit jeg holde! - Mildned on Rotbar
Jtelfe stal med det hellige Eises ledfage mit Eva-ed og mit
Banner! - jeg veeee san veedstig sont jeg vil ----- jeg term
pek dog for Koksets som for Kronens AMI«
Nu faldt hans Djne paa en stot, end Ptet vaa Mise
gulvet, sont man sdegæves havre sent at udstette Da tagt en
gammel Pnnsetsekek ever for at stjule. »Ja, her var det,
den bicdige Getning ftete » her nmtdete Gitdebkødrene
Kong Niels« s-- sagde Kongen temtefuld — - »det vor Lan
dets egne Bern, som myrdede dereg lovmasgsinic Kongr.
Hm! mod mig knurrte man nu onsaa - - on mod Be
rengariax jeg get heller ttte Folcet lyktetigt, sinke man »s
ha, hvad starre Lnlte ril man ch, end Æte ca EejeeZ —
naar havdc Tannmtt site-n Knud den ftoke da en sinnge,
som vne mægtigere og bsd over en ftsere Herr, end jeg i
Jenne Time-? Det koste nvad det vit! Vatdenme Sejek
nao fottjene sit Retan Derpaa grcb tnm Zvcked og
Stjold og foklcd det ftnmte Nutttamntet·
En hold Time eftee for Kotigen ned ad Etten, for sels
It veete til Stskde ved Hæteng Jndstibning. Tagen efter
denn den unge, tronede Ptfns Vatdemae tilbnne til Nisc
fms tned sit Folge, medseng bang mckgtige findet stod under
det dukIttende Seit paa sin Dkngestnvn i Spiefen for tu
finde Seitere eg omringet of sme Riddete og Lehngmctnd.
dlandt de monqe gejstlige Heeren sont steigt-: ham pas dette
Ton, dare, fanden Ærtebispen og Bisp Peter, den siesi
vigfte Bise- Ytitolaug og de tiftandfte Bisper Hetnmn og
Ich-soweit og blandt bans Letmsmænd sang-: denne Gang
cgsoa en tmn tro cg hengiven Vendet, den tcktte Fyrft
Wiktav as anen Pan et as de Weste Langsttbe ftod
tsred Otto btjndt Friserne med Soend Statte og Brodek
Gamting ded Siden, on i Epider for de sent bunt-rede
mindre Stil-c for Kaki of Mike Ha en let Zeiten pas hdis
steil den sonst-ne tFiftee bat-de ladet ferne Rinan Name
med stote fernsten- Vogt-teuer
Trcdic Kapitel
Ver- Llfsndgmiisse, ilke lnnai fin JZn-r.»x:, lskcsr m nnmle
Axt-as lslcr bona-IX »Im-list h m Its-r E«32«1s’:-c::le nd i den
7inflc Wint: des-s ins- «3n Elckkidiiz sum isitlcrnfskine Dec- Rog.
iet csxn ;l.:ldc!:mrs:« Jlnlmnfl danke fix-eilt lesen, N de med
Tlccite fmnede for, n: lmi rex dilsre non- L 1n!zn1nn.
Te laslle Hedningcr lssdce lasnae denn-It deete Anat-eh
on lsercrl jin pas cil fdkldnie den«-:- ’.«lf·.-ndei on dereszs Indes
kil del nderszr. Te lindde fanilel en ulknre fide Hast as de
rrs Ircsfrwnkek fm Prensfein Bild-unen, Zeniinnllien og
Islisiglnnd og lmdde dem-ei Ansprlelen if Herren lil den be
renne ni de seinigallifle Wild-lie. den qainle Weiilmd,«der
IInr liae fna betendi for sin Grufombed indd de Ilkiflne,
Tom for sm Snildhed, slælhcd dzi Trndclidhed i Flam
den.
«Llldriq der der i diese l5snne sei lnn siokt e! Anlnl
Flriqere lnmlet. Detes Sincle var san sit-r, m den gnmle
Weilt-am trocke, del blotle ·.Znn as lliq en Miat inaatte
dcete tilslmelleligi til at slmmine den dkiflige Fjende til
lmgr. llaqtel han ille lndde i Zinde nl levete noget Ho
vedslcg ved Lnndnnisle, livor dan ille nied Fordel lunde
benmle stg af bele fin Sldrle daa en Mangi, fandi lmn dcg
den store, termsfcfotinige Sundbnnle seideleg flillel lil fm
Hensigk hun lod den deiloi fm oveisl lii net-ein san iæl
besaslte nied steigen, at den ene ille synleg at lunne tste
«ig for den andern Pan lacmne Munde lob hnn alle His
dekne ded denne Del af Kysten besaa med Neige-e, faa at
nan fka Soliden inlel andet lnnde eine, end lullszk glins
iende Hjælme og Spdd, og hele Lanret derfra maalle se nd
fom en enefte fide Valplade, opfyldl ins-d tampfaedige
Mand, der ille en Gang havde lednet Pladg til nagen
Fjende.
Oberst paa Ballen paa en stok Rampelten stod den
gamle, hsje Hedningfelthetre selv i sin lokte Biprneslinds
ljoktel med det plumpe Egestjold, pkydet med et lobbeebe
slagel Olsehoved, paa Atmen, og en flok Sliidsslie i
Haanden Han dar lendelig for alle ved sin Kænipesimkh
se og ved den tIde. flyvende Haue, han, ligelom Afguden
Rhadegasl, bat paa sin laadne Slkidehue. Den stote
Siridsslse beugte han baade til Banden og lil Korn-nan
doflav, og paa dens Beveegelse mod himlen ellet Jotden
lunde enhver steiget strals se, om han flulde feem ellee
illbage. Neerineft omleing ham ftode Eilet-net Ældsie og
alle de unge, steeele Krlgshsvdinget, blandl hdille en bej,
fmul Mand, need en fort ste paa Sind-dann i Sarde
leshed tildrog flg alles mecetllomhed Paa hsjene holde
de barfodede hednlngptæstee en geuelig Mennelleofrlng af
fangne Keistnr. og under bilde, hylende Sange inddiede de
steiget-net Svced l de ulyllellge Slaglossetei Blod
(Fotlflklles.)