* » v , - «-.--— -... -»-..-—«- ?
Valdentar Sejetx
B. S. J naemantn
Ttedic Tel.
tzwrtsau
-—
Kotigen betragtede sine tcrtte Riddere med Velbeltag,
men rystede paa Hovedet »Juan as edet stal det vcere!«
— sagde han bestem-— -,,Slaget og Sejten et Hatt-sed
sagen, og dettil bebe-ver jea jet alle Tvetatnpen et i
Grunden en storagtig Nattestteg, som itte tan gøre Ud
slaget, hror gavnligt et lhtteligt Udfald detas end tan ocere
til Hastens Opmuntkina. J et tnig som ntitt averste Felt
hette sor viatig og nnndvætlig, Gteo Albert! — du til
DelH oasaa, flinte Otto! dn er tned al din Rasthed o;t Kett
bed, desnden ingen Goliath, oa her behøoes tnete plump
Legetnsttast og Rittterstnrte, end kiddetlia Aand ca Don-—
tighed. J et heller itte stittet dettil, Junker Stranae!
stønt J dar min Vaabenntester oa sving-:-r edetg Lanse
sotn den bedste: J beannder alt at blive noaet til Aar-«
oxt tan gute ntia viatiaete Tjenester ved Gesandtstaber ca
llndetttattdlinaet, end sont Fakttetnesten La J, tnin aode
Absalon Beele J er, sandt at sige, for tt)t! J er itte let
at leiste as Zadlenx men sthtter edetg Gange-L saa btider
J liagende der. Jekt set Paa Ridder Ftarl as Risse, at han
onlaa hat Last til dette ttlfventhrz tnen ham hrnaer jea
anden Stedex Nes, jeg hat alletede ajott ntit Vala. Fiald
z» ntig Svend Starke og Brodet Gatnlina l)id! de ere de
bontstcktteste da tillige de behandigste Staagbtodte, jea
endnu hat set «
»Men, Ltette Fionae!« » indvendte Grev Lllltert —
,,et Par grobe-« frisiste Hesteptangete?« —
»Hcetnttend eg Riddete ere de jo doa3« —- svatede
Kongen —-- »sotdi de itte ete Hostncend og stetige Herren
tan doa inaen Riddet nagte at traede i stredsz med detn."'
»Men de ete doa Friser og itte rette danstel« -s— takti
Absalon Bæla « »o,t hvad rat saa «ttFten, one de das-It
git as tned Eejrett?«
»Jnaen Miz ttndels ,..s)r Ridder! oa inaen Forstel
vaa Friser og danste!« -— sdarede Kotigen heftig - - »Hu
hock. sont tjener ttenaen af Dantnatt oillia oa tro, er
danst i Zind og Hiette Ei Var thste oa danste Mande
Haandfasthed ask-tot dezsnden itte SpørktetnaaleL otn Tastcn
eller To nsten er startest - stät Barttaatizthek coeclaxe of
Peb innerl«
Pan Rennen-:- Vitd indltaatte nu sttatks to nndctsæt
stae oa btedstnldr ede nnae Mond i tcrte stisiste Vaabxn
tjottelet oa tned et Var lange Eva-r i .s)a-ndetne, hort—
tned de date dante ti! at springe over Stunde oa Tiger.
Den Lethed ca Fastdiahety lnsormed Frisetne didste at
bruae diese Speer, Eunoe allerede sta aktknntel Tid ajot
dem betontte
Broder tfslatnlitta ltavde sornden dette Vaaben en sonst
stellte paa Ratten, ca tun sit halvstaldede Hooed litt ltan
en Sttidsshue as laaddent Gedestind, sotn tillige med det
stcekte, sorte Steig gav hatn et vildt lldseende. Svenb
J Starke havde faaet sit Tilnavn af sin betendte Ztntte i
at btndegx han stod dersor i stoe Anseelse blattdt sme
Landsmann og inan aatedes deri sot hanö Liae, uden
Broder Gatnlinxn sont enddasaa ajotde ham Ranaen sttidia.
De date Sonate oa aode Venner. Fra dereg stote Llolz
gaatde Paa den fristste Gtitnse rede de altnindetiaoig otn
oa dteo en indbrinaende Heftehctndel tned deteg jnste on
tnste Naboet Te stanttnere fnt itte ved denne der-ec
Faedtes Umringt-wes sotn satte detn i Stand til i strikte
tidet at ndtnste et betydeliat Antal Rotte-te. Uaatet detes
Raahed oa utidderlige Versen havde dersot Kotigen itte
taget i Vetcrntnina at give dem Hettestjold og suld Hekt
tnandgstetnnte paa Herredagenr. J sidste Keisettria haode
de endoa ved detes ndtncettede Kætbed vundet Nidde.
steiget paa Valpladsen. Men i detes Draat og Adscetd
sotandrede de detfot intet, og da de nn ttaadte stent sor
Kannen, hilsede de ham ttted et plumpt og hjerteligt: »hvad
godtt He. Konae2«
»Man J tagc set paa at vende op oa ned paa to as
Keiserens stcetteste Niddete?« -- spurgte Valdentar.
»Ja hvcr? Hetre tiongek« —« spurqte Svend Starke,
liaeahldiq og totig, medeng han betragtede Kotigen med et
artigt godtnodigt- Smil og gr«d sig peta Atmen —- ,,o ja,
det tcentek jea not, di tan tnazttex jeg hat for taget imod
tte paa en Gang s- tnen de duede da heller itte ret nie-get,
tatt jeg tro!« -— tilsøjede han besteden.
,,Paa et Pat Sthttet ntek eller mindre tonnner det
itte saa nsje an, He. Konges« -«- tog Brodee Gantlina
Oedet og tog nu sørst Gedestindshuen as sit hatvstaldere
Hooed estet at han havde sat Kslven ved ftn Fod —-—
II »siden jea flog tnig sta Bogen og slap sor den sordstnte
Faste t ttlostetet, er jeg, Gnd sle Tat! onttnen lovlig til
Kreester.«
»Hm du vætet paa Veje til at blive gejstlig og sor
sage Vetden?« —- sputgte Kongen den svæte Stkidstnand
— «det set du mig itte nd til.«
»At ja, hetre Konge!« -—— svarede Broder Gamling
—- »jeg begav det ogsaa i Tibe: den megen Fasten ogBeden
betotn mig ilde; det var ogsaa tun en andcegtig Grille, jeg
havde saaet, sordi ieg havde staaet et Pat- hestetyve ihjel i
Stagsmaah og da jeg dethos totn soe Stade at slaa min
Ptior en Bsnnebog i Panden vedOttesangen«), maatte
jeg lebe detsta halv ttonkaget; men detsor heddet jeg dog
B r o d e t Gamling til min Dpdsdag.«
Kongen unbetpettede dem nu om Sagen og de paa
toge stg med Gleede, at mode de tejsetlige Riddere, naat
de maatte sagte paa deres egen Bis uden alle tidderlige
Kannen
»Gut-s Gnldspoter og ttddeklige Stjold maa J dog
medbttnge« — svarede Kotigen —- »at Ftenden itte stal
wage jet! Naar J tun tlte overtreedee Tukneklovem give
J soteesten bebst t at sorgte sont J ee vante til; det tan
ingen sortnene jet.«
Dertned lod hatt den Sag vcte asgjott og lod de to
starke Jetsee gaa ttlbage ttl detlysttge Lag, de havde sor
ladt blanvt dete- Kammetat
»Da nu, tntn eedle Betengattal« —- sagde Vatdemae
( pg unt-te stq terltst til Damit-each da hats-reine os
,
O) Its-W t Mk
i—
Ridderne havde sorladt Kongeteltet for at berede alt til
Slaetet — »lod mig nu, at du ille i Morgen uden Nod
dendighed dil udiittte dig for nogsen Farel — Jeg hat
Igivet ester sor dit bestiae Ønste, og din Nærdcerelse her i
Lejren har gjort den forsagteste Krigsmand sorvoven;
men stal jeg ined Rolighed ordne Släget,1naa jeg vitde
dig sitter.«
l »Jeg dil dele Fare soin Ære med dig, niin Walde
"niar!« svarede Berengaria -— »jeg dar itte dcerd at
nasan Baldernarg Tronning, hdiszs jeg nn lrøb i Stle
og sogte Sitterhezy hoor det gælder dit Liv og din Ære.«
»Men hust dan, min BerenguriaZ ket cr et dobbelt
ddrebart Liv, du stetter paa Spil: det Hand, du nylig
hat glcedet rnig med« I
»F-rdgt itle dersor!« —- afbwdT ronningen hakn dg
rødtnede -- »den raste Bevcrgelse dg den livlige Spreu-,
ding i Felle-i er mig visielig langt tjenligcre, end den
lltd. seg tilde dineg af, naar jeg itie tnnde folge dig.
Den raste striqgtmnmel gar mig doblseit snnd on glad —
lldislxeden ocn din Sie-ebne dilde drnzbe nrig og dort spæde
Hand«
»N« del da, san folg mig, kælte, uimodstaaelige
Trnllerinde!« —- idnrede Vctldeinar on umfadnede hende
heftig » »ti! Held dg Lytte bled Volnmr sødk — - naiir
jeg ser Jlden i dine Lin-»F ser jeg Stiernen sige Sand-:
ded« og seg trirl er its- ein«-. Lnllen on Zeiten«
Meile Morgen, dc Soll-n stod op, stode deqde Hcrke
i Sinkt-den ligk ocer sdr hin-Indem Midi mell.kn Hart-ne
lsoldt et lige Vlntnl as tnsle eg danste Mir-dere, som stamds
dommere ded Tr«-«tridt«:t, og to snataldte Landenldnger
tned deresj chrl:1.te og hdide Marstallisstnde i Ocendernr.
afmaalte zlampplidsen tilligeined dereiz Heroldcr cg de
sacitnldte Vajdenleriedanten Fra den teisertiie Hast for
nn et Var strnnte Rinde te frem, irdig litt-sagt dgVaabeits
itaan snntes at dille blænde alles Eine. Te tnmlrde deres
sorte Hingste ind ftcsre Færdiglsed cn lcde dem gøre de
forvodneite Sprinn, medeng de sdang derei— Laus-It dg med
hth Rost ndsorede dereg Modstandcre.
Kongen holdt rolig red Berengaritsz Zide scr Mik
ten as den danste Har dmgiren as Mrtclsiisd Andreas,
Bisp Weder. Ida r Gliizi,«tlt1siilon Bælxi on lnindredc af de
anielnt te danfte :ltiddcre. Junker Sirup-ge cg Karl af
kliise holdt sig nasrnsest til Tsrdnningem de lsnode hart
den beinmexige Bcixiling as stongen itt-: sit dije fri. lsendc
og med bete-J Lid og ttire at staa dann iitde for lsendeö
Sitterlked Nrers Ilklsert holdt still-: ng tildorlig psa hdjre
Its-i i iin satte gsluktnini og ded denitrc Ftcs tnmlede
Nreo Otto ntaalmddig iin innsende Hinz-ist
Pan Stonneng Vinl rede Lin-end Zur-le dxt Brodes
Gainling nd as Friierneg Singtcelter lau et Var smcsa
muntre Heile-, rned derei« lange Spær i Hasnderm Tieres
smaa, runde Ztiolde dar de i en Rein paa lllnggem cq
ded Zikszn date de torte, drede Zlagfdcerd i sitndle Jern
tadeln Terei Trank dar for itiesten som sirdoanlig, cg
le date liderlen sorinnede ined Hjaslin eller .s).irnist.
»3end:r Flcngen af Tanmarl osJ to as sitze ringeitc
Ebendek« - - innrem den ene as de leiserlige Mir-dere. »
»J mag not date dante til at sceqte nted Hirten-L liden J
bære Stjoldet nna Rnggen. Stige Karte agle di itte at
slaag ined."
»Vi vilde lttn ilte strirmme set med Vor-: Stjold
mcerler« ss iuqde Broder Gamling --- ,,derfor toge di
dem part lltdnaen Eliaar vi sagte med Halt-, er det ellch
tnn mod Vor-: Btrster. "
»He-ad ser jeg. J bcerer jo ordentliq Guidsporerk
nnar blede J N slagne til liiiddzre3« spnrqte den
anden teiierlig e Herre og lo haanlig
»De t stal jeg saainænd sige jer — - fv.i:ede Zornd
Ztarle »Von Gnldidoter dandt di uden stor Mose, da
di sidlt soge de tejierlige oder Elden.«
»Den usdrstaminede Grobian!« mumlede den t.j:
serlige Tystridder og dendte sig til sin Sidenmnd. »Ein
di indlnde oz rner med dein eller ille?«
»Bei gaar her nd paa Sdot og Drilleri, mittler jeg,«
s sdarcde den enden -- ,,inen dil J sont jeg, Or. Ridrerl
sna lade di de lurdede Karle undgcrlde for dereci Innrer
stiglsed, hdad enten de ere ordentlige Riddere eller itle: di
sdore jo Bifpen højt og dnrt at nedlcegge, lsdeni di inødte,
og her er ingen Tid at spilde. Tag J him, der gad ser
det grdde Sdark jeg tager dank ined Gedehuen.«
Derpaa rnttete Ridterne tilbage, satte sig i Umkreis-Z
stilling og fore frein med saeldede Lanier mod deres Fjen
der, sont ikle lode til at detninre sig deroin, men blede hol
dende rolig dan deres smaa Heste til det Øjeblit, da te
itcertt bevcebnede Riddere daa deres pansrede Stridghingite
sdnteg at stulle stnrte oder dein og tnnse dem; nien da gjorke
Friserne et plndseligt Sidespring og sprang as deresz
Heile; ded Hjcelp as dereg lange Sdær gjorde de et Ptir
uhyre Spring, medens Dystridderne vendte sor at gen
lage Angredm men nu havde de tejserlige Herrer Fjenden til
Fdds paa leres venstre Side og sit snart begge et saas
dant Sind under Hiertetnlen as de lange, stisiste Speer,
at de med al der-es Styrte dg Ridderscerdiglsed stnrtede as
Sadlernr.
Sdend Starke og Brodek Gamling stode nu stille on
gade des-es Modstandete Tid til at komme paa Benen-.;
derpaa lastede de deres Speer og styrtede saa toet ind paa
Livet as Modstanderne, at ingen mer tnnde beuge Sdceid
eller Dott, nien at Seiten nu ene beroede paa Armstyrlen
og Ferrdigheden i at brydes· J det sorste Tag stralte Bro
der Gainling sin Modstander til Jorden, og da den faldne
dog itte dilde ertlcere stg for overvunden, men drog sin
Dolt sor at gennetnbore hom, betcentte Broder Gamling
llg itte langer, men stsdte ham Sværdet ind under Myst
harnistet og gad ham sit Bancsaar.
Endnu brsdes Spend Starke med sin steckte, behen
dtge Modstanderz men da det varede hain sor lange, flog
lnm Dysttldderen med den tndttede Haand sanledes sor.
Banden, at hiælmranden soer ham ind i sternen, og han
styrtede dsd om paa Siedet. ’
Ei denn-et Bergab lpd sra den teiserlige Heer og et
hsit Seite-taub fta den dunste. De srisiste Kiemper grebe
hastig dere- Spær tgen, soang sig med et Par vieldige
Spring paa de overvundne Ridderes Beste og rede ttlbage
mod betet Plads l Sie-streuen medens dere- egne smaa
heftet sotn et Par overgtvne Isl, sloge bog op og folgte
den-. Neu indes de namde Deren, befalede Baldematt
»steigt« Laterne klang t begqo der-; fein et Lyn foer
f«
r—
Grev Otto med den venstre Rytterfloj mod Fjendens højre,
medeng Grev Albert med besindig straft angreb Fjendeng
venstre Flei, og Valdemar selv oed Dronningens Side
blandt sine hundrede Riddere rntkede frem mod Fjsendens
Midtdnntt.
» Lttos Hidsigsed bragte vel en pfeblikkelig Uorden i
den danste Stagrcetie; dog den Foroirring, han derved
fremlimgte i den tejserlige Hirn var langt større. Men nu
iaa tian Mortgreven af Brandenborg og hans Sonner
tiqe for sin. Hun standsede uviltaarlig et Øjeblit, og det
ftor tmm i Hiertet at se den gamle, ham faa venlig sm
dcde Herre og sin nnge Ven, den raste Ridder Johan, somt
sine nærmeste Modsta·ndsere. Dog, han betænkte sig itte
lustige-: »Leve Kong Valdemar Sejerl« —- raabte han højt,
linesoin for at overdøve enhver anden Tante i sin Schl,
on kned dette Lesen foer han og bang Rytterskare faa verl
dint frem, at Mattgreven og hang Senner maatte vige.
ldrev Albertg Bitestntter vare imidlertid i snld Birk
somtiedz men Bisp VIldentar gjorde hnm en tcet og faft
rixicnde Modstand Don førend Slaget endnu var fuldi
tnrnrnen beqnndt, on medenE Kongen endnu ved Dronnin
kre: Zide rnttede rotig srem med Heeren-J Hovedstyrte, saa
steifer Ltto ænnstelig Forvirringen part sin hejre Flei; han
ist-. rittizie den liefe, stokte Droiiiiinki, bvis Stittetse, Dragt
on- nsrsite Vevænclser nn ntter, ligesorn før, ved Bestrivelsen
over t)ende, snnteo at sreintalde et Billede for hnng Hin-l,
som txt-a den fornnderlinste Munde flog harn tned Gen og
Var-elfe. »Zum de døde op imod mig?« —-- mnmlede han
ca bleqnede idet han tiovedtnldg tyttede tilbage med Hak
rensz TUtidtpnntt Ved den Steckt on Forvirrinn, som her
ocer onitod, vendte de fleste teiserlige Fjenden angem og
i et Tieblit var Ftngten (11111indeiig. Bisp Valdemnr
kunnte nn enan med stor Hat-me trcette sitt tilbage. Gred
thtsert inlnte Ftongem som storniede den fjendtliae Lejr on
not-te Fjendeng Hovedstnrke til at lade alt i Stitten og
Irren ei stori Tab af Mandstab og Heste at slngte cned
chicrsrn cg Martgreven over Elben Jmidlertid nndtom
Biid Vatdemar ad den vestliqe ttnnt og tastede fig nted
Tine Iltnttere ind i Hainbotg.
tionqen stnndsede ved Erben oq lod Forsølgelsen op
horc.
»Es-nor det itte anderledesz til i Krigen?« — sagt-e
Beten-mein — »eller vilde steifer Otto tun give os et
LniifDH on Hefteveeddeløbk Psaa ten Mandi- tnnde gerne
Alle mine Friter on Meer vieret med, nden at en eneste
indee faaet Lejiighed til at danne.«
ttonnen smilede; mange nf Ridderne lo, og snart gen
Ists bete Hirten af Latier on Spotfnnnc over ttejsereng
time Vesog og store Hastvcert. Men stongen rnstede pna
Dmcden ,,det er mig nbegribeligt!« »s-— sagde bnn — »in-r
ftokse innnqe tapre Mcrnd iinod ost en Incegtinere Hannd
nknn have stridt for os; denne Sejer stal vi itte rose os
.if. Sinn en«saadan Hær ftn nden Svcerdsliig, hdad er
ka TUcennefteftttrte Z«
Nn blev ttonqen en Pil var, som snd fast i Tren
ninqeng Purpnrtaabe »Lad og itke spotte Fjenden!« —
ande han alvorlig s-— »Døden bar vceret eder ncermere,
min Dronning! end vi drøtnte om." Han drog Pilen ud
as Dronningens Kunde og saa med Forbavselse, at den
vendte Odden ndad og umnligt knnde vcere kommen fra
Fjenden Helt betænkelig stat han Pilen faft i sin Baa
bentjortel og inv.
»Hm san blen, min Valdeniar!« —- hvistede Ver-en
qaria tierlig — ,,ved din Side tunde jo Pilen itte fanre
mig. Det undrer mig tun, at jeg itte saa hvorsra den
tom.«
,,T-e Fjender, man itte ser, ere netpp de værste!« —
sagLse Longetn ---— »Den Pil har saaret mig mer, end om
jeg havde tabt et helt Slag.«
Dronningen trnttede torrlig linns Haand og tog han
stoerte Udtryt tun for en overdreven Ytring as hans Leer
lighed
Under lnstige og overgivne Sange drog den største Del
af Heeren tilbnge til Danevirte. Kongen havde sat Svend
Starte oq Broder Gamling til Qverhøvdinger blandt de
res Londsmasnd og lod dem iillige med Grev Otto blive
tilbage nied en Del of Hæren ved Elbem Grev Albert
sendte han tnod Hainborg og ledsagede selv fin Dronning
tilbnge til Ritte. Hnn sorgede oinhyggelig for, at hu-:
stedse var omringet of bang mest hengivne Riddere, og
befluttede, aldrig nier at lade sig overtale til at tage hcnde
med i Fetten.
Pan Hiemvejen var hnn munter og glad. Kongcn
stjulte sin Uro og fordnlgte hende Aarsagen dertil. Tct
forste han foretog sin, da hcm var tommen tilbage til Ritte
hns, vnr en hemmelig og streng Undersøgelse angaaendc
den forræderiste Pil. Han vifte den til Junker Strange
og Ftnrl as Rise, som havde redet Dronningcn neerniejt
og de forsitrede, at de ingen Buestyiter havde set i Nier
heden. Lungen lod alle Ribe Vaabensmede bese Pitcsn,
inen ingen of dem vedtendte stg den, som sit Arbejde. Hnn
samntentignede den med andre Pile i sit Rusttamnrec
og fandt, at den hnvde meft Lighed med den Pil, som pa:(.
Valpladsen ved Lene var uddragen af den faldne Cbbe
Sunesøns Vryft. Men hvad der faft cengstetse Kongen
mest derved, var en Jndstrift, som fandtes paa Pilen, og
som man ansaa for en heminelighedsfuld Teufel; der stcd
nemlig nied Runestrist de Ord: »jeg har Bei-drei«
Dog længe gav Kongen sig itte Tid til at gruble
herover. Han maatte benytte Øjeblittet og tunde itte take
Vaabnene holte, stønt Vinteren nærmede sig og lod til
at blive streng. Han vidste vel, hvad Kronen i Bist)
Valdemars Skjold havde for en dristig Betydning, og hatt
besiuttede, itte at hvile, saa længe denne hans farlige Fjem
de var i Besiddelse af Hamburg og havde Venner og Be
styttere i Tystland.
Undet Kapitel.
Kongens harme mod Btsp Valdemar og hans Be
styttere var saa stor, at han i denne strenge Vinter 1216
gtt med en Her over den frosne Elb, for at asstcte ham at
Undscetntng. han gjotde atter et Angreb paa Stude,
plyndtede og brændte strengeltg t Pfalzgreve Miit Land
og mengte lige ttl Cellr. can forlod ttte Pfalzgrevens
Land, sørend han haode erobrei alle hans saste Siedet
og Slotte, tvunget Jndvaanerne ti: llnderkastelse og tages
Gisler og store Pengebsder as dem. Derpaa git han til
bage over den srogne Elb og sorenede sig med Grev Als
bert, som endnu belejrede Hamborg.
Den sorvovne, bandlyste Bisp havde trodset ethvetk
Angreb og bescestet Staden saaledes, at den syntes uinds
tagelig. Konaens Harme var siegen til det højesie, og hakt
soor højt oa dnrt, med Jld, Hunger og Sværd at ggte m
srtsgtelig Ende paa Studen, hvis den itie overgav sig. Ved
Egestovem hoor siden den ny Stad blev bygget, anlang
han strats en ny Besæstiiing, og paa den anden Side aß
Byen ved Stibsbaiten havde Grev Albert en stærk Sternse
Elben var spærret med Pæle oa Jerntæder og saaledes as
Ti.sørsel saa oel til Lands som til Bands sorhindrei
Alle Landgbner rundt om Bnen havde Kongen dethoä
nden Staansel ladet breende, oa nn angreb han Byen meU
al Mant, med Armbøgser og Blitzen ined Pile, Jld as
gloende Steue.
Fiongens Forbitrelse og den lanavarige Belejring hav
de ajori itriaerne bilde. En Dass skjdt Kongen paa sitt
bdide Hinast i Lejren Ved Schlatenx rundt orn harn lød Be
lejrernes thiareltgstria, sog han stod i Beared med at giv
Besalina til en stor, alniindelia Stormx innen Fredsforslag
eller Underbandlinn vilde han hørek da bragte Grev Al
Oert ham det Bndstad at den cengstede By havde over
tioet fix-i paa Rande oa 11naade, men at Bisp Valdeinar
atter havde nndoeaet stonaens Harine ved Flugten.
Forltitret oder Bispen5 Flugt, besalede Kongen straks
Ridder Jvar Gan at rnite ind i den overgivne By soc
at besastte den »Gott noan sia opscetsig, saa hug ned!·«
—- død lso n — ,,le lsar in In Staansel sortjent af mig,
de Former re!«
»Men, Heere Konse!« — indoendte Gre v Alberi
»betoeni i ederg billige Brede« —
»Der er intet at deternke!« — afbred Kotigen dant
i frnatelia Harme ——— »das-de J betcrntt jer toriere, Gret
Llldettl ea laat Staden i Aste sør jcg saa den, stulde en
sordømte Bisp nu været begraven under dens Grus!«
Greo Vlldert tav og harmedie sig over den ufortjenie
Tadel.
Jvar Glna havde sor sin Kaekhed og Jver under Be
lejrinaen faaet Tilladelse af Kongen til at bcere en selts
blaa Løoe i sit Sljold; med dette hcederlige Vaabenmcerke
paa Armen ilte han nu bort uden Ophold sor at besætie
Studen. »Ridderen as den blaa Løve skal J lystre!« —
lmd Kotigen det bortdragne Mandslab. Men mange as de
dildeste Firigere haode set Kongeng Vrede og hørt bans
Ord, at Beten inaen Siaansel sortjente; disse sulgte udetc
Tilladelse med den unge, ivrige Besalingsmand til Sta
den« i Haad om Lejliahed til at gøre Bytte. Under san
ranne Omsicendigbeder var det itte muligt for den uers
iarne Ridder Ging at tcenime Kriaernes Vildhed og sor
hindre alle Uordener rsed Stadens Bescettelse.
Fiongen agiede endnu inden Midnat at bryde op nied«
Lejren; lsan hadde dertil uddelt de nødvendige Befalinaet
oa tilladt steinerne ester den langvarige Anstrengelse at sor
lyste sig i Lejren med Øl og Mit-d Selo var han merk
og sorstemt over Bisp Valdemars Flugt. En halv Tin
før Midnat holdt han rejsetlcedt Paa sin Ganger ved L j
reng Udtant icet oed Elben, paa det Sted, hvor man havde
oplsnaaet Jsen sor at vande Hestene. Dei var en klar
Maanestingnai. Han harte hceglige Steig i Lejren under
Tummelen med det almindeliae Opbtud, men holdi det so
noale berusede Firigereg Gloedesraab og agtede ikie derma
Men nu tom de aennemtrængende Steig nærinere, og h«n
saa en Flok Koinder komme hylende og jainrende scw
Lejr«en, med findende Haar oa sønderrevne Klæder; de sorc
bein med Fortvidlelsegstria sorbi og nedbade Himlens For
bandelse over ham oa alle danske, idet noale styrtede sig
i Floden oa bortreoeg øjebliktelig as Stkøtnmen under
Jsen, andre sant døde til Jordcn as de Saat-, de ser has V
gioet sig, og de øvriae slncde med uasbrudi Jatnren th
Studen.
Konqu lod stratg Grscv Albert oa flere Haodingetsv
talde oa lod ilsomt redde de ulytlelige, der endnu tunde
eller vilde reddeg
»Hoad er det? Hvad er stet?« —— spnrate Valdetnas
med Gru on anede Ulntkcn. Med Harme oa Assky berei
tede Gred Albert, hdad han seid sørst i samme Øjeblik
hadde ersaret, at en Flok Kriaere uden Tilladelse havdc
sulai Bescetninaen til Studen, hvor de i deres Vildhed og
Qvermod, sørend Besalinggmanden tunde sorhindre det«
havde nppet Filamtneri og drasltt noale Borgere, ja end-s
oasaa strebt Børn nd as Husene og myrdet dein, hvorpaa ds
vare vendte tilbaae til Lejren i Ajiørtninaen med en Hob«
nnae Fioner og Joinsruer, sont de i Druktenstab med bar-.
barist Reinhed og Teilegløshed hadde vancerei.
Da Kongen hørte dette, blev han saa hdid i sit Ansigk
som en Dednin,a. ,,De Uhnrer!« — rannte han ——--— »Dei
og FordømnielseZ det slal de betale! inaen Time stal de
lede! — as Sied, Albert! lad Dødsdommen snldbnrkefi
Enhver Firiger, som saaledes hat vanæret det dansle Nahm
stal øjcblittelig nedhugges og udryddes as JordctsI »
Slynd dig!«
Tavs vendte Grev Albert sin Stridthingsi, og det
steie som Kongen havde budet.
Medens den bratte Bloddom fuldbyrdedes i Leitem
sad Kongen tavs og stille tsaa si n Ganges, med dyb Smerte
i det strenge Aasyn. Han saa hvor scedelig Mannen
spejlede sig i Elben, hvor nys de ulytkelige Kvinder vura
bortrevne; han saa hvor rolig den store, stjernesulde Him
mel hvcelvede sig over den Ide, hærgede Eng, hvor de grues
lige Spor as alle Krigens Ulytter og Rædsler omgave hum
»Dagmar! fromme Dagmar!« — suttede han —- ,,greedeu
du nu over mig hist i din rolige Himmels hat-de du tit
bedet sor den sorvovne Bisp, tunde megen Jammer vers
undgaaet.« Han harte de sjerne, dcempede Dødsstrig es
slog det merke Øje til Jorden. Saaledeö sad han endml
tavs og tantesuld paa besten, da Grev Albert standseds
fm sorte Hingst oed hans Side.
» «Eders Billie er udsert, Heere Mangel« —- sagde den
alvorlige Feltherre —- ,,vi hat nu ingen Barnemordeu
;og Kvindestænder mer i Herren. De streg paa Stristemacl
og Sakrament — Jeg gav dem Frist til et Fadervori der-I
med tunde de del nsjes.«
s - works-W
