- «
»Danfkeren,
- it hdvsgenslig Nyhed5- og Oplyss
; uingzblad for del dstnskc Folk
i Umenka,
udgwet of
vleskl LIJT11. Inn-I Horsn
Bunt. Liebt
-,Ttsfetes« ankommt-r vvkr cnedag i
Lit)a;1.
Iris It Iakcanq 1 Tks Foremsde Etakex
glsmz tu thun-es 82.00.
shdet bunte-J i Focftud Beitlumw Veto
liug, Adresiesoanmq og un under
annimenvsx Blum obre-H ctkssx
DÄNISH LFTkL ITBL ROTHE
Ast-»tr. Iscbr
Redaktsn Haku to Je: Hm.
Eutekecl at the t---(«11«. «U-1.- r. Ums-s
II steckt-« « r.; Jes- ::: :;.:;-k
Advektiscing lxutrs umkla- hn »H- uspsn
sont-Latium
,,Tanfkcrcn«
blivet sendt til Eudslnskntn crltnl udtrnl
selig Opsigelse nur-thos- as «qu mks tu at
GEld er belau, ! Lxcxcxiiixci:1« ..:e uko Iz
Fptenede Erster-X Immu.
Rast Latium nur-rat cr iq nl ,-.o17, kek
avetterek tBkadeL umn fo: at tswc has dem
ellkr for at im- Lo-y-5n:n,;e- o... m ausm
rede. bebe-is de amo cum-le at de ma Aus-:
tief-meiner itscue Mal-. Tct vu vacc tu
gensidtg Nym.
Om den sccialistifkc Etat
H.
Zwei-i vit den soetatiftiste Etat
ndstilte fig frn den nn bestaar.dc
Statsionn
De socizliftiite Fort-Insekt fesm bar
udtalt fin bekom, svnrer i Reglen omi
trent saglede5: Ztaten man være
Eneejer as alle vkodttttive Vætdiep
d. o. f. Juden Z:«nfærtfelgmidlet
ne, Mas«tiner. Bngninger o. f. V» fan
ledes at innen enkelt Person lwerten
som Len eller Belemning eller Tom
Gar-e tan komme til at bessdde disse:
J Modfcetning bertil bjemter den
nuvætende Stets-form jo det entelte
Mennefte Ret til at beficsde disfe
Ting, og den betragter det fom en af
fine fornetnfte Lpgaver ct b:stntte den
ne private Bessddelsr. Hetaf nnder jn
alle til Staren horende. bekundet ind
defattet Socialdemolrateme, godt.
hnnd stuzde te: nu ovaaag ved qt
etnbleke den iociatiftifke Ztn ?
Sdaret Inder i Almindeligbed satt
ledes: Kortere Arbejdstid Sitterded
for Etsistensen og en retfcerdigere For
deling of Udbyttet.
Om det nn cgfaa vitleligt vilde bli
ve faaledes. at Statens Loertagelse of
alt dette vilde bringe bedre Tiber for de
ubemidlede, er det jo vanfteligt at fige
noget om, da man, fom fiemhcevet i
fsrfte Artikel, itte hat noaen Erfating
at leegge til Grund for sin Beregning.
Mange mener endog, at det vitde bli
ve den bare Elendighed, fordi det pri
vate Jnitiativ vilde savne5. Lg der
vilde ingen Kappestrid verre, ligesom
man almindelig peger hen paa, at
Stats eller tommnnctl Dritt i Reglen
et dyrete end den private.
Dog er der en Mulighed for, at man
her et tilbsjelig til at ovekdrive eller
male i for matte Fanden Meget vil
selvfølgelig komme an non de Personen
der bliver de øverft Lebende og ftytsendex
men den atmindelige Paastand, man
kan htm, at naat Arbejderne nlligevel
faar deres Lon, sen vilre de intet be
ftille, og hele Staten maafte sanledes
gaa bankerot, —- vtdner nceppe om en
stntre Synsvinkel hos dem, der taler
paa denne Mande.
Man ovekfer vistnok her to Ting.
For det firste her-des det intet Steds
hos nogen Tilhænger af den socialisti
ste Stat, at Falk stal have Lon, naar
de itke vil arbejde, men detimod for
langec man, at nan- de vil ardejde,
san sial de ogfaa tunne komme til det,
unget, sont de nu ikke altid tan, og saa
stal de have en ordentlig Lsn derfot.
Derneest man det etindres, at der er
I , " intet Jotn virkek saa slnvende paa et
Wes Arbeit-stritt sotn det, at han
s Inn ltge tan tjene det nndvendigfte, me
beni der intet er, der fauledes suspe
eet til Arbejde og Virtsomhed som det,
et et Menneste set et godt Udbytte at
Hi Süd. Det innde pgfan tcnket, at
" set-et Zehejderen blev Medtnteretfent
- Wdeh pas en sanfte quden
end net Alt-e fremtalde Fltd es
d
Dis-I eede eqentlis det, sont wilde
W i den Mltßisie Stet.
"N M sis Mc NUMBER
Ynne « , nieset, Mtutsenen san
M hättet-et
W
hustet siet itke paa at ttods al Kon
«fetvatisme og Ringeagt fot andetledes
tcentende. saa hat vi nlletede en god
Del as det i Samfundet nu.
Hvad inen Bondetne i det 17. Ant
bundtede vilde have tcentt. dvis nogen
bavde talt til dem otn Andelsdtiftz
tntin itte de tloge vilde have tystet paa
HovedetZ
Ellet hvad vilde man have hat om
H- Etatsbnnetne ellet tommuna e Exist
lvognr. da de i Beanndel sen toin ftem
Ei oin private Fotetagendet, o. s. v» o
If . v
» Her med et gansse disk iite fort Be
vis fet, at den sociitlistifte Stnt kan
teclisetes, men blot henveqet vaa, at
nmn ikke tan vide, thd Fremtiden tun
ftjule i sit Sksd.
Undet alle Lsnfkændighedet fvnes
den nuvætende Tingenes Tilftand. ifaet
i de itkte Bnet med Athejdettasetnetne
on thbejdzlrisbedem med Lamatiias
net om Vinteten on Zttitet ellet Lett
out’et om Ekmtneten, itke at Vckte san
qlin!tende, at rnan ilke sdm Ltiften
bot sitt-nie etlwert Jst-klug til at kom
:-".e der t betfta en lecrliq Lisetvejelsr.
ca bat nun end- lEe den Tro, at m: et
vg- ninnen innden ins bet main dcg
itt i ened III- cttli;: Beittæäelsen iiat
dvkxs man d: itle seid hat nogxt bedte.
Pan livjlkkn Mang ital den
socialiitifte Etat ktableteek
--s
Man hat tctnlt ssg det pas to Maa
det.
« Tet: sørfte, fom faldet fammen med
Bevæqeifeng Begnndelse, et den rede
)lu.ion-rte ten ded Voldsotnme Midlet
linkenan Dinvckltning eller Omtalfat:
ting as de bestimmte Zamiundstts
hold).
Ten enden et Gnolut Sekten-I Vej (den
tolige Udvitlinns Befi. idet man ziemt
ud fra. ot Zasniundsfotboldene Vg Uds
tillinnen as sisi selv tiil fete dettiL nden
It man beben-r at anvende Vol-d.
Tenne sidite Anstuelie dekejs nu cf de
aller fleite Of Eocialoemottnti te- leben
de Mend i de itete L :ltutlc:nde. La
jeg bar-de da ogsda tasnlt mig, at det
vat det danfke Zocicldemottatiå Svn
paa Zagen. Ojcnfle vift qit fhv. Fel
tetingsmand Knudiens Udtnleiset ved
en soeialistiit Kongtez i Paris fertig-e
Sommer ud paa, at naat den næsie
Retoluiion bted ud, san vnt Dan
tnarts Sogictliitet darste: men denne
betlageliqe Udtalelse stle vel itke tageg
Tom nndet eller mete end en Frase as
den Zlags, sont Fptetne til Tidet, kra
vitlet af en ellet and-en Stesnning, fet
vetet flete af, end det egentlig tjenet
Partiet til Æte og Gan-n?
Slulde det ncktniete antndies, bott
ledes Secialigmen hat tæntt sig den
ne Qvetgang ft: den bestajende til tet
vtojettetede uden Revolution, da bei
bødct man jo blot at pege paa unget,
sont di all-rede hat Edlantt os, nenilig
Etspttptiation, d. v. f. Zwang-assista
elfe imcd Gssdtgstesfr. Lg det stulde
jo itte ste von en Gang, tnen lidt eftet
lidt, fanledes sont det alt nn stet, naat
det blidet givet en Koncegsiom hvsti
det still-s den Betingelfe, at eftet et
vist Aaremaal et Staten betettiget til
at ovettcge Dtiften; ligesaa ncae det
offentliges ca almeneå Vel fotdte!, at
n Mond afjmat nogei af sin Ejendotn.
At det nuvætende Samfund, som
vel næpre tan siges ct vctre itættt paa
vittei of Ideen om den sociaiiftiste
Stat, itke findet denne Ftemgangs
maode utetfætdig, tan vi se for vote
Øjne. Og at Botgetne biivet billigere
og bedte betjente ved Stutz- og kom
mnnal Dtift, et der Oel ingen, sein vil
befttide, naat man tccntet paa Zern
bane- og Spott-Unwesen
Tet vilde heller nceppe væte mange,
som vilde finde dct utigtigt, om Sta
ten ovettog Dampslibzfatten unt-ta
gen muligvis de paagceidende Aktio
ncetet
At det absolut vilde vindes detved
for Botgetnes Ver-kommende med Hen
snn til Person- og Fragt-Tatifen v. s.
v» syneö at vcete utvivlsvntt.
Medens vi tm alle findet-, at det nied
Befotdringgvæsenet (Jernbane, Post,
Telegtaf, Sporvrgn, hvillet ille et an
det end hvad dei socialistisie Progtam
kalder Samfcedselsmidletny sont
Stati- ellet kommen-tat Dtift et faa
selbitlgeligt, at vi itte stantet det en
Tause, saa er det noget andet naat
Talen et om Landbruget aller bound
værtet. Her menee de Neste, at stigt er
utcnleligt og Utetfeerdigt.
Mon egenttig det lille Landbeug
vilde finde det umkreist-itzt om Sta
tes Weg Jordeu sum-TM ded Eli
Wiatism og san Fehl-jede des M de
swde see-W Sonddttef Mo
de, us W, er met- Sjm nu« es ide
M Heerde, spat i sitze Statistikers et
c t
i Men tunde det da tcente5. at Sta
»tenvgsaa tunde dtive Handel?
’ Der er noget, sont tyder derwe,
Iidet Tendensen baade ude og hjetnme
gaar i Retning as Stotmagasinet.
Isotn s. Ets. »Magasin du Ratt-T
throt man nu paa eet Sted tan tsbe
itte saa saa forstellige Fing. At
Staten nu lige saa godt tunde drive
»»Magasin du Notd« som et Attiesebl
’stab tan det, ja, at det tunde dtives
IHUndtede as den Sie-as Forretninget,
;tan der næppe dcere Tdivl am. Beds
Brugkfdreningerrb er Befrssttjfwgerssj
jo nu allerede sor en Del gjort sor-»
Itrclig med Tanten om at spare Om
stostningetneved Detailsaiget. Og det
Fee jo netop det, der i stot Stil vil sindei
Sted under den soeialististe Stat. !
I At Staten ligekedes tunde dtire
IHaanddcrrh er der ogsaa en Del. der»
Ytyder paa. Bel er det nn tnn paa»
Ide institære Ocnraadet, at dette findet.
! Steh fom f, EEL Orlogsversitet,.
iGevcrrsabrittm I-:s.ckdesabrittet eller»
Mastinvasrtstederne ved Jernbanetnes
inen man dette itte oasaa tunde over-s
s
isres cha de civile Qinkaader.
c At den tidliae omtaite Jndvendinaz
Iat Stats- eller tommunal:Dtist er
ldmere end den private, da at der dri
des Lange merk under den forste end un
der den sidste Form, stulde date et
saa slaaende Bedis for Umuligdeden af
saa staaende Bevis for Umulighedcn
denne Driftssorne, set jeg itte. Det
er natutiigt, at den private Kapital
set saaledes paa det. men bedisi er det
tanat ita« trettimodL
Bettagtcr man de tooderative Virt
sombeder i England, sein i det bele
da store aaar godt. saa set man, at
noar Arbeiderne selv faat Del i Ud-s
deinen da sind-r de itte paa at dtive
ai den snnple Grund, at saa foreingkg
deres Udbnttr. Hvor der btivee ai
sket Del i Ansvat, der stemmes Bitte
tyftcn.
En almindelia Jndvending er va
saa den, at der dilde fra den pvetste
Ledelse gaa Misdtug ag Bedtageri i
Sonna; dette er inuliat, men det dil
de del nrkpxe blive verrre end under den
nnvekrende Produktionsform
Jea er i det bete taget itie sitter
eller vis paa, at det var umuligt at
Iætte den sccialistisie Stat i Scene
da faa den til at funktionere as de
Grunde. iom man almindeligvis an
forer dxerimoix
Men felv om den dittelia blev ind
fsrt, saa dilde Jokden seidfslgelig
itte dermed blive et Paradis. Det
ande, d. v. s. Gnaden« vicde ogsaa
væte det, og derived al den Rad cg
Elendiahiedem som den asssdet oasaa
timeligi. Da der vilde vcere Plads
not da tiaelig Brug for den private
Ckvdgsrenhed Muiignis vilde gder
bkive nagen mere Retfcekdighed i For
deliinccen af d: timezige Längsader-,
hvortil alle bar Iige Ret, fordi dei op
Orindel«i«ge, «Grundstosserne. Jorden,
eller Ovarledes man nu«sta! detegne
det,ee Staberens Gave til enhker as
Hans Stabninger.
Naar jeg imidiertid alliaevel itte
troer, at den socialististe Stat end
iere3, saa er det as helt andre Grunde,
fvm jeg stal ans-re i en sidste Artikel.
P. A. E. Widritsen.
Pmsien J-. Zion form-lieh »A!
Drii ril jeq glemme Halte-cis Psalm
":3!fc vsi Fou Humman L. Nxmt
sie-met ihr mode-m til wateru b ev
»Ihr- n klar mi. Zum om lnn en ne
ekit Tia at ink finde miJ ist kens
Lllarler Nazir jeg til ten nnviTte Tid
indfankst mig paa Sieben iaiici Leg
Limonmnden tilligsz mer- 1Z--- II
Mond fastdige lil at begynde Høfim
Men inqu tutde lægJe Hacmd Wo
Variet, uden føksi at have Imin Dig
prifek Høsseng Herre. Samlkde rund
oin mig blottede de texts Homder, ng
oi sang en Salme til hans Ære, sism
gar Marterne hvide til Hostm Derei
iek limited e vi ned og hab mis- Velfigncl
ff OVCT Gkkkvikzaon am cr-« is- cd
von sskuss »F vit,t
ke til Hssimændene og Beflærmelse
over dem til Sjæl og Tit-zerriß Naar
Vette var fvtbi. blev der kalt mig en
Le, og jeg afmeiede det fsrste Korn,
hvokpaa alle begyndte Arbejdei i Her
rens Rat-m
Den Gudsfkygt, der taadede hos
denne Guards Eier-, pvede en velsignet
Indflydelse paa alle hans Omgivelser.
Paa Goarden hortes ingen Ed, og dens
Ejet havbe Velsignelse til alt, hvad han
tog sig for.
Hvor meget afhcnget ille Træeis
Veslsi af Reden? Tom-en maa Mc
bilde sig ind, at den et et Trc for stg,
om den end sivder saa htjt, at den itte
set sm Rot-, hat jeg et Sieds sagt.
Stige de nætmde Stifter itte op i det
fta neben, da nyttet ikte Himlens Dug
og Sol-us Sinn-let- -— Dette er fonds
pg smukt —- Sscledei afhcnget osgsaa
i Samfuudet des mesie as Nsddetnq af
Viemmm og himmel- Scder. Klip
Kronen, som J All-— Jeg hat hsri
daurllst Satt-M dispuim demn,
sub-us Mdem WILL
cszsekjeh
I Livskasknct
l
»
i
str-«
L ;
NNJOODDSDOSSDOSC
; DauskAmckikansLZ
Isodgdsdoo den-e soc-S
Forenei ved Batnets Dsd.
Stuespillerinde Matie Messe-m SIftet
ckf Opeeasangetinden Alice Nielfem
har i 7 Aar lievet ftastilt fka sin
Mond Frant Kingsbuty. Aarsagen
til dette var deres eneste Ssns Deut
ning. Hun gav sin Mond Stylden
for Esnnens Dpd, fordi hatt hovde
ladet ham gaa ud paa Jsen. Hun for
lod sit Hjem og blev Skuespilletinde.
Nu hat et af Ægtepattets Bskns Des-d
qenfotenet dem. Modeten sit Bud, at
hendes Dotter lau fvg i Omaha og
reiste derben. Her fandt hun sin
Mand, og de talte til hinanden for
fskste Gang i 7 Aar. Datteren las
ma sit sidstr. Hendes eneste Insse
var, at Manto igen ssulde leve med
Papa. bvorvoa bun sont tilbage vaa
Puderne i den sidsie Stdn. Matie
Nielssen bar opfnldt sin dpende Dat
teks Instr.
Matie Nielfen er danst paa Faden
san-. Hendeg Moder var frattst.
Gn Formue i Meloner. En
Dunste-r fta Racine, J. J. Sprenfom
nngfte Sen of gamle Ris Sprenfon
net Brodes til Tr. Eokenfom ladet sitz!
i Fig. »F. A.« i Aar en lille Fortune
paa sine Mär-net Paa sin Fakm tæf
ved Bstneasnlet hat han 10 Acres med»
Melan-er og ban got Regning paa at?
avle MApr ialt, hvoraf over en Treij
diedel et de bersmte »Gold Coin Me-If
lons«, der scelges i Matkedet for W;
Taf-net Reisen poa den almindeliges
»Man Melon« er tun 40 Ets. D11-4l
sinet. ?
Ssqet eftet sin M ande
Mtg. Chkis Sprensem Nacine. Wis.«
kmis Mann bar forladt heute, hat ein-«l
nagst Fettigforfmndeten otn at faa
Rkjferenge for sig selv og sit Barn til;
Nimm bvot Mandem der et Sto-»
maqu as Protest-tun efter Sigendes
bar en lenkt-Ende Mads paa en Fabrit.s
Bamet er, til tkods for sine R Aus
næften helt bjælpeløg, da det itke bar?
udriiUet sta, hvertcn artig-unt eklerl
legesrligt siden det me to Aas staut-I
mel. ,73. A.« (
T trtft Firma iitqqueL
Fir: iraet »Rechte this-set Gurt-c- tso.«,j
brorai Lllhett Ulislicltm i: Mekejeel
oq Veitnree, er i Fit. »F PL« bteveni
its-giesst of et Ne« stjtspt Hitz- Ver Pack-i
staat at tmve Paten: raa re Sigm-I
Hnlstrr. fom Nccine Zcxstsbet bar fasi
briteret i de foriobnc G Klar. Hvis
Teieniorerne toben Lilie-It ti: dem en
Dur EI»
Mist-. Volettc neian ipysl
ae nied sin Dotter Ost-» -t i forkiqei
läge Denkst tilbage im et lckngere BI- I
fest i wish Bari Wis, hvor Lende-H
ckldite Brodes, Jene Lotsen, brivet en(
Dir-i fotgrenet en gros Handel meb
,sisl, som kmn befordrer til De stotte:
Hendelgbuse raa fm eaen Sind , »Te«
tre Seine« bthiet as ham sein i
1
Bei-g fka Danmari. Ak
fred Hanien im Roåtilde, der hat
været i Racine paa Bei-g has fin Fet
tet, Prolukatot lFlbcslin, i lcenqete
Tib, afrejste i diHse Dage til Michi- I
gan for nt sige Fatvel til Slægt vg
Venner i Greenville, oq derfra gaari
Vejetr over New York hiem til gamle«
Danmsxtt. five-r bittn vil bo on bngge,
endftpnt han inne-Z rizttig godt onts
Ameritci· Hatt er nemlig i en sein-z
stckndiq Fortetning i Rostilde idet ban
fabriterer Halnibaand, der i store
Pattier forfenbeg til England, bvskl
de benntteg paa Fabriter til Eritis-Lager
for fokstellige ftøre Sagen Mk. Hatt-«
sen hat fotitaffet sig mange Venner
paa bang Beng i Racine veb sit beant
fki Væsen, og alle vil snste hani al«
Lylte og Held i Feemtiden.
Peckftetald til Racine.
Paa et i Mandel-gis Aftes afholdt Me-(
nighedsinsde talbte Jmmannels Kir
te, paa Lafnyette Ave» Pastet- J. P.
Raums-, Abtele Wis» til at over-!
tagt Geeningen i Menigheden eftee
Pastor Andreasen, der ined Udgangen
«af November Mauned sei-ladet Ra
eine fot at overtage en Vitlsomhed i
;Califotnia. Lin Postor Naaiup til
fmodtage Kaldet er itte endnu afgjort.
i Mr. Chtis Nielsen, der sontl
’ttdligete meddelt for Tit-en opholdet
Lsig t Oatland, Cal» hat i Flg. »Bi
en« faaet Brev fra sin Kompagnom
Mr. h E. Pape, hvort denne meddesj
lee, at han paa dem Clatm hat san-«
det den ftpeste ,,Ruggert«, der entmu eei
lommen for Dagens Lyi i Klpnvtw
Den Me- at vete 25 Pund(t).
Lynnedftag t en danst
c t t l e. Undee et nieset hefttgt Tor
denpeje Mandag d W. August blevi
va- vquae sei-i- i um«-un taki-H
F »Das-M rinnt If sw. Det!
i schlen, hvot del sev et dis,
www-»wi
I
i
i
-
lsb i foritellige Retningek ind i Kir
len og kunistetede i Pan-lerne langs
med VII-Wem iTaatnet, o. s. v» hel
dgvis ndxn at tande.Kittebt:k1,
ningen et assuteeet.
Fra Trinitatis Semina
tiu m· Som Svat paa den Besteu
ning, der ved Aatsmsdet i Albeet Lea
1901 blev tagen angaaende Pastor P.
S Bigs »Arie« soin Forstandet for
Trinitatis Seminariuim Blait, Neb»
hat Pastet- Vig meddelt den forenede
dansle Kistes Styrelse, at han ad Ante
tominet til Bl-.1it, hvis Omstcendighe
detne falder i Lade.
MifsBertha Lnitegaatd.
Dattet af C. C. Lvtkegaard, en as
de mest afholdle dansle Farmete ved
Sei-antun, Iowa, og sztcr til vor
betendte Landsmand Steve Hansens
Huftku, undergil i Fig. »D. d. P.«
i fotige llge en farlia Qperation paa
St. Joseph Hospital i Omalsa Dr.
Hamilton udfprte Opckakicijem og
Miss Haufen besindet feg efter Om
stcendighedetne vel.
Assledsschte He. Ae C
iielsen, Omaha, afreiite iorrige Uae
til fin nye Post som Koniulakagenl i
Schick-arm Holland Daaen for gav
Ejeten af Hotel Bismani en lille Af:
fledkisrotosL i bvilen scktlig Pressen
var representeeet »D. d· M«
—
»Den danile Pia-nur«
for-staat det file. Folgende
et et Udllip af »Di. d. P.«— Ter er
innen Tvivl om, at den dnnsle lu
therfle Kirle paa 22. og Lendenworth
Street i Pastor Mittelien hat saaet
en af de dygtigeite og mest liberale
Ptæiteiz der endnu hat vceeet i Sma
ln. Den danfle Befollning i Omas
ha et ille sætlia religios anlagt. og
innen as Pracsscme ved denne Kitle
bar formaaet at holde sig der lcenge,
fst de er bleone lede af det og bar
fis-spat andre Viel-:fclter. Dekimod siaes
Breiten ved en and-en dansi Ritte,
der lanatfka hat de Betingelset for
at drage Folk til Bitte som Paitor
Milleliem bestandia at lunne se en
Mengde Mennesler i sin Ritte.
Hvis et Mennefle trængee til at gaa
i en Kiste for at beste Gans Ord, for
staat vi ilte,hvoefot man ille foketrcek
let at gaa til en Ritte, hvot man ian
bste en intelligent, libetal Mond tale.
Er der Teang til en dansi Kikie i
Omahm da bot de Mennesiee« der
interesseter sig for en saadan, gaa vg
deeried opniuntte en Mand, der gar
sit Bedste, der talet eftek sin Oberbe
visning og itle dsminee til Helvede
entwer, der itke hat samme Menina,
sont han. Hat man ingen Btug for
en saadan Kiste, hvotfor da oplkolde
den?
Perthillmbonen denlanl
J en Florresrsondance til »N. BL« heb
Tset det om Pcrtli Blinden N. J.: I«
inanqe Retninkier lan man tcknle sig
benfot til en donfl Provingbn. nicm
lipret Danfl Zainlale pcm Gaberne, gna
i nælten hoillen fom helft »Store« og
man lan benntte sit leere Modus-maul,
rei findeg ganfle vift i Variationer og
Tinleltek i alle Minnen-, men det er
dcg danfl, ja, bei finde-H endda ille
saa san ,,!.l)anlee-:-«, Der lan brcelle lin
Pan indfl s-- —-- For dansle Pen
ge Da ladet af danlle Aklvejdere paa
dunsl Fabril, inodelleret as den dnnlle
Billeblmgger N. N. Alling. blev en
smul Eleer as Gent-a Washington op-—
sat i City Hall Parl.
En forloren Son. Oin
den bansle Mand, William Møllet,
der, sum tidligere meddelt blev fun
den mmdet Uden for Omaha, giver»D.
d. P.« folgende Oplysningen
Willfam Mollek var ille, lom man
forst antog, ulendt i Omaha; han var
tvcertimod meget vel lendt, i Folg-: be
Oplnsninger, vi senere hat indhentet
om dam.
Jens Villyelm Mpllek, sopledes
var hans tetle Nat-n Hart var Søn
of en meget respeltabel Familie, Kob
betsmed Mpllet i Randets, men blev
for flere Aar siden sendt til Amerika
»in at bedte sig«, og han fotbedrede
sig her ligesom alle de andre fotlotne
Sonnen der sendeg heroven
Bestandig gil det ned ad Balle for
heim. Han tiggede og dral og led
ondt det nieste of Tiden; nien brer
·Gang, der lom Penge hjemme fta Fa
milien, levede han hst Nase Pen
gene var gaaede og han var smtdt udl
as Salvoneene, hvor han havde btugt
sine Penge, gil han otn sein Platten
singen
J Februar delte Aar modtog han
de fidste Penge fta Danmart — 123
Donat-, Reiten af Reden efter han
Mpdet, sont ban We gjoel sit til
at legge i Graden. Sau levede han
hsjt en Haltet Tit-, til vet hele var
wet.
Süden dkev han em, flog en Lan-ds
mcnd lot en los-sent het. en and-n for
enth. PMB-Mun
L- ,-,-.-.»»-.k.- »
fandt hans Lig udenfor Omahcn var
hcm set i Byen sont »Trnmp .
Dei eneste, man fandt pasa horn, der
tunde fortcelle lwem ban var, var Bre
vet hon i Februar Maaned hat-de faaet
fta Randers med den sidste Nest of Ar
ven eiter sin Moder.
Hvorfor man hat mnrdet hom, ek
itte godt at vide. Ante-gehn er hart
kommen i Eiiettnlter med andre Voge
bonder, med twem ban hat verret i
Kompagni, on unter et Ztrkndieri med
disse er en kommen til at fleia for
haardt. Sau bar man stirbt hnns
Lig ind i det høje tltrudt og ladet ham
ligge der, on der er innen, der sog-er
efter hans Morden
Dr. Mynter dunst. Blandt
de Lager, som behandlede Præsident
McKinlen efter Mordforjenet i Basta
lo, er en dnnst Mand. Tr. Herman
Mnnfter, fom hat en stor Pratgis i
Bnssalo, N. Y Hang Mann findes
under de dagtiqe Bullcstincn og han et
anset for at viere en as de diiqtigste LE
ger i Aincrita.
En danftSs-Kat1tejnsom
P i o n e e r. Knptejn K. A. Jenscn of
Chicago er den forste Spmnnty ionr
dar stnret et Stils fra Micttinansoen til
Sinn Francisco, igennem Pius-Müns
ftrasdet. Stil-set hedder i Fig. »N. ’
BL« »Tampico« og er bvgget i Tote
do, O· Ssrejfen tog 98 Dage.
Jarnes Hans-en, Racine, døte
of Hiertesygdom i en Alder of over 79
Aar. Han eftertader sig Ente og Bun.
Paltor F. L. Grundtvig,
tidligere Prceft i Clinton, Ja» er for
Tiden syg i Danmart.
Betendt Daniter Dad· N.
T. Gram, en 52 Aar gammel Danftm
nfgit i Tirsdags ved Tssden i sit Hient
Pan Howard Str» San Fremd-Um
tlnder en Køketur i Perlen forrige
London, lsb hans Heft lpbsi, og hart
blev tastet ind mellem nogle Buste,
hvcr han las bevidstlpg i nogen Tib,
innen man fondt hom. Han blev but
tiglt mutigt beugt over paa det tnfle
OospitaL men han var kommen saa
siemt til Stabe, at bang Liv itte stod
til at redde. Afdpde var i Flg. »Bien·'
en Zan Franciscos forste Pianofabeiss
tant. men trat sig for nonle Aar siden
tilbage fra det aktive Fortetninggtio
Meerselig Forsvindem
Andretv Christosseelen fra Humbolt
Co» Cal» der tidligere atbejdede has
J. P. Jacobsen ved Centerville, er
gansie forsvunden fka Synstkedsem og
hans Vennek er en Dei urolige over
hans For-stünden For nogle Uger tog
han til Eueeta, hvoe han under Strei
ten var Metekisterne behjælpetig ved
Ladningen as Dampeken Pomona.
Siden den Tid bar man hverten hart
eller set noget til hom. Hans Dekad
tee er bange for, at der er vedersaret
ham noget ondt.
—
Frygtelig Ulyttr. Waltet
hausen, en 22 Aar gammel Dansler,
der arbejdede i Oko Find Minen ved
Alamo, itte langt fra Vater City,
Oregon, blev forleden uhyggelig til
’redt ded en Etsplosion, sont fandt
Sted i en Minegang. Begge Ben og
dank thke Arm blev sengtelig tvcrstede
og til dels afrevne, og hans Ryg tog
ogsaa en Del Stude. Trods dette me
ner Lagekne, at den ulytlelige Mond
vil leve. »Bien«»«.
T
Stort Stobegods-llvfalg.
H.(«(.1«I»s—s-s«sl It'1«t-«,:-·«« m . Its-U s
«lx««n liTqstL k----Ix»» N-. hul
- »—«1 »Hu ts-- ss - iu- «
Hut-Its (-l«l--- NUMI lsnnleou ·- - liulskwl9 ·
uns« l-( El l.5«z- ki-— s- .»« N- Dis-zi
«l«-«-l Im» it« ksl IIII 7Z
V-s,-tp(-l»ho« Its-pl Nest-: .«« - in . bisw
·-«—« 1-1.-’l l-(«s»s. »Was-as It A Ingl
« i» «-i. su« um«-s . den-so
c
LII us mild
Inn Mast-n ic us
urtn m Oe von-.
Hrvsptf ANTON
««I112s»« m Wus
crsx nd Wust-I
ist«-n as pl l«
s-« v Its s »in
,-’ mkW mc is
»I: mu, m-! An
fernster-, brtul
mu Irrt-Mist
wenn-« tsrl n
sie-mirs Its-J
oq quh m.
sl »T- Ioa den
xsua Ist-usw ist
Iwr buc
:-«« Us» m
vispksnllcr
II III, Uli Ist Ilv
km Hut-Mk I
r» sum-U
»Mir« Run
usw« » Umriss-. · ·
set as M bs oft- EmuL Wage-s Hm- knki Isoqm nndm
cxsn vom Icskdkn v-! u Ost-set ntko wisset Ausblick-ol
vet und Blut-e m « mal zhnzissm til at holde
Moos-I mmk »Das-» Gran-. -««« Man Gan-tun
Url- mkt Neigungen
JUDSON A. TOLUAN co»
»we, te. :-s. no- t«ucs«: s«r.. Cum-um«
EIN-IstsLUESTLLOAIILLSIJJPS:Apis-s
Efyhlioiemeap d Imm
Cctablknt IMHJ
F sk- S tt d . «
«ås-233»2såkki.« FlfL
H« H« Vogt G Co. Y
Iistere oq Forli-amech
Dummst, Ja.