, . -
Kitty.
chrsat sra euchle ved Elle n.
Fortset.
Hendes Stemnte benede, og hun stondsede et Dieblit
TMen hendeg Blit naaede selv den sjcetneste on dnhest falt
tt«, og mere end een bartet Næve tnaatte hastig terre dort
de »unter-, der listede stg frem, mere end eet Hierte bsjede
stg under den hellige Kerligheds uimodstaaelige Mogt.
Og da Sangen atter begnnth vor der itte mete
TTole otn ot tlappe i Hænderne og stompe med Fsdderne.
-- sont cdstillige horde predet poa under de ssrste Salmen
J lydtss Tavghed Inttede hele Staren, og manoe oit dort
med en Gentlong tonende i Hiertet as Fodereng Hilsem
O ntldsarne Vorn.
Rom hien1,ototn htem!
Der for detn stulde btive den serste Ltttord i »den nhe
Sang.«
Stitty sneg sig lanosontt ud of Salen Noaet ndt
var deswndt at dcktnre sot heute. En Bnrde, hun vidste
itte, hvad det egentlig dar, tnngede hendez Eitel. en stille
Angst dsjcde hendeg Hoved; med nedslngne Eine, for:
tumlet on bedrndet dandrede hun nennem de urolige Godez.
thun soa itte de manae etljtennesten horte itte den forvir
rede Lamm sordndet i sme raste Tanter naaede htm otn
- sider sit lille Tagtammer. bror hnn lnttede Toren i Laa2,
: tastede stg pao sen Madtoo oo brast i ltjraad H
it
stt I· II·
Kitth dar bleven san mild. Selv den nantle Ftone,
der havde prnglet oa udstaldt hende saa lange, hun tunde
hule, totn til at statt hcnde nar. Lg da hun tont ned
i Kottenet, hvcr Stoflen sod soran Jlden on stirrede ind
i de gtødende Kul med et Udtrnt as hjasldelps (klendiohed,
liqesoa snovset og nordentlig sont em klltorqenem søgte
den Unge Pige oen ig nt hjcrlte hende til Ettc tte.
»Hm-r htr dn daret son lat:oe?« sor den gntnle ed
intod hende, sao snnrt hun nckrntere sto: ,,.Orsad stal d;t
detyde at dtide soadan otn paa Gar-en hele Dagen3«
»Hu du savnet mig.’« spurate Kinn
»Sadnet? nei, men oaa nu njeblittelig oa hent ntig
en Flaste cis dette her, her er Penz:e.«
Hirn rodede nted steeldende Findte i sm Lonrme ester
Pengette on sondt en hel Ltaantiul d ttt«hbertttø:tter tned
adstillisge Sslvtenae ibäandt dtittn nolede.
»Du moo selo hente Brandedin,« soode hnn tilsxds:»
,,jeg aaar itle cster det daa en Skttdao.«
»Hdod sor neact." — »Brændedink Ane« reiste sit-.
i stn fnlde Heide ca and Ftitth et Etat-» soa den nnoe Pin:
tutnlede over itmd Vers-gen: »Jet: stal læte dia at fiae nej
til mig. Assted tned dikt. Hoter du!« -- —
stitth vcvede itte otter ot gore Jnddendingten httn
tog Jst often; tnen da hun dendte tildoite fra Zrasndedingnd
soglet i Beoasrtninkaen paa den anden Eide as todt-n
horte hun Madam Srniths venltoe sZtentmc
»Kon! herind, Kitty. Jeg har togt en Grnde Sande
i Dag. Jeg har mere end not til Bornene. Korn on soo
en Stefnld med.«
»Bei darer itte lang-, hvis hun bliver vcd nao den
Maode,« udbrod den stittclige sinne, da hun opdagcde
Brandevinsslasten »Q; godt var det, ont hun snart
var sorrdig.««
»Hun spiser slet itte ntere,« saode Kittn do sant, end
nu svinttnel og bedrsvet as det voldsotntne thq, ned poo
en Stol. »Hun dritter blot en Kop Te ottt Morgenem ellerg
lever hun as Brændevin olene. Og hun har al Tid Per
ge not. «
»Ja, Fett stae at hun her Benge.«
»Alle ntine hor hun tagen Alt, hvad jeg havde spa
ret samtnen sra den Tid, da jeg havde Arbejde,« saode Ritth
tantesuld. »Men jeg sorstaar olligevel itte, hvor hun saar
not til al den Brandevin.«
Filotten slog tolv, og Bdrnene slottedes ont Mid
dogsdordei. Kittn sao poa de monae idrioe Ansigtet
og den lille Grnde, og for Madam Scnith tnnde stttndse
hende, var hun ude os Deren med et venliqt:
»Tot, jeg slol itte have noget Jeg hat liize fooet en
god Frotos .«
Brandevinsslosten satte hun paa Bordet soron sin
Plejentoder og styndte stg derpaa ud as Huset igen. Hun
trængte til at date ene og sagte hen til sin gotnle Plodg
poa Broen.
Klar og blank loo Flodcn i Dag, sri sor de monoe
sotstellige smudstge Jndblandinger, som plejede at fort-e
dens Bande. Da over den store, erlige Bd lyste Sendung
hintlen dlaa og ren for Kalt-gen, der til daglig Brug
stjulte den bog et graaligt Taageslsr.
Mindet om Fortniddagens Opledelser bei-d saa let-en
de srem, at Kitth uviltaarlig spurgte sig selvx ,,.Hvod er
der i Vejen med mig. Jeg har aldrig daret sao løjerlig til
mode som i Dog.«
Helligaandens sstste sagte Susen aandede gennem den
unge Piges Vierte, sont stod der tantesuld lænet ntod Ratt
wettet nted Blittet op mod den Himmel, hun tun tendte
as Nodn. —- Men hun vidste itte, at Herren var nar. —
Hun havde sra Barndomtnen of hast en ubestentt Bevidst
hed otn Guds Tilværelsez nten hun tæntte stg hatn som en
sit-ern og mægtig herre, der tun brød sig om de fromme og
gode Mennester. Og as dem, der hsrte til hendes doglige
Omgivelser, hovde hun' aldtig hsrt noget ont Gad. De
lode itte til at have med hanc at gsrr. Synd og Stont
havde opshldt den aandeltge Luft, hvott dette Born nan
dede, nted sin sorpestende Usundhed, og alltgevel gemtes
dybt t hendeö Sjtel en uvtltoatltg Folelse as, hvad Sondhed
og Ret var, en ubevtdst Steinen intellem godt og ondt, som
hun selv itte gjorde stg Rede sor. Underttden duttede den
Tonte op i hende, at hendei Forctdre havde httt hjemnte
poa andre og reneee Stedec, og hun fandt en vemodtg
Gliede i at tænte sig detes Ltv vidt sorstelltgt sro det, hun
dasllg lau tot sta—
can vtdfte ttte, at en troende Moders Bsnner folgte
hende gennem alle dttse Aar, at det vor hendes Forcldres
lstgnelse, der holdt stermende Vogt otn hende, saa httn
gtt ustadt tgennetn alle thstelsee og bevoredet ten mtdt t
den grcnselsse Statut-they der trandte usmtntet fretn t
M unten-s send-.
Kendte Slridt bottes bag ved hende; Kitty vidste, at
Jobn vilte opspge bende vaa hendes vante Plads, men
nun vendte sig denne Gang ille orn for at hilse paa hom.
Lg Jvhn, svrn teenlte, at bun havde faaet noget at
vide oni bans Ferrd sidste Nat, vvvede knapt at nærrne
sig, Indie, men blev staaende, starnfulv og feeknyt i nogen
Afsiand.
»Na-n,« iagde hnn starpt, »hvad nu?«
»Du man ille verre for baard iinod mig, Kittv,«
bad John, »det var iile min Mening at gaa ined ind.
snen — men —;« —- hcin tog Huen af eg fo’r nrolig med
Haanden igennem det teette, lrsllede Har.
,.A:, du Dagdtiver, jeg vil iile have mere med dig
at bestill:.« Kitty leenede sig langt nd over Rælværlet,
faa hun fuldsteendig vendle barn Ryggen.
van sind en Stand tavs. Han havde set sin Fader
gaci til Grunde i Druklenstab. Han mærlede, hvorledeg
Begcrrligbeden efter stcerle Drille volsede i hain felv fra
Dag til Tag. ch vidfte, det vilde losie hatn en haatd
Kamp at lsggsre skg, — endnn denne Motaenftund havde
ban jo drullet; — men ban forftod, at vilde han spie e?
ordentlig oa bederliat Liv, saa maatte han holde ov i Tibe.
,,Kittn«, faade han lanasoml, niedeng bang barlede
vaand gled smt hen over den nnge Piaes bløde Haar, »ng
fvragter mig selv, fordi jeg dritter.«
Rittn ha ov. Hendes Siean var faldet ned over
Elitldrene, oa benles aabne, tene Ansigt lyste ham i Mode.
»Im-. hat faaet not, Kinn, nu stal del være fotbix —
jeg vil ille me re have noget at qare med den Slags Fall. «
».la, John,« udbrpd Kinn gloedestraclende ,,l)vor
Lea er alad ved det. Og — og san vil du heller ilte nd
Janvre, vel?'«
»Bei lan jea ille sigse dig endnu, Kinn, det er ikle til
U komme frem her hierinne; et ardentligt Mennefie med
iode Kræfter lan gansie ankerledes flabe fig en Stllling
beende. Jeg vil snart lunne spare saa nieget sammem «st
tu lan lvtnrne over til mia oa blive min Huftru.«
siitiv nistet-e vaa Hengst-et
»Nei, John, jea er bange for, at det illc gnur paa
den Mande,« iagve hun. »Hm-, du,« hun san inen op til
darn, »jeg er bleven -:n lriften, Zehn, en rintia, fvrstaar du
Jeg beginnder at elsle Gab og alt den Eleme, og jeg lan
Eile meee have noaet ined Teater oa sligt at ais-re. Dei er
Ziie were neaet for niig."
John betragtIde med den dnbefke Forbnvielfe det lille,
redrnende Anstat, der straalede af en stille Find, fom var
nackt l)e Lt fie:»11:.ed
,,.« il du onwt nde dia?« spuqu han Da lo.
»Ja, Zehn, faadan er det nol, ket laws-» Jea bar
lwrt noaet i Das-, sont bat braat mig psa alverlige Tan
sein«
Hur-c fertalte om Forfamlinaen hun blinde veret til.
vrn den smnlle, unae Dame on om Zangen. Lg thn
harte eil, medeng lmn balv forleaen andreve fka over, thd
der del ail af Piaebarnet i Dag Aldria lnrve han set en
fand an cjlanei i neuem Eine, en faavan Jub- el i hinder
3mil, » ille en Gang i Teatrel eller Gelag-.
»Na-sie Sendag vil jeg gaa med derbe n,« fagde han
tilsidlt. Maasse jeq der lan faa Lov at strive under As
holdenh:d: les-sieh « —
l
l
l
«- ss se- i
i
itendelig lang en trnnn hat«-de kenne llzie vckret for»
Ftittn
.,Vmsis2dedinc« Ane« hwde drultet Unsere end nosten
Zind e fest on Stittn forftod, at bnn tunde itt e inne l-i.nt
Isldniie ttti hun nnd inn godt sont in et ande. « end St ··Tr
tits. Wien nldrin linvde den 11nge Pize mutet over sin
Weiemxder nied inn menen Ftcerlinlsed sorn netdp nn»
Trotz Plngl on onde Led, trods Zuåt en Snnn den html
itte frei den elendiqe Stattel, men prøoede alle Ekitidleri
for don i det mindste at faa hende til at sntane lid t Suppe -
eller Te
»milden den nienneslelige Medlidenlycd med et ode
lagt og iokspildt Liv genneinbasvedek dun af en stille, rced
selgfnld Anelse om, hvad der ventede den ulnttelige eftets
Beden. Lfte find hun op oni Ratten for at liste siq ind
nt se til hende, eller hun lnttede nied Li zset i Hunden frn
det ovekite nf den faldefærdige Trupp-c til dIn halvtvaltts
Bronnen i Fiettenet neden under·
Endelig blev det dn Søiidxig, on stittn fandt Talen
bdor hnn sidst hnvde verrei, san fuid af (Hckster, at hun næpss
de tunde san Plad5. J Dag afslot hun made Kasse oJ
Smørtebron de vn ,,ik-:t Hianer eftet B ød oq ilte
Torst efter Band, men Hunger en Torft efter den lebend
Gut-, « som drev hende derben Hirn kennte-is blot efter, nt
Utaaltidet ftutde faa Ende Lg da hnn hnvde ar
beider fig den i Ytærheden nf Taleestolen, fct liun nttcr Lie
Unn den unge Dame, hvig Billede stod undsletieligt i hendeg
Hinte.
«Denne annammer Synderc on asder med dem,« var
det Ord, book-over den unge Pigeg Fabre tiltc. Han for
tthte om Feelseren og helbredte de inge, reiste de faldne on
Veæditede Evangelium for de fattige.
»Kommet hid til mig, —-— ieg vil give edet Hvile,«
var Grundtonen i det Nandens Budsiab, der taldte den
ne Starr forvildede fortabte Sjcele til den gode Hyrdez
Fovn »Jer Kristi. Guds Søns Blod rensee fka al
Synd,« det Evangelium, der lød saa jckdnt og enfoldig, at
et Barn tunde foestaa det, saa alvorgsuld og indtrwngende,
at Syndehjeetet tunde finde Fred deri.
Kitty lyttede, Livets Otd ftkøminede gennem hendes
Sie-L og hun lod sig favne, omslutte og vedeetvæge as dette
livfalige Naadens Bald. Det var altsammen san let, Jes
sus elstede hende, hun stulde være hans egen, frelst af Nan
de, naat hun blot vilde. Og hun vilde —- ja hun vilde
give ham sig selv helt, som hun var nu, straks, hvotfor
stulde hun deutet Han havde jo alleeede lange deutet paa
heade. Nu com hun, tastede sigi band Favn og jublede,
lyttelig som et Ban i Gudö Kettigheds Fylde.
»J sont ville feelseö, net eders header i Vejeet, geib
Herrens bound, den et udftratt imod Eder,« stuttede Tale
ren, og Kitty satte sm haand op saa hsjt, hun tunde.
thun foestod at det var Alvoe, at nu hsrte hun Herren til»
un havde hun stuttet Pagt med dam.
Den unge Dame talte itte denne Gang; men eftee Me-;
dets Glutntng gtt hun omtrinq og hilste paa de enteltei
icttty sipd sanfte fttlle es Wiede, been vovede ttte at meines
sig denne flante, sine Stillelsr. Men Anna Gilbett ftt
alligevel Øje paa hendes lengselsfulde Ansigt og vendte sig
til hende nied et mildt:
»Ralte du ilte ogsaa Haanden i Vejret, mit Weith«
»Jo,'« svatede Kitty, ,,jeg vilde saa gerne ftelses lige
sam de andre.«
»Ist-d ste Lov, læte BatnS« udbrød Anna og satte sic;
part en Beenl med Kitty’s Haand i sin. »Jeg saa dig her
sidite Sendag, og jeg ded« at i Dag, medens Fadet talte,
äalte Herren til dig. Jlle sandt!«
»Jo,« svatede Kitth tødmende, ,,jeg hat vaetet saa
underlig til Mode hele Ugen. Jeg hat set Synd og intet
ander end Synd i mit Hjette. Jeg hat forstaaet at jeg
var itke, hvad De lalder et Guds Barn, men nu —«
Hun saa op med et straalende SmiL
»Na ttot du, at Jesus hat fotladt dig alle dine Syri
der. Nu vil du here ham til.«
»Ja, jeg vil,« svatede Kitty rast og bestemt.
»Kom, min Pige,« —- Hr. Gilbett nærmede sig hastig,
,,nu ilulle vi hjem.«
»Blot et Dieblit, Feder, jeg slal sttaks lomtne,« soci
rede Anna. »Fortcel mig noget oni dig selv,« henvendte
mn iin til Kitty.
Lg Kitty fortalte, niedens den unge Piges Øjne fyld
fes med Taster. Detpaa nedsltev hun Kittpr Adresse og
iagdet Jeden II
,.Jeq ilal nol saa en til at komme og se til dig, hvis
sen Ia ittc lan selv.«
»An, Frølen,« udbtød Kitty gansie forstræklet, ,,De
tan ilte toinme der, del er en strcellelig Gade.«
«.Lwis" jeg fnar Ldv as min Faden tommer jeg i Mot
xiem stittn Lg nn FatveL Gud være med dEg og bedare
Iig feist hcå ham.«
Flim) stcd en Stund og saa efter hende. Sau banede
hun ikg Vej gennem Metngdcn her.·;1nod Daten, vg der
Kette hun paa John.
,,«Jkaa«, sagde hun hnlv sortrcedelig, »du et not h:L:
ovtrjsrn as den fine Dame.«
,,Fine Dame,« gentog Kitty, »hun et lige saa ligefrem
Tom nsgen as os. Hun er innen sin Dame.«
»Du hadde da i hvett Feld hvetlen Lje ellet Øre for
neigen and-In end hende.«
»Im hat saaet fnt i en Totilafholdsmand « bemer
lede J,ohn da Kitty itle svatede, ,,og nu dil jca hen at stri
«:: unrec«
»Bei glredrr mig, John,« fvatede Frittv o·a saa op,
..·:irn der inna nogct mete til, noqet heli andet. Du, John,«
hun standfede, og hendes Stemme hat-de en ejendonimelig
Jlsd oq dcempet Klang, »ieg hat gidet Jesus mit Hjette,
erst maa du ogsaa gete, ellets gaat det aldrig. Var du
mee- Zil Gudstjenesten i Dag.«
»Ja vel var jeg det. Jeg sad lige bng Ved dig, men
Fu havde jo ilte Sans sor andre end den Prinsesse.« !
,,«3la, John, det dat jo slet ilte hend-2, jeg tæntte paa.
Zeig hnvde not at gøte ined alle mine Syndet; jeg saa dem·
lInn jeg aldtig hat set dein sor. Og jeg bad Gud om Form
iselfe for Jesu Skyld Jeg er saa glad ved, at du ogsaa
Jar med,« fortsatte hun, »syntes du itle godt om det?«
»Jo, men jeg har høtt det samme saa tidt.«
»Hm du?« Kitty saa fotbavset paa ham. »Hvotfor
hat du da itte sortalt mig det?«
»Im hat ilte tænlt over det. « «
Kilty sagde itte et Ord mere, medens John sulgte heu
de hieni. Hun var bittert stuffet. Hun havde haabet saa
iittett, at han stulde have etfaret det famine som hun.
Jlu var hendes Hierte alt for fuldt, og hendes Tanket
hat-de altfor travlt til, at hun lunde tale.
Støritedelen as Dagen tilbragte hun detefter alene
pna sit lille Kvistlammet.
« I It
Midt om Ratten fo’r Fiitty op ved et Raab om Hjælp.
J et Nu var hun nede hdg sxn Plejenwder, men her mødte
ksiende et sorgeligt Zun· I det flattende Stcer fra et halv
ndbrckndt Lyg saa hun den sordrutnc Fevinde siddende haldt
oprejst i et Hierne as Runnnct.
»Vand! Vand!« stønnede hun med stive Øjne.
Kinn ratte hende en skop suld, on hun slugte den
med Venasrliqhed Det var første Gang, hun i nmnge Ti
ber havde sorhmgt andet end Brander-ist«
»Er du snn?« spuknte stitty deltagende.
Men nun svarede med en Uforstaaelig Mumlen, dg»
hendes hvileløse Blit gled sorvildet om i Stum. Kittn
turde itte lade hende være ene, men satte sig paa en Stdl
og lyttede til hendes sorvirrcde Tale.
»Du-unen« —— hvistede hun, »sngde du, at DrengenT
er loben sin Vej?« E
»Hviltcn Drcng?« spurgte Kitty. I
»Dann, som Marie betroede mig og bad mig vm at
passe nodt paa. Er han bleven borteZ«
sum) anede, at hun takntte paa det forældreløse Bam,
der Var overgivet til hendes -Otnsorg.
,,Ja,« sngde hun, »og det er længe siden.«
»Da Pigen,« stønnede den syge, ,,hvad er der blevet as
bende?«
»Hnn hat det godt,« svarede Kitty beroligende.
Ame rejste »Brwndevins Ane« sig op og vintede med
Haandem
»Marie«, hvistede hun med et Udtkyk as RædseL ,,jeg
hat passet paa dem, men de date uregerlige begge to.«
»Nei, Bøknene vare gode not,« sagde Kitty, »det er
dig, som hat vceret ond imod dem. Hvorsor behandlede du
dem ikte ordentlig?«
Den døende Kvindes Tanket dkejede sig om de to
hjcelpeløse smaa, der vare blevne hende betroede.
»Hm-thi- tommer du nu?« streg hun vildt, idet hun
antog Kitty sor hendes Moder. ,,varsor er du ikke kom-;
;men spr? En Gang kunde det være blevet anderledes»
men nu, —- nu tan jeg jo itke en Gang sidde oprejst. Gaa
din Vejt Lad vcere at se paa mig! Dine Øjne pine mig.«
Kitty vendte gysende sit Ansigt bott. Lyset gil nd,
og den unge Pige var ene i den merke, tolde Nat, ene med
den dsendr. Nystende as Kulde og Angst its-b hun samtnen
i en Krogz da brsd Mindet om alt, hvad hun i Dag hav
de oplevet, med lysende Morgenglans ind i dette dybe
Mitte. havde hun itte givet Jesus sit Vierte? Var han
ttte hos hende, selv her i denne Radselsstundt hun taste
de sig pas Knee og hulkedu
»Jesug, kcere Jesus, hjcelp mig! O, Herre, hjælf
mig, Hjcelp stalkels Ane, fri hende fra at gaa til Helvedg
tsig mig, hvordan jeg stal hjælpe hende at blive frelst for
IKristi Stnldl Amen!«
Gansie stiv og fortominen as Kulde vaagnede Kitti
næste Morgen for at finde sin Plejetnoder i en Tilstanttv
der mere lignede Død end Liv. Kitty tog hende i Armen,
rnftede hende, kaldte paa hende dg opnaaede endelig at se
hende langsomt aabne de tunae, opsvulmede Øjenlaag.
»Jeg dok, —- Ftittyl Kan du itte faa en ellek andeu
til at bede for mig.«
Kitty bøjede sig hen oder hende.
,,Gud vil sorlade dig alle dine Syndek for Jestr
Skyld,« sagde hun langfoint og tydelig. »Er du bange
for din Synd, saa sig det til ham. Han vil rense dig i sit
hellige Blod.«
»For sent — for sent,« stønnede den ulyklelige.
Hendes Øjne stirrede gtagaatig, det tunge Minde
dræt var ncesten ophørt, da hun laa udevcegelig soni en beid
Kttty greb sit Stian dg styrtede over til Madam
Smith.
»Aa, kom et Øjcblik og blid hos hende, mens jeg lis
ber efter Deltoren,« bad hun.
»Er hun meaet daarlig?«
»Ja, jeg tør iite lade hende være ene.«
,,Løb du efter Doktoren, Willie,« sagde Madant
Smith og sendte en as sine Drenge af Sted, medens hutk
selv fulgte med Fiittn tilbaae.
»Hvorfor sendte du ikke Bud eftet mig i Aftes,« nd
bkød hun, saa snart hun saa den syge, ,,het lan hverkrw
Lagen eller nogen anden hjcelpe mere.«
Hderten Madam Smith eller Kittn harte den sagte
Binsen paa Døren; og Ptudselig stod Anna Gilbert inde
i Stuen. i A«
,,Hvad er dette«?« itdbrnd hun Da ilede ben til den do
ende, medenci Madam Smith Erbe-arg trat slg tilbage, og
stitta i et Udraab as dunstentnmsende Glcede greb den Unge
Dameis Haand oa bedcetlede den med Fins.
»Er du rede til at møde din GudZ Hat du alle dine
Ennderg Fokladclse?« hdistede den unge Pige ind i den«
decndes Lie.
,,Brcendevins Ane« bevcegede Lcebcrne, men tun en
utydelig Mumlen vidnede ani, at hun havde hart, hvad den
blev sagt, oa forsøate at spare.
Anna listilkert vcedede hendes Lceber med en Lceske·t)ril.1
hun band-e 111edbraat, derpaa kncelede hun og bad højt.
Endnu en Gana prøvede den døende at tale, men
straftetne sdigtede hende, hun sank tungt tilbage, — og alt
var forbi.
Blea oa stille reiste Anna Gilbert fig, lagde sin Amt
om den ftcelvende siittn da droa hende bort fra Liget, nie
dens Madam Smith ttlhyllede det fortrukne Ansigt med en
Flig af Senaetasdpetg Pialten
En Stund stode de alle tavse, grebne af Sorg og Angst
ved Tanten om, the denne Ein-l nu del maatte dcere —- og
dlide i al Evighed.
Lagen tom og tog forundret til Hatten ved at se des
unge, fornetnme Dame paa dette Sied. Men her var intet
sar ham at gere, og han maatte videre. Saadanne Op
trin date intet nyt for ham.
»Maa jea fnlae Dem et Stnkke paa Vej?« spurgte
Ftittn, da Frøten Gilbert havde aftalt med Madam Smit«1,·
at denne slulde sørae for Bearavelsen og beholde Kitty has
sta, indtil der kunde findes en Pladg, pagsende for hendeI
Alder og Eimer-.
Ja, du stal have Tal, Kittn,« lød det venliae Svan
»jea er tun lidet tendt i alle disse indviklede Fivarterer af
Byen.«
»Tet er en alvorlia Sag at stulle dø,« sagde Anna
Gitbert stille, medeng de sulgtes ad gennein de sncevre Ga
der, hvor Bornene legede i Rendestenen og snavsede, unv
dentlige Kvinder med nedtraadte Sko og uredt Haar set
undrede stierede efter den fremmede.
»Trot- De, hun gil til Heldede?« spurgte Kitty.
Lad os overaide Dommen til Gild, mit Bam. Mest
det er sorfcerdeligt at dø en saadan Død uden Gud og udet
Haab.«
,,Aa, ja, Freien, hun var et slrcetkeligt Mennesle. Al
den Tid jeg hat tendt hende, hat hun druttet naesten unf
ladelig.«
Anna Gilbert standsede.
,,Kitty«, sagde hun vg løftede den unae Fabrikspiges
brune Ansiat op, saa hun kunde se ind i de inørke, alvorlige
Øjne. ,,z"ti1tn, vil du høre Jesus til oa altid holde digs
nær til hatn? Vil du give ham hele dit Hierte og følgc
ham?«
»Ja, Froien,« saade Kitty, ,,det bestemte sea, da jeg
havde talt med Dem i Søitdaas.«
,,Gud velsigne dig, tcere Barn, at du aldrig maa sor
lade hans Veje, men selge hani ydxnyg og tro. Han hat
elstet dig til Dødem Kitty.«
» ,,Ja,« sdarede Kitty, ,,aa, hvor jeg vilde anste, at
onhn dgsaa vilde tro paa ham og høre ham til.«
»John? Er det din Brodet, som du fortalte mig oin.
som er loben bott?«
Kitty rødtnede.
»Nej«, sagde hun, og saa Ftøken Gilbert aabent ind i
iAnsigtet, »John er en, som jeg har kendt hele Tiden.«
. »Ja saa,« sagde Anna med et roligt Sinilx ,,en andeu
;Gang maa du sortælle mig noget mere om ham. Nu kan«
ijeg itle gaa lcengere.«
Hun dintede ad en Spordogn, og Kitty hjalp hende op
i den med en Følelse, som var hun altsor ringe til endog
at der-re denne fine Stittelse. Fra en anden Vetden so
retom den hende; og sandt var det, at Anna Gilbett leveds
samtnen med sin Frelser mere i Himlen end paa Jorden.
Kitty kunde næppe fatte den pludselige Fotandring i
sin Stilling. Hendes mangeaarige Plageaand var dorte.
IHun nun-e bo has den kare, Iine Madam Smith. Fis
ken Gilbert vilde stasse hende en god Plads, og saa havde
hun John. Hun vilde se at trcesse ham i Dag og forteil
ham om alt dette. Midt under den befriende Fslelse af
ilte mere at stulle frygte for Slældsokd og Ptygl kunde
hun dog itte lade viere med at gyse, naar hun tcntte pas
,,Brændevins Ane«, og hvor hun vel mi var hennr. Stan
kelö, stakkels Mennestel —
weiss-W »
