lig thedzi og Opxyss
ed for det dank-e Folk
i Amerika
adgivet of (
MZEI LFTH P113L kw sE I
f , Bleihsiebr. (
Mk obs-Ism- svek cis-z sag s
Lord-P
, Its-us I Te »Form«-de State
jx I HI; til Ublan ei Is. Mi.
USE-H I For stuo vmiumg. Beta
låkwsewrandmu kg -U Most
Wende Ohres adkcs ens:
ÆISH LI"I·H. H "Hl,. HOESIL
Blon, Nebk
Urban-n Hatald Jecnekc
Futen-c It the Poe-U Mike It Blat- Ziem
ssseooacbclqss main-r
Advektisiag kmes ausde- hn«.i.s.u upxw
Ippljcskfull.
,,Dauftcken«
bliver feudt til Eubfktibemer. mem umle
selig QpsitzeUe webt-ges af «.Vz,1 krnc oq at
Geld et detach i Oreicniftcmkkcxie und Tc
Fpkeaede Smmo Ruhm-.
Rast Leier-u henvenkrr sag m Jou, tu
Idkttetet IVULIMA cum-n for a: lobe US dem
eket for at san prysznmger o .. du aus-up
rede. bedes de amv kunnte-, at de jaa Aver
tisiemeutet Idcm Blut-. Tet ou vckte Ul
gnädig Ryttr.
Anarkismcns Problem.
Tei bar ve! nok foresocroet ad
stillige Borgere i de Forened Em
ter, at Anarkismen er euer osl mcd
Tiden dannc et ligcfremr Problem
inden for Fristarernc.
Mcn forst nu, da en Anarkisks
Kugler bar kamt Landetsz Priest
dent, Folkete kaarne Mand. er
Problemet dleoen lcocnde og km
ver fin Losning.
Ved Eiden af den Strom ers-shar
me, der bolger gennem aslle Zum
fund-klug i Anlednjng af der skcrns
dige Mordsoriog i Busfalo, bor der
imidlertid gaa nogct as Erman
klage.
Tet er nemlig aldeleäz uwioliomt,
at Landets Borgere har few Ekntd
paa dette Punkt.
Man bar givet Anarkifternc Loo
til at opbogge deresZ Rede-r der i
Landet, sannidig med cn man
erkendte, og maatte erkende, at
Anarkismen i fig selo er et Etag i
Ansigtet paa al Regering, alrfaa
ogsaa den frie Folkeregering her-i
Landet.
Ter gcelder ingen Undskyldning
her; hofft da denne, at man ikkc
regnede der saa nøje, da Anarkister
ne jo innre-S tun at ville oælge sie
de kroncde Hoveder i Europa ti!
Skydeskåve.
At en faadan Undfknldning dog
er umoralsk, vxl fikkert enhvcr for
standig Borger indromme·
Et Land, der sotn de Forenede
Stater faar en ftedse mcre domine
rende Strlling i den polixjske, den
industrielle og — gennem sin Fri
hedshcevdelie —- sitkert ogsaa i den
moralfke Verdien, kan ikke onske at
vcere Udklækningganftalt for den
blodige Anarkisme, der jo netoo er
en Protest jmod de Forenede Eta
ters Grundloo: den loomcczsige,
loobundne Fribed.
Utvivlsomt har man hidtil heri
Landet haaret for meget over mcd
Anarkismem fordi der indvorteiJ i
Folkehjerterne er en vis, til .-Hcelo
ten feig, til Hælvten æventyrlyften
Sympati over for det radikale-sie
radikale, over for Fanatidmem den
forblindede Trods imod Samfundds
ordenen.
Man morer sig en Smule over
Fanatismem den betragtes fom
»Dplivelse i Landstabet«, og der
for bærer man over med den.
Jud-til Fanatiöcnen, forkoelet og
i Tillid til dette Koketteri med dens
Ideen en stonne Dag tager der hele
for ramme Alvor og fender en Mor
derkugle ud efter det toketterende
Folkö Præsident.
For Fanatikeren ndmærter sig
« irhftved at han opvækkes ved det«
z, « «, man gsr med hom.
Der ex widtertid lige faa unsile
;M It de Forenede Stute-e —
M tf Weiden vide Herden
-- " »I- qjg VI- tcale IW
W heiß t thd des Si
zsisck Mein-Wen
Wunden-Z erg vibe den beträgt
owskiftes til W eller til An
arti.
Man kan ikke garcmtere 70Mi1
lioner Mennesker den gnldne Fri
hed, med mindre man gjvcr Lode
som kettelig overhgkdte hindrer en
hveeAkt af Typus-F dg af Anaka
J fass-e Lpslih sont cnhvck
can handle efrå Behag, er Erim
den nemlig brudt for Zotten oq tun
den enkelte Tyran, der tjlnuer sig
FFribed til at band1e, sont han vi«.
Leiter den cnkelte Anarkth soxn nu
der Frihedsömmske tilraner jjg Rest
efter Behag, — tun diese saa bar
da Frjhetr
Zelvfexgelig er dermed Foltes kg
Personfribeden dsdelig træntet.
Dcn amerikanfte Botget er siktkt
not paa, at von vi! itte since III-J ! et
Tmani — txzi bette ftrider irr-ev Fri
bedens Lor» Landetg Grundlov.
Men kkt er endnu itke gaaet ov for
»Holt i Almin .!igbed. .t en Llnarxist
er just en Tyran: fom den sidste levcr
Don Folkefribedensz Rain, saa lever
:!Tnattif«en vga den petfomiqe Fri
bedg Rain. gis-In Eilig-er sia ,,F-ri
bedsret til at bracht og Proz-Her dermed
Den perfonkige Fridedkrek den Ret,
fern han«-T Ost-set bar Zigse san vel fem
dem selv til m let-se und-er Fridedensz
chr.
jkan ten ikke Echte sig et klaren
Lovbrud ovekar De Ferknede Ziathzs
stonfmutiom —- og bog hat man
nun dem ver i Lanoct og tilladt Dem
at lcegge bete-H Motdchner her —-- for
at usfote Dem i Entopa.
Nu bliv Zier-oberen vendt irr-ev det
te Lands Prxsident, en Mand. Tier
indtager fm Plads i Folge Folteftihe:
dean bessemte Lnsse —- nu vil bit
gmeritansse FOR Tiers-or Utvivtfom
Aug e on tål FOR Jg eislf If, at Llr .ar:
tiömkn et Brud .c:a Unbere- Lede,
og at scafkentt Angrkjfterne Vil has-se
Lov M at Dpholde sig der i Landst,
maa de undertsafke sig Lnnkglcvem d.
v. f. ovifske med at ver-re Vlnarkiften
Zorn del ncrnlig liggck i Order
Anatti. der cis-immer as Ve: grwske a
)-it!e og artee Regering. bus
pet Vlnartismen den Laste, at der hvers
ten maa give-H et FOU, en Regering el
let Love.
Den person!:c.e Fribed —- menet He
—t:cenke-I as flize Baand.
Men De indser ikke, at famme Lie
bcii, som Der her-siehe perfvnlig Fri
lfied under Lede, vilde Den frei-M«
Reveren. Ton-nen, Morde-ren, vilde
enlnset CzoZgosz mte ovenvaa det,
viere Hetsken Jngen Hunde fort-Ind
bam det: ingen kunde satte sig samtnen
imed th —— og hvis man alligevel
giorde det, var jo det angrkisiisi Fri
bedåbegreb gen-et M Grunde m-.d det
sman
ch kund-e altsaa Oste, som han
Lustede —- faalænge Foik fandt fig
deri.
Lg tror man, at slige Menncstet
oiitse lade vcere nscd et winae Folt
under de: afskyclisgfte Tmldomåaagz
LkvløshedenZZ
Der er Anarkiftet, fværmerifke fa
nztiste Teoretike:e. som for Eis. den
betømte russsifke Adeksmand Brit-ot
kin, des rirkelig geringen at Anat-Lis
men sinkde kunne genspde den fnxbe
Brobertærlighed i Mennesseslcegten,
just naat al Regekingsform og alle
Love ophcevedes, —- men denne fette
Optimist fordsmtner gansie vift ogsaz
de blodige Ugærninget, hans yngre
Partifckller hat ovet —- nu saa mangt
et Steh.
Allägevel —- med al Kravottins
Optimisme —ek hans Teoriek seelig,
farlige for Folkefrihtdem fotdi de La
ftet Sien efter valyksizheden netop I
IFoXtefrihedenH Land; farlige fotdi be
indeholder en Bette-giesse of den klare
Sanvhed: at Mennesienatuten er for
dærvet of Spuk-, og at der verfor iske
tun optettes noget fonds og vatigt
Brodetsamfund mellem Mennestene
uden gennekn Mennesienz Sen, Jesus
Fässer-T Freiseten fta Spuk-en
Men et den tecteiixke Anarkisme en
lovstridig Fanatiäme — umnlig —,
fvtdi den bygger pas falste For-Osak
ningek, —- hvor meges mere da den
blodige Anat-Lisette
Denne sidste et des lige faa stor
slaaede sein eenfoldige Bevis paa, at
en not saa optimiftisi og sinnt Teoti
vil aleiv blive mizforstaaet vg ende
vendh nur den bygget paa falste
Ioruvsætninget. En Ktapottin gre
det over Dienstes-Ums Livelse og dan
net sig faa en Septi sm individuel
Iris-n meu en Sysng Meter deu
Ipe femme M i Läg-MI- med es
WILL
P sie-W sum faa hier
» -
fkkshedem Regeriugsforw og Los
faak betydet, at enten sta! han »Slik
folge eller Land fly.«
E Thi det er endnu ikte bleven Ufer
)
stufh lwad ,,Vakdemat Seit« for ca.
700 Aar siden indledje sin bei-sinke
jydsse Lov med:
- »Med Lov sial man Land bvgge.«
Mit-e et i bøiefte Grad anniqu i
.de Forenede Stam, med dekes Kon
stitujion.
Folgelig bar Amrkisrsen tun Flygt-1»
nimms, itke Boraerensjs Ret. bet.
Og lsfter han Rost i Tale og Striftk
mod Zoltets Lod. er bier allererst der
med en Forbtnver.
Hatt et det endnu mete, staat ban
lsstek Revolveken ikpod Lebens Re
ptæfentant her i Landst.
Ibi taget man Anatkifterne ,ved
Vinaebenet. Te bot formeret sig
fuldt tilstmkkeiigt i Ly as en Lon, de
foragtet og freut-en
Tanmakksbtev
ti(
,,Danskctcn.«
Hedebonden — Te nye Bistspvct —
Tct uy Ministerium.
Tet ven- den jythf Hohe ng den-z
Veboere, jeg sjdfte Gang docelede
ved, og jeg tot ikke paaftaa, at jeg
er færtiig endnn. Men fkal jeg
folge en lille Emule nted Tiden.
blivek jeg not nodt tilat satte tnig i
Rottbed og saa forovriqt se de
fidste Begivenbeder ber hjemtne
tned Hedcbondene thun
Sidfte Gang naaede vi ikke
tænqere end tthertnttg, og den
egentlige Hede hat« jo sewsolgelig et
helt andet Udseende Lnng og
Land og tnagre Lornnmrker vekfler
i et met Hist og her begnnder en
lille Granplantage at tjtte frem,
men Trcevcrtften er de flefte Zteder
tun i sin fpakdefte Begyndelse
Man kunde nassten anste, at Talgad
var bleven sodt for 200 Aar siden.
thi saa bar-de Vestknften vift
allerede nu faaet et belt andet Ub
ieende. Kummer man op paa en
bot Bakke og fkner milevidt nd over
Landskabet, saa faar man noget af
den samtne vemodigt betagende
Fslelse, sotn befjælede Vlichetn da
hatt skrev fjne bekendte Novelle-L
Scet en jysk Hedebonde ind paa
en Gaard i Sjcellands og Fynä
frugtbareste Egne —- ban vil "dog
længes tilbage tti de brune Butter.
hvor Arbejdet er ftort og Udbyttet
ringe, nten hvor seer Naturen
taler det Eprog, sont bang eget
Hier-te bedft forstaar, og hvor han i
Praksi.ö bar lært den gantle Sand
hed. at Nudsfrygt med stsomhed
er en stor Birming
At Vestjyden t Reglen er religjest
ansagt er jo en velbekendt Zag.
Ten modercre LegensHinnnelipmt
med alle moralske og reiigisie Be
greber erst-an heldigvis for tung til
ket at knntte fatte noget af. Lg
hertilkmnmer, at ingen Etcder i
hele Tanmark har det vjrkelige
Trosliv flaaet saa dybe Rot-der som
her paa chtkysten.
Naar den blossem-. nybedslyftne
Kobenhavner biiver ked af Varie
teer og Morskabstheatre, faar han;
uktdertiden Lyft til at studere de
aandelige Fotholde paa Vestkyften
as Jylland. Uden Begreb otn og
næften uden Evne tilat kunne fatte,
hvad levende Rristendom er. fsler
han bog en Gang tmellem Trang
til i Humanitteens og Lplyöniw
gens Ravn at besiære nogle af de
vtlde Stud, fom den »lysskyende«,
»snævrehiæktede«, og »so-danie
mende« Jahre-Mission hat skudt
her ovre. —
Som »Danskerens« Verse-re for
længe fide-n ved. var det ved Vifkop
Getzscheø Tod ct brændendespørgs
maul, hvem der skulde være bang
Eftermand· Ten afdvde Biswu
var en af Jndre-Missioncns bedste
Statter. elfket og afboldt iom
saa ogsaa udenfor Ribe Stift,
og hos de andre titkelige Retnms
Her mad han stor Agtelse og Tjllid.
.Jndre-Missions venner befandt iig
Hi band Nærværelse omtrent fom
Born, naar de er samtnen med
deres Far. Trygge, glade og
varme om Hier-ten Der var pirke
lig Sorg rundt omkring i hele
Baum-ich da Efterretningen um«
has-s Dsd Wink-ihnenqu —
· dre Missionis Amstekkt ije
· « satte snart en AdresseiGang
til Fordel for Prost Zeuthen i
Frevel-ich Kultasmiaiftmu —
Bjerre——slillede fig venligt over
fok Teputatconen, men Kotigen
vilde have Provst Kock i Odense.
fom han straks havde udset til at
være Gstzsches Eftermand, og han
lod si.g ikke tolle en Tomme fra
denne Veslutning.
Man sporger uvilkaarligt: Hand
lede Kongcn af cget Initiativ. ellet
var der angen, der ftod bag ved
Tom hans Maikftætd Raadgiver?
Der vides ikkc, men fikkert er det,
at den, jom gcr chning
uaen at tage den gamle Kaufe-Z
sionaki115. Paulli, med i Lvers
flogen han gar Regning uden
Væri.
Er Par Tage efter kom Proft
Rocks lldncrvnclse til Bkstop, og
Cllcrremingen vakte almindelig
wurde-, tiltrods for at man havde
zvcntet Hemde-m
; JkkcmmdsliHammerutn Herred,
ilzvor Rock llavde vcrret Trost, var
Imlcedcn stor. En as haus tldligcrc
Zoaacborn bcr i Tunring gav sin
Werde Luft i folgende Vending:
,.Vi Lan da ikkc sige ander, end at
vi bar Glccde as vvre Prcrfirn
Rocke Far, sum ogsaa var Brei-in
andre som. E.ti.skssprovst i Illij og
nu er Sonnen blcvrn Biskop.
Biskop stock hat fom lsckendt i
mange Aar lebet Missionsfkolcn i
Herning, og da hanfor et Aar-S
Tidsidicn flmtcde til denfc, tog
han Missioxkszclcverne med fig.
»Eftcr sikkert Foklydendc« vil
Lcdclsen af Mifionsfkolen nu blive
Ovctdraget Paftor July-. Geiz-sche
i .Hcrnic1g.
I O I
Tcnanden af de- to nye Bisse-p
aar, tidligcrc Tomprovst i Russ
kllch er en as de bcdftc New-seien
tandersor den bokkirkeljge Rettung.
Man paaftaar, at den ansah-. voi
kirtelige Biskop Evane selv bar haft
ftar Jnoflodclse paa Valgcst as sit-.
Eiter-stand Jeg bebt-ver jo ikkc
at malade mig paa et vidlafng Be
slrivelic as diese Viskvppcr, da
..Tanskeren« allcrcdc for lcenge
siden bar omtalt dem.
Te er beuge furboldisvis unge
Mcknd, dygtigc og energlske men
formaer vidt forflclllge. Ton em
-- Paulsen —- fornem. korrekt og
Fsgfmaalt Den auch —- Rock —
thtog godt cn Vestjydc. Hau kau
undertiden gaa Linde-je for at naa
»der Maal, ban liar sat fig. men lzan
Tal-er aldkig Maalet as Sigm og
han fkal ogsaa not vide at naa det.
Der er vist ikkc mange Sogne
kaadsformckndi Hammerqu Her
red, som itke af egen Erfaring kan
tale med om, at hvad Provst Rock
vilde have geimemfort, der kunde
de ligeiaa godt vedtaae scrats. lwor
meget det var dem imod. Thi det
blev altid Enden paa Sagen, at de
selv stemte for det, fom de i Begth
delsen havde protcfteret imod.
q- -· q
Ovad vi sinkt til det nv Ministerium !
Jo Tok. vi er riqtiq qlad vsD det.
VI Lan bnrc jkte sursmm bund
derm- ITuldc mcd fur. VI bar not
herr, m han er »e! knuicnde uoerxc
qem .Lmucd« — der figcr da i al
Fald Biorusfun — men alliqcvel —
Enbcn paa Zagen bltvcr .:««q,
at Alimncen mcd Zucialjftcrue
revner. th( Christeufcn Etadil o«q
Albert erdog til iyvcube og side de
stærkestc, og faa er der flet ingcn
Vrug for Hornp. Men nu bar m
da faaet et Ministerium, der er i
Overenstemmclie mco Falter-Z
FlertaL og det er vi glad ord.
Te fleste Ljne er viftnok rette-de
mod den ny Kultusiuinister, baade
fordi han er Sjcelcn iMinisteret,
og fordi Kirkenø Forhold til Staren
bliver et mer og mer brccndende
Spsrgsmaat
Til en Begyndelse har han nn
ophævet Ritter-Inder Tet var vi
itke saadan rigtig glade ver-. Men
mqaste han faa giver os noget
ander og bedre i Stedet.
Men san er der hand bekendte
Forslag om Menighedsraad, somj
figes at stulle frem i den forste
Rigsdqgssamlivg. Det er nu läge
frem et drabeligt Stridt henimov
en Frikirke, thi det er omtrent det
femme fom at sætte sichre-Mis
siong Papst-Hi Ban. J-; T
Det « sz knudre vi, om der
Um sz Menighedsraadet
Iom Sen Præftelsuingdlom thi iaa
blcv per bog tidt Metove —- jeg vii
F - - -1
ikte sigeiGalskabem for det kansp
viere at det flet ikke var faa tosset .
Its-mag d. 27 Ins-. mut.
Thuefcn.
-—-----«0-——————
Elk Hota, Iowa.
Navnet et- saa bekendt og for
tnange Mennesiers Vedkommende
nojc knnttet til Minder am Stole
dage med alt deree Tilbelwr as
Sokaek og Glieder. og lange xektier
og frjstende Faraarödagr.tzojer og
Ekarttisstytker, Satmforenmger og
littercere Moder. Bei-g hoc« For
met-e og tnsinde andre Ting, sont
Esaleltvct da sankle Etulellvet i
Elk Horn fort-r tned fig. Lg nd as
de mange, der mindee de adde.
aantle Stoledaae iElk-Lwrn. er der«
vift nasppe een, lioe hoc-m Erin
drinaen jkke staat sum et Eventan
jont man inqcnlnnde knnde eller
oilde leve am men, men sont dog
lmr en godt gemt Plade btandt det
kærefte i Hjertetsz Ecindrmgegeth
mer. !
Saaledes-—forelommer det da
mig —set« vi alle Paa note farste
Flehede da Varndommen var
survi, ua vi rigtia iknldc stndcre for
at »Min- tii nagt-sc
La den qamle Elole staat endnu
— med de flidte Ekolebkenke, der
brerer manat et Navn indrjdset til
et thneednrd am en nopnnrrtsont
Student, —- kned de boje Trceer
sknaaende om tin-Unmut der
baaved med Talerftulen oa Kro
qnet Pladsen —- ...ttcr1·liaheds:sfticn",
der rtgtcabok er blevcn noaet »ens
sidia«, da man nndcrtlden scelder
Iit Hns nlnw det ga: nle tsäladlnem
lwici Mann Laster Ventod over den
faldesærdjge Nonne oa »Frndeni
dara« —; men jea gaar fut- langt
md i Enkettltedet, det var om Elt
Dann jeg vilde sortasllc —Tale
um satdescerdige Nonne-r — kasre
doa —- oa nn ser jeg klart og tnde
liat for nna den fluntende nne
»Hardn)are Stett-", der er tnalet
det gronnefte Stumm og en ltel
Iltmttefutge as thtker lige sra
llldliandleren og stolnnanden til
Futoarafen og Jnvclereretn med
.Lwtellet sont Modvcrgt paa den an
den Elde as Waden. Zaa tommer
Vehoelieelnnene, de imaa Hinter
ikjnler fiq audieng bag Traeer oq
dltcekvcerker, medens de ftore nne —
tot jeg sige Paladser —- kakkt herver
sig op som et Tiderneö Tran,
ftraaler i Zolstinnet med mange
Vindaer og et ttlfreldigt Taatn
Ett Dorn er afgjort en erm
stridte dn, besoqu endog as de Haa
taldte »thowe« , af bvilte et, saale
des fortalte man i det mmdfte, i en
llac tjente ca. sämtl. Et andet blev
smtdt paa Poeten — det bestod as
Regt-re og var »ikke pasnt«.
Falt, der hat været borte i lang
Tit-, tonnner titliage i et Befug. ler
paa den lange Nackte af Buttkkek,
nne Udsalgsfteder —- siaer noget
otn, at Elt Heut lar rigttgnok for
andret sig —- blevet starre vg
Haltet-.
Man elfker det gode gamle og set
det helft uforandretx men Ttderne
stifte, og Vorn traede itte altld i
Fokceldrenes Fodiporz de gatnle
Traditioner oln ttiirkegang og Gabe
tjenefte om Sundagen og ftetog
stadigt Akbejde Reiten af Ugen er
aod —- ndmcerketx nten man fkal
dog more fig. Lg faa trædek Bil
liard-Stuer, Shvwg o. f. v. be
ltjrelpeligt til — blot til en Abwec
delse— og sont altid i flige Tilfaelde
ftiger Fordringerne — og saa s for
man ved et Lkd derom, slaar man
otn i en anden Gade og faar nye
Jnteresfer — —- Det er Menneskes
livet og den naturlige Udvitling af
samme. Maasse foregaar den sande
Udvikling en Smule eller endog
meget imod Naturen.
I s
O
Men Ungdonttnen i Ell Horn
bar gode Venner fra den Tid, de
var Born, og Forceldrene regerede
ifslge den gamle Metode De er
zvant til trolig Sendagsstolegang
og fortsætter den tned trolig Kitte
gang. Man findet dem i state
FlotteiKirken og til Ungdomös
msderne, og de er interesserede og
fvrstaaende Tilhsrere." Vg her
Mede- den gamle Hsjstole til og
ftp-lange - Ha Det as Ostens data mä
protesterer de inlkiianerelsef rund
Nedlaeggelsen as Elk Horn Difka
soln de, fremfor andre, hat ofret
fig fori de mange Aar on et rede
til at ofre sig for i Fremtiden.
Har den mon ndlevet sin sinnig
bedP Nei, san langtfra. at man
kunde traenae til manne i Stil
mcd den. Just det og intet mindre.
llngdonnnens Sind er beseligt.
Den vil det adde, men dkages let
teft mod det dank-link Tet aflnrns
get af de ledende Elementen og
Leder-e er der alle Veqncy ogiaa i
ElkLwrm og as dem — Wollust-T
dristigt igen —- lmk an Horn-Sko
len altld flaaet som en as de aode
—- dc bedste. llngdmnmen lntler
gerne, og findet den en asqke Klang
i Stelnmen, der taldexy ielqer den
villigt cftexu
Lg llngdommen er den unsre
Fremtids Manddoln, dein. der um
kort Tid skal give Tonen an; men
sont man leerer-, saa lever man.
Ton, jea kommer atm- ddrt im
Emnetx det var jo Ell Hern. Jn,
det kommu- af, at leg tasnhe nun
Unqdotmnen derndex der er sanftm
en Flot, da den bar sela mange- nd
merrkede Vettnaelser sur at lnnne
dannc vcerdiae Citeriølaere as de
bekendle Elk Horn-Damie, der al:
tid var med til at nde, lmor der
skulde ydes, og altid provede daa
at fcette Liv efler Laste, uq den —
tor jeq not sige —- ligner de lmer
andre baade den nnneerende Ell
Horn Menighed og den lI e le Me
nighed, for den fplittedeiq nien de
var io ogsaa Pionekerne, og Livelz
Proveller giver Alvor i Eindet og
Erfartng din, at det bedfte man la
ges hinsidesx Lg det inne-Z, sont
om Gnd rigelig bar vellignet Falk
dernde, og skulde Barttene iaa jlle
lage den samme Velsignelse i Arn
og itaknetnmelig Erkendelfe leve til
Guds LEreP Jo, ganste sikkerL
Lg vi. der hat nndt Gasstfrihed i
Elt Horn, vi glemmer aldrlg Fol
kenc dekude, den-s aldrig stiften
de gode Hier-te mod den frem
inede og den hjcmlpie — og
lad mig tilfoje Geeflfkiheden
ych som nogel selvfølgeligt, iklke
sont en Almidse ellek lslodgstenhed
Vj vll anste for Ell Horn, at Frem
tiden maa blivc Fortidcn läg, hvad
det angaar at leve og virke sont et
Gnds Falk, der er paa Reer og al
tid —- sclv i de gode Tage —erin
drer, at al god Gave er herovenfra,
og den bedste endnu i Beute.
Hut-uns er demk .
II Mieter II book-do tosen Iowa-tm- Iss .
here til am of Ist-ah« der Im tu hinab-Ov
’ Mtb com
sal. T. IOIAOIQCI, Hm Vol-bo.d
II most-kutsch- hot Imm- - s Wut- g U- se .s Is
Ist- sq nor unt ei III-les dass-tm Us- Ast-»mein
tun-Nos» iq fis-when I - sont M at spsslvi what
what-Un den« Ima- bae possess- q.
Ho Bitt « Its-oh Wiss-fehlt I tue-Uns TO fssxp kix
Its-II « Inn s r »g
..n«..« Ifuqqslsh ? leu, c.
tithO Cis-»I- CIII Esset isten-ais s es n- es
Unkr- kma Her-I « Sonn- en Sinnes-der IOIOI
sie » chit. Satzes ei out Its-sum :u. Hut-us
hkd W
soll s fmlly PM- n di bedin
Reises-last
Pastor J. J. Fiikdsig vil estet Be
ftemmelsen bespge steigende Wenig
heder i Anledniug as Gelbisinbsaw
linggfagcw
Mindcm Nebr. ...... 1.'ä. —·
Hampwm Ne br ....... 1E·». -——
Etaplehurft, Nebk ..... M. —
Uorbovcy Nebr ....... PH. »
Tannebrog med Annekser
Nebr. ....... 2».——22. —
Genova, Nebr. ...... M. ——·
Platte Co. ........ 24. —
Ftemont, Nebr. . . . . . 25. —-·
Fremont, Butter, Nebr. . . W. —
Elt Horn, Ja. . . . . . . 29. s-—
Se paa Jesus.
Tankek og Suk ved Nasdestolcm
Taglige quaitytkek
Sutuktisdb.M.
Danish Luth. Publ. Konse.
Bleir, Nebr
—-.-·
J ledige Stunden
Maus- Smsspttalltmgn iot gamte
og unge. M Sider. J fint Bind. km
Bibelhisisrie
Muse used lidei as sit-kein hist-me eite
Ipofueaes Dose
If Bisiop c. I. hol-les
—Zapb. sät
Sausen-«
EI- Samliug of widr- og users feist-läge
Sm
s Lamm-few Jus-. coe, soe, Soc,
II O
Inst-s mi. MI. Ism.
Blatt-, Neb