WITH ÆW sy
»Danskcx-kn» udkommck IN; Onsdag Og IIIer Gllsdags-TIquVC» »Dansk»m« kostet kun Röo per zlargvmgf
· - ,6).,o J » . . » . . R A . - - . ----- - -»--—- - -------««-—----————«—— ; - «
Nr« tm« Eis Many Mor» L ugdag d. 1 I. -cp:cmber its-I I. 10dc arg.
— « an « , « ff « fpw f " - · —-——;;;—·——»4::;xs»»--;z » » szA ; r, . » A » AK
s « O so .
haab Om RcKmleyS Liv.
Meldingcrnc xtksdljlipcr ak Værc gunstigc.
Eidstc Bu!l-:tin: Ort-gerne ndtalcr sig nn tcmmclig bestemt «
—-- — «
Prcesidenteng Tilftnnd bedres sta
dig· Lcegerne tot for ferfte Gang nd
tate, at Futen er fotbi. Man sit en
lille Fotftkcettelse i Aftes, idet det
ydte Snar begiindte iktitere, og man
finqtede for en nn Operation.
Bulletinen girek fnlgende Fortla
ring: Finglen hnvde redet en lille
Ttevl as Fratten med sig ind i San
ret; det lslev fjeknet under Operatio:
nen i MAqu inen hat nlligevel for
aaksaget en let Jeritatiom saa det blev
notwendig at nat-ne det ndrc Saat.
Den eneste Folge et blot, at Saa
ket oil vcere lidt lcengeke om ot heleg.
Pratsidenten tan nu begynde at tage
Nekring nenne-n Wunden, hvad han
hidtil itle tat lnnnet. i
Hver Den ftyrtes Hoabet onl, at
Mc. tiinley vil overleve fine Saat, on
Foltet jubler -- itte som Snobbek,
der trnbende tiljnlslet Ven, der fiddkrz
inde nied Magtem men som et Folt, der-,
i fastlig bte Grad elsier og agter vork
nnvcerende PecesidenU og lad Anietii;
tag Befottning vcere not saa uensarss
tet, i denet FædkelandstætlighedJ
der notsom givet sig Udtknt i den on
rigtige Sorg, der overalt lagdeg fort
Tagen Ved den fotfærdelige EftertetsE
ning, og nu dens Glæde over de godej
udsigtek — ver just stempiek den som«
en Nation, der med Agtelse og Rettig-!
heb see op til sin egenvalgte Regeeingxz
og Republitaner og Demokraten on
hvad de elletS hedder, glemmet for en
Tid bei-es Pattinavn i deteg feelles.
Ængftelse og Hoch for Rationens Le-H
der. i
tin Doktor ioetiellet om Operationen
Dr. Ednmrd Lee fra St. Luni-J
der assistekede ved Operationen i.
,,(Finetgency« Hospitolet paa UdstilJ
linggpladsen, onitaler Pkcesidentens»
Stilling og siger, at selv om alt teg-j
net godt, er dog Futen langtfra over-T
staaet, da man uniulig endnn lan være
sitler paa, at Jnflammation ellek
Blodforgiftning tra den uopdagedes
Rugle tan indsinde fig. Om selvei
Operationen soktceller han sanledes. (
»Da jeg blev laldt til Operation5
stuen, vor der flere Dottorer til Stede
sokuden Hospitalets sædvanlige Lægexs
stob. Prcesidenten lna afttædt par-(
Operationsbordet· og man havde gi-«
vet ham nogle smetteftillende Dran
bet.
Man foretog en Underspgelse og vak(
stralg paa det rene med, at en nicht«-i
telig Operation var nndvendig. (
Vi fortalte Me. McKinley, hont-l
der burde nettes, og han fvatede:
Gentlenien, goe, hvad J troe er
bebst-«
Prassidenten var aldeles toltg —
itte en Smule new-s. Han led fett
folgelig ttore Smekter, og havde des
uden start Kvalmez men med alt det
var han bog rolig.
Den foefte Kugle var gaaet mod
Btystbenet og blev let fanden, den,
havde ilte foraarfoget stot Stade,
tattet vcre den lyttelige Retning mod
den starke Bryftlassr.
Den anden var tmngt ind 5 Tom-«
mee neden for den venstre Brystvokte,
halvanden Tomme tilvenstee for Lege
inets Midtlinie, den havde gennemi
trangt Mavefeetten to Gange. Det
fseste hul var tun lille, det blev for
sigttg syet samtnen, det andet, deri
mod, hvor Kuglen teeengte nd var en
Tomnte i Diametet og verbot ppkeven
og flcenget, det blev spet fantmen i tte
Lag. For at sey det var det nsdvendigt
at venveMaveseetten, hvillen vansteltge
handling dlev udfsrt af De. Mann
» need magst-s Dygttghed. og lautet-C
at intet as Maoenz Jndhold splldtes
Ulde have feemlaldt Peeltonttis
. (Mewehindebetændetse).
Seien eftee den enden Leiste.
Kuglens mqatte enten obre tecengt
ind t Rystnnttletne eilee ogiaa me
l
-falden ned i anescktten Fotniodent
lig havde den gjcrt al den Stabe den
tunde.
Dr. Mann, Dr. Mnnster og jeg
renfede Maven grundig ud, og diej
ede deepaa Patienten om pcm Siden,
og underspgte, om Finglen havde sat
sit fast i Undersiindet; n1en vi fandt
intet Spoe af den.
McKinlen bestod Operationen nd
1nærtet, stønt det er en egen Sag at sy
en Mode samtnen, og det tog og vin
trent halvanden Time.
Saadanne Tilfælde ee meget tritt
ste, og de tilftedeocetende Læger havde
en lebende Bevidstlxed om dei lidendcs
faeefulde Stilling.
Patienten selv ndviste en vidundee
lig Sjæleityrte. og enhvce Mand, med
Undtagelse af en Anaktift, vit
de Viere hiertegreben ved at se denne
Edle, store Mond ligge der med et
Ansigt saa hvid som et L agen, og dog
med den rolige Viel-binden der aitid
katattiserek William McKinley.
Mes. MeKinley nn den itakkestr.
Mes. McKinley, der Stets altid
sont en iyg og spagelig vinde hat
Inaattet søge Stette hog fm Ægtefælle,
prpver nu at stulle viere den stæete; og
det viiet fig, at Styrten votsee med
Pesveliem og Mes. McKinley stem
1nee, at han selv er Jndivid og trpftee
og opmunteek sin Mand. Det siges,
at hun ee helt uvtdende otn, at Wes-kin
ley et studi, langt mindre, at han ee
falden for Mordeehaand. Ryitelsen
vilde have været sveerete, end hun tun
de bate. Hun trot simpelthen, at han
paa en ellek anden Maade tom til
Stabe paa Udstillingspladsen.
Xsstraalck til at finde stumm il
tin Rats-ich Masline nie-d de lie
lmdte X Etiaaler cr blcven sendt fra
lfdifons Varrliteb oa staat fasrdig til
Brug; men saalasnae Ftuglen itte for
aariager Bettkndelse, Da ilkrcesidentenz
er for svag til Operation, vil man iltc«
benytte den.
Om William Mclllnlcti
Dei er itle for intet, at LIchFtinley er
en as det ameritanste Follg mest af
holdte Prirsibeuter. Født i faltige
Villaar hat han icempet sig feistn til
den høje Ztilling, han nu hat sum Le
der for et FOU, der netop under hans
Ledelie et naaet fkem til en Forerstils
ling incllem Verdensmagtetne.
Han blev føDt i Nileiy Ohio i Aaret
ils-Mk
Ta Lincoln i Aaret 1861 udstedte
Optaab om frivillige, var han en af
de sprite til at melde fig, og i Aar-et
Wis- fit ljan Titlen af Major. Da
Reigen sluttede, fcsktsatte hatt sit Lav
studium og blev snart en anetlendt
Sagspker. J 1876 blev han valgt ind
i den lovgivende Forfamling, hvor han
holdt sig stoi i 14 Aar, til Trods for
heftig Moditand. J 1890 udlom
lzans bewmte TolosLovforslag, der et
lendl under Rat-net Mc.Rinley Bill.
Siden blev han valgt til Ohios Gu
vernor og nu til sidst til Præsident.
Mr. Mesiinley tillioter Methodifl
litten og er i sin Kristendom lige saa
cetlig og indetlig som han i sit politi
sle Liv er foretagsom og energisl. De
speite Ord, han ytrede, efter at
Studdene, havde kamt ham, siges at
viere disse: Min Gut-, tilgiv ham.
Europa stationäre-n
Alle Vegne fra lommer Tebng
mer, det udttyller Sorg for den li
denbe Prcesident og Afsty for den nett-l
tige Morden De fleste europæiste Re
genter hat ladet hote fra fig, og ille
faa underligt, at de fsle sig dybt rystet,
det et jo dereö fielles Fjende, der igen
hat btagt Dod i deres Rælket —- og
hvem lan snaet vide sig flller.
-.,«
—
Msdte fleive til os. at de nu hat
opdaget, hvotledes de lau holde Bor
nene rast-. Giv dem Roely Mountain
Te hvec Use. En Velsignelle til Mo
der og Baru. Sptts Apotetexen.
Anakkiftctnc i Chikagaf
Der satteg Migtante om, at Mord
plnnen er udtlcktlct i Chicago, indtit
net er 9 Anartister arresterede.
s II c
Vi bragte sjdst Meddelelse om at
flere Anarkistey Mænd og Kvintert
vake blevne arresterede i Ehicago, hvit- !
let betræfteg gennem de sidste Oplysis
ninget der cte tomne. it
I- - s- H
Tolv Anarkister er under Arrest i
Chicago,der er reift Antsage for Del
agtighed i Attentatet paa Prcesident
Meteinley mod seks Mænd og tre;
Kvindeh de tte andre, fom blev arte
sterede noget senkre, ere endnu itke for- ;
høkte
Il- sts II
J flere Timer blev Arrestantetne
undertaftet Forhør af Mayor Herri
son Politichef O’Neill og Detective
Colleran; men trodg det lange Fothør
ere de itte tommet til noget Resultat
angaaende en Fotbindetse mellem de
akresterede Anartifter og Forbrydeten
Senere foreligger der flere Beviser,
som, hvis de ere paalidelige, vil gaa ud
paa. at der hat vcrret ncermere For
bindelse mellem den i Buffalo muste
rede Anartift oq hang Trosfckllet i
Chicago, end disfe vil vedkende sig.
De set Anartifter to Ftvinder og et
Barn bleve arrestetede Fredag Nat i
515 Carroll Ave. Foreren er Redak-(
tot Abtaham Jst-at af »F:ce Society« «
(Anattistekne"g Hovedorgan). der me
nes at de fem andre Arrestanter ere
Medtemmet af samme Blads Redak
tion. Abkaham Jfaat bot i samme
Hus hvot Anartistbladet ttykkes, hvixc
tet er betiggende paa Histnet as Ca -«
toll Ave. og St. Johns Place. J an
den Etage fandt man de seks Mænd
og Kvinder fotsamtede. J det Bee
relse hvori de opholdt sig fandt manl
strke Billeder ophcengt paa Væggene
af friemragende Anartistføtere samt
en Del Cirtulærer, fom blev tonftstes
rede, og de forsamlede Anat-After blev
strats føkte til Arreften.
«- ·· is·
lcn Bestmer af et privat TetektiU-I
Agentur ved Navn Martin Flmm wars
meddelt Detettivchef Collemm at Dank
Llssistenter for circa l« Dukie fidrn
saa en Mand som efler Beslrivclien
af Czolgosz maatte vckrc hamx lmi
forlod just Hufet hvpr Abrahmr JsJJl
boede, og flere slvinder loq saa hier
lelig Affted med Munde-L sont om De
aldrig mere fis ham at se.
Der blirer holbt nøje Opfmi web
alle kendte Vlnarlifter i Cbicago.
Fleke Ledere etc pludselig forfv1111d
ne hvillet jo fee højst myftift nd licht i
Diese Dage. J Lordqu Essen-titsng
blev der efter Ordre as Bveiig Vintlaix
advotat udstebt Arrestocdre mer« de
arresteecde Vlnarlilter. De anllapis
for ,,Sammenfvckmclfe for at mmke
Præsitseni Achiiinleix
Navnene paa de lre Kvinder cic:
Ijiistjiatie JfaaLMrg Matie Jskmk
samt Julie Mechanic,som var paa Be
sog hog Abmham Jfaak.
Der menes at Czolgosz hat opboldl
sig i Chicago i den sprste Halvdel af
Juli Mai-um Anarkistinden, Emma
Goldman var samtidig i Chicago og
Czolgolz var hendes ivrig Tilhcenqet
og Tilhsrer, hvoe hun holbl Moder-.
Lange hcxr han været sysselfcit incd
Tanken cm at styrte en eller anden
Herster;« wen han fandt ingen, der rig
tig vilde ftaa ham bi. Anattifteme
i Chicago faltede allid Mistarkte til
ham og ansaa ham for en Spion,l)an
fil dem bog tilsivst «til at optage sig
iblandt dem. Han udgav sig for sat
tig. hvorfot de laante ham Penge til
Logi.
For at væte vis i detes Sag overfor
ham arrangerede de et lille Festmaaltids
hvor de hsvde aftalt, at de vilde sor
høee hom, faa de kunde faa Vished om
han var Spion eller ej, men dette
Forssg scillyktedeö, da Czolgosz ade
blev og de hat-We set heim fide-u
Czolgoszxvilde ikke Jale men hand
le« udtaler han flete Gange, og for
ttellet, at han alttd var bleven strdl
tilbage i Clevelanv, han Instede at
komme lud i de indte Anatlist-Kredse
i Chicago; han udtalet endog at hcm
gerne gav sit Liv for Anatkismetr.
Jeg vil drcebe hviltet som helft Stets
www man vi: udpege for mig.«
Da Budstabet om Attentatet naas
eee Cl)icago, blev der Ier blandt
"·.Ilnartisterne; de samledc sig i dereg
Lokalek og ventede med stok Spcending
De sidfte Efterretninger i Sagen.
Da Bestrivelsen af Morderen kom,
passede den tmjagtig paa Czolgofz sont
lxwoe fcerdedes iblandt dem for en
Mannen siden.
Lederen as de arrestetsede Anarlister,
lemham Jsaat foktæller, at han hat
tcndt en Mand, soin git under Nav
nense Frei-. Riemann vg Leo Czolgosz,
on at han i sit Blad for 1. September
nvvarcde mod denne Mand, da han
felv antog ham for Spion.
lerahatn Jfaak fortceller endvide
re: Czolgkfz talte meget med Emma
Goldman den sidste Aften han var i
Chicago, han ønstede hun siulve slasse
heim Abgang til be hemmelige For-«
eninget blandt Anartisterne. Hun
havde itle Tid til lcengere Samtale,
Inen bad ham komme en anden Gang.
Neste Morgen reiste Enima Gold
man, og Czolgosz var der for at tage
Affted med henbe; htm forestillede han:
for mig; han sagde han tom fra Cleve- ,
Iund og var uden Etsistengmidlerx bog
var han godt klcedt. Jeg spurgte hvesks
han tendte i Cleveland, og han need
nede Schilling, en fremragende Anat
tift, som ogsaa var mig belendt. Jeg
lejede et Værelse til hom, men han rej
sie nceste Dotgen. Det var det sidste
Glimt jeg saa af hom.
Jeg strev til Schilling i Clevelund
og sit Svat, at de vgl-Ia der fattsde
Mistanle til ham og de vilde just til«
at anders-ge hans Forhold, saa for
svandt han for dem.
si- «
sk L
Da Abkaham Jsask blev spukgt,l
hvav han mente om selve Gerningen,
gav han til Schr: ,,Jeg synes den erlf
dum, jeg vil imidlertid itke sum-unne
denx men saalænge vi hat Presseftihed .
og Talefrihed, shneg der ikke at ligacj
sonderlig Grund til at dræbe be
Mand, fom i Liebliktet ere .Herskere..
ch tror ikke dct vil have nogen Virt«
ning paa Anartisterneg Sag.«
Jsaaks Dotter Marie siqer, at hnn
kendte Czolgofz da han var i Chicago.
Hun rcjfte med Emma Grld man til!
»Bussalo og kom forst tilbage for 2
Uger siden. Hun hat opholdt stq du«
mefte Tid bog en Erster af Tsizcma
Goldman, fom bot i Rochefter, R. IJH
En af Arrestanterne, hvis Navn er
Havel udgiver sig som Aviskorkcspow
vent.
Teleammmet fm BJssalkx som for
aarsagede de 9 Anakkifters Ali-refun
tion i Chicago, lnder saalede13:
»Luke P. Colle-ran, Detektivcksef.
Vi hat under Arrest Leon Czolgcf;:,
alias Fred C. Nieman, For-deren of
Attentatet paa Prcesidenten. Find og
arrester C. J. Jsaak, som set Redattør
af en anartistist Avis og Tilhænger
as Entma Goldman, fra hvem Nieman
sich at have faaet Jnftruttioner.
Det set ud fom der foreligger en Sam
mensværgelse, og som om disfe Foll
er indviklede i den.
William S. Bull,
Politichef i Buffalo.
Emma Goldmau arrcstcrct. 1
Chicago, Sept. 1«. —- Den tvindelis
ge Anartistleder Emma Goldman blev
i Dag arresterct i Chicago.
Hun ncegtede bestem at have noqet
mkd LIJZorbforsøget at gere. Hun for
siirede, idet hun qabede as Fiedfotnhed,
a t Præsidenten var bende Dei liqegnl
diqfte Meinteer as Verm-n. Hvab var
han, at hun ellcr nogen Anarkift fkulbe
bryde sig om bang Liv eller Død —
han, en menneftelig Atom blandt alle
de andre Millioner Atomer, intet mete.
Pan Spørgsnmalet om hvad hun
mente om Motdforspget, svarede hun
mcd et Skuldertræk:
»Jeg tæntte ved mig felv: »O, den
TosseL«
Om McKinley paastod hun, at han
var den mest ubetndelige Prcesident,
Amerika endnu havde haft. »Don er
jo tun et Redfkab i Mark Hannas
Haand«, sagde hun.
Til Trods for hendes paatagne Uni
denhed angaaende Attentatet sidder
hun dog nu arresteret som Medvider i
Sammenfvætgelfe mondKinleysLiv.
Forbrydcrcn stolt af sin Gerning
Pmlt af sin Troskab mod Anarkict
Mcucr at have gjoxt Mumctclcrqtcu en ftor chucste.
« -s------ J
Mørk og trodsig og bog snldt ask
Angst sidder Leon Czolgolz i sin Telle«
i Politistationen, asveks.ende i høj Izu-J
bel over, hvad han hat gjort og i stcel-’
vende Angst sor, hvad Fremtiden vil
bringe hum
Denne unge Mund tunde være et rct
interessant Studium for en Forsteiix
af den mennestelige Sjcel. .
At han itte alene ikke er sindssrag
som man bar antaget, men endog i
høj Grad intelligent, er der aldeles
ingen Tcsivl om. Han indser
Enormiteten af sin Forbrydelse, men
samtidig anser han sig selv for en
Helt; selv Tanken om Strassen der
vil og maa sølge, saar ham itte til et
eneste Lieblit at angre sin Gerning. «
Han vil lide som en Heft og som en
Mi rtyr for Sagen. i
Vetlager at Praesidenten lever.
Nu og da spørget han Vagien, om"
Prwsidenten endnu leder, og hver
Gang Svaret lyber bejaende, rasten
han betlagende paa Hovedet.
Man prøvede at stusse ham en Gang.
Vagien fortalte hum, at Præsidentens
var just ded. Og Forbryderens An
sigt tlatede op i et Nu. Han smilede
eg sagte i en aaben hjettelig Tone:
»Jeg er glad, jeg er glad, at han er
død. Jeg gjorde min Pligt og gjorde
den got-L Nu tan J gøre med mig,
som J vil.
Eiter at have asgivet denne Ernte
ring gik han urolig frem og tilbage
paa Gulvet, idet han muinlede ved sig
selv: »De sagde, jeg var bang-e, jeg
er d-;n eneste af dem alle, der havde
Mod nok.«
Da man siden sortalte han1, at man
bavde narret hom, svor han nogle
stngtelige Eber og vilde i lang Tib ilte
sige et Ord.
Meb al hans Bravado er han bog
en elendig Fünfter-, han blegnet og ty
ster as Angst, hvet Gang en usædvan
lig Lnd høres uden for hans Ferng
sel; han ttor det er Folkebobem der er
kommen for at lynche ham, og bønfal
der om Besiyttelse fra Antoriteternk
Hand Motiv. i
l
Da man spurate, om han slet ille
bavde tænlt paa Præsidentens .L)ustrn,;
da han laade sme Planet, svarede han:
»Te! var ille L)Egtt,efælle11 jeg vilde
drasben Det var Prassidenten over de
Forenede Ztater Den Quale, jea af-l
fnrede var mod Neptæsenlanten af de
beftmende Tilstande, der helt igenneml
er en stor Fejltaaelse i
Han hat været under Forhør flerc.
Gange i sin Celle, oa nedenstaaende erj
noale af hang afaivne EkllærinanI
»Im er en Anarkift. Jea tror ilke.
paa den amserilanfle Reaerinasform.;
Min Tillid til den blev odelaat af«i
Emma Goldman, hvem jeg harte holde’
Foredtaa i New York for nogle Aar
siden, og med hvem jeg siden hat were-.
sponderet.
»Im menen at den Mand der
niodtager Præfidentflabel, er en
Fjende af Follet. Han reprcesenterer
kun en Klasse as Undertryllere.
»Jeg gjotde min Pliai. Dei be
bst-ver mig, at McKinley lidet faa
1:.eaet. Jeg mente at dtæbe ham og
beklagen at det ille lylledes mia.
,,Jeg haaber, at man ikle vil mis
forftaa min Stilling. Jeg er ingen
almindelig Motder. Personlig hat
jeg lidet at vinde, og alt at labe.
»Det Stud, jeg assyrede var i
Mennesieslægtens Tjeneste. Det var
Præsidenien af de Fotenede Stam,
jeg vilde dtæbe.
Untier heitideliq Ed.
Jeg vil ille sige, om jeg havde Med
videre i dette Stylle Arbejde. Kun
dette maa Autoritelerne af dette Land
vide: Jeg et me alene om det. Jeg
er blol en af del state Fallessiab af
Anaelister, der er sorenede under en
hsjtidelig Ed til at fuldfsre et At
bejde og frembringe de Resultater, der
sikkett en Gang vil komme.
Hvorlcdcs han lquo siue Planet. .
,,Jeg lagde mine Planet med stor
Forsigtighed De var mislykkedezx
Here Gange, men da jeg bitte, at Mk
lKinner stulde have offentlig Reception
vidste jeg, at Forsynet selv var kom
mcn mig til Hjælp.
»Efter at have tcenkt over det, be
slnttede jseg at drckbe Præsidenten met-Z
han var i Buffalo. Derfvt kom jzg
til Udftillingen, og i de siT « tre Daze
har jeg pasfet nøje Paa.« "-z
,,Jeg todte min Revol . en..
Italiber vg ørede mig i at -,olle den
ind i mit Lommetorklcede, faa det saa
nd, soin oni jeg havde en daatlig
Arm.
»Nei, jen angrer itke, hvad jeg har
gjortz Ovorfor fkulde jeg. Jeg er jo
vlot et Instrument i Sagens Tjeneste.
Jeg ved jo godt, at Samfundet som
Helhed hat Magt til at straffe mig, og
ogsaa Villie, da det er for uvidende til
at forstaa, at jeg hat slaaet et Slag
i Frihedeng Tjeneste. Jeg vil blive
afstnet og strasfet, oa jeg vil tage det
altfammen, i bvad Form dct end kom
mer, sont en Mand.
Pan vcntcde at b·i-c fanget.
Man spurgte, vni han trvede at kun
de undflippe efter at have fuldbyrdet
sin Gerning, og hertil fvarede han, at
han vel havde tcenkt, at Forvirringen,
der selvfølgelig vilde opstaa, kunde
hjcelpe h-«- at komme bortz men ton
riat havdeolian ingen rigtige Planet
lagt i den Henfeende. ·
Gzolgosz maatte holde for til lcenge
efter Midnat, og da han omsider sit
Lov til at sove, var han saa new-A
at han itte tunde ligge stille. Han
vrøvede at sove, men hvert Øjeblik
sprang han op og vandrcde hvilelos op
og ned ad Gulvet. Solen var ncksten
Lippe, da hnn cndelig faldt i Sonn, og
han var vaagen igcn, for Klotken
var 8.
cm hans tidlige Liv.
Leon Gzolgosz er af russisk jødist
Herkomft Da henved 28 Aar ganimeL
Frei sin Farnilie faar han det Studs3
inaal, at han aliid var en gnaven,
trættetasn utilfredg Natur, og tillige
ondstabgsfuld on drilaatiq hvor han
ikle behøoede at finate for Gengcel
dclfe. Han blev i en tidlig Alder
Anurtift da studerede dereS Strifter
og Boger paa det idriafte.
Scrrlia har han vcrret paavirlet af
en Fivinde, Emma Goldmam der til
Trodg for sit Kon, eller Inaafle i Isl
ge Vette, er en aldeleg yderliagaaende
da fanatift Annrtist og bar viet sit
Liv til at tale oa skrive for Udbredcl
sen af anarlifliste Ideen Man liar
nu opdngei, at hun var i Bisssalo sam
iidig med Womon og en Arrestordre
er udftedt imod hende; foreløbig har
man dog ikte opdaget hendeLi Tilholds
sted.
Lovcn lau tun give 10 Aars
Ftrngsel.
Dei er Ameritanetnes ftore Sorg, at
Loven giver dein itke Lov til at hænge
Czolgosz.
Hang Forbrndelfe kommu, i Til
fælde af, at Præsidenten lever, ind
under Aglault in the first degree
lVold paa Personer i førfte Grad),
der i FølLLoven ftrasses med Jude
spærring forKlke mindre end fein og
itte mere end ti Aar.
Der er Tale om at faa en Amende
ment, der kaldet Attentat mod Pre
sidentens Liv for Forrædeti og straffeö
med Dødm
En engelsk Fotening, til Fremme
for Kvindets Lykte, hat tilbudt en
Belønning af id500 for den, der lan
sinde et bedre Middel for Kviuder end
Rocky Mountain Te. hvot fornufs
tigt. Spsrg Apoteteten.
si- Prsvenumre as »Danskeren«,
jean trit.