---.-..—. -«. -
Valdemar Sejetx
B. S. J ngemann.
Andcn Tel.
»Hu-risk
r -——...
Kotigen Var m: zuan E:«::-:-1n.:nd es Kride U: i
Im- oigtikxe konselige Ins les Ernte-.- han Pugliq mer co
vek at forvinde entwer Inko Eom Ten en XVIII-I
gis f-.:c«cb«e5 ben Wer sen -:!:J:!. Isltex satte cikrksxx
Vstcmdh om T«1-!1:t1r. :: s:s·:cks—. Ezrstksse c: se Mike-: Mzrske
In stozxet o« cct Hex-sc
I
»Kerl, take Kat1!« — fagde hatt nu, medens hatt
behandtg afdttd de vilde, hidftge Svcetdflag —- »ttttn
henftgt vat ikte at fotnckttne dig: tunde jeg ksbe din
sztets Æte nied mit Hierteblod. ved Gud i hintlent jeg
gjotde det: ingett Mand hat haft hende tastere, end jeg« —
»Jo, det mættet jeg!·« — rannte Fintl og holdt et
Lieblit inde, niedean bon dtog Vejtet eg atter gav sin
Hattne Luft med Otd —— »det er itte fertte Gang. du hat
Halt fotncettneligt otn hendet hast-er du, da dir bad tnig
lspætte hende i Kloster for at bevate hendeii ÆteZ det hat
dun itte fottjent ctf digk hadde du hatt twotledes hnn talte
om dig — havde du set hvnt dun dienede for dit Liv, de
jeg bad hende advarc dig for den luntfle Klett« — —
,,Et det fandt!" -— udbtod Otto glnd s- »al, men
hvad hielt-It det? hat-de du hatt hvad btgn havde detto:t
Dtonning Daqntar og dvad den ftntlels Tronning mnafti
bat taget sitt Tod over s— badde du hstt hvad Lengen
dttede for mid, da jen nat blind og tgabeliq not til at
oille vcete din on tnanfte tun-:- MaiU tin-i en Wanst« - -
..F-otdøntt Løzttt og Baqvaitelie til Hode!« --- tartbti
Futl igen -- »da, tutt du Kotigens Leiteran tuiinde
Guttat-. rat du tnin todeliae Brot-eh sont du dett ntin
dedfte· min eneite Bett --- ttted dit Lid ftsl du belale den
Stil-nistet tned dit Blod ital du thdcette den Etatttttle:,
du fasttet dein Kanne-ni- dq mitt ttftntdige Epitetg Afte!«
Jåu for han attet i blindt Ritteri leis daa bntn ined Erwer
det, on den bedændice Ltto macttte andende ttl ftn Barthen
tunft en Fairdikthed for at nfdsde de tcsettde Feindin-F
Tet: heitige Vandenttanq line udett tot «Feltltettens
Ielt vatte merrttlentked on Fckntnittgen lindde itte vatet
snanne Ljeltlit. ist den dein ctlddtlitzte Osten Lllbett i sin
fotte Rustninkt ftod tcempestor melletn de iclttende net fldet
med et Ijtestetfiitn Edætdet af Haanden tut-a sin hidfige
Lærling, idet bstt ttted en Evinqttinn flog Otto-J Edætd
til Eide. fnn det inrtede tur- i den fintltnggede Atm.
»Es-Its J bettete tobt Forstnnden tutn en ("ttnng.«« —
sagte Itibett med tolit Felthettentnndiqtted en i den fulde
Fplelie nf sitt Ldetoæztt -- »F Sidttgenz Nndsn! edets
Zvcetd, Gred Otto nf Uinedotgl« bet dendte hatt tin told
og ftemmed til litt Fee-net: on ttden Jnddendinn ddettntte
Lttd harn beflin ftt Zeætdx tkti ttan oidfte, den fttenge
Fettet bat itle til at sdege med. ;
»F its-sit til edeti Tett" tilføjede Feltltetten -J
»og found-et det itte i site on ttxke Tintetk Ln J, RiddetIi
Karl at Rtsek txt-n eketg Lin-me dd isten! jeg ded, J vildeI
itte tnde leitet det ntod Kannen-:- Esftettom nden J ditts
twjliq iotnastttteL Men J hat iorbtutt jet tndd Ktictg:j
lrsvem on jen nun strnffe edet. Irr-gen nf eder ftnt nu del-i
Akten med miq i Morgen ded Etdtttten Lin en Tinte et!
J pas Veien til Gent, Riddet Karl! og btinztek Kongen
et Brenftnb fta ntig.«
Uden at oettte pag Zone Hatt Gted Albett tdlig til
Enge i sit Telt.
litt Time eftet ted Karl ntisntodin tned sit Btevltcki
san Vejen til Gent, medettsz Grev Lttd fktd hatmfttld i
«"tt Text der hptte pack Stotmtilbetedelsetne i Leitm.
,,T-otztnet font jeg dat!« - innde Otto Ved sig felv
og flog ftg fot Banden —--- ,,ctt jeq ilte latt gletnttte den
lZige! at jeq nu fct den-deg- Itnld leidet LEten on Seitens
flvde tniet fett-il og hvcd tunde zeatl detfot? hatt vnt migl
ddq aitid en tw, den-given Ben. Manne et det heller ittes
faa g-:lt, fotn jeg trot. Kotigen bat jo ille i hetldnndetk
Aar dcetet paa Ribeltus - -- hnn tcknter in lnn part Ktig
on Oel-txt ——- Maatte net text hende den Utet, den ftctttelkl
Kitstittek Tit jezt ted dort Ist sag foenztteligt op til Vitt
kuet tin-:- lyInde, uden ktt hilie hende at, det ftnettelikte
Vlit glernmer jezrt aldtiet Lg dcg - nei, jeg vil cldrigl
trente pas-: hcnde niet!« For ctt indbtlde sixt felv osg fines
Lssitbcntstdcm c-? ltrtn ith ind Ist dringe nd nf sit entde»
Linie ved ijn Text Akte-·- css ; sit fi; ntt Estittge en sinnt-ej
Bin est ndnncde en lt««·i gis-c «
Fett-l nat-de tm Ase-J til Ilsndetn strsde Ettmdet tilj
th odettættlr. listed det on ltctsndet on udsinde Stunden-«
til litten Lttog bitte en iotnætmetige Udlndeliet, der bande;
ftemtnidt det Voldsontine on, lotn det stunk ulceneliete Bett I
ftnbgbtud imeclettt dem. Hart toivlede itte vaa sitt Spfters
Uftyldighed og vctt langt fta at have ftn ftote stetige ntisi
tænlt for en hemmeng on lattdcktdiq Forbindelfe med
hende; men Ottcs Ltd on den stammelisge Foltefnui. font
havde givet Anledninq dettil, bat-de eftetladt en Brand
i Karls trofafte Sind, fdtn nckdde den fnldlotnnelte Ætess
erftatninzq- fttntes liam tilfttaettelin til at udtndde. Hatt
befluttede at dtive denne Sag til det ndetfte og enden
hjettig ctt fortto ftg til Kotigen. ,,.f,)ttn man bott, dort
fta Ribehus!« --s- fagde ltsn ved sig felv -— ,,maa5!e var
et tiloftet hende tjenligst, atme, fortalte Pigek hatt elstet
hende fett-, han et ftinsdg, det et anbenbatt5 nien hatt ftat
nldtiq se hende mer! han ftaI give os Optejgning med
Svcetd og Lunte otn faa Gted Albett tusinde Gange
ont satt Kongcn feld ftillede sig imellent os! Jlde et det
for Ratte ——- hm —- han et Kongens szietfsn — tnen
feg et dctfot ingett hund, min sztet tagen Eckqu Jet.
ftal vife ham det! —- jeg sit itte Riddetflaget for tnin
Ststets Styld, todte itte min Æte med hettdes Stændfel.«
Som han fauledes i den stille, maanelyfe St. hang
Nat as og til gav stn Haeme Luft i heftige, lidenftabelige
Udbrud, medenö Heften fortfatte sit fteetle Trav over et.
lfive, lyngbegtoet Hede, gicrde Heften pludfelig et Side
lfpeing og blev staaettde ueolig. Hatt greb den fastete i
Bidflet og faa ftg otn til Siden; fotbavfet sit hatt der Die
paa en htjft elendig metmesieltg Stittelfe, fom laa tvcers
over Bejen, og fotn hatt hat-de veetet trete ved at tide ovet.
Synet of den feemmede opvatte baade Medynt og Gru.
det var et bleggult, udtæeet Mennesie i en ftnudfig, soe
tevett Laibeodettaprex hatt vted sig fotn i foetvtvlet Dsdss
tatnp t Stjvet og udbtedte Atmene mod den ftandfede
RiddeV
»Bei- St. Qvirin og St. Balentint« — jamtede en
hul, nimng See-um« pas net Syst mev mit euer- spann
Udtale —- »hav Lärmhjeettghed, hvii J et et keiftent Men
nefte, es being intg til eu Klett, sont jeg lau sittfte min
Syttdee fee, indes jeg pines i des evige Jst-F
»Ur-ne Menneftep — sagde Karl — »vor ieg faq
Wien Riddkt Akt stiften, Iunde jeg bog Mc lade jet
lin- der· sc- J W fett sag ved site m Heft-sys
geu, sicl fes bei-ge jee til mit-ißt Dej, hope knap Tit
iis tm. w via Wut-. o- ne sum mis- Jovi
tnsm ei tax-, nie- pku tu- smsteketeqe es sg
—I
kalte heim en kold. vissen Hanndx med mindre Besveeri
lighed, end man lunde vente sig as en dsende, slap ban
pp bog Sadlen paa bestens Ryg; soin nied Krampestyrle
llamtede han nu de lange. magre Arme seist oin Karls Liv.
«Rid nu, inden Satan ariber os begge!« raubte han; o
Karl jog Sporerne i Hestens Sider og sor as Sted i su
sende Galop.
Han havde redet sanledes en god Stund, og endnu
saa hnn intet Hns paa den nogne Hedez han saa lnn i
Mannestinnet Hestenes Slygge ved Siden med de to Rot
tersllxgger og den fremtnedeg slagkendk Kappe, du- slpj sosn
en stor, sort Ein omlring dein. Hvor behjertet Karl var,
solte han sig dog besonderlin beengstet as det nbehagelige
Reiseselstab. Spsgelsehistorien sra hans Bnrndoin randt
lfsain levende i Ou! de inagre Dsdningearme tlemte ham
ever Brystet, og han solle sig mcegtig fristet til at astaste
Byrdm »Klem mig ille san sast2« —- sagde han — ,,J
er jo scerdig at tvæle niig —— ha, hvetn er J?«
»Rid, rid!« ——— hvislede den hcese Stemme bog ved
ham - »jeq stal fix-te dig lwcm jeg er, naar du lnn tie!
Leg er Satans- bedste Flot; inen jeg bar ingen Lnst til at
soc-de i dank Ratten Eel han bar mig alt ved Kappe
tlincm on to Djasvle bar imn sendt mig til en Fensan
sden ene æder niin Lunge-, ten nnden suger niin Main.
l.lku, lnltig, Tinktur-ein« der jeg, for jeg saar stristet, slal
Ldu sanledeiz ride med mig bvet Midnai. Rid!«
Karl sporete sin Heit, og uden at sdørge videre soi
han irem over Heden ntcsd et mal Stin as et Lug eller en.
Lan-ne, soin lnite bam troffende i Mode i nogen Frastnnd.»
Men tmn havde længer dertil, end han troede; inanne Veiej
trittst-Im- sisg daa Herrn, ok: qiorde den vildsom, og tylteI
Rennstnisr lmvde stjult Fuldmannen Karl sor sont il
blinde Oder Etot en Eten cszi læite sagte en Bon, inedeng
hatt nie-d Grn horte en hats Hvislen bog ded sig as dent
srnnteline Reisescrlle, sont snurt bad, snnrt lo on ndstodtkt
sorftrrdelige Edeln
,..f»wld Mund, Zsatan!«' rnnbte nn Akt-il - »Ganz
du ct scneste nentdeligt er mer. taster jeg dig as on ladet1
dit nisne Aadsel tinge pna Vejen til Ravnene!«
»Ho. ho, KammeratZ dest war ilte saa let!« s lwis
stedc bang Plagennnd rg tlernte sig fastere til bnin - I
,.iil jeq Bugt nied Nonnen of Tanincirt, lnn jeg del san I
ten-J made ined din!" s
,,.steiinen as Turnnnrt.’« —- nentog Karl sorfæidctl
»Te·d on Forli-mittelst liar dn snkgredet din paa lan
stnl dn llcrde Hjnl on Ztcile!« t«
J den slrcklleligste Einrnding sor lmn fort on Vilde1
nn itle for al Verden aitcxiisk sm Bnrde, lwor qruelixt den
var dani. Endelig standsede tun ded et Has; derfm var
det, han hat-de set Lite, on nn san han, det var et entiqt,
neitelt Herberg, hvor der stod en Karl ded Laden. nie-d enl
Hotnlvgte Hatt fslte iin i det sninine pludielint besriet
srg sin Vorde. Han spraan af Endlen ved Laden, on del,
titonrdgtarlens Lngte san lmn fna Stridt das-. ved sin dknl
Sange, ndtærede Tsdninncstittelie lingiz bevidstlpsz paal
Jorden i et Anfald cis drn fildcnde Enge-.
,,Knr5! brnd er det? Hi. tliidder!« - sann- Ftnrlen
on lorsede ssg »vor J busgt Toben eller Den cnde med
til Hirt-SI«
.,D-et er en dodssnn Fsrbinder, soin nol ssr leben im
iiialgen etsteds,« saqde siarl - ,,je-g sandi tznm pac«
Herzen. Hin-txt min lmm til kenn-:- ng slnf mixl klain til
Live! sen bar lodet tmm bastikxt Etristenmnl. ca det slnl
hart ina!"
tin llrrtlelig Trillrflillinq oveivtndt Rai-lean Gri.
fest at rette ved den ldilvdøde Ennder, on med Hutte-is
Hisle lslev den afmirntikje Gast danken ind i Haber-let
J der-. leiste. smudiine liicrstestne sad der tre branden
dksrgste Rotte-re og sann lustige Viser ved Eltruset, on i
en Ftroq sad en bej. anselia Heere i sort Rind:rdra,n met
Ojrklmen dnbt ned orer Banden. Lcirl haode til denn:
Tliejse ifesrt siq en ssmnel chbcnljortel as br::nt, nederi
tandsl Bomitldstøj, on ndcn nndet Verge, end Edcrrdet
ozi den glatte Stanlhne nden Fiel-hist njnldt han, lwor
tytm lom stern, tun sor en sitnpeL tyst Riddersvend, naar
man itle Rinde-Mark til han- gyldne Sporen Da ban
san Sterntestnen fuld as Fjender, betcrnlte bkm sig dan,
bvorledes han, uden at rohe sisL ssulde Udsøre, twad han
bavde beslnttet. Han forlnngte strato et scerslilt Verrelse
til sig og sitt syge Kontinent sotn han laldte denn, on san-«
snnrt han i den pverste Gasstestne ved de sadvanlige Hug
midler havde satte-i sin Nessefcelle valt as hnng Ahan
bud han Verten og bang Foll gaa ud. Terpna sterngede
lmn sor Demn, pudiede Lampen og betragiede den frem
mer-es seyntelige Ansiqt. Hatt san nd sont en Forbrnder
ai den nedrigste Slags, sont havde gjort Misactninger til
sit Haondvcrrl og solgt Siæl og Salighed for de tncrgtige(
Synders Guld. Han lod til at veere en Stil-luden vg;
de smaa urolige Øjne tebede en Forslagenhed om Lunisth
bed, som selv Dsdsangsten og den synlige Saitivittighedgs
uro itle tunde ovewindr.
Saasnart han syntes suldtotnmen ved tin Bevidsthed
igen, san Karl hat-n stist i Øjnene og lagde sin Hnand
paa hans Slnlder. »Jeg lovede jer hastigt Stristenmal!«
—— sagde han — »det stal J san, elendiget betend nu pao
Djedlillet, hvad J bar hast med Kongen ns Danniart
at gsrel —- eller, ved den levende Gnd! jeg sendet ier uden
Bad og Sakrament til Helved." Med diese Drd dwg
han hastig sit Spind, satte den skeerpe Od mod Synderens
Strube og gjorde Mine til siebliklelig at stsde til.
»Do, hol« —- sagde den sretnmede og rullede de smnn
Øjne vildt —- »er jeg paa Pinedeenlens der bar jeg tot
verrei. —- Hvad lomntet den dsde Konge as Danniarl jet
ded? det var jo ilte mig, der gav heim Giften —— jeg togtr
den tun og sor den Synd hat jeg Aslad« — —
»Dsd — Kong Valdemar djd — sorgivet!« — jam
Ikede Karl vg taFte Smrdet i stn Forscrdelse as Haanden
«—· »pg du band Minderl« s-— rasende greb han Speerdet
igen — »sa« treesse dtg Himlens Forbandelse saa dist,
som du nie ilke sltpper levende as tntne heuderl«
»Moti-! hielt-P — streg den syge og greb med
haanden t det slarpe Sticrd —- ,,er J assindigi ,,jeg hat
jo aldris set Lang Valdenmrt —- Mordl hielt-P
Bed den sygez Jammerslrig blev der Larin i Side
vcrelset. ; »so-in
J et Diebltl var Dir-en sprengt, pg de tre beenden
boegste Mitten need den hie, soete Widder styrtede ind,
ledssget as steten II band Zoll.
»Den nederdreeglige Karl, den sotdsmte Stier-U vil
den myrde fin sage Reiselammerat? — se, han blsder —
han bleder, den arnie Djavel!« raubte den ene i Monden
Pss den anden. og ssrend Karl sil Tid iil at befinde sitz,
thde de ire starke Ryiiere lastet sig over ham og asvab«
nel dam.
»Sdinebind hain, den nederdraglige Sknrl!" —
raabte den dsje, sreminede Ridder -- »Mit ham l KA
deren til dei dliver Dag og han lan blide hanal for alles
Djne!"
Uden ai nagen dilde hvre Pan Rüle MEDIUM
relse, bled den streniie Ridders Befalinn vattcsvkt Udszf
on med sammenbmxdne Arme oa Brit blev Karl kostet
ned i ei merkt Hnl under Gulvel, da Lemmm iillUkM
og laasei over dam.
Her laa han, dalv bedøvet as de voldsoinme Sied,
oq slar Tender as Harme; da deinærlede han, at del dled
Iroligere oven over dani, og gennem en Spralle i LEMMM
lunde dan nn here den sreinmede Ridderszs Eis-Immer
,,Vi ere nu ene, arme Djævel!« - saqde den dybe,
lrnsiiae Resi. » »Du vil lnn give dii Hierle Luft sor en
KlerL siaer dn: nn Mk lan dn ille se mia, saa lom hid
med din Haands spler du nu den lielline Junian jezx
ssiuler den lnn med Hinslmen hvor den ille dem-ves. Jei
er en indviet Herrens Tiener oa lan give din Vldsolntioi
for alle Sonder. Fal Mod. Son! da delendk TITaadenH
Der er bred."
»Da jea er sinnl, Herre!« -- sdarede den fis-its klcklc
Zlenime ined en vild Latter »der er ille inkllefvdt
daa min Krop: men slidper Sjcelen fersi nd, er iea danac.
den bliver saa inl op dred as den meaen (iiisi, jea tm konk
at Naadens Der dog dliver for san-den«
»L)lltsaa Merr-, Giftdlnnder!« - - saade den ridder
liae Klerl ,,nn ja, det ser dn casaa nd til: nien irøsl
dig, min Zen! saadanne Fall lieb-des okisaa i Werde-it
de ere liae saa nodvendizie sain Stanaer og Starpioner,
ellers loo den leere Herre Gud dem ja itle iede.«
»He-, ho! san er jea jo ovendaa!« -- - sdarede den snae
-« »der bar jea tidt leenlt for. Men er J lnn en virlelig
Priest! jea bar ei aainineli Asladsbred i inin Lamme-.
Zer J? der hat en Bile givet mia: men jea ved tun ille,
am det lan acrlde mer, sor lian blev siden sat i Band«
»J; Wandl" muinlede Ridderen »der lan treesse
den bebster iea iender den Bisp, del tras to Manne. Her
er Trcrldind iea dil sastle min Hjcelin das inm. Lu!
dine Eins for Lille-if dei dlcrnder dia: fea hn sirtie Lam
den til Side. Nu til leieninnem Spuk hvad liar du paa
Zainciitiklsedcw Iiden er lnad; iea liar andei at nor-I.
end a: dvcrle ber, ca du med, saa didt jea mer-tier. Hdad
er der ior et Mord, soni trnller dia mefi?«·
»Te: fidfie, dsei sidste!'« —— sande Sanderen « ,,li:in
dar saa nun an sinnt - Da del var fjerde Tagen eitei
Brdllnddei »men bund slulde Flejseren ined sin Ijench
Daiterf«
»Priniegie Beatrix, den nnae KejserindeI den Snnd
var srar« saade den dnbe Siemme med ei lldtrnl i
Mednnl. »Ein var da Redslabei. elendiaek irren two dar
HaandenZ iidik var Ein-len, soin lddie den gifiiire T.:nle?«
,.i««10,ho!« snade Smideren s-- »iea dar tun-III
slabei -- Hans-idem som liess-file min, iiiaa sdsrre sor den
Sag - ille sandi? He. Ellrcrflk en Haand, som barer
Ecepter aa Rigkasdlr. isisner ille saa lei. nien Binde-«
drin rvrle i Giiiledlen ii«ed, Ve, Ve! se, den er dJa dissen
LIll, bed, ded, fromme Herre! bed sor min! ile niia lnn ·n
lerkidelia LElcergild sor den Bunds ser Ilsnaem sont
sit Pelleri, ja er bam sial sorsl Oireven di den dandldste
Bisp brcknde.«
»Tø N lim, elsndiziek da li for edizz nie-It- diii irr-nie
Zyndf nn rd jsz nai« - fordnede kliiddeeengs Eis-inne
»n:1 tin sen Unile Liia del er i Trei, kesr lasnise im
ledt din. Mord. Mde des er ei masgiizxii Ird - - selv
rma dine diene Lcklseh anstne Domenilok lnnse del liandse
Blodet i inii Lisette. dar jea ille Herre over Blodei, sdiu
over dik: cg din Turme. Kender du niia n::.’ ca linslet dir
Eden, dn idor min?'
»Ak, naadialte He. Bisv!« - der Wurde den doendes
Siemme -- ,,er del jer lele eller lommer dkn ande i eders
Siillelse seit at nnnanime min snndiar Zierlf drer mi.»(
flie, for J bar slafset mig Aslad endnn en Gaan jeg hat
jo ille brudr niin Ed; jeg har ja ille ira-miel edersE Navn
for nagen ievende Sirt-L ille ena.ina for eder ielv, pg ieg
leder saa ins-In Time - men er J -;-n lyellia Mand- irrer-,
er J last as Bandes, saa aid mig ei nm, lrnstiai Llslad og
lag det Hei-le iaens del dar Satan slaaet Irre-g over i den
Stund, J blev dandlyst.«
»Dos- dø, elendige!« — genlaa den niasgriae Ziemnie
- J »se Ina! hjceld dig nn, som du late! men denler dn Sa
lighed as mig, san formle --- jeg er anden Gang band
lyst.«
»Ve, Ves« » jamrede den dsende »den, J del
starrer-, er sorbandet -— eders Fingre drande i Lnsien —
Ve, Ve! J har indviet mig lil den evige Jld.«
: »Anmu- dig lnn og d-, usle snglel« » led alter
;den dvbe Stein-ne —- ,,du var sødi til at liene den integ
tige og sorgaa. Da lnn i den Tro, at den bandlnsle Bisp
flal braende for digl han drænder —- Bandstraalen luer
paa min Jgse; men jeg ler der-ad: Viel-neu slal lslne den
Brand. til den slulles as Kronen! Er du all dsd af
Stroh arme Djæve1!« lsd nu den hule Slemme dannpel
-—- ,,rei saal del disne Aadsel sarraader ingen mer.«
Med uneednelig Gen havde Karl sornnmmei hvert
Ord og ivivlede ille paa, at den sorle, srygtelige Riddet
ja var den sorvovne Bild Valdemar, soin nu anden Gang
var bandlyst, ag som nu. da hans Svoger Hering Bern
hard var dad, legte Bellyltelle has Marlgkeven as Bran
denborg og has Miser- Oiio, der lige saa del som Bispen
lradsede Bandes. Karl erindrede fig Feder Saxas sidsle
dunkle Ord, sanr han i sln Barndorn bavde bitt i sisp
Pederi All-ide, og som han nn dludselig synles grani al
sorsiaa. »Jamm- jeg saaledes paa underlige Maadee l
Ureltens hemmelighedw —- sagde han ved ils lelv —
,,da ster del visselig ille sor intel. Valdemar, inin sit-re
Kangel dig site-der man esler Krone as Liv, sani din sto
der —- den samine fordrydersle Daand sorsslger dlg sein
dani. Da, var leg fri! —- Hvad er mit le mod Kon
gens?« .
,.... ««j·«:«««·k.s-;......-«. MEDIUM-) «
Tolvte Kapitel.
« Ver to mærkel iae Ihr date fbrlobne fiden Duman
stO Store og vigtige Beginenheber vare stete.
For Jliartnreven af Brandeniiorkig fasse Slot We;e:
- stund tre IN il senden for Stettin, var en baan Lejr Op:
Hauen U bei njorbecs alrorlikie Tilderebelicr nien Btiber
pg Sikrssiitiger til ei Honedanki et« Tei var en fniut Si
dani- ktsXen i Aaret 1214. Lstf Grcv thder is Telt mais-. e
is uns-J Tiiibbersmcenb ti:—. i iizib triaerfi Riifiniiiq, meb
Isfe Fjezbiiste i Hjæiniene rki tziilbsporer paa be Bitt-:
sinds Ztørleix Det bar ljsreo Otto as Lünebcrzi on Karl
If Nile
»Ja Morgen ftornie ri N Slc ttet!« -- Erbe Karl -
»Konge:s. got DE beim »san«-« til Etaniine, som fæbmiili::
her singt vi enbn:1, siedenz Linn hnr stormet Muthen op
joget Markt-treiben ub If hanc- Rede! Ha« tiveni der band-e
sent med! bei er en Inst at veere nieo harn selv, risse
bet gelber: nanr han slaar op meb Hannben on Untier:
frem! ng be tr- fntast sfnrer melleni hing Ljne b ine sit-re
Ia bnbe, saa bed vi, bet gelber Liv on Deb, og san Gab
mde Fienrein bvisz hcn itte leider. Hufter Du, Da bin
jvj Marigreoen tilbage over EttienI bei var en lnftin Tini-:
use-Ida vi tog Stettin on Ptizemalt tiltuge -- og i Tag fcr
d Aar fiden i Kurlnnb« «
»Den Tng huster bit not Paa, liver Gans: bit borer
Oine Gulbsvorer tlirr—:1« svarede Oto. —-- »Ti: for
tjente dein ogsaa -:erliq· be: man jeg lade biet: men i Eiche:
Or Rinderilaiiet af Kennzan Svcerdflade hanc-e bin iiiaafte
sog faaet bet ni Den starpe Exi, san du hab-be huitet Dei
El bin Tsobgbag, havbe Du itte haft bin Søiieris gzile
Haar og blaa Linie«
,,.chtb vil J sine bermeb? Ribber Ltto!« - fnitnte
Karl, ftøbt og forunbret —— ,.havbe Kotigen itte irr-et, jeg
Drtjente Ribberflaget, hanbe han vel nceppe givet mit-; bet;
Ig hvnb kominer bei inin Søfter rieb-Z«
»Manstc mer, enb bu trot, min Vatre VisalienistberF
s— svarede Ltto -—- ,,l)liv tun itte vreb, forri zeti fixie
Ivabjanbt er! Jeg tilftaar je, bit fortjcnie Den Blick-, .:t
Iaa Nibberflagei pag Valplabsen af sinnen-»z- ezien Haian
Ilanbi be tre tusinbe falbne Fjenber; men list-Te Lii txt
songens vrebe Aasnn, ba han raubte: holdtk u» M i di.:
hibfigheb blev veb at for-folge Kurlænberne « davor ::1
prt bang mcegtige: Oubgbøbl hvern er lett tiforstamnicL
Bahnen sorn ikke ablybetZ — soc-« vilbe du give iniq Re:
Ig i Stebet for at vrebeei paa mig nu vilbe bu tatte niig
Dr bit Liv og bine gyl dne Sporen«
»varlebe5?«— spurgte Karl — »for mit Lin tntter
jeg tun Gub og St. Georg. og fcr Gulbsporerne tun Kon
gen og mit gove Svcerty san vibt jeg veb."
»Mig, bin gobe Wen og Vaabenbrober, ttitter Du der
for, om jeg man bebe!'« « tog Otto Order igen »der-be
jeg ikke raabt til strittig n: der er Skarl of Risik, Jomfris
Kirjxjtres Broder, o bar-se e itcmqen itte sei bin mai falbende
stgheb mscb bin fr. ::tke Leiter, bei du enrieliki Verte, du
bat talbt til Fie:ge.«, o-; med inuft Hjcklm sprang ist« He
Hm og bsjebe dir Ku- for nam sag havbe Disselixi bei
Indern han habt-e leistet i Brebe niob bin, tnusi bin tibire
Pan-ce, i Siedet for at falbe formilbei cg hæbrenke pas
Un Stulber.«
»Den jeg bis berpcia,« —- svarebe Karl ovbmgt —
«saa vilbe jeg for give Kongen Gulbsporerne tilbaeie o;
Usttr.mit Hoveb for hans tongelige Sværb end habe
»Mit Spsier at talke for hans Naabe og den stolteste Æee,
Islkat nybt.«
»Nu, mil« —- sagbe Otto forniildenbe —— »bem
Ulylle var bxr da i, at Longen ingen Ureifcerbigheb begit.
ig at bin tilfælbige Ligheb nieb en smut Pige maofte
stenistnnbte bin Ophpjelse, svni bog hele Nibberstabet er
tudte dig vardig tin-«- l
»Harrneligi, forbørnt harmeligt er bei!« —- Wunde Karls
—- »og hvad tomnter min Søfter bei Kongen veb.?« i
»Ja bei maa bu spsrge hain selv om!« svarebe
Ottd kneb bitter Kulbe — »eller er bit saa uvibenbe on.
habt alle Falk fige, at bu nu fsrfte Gang hsrer hvor lipj
at Stierne bin smutle Suster hat hos Kotigen? hun sorge:
ji for Dagmats Son, ben unge Pein-; Valbeinar, for-i
, sent tunbe være hans Moder; hun bot jo erian paa Ribes
Ins —- bet forftaar fig, som Grevinbe Jbas Veninbe og
hm Prinsens Fostetmober —- men bet er jo vittetligi for
fisc, at hun ablybes og ætes ber sont en halv Dronning,
Tom en Dame af stor anflybelse, ber tun mangler Kro
M og Bispens Belsignelfe for at være til fulbe og nieb
LMO hvab hun gelber for.«
»po, ftammelig Lsgn og Bagvasielse!« —- raubte
M sg Itan hele Legeme siælvebe of ben hsjeste For
Meist —- »Leergan- Slegfrebviv stulbe min Ssster væee
-·-fpsledes hebber bei uben Omsvsb. Og bei sigee J
— Dis-it J, sont hat kalbt jee min Ben og Banden
-J, httem jeg hat elftet sont en Brodee og vilbe ofrx
, Sieb fort — nein Ssstets terlige Navn og Rygte
Ist-eine web stig lsgnagtig og uforstammet Definiti
ist WI, ebetd siege Morbtsbers Mee, vovee
M es MIC- Plet pac! Djb og Ulyttet bet gol
« ZU TM fra stigm, sagvafleti J er fee
M tx sit-c Divifjenw J hat mytbet min N
· «
, Menge W its-: stamp- mget
M em- have via-e am
