»Danskeren,« I
ei halvugentlig chheds- oz Wäss
uiagsblad for dct danske Folk
i Amerika,
upgivet af
DÄNISH Ll"TH. l’(«RL. HOl’SE.
Blan, Nebr.
»Unsere-« apum-set over Dass-g u
Bitte-. I
Iris pt Icrgeng ( Te irorencde Steuer
81:,0;:udeaa e 82..00 «
Vladet betete-) I Foriktm Beßtllmg Veto «
Ung. Adcegsfsomaiskmz og ou endet
ausgoendk But-et adtes.ekes: !
DAXISH LI.TH.1’I«BL.HUlsl-. I
Matt Nebk I
I
1
Reden-et Hakald Jenpexr
Ente-teil St the Kot-stumme sit li. u. k Fehd
mg second- clais umne
Aclveskjjsing dates nich hin-an upon
sowie-non
A «
,,:anstckkn«
btivet iendt m Substnbenter, man udtkvks
trug Ovsigetie km wage-·- ai tidguctne og a!
Geld et del-Im I chxekzsitcmmuje such Te
Foteaede Stam- Postkne.
Rast Lasset-ne Verwendet its til Sold ket!
aveneket Its-even euren soc a: tod- hoc dem ?
eller for at me Lmqgnmget o»« set werte-H
rede. bedes de cum omtale, at de san Aver
tissementkt idem Blei-. Tet on vake m
geufiptg Nym.
Tilbagkdlik over Jndkc
Mission.
Fctedrag of Tasm Ho 11 ved ,.d n s,«:f1.«
nordnte LsitxskoiiS-xoixg1es.«
»Ja chneren sende: Herre, der er
given fom du befalersex og der er end
nu Rum« Zauledess hedder der i Je
su Linn-esse om den store Nsdverr.
Husbonden Vor bleden dred, fordi clle
de, til hvem Jnddndelsen forst var nd:
gaae:, dvade undftyldt fIg og Vilde
ist-: efterlomme Jnddndelsen. Ia
var det, han sagde til fm Tjeneri
»Gar: hastig nd paa Enden-I Streit
der og Enden 031 for hidind innige cg
Rrøblinge og halte og dlinde.« Lg
Tjeneren ndlod denne sin Herreg Be:
faling dg tunde derester tomtne cg
melde: »Hei-re, det er gjott, som tu
befaledez og der er endnu Rum.« Tet
te Sttkkle af Jesu Lignelse hat saaet
fln Opfyldelse til fokstellige Tiber in
den for den tristne Knie-Z Historie,
hver Gang en levende Virksomhed for
Sjceles Frelse dlev sat i Verl. Mer
det er ubestrideligt, at det itte mindjt
gennern den indte Missiong Gerningj
i vor Tid er bleven virteliggjort. Den
indre Mission er den organiserede,
frivillige Viktsomhed, som drevet Jfl
Præstet og Lægfolk inden for Zoll-l
litten i Forening, netop spgek sat ad
lyde den himmelske Hugdonds Veso-l
ling om at gaa ud og inddnde alle del
l
aandelig sattige, Krsblinge, halte og
blinde, som een Gang ved Dauben sit
deres Plads anvist ved Guds Riges
Naadebord, men som nu hat forladt
denne Plads og besinder sig ude pas
Banttoens Stads Gader og Streu-sc
Bi tot dekfot tro, at Jesus gennen
den ans-etc Lignelse ligesom ved an
dre Lejlighedek bar besalet, at der shli
dtives indre Mission. Det skal give
ds Ftimodighed og Udholdenhed i
Geeningen tkods al Modstand.
Men ved en Lejlighed sont denne vil;
det væte natutligt, at vi begyndet mid?
at kaste Blittet tilbage for at sptvtgei
os selv, her vidl vi san med Time-l
ten stge til vor himmelske Husbonms
»herre, det er gjott, som du befnledezi
og der er endnu Naiv-"
l.
Jeg trot, di ved et Tilbageblik lan
i nogen Maade gste Tjenetens fsrstJ
Otd til vore: Det et gjort!
Hvad er der da hidtil naaet gen-l
nem den indre Missions Gekning? Vil
kan sont Sdar herpaa pege paa selve«
Vitksomhedens Udvikling. Og da«
maa vi sige, at Gerningens Nummer
et volsede sorundetlig i mindre end
50 Aar. Raar jeg taler bekom, gaat
jeg scerlig nd sta de dankte Forhold7
men de lignet siklert ogsaa i alt ver-s
sentligt Fotholdene i vpre Brodes-«
lande.
Der et, saa vidt jeg ved, ingen afs
de ved dette Msde tepreesenteredek
Judee-Missions-Organisationer, som!
enduu hat tunnet holde 50 Aar-s Ju-.
Mem-L Og dag, hvilken Betst er.
der itce foregaaet, siden de blive ins-s
Gede. hope smaat begyndte Zwei-«
des istsef Jeg mindei fta min Born-s
do- deu Sid, da det endnn var »de
W Eing- Dag« for Jndte Mis
sion· M sag Aehejdete var der;
M kund- sesmelig let hnste Redne
Iepu dei- ase. De sein for dee me
-IIMMUMWFIdm-dngs
- V Am- Aufsetzen-m
telfer. Virksomheden var Metallen
de begrænset til Forsarnlinger, Has
defsg og Bogsalg. Jntet Missionss
has eksifteredr. .,Jndre Missions
Tidende« udgik i ej forholdsdis ringe
Antal Eisernplarer.
Og nu, hvor er Forholdene ikle
bledne forandrede. Jud-re Mission
tæller en ikte ringe Stark af Arbei
dere. J 1900 hab-de den dansie Land:
mission 150 fafte JndreiMiHsioncerer
og Kehendavrxs Mission ra. 25 BU
mågftrnaren og foruden dem er der
jo en stor Stare as gznfke ulonnede
straften Nu er Moderne bleone man
aex oza ved de ftore Fallesrnpder jcelles
Tilborexneg Antal oer i flere Tusmde.
Brwster ca JndreMiLsionasrer paa
Landet bar i 1900 boldt over III-Ists)
Jnore Mksions Moder, anizsionæ:
rerne berinde hat medvirket ved cr.
OISEJM Moder, da dette Has, hoori vi
i Tag er fanden-« bar for de feststel
liae Lotalerg Vedtommende i det fore
agaende Aar daret bennttet orntrent
1200 Gange Land: oa ernissionen
tikfamrnen bar foretaaet over OLJOW
Huådesoa i Aarej lkthL Ten ene
Gren as Virksombeden er vol-m ud es
ter den andern Sendaasssolerne fasns
ler ENcknader af Born orn Gudgs er
hoer Feinde-pp Te unae Mand-; oa
Koinders Foreninaer spaer at berede
en Mkelig ca belliza Unadorn i Fol
ket. Der berede: zzjem for de faldne
Knie-Tet, Zorn ensier at reier, ca for
de Born, briss Frekntid ellers vilde
Jigae i III-riet Tit ene Lllkissionzff
ru; er skiadx cip efter det andet. Jn
dre MiEFon raa Landet reader nu
over III-F hdoraf alene 28 er kenne
til i der sithe Aar alle bnqaere for
frioilliae Gover. Den indre Mis
sicns TiNnde bar nu over USE-M
?lbonnenker. Jndre Mission udaioer
flere andre Blcde oa en he! kristelia
Lin-Statut JndresMisssoncrrerne ha:
i 1900 sciiat for over THAT-c- Ar
Doa, dem er tun de ndre Ram:
mer. Sporaer vi om, hdad der hidnl
er naaet, er der af lanat starre Beinc
ning at oeae paa de mangfoldige
Sja1e, som geknem Jndre Miskongs
Gernina er d.-.:ne vundne ca beoarede
for Vor Heere Jesu- Lasaa i denne
Forsarnlirta er der sittert adskillige,
som kan vidne: Jndre Mission var
den Haarro hoorved »Hei-ten droa
rnig op af den brusende Grad og det
ssidne Tand, rg satte mine For-der
paa en Klipr-e«, oa hvorigennem
»dem Las .-«e en nn Sana i min Mund,
en Lo dsang til vor Gad« Sal. 40,
:,ff). Hvilken Lvtke for bver enkelt
fast-san Sieh sorn er bleer frelst for
Tid og Eoighed. Naar en Sandew
Omocndekfe er tilftmkteligt til, at«
der inver Glædesfest i Himlen, faa
sssnrner det sig i Sandhed, at oi orifer
Herren og fryder os ved Tauf-en orn
alle de Ziele, der gennem Jndre Mis
sions Gerning er fette til Smoendelfe
og levende Tro. Dei er og stal altid
oære Jndre Miåsionå store Forsvar
ever for alle Angab
« cen gennern Jndre Missiong Ar
bejde er det ikte biot naaet, at Inange
enkelte Sjæle er blevne frelste for
evig. Men hoem af os ian vurdere
den Velsignelfe, vore lutherste Falle
tirker derigennenr lkar modtaget. Der
er nu Habt et Liv inden for Falten
ken, som næppe noaen Sinde for hos
os. Vel fkal jeg itte glemme, at ogsaa
andre Kræfter er blevne beugte as
Herren til at fremtalde dene. Men
den indre Mission- har ubefiridelig
verre: een af de aller vigtigste Fakto
rer i den Proces, hvorved dette er
fuldbyrdet. Dertil kornmer, at Kir
ten er bieven starker —- hvilket oel al
ler ne7t geeer for Danrnark — ved
et tillldsfuldt Samen-beide mellern
Prcesjer oa Lægfoliz derved et der til
lige fat en Vold op mod Sektvæsen og
Sværrnerier. Fremdeles har Jndre
Missions Arbejde beviriet, at den le
bende Menighed er bleven en Kraft,
som Staten er nsdt til at regne med.
Og dette turde muligvis verre et lange
starkes-e Værn mod Overgreb fra
Statens Side end den allerbedste Kir
kefotfaining. Jndre Mission hat en
delig asssdt andre nye Virtsomheder
for Guds Rige eller givet allerede be
staaende Virtsomheder nyt Liv. Jeg
neevnee Kæelighedsgerninger i Me
nighederne, som Diakonisse- og Dia
tongerning, Drankerhjem, tristelige
hospitaler og sonach og for Dan
markö Bei-kommende et tristeligt Dag
blad, og endelig for at mer-ne trog-et af
det stsrste og vigtigste tilsidst: Kitte
sagen i Sterbyetne og set-umgetaus
fionen. Kirsesayen er i den- firste
Optindelse ganße sammenvotöet med
den indre Mission hetinde under den
fstfle Tilvctelsr. Den kibenhavnsie
kndoe Mission- fsrfie Jemand M
Ftimodh var ogsaa den ltbenhavusie
Meteiagi Iader. J Leistiania er
W vg III-te Miste-! jv M
J Mk us W et den ydre
W II sldte end den iust- MU
NJMMCWXMLZCIDDI
Mti Wut-by ists Ied,
aistfwsuwWiWsw
M ON it W Mikng M
Hedningemissionen, at der er kommen
stsrre Kraft i den Udre Missions Ar
b:jde. J Sperrig leder Fofterlands
ftiftelfen, forn betendt, paci een Gang
den indre og ndre Missions Getning.
Lin alt dette tsr di not sige: Dei
er gjort. Og lnd os. kcere Btsdre og
Stifte, komme del i Hu og glade oz
derover. Lad det opnuinire os over
for de nudcerende Vanslelighedet.
Lad og fsge med hverandret »Hid:
indiil bar Herren bjulvel« l"1. Sam.
T, 12). Lg om der end kunde vcrre
Anledning til at iremdrage Navnene
pas entelte IJkenneiier, sont bat nd
isrt en itor Tskl If Arbejdel, særlig
pas dem, sont dar de mennesielige
Redslaber til i en agndelig dsd Tid
og under menen Idol og Moditand
at icrtle isse Ting i Verri. hvad en
ien de n!1 er gar-rede irden for dei bun
meliie Forhckng. eller de endnu like-er
iblandt os, grcanede under Arbejdet
on Lampen, eller de man nsjes med
at vcere til Etede i Llanden og Tun
lerne, faa vil di dog ille dvcele ved
disie 9.Ilennefleni.1vne, ielv oni vi eiter
Guds Ltd vil komme dem i Hu lH:l1r.
H, Ti, csg flcnne das dem l1. Tbe55.
5,12). Men ri rsil falle og prise vor
Frelier Jesus Krii:u5, hveni aiene
HEan iillommer for all, hvad der er
udremt.
ll.
Toq, nan: di siger med Tieneren:
»Der er njvrt,« isler vi gebt, at der
Jrnangler endnu merkt i, at alt del er
nickt for Eiteleg Ftelse her hjemsne.
fom vor Herre Jesus onster, at der(
flal note-T Lg nsar vi set paa dein,
der bar ladet Plads i Nndverhuiel,
da man vi spie til kned den stimme
Tjener: »Der er endnu Rum!«« ca
del garn- ille ganfle cis fig ielv at fza
de toninie Pladser befalle. Tbi vi
l:ar aahenbare Illoditandere, forn ei
ol Maql vil modardejde os. Vi er
ille te eneite, der et ude for at int
byde Mennefler. Nei, en Sinn as
Koteis leosile dq VJntroens Profe
ler bar i Forvejcn iaoet en hel Tel
under dereg Pcavirlning. Den dan
lro Presse oa den umldelige Lilien-.
tur isger at lildasnae Guds Nin-: i
Alinindelin Lied on den indre Mienen
i Scrrdel ei- bed med ins megel Snavsi
fom mulizclt for at gpre os del umli
ligt at dran-: andre ind under Guds
Ords «llandirliiing. Ad den Vej fo
ger man at fnlde baade dannede og
udannede med de gnfeligfle Fort-im
me Ozi med den itstste Slrael for
Jndre Mission Og i den Stillelie.
hvori vort lsjemlixxe Socicildernolrali
oplmder, navnlig faaledeå iom del
dtrer sig gennern sine Fsreres cg sin
Brei-fes lldtalelier da diler del sigf
fotn ganile lirle og liosfjendst Lq
flndelfe pas den aller itprfie Del of
Arbejderbefoltningen i vore ftsrrel
Byer. Tei er anbenlnrl de socialde-l
mclratiile Foteres og Journaliflers«
Hensigl at losrive hele Lllrbejdeeitcin-;l
den fta Kirien og im den lerench
Menighed. Og dct er allerede locke
des i all for hsj Grad.
Mcn fornden den aabenbare
Moditand flaar Jndre Mission endnus
ogsaa over for andre enere sijulle menl
doa starrte HindringeL Endnu be- ,
hersies en itor Del as dort eFell of
fuldstcendig aandelig Ligegnlrsigheds
og Berdslighed. Man belnmrer fig
lun for Mad og Dritte, Penge ell-: r!
Morflaber, men aldeles ille irr sin
Sjcrlg Frelsr. lfndnu er der enz
Mcengde Menncsler iblandt os, der
er Lastens Trællr. Tusinder og alter
Tusinder er lcenlede af Italienle
bens og Uiuglens stærle Buond. Og
vi nat bereut-, at alle diss- —— is
Folge Guds Ords udtryllelige Tale
—- hver Deg, saa længe de fortsætierj
i deres nuvcerende aandelige Tiiftand,l
lommee den evige Forlabelfes Af-.
grund ncermere og neermere Der er
i Sandhed Arbejde not for Jndre
Mission endnu· —- Og saa teuer Ra
lionalismen atler med fta forstellige
Held at ville gsre et nyt Angreb paaj
den enfolvige Tro. Og vi ved del af
Riesens Historie at hvor Noli-malin
men faar Magi, lvceles Livet og
straften inden for Kirlem Ogsas«
derovetfor man Jndre Mission vier-ej
paa Vogt. Og hist og her melderj
Speermerier og aandelige Usundhederj
sig, som i Virteligheden et i nætz
Slægt med Raiionalismem idet for
mentlige indre Aabenbarelser stiller
den udvories Sandhedsaabenbarelfe,
fein vi hat i den hellige Strifl, i.
Seinige Og hvor Svcrmerlet fast
Magi, leinenes i Bieleligheden Ide
ten for de vanteo Mem-citat Druden
helfe.
Qll den Modstaud og alle visse
Mdtiuger tret-er et stvrt Arbejde
as Jahre Mission. Og naar vi da
see hen til dei Tal af Arbeit-ere, der
cum et til Mahl-lieh og vor se
hst-thes- der Mri Irbejdet,ds
M pl sei-selig stgee Irbejderae er
mducllfotfuzviircnsertilw
Here sei-etwa VI isoe i de stie
spx a QW unwert-sei
s
l
l
l
l
uovertommelig. Ver et Antnllet as
Priester og atbejdende Legfoll endnu
alt for tinge til at ovetlotmne Opga
ren. Vi, der staat i Getningen. fri
stes let til at staa af paa Jdealetne
og at blive legeinlig og aandelig fortl
lede under de vanflelige Kaat. Nava
lig behsvek vi fleke godt udtustede
Mand, ogsaa dannede Lægfoll, sont
lan oæte med i Spidfen i Kampen
Inod Guds Riges Fjender. Og naat
vi betragtek os felv, fom staat i At
bejdet. maa vi da itle ofte belende, at
der sindes endnu alt for megen Sud
hed og Lunlenlzed hos os. alt for lidt
af det felvfotnerglende, ossetvillige og
tjenende Sind?
Naat vi bettagtet dette, da lan vi
Thaoe Grund til at udbtyde med Pto
jfetem »Gid mit Hoved var Band,
sog mine Eine en Taatelilde: da vilde
Ijea beamde Dag og Nat mit Folls
zTatterg ihjelilagne" (Jer. 9, 1). Der
Jet Anledning til. at meke af vor Ful
kiers og hans Apostel Paulus Smette
over det vantto Folt brsd frem hoc
jog. Vi hat Grund til at Udmyge os
ifor Herren cg belende voke Fort-m
Ymelier og Syndet oa at sigsz med Da
sniel: ,.D-ig, Herre, hpret Retfcetdig
Theben til. men os vott Ansiats Blu
Jsel" (Dan. 9, 7). Qg vi ttcenger til
Hat bete sta den fvenste Beoba, som
Hital sste Qtdet eftet mig,— et ltaftigt:
;»F-kemad paa nn!« Vi heb-ver, ina
Hledes som det ftal ste i Dag og he
kommende Dage. at samles med Bes
dte for at taadilaa med hverand·:
som, bvotledes oi bedre stal tage fat i
Llrbejdet i de kommende Dage. Her
Pren lade det lnltes i Naades Amen!.
l «
1 .-——-——0—- -——- (
Llf japauestfkc mindres Lin
J de fclnende Linier snfter jeq citl
give edee en tort Stildring as enl
Kvinde i et as de mest almindelige
Hjem i Japan.
Et lille Piaebarn er ille altid del-»
lonimen, naar hun tommek til Ver-I
den« ifcrr dersom det er ferste Born
i en Familie. l
Jnxsnneferne steiler ftor Pris packl
at bade bete-;- NJVn demut, derfor ers
Trennene i Almindeliglied mete Paa
llpnnedr.
Jezq steil ille strive menet otn Pi
gemeg Barndomtzaat, da min Mund
nllerede bar flreven, en letter-: ben vil
strive mere om Bornenex tun vil jeg
siqe hin-, at sie-Enden see den tjenende
i Himmel link im Barm hat hun
mindre Zoftendr. da mag hnn passe
dem: ofte i fein Aar-is Aldeeen man
hin gen omtring omtrent bele Tagen
med bendes lille Brod-er eller Stifter
poo Ettlingen; laalasnge Baenet itle
leld forstoat at holde sig fast, bliver
det dundet paa Ryngenz hendes stsrte
Btødre, om hun hat ungen, man hun
opvatte saa godt hun sormaak, og
nackt hun blivek ældte, bjerlvek hun
hendeg Moder med at opvaete Fade
ren og denneS Gefiel-.
De Piget, hvig Fotældte hat
Rand til at sende dem i Stole, hat
nu Anledning til at san en meget god
Stoleizddannelse Aar tilbage fand
tes innen Stole for Piger: tun nogle
faa af de bedststillede lod da detes
Dstre have negen privat Rudern-is
ning i ot lctle og steine: lod dem lcete
at spille lidt paa et Strengeinsttu
mem, og liqeledes bleve de leerte at
brode:e, male lomfier og lignende.
Uddonnelsen af de Pilger, hvis For
asldte var mindre velstaaende, bestod
i at leere en Hugmodets Pligter.
El mag de alle leere, neinlig at loge
Rig og fernere The.
Endnu den Dag i Dag er der irra
ge Besen as de lade-e Messer-, der ol
drig gaar i Stole; om de gil, vilde
Stolseene og Laterne langt fta siaa
til. Der et 7,00s),000 stolepligtige
Born, men nceppe 4,l)00,000 gaae i
Stole, og af de 53,000,000 der itte
gaar i Stole, et langt den ovetvejende
Del Piger.
Naat en japanesist Ptge er din
teing 18 Aar gammel, folget del af
sig selv at hun maa giftesx ijdeten
faar da en as sine bedfte Venner til at
handle som Mellemmand, denne pes
vet da paa at finde en passende Mand
for den unge Pige; det ee itle altid
saa let et Hvetv at veeee Melletnmand,
det er itte alene dette at faa en Mund
for Pigenz eftee at de et gifte maa
han ofte ftaa til Tjeneste; naat f. Ets.
der tommee nogen Mtsfokftaaelfe
tmellem dem, sendet de Bad eftet heim
for at han tan komme at stifte Ret.
hviö Ptgen itle can udstaa Monden,
der blivet valgt for hende, et det sie-l
den at hun blivet tvungen til at gifte
itg med hom; det fordtes tngen Mer
ltghed fra nogen af Stdetnez det et
noget Japaneleme ikle syned at tende
stret til, de hat ttle et enefte Ord for
at elste, t deeec ellers lau prdetge
Spros. Neun blot det nnge Par ef
tet at have let hinandens Anstgtee
synei at innne fordtage let-tandem be
stem-net seyn-unser Dei ee sie-then
de teile-.- fammen fmnd de ee niste
; kaauppet btivek i Nimmt-enghde
lsejret vtn Aftenen i Brudgornrnens
Hieni; deres Vielse bestaar i at dritte
adflilliae Gange as samme Vinbtrger
«af Vin: under Ceremonien er der ille
Iandre til Stede end Mellernmanden
og en ung Pige, denne sidste bringet
Bergeret til Munden paa Brudepae
ret: de driller hver hveranden Gang;
dette at dritte as samtne Berg-er er st
Sywdyl paa en lige Deling af Glæde
oa Sorg i Akgteflabet
Aar tildage blev Brudens Tæitder
malet sorte, efter at hun var gift, nu
er der mange, der undlader det; men
deres Haar bliver altid sat forstelligt;
man lan altid lende en aift Kvinde
fra en uaift Paa hendes Tollette oa
chrdedragt, hun bruger msrlere Afri
ler.
Dei nnaifte Par bar sjcrlden noaet
de lan lalde deres eaet, de leve i sam
nte Hug som Vrudaammeng Forml
dre oa Lastende. Det eneste Bruden
lan talde hendcs erret, er Udstnret,
hun bavde med fra hendes eget Htemz
bdis Stilisrnigse indtrcrsfer —— sont
ilteser sjcelden » aennetnsnitlia bli
ver bver tredie Aiateftab ovlpst —
saar dun dir-se Ejendele med sig til
baae til hendeg Fortder
Eiter at Faderen er mellem 50 oa
60 Aar aatnrael avergiver han alt til
Sonnen, enten saa dan har Penge
eller Geld, han dar da Lav til at
handle sont han svnes; men Forel
drene maa ban frrssrae faa lcenge de
lever: det er ofte meget prsvende for
en Mand, at arbeide daardt for at
faa Faderens Geld betalt ag saa se
Pfaderen —- der alte endnu er start og
roria » aaa omlring oa donne.
Moderen overgiver i Almindelighed
de bugliae Pliater til hendes Sviaers
datterx denne maa se til alle Hufeis
Fornndenbeder. Tag det er sjælden
at dun saar Lov til at aore oa lade
som bun selv sdnesz Ediaermoderens
Eine folgter bende overalt, da altina
maa blive gjort attnrat sont hun be
saler det; det er oite meaet dansleliat
for den unae Hastru at lunne sorstaa
at omaaaes hendes Sviaermoder. !
En omvendt Japaneler bar site-!
den en Boa paa enaelsl, Titlen er
»Ehe Japanese Bride« deri stger han«
at der er Hundreder as Æatepar, der
blire stilte paa Grund af Evigermo-.
deren. l
Han airer et (Flg.: En nna Visie.
med meget aod llddannelse. blev aist
med en Mand, bvis Moder var meaet
bjertelos. En Dria ded Middaasbar
det taa den unae Huftrn det oberste as
en Fist, da linn snntes der var flestj
Ben i den Pakt as Fislem og ønflede
at vckre opmasrtsom inwd hendes
Mand. Det var ille ester Sviger
moderens Hoved Hun mente at Man
den under alle Omstændiaheder burdeI
have det oberste oa Hultruen det ness
derste as Fistenx Huftruen gav Gran-·l
den for bendes Handlingx men den«
gamle vilde ille here, oa ester en lana«
Diskussion endte det med Stilsmisse.·
Kavanelerne hat 7 Grunde forl
Stilstnissn
1. lllydighed imod Svigersoræl
dre,
2. Barnlpshed
ft. lltrosiab mod Monden.
4. Stinsngr.
5. Stnitsom Gnade-m
ti. Snallefalighed.
7. Tyveri.
Der er endnu en Grund: hvis ille
Manden synes vm Hultruen, lan hanl
sende hende bort naar som hellt. Han
talder blot Mellemmanden, sortcrller
ham Sagen, beder harn oin at tilten
degive Svigersaderen sin Beflutning,
og siden bringe Hultruen hjem til den
des Faden Hun saar da hendes Fa
milie Navn tilbage.
Kvinden tan ilte paa nagen Maade
ssge Stilsrnisse, hun maa tage alt
sor gode Vater, ihvordan Monden
end behandler hende; han lan gaa
bart og blive borte Uger, Maaneder
ellcr Aar, uden at lade here sra fig:
han lan have en Medhustru eller to i
samme Hus sont hun; men hun hat
itte Lov til at sige et eneste Ord imod
saadanne Handlinger; hun maa von-e
venlig cg imsdelonimende over for
Monden under alle OmstændighedekZ
om han ved egen Uforstandighed eller
Hidsighed got hjemmet ubehagelig,
saar hun dog Sthldem
Bornene er den eneste Lysstraale en
Kvinde hat i Hjetnmetx de asholde
hende vste sra at lsbe bort sra den
deZ oste neelten undholdelige Betrags
ler. Hvis Stilsmisse indtecsset til
hsre Bsrnene Faderen, der menei at
Bienene arve deres Egenstaber alene
fra Faderen, og maa saaledes tilhsre
ni.
Dei ster at Kvtnden tager sig selv
as Dage, eller lebet dort, hvts hun ilte
san udholde at leve samtnen med ben
dei Mand. Det ssrsie ansei for her
derligsiz hvts hun liber dort lau hnn
ltte selv i bedfie Ttlseelde vente at saa
det ret Ipdt. sendet Underhold vil
bltve ashængtg as, om en as hendes
vermesie Stegtninger vtl tag- flg as
heade. Dei er llge sea codt lom unm
ligt for en Kvtnde i Japan at san -
selvftcndig Stilling. f
Der sind-C lyklelige Ægtestaber
Japan: men itte en enefte Kvinde er -
betragtet som ligeftillet med heut-es
Mand. Hvis det ster, at de gaa uv
med hinanden —- vet er noget sont
fjalden sier —- saa ser man dem itte
komme ved Siden as hinauf-ern Man
ben lommcr sprst og Kvinden et Pat
Stridt liageften det er tun sjalden at
Kvinden bar Anledning til at gaa ad,
hun man blive i Hutet og asre ben
deS Arbejde. føtst naar hun bliver
gammel faar hun Fribed til at gacc
omtrtng, naar lnm snflen og hun
blivet da set op til og erret af alle. itte
fordi hun er Kvinde; men fordi hun
er gammeL
Mangen en japanesift Kvinde ver
tet med Langsel efter bendes gamle
Dage: der er ingen, der generer sig ved
at give deres Alder tillende, de ere
endog meget forfsgtige med altid at
bruge den passende Kulsr i deres
Zielen og ligeledes at have Haaret sat
sont det bør verre i deres Alber, saa at
tngen stal antage dem yngre end de
er.
Under de alleerdste Omstckndigbes
der er en japanesist Kvinde at bekla
ge: tun de faa, der bar lcrrt at tende
Jesus sont deres Frelfer og Tilflug:,
tan fole sig lvltelige, iscer bvis hun
tan dele Livet med en troende NUMB
ellers er det ofte haatdt not for hen -
at blire fast i Troen; bun bliver ofte
tvungen til at tilbede og ofre til Af
gudetne ellee Forfckdrene.
Jeg bar saa givet en lille Stildrinr
as Kvindens Lob i Japan: lwis des
maatte tjene til at opvcette meke Jvcr
og Interesse for Japan Missionem ok?
til merk inderlig oa vedholdende Bsn
for dette stattels sotblindede Folt, da
vilde min Hensigt viere ovnaaet. Jlte
førenb Kriftendommen bliver det ran
dende vil Rvindens Stilling bltre
forbedret.
En leerlia Hilsen til alle Banner
fra eders i Herren forbundne
Andtea Winther.
—-- - --— —
IVogaumkldklsr.
»debrett« kllek »Vetglingetne i en
Eyntets Liv«.
Tenne Bog er meget ejenbommelixr
og interessant Den giver Qplygning
om nogle as de vældige Btvdninget,
der tan sokegaa i den stjulte Mennes
stetante, Syndens getrende Rkæster
og Lpgnens sotsætrelige Muste.
sOdebtett lever et kaut og vildt Liv
som ung. Han blivet senere hen be
tendt med Baptisteme, bliver sangerÄ
i detes Garn o·q bliver en ivrig Vop
tistpræditant; medeng han hoc-net og
spottet sm rette Daub. Hans Husteu
er bibettto og ladet stg itte totte; men
i sin Fonattsme blivet han haatd og
hensynglss over sor hende, og Styls
i hendes tidlige Ded. Men det er met
bant sotn vel med de fteste Gendpbeke,
hnn er itte omvendt til Gut-, men tun
til Baptistetnes Mening. Han sin
dek aldrig Fted deri, og et sont et
steht-st, jaget Dyt — indtil han ven
det tilbage til sm sstste Daob —- sin
Gub, som han, der havde msdt hom.
Stildtingen giver os et Svar paa
det Spstgsmaal: hvoksor saa mange
Gendsbete ende med at blive ,,Jngen
ting« ellet Fritæntere. Bogen ek lee
retig at lese. Den saaeg i Danish
Luth. Publ. Hause, Blatt-, Nebk., bar
266 Sider og kostet indbunden 80
Cents. C. Rtogh.
Ungdomomsdr.
anlinge- og Pigeforeningeme i
anhn, Council Bluffs og Postu
watomie Co. afholbet —- vil Gud —
Ungdomgmøde ved Ttiktitatis Semi
narinm, Plain Nebr» Sønbogen den
1. Scptember d. A.
Mødet begynder om Formiddagenx
Kl. 1s)z, hvor Pastor C. C. Kloth«
fm Des Moines pkæditer. Om Ef
termiddagen Somit-le om Emnett
»Hvorledes stal Guds Born bebst
drive Mission?« indledet of Pastor
A. C. Weis-mann, Jacksonville, Ja.
Amte Venner, benyt nn Lejligheden.
Herren give os en stpn Udsiugt vg et
relsignet Mode.
Paa Fotbundets Beque,
Gubmundeilk,
Ses.
i O O
Bloir danste ev.-lukb. Menighed
indbydek alle — faavel nnge fom al
dre —- fra fjetn og nat til at beliage
i ovennævnte Msde og anmoder om
Vennernes Forbsn for heraus Bel
signelse vertil
Eftet Menighedens Besintning,
harald Jensen,
v. t. Menighedeni Press.
Blair College
beiwnder sin Efteraakstermin l.
O t. Striv efter Katalog.
Kr. sum-, Blair, Rebr..
