Valdemar Seien
B· S. J ngemann.
Anden Tel.
»Juki-Oh
snt -—
»Hvad satte-«- det gede, Punkte B rn?«— spuratc
l sengen — »min Nærvarelse Lan dog aldtig være lxnde
Ia ftygtelig ?'«
v »Jeg fokstaar mia iiie vaa bende i Dag!« — sagbe
Lag-nat — »hun hat altid glcrdet sig saa hjektelia, naak
"ssn listte eders Lov og Brig-, og naar der kom Budskab
f M edets Sejervindinger, var hun ofte liae saa glad og
sykkelig deeover som jeg; dun taler aldria om ede: uden
seed den sinkste Beundrina oa Hengivcnhed, og nn siyer
pn gradende for eder og tan ikte sniige eder en Vise
til Ende. Der man sittett være beendet hende noaet:
men drin dar Ferttoligbed til mig, da ieg tckntek del at
faa at vide hvad det er for en lgnläa Entg, fom tryäker
heut-IS'
,,Etade. set det unne, nah-e Piaebiirm skulde drin
sllereke saa tidlig have en ohfertesorg!« — - saade Kongen
—- »f:.v hendes Ænasiejse o; Bedeøvelse Hader Lende
pelsign«:t; men hun er inte: Brxtn mer, set jen, hun er
onet cizi bleven feiner- «
»’.3Tcest dia, tære »Es Deinen-? --- saade Taamar —
her jei inaen Eier Eierere i Tanmartsz Riar. Hnn er
tllers munter ca fu«-: a, ca bvad hun dar for et elstelias
Hierte ved inan neu-, end jeq «
»Mein for tusind Potter! hvad faktes bende da?«
— spurgte sinnig-en fast utaalmodig --— ,,jea ian for min
Tod ifke lide noaen sorgen Sporn denke ur, tære Taa
Innr! hat du hende saa Ler, sial hun, Musikde egsaa
vcete lytkelig!«
»Du tate, beftige Sjæ!!« —— saade Tagmar oa
smilede —- »du akemrner i din Kraft on Verwe, at ban,
der mater over Lotsen, Rdder dpjete end alle Fionaek oa
Fytster.«
Trenningens fromme Bemerknina braate nu Kcnaen
paa alvorliae Tanker om FOR-Its- oa Riaeig Lossalialtsecn
hatt ssgte at meddele Tannar sine store Udsiater i Frem
fiden og tilbtaate saaledeg endnu en Denkig Og fortrclia
Time med hende i Enrum,
Da Kotigen bar-de foeladt Bronnan Taamats Ge
mak, tom Jomfrzi Kirstine iildage og bad Tronninaen til
give hende den Satncigtige Frygt, som havde afdrndt hendee
Sang for Komm
»Var det virkelig iniet andei ?« —--sp:1raie Daamat —
«hav Tillid til min, gode Kirsiine! og betro mia hvad
der ligger dig paa Hjektes Du bar inaen opriatiaete
Ven end mig, og Konker selv dar sagt, han vil gpre dia
lytkelig, hviS det staat i bang Magt.«
»Kongen!" — gentog Kirstine, glad forsircettet »
,,den stete, herliae Heli! -— at, nei. det er ikte mukiat —
det Lan dog hverien han eller J, cedle DkenningI en
stakkels fattig Ridderdatier tpr dva aldria tcenke paa en
Lykke, hvortil hun ikke er fsdt Og baaren. Jea vil hell-ei
aldrig tænke detpaa. Sporn mia tun iite mere bekom,
gede, velsignede Dtonningk jea tør dog hdetken betko edei
ellet noget Menneske, head Gnd i Himlen tun ved —
vg hvad det maaske ogsaa et Synd og Formasfelfe ai
Leute paa.« ·
»Synd og Fokmasieise!« —- gentoa Dronninaen ngl
«siudsede —- »dersor bevate dig Gud oa alle helliae i Nase-ek»
endnu hat du ingen ugudelig og formastelig Geknina aiJ
bedreide dig, det veI jea. Beoar din Hemmelighedf --;.:- ’
deles idit BtnstZ nu ril og tsr jea ikte vide den. «
« »Ak, nej. min asd!e, fromme Dronning!« — bar
Kitftine og tnælede for dendez For-, medensz hun amdende
lagde Hovedet i hendeg Tät-d ——- ,,iro dag. for GUdS ca
den fhelliae Jomfruez Stint-, intet ondt orn eders statt-le
s KiesineS jeg vil jo gerne tilstaa ever det, at jeg bat hasn
M frei-, how-, jeg akdrig ist kalde min — han« den
leiseste og elsivætdigste as alle Meend i Verdenz men
han ved iniej deromsog faar dei aldria at vide. Synd
og Fvemastelse er det dog vieselig im, naar ingen ved
, M, uden jeg og Gud i Hinilen, naar jea Erbat og stille da
tee hans Billede i min Eitel, nien aldtia mer ladet ham
gcibe mfn Haand og lcese min Hemmeligded i mine Zink«
»U!nikelkge!« » udbted Dagmar og blegnede; thi hnn
txt-ehe In for visi, at det var Valdeniat, hun mente.
»Ja vel maa J kalde mig ulyllelig, cedle Dtonning!
men hvad kan jeg vers-k? Synd og Formastelse var dei
stun, naar jeg ei Øjeblik lunde glemme det fvalgende Dyb,
iom adfkiller os, —- vg for sial mit Hierte bristes Rindet
det- intet Sljoldundeblod i mine Auen-, som i haus, saa
tiudee der- dog stott, ekelt Riddeeblod, og et godt og
trägt Navn er al nein Aev og Eie.«
»Arme, arme Kirstines jeg forstaar dig!" —- sagde
,2tenningen med et dybt, smerieligt Hjettesuk — »Gud
rIII-sie pg ttfsie dig, arme Bam! arme, fotvildede Sie-U
eg Tau ille. Bede for dig kan jeg kun, og det sial jeg;
M for dig vil jeg i min sidste Stund. Forsag ilkeZ hvo
M s-— hvo ded, hvad der kan ste? vort Liv og vor Lylle et
»den Almeegtigez Haand.«
Häng rystet, bsjede Dagmat sit hoc-ed mod Kirsiines
f , zvg gtædz hun var en Afmagt mer, og Kitstine tatdte
« tet paa hendeö Terner. Ct farligt Tilfcelde var
k med den unge, svage Moder, og Den-it Howe
« blev kaldeL Han tystede paa hohem og fandt
Silstand bete-stetig. Den fotstmkkede Jamka Kik
Utejftelig og bebrejdede sig med Rette, at den
W Dem-seist i heut-ei pjettmliggende habt-e
M Ulys
i fis-Wäg- og fertige Tilbagefald gibt-d
T Akte Why-M pm hg sprang pp
« W foslvd sitt teueer
W
Dei var silde nd paa Aste-im Uden for Stotsporten
itod Thorgejr Tanastjald, stille og vemodig ved Karl af
Rises Side og betragtede det store, mprte Stor, sont nylig
glirnrede ai Futter og Lys og genlpd af Bergertlang og
.feftlig Trunknen men lwor nu Glckden med Feitligheden var
forivunden. iom ved et Tordensiag. Endnu stinnede der
tun et inat Uns fra den syge Tronninas Gemat medsens
bist oa her en entelt Lampe beratgede sia uroliqt og angste
ligt gennem de tilftodende Gange on Gernatter. Hirnl en
var mort oa overtrntten. Det var sont Boden sdcedede
truende i tunge Regnftner oder Kongeborgm
»Stuld: Glaeden og Lntialigheden nu allerede vcere
iorbi paa Ribehugk« —-- fnttede Thoraeir »det badde
ieg doa itte troet, do her for-eine Gang brcrndte Brude
blus, on da Vendcrne dandsede sasa lnstelisg her i Zlotsgaar
den.
Der feiler Or. Etransge med Dronninn TagmarI
sank-( iea den Gang iasa glcrdelig: nu er ret mia, iom jexz
inart stulde sung-J:
Ter finde Gndizs En ale nied Tronning TU: nar.
Men bvi itaa ri ber iaa trenne? gode Karl! J staat
jo sokn iairxtroet oa itirrer daa de fordiaanende, som J
bar-de Brett her oa rentede en Fienre i nisert Mennefte,
der lommer fra Elottet.«
»Der aer jen netdd oafaa!« --- idarede Ksrl -
ier jen ret. lkar jen nu Lje Uaa den, je-: sogen Zer
J den truinnte, dunkle Etittelie, der OWN- liitende forbi
Bronden tned en Bogrulle, eller hvad det er, under Ils
knen I«
»Hrad Vil J haIn? la d bnm aaa ined med! der er ja
en itnktelsz fattizj Vilegri.n som not linaer tun-. Reisen til
det heilige Land«
»Tet er en Ulv i Fantetlckden iom liager vaa Reisen
«1il Helvede!« —— iaate Karl —-— »der er den fordiste Sterl,
iotn strebte Grev Otto eiter Livet on vilde forraade Kon
irens Henimelinbeder til Fjenden. Jea bar daret Vaa Epor
fter harn den bete Tag; men hnn bar not mærtet det og
iltid vidfi at undana mig. Nu er ban mit-( da fetten
Zaa Slottet tør jcg innen Ztoj gere: tnen sa.1fnart han
bar Faden ter uden for Worten, griber jesg batn i MUS
linatraven an bringet liam til Taarnet. Ze, nu ltaar ban
itille da ier sia em. Korn tidt til Side! J man tro, den
Karl bar intet godt i Einbe, hverten mod Kannen eller tnod
Grev Otto; han bar jo fundet Beftnttelie das Greverne ai
Zchwerin: er han i der-es Tjeneste, er lmn sittert der som
In Soejder og Forrcrden s— Men twor bled ban nu af
igenk jeg fer lnnn itte. Dei er iotn forderetZ jea er fcrrdig
at tro, han tan gore sia uinnlig. Zwin, trete Thorgejr,
nicle mig at ovlede liarnf .
»Er ban endnu i s?lotgzaanrden. man di jI del tunne
Find-e hamk« -- innre Its-Hafen -- »Den-»Ur det saaledes
stimmen, har jexr ingen Medlidenlzed need l);rnr.««
Medenå Aar-l oq Thorereir nn git ind i Zlntiganrden
ior at opioge den listige Arnired, var han gennem Bag
taarden lyttelia nndtomrnen on red snart i fuldt Firspring
acnnem Ribe Gnder med en Rulle vigtiae Papirer under
Elemen, iotn lian under Feitens Tuininel med en magekss
Dumdriitinbed havde didst at fände Vej til i Lvngeng Lon
tammetn
Den inilde Klert havde strate bewertet at lian dar
lsleven tendt af Karl ved Kntboveddsren, idet han med sit
hcevngerriqe Blit efter Ltto hat-de rsbet fig: han havde der
ior tloaelig opiat fm egen verionliqe Hævn til en bedre
Lejlighed on ityndte sig med at Udspre den vkatixiere Starke
·tr?:t, cf ist-is tietteline Udfsrelie hang bete Fremtidglvtle
til-sang hog Geer-erste of Sinn-sein Med de vigtige Pa
«ire: under Armen eja- en sieben Dolt Under Rappen havde
Jan daa Tildagerxejen im Nonsens Lontammer sijult iig i
te insrte Gan-ge paa Zlcxtet, for at oppebie Tusmortet og
i Hinab om endnu at trcesse Grev Ltto. Men da Feiiin
Tga plnofelia blev afbrudt, maatte han tilsidst for-Je for
sin Sitterhed cg nu, da han red over Sondervortgbroem
aandede han fsrit friere og red noget langsommere let
lorte Stytte Vej ved Auen. iom fsrie til Stoven.
Som han sauledes red, horte han plndielig en Pla
ilen i Auen, hvorved hans Heft blev sty og foer til Eiden
Hirn blev ielv iaa fotitrerttet derover, at han tabte ch
«sen af Haandem men hvad der end mere forinrdessse den
-vertroii·te Klert og beugte hans onde Samvittigkied i Be
Jeegelfe, var Svnet af en bieg, tvindelig Stittelie, der
ned en Sivtrans i det mprte, ilagrende Haar daniele i
Naaneftin ved Auen og sang en vild Sang, sokn hun ofte
übe-d med en stingrende Lattet. Haarene rejlte sig pem
Syndeteng soc-ed Galgebatten tige over for, hvor en
Forbryder laa paa Stejle og Hint, og hvorfra et Par
hcese Ravne blandede deres Strig med Koindeng Sang
og Saiten for-ged- endnu mere items Forieerdelfr. Hirn
lcefte alle de Bsnner. ban.i sin Anaett tunde butte; men
hans Heft steiler-e og fnyste, og snart lau han aftnægtig
i Græsset ved Auen.
Da han toni til sig selv, saa han sig cengitelig sm.
lHan faa tun Stejlen paa Galgebatten og horte Aaens
Binsen; men heissem sont han troede at have fet, var for
ivunden, og han tog Mod til sig og reiste fig. Hans
Heft var dorte. J Græsset ved hans Side blintede haus
Dolt; den greb han hastig; men forgoeves legte han med
cengftelig spejdende Blit om de vigtige Papirerx de Vare
ingensteds at finde. Han syntes atter at hsre en Platten
i Aan og en fjern Latier inellem Sie-ene, og uden at isge
langer otn Papirerne, fltzgtede hatt med Dollen i haanden
iaa hastig, di flælvende Ben tunde bete hom, og for
svandt paa hin Side Galgenbatterh fom en Fotbryder, der
lsb fis Galgen og fra Bsddetsus Damit-.
Neste Morgen traut-te henrit Harpestecng med et
gslad Ansigt ind til Konzert cg undeerettede harrt den« at
det Hob sig del-re need Dronningen, og at hqn teoede,
heitres Lit- vct uden Fute, hvis det for Reiten var Gut-i
Hilf-, at htm Mike käme-te HI.
»He-des see-altes pg SIMIFL Her-e Konget«
—lssdede-WKM— Weh-bebst
M, Stiel MMMisM GWQ litie Here-l
quwewwtpsmgw gequ
WILL M Hi ist M W Cis-DI
VII FIF .W HIR
Butter-d, og reget harelsty itern sor Lots, Spegesrild,
Hotnsist og al Stags Spægernad, saa header jeg. med
den hellige Jornfrues Hielt-, at der ingen Fare stal have.«
Kongen overbeviste sig sttats selv derom. Han
bei-nie nu Dronningen oste og saa hende daglig bedres.
Han glædede stg hiertelig derover og sorlod itle Ribehus.
Men det var ligesom dette uvante, stille Lid vg Lasten i
Svgestuen nedtrntte hans srifte Livslraft og var hans hef
tige Natur imod. and der end mete sotstemte ham var
den ubzhggelisge Esterretning sra Rom, at den bandlnste
Bisp Valdetnar, sorn hnvde ydrnnget sig for Baden, ved
Kejier Ottos Jndflndelse itte alene var bleven lsst as Ban
tet cg havre faaet Tilladelse til at holde Messe i Bist-e
rregt, var of Hertug Bernhard as Sachsen pack ny indsat
til Ærledisp i Bremen. Keiser Otto. hed det sremdeles,
rot lort ssr bleven lronet as Paven og havde ydmyget sig
til at holde Stigbsjlen sor harrt.
Junker Strenge stod i Kongens Gemal, da han mod
tog diese Tidender.
»Hvad siger du dertth Strange7« —- sagde Lungen
og last-we Brevet harinsuldt paa Bordet. — »Min over
rnodige ffcetter sidder igen paa sin ÆrtebispestoL Keiser
Otto arbejder hemmelig imcd rnig i Rom. Nu, da Philip
er Ied, trænger han ille mere til rnin Arm. Jeg lceste
der i bang sledste, bnllelsle Øjnr. da han sorlod mig.
Sesergsesten her og Glasden over sine Landsmænds Flugt
undte han mig itle. Det varer del itte lcenge, ingen han
ogsaa staar med en Heer paa mine Granser.«
»J Guds Navn, Hserre Konge!« « svarede Junler
Strange munter « »sna tan J del lige saa godt vise den
ene Kejser Vinterveien, som den anden. Med Paven staat
han sig ellers nceppe ret lange, holder hatt itle bedre Ed
og Forpligtelse, end det ladet til. J Kong Frederit af
Siciiien fingter han med Fsse en farlig Medbejlerx men
rntler han sor Alvor cnod harn i Aprtliem er det ude
mellem ham og Var-ein«
»Tag mig det sidste Parebrev Strange!« ——- sagdk
Kragen og lastede sig fortrcrdelig i sin Armstol — »det
ligger hist pan Hulden blandt de udenlnndste Saaer."
»Hm-r? Heere Bengel« -—- spurgte Strange og ssgte
forgcrves ester Brevet.
»Ved Dolumenterne om de schtverinste Anliggender.«
»Dein ser jeg ille heller.«
! ,,Hvad?« M raubte Vatdernar og sor on « »er du
sflagen med Blindhed?" Han gil nu selv den til Hdlden
Zog ssa med Forbavselse, athans vigtigste og l;-:n1meligste
jPapirer dare sorsvundne.
» »Dsd og Fordønnnelsek hvem hnr verret ber?« sH nd
brsd han i srygtelig Hart-re -- »nur Deren ill-: vertet lac
set Ok: lullet? eller have di Forrckdere mtdt idlandt oI Z«
Tier blev nnsogt pna det nsiagtigste est-er de hort
tonme Plrpireu men de vnre intet Steds at finde, og Kon.
gen bar-trete sig sorgte-des oder dette dnmdriitige og ubej
grikielige Ran. »
Den fromme Dngnmr nnkrlede Rangenss Torsiemtbeds
og bar-de itere Gang redet ham opmnntre siq ved Jagtz
og ridderlige Zog-ler. En Don gentvg hun dette Lnite ii
Henrit Harnenstrcengg Narvrrrelsr.
»Dronningen har, iaa disselig, Ret, min naadigel
Heere og Kongel« sagde Lcegen rg betragtedr Kannen
sned Omnkrksombed -- ,,Ørnen maa slnve og Hdnlen
fvsmme —-—— innen as dein tun hsre en Messe til Ende.
Etuen er ilte eders Element, Herre Ren-ge! J maa jag
In turnlesJ og derbes i nogle Dinge dritte Jernurt dca
Vin! J er ellerg i Stand til at san Gnlsot. Et sronrt
cg sornsjet Sind er sor Resten det bedste Rand, jeg ved.«
Da Henril Harpestraeng tillige sorsitrede, at Tron
ningen nu næsten var helbredet, gav Valdemar oaiac esker
for Dagrnars indstcendige Bsn og drog med et talrigt
Jagtselslab til Standerborg, bvor san agtede i nogle Dnge
at adsprede sig ved FallesJagtem spm sra hang Barndom
nur hans tcreste Forlnstelsr. Greo Albert, Ylidder Otto
og Absalon Baslg sulgte nred harnx men Junker Strnnge
lod hart blive tilbage pan Rädehuss thi denne Deo-min
gens tro og hengivne Ridder vidste oste ved sin muntre og
godmodige Slæmt at opmnntre Henke, og han hat-de Besa
ling til usortsvset at sende Kotigen et Jlbud, lwis Dran
ningeng Tilstand paa mindste Moade slulde fordern-Z
Ellevtc Kapitel l
l
Tagen eftet stcaneng Aliejle befandt T-!onc-in-;esx si-»
fes sel, It hist-« fsrste Gang sit Tilladelse til at nur-e ten
ieifle Fceaatsluft i Slotghuvem hvokeftei hun san inter.
lig langte-L
Det vat- en Fon, tlak Yllajntaanedsdag. Jus-fett
Kirstine lunde ille ledsage sin Herstetinbe; thi nun l-« tyg
af en heftig Feder og havde itte set Deonningen fide-n
den sidfte ulyttelige Feftaftem Dkonning Regitzn var
Dagen eftet Bknlluppet dtagen med sin tongelige cis-sinnt
til Svetrig. Men Grevinde Joa, fom endnu selv va
noget fvag efter sin Nedtomst, ledlagede Tronningen med
et Pat Inner. Ststre Selstab yndede Dngmak itte.
Hun vilde san gerne attek se sit Yndlingssted ved Aaenx
men hun havde bog en hemmelig Gtu for dette Sied,
lwvrtil ingen, med Undtagelse af Jomfku Kiestlne, vidfte
Gen-idem Uagtet Deonningen verfoe strats paa Grund
of Fenstanden fotandtede sin Beflutning og opgav sit
Infte om at komme til Auen, ttoede Gtevinde Ida og
Tetnerne bog at gste hende en Gliede ved at bringe hende
derben. De sit hende overtalt til at satt-: sig i en Birke
stol, og ad en Omvef, som Dtonningsen itte tendte, lobe
de hende bete til Livhytten ved Auen.
, Glad ovetrastet, men dog halv fotstkættet, san Dag
mat-- sig pluvlelig paa det take Dttmmested. Det var ved
hsjlys Dag, og snarl var enhvec Ængltelighed horte
Hun lud munteet paa Bauten ved den gyngende Band og
vmnte atter mild og tolig om sin Batnvom og otn en
lyttelig Feemttd. .,
. Saaledes havde hun vel siddet en Tini-s Tit-, og man
tcnlte allerede pas at vende ttlbage til Stottet, da sac.
Temetne og ervtnde Jva mev Forunvetng en fatttg
Bett-stände net-ne stg mev en soet Knie dybt ned over
Sitte-te es med hande, fortevne Klebetx hun gtt teum med
W
ien Kryttesiav under Armen, sorn en gewinnt syg Kvtndez
linen under Knien saa de et birgt, ungdotnmeligt Ansigt
nned et Var forte, gnistrende Zins
»Don er den frennnede Kvinde kommen her ind?
hoin tan hun ville os?" s» sagde Grevinde Jda. Drons
ningen, som hidtil havde set drointnende pna de sma
Vslger i Auen. blev nu feist den freminede Stittelse dat
og ndstsdte forstrikttet et Strig.
,,"frngt itte, asdle Dronninnk« firgde Grevinde
Jdci --(— »det er tun en fattig stattelis stotte. toin for-no
Identlin vil betlrs men det er nforsvarlint, ot man itte paa
denne Tid dar holdt Hovedoren liittet. Gat sin Vei, lille
Meerk« » sagde hiin til Kvinden —- »der ser itte Siedet
til at tale ined Dronningen."
»Jo, her er jiist det rette Sted!" svatede den
fretntnede Koinde og opslog en l)oj, iorditdet Lotter, idet
hiin paatrcengende iicrrniede sig Dronningen - »Herr J
gleint, hvad Havfruen spaaede jerZ Dronning Tagmar!«
---- dedblev lnin med et hatdt deinodiqt, ticlv sindistro
Sinii. « »Det hjcrlper itte at stride inod Sirt-innrem
hdod der staat i den store, blau Von hist oppe, tan dog
innen forttindrr. Jeg tan ogtoa spin! riet mit-. eders
tjoanty Dronning Dagmark san stal jeit sige eder oiii
ansruen fagde Sandhed!«
»Bort, dort!« s-- iagde Danmar on blegnede s--— ,,jeii
dil itte spaaes —— jeg vil itte vide min Stædne — at,
jeg ved den jo tun alt for del. Vil dn drasbe mig? onde
Kdinde!«
»Jet: er sor ringe til at ville, oq J nied!« -- svarede
Zpaatvinden »in inmi, se! det er Sagen. Stiernerne
spsrge itte oin, bund et Par Linie dil, soin trnmpe tin i
Ztøvei. J er del hovmodig, fordi J taldes Tronninq iif
Danniart og talder den ftsrfte Helt i Beiden eders LIEgtcs
herre? men dersor ital J itte te en stattels tordonit
Sjcel over HovedetZ Jeg bar ogiaa drsint en Gan, ieki
var Dronninii Derior nmatte inin namle ned ad Trav
pen, fide de onde Tungerx men det ved ien intet ai: det
man den Sorte forsvare! J er itte ftort inere Drcnninzt,
)end jeg, itsn Dagniar!« ss verblev tinn og lo. —-- »N«1,
Jder er den ftpnne Prinsesste Berengiirin frn Portugal
« — tnin dar torte Link, fom fein on diin vit birre Kro
nen for og begin. For tiende sang Valdeinar tklftooss
;ii1nge« medeng J itod for Alteret ined bang Tjener.
;Kender J Rang Valdemars Hannd og Begl, tna let-J on
ie om jeg lnverI J ftal itte tro, det var eder, Kotigen
tcrntte pos, dir han of Hofligtied og Mednnt sadnede
Dronninq Tagnmr!"
Med diese er ratte hiin Dronninnen et fonderrevet
Bren, on let iom en Hind var biin forsvnnden melleni
Biistene.
Bleg en ftaslvende, ftirrede Tronninnen das det sm
Derrevne Breit Hnn tendte Valdenmrs Himnd on Stal.
Bogftaverne lob i et for derive-:- Line: men tinn lceste
siot for at ie, det dar en Besalinn til Jnnter Straiine,
Jt dende titdagc fra Bottnien iiden stongedrndem hoig del
itte vor for sildiqt. Latini Berengarias Natin tiia l;nn;
znen nn tadte hiin Breoet of Hnanden og sont critncegtig
tit Fort-en
Junter Strnnge og Henrit Hirrpeitrckng vnre ved
Ternerneg Austritt i itdrlte Hatt ilede til. Med skor For
itrættelse og Betnmring blev Dronningen brant tildane til
Zlottet. Jiintr.r Strenge havde set det velbetendte, ulnt
keline Bred og tilintittnjort det. J Dronningens Genmt
lnttedeg det fortt Melker Hnrpettrirng at bringe bende til
iig seld. Hirn taa sig forundret oin og fnnieg tiin duntelt
iit erindre, tivcid der dar foreganetx nien tinn var beceniittet
og tnnde itte se Mennefter not omtrinq fig. »Ja-nd Li)s!«
faqde hnn ——- »det er jo niprt Nat - hent miq alle
de Fruer, der er i Tanmartk lient niig alle de vise og
likrdek — Nei, tient inig tnn liden Stirttinek hnn er Log
den enette as jer alle, toin forstiiar mig! hiin harte
ogscicr hvad Havfruen sang:
En Sen du føder, tun th cg bald«
Hang Moder var vorni, hnns Inder tria told «
Var det itte sein tnin tang? liden Rirstine!« Her vendte
hnn siei med et forvildet Blit til Lagen og grad
Jomfrii Kirstine var ved Bndstabet oni Dronningens
Tilstand midt i Federheden sprungen nd af Sengen og
daode i Halt tastet sin guldbaldnrede Stadsetjortet oin sig.
Hirn troadte nii ind til Dronningen, og hendes Eine vare
icia taarefulde, at nun itte tunde se Kerterne, man paa
Dronningens Befaling hadde tendt Da Daginar saci
hende, havede hiin sig fra sit Leje og oinscivnede hendr.
»Kan dn lcrfe, Bern?« —- sagde Daginar -— ,,iaa
tein den heilige Læst og læs min Sjtrl til Ro! san stal
du stide det rpde Starlagen og ride paa niin Ganger,
naar jeg er dsd og dorte!«
»Ah tunde jeg tnn hfætpe eder, inin Edle Dronningt
tnnde ieg frelle ederg Lin nied mit eget — jeg gjorde det
jo saa gerne.« Hiin tog Bogen i haonden og stirrede
deri. »M, hiælpe eder Gnd Feder i Himmerigl den rige
Kritt fort-arme sig over eder! «- Edees Pine er haardere,
end Staal.«
»Im-, lass, tcrette Kirstine!« «-—-— bnd Dagmar Eng
·telig « »tisr! nii synger Hadfruen igen:
En Sen du tsder med gyldne hour ———
En ttattet Lytte jeg tnn hani spont
Gtv mig mit Bern! giv mig mit Bat-it lad den onde
Kvinde itte faa Magt over haml —— les. last«
Dagmat tryttede Barnet engstelig til sit Bryst, og
Jotnfru Kirttine liette i den heilige Bog tau« godt hun
jtunde, medens Tanterne randt hende paa Bog og paa
than-id
l »Ak, oil Gud dog have del og del taa man ste« —
tagde Dagmae endetig roligere —- »saa tendt strats Bad
til Standeeborg og bed rniii Derre og Konge toinrnet«
Fseend Dronntngen hat-de inttet det, var det allerede
stet. Pan Junker Stranges Foranstaltntng var der alle
rede fendt to Jlbud tit Standertwrg efter Kotigen.
» Karl af Eise tm den, spm stth dar bteven tendt;
Einen han red taa ttcett, at drin tom lanst torbt det tsette
»sich Da den tagt-des tom tarende nnd Standertmg
TM, ttod Kotigen pas Dokntoftibroen og taa nd over ,
ists- ««
»Es-—- «-J,«.«p-ui«i.--i-L«i « , Erfreut-T «
