»Danskeren,«
ei halvugentlig Nybeds- og Oplyss
ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
upgivet as
DÄXISH L1"Tll.I’l«lkl«.HUl«sF-.
Blatt Nebr.
»Da-Mens- udtommrk twkr cnsdag og
Votum
Pri- pk Zugang i De Forkncde EtateH
81..«-0;mlldmnrc: 82.00. ?
Vladet betaleø I Forfkud. Besinnung- Beta »
ung. Adressriorandrmg og alt audet »
anqaaendc Blut-sc obs-merks: ’
DAXlsH LI’TH.1’(’BL.HOl·sl-J.I
Blau-, Nebr.
Rede-trotz dar-old Jcnicxt
Ernst-ed m ihr Post( ssiicr at lilmr. del-L
as sectnulsclmsks umlthk
Advertiesing hauc- mutlo hinun- upim
npkihcutinen
,,Tanfkckkn«
bliver iendt ul Zwist-weinen mdm urstmki
teug Lpilgexje fu«-Mach of Ldgtkekne og nl
Gasld et Malt, i erwnestmmiuse mcd Te
Fotenedc Sturm-« Postlovec
Fikisiusviakdkt
Ex: Legende. «
Etsteds i Bøhknen ligget pack et Field
en gammel Rindekboth forfaltne Re
ster;
i fokdums Dage bang i dens Kessel
et Kriftusbilled, malet as en Messen
J Pilgrimstog tom Kvinder, « lcrnd
og Bom,
Ungdommeng Flot og gamle, name
Zjæle
om Kam, hviå Krone flettedeg If
Tjøm
de vilde siutte Kredå i Bpn og knælr.
Saaledes san bgn nd, da ban git on:
til dem, bdis Hiertefred var stedt i
Baade;
fauler-es var han« naar ban fælded
Tom,
paa saxnme Tid han btagte Bud om
Rande.
Man fatted, det var harn, der bavde
talt,
saa Bplgen faldt, og Ztokmens Magt
blev arvet;
og foa manham i Lieb var det malt,
som om man stirred ind i Verdenk:
hanc
Men Billedet med lsnlig Kunst var
gjvrt;
og hvad der mest holdt Foltets Undten
fangen,
var, at det snart blev lille, snart blev
stort
alt efter den, der stod i Kirlegangem
Korn en af Stakens tcenweftore Mann
da votsed Billedet mod Loftets Buck;
tom der et Bam, san spandt det ind
igen
—- et Hoved stsrre dvg end skn B-3fluc:.
Og Aarene i Rettesplge gled,
der brændte Sol, der dryssed Sne pe:
Hielt-eh
og nye Fodspor gjordie Stien beed,
som fsrte op fta Talen til Kapellet
Det undetfulde Billed er ej mer,
og de, der tnæled for det, længst et
bode,
men fta den aabne Bibels Blcde set
jeg Herrens Billed træde mig jin-de.
Saaledes var han, naar han taldte
for
paa dem, hvis Sjcel med Brodens
Tegn var prentet,
saaledes sind han ved den aabne Døt
og vented dem, hvem ingen andre ven
ted.
Saalebes er han, naar hans Tales
Sturm
stal baue Bej for Ordet om hans
Nache;
men stedse stifter herrens Billed
Form,
og herved ltses Kætlighedens Gnade.
Jfald jeg kommen siltet paa mig fett-,
M as min Kraft og mine Tanters
Snille,
da wiser Jesus hsjt mod Himleni
hoc-lo,
sc jeg fotstaar, hvot jeg dog selv er
lillr.
M er via Sjæl snoet ind i Mii
insds Cam,
W Its mig, mfet fix Ists
I .
Hvotfor stulle vi holdeH
triftelige Verneftoler.
As L. A. Lauticn, Rache, Wis.
Eine-ei)
ll.
Jllt Liv maa nasres efter sin Art.
Tyr stulle have Durcde derdssligel
Mixnnester med verdszligt Maul«
verdslig Ncering for at trive-3, menj
Herrens imaa Lam, der Ded Daabens
ere indpodede i dam, ja ere fødte af
Rud, re ftulle oplceres i den tristelige
Bernelærdoin
Saaledes frembolder jo oafaa Vor
Kirteg Daabg Ritual det iom en
Pligt: ..th lade dem oplckre i den tri
iteliae Bdrnelærdom for at de man,
naar de votse ov, dlive ved Kriitus
ligescm de nu ved Daaben ere ind
pcdede i ha:n." J iamme Retning
taler Prcefteløitet anaaaende Ungij
kommen-J triitelige Lpdragelsr. Dei-s
te der-JE- Præsterne itte glernnse at«
Born here med til Ungdommen, dg
enrda den dedite Dei deraf. Hvorior
mon Herren ellers flere Gange frem
stille Born til Etgernpel for os wirre.
Hart Tiger insgen Lieder deite oin an
dre Und-L Prcrfter af den forenede
danike Hirte, Herrens indviede Tjesx
i«ere, alcm itte at Herren i Folge sit
er og seders hellige Præfkeløixe trie
Ver eder iil Ansdar for Bornenes tri
steliae Unvervisning.
De ers ipdte af Und Te itiille
bevor-es i Gud Derior maa de tidlig
Zære kereö Fadebierm deres Fader og
deres Frelier at tende. Den garnle
Adern ital not toninte frem. Dersor
stulle Born tidl ic. og fiadig leeres til
ilte blm ai tende, men rgsaa at irae
Heeren.
Hvor fter detie nu? Jtte i Religi
rnsitoler. Horn-! J, frim better Lu:
Iders Navm bvnd vor Kirtefader iiqer
angaJende iasdiinne Stolen »Don
den bellizie Ztrift itle mater, der
raader jea i andbed innen at icette
sit Bern ind. Alt der man forderrves,
forn itte Uten Ililakelse driver Gudk
Ord«
Hvilte Etcker er ket nir. :t den for
enede ranfle Feirteg Born ovvotsjser i.'
Er det itte bedenite ZtDlIrZ Det er
dngtiae Etolkr, men Gut-E er er dog
udeluttet. Kanne Bornene npdrageå
da underrsifez i digie i sterensitein-·
’n«elie rncv Ia bsritualess Den ta
Htrslfte tiir Le, te mit lutherite Sonifund
Ioa irr en ftcr Del de norft luilierfle
JZaxninnd lader itte deres Born sam
Elegs i de trinkesfionelsie Stolen i Fol
jqe Guts-i- Drd oa deres RituaL lade de
dem edler-re i den triftelige Bornelcns
dem. Hkor liager Grunden til. at di
i detie Zansfund saeledes foriomtner
Herren-;- Zinsa? Tiette tan jeg itte
irjre rea.
Her er tust if herze vag, hvorfrsr vi
slsjlte tsaoe triiteliae Dorne-Polen inen
at 1:-i alle trete eller mindre ere del
aatige man Vi lade staa. Don it:l
det si;e3, at Date Herrens Time-sei
mere nidkære oder for dztte Arbeits-,l
faa klek Erieiirltitet rel cgsaa et andct.
Bein-erex- tristelitze linderdisnina er!
Guds Sag frenisoe noan ander-» og
kens Forsørnmeife lan derikr itte
anivares mer-: Vi ,ar-: faa mrnge
Tisia. Er haan Forsømmelse dickl
der itte Gudg Riaes Sag.
Luther starr: »Der er ille neigen
ftørre Stabe i Kriitenheden end den,
der tommer af Bornenes Forfommelse.
Ztal striitenlteden hjaslpess til Rette
her-, mca der dcgyndeå rn-:d Vorne
ne.« Te fleite Mennesler nu til Dag
brnder fig itrete om at pleje Legemet
Tog den qzmle Adam bos der-es Vern,
lend deres ndødxslige Sirt-L Dør Bar
Znet den leiietrlige Tod« feeldes der tu
finder nf Taster, dør det den minde
liae og den eviae Ded, suttes der
tncpi. Luther siger til saadanne Fior
eldret »Helvede tgn man itte lettere
fortiene ekxd paa sine egne Bstn.«
Hvordan bedandlee du dine Born?
Ia, hvordan stiller I eder over for
IGuds Befaling hos Matth. P. 18—
202 Den firste Del deraf med at
lade eders Btrn dtbe gaae vel not
faa let. Der tager betten imod edetz
Baru. Han er irr-fast Hirn holder
sit Ord. Det gaar som sagt let not;
thi det kostet itte npget. men den sidste
Del af Herrens Befaling hoc Matth.
28, 18——20, sein taler pen, at Bit
nene stnlle oplrkres, den bliver not itte
ovetholdt. Man herrender bar sagt
einget, han mente itteli J ved det, J
Idee-Idee at naar Heeren hat sagt
det, saa er det, for at det steil eftettonsp
mes, og blivee den sidse Dei itte ef
tetcpmmet. da ee den steile sorgen-.
Mo- blivee des Halm Zadderne
M W, i Imer as edeti Did,
ers hie streut M i dem Welige
Israel-M Ists-gas- W J lese,
Wer BMOJIM Mist ov
fvldes dass dich Vidth det kostet
http-, M p- XM as
« , isisesss Oyet sass
mod een ai disse mindste. have J heller
itke gjort imod mig. Matth. 25, 45.
Ja, siges der af baade Lærd on
Leg, di tunne Underviie i en modnerk
Alder. Ja, men lceg nu Max-le til
hvor mange ai den Slags Konsitman
det, der virtelig bliner iorberedte, san
at de komme til at hcenge fast ved
Kittens Herre. Et balvt Aar efter
ere de iorn Regel fcrivundnr. vae
forZ Hiele Konfirm.itionsundetvisnini
gen dar mere eller mindre uioritaaelig
for dem. De manglede de alletsimv-s
leite Forudiætninger i den bibelhiitoi
tiste Kundilab og Sprossen og de 60
—70 Timers Underrisning vare ikte
tilitrceltelig baade til Lærdom, Be
tragtning og Livrsaadirlninq He'e
Koniirrnationmndervie ninac n betten-« i
tes af den Slatzs Konfirmander iosn
endnu et »Juki« , der ital leeres, og ille
iorn en Del af ielve Livet. Thi kivad
der ital vcerie on dlive en dæientlig
Beitanddel ni Liket, maa der tidlig
begnndes med. i
Her tunne«di lier ai Verdens Mens
neiier. De vente itke til Konsitnm »
tion Alderen Stitlle ni In itte niegctH
mere oplade Hinilens Elatte for vote
Born?
Gsr ioni Han. ali, lnm modtcg im
Son, Samuel, ai Herren, og hun forte;
bam til Herren inm.
Ved atter at ovkrgive Bornene til«
Herren bedares de hos harn i den inndel
Ritte: nien itle ved lun at liyde dem
verdslig Uiidervisning. Heller itte
nat-r ten lriitelige og verdklige Wider-i
Visning iorbolder itg iom 23 tili
Ja Tit dille de ille blive bedarede,
i al Zald tun den lille Del. Ter
for:
lll.
Den irreneke danie ed luth. Kir
les ireintidige Beito .-.1en eilte-enger If
den triiteliqe Dorneitole
Tette lnder maaite limrdt i manges
Oren on i nonles iom en ugrundet
Paaitand: rnen det er don, den rene,«
ilære Virtelialked iom ril veddlive at:
its-: liae nvaen oa ilriaende, ielv oth
der not ina nie-get drøves at lcrqa.k I
Las-wer paa, nt dortiorllare eller at tie
ihjeL Bitt eliqtieden er doq alligedels
den omlrinq i dort Eainiund at den!
mindite Tilgonq ei Medlemmer til
Menigdederne tommer im den od
voksende llngdom, men den størite
deritnod ira Jnddandrinztem medensi
hin doq er itsrre i Tal end denne. l
Den Tid da Jndvandringen til dei
te Land opbsrer dil ogic a den des-sicut
liaite Tilganq til vote Menighed viere;
itandiet, bvig de nudærende Forhold
ilulle Vedbliver at der ille ital got-es
mere ior Bernenes triitelige Under
visninq. J
Der dil maaiie blioe sagt: Jn, men
der not-ex- et itott Ardejde ior at iamle
digie toniirnterede Unge og andre med.
Ja, det er godt, og Herren veliiqne
ederLs Arbejdu men alligeveL iac er
det dre: sspi lille Po rt J lunne lotntne i
Tale Okcr ere de andre? Ewkstior
lunne di itte beholde dem og temre
den is t: n ioreiede Kirsc. Jli den
iirnple G tunc, ct di bar l: det andre
fors« . e dem og daatrylie dem et :
vel, da de date Bern. Elulle vi tin-de
hggbe dao den nnae Mond cg Istiindz
rnna di drage Lmicrq ior Brrnet
Stalle de Unae bevirtes ior sei-Lenz
Hei-re itriitrtg, man de ist-i Ban op
drrtgeö til og underviies om Riesens
Heere on inne finde itirlit tsxtn Jord
Men ital note Vornz llizkerdiks
ning oci Lpdkcspelie fremdle i det
alt vceieniligite dære henlspie til de
l:1:iesiiontzlpie, for ilte cri iue ji«-o
derne bedenile. Sie-ler, livpr txtnne vi
ins Vente at i-: dem. hverlsn vsi rote
:Scspiitrrd-.iir-ler ellet at fl. :tt·e Eiq til
Evcrt Somit-nd. Sieg bebe-der iite her
at ncedne den Gift, der weddeles eg
indiaqu i toniesiwngløie Ziel-r:
men jea vil date minde om hoch let ei
jVarnebiekte er at fortne Tet er let
at trylle et Billede deri. Stal dette
IArbeide nu aldeles oderlades til Mcend
,og Kvinder, sont i mange Tilicelde,
Ffot ille at iige alle, itaa i aabenbar
Moditand til dort Samfund —- ja ofte
itil al Kriitendonn iaa maa det da dec
l
l
!
i
re indlyiende, at disse Born modtaae
en Poe-viewing iom fstet dem alle
sandte Siedet-, end til vnre Samfunds
siolet og til vott Samiund i det hele
taqet. Den Rand, der raader der, et
jikle i Overenssiemmelse med den, der
Irat-der i den fotenede Ritte· Derfor
er det saa haardt at komme den Slags
Unge i Tale. De et opvoksede i en
hel anden Luft oq Aand. De sorstaa
es ille. De fptstaa ttke hvoefor vi
dille »in-e nooet for dem n u, medens de
lspm Bsw in va at pqsse sig sen-.
shvot kunne vi deute, at de stulle elfse
og stutte fis til den Mete, sont di
isce anse det for Unagen og Udgiiteks
ne verd at ppdeaqe dem for, men over
Itave des in krumspumnge Mem
iiet· hope sum deZ fid. ask til-fein ek
Ie den Diese sq deni Dem Kein-,
Imk pi iet- sinwvc dem-des fes-see
ists- se Mit-.
I has sog m Wes ek N
site-de U ku- iue m- mess
ger. Hast paa din egen Mandat-mini
Stalle vote Samfundsstolee dritan
og sial vort Samfund votfe sig stott«
og stættt, da maa det sie igennem den
kristelige Bstnestote. Den man gstek
et soeberedende og grundlcggende Ae
bejde, kenn saa sial fortsætteö af de;
andre Stole-: men lad dog itte ded
blivscnde den Anstuelfez veete runden-«
de: Vi tage dem fom Unge. Det erj
jo bog langt lettete at tage dem som
Bern. Det andet er et neesten hand
lpft ?lrbejde. Det set jo uncegtelig
ogfaa lädt underligt ud, at lade Bot
nene vazse sig selv og saa seneee at
maatte note et i saa mange Tilfældex
frugeslsst Atbejde, for at samle dem.
fom Unge.
Tet et Stmd imod de dpbte Born«
det er Ennd imod Guds Ord. Tcenti
en Gang, min Lætet, over. hvad det!
vil fige, at vor Heere og Ftelset blen«
vred. —-— Hvad over-? — Jkle at man:
flog. foehcmnede og bespnttede og tots
fæstede hom, men over, at man lagde
Hindtinger for Bøtnenes foren hen
til hom.
tiver den triftelige Bøtnestole san
ledes ved at viere tilsidesat, saa vil
tun et forsvindende Antal as de nu
opvoksende Bstn havne i den forenede
Ritte. Tie ville enten gaa ud i den
gudlpse Ver-den og opsiuges af dens
Travlhed rg Meiste-m eller ogsaa bli
ve et Bytte for en eller anden Set«
mager
Hvem vil Anfvatet for dette kom
me til at bvile paa? Det vil hvile
paa hvert entelt troende Menneste,
Lætd og Lag, Enden for vott Sam
fund, indtil der tan siges om os: de
ajorde, hvad de tunde for at bevare
den ovvotsende Sie-set bos den Heere
oa Messen de vaee dsbte til, og i den
fande Ritte.
Maatte san disfe Liniet bidrage til,
at du« min Lasset, vi! standse og tænte
nlvorlia over den Saq i Guds Ords
Lyå. Er der nogen Sag. der et Hek
rens Sag. faa et det Bøtnenes grund
ttistelige Undeevisning og Oplætelsr.
Stee bette, san gsre Vi, hvad Gide
Ltd foedtetz vor belliae Daadsbefa:
linq fortanqer og oi sitte d. s. d. e. l.
Rittes fremtidige Beste-nett
Ja Herren gsre det of sin Naade,
a»t dette ster
Racine. i August 1901
Vot danfkc Bokncstolc
Tet er i Anledning af Pkci Fri
mprt-Lll?pll:rs:s Artikel ,,A-J:«.-inodets
vigiiglte Befliitniiig« jeg Inst-I at nd
lale miki om Velte EpørgsmaaL
Forli ril jcg fige ham oprigtig Tal
for, a: tun lmr sat Dem Spøtgsmaal
under Tikluiiion, men særlig for den
ltckkjiziljseo til vor luthersse Kirle og
vor Dvdiilksknde Eier-»u. hans Attilel
minder kif.
Nest jeq fix-i allizzerel sind-er mig
befoiet gil at iikiodeizciki lmm pag flere
«l!;:nlt·:r, i-.i.i get ieq Dei i den qlade
Lis-.!l1evii:ii:ii:, at ni ere fuldl enige
om Manier
Ist Year llcirt for mig, at den«
T o m, Lan immlet o De r F o r ti
den re u! itss is; derive ogfats adel
dizi Lidkscm Post. Damitov hat jeg
set Floriiic Junker 1f rot danle Bot
neith- sc::: Zendnkz osg Sommer
flole. .Uh..«k:e of m ine Konfirmander
fm den«-) Elcle have nogenlunde lim
ixet ihn Tilkairl med flinle Konsirmani
der im Leim-ei i Tiiiiipart Lki mon
Nr im i vor Siirleis Beimer og
Als-»Ist rxt sinkt i en Menneslealder
Vier sEo antzit kis vReime vor Vaixske
Bpriieilolev Ellen niitutlijivig staat
»der sit-Au tiljiie at Mist-I, selv book
Ists ikr L r
I I:.: Levis sek der. kzidkidigk ums-e
Verneffolesz lldneligkied, Prof· MslH
let her-let srci bang lkrfaring ved de
,hpse:e Zloler, talet srcetl i Verthi,;
ineiat vi jetziqu Mcekle til, hvor lille
kProcent as Vor lcnsitmekede Ungdom
der besoger de hpjere Slolet, og at det
ofte netop er rem, der blev fokspmle
som Bom, Iorwldrene sendet boti til
Stole sot at prsve at indhente del
forspmle. Pesv at lcegge Meer-le til
dem, der fliltig benytlede sig of Spu
dags- og Sommetstolen, og se, om
Resultatet ille bliver forslelligt.
«Een Fugl i Haanden er bedre end
ti paa Tagel." Dei ist vi sige ogsaa
am vor dansle Bsknesiole fom Stu
dags- og Sommerstvle og »Du-dass
siole« med. Der er Velsignelse ved
den. Lad os endelig ille foelaste ellee
fprflyrte den, fse vi er silte paa sit-get
hehre i Siedet Fortvtigt er jeg —
med Kendflab til vor Kitte- Meist-m
hed pas de enlelle Siedet, altsaa med
de vielelige Forhold for Oft — over
bevist am, at del er den eneste Form of
daqu Bernesiole vi ist Ubert ee eg i
tanliden ville blive i Stand ttl Cl
getmemftöe j Almlubilighev Der er
Sie-muss seien llle lau aber sig
jun-d , «
H Mer vll jeg oversor Prof. Mil
bes «Enlen —- ellee« fette et h iet
ken-—ejl»llee,— breiten Inse
eilanifeeins l hntttsste Wo sm
alt i vor Kitte, ejheller gennemfstt
Optettelse as danll-luthetst Bskneslole
lester hans Begreb) rundt om i dote
Meniglieden
Dei er del i fin Orden her at give
lidt Erfaring til Bedste. Ta jeg var
Student, holdt jeg Religionssldle paa
Dansl i en ndrsl Menighed En Dag
tom ieg tilfaldig til at lagge Mai-le
til, at ndale as Bsrnene nden for Sko
len bandede paa Engelsl, hdorimdd
jea aldrig hvtte dem bande daa Mo
dergmaalet Da for den Tanle som
Lnn igennem mig: man det ille dar
bedte for Bdrnene, om de sil Religi
onsunderdisningen i det Sprach de
bruaer daa Gaden, og som de er nddt
til dassentlia at brnge Lidet igen.ieni!
Jndtil i Daa er Jndttdltet sor rette
Iilfalde ilte udslettet. Men andre
Tildraaelser bar tdunaet mia til da
saa at se daa den anden Eide as den
Sag.
Ta ieg som una Prast beadndte i
Dannebrog, Nebr» stulde di der have
en Sondaaszflole opmtet Der talteizs
saa om, i hdillet Sproa den stulde
holde-Z. Flcte udtalte sia til Gunst
sdr det dansle. Saa saade den aamle
Lars Hannibal lFormand for den od
tindelige Floloni): ,» a, det snnes
jea cgsaa, for di lan jd itte noget an
det.« Dei Var jo meget sornustigt
sagt, og derdcd blev det.
De danst:ndrsle Metedister bertil-:
lands beayndte i sm Tid at udaive et
Bdrneblad i det stnaelsle Sproa: men
de sorandrede det inart til dansl. sordi
de sandt, at de bedre lunde tiltale da
vinde Bernene acnnein Modergmaas
let, end aennem det enaelfle Spieg
Endnu et er as en Mand med Er
5 l , I
arina i dor. Jltherstc , titirckarlicjdz
Dei er mia sortalt, at Prof. Th. N.
Moda, Beitnrer as Et. Llaf Colleae.
Roktbsield, Minn» ded en Lejliabed
sagte: »Im regnet ill-: sor, at dar
liltberste Kirle et arundfastet iestadi
liihed) i dette Land, set det er ajort i
det srnaelste Statuts«
Hdad det aalder oni for Vor lutber
sle stirles Besastelse cg ddr dddotsende
Slaatg Bedarelse i den, det er siltekt
bdetlen at amerikanisere laa hurtigt
sont tnuliat, ejtieller at satte sig imdd,
at den opdolsentck Zlaat dliver ame
rilansl. Vi staat her oderfor et
derek lfngle se Guds Ansigt lider Tag.
Spdtagmaal as seldndar Betndnina.
Dei dil fis-le, Maalet er vigtiaere end
Midlet, og det galder at valae del
Middel, sdm sslrest dil naa Maalet;
vor luthersle Kirles Omplantnina daa
amerilanll Grund da vor Ungdonis
Bedarelse i den dg hos Herren.
Naar Grundtdig, dg en hel Stole
med dam, i sm Tid flog starlt til Lyd
for Danstheden i Daumen-L saa havde
del sin gode Grund. Dei er baade ret
og tlogt at lare et Fall at elsle sit eaet
og date lia seid. Det er det eneste
sunde Grundlag soc Uddillina ca
FremslridL Men naar Grundtvig
saa aaar saa langt, at ban synaert
«Jntet Land lan Gud delssane scm
den lille Plet i Nord«, saa er han fis
ler1 aaaet over Stiegen. Hovedsagen
er da ille at date dansl, men at
date sia selv, date bdad Gnd har
giort oI til. Men dtn det da er tldgt
og ret at date danfl i Danrnarl, book
sor saa ille liae laa ret da llogt at
date ameritansl i Amerika? Dei -r
en Grundsatnina. som er anerlendt
oderalt i den cidiliserede Beiden dg
sailig havdet i den nnere Tids Hed
ningemigision. Der sattes ingen Na:
tion absolut oder andre; men det gal
der at brinae ethdert Foll liristendoim
men i dets eaet Sprdq da at taae de
fdtslellige Folteejendommeligheder i
Riiitendomniens Ziemlic
Jea mener altsaa, at saa sandt vdke
Esterlonnnere dille blide i Amerila,
faa maa de blide Amerilanere. M-n
bdor rast det bsr gaa wed Amerilanl
serinaen, det maa berd paa de natur
lige Forhold Saa lange det er na
turligt for oö at date dunste, maa di
date det, dg saa lange di itle lendee
andet Sprog ordentlig end Dansl, saa
maa di beuge det, ja saa lange det er
»Moderstnaalet« ellek Hierlesdrogei.
Der er oasaa et andet Hensym der
maa tages, Densdnet til Foraldre,
Slaat da Landsmand En unatur
lig hurtig Amerilanisering dil viele
sladelig. Den dil ille date Midlet til
del nadnte Maals Opnaaelse. Men
lad dore Born dlide oplarte i den
amerilansle »Es-kamen Schadl«, da je
saa, om del ille lominer af sig seld
med Ameeilaniseringen. Oa lau el
ler litt di holde dem dorte sra denne
Stole, spm di secd have Anledning at
date med at stdtelt
Jeg stal llle her indlade mig daa
Sdtrgsmaalet din, hdordidt »Mit
sdueianerne«-«, blandt idike da norsie
gsr ret i at holde dete- ssen dorte fra
»Es-mute- School«en. Man seld am
di dilde, bllder del ille l ret We as
me Wulst-eben di er i Stand til at
stlge dere- Eksemstb Deg« des er
tin-et at laee af Missmisuewa Dei
er tlledet lliatdigt nationale, and det
erstatteIlldnefdentetHeUHeM
tust-la Kunde W Miit-Ilion ftte
til at det blev gjoet noget meet fckst
Stolegerningen blandt vore Bsrih «
der paa ethvett Sted blev Sie-eh brav
Forboldene tilladee. san var det godi.
Endnu et Poe Ord. Vi stulle na
tueligvis itke koste over Bord. hvad
godt vi som Falk sit i Ammon Det
var Amerika tun danelig tjent need-.
Ethveet til dette Land indvandeet
Folk butde bekige den amerikansie NE
tion ved at ists-te den nne Godek.
Men voet Sveog Inn Amerika natur
ligviö ikke adovteer. Saa længe vor
danste Littetatur tun er tilgængelig
for dansitalende Ameritanere, nyder
tun faa godt deeaf. Dens Statte mai
bndes Amekitaneene i det engem-:
Sprog, om de siulle faa godt demf.
Dei blivee vgfaa den siteeste, ja den
eneste Maade at bevate disfe States
vaa for voee Effeklommete her i
Lænqdem
Og hvotdan nwn vi fom danske
egentlig sial nenne fylde vor Platz
herkillands og vceee til Nntte for os
selv og andre? Dersom vi ille vilie
nsies med at væte Aineeikas »Ver
huqnere" og »Vanddragete«. san gal
det des om felv at blive Anteeilaneesi,
fna snart det knn sie ad den natuelixe
lldvillings Vej.
Er iea saa inwd den dansie Vorne
ssoleZ Langt fra. Der gstes ille lex
for meget for den. Jeg vil elsie o:
ftstte den« baee der atbejdes for der-C
paa en natuelig Munde, lade det kir
aere tjene det bsjerr. Overfoe Prof
Msllets »Enten -—- ellet« fastholder
jeg bestemt et »Don-ten —- ejdellet'«,
— det positive bliver san det natutlige
og det vaa ethveei Sted praktisie ger
nemfptligr.
, A.M.Andeesen.
THE WHlSTLE
Vi lprle med suld Forl. De flesåe
af og hsvde last langt, san den sprsle
Lemnenhed med Zamlnlet on Ams
jlckenina lmvde for lasnge siden lag:
sm. Tosigbeden badde nu godl Ta;
»i de fleste. Enlelle nillede.
l Mcd en Ganz-( beklei- ncgle slærle
; Ewd as ,.ll)e whisllix«. Elsdene ble-;
ämete on neke idcerdine, endle saa i en
Hang, slunende, sorblassl Tone. Do
l sigbeden slov sltale Tagel. Energi stoc
li hverl Anstal. Man solle Btemsen.
lfoa del knslede i Engel, san el slcerlr
f Elod, som man lorle paa nogeL Lidt
est-er slandsede Tagel
Tet vat ved en »ceozsinq«. Tod«
var lørl dua en ny Former-Bonn for
spendl Ined lo konne, btune Hesle, lsrt
as en celdre Formel-. All var laslel ! H
Grollen. El Pat Hle var gaael of
Wonnen, Heslene fltalle Ven i de sidsle
Trwlninqen El Var Soldaten-, der
var pag Hjemrejsen sra Manila, log
Monden ombord paa Ton-el. Han
stulde med lil nekkmesle Bd, bvot der
var Hosdilai. Han blev lanl ind i
den bageesle Voan llourisl cnrj von
Auweh Ined el Entlle Beamte under
Nov-der Soldalekne vidsle, Mord-an
del flnlde ordneg. De have-e værel
med spr.
Der lan san Manden med el slctl
Saat i Halsm findeka Blcdel flød E.
en lang Bæl henad Gulvel. Hovedel
dar sotslaaet, saa Haar cq Vlod gil
ud i el. »An you olrigbl?« slren een
ind i Titel paa Monden, som di havde
holt var nlegel llmqlzon Jlle en
Lvd, og Ojnene saa ud, sont de ille
hnvde nonel imod ol slidre Tagel.
Var del Toben, san var der ille von-d
al nlejliZe sig Ined al fette sig iinod
den.
Te reisende slulde jo se Mir-»dem
lsn ung Pige sprang eslet el Hnondi
Herde, løflede bang Hob-id, lagde
Hanndllekdel varligl mellem Amende
smllel og Hovedel, mens slore Taarek
slod l hendes Zins En gatnmel Da
me laslede sil flatpe Bill pag Monden
blol et nu, saa sig omleing, soin am(
lnm vilde sige: Er del nogel al ble
for? saadan er jo Livel. Hvorfot
hype, hvorfok synge — Borneværll
Del saa ad, som denne gamle Dame
var kommen ind i den Vinlet, hvot in
lel Fotaae blomsltet mee.
En lille pen, undetsaslsig, jovial
Heere saa paa den dsende Mand, san
Angslen ler gennem haan men tun
el Ojeblit Den joviale Heere sslle
lgodl igen ved al komme i Tanler ein«
lal del var da godl, al del llle dar
sham selv, der lau der.
En ung Moder-, med el Born paa
Atmen blev ved al lasle Blillel pack
ISlallelen. Naae hun loq Blillel sen
dam, hvilede hun del l sil Baru, lyss
lsede del, og leyllede del nceslen allfoe
«sleerll og lcenge ind lil sig. hvøtfot
-mon hu xgjotde dell» « ·
I En Jäedhændel Mineaebeidet stak
en gamtneL sammeneullel Fralle un
der hol-edel l Sledel for Becndestyb
cel. Med del lamme sneg han sig lll
;al fltyge den dsende vatml paa den
»ein Kind. In gammel Svgepleieelle
lunde næppe ve gjoel del bedee. Da
hcm hause ll sie fee den Me. las
han stg undleellgl em, bange M- Cl vl
« flnlde have sel; al han davde en Sinnli