Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 14, 1901)
Kalk og Krone. Ernst Greis. Oneiiat af A. scientif. Stumm »J Atigstider maa man altid vcete fattet paa alt ondt og afvente Gnds Forelser. Da jeg sad ovre has den gatnle, syge Fru Sibbert, tom de totende med en Trans port saarede. Det var de forste faarede Soldater, der an kom. Jeg styndte mig nd til dem for at tale med dem og sige dem et Trost-Ins Ord, og hvem see jeg da paa Straa mellem sine Kammerater? Underossicek Hille, der hat lis get i Kdarter her. Jeg tunde den Gang itte lide Man den, men da jeg nu saa hani ligge faa elendig oa bleg der paa Vognen, vaaanede Medlidenheden hos mig oa jeg tilbød ham at drage ind i sit gainle Knattern Monden sit or dentlig Farve i Kinderne og tattede mia. Trankporten sinlde egentlia videre, inen da Hille oa to andre ilnderofs sicetee er for fvaae til at tunne taale tiørslem bar Lceaen beotdret, at de stal blive her. Vognen med de saarede hol der endnu hos Sognefogden, inen de maa snart dære her. Jeg hat givet Otdte til at holde alt beredt, til de toinniet, og vilde blot ud at siae dia det.« »Er Saatene farliae, Fader?« »Bei ved jea itte, for Lceaen maatte et Etntte lien ad Vejen med de andre. Men dn er jo dleven aanfle blei, Barn. Hei-ad faites dia?« Han stieg Hnanden hen over hendeg tolde, bleae Pan de, tog hende oni Hovedet oa faa hende ind i Øjnene. Sophie spat-e at fattc sia og fagde stille: »Det er vift tun, fordi jea hat siddet for lasnae herude. Foraarsluftscn et endnu told.« »Men, hvor tunde dei vafaa falde dig ind at satte dia beende?« spnrate han bebrejdende. Hnn sdarede itte, nier. git stille ind med ham. Der laa nn den saaeede i det venliae St)aevarelfe, csa Sopbie spracde for ham foin en Siestri-. Men da Pinse litjetne blornftrede og Pinsetlottekne tinaede Fred oder Landet, var Underosiicer Hille tommen fig saa aodt, at lian tnnde ftdde nde i Untthnset En Tag, da Prassten var aaaet nd, fad Sophie ntxs has den inne med sit Haandarbejde, oq lod liain form-ils om den dejlige thinflod med de maleriste høje Borae oa om det muntre Lin i de nndiae Blick Bonn og zindlenz, oa hist: lnttede til band er ined tilbaaeholdt Aande, on det dar for hende, som am alt omtrina l)ende var lnttee Zolftin Og deteftek vaafnlate der en Tib, insor Sopliie ait omtting med forarasdtc Linn foedi Pia-steil endelia havsz faaet Ljnene op Da set, hvotdan Saphir og llnderofiiceren sind til hinanden, oa fotdi lian af oa til toa hende med ska ind i Studerevcerelfet, at ban aldria dilde give sin Jndvit ligelse til denne Forbnidelte, fordi lian vidfte, at det rar en Mand, der aldria vilde tnnne bnde hende noaen Stetti dettil var han alt for letsindig. J den sidste Tib, two Hekren havde sprt ham qennem saa niean Lidelie oa nn Gliede, hadde l)an itte villet ertende sin Geld, lanat mindre gtibe Frelfeteng udstkatte Haand. Sophie var desnden ai: for ung til i det hele taget at binde sig til en Mand, ok! naar hun en Gang vilde gifte sia, maatte det Vcere nied ei Menneste, der tunde byde hende indre og ydke Stottr. Hnn havdse aanste vift alemt at bede ret inderlia om Gndg VI stand i dette Anliagende, elleeg hadde Herren not vist hende det rette. Men Sophie amd blot bitterliat og ertlcerede, at tntn kunde og vilde aldrig flippe ham, oa tunde aldria blive tyl telia nied noan anden Mand. Oa da Sophie noale Tage efter igen toin ind til Priestem harte hnn trodsia pas-. hans Formaninger, flog Ratten oa stampede i Guld«t, da hun var tommen Udenfor. Men da ettlækede Pastist Freigang, at da Undetossicek Hille nu var helbredet faa vidt, at han godt tunde reife hje1n, havde han at forlade Præstegaatden ncefte Dag. Sophie grad; nien det var bverten Bedrewelseng ellet Angekeng Taarer, det var af luttee Trods, foedi den ttofatte Fader i sin Karliglyed vilde forhindte hende i J: betkæde den feile Vei. Underossicek Hille var cis-reift J Lestheim Prasse gaard, hvor man havde bevist ham saa meaen Gastfrih:d, hatte man itte senere fea hani. Han strev itte en Gang til Paftoe Freigang, under hvis Tag han var bleven plej-t som et Barn af Hufen Lestheimerne vidste itte, at Prie sten havde haft en nie-get alvorlig Samtale med ham, tort for hans Afrejse, under hvilten Hille havde scampet endnn harre i Gulvet end Sophie, og lnm havde staaet endnu trodsigere med Ratten end for. Lestheiinekne vidste lyellex itte, og Peccsten endnu mindre, at naar Sophie fit Btzv fta sin Veninde i Hellburg, saa laa der et Brev fra linder vfsiceeen indeni, hvori udgød sig i Smigee og Karlighedrsi eder, og detved fuldstrendig vandt hendes Hiertr. Da Efteraacsttorsnene begyndte at rate hen over Lan det og at piste Bladene as Tteeetne, var Sophies Sjcel i et Optsr. Hun tunde aldrtg blive tkæt af at foetcelle sue Beninder ocn de kivende Nhinstrsmme, am Bjeegene og de hij Vorge, der tnejsede ved de stummende Bplger, og hun sad timevis og stirtede ud i det fjerne. Paa denne Tid var det, at Sophie sit et Bkev fta skn Beninde i Hellbueg, hvoei denne bad, om hun vilde beste-Je dem i nagen Tid. Prasten gav nedigt sit Samtytte til denne Reise. Han tendte tun Beninden fom et forfængeligt Vermis batn, og han havde været glad over, at Sophie fer havde truttet sig tilbage fta hende for nogle Aar siden. Sidste Mater havde han teusset hende has nogle Slægtninge i Lestheim og med Sorg og Ulyst set, at Sophie igen stuttede sig til denne verdsligsindede unge Pige, der state at vinde hende ved Smiger. helft havde han beholdt sit Batn hieni me, men da han alletede for langer-e Tid siden halvt havde lovet Benindens Familie det, gav han nu efter, og tod hende reise. Fadethjektets vaemefte BInnek gav hende Islgr. Men hvothens Den til det Sied, hvoe Sophie nu vat; men da der Tun var ptte Dage tilbage as Futen, steev Beninden, at de mutte behelde Sophte en Use til, da der fotestod en ftpe wnsxiefett Dette var ingenlunde eftet Prastens Sind at maatte undvære sit Batn saa længe, men hat-de han sagt ,,a«, maatte han ogfaa sige »b«. Saa fotlsb der ti Dage, uden at han harte noget fra henbe, og da Pastor Freigang havde strevet et langt, alt-or ligt Brev til Sophie, kam det tilbage med den Paasirift: »Adreslaten aftejst«. Da reiste Præsten selv til Hellburg. Han fort-rede sit Barn tilbage af Venindens Haand, dette Barn, for jhvis ubsdelige Sjckl han daglig havde laempet i Bøn mev Tfm Gut-. Først prsvedc Veninden paa at tedde sig ud af Idet med Udflugter, men hendes Miner forraadte tun altfuk »tybeligt, at hendes Samvittighed var alt andet end ren, -og hun tilftod snatt, at hun i lang Tid havde vætet Mel-. lemmand mellem Hille og Sophie, at Underofficeren for otte Dage siden selv havde afhentet Saphir paa Banegaar »den, for at reife til Amerika med hende. ’ Effekaaresstormene rasede og stifte, men det var en mcegtigere Staun, der hakt-jede den ellerg faa starke Mund-s Sjcei. Hvad hjalp det, at han spurate Veningen, hvothr hun havde ajort bette. Han sit intet Stur, men han synteQZ, at han hatte Frelserens Rost fra Korset tilraabe ham: Se, som jeg hat bedt for mine Fjendcr, nma du ogsaa bebe for her-Oel Og Paftor Freiaana bad. Men ofte fyntes han, at Himlen var for høj til, at hans Banner lunde trænge op til Herr-eng Inne, og san- var Der igen andre Tiber. hvor han liaefom harte Englevinger sule, og som om Gudg mægtige Rost tramgte gennem Den mørte Nat og tiltaable ham: Ja, ja, det flal visseligeu ste! Han anftillcde Efterforsininqer on: sit Bam. Han forderte om Undrtossicer Hille i bank- Hjem, men kunka ingen Qplngninxx fau. Stedets Prckst lunde tun meddele, at Hille havde ordnet alle sine Forhold, for at Udvandkc til Amerika. an Prcelten i Leftheim er iaen den ensomme Mand, fom for omtkent setsten Aar fiden. lll. titenlender dn den Mand, der staat i Stirledørem a: hat-J beide Haar anistsilleg as Allorgeninlenk Gentender du den Mand, ltois Tan lner as hellia Vekieistrina oa paa tmig Bande tfdiahedztanterne lygnef Genleixder du den Mand, hol-J Hur er lwidt for-i Ene, on bisis Ztittelse er døjet sont en sperrin Bitesk Er m oirtelia Pasior Freiaiiiin, der tidlinere ofte sted Vaa dette Zted sont et Tra- i Jammerstand oa hvig ba Vende Lieber boislez ,,.,Herre blid lsosz n:ia. for det er bledet Aften Dei Taste-n her-l der.« Jo, der er l)ani, oa over hatt-:- lsrire Hoded stated-r en stille Free-, ivni oder Zneinarlen i J-.1iii:«.r. Pastor Freiaerna ltlttet ltirteooren op. Tanlerne strønnne ind Pan dani. Han ital i Tat-i iaen føre Mi nigheden ud a! Arles-se paa de arenne tsnae oa til de friskc Vanddcette, hvormed den gode Onrde ded hans Haand vil oedertvæae ssn lille Flot. Og den dyredare Ssoelehytde er stcerlt denke-get, for det er i Daa den sidste Gang, at han -stal rette tin Meniahed Kalten. Alderen liar mer-riet hart-Z Hoded, Herand oa Hierte, og lsan har forlanat sin Afsled Vel liaode Ilieniadeden liedt ham o:n, itte at forlade den, nien han havde svaret, ,,at Legenietg og Randean Ledeniod maatte ver-re beselige on lrastige, naar en Priest stulde nd søre sit Hnrdetald til Velsignelse, dersor vilde han heltere nu nedlceaxie sin Hnrdestao Men, Leftheiin var bleden lbang Hjem og stulde oedblive at viere det, selv naar han itec lmere tunde do i Priesteaaardem og at han dilde isedblive at Jstaa ved Sygesenge og Dødslejer og uddele Rand og Trost «as sit Stattammer til dein, der trcennte dertil.« Og ester at han havde indgivet sin Ansøanina oni Assted, torn der en mild, darin Foraarsdag et Brev til ham sra New York. Hanndstriften var Sopbiegx Men lidid Brevet indeholdt, fit itte en Sjæl at vide, uden Prasten i Lestheiin. ca hcm soldede Heenderne ooer det, snltede sagte oa mumlede: «t5n stor Gerning bedøver en stor og lang Von —-- isckr naar det acelder at jrelse en Sjcel!« Pastor Freigang staar sor sidste Gang i sin kære Ritte. Og Solen stinner san lygv oa tlar ind nenne-n Ruderne, at den iicesten dlænder hatn, og Solstraalerne stinne Paa de hvide Bergge, saa at ban rnaa holde Haanden tot Ljnene og bøje Hovedet sor al den Solglaiis. Hvor mange Aar hat han itte vogtet denne Menighed, velsignet den oed Dauben, ved Konsirniationen og naar han ralie dein Kalten ined den himnielste Spise. sOg inenH hans Tanter dvælede deioed, komme de Ord ham i Hu: »Den Port et vid, og den Vej er beed, der sprer til Fordønnnelfen, og der er mange der vandrer paa den. ’« Ja der er inange Lestheiinere deriblandt, og Oldinaen bpier sit Horn-d og les-mer sin Samvittighed: »Er del min Sti)ld? Kunde jeg ttte hist og her endnu en Gang have prpvet paa at udftmtte en stelsende Haand?« I » ,,Hyrdetaldet er start og svcert. Jo langere man be ;lleedet det, desto mere føler man, hvor stort et Anfvar, der er paalagt os. J denne stille, aloorlige Morgentime er det som oni Vorherre tilraabte mig: Af din Haand for jdeee jeg de Born tilbage, du stulde vogte som en trofast Hyrde.« O, han har en Fslelfe as, at han maa synte i Knie og med Salmisten udbryde: »Mine Synder votser mig over Hovedet og tynger niig sont en tung Byrde.« I Og han synter ned ved Alterets Fad. Ve hainl han see sit eget Barn vandre hen ad Syndens bkede Vej, det Bam, sont Vorherre selv en Gang lagde t hans Haand ded dette helltge Alter. I Solen stinnede den Dag ltge saa klar og lys sont nu Jog Solstraalerne vare ltge saa gyldne tom den Dag. Dei totetommer hom, sont oni det tun var et Aar siden, og dog ligget der mete end Tiden af et halvt Mennesteliv mellem den Gang og nu. Da Pattoe Freigang atter eejser sig og saa op, traadte han pludselig tildaqe, og hele den gamle Monds Stikkelte lsitkede og hanc Stute daniede. Og han harte et Steig, der gav Genlyd i det vlde Num, vg saa en Kvtnde fynte ned for Alter-et Og hvad der en Gang for var stet i Leftheim Kitte, det gentog sig nu efter mange Aars Fort-b: Pastor Frei gang tog et Barn med niørtt, bølgende Haar i sine Arme, saa ind i de marke, forbavsede Barneøjne, og hsrer Barnet og dets Moder udbryde i Graad. Da lagde han Haanden paa Moderens Stalder og sagde tun det ene Ord: »Sophie!« En lydelig Hallen var det enefte Svar. ,,Sophie, tommer du tilbage til din Herre og Ful ser?« spurgte Prcesten og saa bedravet paa det blege, for grcemmede Ansigt. ,,Ja«, svarede hun ydmygt —- »hvis han endnu kan tilgive mig!« ,,Din Frelser vil tilgive dig, naar du lommer tilbage til ham!« i Oldingen spurgte hende nu, hvorfra hun korn, vgl hvad der havde formaaet bende til at vende tilbaae Mes. hun tunde itte svare for Graad, og da han vilde have hende bort fra Alteret vg lande: »Kon! med ind imin Etat-, og strift for mig,« sva-! rede han: »Nej — nej —— jea iar itle mere betrcede dit Has — lad mig gan, sig niig blot et venligt er og at du tilgiveri mig!« ,,Hvor siulde jeg lmme fafthvlde din Sand, naar din Frelfer tilgioer dia? Hvordan fkulde jeg kunne for-( itode mit eaet Barn, naar Frelferen taaer dia i fin Faanl Men rejg dig nn on lom hjem med mig. Gudgtjenesten begnnder førit om en Time —-— i den Tid oil vi to trcede »den under Frelsereng Kor5.« »Im er dig itte vasrdig,« fvarede ban, ,,jeg tar ilke mere lalde dig Faden det Navn, du selv en Gang gjorde inia saa ria med. Jeg er tun kommen for at faa din Til ;aivelse, og høre det af din egen Mund; jeg tendte jo dine thaner og vidsie, at jeg lande træsse dig her, og at du paa ldette Sted itle vilde ncrate mig den. Saa vil jeg igen gaa lbort og arbejde for mit Barn.« T ,,Naar jeg hat givet diq noaet,« svarede Prcesten, »saa er du mig Tat styldig, glem itle det. Ser du ille, at der Isvasver Inia manae Sparasmaal paa min Zunge, og ved Ia itte, at du stnlder mig at ande mig et Blit ind i din Tid og i din Evighed.« Da bajede den anntle Prcrst since act bad en varm oa inderlia Bøn for hendesJ Barn til ham, der saa gerne ban l1orer, og tog saa Moder og Barn med sig ind i den stille Prozstegaard Der havde han en alvorliq Striftetime med sin Dat ter. Han lagde hele sit Livg Vildfarelser aabent for ham, ca ban flap ikle hendes Haand, oa naar Grauden truede med at lvæle hendes Stemme, greb han fastere om hendes .f)aand og sagde: »Hufl, at vi siaar under vor Frelfers Kors. Hok derren er Naade og Forlasning ved hani.« »Ja, Faden« svarede han« ,,jea ved nn, at det er for iilde, at jeg tidligere ftulde have hart paa den Rast, der taldte min, men jeg var for letsindig, jeg vilde langt helle re here paa den Mand, der vilde taae mig med over Oce anet for at føre mig ind i Verdenzlivets vilde Malstrøm. Elt, de Glcedek var snart henvejrede. Min Mund arbejdedes tun for at nyde Livet, og jeg fulgte med, saa længe jea lande, men saa tom den Tid, hvor Bornene bandt rnig til Hjemmet. Saa blev jeg gnaven og fortreedelig, og da de to celdfte Børn dade, blev jeg trafteslas. Ak, kære Fader, hvorfor sial jeg fortcelle dig otn min Monds lange Lidelser og om al den Nod, vi maatte gennemgaa? For site Aar siden døde tnin Mand. Jeg Var saa fortvivlet, at jeg ncer havde berøvet mig selv Livet. Da kom vor lille Pige hjeksk fra en Familie, der havde taget sig faa meget af hende menS heades Fader var fna· Og ligefotn jeg sad alleriaelt nedtrylt, begyndte hun at synge: »Im Hiertets Dar.vil aabne dig, O Jesu, drng dog ind til mig! Ja, ved din Naade lad det ste. ! At 1cg dig Ventlghed man sel« ! Og da var det, ligesom om en Stemme tilraabte asia. Du maa leve for dit Bam, arbejde for dit Barn, bcde ur; dit Barn og leere dit Born at bede. Men jeg haode aleth at bede og troede aldrig mere at tunne bede. Da bang nede Lcengslen efter mit Hiern, jeg syntes, at hvis jeg igen tunde komme i Lesiheim Kitte, fe dig og alt herhjemnce,! vil min Samvittighed blive roligere, for jeg angrede dybt,I hvad jeg havde gjort mod dig. Saa begyndte jeg at arbei de, Dag og Nat, jeg spiste mig ncesten aldrig meet, for lslot at samle Penge til Reisen, og efter fire lange, hoilelase Aars Slid havde jeg saa meget, at vi lunde lomrne tilbage. Her er jeg nu; hjetnlommen som en sattig Ente —- sorn enI stor Synderinde —- fom en brudi, forladt Kvinde —« Granden afbrod heade, men Pastor Freigang kalte trastende, milde Ord am hom, der hvert Aar kommer for at tage Bart-en sra hver den, der lider, om ham, den udlaar ne, den udlaarne, der gav sig ser i Rad, for at betale hendeg Styld. Derpaa gil han over i Kirlen, hvor hants Striftebarn ventede hain. Sophie blev tilbage, alene med sit Barn, i de gamle, faa vel tendte Stuer. De gamle Møbler stod paa deres Plain-, tun den gamle Hashvldersie manglede. Hun var død for fein Aar fiden. Hvor mcegtigt talte Fortiden med dens Minder til heade, til hun tilsidft med taarefyldte Øjs ne bad: Tag mig gan’e ind, At i Sjcel og Sind Jeg din Kkkklighed maa image: Du min Jammer sra niig tage, Sjcelen til dig bind« Tag mig sanfte ind-« Pastor Freingang flyttede lort efter med sit Barn og Barnebarn ind i et lille Hus ved Siden af Præstegaarden i Leftheim. Der bot de endnu den Dag i Dag til Velsigsi nelse for alle dem, der lender dem. W Korsgangen er de Kristnes Himmelgang. (.H. Müller). Naar Herren lægger Korset paa sme Ban, da taget han selv ved den tungeste Ende. (Leonora Kr. Ulfeldt). H Lynct paa den hkllkge Ast; ils « Ernst Eva-s Lveriat at A K ierul f Nede i Talen rislede den lille Bart. Ved Betten las en Vandmølle inde i Elleirattet. Det siore Hle drejede rundt, saa de sinmmende Bølger sprsjtede op om Husei, ozs inden i Møllen tlaprede det, saa det var en Lysi. Msllers drengen sang en lystig Bise, saa det rungede i Dalen ogz lange Breiten ja lige over til Mollerem som tom gaaends paa Bejen til Møllen. Men han satte et Ansigt op, sont just itte tydede paa, at han var synderlig glad over San gen. Moller Poul Meinen-J var en ung, krastig ManI paa hen ved tredive Aar. Et Par mørle Øjne, sulde as Ftlogsiab, nien ogsaa af vild Lidenskabelighed ialte ud as det runde, rede Anstat. Man tnnde egentlig aldrig blivs tkoa paa de Ojne Noale mente, at de vare gode og sniukkeCl i ali Fald var de siarpiieende, oa da de nu vandrede ove til Vandmøllen oa tilbaae til Jttolterhnset, han nylig hadds sorl adi, l)vilede der cn dyb matt deaae over dem. - ca hvad er City ld i alle de Einer, der trcekte vp paat lzano Paiide? Naar en aaar oa aenimer paa Vreden i sit Hjerie, kais han fjældent taale at Døre andre være glade. Man stulde iiie tro, at Paul YJielJrean havde Grund til andet end at dcere glad Han hadde en nngdonimelig frist Hustru, flerc blomsirende Blei-in den ene niere»rødinugset end den and-n Mallen behoder itke at staa stille hele Aaret, for Bcekieni liar altid Fylde af Band; dei er en smuk Bedrift, og Kun derne stroimne til Dertil hører der saa mange Tander Land til llLtøllen at han tan holde Heft og Køer. For ti Aar siden var den bleoen bortforpagtet; for hans Forældru vare bede, mens han endnu var ung, og da han var enesta Bam, haode Formynderne bestnret Gaarden for Arvingen. Den ringe Gceld, der hvilede paa Møllem var snart ask-e talt, aa da Poul blev inyndig og iiliraadte Ejendornincnf blev der endog udbetalt ham en lille Kapital til ai bring den med. Poul Mehrens var bleven opdragen bos fjerne Slægit ninae, hvem de gode Fiostpenge laa langt mere paa Sinke, end Drenaeng Ve og Bel. Han lunde gere, hvad han dil de, forvoldte han Ulthter eller Siade, lo de blot deraf ag sagde: ,,Han maa jo selv betale det.« Da Ponl Mehrens siulde tiltræde Møllen, havde lim( allerede for lcenge siden udset sig en Livsledsagerinde, o, det var Lone Egger-T en Gaardmandgdatteh Faderen ejes de iile noaen stor Otaard, men han var flittig og erncereds sia og Familien ærliat on redeliai og altid med det Ord for Lie: bede og arbejde. Lvne var den yngste. Moder-»n til de tre celdste var død for mange Aar siden, og Bondeis var gift fvr anden Gang. Men Loness Moder dar csgsass død, og i sin store Sorg overlod Gaardmanden Gaarden tic jin celdste Sen oa levede selv paa Aftæqi. Da Moll-ekelt fra Elleirattet friede til Lone, fik Fels nogei at snalke om. Roale mente, at Lone kunde vcere glad. for bedre Parti tunde hun aldria gøre; men andre -rl)sieds paa Hovedet over den unae Møller Men Gaardmandsxii kaldie Lone ind til siq, da han harte Folt snatte bekom, «. sagde: « »Hier nu, Lotte,915k1tesiaber skal sluiies i Himl mellem Æatefolt sial det altid hedde: Din Gud stas min Gud Men naar Manden handler i Siedet-, bede, naar han aennenisoirer Ftirtetidemmed sene paa strer oq med ai spille start naar han« findet else i Dang oa Jaai i Siedet for at arbejde no " siammer sia ved at slrue Hinten fra hinanden H«g« « ind « nt XII i de tongelige Stude, on roser sia af;» ,at han But liae for Stovriderens Naese, sawsskan sa iestab ikle vcere Gud velbehageligt og jeg IN rczld ig es saadan Mand min Lvne.« LPCF ined mig. Du tan tro, Far, at naa. . - gifi,oq1jeg aør Hjemmet rigiia l)yggelrjxs»'s « sei-Hirn saa bli ver han oasaa en god Æqtemand « « »Mit Samtytte qiver ieg itle, « sv , ed xJaderen fort og bestemt, «førend Paul ded sin Livs , del ar bevist, at « han kender sin Frelser ogivil aaa i ha FOZLJOM « Lone holdi megei af sin Faden sen hün holdt ogsaas . meget as PouL Hun »vor kun»atten-"Aar og saa fuld af gode Forventninger. Da hniEr orialte».«Poiil, hvad Faderew havde sagt, blev han slet iliersendes som hun havde været«" bange sor, idærtiniodl han Eisavnedekhende og svak·ede, at »han vilde qøre alt for at evise den gamle, at han iuw " havde det Maul, at gøre he glad og tyttelig En lanq Tid saag hatt-tun sicel dent paa Værtshufenep og af og til git han ogsaaI Kirlez saa satte han sig altid lige soran Gaardmanden. -Men da lian saa selv en Dag· toin og friede til Lone, svarede Faderen ham med de samtn Ord, som han havde saatfiil Datteren, og afviste ham. « Men Paul lod siq ilte uden videre afvife og kom"nn- - samtnen med Lonö bag Faderens Ryg, og Lone blev ved sin Mening, at hbis hun itte fit Mølleren fra Ellekratien vilde hun blive ulrylteliq hele sit Liv. Der paafulgte nu en siem Viutek i dei« iirIe Aftægtshus. Loue kom tii at s elendig Ud og maatte til sidst gaa til Sengs, men Dokto ren kunde itte sige, hvad hun fejlede. Da begyndte Slægt og Naboer at overtale den gamle til at give sit Samtykls » til deres Forbindelse. Og da Bonden havde gaaet bedrøvct omtring en fjorten Dages Tib, laldte han Lone ind iic sig og ialie lcenge nied hende. · Den naeste Dag blev Forlovelsen ossentliggjort, og fire Uger efter stod Brylluppet. Men Gaardmanden va ilke med, og betraadie heller aldrig Møllen i Ellelrattet, Dei gjorde alligevel Mølleren ondt at siaa paa saaan en Fod-med den gamle, som han agtede Mid- men, hvas stulde han gere? Af og til sendet han de celdste Born neb« til Bedsiefaderen, og en Dag gav han dein et stislbagt DU debrød med til ham. Men det sendte,l)an iilbage os los hilse, at han itle tunde tage imod dei. Kein dan saa gttc for, at den gamle er saa stivnalleti « (Sluttes.)j