Small-e Linn
J et af ,,Berliner Tageblaii’s« age
lige Tillckg, »Der Zeitgeis behandler
en Lage, Dr. Arihur Erzellitzer, dei
Spsrggmaak Hvilte Øjne talder
man smutle? Slsnhedsbegrebei hat
Red Henfyn iil Øjnene gennemgaaei
We Forandrinaer i Tibernes Lob.
Den gamle Homer talder sine Gudin
der »toeiede« og »ngleøjede«, Lilleng
ord, som dei nu iil Dags uniulig
kunde gaa an ai anvende om nagen
Dame.
Lad as en Gang — fortsætter For
fatieren — uden Sammenligning gøre
og tlart, hvilte Egenslaber, der abtra
, des, for at et mennesteliai Zje smies
iffiIniuli riler Nulidenzs Breite-der denen-.
, Boriiet fra de aldeleLi ille nvcefenliIe
T Dienbrnn komme for dei eaentliae Øjeg
Vediotnmende Siørrelsen, Farven da
det saalaldie Udirnl i Betraatnina.
Ojendrynene bar den fizsjologifte Liz
gave at sorhindre, at Sdedm iom rin
der fra den bede Bande, lober lige ned
ØjeL Jo smallere eg mørtere Brit
nene er, des mere lissende seines foin
Folge af Modfcetninaen daade Pan-des
huden og dei hvide i Djei
Er Brnnenes Retnina i den ydre
nde ved Tindingerne vandret, eller
Haar de endog onad, i Steden for blidi
at doje nedad, faar Anfigic i ei icelsomi
" diabolii Udiryt, en ErfarimL som ens
lwer Slueidiller draacr sia til Ni)tie,
naar han sminler sia sum Mesisio. Er
Afstanden mellem Papillen og Tierr
brnnene for ftok, fareiommer Ansigtei
de let al for naiist, ja barnaatiai; dei
er de Falt, om hvem en Foriatier siaer,
ai de fer ud, ,,sol:i om de deitandia
andre-de fig over, at de overliovedet -r
til.«« Høji siddende Liciibkyn er i
Virteliabeden noaei inldiommen na-—
rnrliai dcig en, der aribeg af Forbavi
selse, da has smaa Vorn. Tet mod
iatte, lavi siddenoe Øjenbenm get al
iid Jndirnt as Snulied J Viede oki
i arudlende Eiterianie rnnier Pandtn
Ifix nemlig, dg Brynene drages staeri
Jiedad
Tet er en almindelia, i den hele
Læamandgderden uddredt Vildfarelse
at tale Im siore oa smaa Eine. Alle
menneftelige Ljne er lige store; de e;
omtrent Augier med ci Gennemsnit
paa 24 Millimeter; bvad man beteg
ner som Linien, dci vil sige Hornhin
den med den dagved liegende »Man
du«-Hintre eller »Jrig« (Græfl, «
Regnbne), er altid og overali en Kreds
med en Nadius paa 55 Millimeier.
JVildfarelsen ai tale om forstellig Stor
relfe lommer af, at vi itle see hele
Lici, men lun saa megei, som de nas
nede Ljenlaaa ladet udedæltet; denne
Spalte mellern Ljenlaagene er riaiias
not itte aliid liae sior« men Fenstean
ser meaei lille. Sjcelren er del Lern
manden i Stand iil at iaatiaae faa
ssnaa Disserencer med dei dletie Hien
manl som ved Bedømmelfen af Dien
spalten. llden ai di (in oLs det tlari,
arunder di vcsr Tom paa, ai di talscs
Ter, am da imor meget Dienlaaziene be
dasiter as Linien. Ved dei normafe
Lie, sum see liae nd, naar sadvanlig
dei nedre Dienlaag liae til Hornhins
den, medens dei evregs Rand liedcrtier
en nbetndelig Del deraf, omireni !
Millimeier bred. Der heb-des nu itle
mere, end ai dei nedee Øjenlaaa syn
ler en lille bitte Smule nedad, for di
der opdntler en ydeesi final Stribc
hvidi under Linsen, hvad der firalg
væsentlig iorandrer lldseendei. Med
Hensnn til disfe Forslelligheder inden
for den normale Bredde lommer dei
svre Dienlaag langi mindre i Betragts
ning. i
Den høii lovptifie saalaldte »Na-»
iige Glans« i Ziet fremlommer, naar.
Øjespalten i Sieben for de gennem-l
iniilige 9—-—10 Milliineier et henve d
EIN-AL- H Millimeier hof. Den hat saaI
vmtreni Form af en Mandel, og man
see under den bragede Jris ille alene
eei lille Stylle hvidi, men ogsaa Øjen
1aagets Kant, der ellers er vendi mere
spat-, nu fremad; denne er beiiandig
sugiig af Taarevaedslen og giver der
Efor ei lysende linieforniei Stin. Er
sØjespalten endnu steue, faar vi Ind
Kryllei as ei stift, stirrende Øje, er den
Stil Siadighed (ilte alene i llari Lys)
mindre end 9-10 Milimeiet, saa
sminder den oin »Svinesjei« med deiöl
Tammenlnebne Spvnighed Ved denne»
Lejlighed lan der lægges ei Ord ind»
for den gamle deiner med hensyn til’
dank ovenneevnte Tilleegsorin Lige
1aa lidi fam han ligner heea ved en:
Ko, lige saa lidi ligner han Athene
ved en Uglez dei er vel tun de to Dyres
Ijnes Stamle det vil sige deres paa
faldende store, hog Uglen neefien tredss
runde Øjespalte, der gee, ai han an
fee Besiddelsen af iaadanne Dine for
·- fltn og prisveerdig ·
l Maasse tommer rigiignvl her ogsaa
F Farben i Beitagtning, socn Digieren
·s- vil betegne nied hine Oed Medeas
, eiemlig alle Fprftelligheder i Regndues
, s Forde, fea spri, drunt, graut,
gltoliven til blaai sorelpmmer bot
Lennestet dar Meine aliid imme,
lerne aliid lyieIeaa Mac.
l
Den lige ncevnte Mangsoldighed hat
tit fort til Forsøg paa af Jrisfarven
at drage Slutninger med He:.:«t)n til
Eserens Karattet:
Et araat Llje ——- et snildt Øje5
paa satt stcelmst et Lune tyde de brune;
Øjetg Blaa tnon Trostab span;
dog ser du sorte Øjne suntle,
de ere sont Guds Veje dunkle.
(«,,(Fin graues Auge-— ein schlaues
Auaex
Ausschletnische Latinen deuten die
braunen;
Deo Auges Bläue bedeutet Treue;
Doch eines schwarzen Auges Gefunkel
Jst stets wie Gottes Wege dunte1.«)
Heras er intet mere oa intet mindre
sandt end naar man talek ont Brun
netterneg Jld da Blondinerneg Fol
sonthed. Den cedruelige Fnsit tilstri
der den egne blaa Farve den samme
Fretntoning, sont Inder Alpesøerne su
nes litaaz ethoert fardelost, tnen utlart
Medium snneg i et tilstrætteligt tylt
Lag paa sort Grund blaat, dcrs:a
stantnter Band-Its Forde, naar Sørn
er dyd not, Jsens eller Glagsetg Farve,
nanr di betraate en Rude fra Toner
snittet og itke sont seedvanlia ser isten
nent den. Rennbnehinden har paa snt
dnaeste Flade et tulsort Lag; da deno
Vasv væsentlig bestactr af tynde Tem
ler, virter den soin utlart Medium sor
-.tn en sokt Baggrund oft ser, hvis der
slet itte sindeg brunt Farvestos i dens
Verv, rent blaat ud. Optrasder her
og der et saadnnt Farvestos, bliver
Kuløren sprst stnudsig blaa henholds
vis grau. Findes der endnu nte;·e
Faroestos, sanr di itulgraat, derncrst
olioen, sont til sidst tan gaa over til
brnnt indtil fort.
Ud frn Stonhedens Standpunkt
tan der i Grunden inan Forstel itø
reg mellem de sorstellige Jrisfarver.
Ei Lie, fomi øvriat opiylder vote
»Man dil sotetomme og smutt, enten
det er grant, brunt eller blaat. I dct
ttøjeste tan man sige, at de itte udpree
gede, udvistede Blandingssarver, sont
findes- hos de sleste, soretotntner os mere
dngligdogs og dersor mere uden Char
tne end de stcktdnere, oansaldende Far
var, fort, wettet-Amt oa ltlaat.
Viatiaere end Rennbuehindens Far
ve er Bestafsenheden af det hvide rundts
om. Dette hidrorer fra den l og for
Fig lysende hvide Lcederhinde, sont
imidlertid bedecktes as Senehinden
Den sidstnævnte er gennetntrættgt aft
ndekst fine Blodtar og tan, ogsaa uden
at der sotelisgaer nogen eaentlig Be
tcendelse, opdise en tronist Udvidelse
og Forsaelse as disse santaldte Bied
tnpillarer.. hoorded natnrliavis det
bdide i Øjet versentlig cendres. Er
Zenehinden sattia pna Blodtar cg
tlart getttteinssatig, set vi ltin tostelige,
Ittnatiqhvide Glanz-, der i dor Hjem
inton er aattste seerdeleg sjceldest
Vort umilde ttlima et del Styld i, at
der bog de sleste findes en ntektet ringe,
Betreten del bett ubetendt, snnelia Til
stand i Senehinden, sont Inder det op
tindetia rent hvide suneg utlnrt oa gut
liktt. Grodere Blodtar, sont sorekom
mer ved virteliae Sngdomme, strende
sont betendt Ljet overordentlig stasrtt
Foruden as den virtelizte, objektive
Farre Pitavittes Udtrytlei i hoj Grad
as Ljenhanrene, der, naar de er teette
sorte oa lange, udasr en yderst dikt
ninagsuld Routine otn Zieh sotn na
tttrligois, indfattet as en sort Rand,
lyser litnnt hvidere, end hoig det var
otnaivet umiddelbart cis den rødlige
Hud.
Derncest er as vcesentlig Bett)dning
sor tldtryltet en sin, linieforntet Fure
paa de øvre Øjenlaaa lige Inellent det
teS Rand og Brunene; den er neestcn
udiævnet, naar Øjet er luttet; naar
det aabnes, opstaar den, ved at Huden
solder sig indad. J Almindelighed er
denne Fute, naar Djet er anbent, out
trent 3 Millimeter sjcktnet sra Dien
laagets Rand; er Asstanden storre,
hvad der betinges af- Brustens Bredde
i Øjenlaaget, saa opstaar hin drum-—
Hnendq ubestemmelige hemmeligheds
isuldt trætte Charme, som ilte er sjæls
iden hos Ruöserne, og som vi til Eis
leinpel finde seerdeles udptæget i Fru
Rejanes (den berstnte seanste Stue
spilletindeö) Anstgt Saadanne An
sigter er lette at teeesse for Maleren,
lendnu lettere at tarttere, thi denne til
syneladende ubetydelige Enkelthed et
staratteristist not til at beherste hele
AnsigtsudtrytteL Dtöse Øjne er of
eegte moderne Stsnhed, de heb-ver ttte
at veete store eller lysende, og dog gletns
Imet ellet fokvetslet ingen dein, der en
Gang hat set ind t dem, og alt dette
gsr den lyse Strtbe ved det svre Ofen-l
laags Rand, naar den er stskte end
hoö os Dusinmennester.
Jeg talte ltge ont det lysende Blit.
,Det5 Aarsag er Lysets Gensttn (Re
fletsen) paa Sehtnden og tsær paa
hotnhtndem Ogsaa ,dette et t alle
Oer vasentlig lige stott, dog stiger
dets Styrte, jo sugttgete Oset er. For
stelltghedekne hos de entelte Personen
ist-m enhm Legmand alletede lasset
Mærke til. betinges imidlertid for det
mefte af, at, naar sØjespalten er smal,
tildcetkes netop Hornhindcrefleksen, og
tun naar hin er vidt nahen, viser den
sig helf. Da hos Baknet Øjets Fug-.
tighed er langt tigeligiere og ØjenspalO
ten langt starre end i Aldetdommen,
ladet begge bis-je Faktorer det ung
dommelige Oje lyse klarere end Ol
dingens; ikke med Urette siger Foll:
»hang Jld er siuktet, hans Blik er
mat«. Hertil tommer, at Øjet med’
den tiltagende Aer blinler langt hyp
Pigere. Hos Pattebamet tan der gan
lange Minutter, inden Øjet, som nys
gertig stirrer ud : Berden, lukfer sig enl
Ganq. Dei er. som um den unae Ver-l
dengborgers Øje itke vil løgrivc sig fra(
den Läge leerte glade Beskuen, medensi
den ttætte Alderdom hat set not og
gerne og ofte luster Vinduerne —
.«øst og fast. l
——--————- —-.— —-—-—— ——————— !
Guldarubens Hemmeligix
hed. Da Spanierne beherslede Ve-?
:re,zu-.sla, bearbejdede de —-—— fortæller’
»New Yort Herald — med stor For-l
ael nogle Guldminer ved San Luisi
d’Llrina, syd for Orinoco. Denne og
andre Miner adniinistreredes af Ka
ksncinermnntene, som udvandt Guld
til det spanfle Hof oa den spanfte Kir
ke ved Hjcklv af talriae indiansie Gla
oer. J Aaret 1817 ajorde den be:
jrsmte fydameritanfke Patriot, Gene-»
’ral Bolivar, Jndfald syd for Orinocckl
Nu opstod en fand Udrt)ddelfes-trig,f
hpcrunder de spanste Generaler Das
JJtunte under Tortur dræbte alle de«
Pan-toten de sit fat paa, niedens Pa
trioterne svarede med samme Mont.
Senere gjorde General Pinar Jud-»
lfald og fangede 22 Kapncinere oa
500 spansle Soldater. Han strev til
Bolivar oa spurgte, hvad han stulde
aore med Spanietne. »Det nndrer
mig tun«, fvarede Bolivar, ,,at De
itte allerede hat studt dem«, Dette
flete nu. Soldaterne blev ftndt, og
alle Ztedets Spanien udryddet.
Men nu lom oafaa Minedriften i
«fuldstændig Forfald; thi de indianste
Arbejdere git paa Flriagstien oa for
lod Arbejdet- Senere blev Gnldml
nerne helt glemt i over 80 Aar. De
ossiciclleKort var af gode Grunde fal
ste, saa man senere ilte tnnde findel
Ztedet igen, hvor meget man end ledte
derefter.
Sagnet om den sijnlte Rigdom
holdt sig imidlertid blandt Yucatans
Jæaetbefoltning. J de senere Aar
har beste Egnen vceret ivcig genom
ftøoet af Guldgtaoere: saaledes bar to
franste Jageniorer ledt højt og lavt
i to Aar, nie-n intet fundet.
En Ameristaner, Mr. Gage, socn
ogfaa tidligere har forspgt fig, gis for
nykig i Kompaani med en anden Ante
ritaner oa en Frucslmand De bar
un endelia sundet den tidliaere By
Antlia, tast ved Gruben. Den var
fuldstcendig i Ruiner oa overaroet af
Træer oa Planter. Men her fandt
Mr. Gaae i et Krat en uhyre Ists) Fod
lang Slnnge af Sandsten med de
synderlige Jndflrifter paa Rnggen
Slangen er uden Toivl et ganinjieit
Gudebillede fra før Spaniernes Her
rede-Innre Men hvad mere var: Efter
at have fnndet denn-: Relitvie tocn
Mr. Gage ogfaa til at tale med en
anrnmel Jndianer, sont vifte ham
Jndganaen til den store Grube. Her
havde de indfødte udvundet Gnld fra
nmindeliae Tider, for Spanierne kont.
Hieroglyferne paa Slangens Ryg an
giver for Resten nøjagtjg Grubeng
Aabning. Mr. Gaqe, som nu har
fundet og sikret sig Gruben og under
fsgt de guldførende Gange, paastaar,
at Gruben er lanat rigere end den be
rsmte Calliomine, som i 10 Aar leve
rede Guld for 40 Millioner Dollar6.
Naar han bliver Millionen kan en
hver tænle sig.
En sie-n Feiltaqelse. En
Dng horte en gamincl Herre, der snd
i en Jasrbanekupe, folgende Santiale,
der fnldie ham med Ida-dich
,,Nej, det gaar ikke an,« sagde den
fstste, «AlekHander vil ikle kunne nd
føre dette Bedrogeri.«
»Men Robert kunde jo prceseniere
Vetslen«, menie den anden.
»Vi maa se at fan heim fængslet
saa bliver vi fki for hom
»Nej, nej,« fagde den anden tan
iefuld, »vi maa begynde med et Ind
bkndStyveki. «
,,Og et Mord«, tilføjede den anden,
hvorpaa de begge lo med en djævelst
Latier, sont forfærdede den gamle
Mand.
»Vi maa tage en Befiemmelse end
nu i Dag,« saaledes lød den sidste
Scetning den gamle Mand horte, da
Toget attet satte sig i Gang.
Da de naaede den næste Station,
aabnede han Deren, sprang ud paa
Platfokmen og raabtec —- «Hjælp,
Hjælp!« hvorpaa Port-ren, Kondui
tpren og Politiet ilede til.
Alle Jetnbaneassistenterne samlede
sig tundt om hom og harte paa hansj
Fortcelling. Jmidlertid tom de to
Mistcentte til og nu fulgte Fortlarin
gerne. Det var to velbetendte For
fattere, der ordnede Planen til et nyt
Stuespil.
Professor Koch, Tubertu
losen og den danste Stole.
Oder-for ,,·’Frantf. Ztg.s« Korrespon
dent har Professor Virchotv udtalt sig
paa folgende Maade om Professor
Kochs sidste Opdagelse paa Taberni
lofeng Omraade: »Jeg har allerede i
en Aarrcetten belcempet Teorien om
Turberluloseng Arvelighed, men i alt
and-et er fHa uencig med Professor
Koch. Allerede i det medicinste Sel:
stabg sidste Møde har jeg udtalt mine
Tvivl da hat paa det ftarpeste udtalt
mig intod de Deduktioner, fom Koch
har draaet heraf i London. J sit
Foredraa har Koch itte taget ringeste
Henfnn til alle de Undersøgelser og
Erfarinaer, fom oi har den toben
havnfle Stole at tatke for. For at
faa tonltateret, hvad der virter sta
deliat Da hvad der har mindre Be
tydnina for Sundhedstilstanden, har
den danste Regering nedfat et af Me
dicinere sammenfat Sundhedgtollegi
Um. Tette hat naturligvis ogsaa be
ftceftiaet sig med Tubertuloslen hos
cheaet, og for at komme til Klarhed
om dctte hat det ladet anftille de mest
indgaaende Underføgelfer. Resulta
tet af disfe Forftninger har haft en
overordentlig Betydning for vor Lod
givnina. Jeg ncevner blot Bestemmel
ferne om Grcenfespcetringen. Alt det
te hviler paa den tobenhavnfte Stoles
Forstninaer, og disse fører os til gan
ste andre Refultater end dem, Koch
tror at tunne handle efter. Nu mener
De maaste. at naar Koch hat fremsat
sme Anftuelser i London, saa ,,har
Rom talt«, Sagen er dermed afgjort.
Men dertil lnnde jeg dog have Lyft
til at bemcrrte, at Koch itte er Rom,
og Saan turde aldeles itte dcere endt
.dermed. »,.--—-«-«« · - «
, JretteTid »Varitte din VII
Leopold livsforfitret hoH det fallerede
Selftad?«
»Jo, men ban døde fire Maaneder
inden Fallitten.«
»Ja, han har vceret heldig hele fit
Liv igennenr.«
Uheldiai. Den bespaende: »Du
og din Broder er Tvillinger, itte
sandt, min Dreng?«
Drenaent »Do, des vcetrel«
Den befagende: «Hvorfor des dekr
re?«
Drenaent »Jo, for naar Fader itte
ded, hvem af os, der har ajort noget
galt, prygler han os begge.«
lls Pennsssclllllfll REllkF
Ist-InstitIs-«p-1-s«-ylt«:«susls
BETÆNDELSER
Hals-nn- -I-I I llssn splsun Isdluinlls -- l III-l
su-- 11 Ihm-« Ill-I. M
PW lldlg r Ist vns -«l·ntlc lzls li· sflklp
.- H missquz
sykskkstv Ni«
Lonisvillc E Nashviiie
J crnvauktt,fi.«»1«.x »Es-T Ei-’. -"IJ«.2«.’.
Blutkr
Tukgft -Villrttcr
Florida
so (Jolf
Kosten.
Hur-J um s nlysmngcr m
C- L- Etonr.
likcxisrul l««s-H. AUHOL
Loulsvsllh lin
Q-I·’O
Scns Trres Adresse
nl
c. L. Stdn-,
(;I«-i’l l«ii.«.-·-««(-r A gotis.
Latiums-, Kn»
og hatt vil frit senkte Dem Rou,
iuusnerrde Slnsm og Plisltste
over Land og Formel
Kentucky, Traum-seh Alabama,
Mississippi og Florida.
Pianocrs
os Orglcr.s
Nun qtv nnq Anleh
,»« ninqtuntgunssIotysi
« nanuangenendejh —-l
jsr og chlnt Soll
kam, og man Ikat sm- l
de,attnaenh.1r bedu
Bisnngeliet m n bpd(s. !
splng no n Te stu
ver hood De sum-h
Piono clln Orgel.
Cars Maul-day
Minos-studi- Music
Cimpanx
Mo Nsculles Ave-saue.
Mintieapulls. Wun
??Er du døv ??
TUYII Tilsalhe as Tovhcd ist Immhokmcv kan un
Funrcs Inn Lilith us Ins s ) man IIin I,
«:II er Its n Nu km stnm Zarth- for
ctmc von-rn- fis-at- Buhle kn Tit-Tun Un
du« »Im- oq Impr- s it III tun Inn-re via sur
lII«:-:1Icnks«nvm « « .III-152I«1«I1Ir.
JCI l-I- Milli- su-.
III. baut-M «1II-i«lltsslIt-Ite. »k-««..-».-««
VÆRDIFLIDE SALV E
- A » 1HI a. ev m
Ums nnxcsislllchg 1::ng;)mz(ss-skke;.
Sushxes hos
F R U 0 L BE N.
97W.20. st. Bay«)nnt-.
PKls 25c.
di.
Pru Olscns sah-o er nclmekket tot
brancisnar. bylcjmx gkalc sum. ei zuma,
skjmgsopJ Haare bystwncr ug .Ille- au·
dto thdsyg(I-«m1n0.
111««I111v«-1«. Nun jndscnclpr IF Hsnts i
I· ritansrkciJ vil si-n(1«- SJHNI Irtt
—
cAvSATstsAoe III-mus.
copvntcuss »I- nasse-Ia
Sonn your business cllttst t do IVIUIIIIIIMCSH
san-s Ums-, onus han« Inst tm tsm nirg
Iy omco closo to I. s. Ists-It ciscs HGB tells-to
I stry gis-Mantuas nnd-. Att sie-s not du« Ier 11 staat
its-IIISI1PZRSONAI«AH Nzlllll Sölka 19 ZALS
ACTUAL EXPSLXZNCS. Boot llow m obtain Fadens-IX
et-» sent stos. Poet-Its kocakoci ehren-Izu S. O. Bissen ,
receive spart-l not es, without- cmrge. us they
INVSNTIVE AcS’
matt-kam montdly—klovspth you-term, 81 s year
Late of c. A· Maus-co
E B III-M sssi «- »s
pwssmNoToN. D. c
"W
VI fast-»i
40 Ptmd
kknimlisrrrt
Eltuffcr fI r 81
lÄH I««T—U "
IN lII Llln" VI
sz
l
»Is. ,FI-IIII1.II II un
« s «In I:! !«1«siI-NI1".
—-.«k PHIIIIIFIT sk« ins
HIIIIJH III« 1.II!
« »Hm-»O
’:"I«I !I:-: I II
I:I"I· THI
LII I.:I I
III-s-’1Ixs«’L-I·
« IIILIIh HisJIxEIIIIIHP
for-IT Lin TI«IIHva1«1 Nimqu VII-« sss vs·IsI--«s Umkr
IIM Ihn-II-« XII-n thtIvins ( »
II. II. lisspssrtpss A- JI)1Il»-I-—.t lin ;I4s-, llL
Don-r BE FooLSDI
Tale the genuine otiginsl
ROCKV MOUNTAlN TEA
Maule- onl)v by Maul-on Medi
cine cu« Isludisom Wi-. ls
kccpg you acti. Our ttsss
mark cIIt Im each psclcasc.
Pr kee. » . Ums. Nover ol-·
in TIIIlI;. Accept no sub-As
Teu--o-»»»--p lute. fcls VIII-s- drastisc
«— —
Syma kiner.
Billigc Weisen
»Den-steten« Nr. t.
Pris: d'i6.75.
Godc Maskincr.
Vi scr oEZ i Stand til at bringe vol-e
Were nogle fpkcielle Tilbnd paa sprste
Mist-J Sytnaslinir, i Fclge en Kon
tt«att, vi hc r med Fabrikanten af en af
de belste Eynmlliner, der fabriteres.
»Tmlffcl'cll« Nr. l er i alle Maa
iet en gvd, sllid og billig Symasline.
Tcn syr luntigt, ntcn Stoj, hat 4
Elnffkr og er as nyeste Konstruktion.
Ter givcs l« Amg Ga nnli paa Ma
slimk Cnlver Kober vil blive fuldt
lilfreds mcd m faadcm Symastjne, og
siulde den ille Unsre Illfredetillmde,
lnn den tilbagesendes.
,,Dnnskcrcu« Nr. L er absolut den bedste Snmofkine, der subtilen-T og
tan maale sig tned lmjlten iom helft Mustine til langt højere Pris. Ten bar
tilltge den Fordel frem for ,T«.mfleren« Nr. l, at den kan luttes ned.
Ttteat c dkt ndfmc5, efter lløllercng spnstiz enten i Eg eller Valnøddetræ
.:-:5.S »Es-» E
W As
,,Dunskrrrn« Nr. 2. Pris: 818.75
«.-«-.» : I-—Z—8-Z,.,,» mä-» L DE »s
-.2.—- ..-»»22:-w:»7. Z« EDI- z-«
III-S ins-Hm- ZE »k- III
HI::.Z«-Jwr .-::— v. — III-— C
USE-II «E-——.» o. g ?
Vi flal gerne besvare alle Spørgsmaal med Heusyn til diåse Massiner og
giveOplySninger frit. Slcio tun til os og vi vil give : ærmere For-klaring.
Beløbet bedes scndt Ined Bestillingen.
Til ovennævnte Priscr maa Kober-en lwgqe Fragten til bete-Z nasrmeste
Jembanesiatio1, Fragteu er UT) lixtitz for l)v:t fpmj Mil og betaleö ved
Piodtoq lieu.
Til fand-nun iom mulig tænle, at vi ikte la n levere Mastincr til de
tmvnte Prifer, ftal bemwrkeT at enhver Ksber, fom itke siulde finde Masti
nerne i etilwer Henseende som besitevue, kan sende dem tilbage, og vi stal
øjeblitlelig returnere det betalte Bei-b samt Udlæg for Fragt etc.
HEibIdigIt
Danish Luth. Publ. Hause.
Adr. »Danskcrcn«, Blair, Nebr.
Anbcfaling.
Jeg ønfker hernied at tilkendegive
min fuldftændige Tilf fredshed med!
Symastinen »Dansketen«, som jeg fort
nogen Tid siden kobie gennem Danish
Luth. Publ. Housr. Den gør godt Ar
bejde og er en god og billig Syrinx
stine, fom jeg ikke tager i Betcenkning
at anbefale til hvem som helft, der
maatte trænge til en saadan.
J. Jens en« Cedar Iallö, Ja.
Jeg tilkendegiver hermed min Til
fredghed med Symastinen »Dan
skeren« Nr. 2. Den gør godt Arbejde
og kan godt maale sig med Mastiner
til højere Priser.
C. Nielsen,
Blair, Rcbt.