Valdemar Sejeix
B. S. J ngemanm
Anden Tel.
tgortsau
Som de endnu raadfloge herum, lorn en Grænferytter
gende ind i Slotsgaarden. han bragte Greverne af
chwerin den forferrdende Eftetreining, at Gtev Albert
vde forfthrret Wittenburg og Idelagt Slottet Beiden
rg, og at han plyndrede og sdelagde alle Vegne, hvar
sn drog frem, uden Staanfel. Kongen af Danrnart —
d det —- havde felv veret med ved Boitzenburg og havde
r haft en forttolig Sammentomft med Kejfer Otto. De:
a var Kongen dragen med Keifeten til Ribe; men Grcv
- lbert og den unge Grev Otto af Lünebarg ryttede med
rle Stridt mod Schwerin.
Grev Henril stummede af Harme. Han gav Befalina
sine Arigshsvdinger at famle alt lrigsdhgtiat Mandfleb
Schmerin og berede fndende Beg og glcende Stene til
modtage Fjenden med. Det hjalp ille, at Biipen ai
ildeghejm raadede til Flugt og fejede Anftalter til few
forlade Slottet. Grev Henril vilde intet here derom,
: Grev Adolph erllcerede, at han vilde blive og dele Sterb
nied sin lcelte Forbnndsfeellr.
Medens alt var i Beveraelfe paa Schwerin Slot med
««rfvarstilberedelfer, ftpdtes der i en Trompet fra Tant
F t, og en hei, fremrned Mand i en graa Heritelappe lad
g melde, sont en gammel Ven, der lam i et vigtigt Antiq
ende. Slotsbroen blev nedrullet dg den fremmede ind
,adt. Da han traadte ind i Hojfalen til de forfamlede
- errer ftudfede alle fom om en Hævnens og Forfcrrdelfena
f- and var traadt ind iblandt dem, idet den fremmede floa
?- ætten til Side fra det vilde, udtcerede Aas tin
»Ærlebifpen as Bremenl — den kælte Bisp Bald-—
itnar!« lsd det nn fra Mund til Mund, ca Grev Henril
pd ham vellommen, fom en tro Ven og Stalbroder i Nä
den.
F
. »Kalder J mig Ven og Stalbroder endnu, naar .-,
LEiner hvem jea erk« fagde den frygtelia alvorlige Gast —
»jeg er en fredløs. en bandlnft Mand« » ---
« »Fredløf5? — bandlyft?« — gentog alle med For
fcerdelfr.
»Im-los oa bandlnft!«— ·gentoa vaan Oirev Herr
rel, nien kalte ham Haanden ined ket famme »Ven oa
Stalbroder er J ntia doa liae fuldt —- Ven og Staldro
der i Nod oa Hirnnk«
»3aa her dal« —— iasgde den merke ltlæft -—— »je.»1
troede Jnnocenz for frnatiom og de tnste Fnriter oa Fott
for helteniodiae: hvorledes det er aaiet steifer Philiv an
Hering Bernhard ved J; mia ramte Bandftraalen fri
T- Isialteret few; den bar smeltet Rrumftaven i min Haand
siaer man, og bortioedet den heilige Salve af min Jgfe:
men jeg har endnu Marv i min Haand og Fionaeblod i
mine Aarer. Giv mig for Bifpehuen en Hjælm vg for
sMonstranfen et Sværd —- J stal ille have taldt mig Ben
dg Stalbroder i Reden forgceve5!«
: »Hvad hat I da i Sindet lad hpre, lcrlte Herre!«
f-— fagde Grev Henril — ,,Fienden et for Toren, rg her
er ille lang Tid at raadflaak
»Slottet lan J ilte forfvare med den Haandfuld
Full, J har,« — tog den lrigslyndige Ærtebifp nu roliiji
Zog besindig Ordet — »det er flet befassen ifcer fra Lit
fiden, og Grev Albert er itte at spsae med. Lad en liile
z Befætning her tilbage for at underhandle med Fjenden am
J en taalelig Overgivelfe! men folg selv uiortsret med rnig
( til Bamburgl medens J der fcetter Mod i Keifer Philio
- og driber paa et afgsrende Tag mod Danflen ag Reif-r
-Otto, drager jeg i Spidfen for mine garnle Sachfer og
Bretner mod Hamburg; jeg tager Staden med Starr-n
fog derfra ftal jeg give Kong Valdemar andet at tante paa,
» end at pdelægge Schwerin. steifer Otto er ham tun gan
J ftig paa Stumm det ved ingen bedre, end jeg. Han vil
- nu fsge Hicelp i England; men inden den Hiælp tommer,
maa det vcere nde med det daane Tyranni. Min over
, modige Faiter har nu ogfaa blandet sig i de fvenfle Kron
sftridigheder — det ved J maafte alt s— de tapre Sune
anner ere med 16000 Danfle og Bshmere dragne Rang
verter til hjcrlp mod Prins Erit. Dei er et lytleligt
sbiehlii. Lan jeg nu holde Kongen Stangen ved Harn
Yorg, medens Svenflen flaar Sunespnnerne on J med
« ejfer Philip og Hertug Bernhard trcenger Grev Albert
Taa denne Side —- faa maa Danmarts Trone fthrte, og
. aa flal jeg leere Kong Valdemar og den strenge Innocenz,
ad en bandlyft Kongefsn formaar!«
,.H-icrrværdige He. Broderl« — fagde Bifpen af
ildeshejm og ftudfede — »det er not ingen fnnpel Mid
rhjeelrn, J vil bytte eders Bifpthe med: forstaar jeg
HI r ret, vil J have en ghlden Ring om den; nien betant,
. J t er en halslss Gerningl uden Fred med vor hellige Fa
;- r tamrner Bandftraalen Kronen fom Jnfulet.«
- »Lad det vaere min Sag, He. Broder!« —- afbred
s-«’ T tlebispen hani stolt og tillidsfuldt. — »Da: J overveiet
smin Plan; Grev henrilt faa betænt jer itle lengert her
T re Dieblitle toftbare.«
, «Jeg fslgee eder, lcelle Herre!« — fagde Grev Her-.
til beftenit —- »J er fsdt til at beere Scepter og Krone.«
i Rappe blev denne Beflutning tagen, fsrend den blev
Esat i Verl, og inden en Time havde de fchwerinfle Grever
; ed deres Jamilier og Koftbarheder forladt Schwerin
Slot og droge med deres Benner vg Forlmndöfæller til
Jamberg.
Kong Valdemak havde imidlettid ved en ftor Sejetss
fest paa Ribehus haft Keiser Otto til Gest. Foltet var
»svimmel af Krigslytken og stolt as deres fejerrige Kongr.
tjaldene priste hans Seiet og hoherede over Kejset
Whtlips og de tyste Fyrsters Flugt og Nederlag. Sele
z— n ftedelige, fagtmodige Thorgejk Danastjald syntes bezw
uset af fm Konge sLykte og gav Foltet en Sejerssang,i
, zvott han prifte Fædteneö Manddom og Dygtighed vgJ
rsmte Wangen, som den state Valvemars uovervindelige
In. Stmt det var Kejfek Ottos Fjender. hvtö Flugt
s Nebetlag der homedei over, behagede det bog tkle Den-·
It Lttvei Ssn at hin den tyste Maul-vom rtngeagcet
i Baume-et Keiser Otto havde itte stn Faderö hellem-I
dige Udfeende; han var nanfelig af Vætftz hans ubestemte.
noget frornladende Ansigt fyntes dedre at passe til en
Kletl end til en Keifer. og hvor han vifte fig ved den hsfe
Valdemakå Side. tunde itle al hans tejferlige Progt er
statte hvad han manglede i Kraft og Beerdighed til at gste
Jndtrnt paa Foltet.
Stint Valdemar vifte fin lejfetlige Gæst al den Æke
og udvortes Htslighed. han tunde fordre. var Kongen
dog for cetlig "til ganfle at lunne fotdolge sin Mistilläd
til dam; og Keiferen fotlod ham og det danfle Folt med
et hemmeligt Nag i Hiertet og med den Beflutning, itte
langer, end n·dvendigt, at holde Freden og Fotbundst
med den sejetsftolte Konge af Danmakt.
Da Reife-ten var dorte« var Valdemars Aofyn ssrfk
fuldtpmmen tilfreds og roligt. Han syntes nn endogfua
at have Dtvundet enhver hemmelig Sorg og at have for
glemt den ftsnne Berengatia; i det mindste var hans Glie
de fand og oprigtig, da den fromme og elftvcrdige Dag
mar tort efter hans Hjemlomft meddeltc harn sit og Das
marls Haab om en Tronarving.
Min i Glckden herover og føkend Seierstufen endnu
var fotdi. fil Konqen den uventede og ubelmgelige Tiden
de, at den bandlnfte Bifp Valdemnr hadde den tredie
August taget Hamborg med Storm og plyndret den over
tnmplede Stad non det ubarmhjertigftr. Pan famme
Tid dotte han Tidende om, at Grev Albert og Grev Otto
havde indtaget Schwerin Slot uden betydelig Modftand.
men at Grev Henrit og han«-: Venner vare hos Reife-i
Pdilid i Bamberg, hdor der foketoges fvære Udruftninger
Fra Sperrig braqteg tillige det Bud, at Prins Etils Vcn
benmngt var stor cg overlegen, men at Bisp Peder og hans
Btsdre dkg agtede at oode et Hovedflag·
»Don er mig sot hidsig, den tætte Bisp!« —- fagde
Kotigen og git ined det sidfte Bndflad i Haanden heftig
frem og tilbage i Dronningens Guttat —- »Fra Rome-f
rejfen stilte han stg mesterlig; her ftygter jeg, hans Hef
tighed bringet ham feld og hong tcktte Btsdre i Ulnlle.«
Hon udstedte nn hastig en Del Vefalingcr. Drons
ningen fad imidlertid stille ved sit Spmmebord og he
tragtede sin heftige Gemal med et demodigt Blit.
»Velan! jeg dkager til Hamborg!'· s-— fagde Kongen
nu hsjt og bestemt, ester at han en Stund haode staa:t
taog oa tankefuld, med Haanden paa Banden —-— ,,men,
faa fandt jeg er den ftore Valdematg Son! jeg farer itte
i Harnist forgæoeå. Jeg forlader dig ritter, min edle
Dreimal-! og du fer mig tun som Sejerherre igen. Dei
gcelder Land og Eltixie.«
»Ak, min tæreste Herre og Konge3« --- futlede Dag
mnr, medenö Bildemar iførte fig fin Vaabentjortel —
»tommer da den Tid atdiig, da J tan fntge for Land ok-«
Rige i Fredk og ital jeg da stede fe eder fom et herligy
glcedeligt Trommefnn, der tommer on forfdinder, men ak
drig tun do cg dnge hosJ mig i Herren-Z Fred og Glcede2«
»Nun jen lslider gammrl og graa,« - foarede den«
trigerfte Ronge og hvilte Haanden pna det ftore Steg-!
fvætd — »du faar jng og Danmart vel Fred en Gans-·
og da hat jeg et ftort Fadens Vært at udsve, fom jer
nu itte tan tænle paa! at bygge Landet med Lod, spmmcr
sig en vis og god Konku; men Kronens Silterhed og Ære
man der førft sprges for. Saa længe mine Fjend.:
vnage, tan jeg itte hvile og tcknte pcm Fredeng Gerninz
Gnd vcrre med dig, du fromme Fiedeng og Sagtmodighe
dens Billede! i din venlige Nærhed tot jeg itle doæle oh
indflumrr. Til Sejer og Lyltc blev Volmar fsd --—
men Lytten dendes tun om til Ned --— hat en gammel
Sdaatnand fagt mig. Se, derfor vil jeg gribe Lyttens
Vinger faft, medeng de endnu fufe over mit Hoved. Gud
ftyrte dig, min DagmatL far del!«
Med disse Ord sorlod Valdemar sm fromme Tron
ning og Ribehus. Dagmar sad atter forladt paa d:t
ftore. pde Slotz men fnort hsrte hun Tidender fra dann
En Tag san Tronninqen i Fruerftuen on sitebe txt-:
fmaa Huer og Ziriftentøj til den lille, forventede Tron
arrinq. Ved bendez hsjte Side sah tsjrevinbe Ida sprit
modig on tclsntte part sine Bindi-es tttnttelixte Ztrid med
Kannen, ntebens Naalen ofte faldt nd of henves Hovnch
dun band-e samme taste, løndomsfulde Izu-Esel som Trost
ningen, og hendeö Ztittelfe robede tilftrckltelig hendeg Tit
stand. Jomfru stirstine flog munter Guldspolen i dkn
lille Ziltevckv m mmnede paa Torgjer Danastjalds SI
ekgsang, som mest var til Ære for staunen, men brori
Grev Albert og Ribder Otto onftm ncevttedes, sont Zion
gen-s liebste og lcktteste Nil-bete
Paa en Stammel ved Dronningeng Fod fad lidskn
Rigmok og lyttede til Sangen.
»Er bet da ltm Konger og kltiddere, som forth-ne
Als-te oq Beiw« » sagde Rigmor »Um itte Bæbnexe
osqsaa være flinlek«
»An jo!« —-— lvorede Kikstine — »men saa blive de
not onsaa Riddere en Gang, og hører man nogen reist ««;
dristig Gerning of dem, blive de not ogsaa besjungne.
Nu vil der blive not at sjunge om, naar Bisp Peder
Sunespn og hanz tapte Brpdre komme hjem med Seka
fta Sverrig.«
»Gid de sige det i en god Tib, lcere Kirstine!« —
sagde Dtonningen » ,,det gælder mangent dnrebart Liv.
Ogsaa mange af mine leere, tro Landgmænd droge div
Gud ded, om de komme tilbage·"
»Men hvad stal de da i Soerrig?« — spukgte Rigmor
utaalmobig — »du et jo med Tysterne vi har Krig —- der
vore, hvot Fadet og Ridder Otto og Karl af Rise nu en
«Kongen vil itte blot bestytte sig selv og sit Rige,«
— svarede Dagmar —- »l)an vil ogsaa besiytte sine Ven
net og Fremder- Saa du ilte not den fremmede, umle
lige Konge, her var, som saa bleg og gvd nd, hakt-, dek’
sub ved Siden as Kejseten ved Bot-det! det var Zlong’
Soerker fta Svekrig; han var fortaget af sit Nige og lud
Kvngen »ein hjælp, og i Nsden stal man tende sitre Ven
nekx se, verfor laante Kotigen ham mange as sine bedste
Rivdetez min Falter i Bshnten giotde ligefaa. Al, de
mente det gebt, de leere Sie-let men Lykten og Sejren et
i heteens heman
»Men denen mener det jo ogfaa got-tx« -.. sagvx
ngmsr — Jan hat det io tagen Ast-X
«Btsiettg· mit gove samt« —- fvatede Dagmat og
tlappede hende rsrt paa Rinden — »hvad han tiistitter os,
er addi, om det ogfaa er Sorg og Trængsel; hang Rand
og Beje ere Uranfagelige.«
Dagrnars moderlige Samtale med hendes ice-re Bru
depiger blev afbrudt af Hr. Jb Urne, soin bragte Tidciider
fra Kongem
»Er-ers hsjtongelige Gemal, eedle Dronning! er tatst
ca del, Gud viere lodet!« — iaade han. — «J sin ret
iærdige Vrede hat han flaget Bro oder Elben og gjert
et drabeligt Jndfald i det Bremiste med Ryttete og Bogne,
formodentlig for at loiie den bandlyfte, bremiste Ærtebisxs
ud as Homdorgx men det forstottede Berdenslmrn lebet
ilte i Feldein Han blider i fin faste vDate-Rede og fer
ilanser fig, som han vilde true Danmart og trodfe Kon
aen og den heilige Fader derfra i al Evighed. Til Mod
dcegt og Værn mod den Belialsbisp anlægger Kongen ein
en iterrt Befceftning ded Elben lige over for Hamborg.
lsired Albert hat faaet Befaling til at forene sin Heer med
Nordens thi man ventet nu tider Dag de tejserlige Phi
iisire nied ftor Magt fra Bamberg.«
,,Gud beitytte Kongen og den retfærdige Saa!" —
sagde Dagmar. — »Er der ingen Tidender fra Sverrig?«
»Man taler om et stort Slaa ded Lene, højbaaric
Trenningl inen Rngterne om Udfaldet ere forstellige ok;
Ikte alle som Duft frei Libanon.«
»Bei er mig ingen got-: TeanI« — sultede Dagnia:
- »ilaf inig inareft mulia Bis-ded, tcere He. Hofmesier!
Lea irngter, jeg ser aldrig dore tcere, tro Bøhmere mer.
Ill, jezi er dog imdd min Villie Stiild i inegen Ulytte her:
for min Styld toin de breite Landsiricend hid til Norden.
rnaaite for at læage derei, Ben i fremmed Land. Og
den utatnemliae Bisp Valdeinar, soin aad mig Haand paa,
at han ilte dilde heedne fig! harre jea itte haft saa stor;
Ynt ined liam og bedet san inderlig for ham, havde hani
diifelig fiddei fangen paa Sidborg.« !
»Vilde Herren faaledeg aaa i Rette med os for dore
asde Gerniiiger,« — sagde He. Jb Urne —- ,,hvor vilde
det da gaa os rned de flette?«
»Ak, flet og ringe er dog al vor Gernina!« — fagde
Dagiiiar — ,,nien han, iom tender Hierterne, dil forbaririe
sig i Rande. Jl, teere He. Hofmesters og lad mig itte lern-(
ge: ver-te i Udished."
Or. Jb Urne gil. Snart etfarede ogfaa Daginar dg»
Fionaen den sorgelige Tidende oin Rederlaget ded Lene,i
som liar gjort saa- dybt oa dariat et Jndtryl paa alle1l
danste Hierin-, at Erindrinaen derom hcir bedaret sig hos
Zoll-ei til de fildigste Tider i en uforalernnielig Sorge
fang. Uagtet Slagets ulntteliae Udfald og det ftore New
derma, de danfte lede under Anførsel af den lette, heftige;
Viid Peder Sunesøri og lians tre Brodre, havde Kong
Zaldemar dog ingen Slam af sine Mcend; thi med Sand
txed fang Foltet med Stjalden:
,,De danste stode saa mandelig bi
De svenste til liden Fromme:
Langt heller de dilde paa Siedet dø,
End fra Hi. Sverter rømmr.
De fdenste dare to og tre inod en;
Thi bled i Reigen stor Nod:
Saa mangen Ridder der blegned oni Kind,
Saa mangen Hofmand blev ded.«· «
Blandt de tapre, danste Riddere, som dare faldne i
dette Slag og bleve begravne i Sderrig, date Bisp Peders
og Ærtebisp Undanks tvende Brsdre, den berømte Or.
Ebbe Sunespn til Knardrup, Rong Soerters Svigerfader,
og He. Laurids Sunespn, faa del som den raste Grev
Engelbret af Gleichen, He. Karl Graa og Ridder Ove Dyre
ined det gyldiie Horn. Bisp Peder seld og hans Brodes-.
Jakob af Mone date undkomne med Livet og dragne med
den sprgelige Tidende til Kongeir. Den ulytkelige Kong
Sderler undtom vel ogsaa med Livet, men faldt siden i
et nyt Slag ded Gestilren, itte langt fra hin ulyttelige
Valplads ded Lene. Af de mange danste dg bphmifte
Sttidsincend, sin hadde fulgt hain og Sunesønnerne i
denne pdelceggende Kamp, tom der tun faa tilbage, og det
var et sprgeligt Syn for alle danste at se de adspredte
Levninger af hin stønne Har. Deroiii hedder det demo
dig i hin foltelige Sorgefang:
,,De date vel otte tusinde Mand,
Der de af Danrnart foer hen;
Vel næppe fein og femti Mond
Kom hjem til Landet igen.
Mellem de Bjcerge og dybe Dale
Der gjcelde baade Ugle og Radii,
Der græder saa mangen sinnt Fæsiemø,
Hader mist sin Fcestemand.
De Feuer stande udi Højeloft,
De vente, deres Herrer stal komme;
Heftene de toni blodige hiern,
Og Sadlerne de dare tomine.
»J«
Valdemar holbt paa sin hvide Stridshingft sor Ham
borg og opmuntrede sine holstenfte Bønder til at arbejde
rast paa Stanfer og Volde, da Bisp Peder og Riddcr
Jakob Sunesøn, ledfaget af gamle Martin, tom, neb
slagne og bebættcde med Blod og Stim, til Leiten og
bragte ham denne JobsposL
Kongen bed sig i Læben og tav, for itke med nogct
hatmfuldt, bebrejdende Ord end dybere at saure Bifp
Pedet og hans Broder; de havde set del-es Brødrc falde
ved deteg Side, og de havde itke fotladt Valpladsen, saa
længe der var en danst og bøhmisl Stridsmand tilbage,
som holdt Stand.
»Det er den retfærdige Guds Straf over mig og min
Slcegt!« —- sagde Bisp Peder — »det var itte for Konge
og Fedeeland, vi denne Gang streb, men for os selv og
vor ulyttelige Svoger. Jeg misbrugte eders hpjmodigc
»Gunft, Hetrc Konget til eders og Landets Fordætv, og
Ipaa en Tit-, da J selv tunne behøvet vor Arm vg voct
Stjold. Se, verfor var Herren itte med os; jeg tog
ham itte paa Rand med mtg i min blinde Jver og For
trsstning paa egen Kraft og fotfængelig Styrte7 verfot lod
han mtg se mine Btsdres blodige Pandcr og jog mig
- I
Isom en overvunden og bestæmmct Flygtning hid, for as
Ijeg stulde betende min Styld for erst-:- Aasyn, min strenge
Heere oq Kongel Straf mig nu som jea har soesinldth
men lad eders tetfcerdige Vrede tun komme over mit Ho
Ivcvs min Heftighev og utaatmovighed var Skytv i den hei
, Ulytte.«
l .,.Kunde jeg mer harmes paa dig, min brave, trofaste
Bifp Peder!« — sagde nu Kongen og lagde sin haand
deltagende paa hang Stuldre —- »saa fortjener jeg inan
Trost, naar jeg selv en Gang tabte Seiten as Haandezy
og den Dag kan jeg del ogsaa opleve. Forbud og Variel
orn Lyttens Omstifielse sendet Herren mig i Dag ved dig.
Dine djaskve Brsdreg Fald smerter mig dybt; jeg havde
ingen bedre og trofastere Venner! —- Den lette, raste-;
Engelbret — Kcng Graa » Qoe Dnre med sit tlingenxe
Horn — inan af dem ier ieg da heller mer temp
modig og lystig ved min Sire. Bleve de jordede paa
ValpladfenZ eller faldt dereö Lin i Fiendernes HeenderTN
,,Vi hearooe dem, Herr-: Otonget medeng vi endnut
hart-e teette Etridgmcend omkrina os. Denne Pil droz
jea as min Broder Ebbes tro Vrnst.«
»Ein hid!« — sande Valdemar —- ,,den stal gemmeä
til bang Jhutomn«else blandt S-:jersfqnerne, han bragtev
mia i dedre Taae.«
»Im bad for dereiz Sjcele« — oedblev Bispen — oxk
hans stcerie Etexnme bleveke — ,,j-:g kastede Jord paa dekrt
med mit blcrsiae Erim-o. Gud give dem en falig Opstan
delse oq lade iile Deer Blod komme orer mit syndige
Hoved!«
»Vatr txt-feig fromme Herre!« —- sagde Kongen be
vaeaet —— »F er, som etcrg helliae Navnebrodet, vel snar
til at draae Eva-Weh men ogsaa irsria, som han, i at angre.
Hoad J hat at belsrejde eder ved dette Tog tilgive Gud
edser i Rande, foni jea of Hiertet tilgioser og betlager edels!i
— Men her er nu inaen Tid til Klagen Tabt er tabt, oJ
de dnde komme itte tilbage.« Kotigen sagde ogsaa et
Par venlige Ord til den tavfe, belymrede He. Jakob og
fortalte ham derpaa hvorledeg Sagerne stode, og at man
for det forste blot kunde tcente paa at holde Bisp Valdemaxs
indesluttet i Hamborg og berede sig Paa at mode og til
bageslaa den store Heer, hvorined Kejser Philip vented;s
ira Bamberg.
Ærtebifp Andreas, som var kommen tilbage fra Rig
og opholdt fig bog Kongen i Lscjren, horte nu, stille og
gudhengivem Esterretningen om fine Brødres Dad. Hat
var hver Dag med Bisp Peder og Grev Albert i Kotigen
Kriggraad og tog ivrig Del i Krigstilberedelserne.
En Tag traadte Ærtebispen med Bisp Peder ind X
Konaeng Telt, og Baldemar tunde se paa Brødrenes An
sigter, at de havde et godt Budslab at bringe ham.
»Der maa vcere hoendet noget overordentligt og neds
flaaende for Fjenden, Heere Konge!« — sagde Ærles
bispen — der er stor Forvirring i Hamborg; vore For
poster har set Krigerne kaste dereg Vaaben og forlade
Zlanserne; ederg driftige Stifters-Im Grev Otto, og mit
:1nae, raste Plejesøn, Karl af Rise, hat strakg benyttet fis
zaf denne Uorden og vovet fig forklcedt ind i Staden for
’at udforste hvad der var paa Færde. Et fast utroligt
Rngte fixier, at Kejfer Philip er død og at Bisp Valdemav
lftal vcere pludselig forsvunden af Hamborg.«
»Det tan jeg nmulig tro!« — sagde Kongen — »wer
liae meaet, om de Ryater ere fande eller falfte! vi man
drane Fordel af Forvirrinaen! Lad strals blcefe til Stortte
imod Staden!«
Paa Mitebispens og Grev Alberts Vink klang nie
Luren i Lejren. Der blev stor Tummel med Hefte, Kritik
solt oa de focere 3torinmafkiner. Kongen og Grev Albect
fvana fia paa derei- Heite. Bisp Peder for allerede med
draget Socked om blandt de ordnede Miene-Retter og
opmuntrede dein med kraftine Ord, og snart rykkede hele
Heer-en i aod Orden mod Staden.
Midt i den fjendtlige By git Grev Otto og Karl af
Rise imidlertid med de torte Svcerd und-er deres Keb
mandgtapper blandt en stor Hob bamborgske Borgertz
Stippere og Lasidragcre, fom strømmede starevig til Raadss
huset.
»Ha» er borteJ« — saade en adftadig Borger —
,,han har fmurt Hafer og ladt oS alle kønt i Stitken; det
toenlte jeq not: sliq en lmndlhst, forjaaen Vifp tunde al
drig bringe oszs and-ei end Ulntle oa Forbandelse.«
,,J tan tro, den onde har siinbarlig taaet ham!" —
mumlede en Ztipver -s-- ,,og det har han cerlig forskyldt,
som han har·kmndlet med os: hat oi itte der maattet flida
og slcebe for hani, fom unnelede Borsten paa de fordømte
Stanser, faa Blodei sprang og nd af tlteglerødderne!«
,,Men han var dog en allerheloedes Karl!« —- ments
en Lastdraaer med et foroovent tltøveransiat —- «ban gab
Paven en god Dag oa tnrde dygge Taarne lige for Kon
gen af Danmarts Reese.«
»Han stolede not paa, han havde den nnbagte Keiser
li Ryggen« —- sagde Stipperen —- ,,men nu hat jo Fan
Iden ogsaa taaet den aode Ven; ban har not aabet for højtk
Ida han vilde fluge hele Tystland.«
j «Han sit Nordalbingien i Brangftruben, Katnmerat!«
— sagde en sicerl, buttet Baadsmand, hvis Tungemaal
robede, at han var født Paa hin Side Elben — ,,eller J
kan tro, han er død af det Bugvrid, han fit, da Konz
Baldemar pistede hain tilbage over Elben.«
»Nei, Kejser Philip har faaet en forgiftet Daggert
mellem Ribbenene« —- fagde Borgerinanden -—— ,,og man
vil sige, den tom fra hans gode Ven, den lille, gudfrygs
tige Kejser Otto.«
»Den er vel snarere kommen fra den storneesede Kongs
af Danmark!« —- fagde en stor, haandfaft Kræmmersvendi
’— »han hat jo sin Ncese alle Vegne og hat gjort os Pebeeet
og Saltet dyrt not her i Striden.«
Nu tabte Grev Otto Taalmodigheden, vg, uden at
beteente sin farlige Stilling, drev han den fotbavsede
Keæmmersvend en saadan Kindheit til nied den venttcs
Haand, at han tumlede.
«Ttor J, Kotigen af Danmart stiller sig af med Hut
Fjender ved Sntgmordi« eaabte Otto farbitret og span
i det samme nnd den hsjre Haand Sværdet til sitze-,
spat; khk med stoet Steig styetede nu den hele Flok W -
gere og Stoßdegqu tnwd hatn. F
»En MIsSptont en danst Spioni« —- taabte de s-·
»ned need hattet W haust sten haml knu- hams«