I:
,,Danskeren«,
I Ulvugenflig Nybedsi og Oplyzs
uingsblad for dct danfke Folk
i Amerika,
ndgwet as
DÄNISH Ll·«1·H. I'l·BL. KOCle
Mem Nebr. z
»Das-usw« ums-et but cause II»
Laug. ’
Iris dr. Iskqaag I Te Fotenede States- (
Il .50; m thaadet s2.00.
Mk beten-s 1 Rot-find Befullmg Beta- «
Ung« Adressefomavtiag og an ander ,
eng-nenne Moder adkesickeöx
DÄNISH LlTTlL PUBL. HOUSE."
Zum-. Rest-.
L
Redsktsn Detail-Julien- !
Einer-El It Use Ins-: ( strick-at Bis-k- Ich-up
II second-thut cui-Ufer L
Advektisjng Nun-.- -«.«1-.- kann-U upo-«
spplicsttow
,-Tauitcsen«
Ilion sendt M Eudsknbe:net« mdtil udtkyks I
Uig cyftgelie mais-Its as Udgtvecne og Il»
seid et demn, t;s(te:.s-s.k:tnehe met ck
sue-Jede Smteks Beutoor.
Rast Use-ne heim-nich ng til kah dkk
spottet-r t Bisse-« erst-u soc at Ssbe hos de-«
Ost-: It faa prygvmgn am del nett
ade, bebst de amt- ommle, s: de ist«
Micimemet c dem Alav Du ou Ist
äl set-fang Nun-.
Vatndomstideu.
Jeg siddet i glcde Taniek
og set over Hader ub,
bringet mit Hierte banier
ved lyfenrk Minder-S Bud.
Aaktier er fvundne. sitzen
som Born jeg tumled’ mis; ber,
vidundetlig Barndomstiden
nu mite: mig atter net.
Langs Bredden fac- tii jeg- Hab-es
og danfed’ pag Revleng Rand,
og ofte jeg Fodderne baDeD·
i Havstoitens vatme Sand.
Jeg fang ander Hjetiets Banien
blandt Klittens biaagtønne Rpr
og gled med Maugen i Tanien
til Holmen bog Disingens Slpr.
Jeg mindes Regnsporens Piben
og Nyleng fnurrende Sang
og Bingesuset of Viben.
sont fulgte knig over Bang,
og Vindens Tag i min Ttpje
og Btlgens Stank paa min Kind
—- ait staat invptentet san npje,
faa ftisi og ilart i mit Sind·
Naar Sangsvanens Toner fra Højden
sig sænied’ mod Jotdens Sied,
og Havlitens klangfulde Flpjten
fra Hat-et i Dæmringen lod,
naar Bolgerne fagtnede Latinen
til stille, stemningsfyldi Sang,
det var, som jeg fslie i Barmen
en vaagnende Digtetttang.
J Tangbuniens gtaablege Puder
saa ofte i Kvckld jeg lan,
og sotn gennetn farvede Ruder
jeg Vetdens Dejiighed saax
jeg fle over Simns Baute,
jeg gled over havfiadens Guld,
al Baden stod for min Tante
af Sksnhed og Unvere full-.
Jeg aned’ fta lave Tue
hin vaasende KætlighevS-Jd,
der spendet sin Himmelbue
med Sol over Vetden vib,
der Livet hsjnet og klam,
forgyldet detö Tot-m og Daad
og peget for Stabningens Starer
pas Livsgaadens lifende Traub.
Og hvad der i Batnesindei
sieg pp i Aneisens Stett
et gtoet sitzen i Mindet
sg klares i Lin-is Fett-:
at Liset, trods hvec en Stranie,
me Feld-ji for hsjefte Kran,
staat knu dei- hijeste Tante
ich-minder i Mlighedi Dav.
Zatatias Rielsen.
W
—
Taukckokn. s
Fred mellem Mennester! Guds
Fteo Paa Jord! l
hans Dug paa hver ustyldig Blomst·
hernedeI I
Du gyldne Sol, som daler mild ng’
stot! l
O-! dal ej over nagen Broders Vrede!
(F. J. hansen).
Mismtdelfe et ikke blos en Plage,«
meu pgsaa en nedvætdigende Islelse;»
den er Mennesievætdets Ligsten, ogf
W den viset sig, der bot Jemand-«
steler under. (Tegnet).
Cis aldtig npget onvt om ei Men
sch, M du ved bei fotvift og ved
ist-»stva M spm die ser htm
hi- IMU l
Dunste Presse-Nester
dkt uye Vensttkministetinm
Angaaenbe Dannelsen as det nye
Venstreministerium hat de toneangi
vende Binde nu udtalt fig. Her er
nogle lorte Udbrag.
Kkistrligt Tilgt-lud (npolitifk.)
»Man vil savne entelte, som man
sittert bar-de ventet at se, og untre-S
ooer andre, der et komne med. For
tlaringen bertil man spges i, at Det
bar veret meget vansteligt at san de
forskellige Asstngninger inden fcr det
store Venstreparti tilsredsstilledr. Al
ligevel bettagek vi, at der i det nne
Illinisterium er optaget Elementen der
essen-list bar invtanu en afgjort fjendti
lig Ztilling over for Kristentommen
og den ossenkiige Llåorcl.«
Nationqltidende. (Hoj1·c.)
»Te: me Illininerinxn Vil hurtig
ers-steh ct rekö Itillinzr i mer-: end en
Henseende bliver Vanstelin. Venstreii
ftcre er og Lefier til Vtklnerney
Vitii uforitandizre katrntrion ever for
ethvert Noth-z der torn fr: Haku-,
der-J Lllliange ined Es cialdemolratit
Ig del-;- Bestræbels ler for at ne: btnde
Bckägerneizs ngxelse for Ronnenö Rausc
gicere —- He disse og adftillige ondr
uissefknbine Handlinger Vil som sncerens
de BJiJnd tnntte Minister-set til bei
Zenit-, legen-nie deta- Fremtid, li-:
zrrnnse dets Handlesrihsed og Rasse-is
Fpre riet-S Ztilling.
Tenne vilde bliVe endnu vonfteligei
-, dersom Hsjrepnttiet cg Hsjrepress
sen oilde ortrædse over for det n:;e
Ministerium pas samme Mande, sossk
Venstte og detg Presse bestandig er
rrtmadte over for de soregaaende Mi
nisterier, scetlig det sidstr. J san Hen
seende nckeet der nne Minif:erinm dcg
then innen Frngt. Tset Deo, at Hpjre
bverten lon eller vil benntte den Slagzs
Rassen frim Venstre itte hat bemalt
.g pas at beuge.
Højre lan naturligois pas For
sbsaands ilte stiiie sig scrrlig smnpotr
Itisl over sur Vet nne Ministerium
IJlte vca Grund as oetg Pclitilz !""i
Hvad den vil komme til at gaa nd Daz,
er endnu Ubexendt —- Forstellen pn
Hojre on Venstre Dass Reaipolitiktens
meaoe hat hithl ver-set var-stetig It
opdcge —— men pas Grund as den
Knrnvmaade, som Det Parti, hroros
Ministeriet r udgsnen beftnndig th
anvenbt over sot Højre og De Mini
sterier, soxn representerede Hpjre, oq
pag Grund os, at Ministeriet red sm
Zarnmenscktning lnr sanktioneret den
ne Kompmaavr. Men Hsjre vil, i
Modscetning til Venstre, ilte drive no
gen systematist Opposition —- sor ot
beuge et snart historist Udtryk —— imod
bet as Hö. Maj. Kotigen valgte Mini
s!erinnr. Det feiger as sig sein« at
Hojre fremdxlev mak- sordre Grund-:
sætninner, htorpcra delz Prograrn er
bvqaet —- Kronens Ret oa Tinaeneg
Ligebetetrigelse —- respetteeedz on nt
Partiet vevkslivende man sætte Fer
svaretg Ordning i sørste Rette as :e
Reformen der stal gennemssres. lst
zAngreb paa disse Grundsctninqer cl
Hler en soetsat Forssmtnelse cs vort
iForsvar Dil dersor i hpjeste Grad nan
»sseliggsre Samarbejdet med Ministe
iriet paa LpHningen as Resornispsrgs
Maulenr.
Hvis derimod Ministeriet vil nnd
gaa Strid heroin, og hvis det paa den
almindelige Lovgivningsomenade vsl
ssre en besindig og maadeholden Poll
til, der tager sornsdent Hensyn til
alle Samsundgtlassers og alle Er
bvetvs Interessen vil det fra Hsjres
Side vel msde saqlig Opposition, men
vil sor svrigt kunne gvte Regning
paa hist-es lonale Medvirtning til det
bebst mulige Resultat as Lovgivnings
atbejvet.«
Bett Land. (ngre.)
»Den sstgelige Sandhed et vistnot,
at det med Ministerietg Dannelse til
sidst git »paa bedste Budsiab«. Gen
nern fotstellige Omllædninget kom
Konsejlspecesidenten selv til at sto
halvnsgen. Andre Minister trat i.
Mundes-sagen som slet tlle passede soe?
dem. Mand, der som Alberti og ho
tnp htdtil ille hat tunnet bete i Stne
samtnen, plaeeter sig vev hinandens
Side i Kongens Rand. Og Ophavsi
wenden til »Hm-d tun det umke« bli
ver Kollege-— Ined den-, hvii natnrlsge
Opgave det stal me at bringe vors
Ists-senden i Lavel —
Msntsteriet Mater hat des soml
Mute-It i Tokdesvejtz den lsbet sum-l
M sg stille- ad pas sann-ne Tini
Las-bei knnde visselsg have tragt til
note-trügen on snndere Mk
W M Eis-e )
» Hi M et ei letter-W solle
few-»Jenseits sum-knist
Mit-M Utah-Wonnen
J
egne Pattifaellek blive mobtaget inebl
et tynetigi Blicks i fes-ice l
Dette Ministerium er nemlig en saa«
nsjagtig Kopi af Reinentpartiet, sont
tanles lan. J Miniatur-FoematJ
presenteret bet Reformpattiet ganfte
iaa taat oa nafssebet og uafpnbset,
Tom Partiet fpaietet tttnbt i sine Oder
baggtlæber. J de lamme thsio,
bvoti Pattiet hat ttampet Opposition,
et bet maichetet ind i Zitttskaabei.
Fta Heft-es- Eibe er der inan Grund
til at vckre utilirebs hettned: ident
imob. For vott Betstotmnenbe kunde
vi tun snflr. tin-at vi enbelig siulde
have et Veniiteininiiteeium, at dette
ba blev Refntmkattiets saa fuldt sont
rel muliigt. Fra De::e Innspuntt e:
Ministeriet Teuntzet nctften ibealt.«
Politik-en- (Radilalt.)
»Komm bar ni: vzlat tin Reakting
liaeiaa tent venitte iotn iotnb heim
Tet tiltwrer Hiitsriem at han paa
laabe Anteiin Denn-In ba han over
broa bam bet nne Wli iitetiutnes Tan
nelie itle at her-Denke fta til nagt
M- :lte: nnatti. met-! at ag- beiden, hvkk
qlettallet e: i im Heit nistet ca i Fallen
»Erl: am bet net not band-e vcktet pat
»l-an:entariit bereiten, at en af bette
Partiis Form heivbe mobiaaet Hvesx
net. saa bat b::te de; mindre at ftge
eitet den relitiite tattiitlte Maabe.
Ibvotpaa den nxtværenrse Konfeilspmi
sibent bat lnit Tit Hoerry oa ben del
biae Hamb, sont hzn bitt haft nieb
Heninn til en Das-senkte Fordeling i
Utiniiteriet ai re fotftelliae Nuanccr
inben for Venitrr. Bn Da Land, Bot
ger Da Bcnbe et liae tenkæsentetetse,
og der vil iotbiabentlia ovetalt vckr e
lkniabeb om, at neton benne Ministe
ri t: Eamtneniasmina nbet ben ftsr
ite Eitterlxeb for bet-: Etnrte og an
flnbelfe. Ln for bei-:- varige Bestaaen.
Dei nne Ministerium staat da med
en oveiotbentlics Etrrte til alle Sitzen
M en bet tonmiet til Roiet i ist-inst
liae Tiber, eiiet tnange Aarg Miete
aeting, til en tentt Statgtasir. lkt
beinhslict thlsejbe li act for Minist:
riet: der ilstl Teilst- inb bazbe over
for Person« ca »orbcslb, ber ital okki
nee« oa lovttineg« flafieS Wenn-: ag sitz
tegx letniniitrationen ital bringezs
vaa Fabe, on Bntoltatiet ital nec
bæmvee: ciatizae Levioranitaltninaxr,
Ztattelove, Meisterin Etalelove e!:.
ital genttetttfpre5. Eom fass-t, et tunst
og aennetnxtribenbe Atbejte vaahvilcr
Miniitetiet, til bviltet Keavene ca
Forbaabninaerne er lige store."
Dannebkog. (?)tcfokm Vettftre.)
»Dei, bet ntt et stet, vil af naesteit
alle blire fslt fom en Befrielir. Eaa
gobt iom avetalt vil bei fsleg, san
otn naaet tungt og hemmende, bek i
lange Tiber hat hvilet over vctt lille
Samiunb, var blevet lettet ita bets
Stulbre. En Uttnahebeiplelie af, at
ot, ftont alle ftyatebe bet, bog satte
lunise blive tastede ub i nne, oprirsenbe
Kamm. vil overalt viae for Fnlelien
af, at nu bat vi faan Feeb i Landet.«
Koldinn Atti-. ( lchnftre. )
»Vi bat Lov til at sorve11:e, at bette
vil iaa ftn state Betzwnina for heie
Lanbet, itle alene i politiil, nten oasaa
i praltisl Henieenvr. De nne Mcend
vil bar-: friste streitet at lagge i tneb,
og be ded. man venter af dein, at re ital
vise, at be baabe lan og vil ncget. Fol
tevlllien hat leitet, i bet ben gennern
Valgene hat itemtvunget ben unve
renbe Situation; ntt gcelber bet at be
vise, at oglaa Reiten er vaa Fellepasi
tiets Side, den moralste Net, iam fin
bes hos ben, bet er moben til en Plabs
veb Statsroret og forstaar at have
ben.«
Samiundet. (Moberat.)
»wegen tan væte blind for, at de
lModsirtninget, der et teprassentereoe
i Ministetiet Deuntzee, i ag for sig lan
euntme Fare for inbee Bansteligheder.
! Men fokhaabentlig vil be betnds
Ringsfulde Opgaver, sont hvilet paa
denne Regeeings Sluldte, formaa at
bete over alle Afvigelser.
Jngen vil stætlete end vi beklage,
otn der ilte need den Abgang, lom he.
Maj. Kotigen nu hat aabnet Oppo
sitionen til at komme til Magten,
maatte lilvejebeinges en vatig Afiluts
ning paa den politiste Kamp, sotn alt
for listige hat splittet Follet og hern
met Udvillingen.«
Sit- Isicttdesdr. (R-Venftre.)
»Bt glatt-et o- ovet, at det endellg
blivet ptsvet need et Bensteemintstes
einm. Alle Meisterin-nd long hat
met need i de man-e sg transe Kam
pens Aar vil viere enige web ot heetl
teonstitutipnelt let et det eigttgt, at.
Aufs-tret tout-net etl at ligge der, book
Fleetaset et. M M Saat II
utidts stthalion tan feemtibig
petite- unW, og bei ee jo altid no
w
W IMM Madixalw
»Ist-sit Sss Ist leitet. Dim
satt-W
—
Dybe Ydmygelset hat der vom — an
hat vi Oprejsning for dem. H
Thi nn rntier det sauste Bande
venfites Ministerium iad paa Tingr.
Fast, uroktelig og sindig vil Ben
strwreforrnpartiet arbejde paa at af
hfcrspe alle Bist Oper Dag vii ira
ve sit Arbejde, hver Dag bringe sin
stgavr. Uden Overilelse. aden at
lsbe Banden mod Materi. vil Benstte
tagc Lpgavetne IV og fste Reformek
igennem i demokratisi Rand. —- -— —
Vensite hat stribt vg seiten Venstre
er her og vil blive her. Benfite vi!
arbejde eg itie erfinde, fst Danmark
et blevet demokratisi, fern det danste
Zoll lcrnge hat veret det.«
Berlin-site Tidendr. (Regeringsbl.)
»Don-? Mojesiæt Kotigen hat nu
trusset sit Vaxg mellem de to siore vo
litifie Reininger. sorn i en Wenn-fie
aldrr hat vckret dse betydeligste i Ten
rncirk. -
Bonn-en bar Mdrt et Ministerium,
der er udgaaet fra Vensticereforrnpar:-l
tiei. «
J detie Lieblit er der ikfe Grund ils
aj dvcele hvertrn ved den polniska
Strids Historie eller oed den-J Etridssp
punlter, lige saalibt som der er Grund
til at opgsre Ofeblitkets politier Ba-(
Zancir.
Hvad der i deite Tieblik med fnkd
Sitterhed Lan siges, er, at trods Ork
lyden as gensivige Besinldninger beggc
de sfgprende Partirr mkd god Sam
vittighev beenden at Heniynet til Fre
drelandets Vel altid hat veret der-s
inverste og bckrende Taute. omend
Panier-ne i mange Henseender hat«
hoff afvigende Meninger derein. Hof
man fra en Sibc villet se Betingelfen
for vort Samfundg Trivsel i vennq
eller bin pratielse af vor Grundkovs
Mogtfcrbelings og hat man fra den!
anden Eide regnet med andre Tal»
iaa er der bog iiie Tvivl om, at der»
under al Strid bar dulgt sig Enig-’
bed om, ai bvad die-risse Politik-Irr hin-?
be at virie for, Vet var det fælles Fir
drelandis Trivsel og Bel.«
--v.«— . . .—
Lgfaa om Flaumng
; Ztent Leg i bet verfentline er enig
Hieb Brei Wollen i Jlrti len Im Stip
Hlefsnen sTnnfteten Nr. 34 og ZZJ og
Hmed lklloxde tan We ham Tat for. at
Thon flgar til Und for Denne fcmre via-«
Feige Eng, hvokos vor kanfte luthetste
splittes Fremtid er afhcrngig, og jeg
tunde vel gerne sige den lutherfte Ftitte
blnndt vort Full i Amerika, san til-J
ladet jeg miq bog, seerlig i et entelt
.Punlt, at have en and-en Mening« cgz
kenne ltIl jezq tottelig fre:nholde· l
Prof. Msllee steiner: »Hm-D tell
sanfte Sproq i Zommetftolen angaar,:
da er det itte Verm at spilke mangeJ
Ord eller meetet Bth pas at omtalej
Undervigninqen beri. Den et itte no-;
get og ten itte blire noget.« At det;
rilde Viere snsieligt og lenke qavnligt,z
om vi bavde danstlmherft Bornektole
tnndt i LIJTenighedetne, bet tvivler jng
itte et Lieblit one: men nt det oktsoa
for Liebllttet, set de fleste Ztekeegi
Vedlommenkie er en Umulighed, det
et jeg ligefaa sitter paa; Verlor titlesI
der jeg mig at minde om Tigtetens
Ord: ,,?fotagter ej de singe Dage!«
cg videre: »Ist-sama ej De Midlet
singe! Her intet ster ved Lampe
hnsnd«.
Jeq oilde henned Tige. lob os itte
deckt-e den Ernule Stole og Ztolein:
let-esse, di hat« fptend vi er i Besitz
delfe af en bebte. Prof. Msller hat
ved denne Udtclelse, - -- sitlerlig uden
at ville del — etjott ssq til Tolzmano
for en itte lille Stute of vore Land-·
meend heeovte, sont yat gjort vor dan
ste Stole en faare tinge Tjeneftr. De
et meget interessetede i Bstneftolen
baade of religisse og nationole Grun
de, det siget de i hvekt Tilfeelde selvx
men netonsokdi Sommerstolen tun
tan bnde laa cidt on holdes i den alt
foe vatme Tid o. l. v» saa tan man
itte vcete med, trattek sig tilbage, spa
ret sine Penge, og —- ek veltilfted57
thi man ped, at for en danft-lutheest
Blenesiole i videke Omfang et der for
Øjeblittet ingen Fore.
Kunde der rundt i Samfundet blive
almindelig Interesse fot Smde
stolen og Sommerstolem da var vi al
letede tvtnne et godt Stytte lange-e
frem end vi et i Dag, og meget var
wendet De unge Menneftek, sont
Pros. Mutter statuten-, der hvetten tun
tale ellee sttive Dunst, et ncppe kom
ne fta en Menighev, hvot ver hat ver
tet udfsrt et tegelmcssigt Arbejde i«
Studagssiolen og Sommetstolenz med·
mindre de betet ttl dem, der ttte syn
tes om at gaa t vanst Stole og vate
seen as saadanne Fort-idee, som t
dette Ttlfeelve lod Ost-neue me de le
bende. For fee-danne, ellee dein, der
uregelencssig des-get Stolen, tan
Some-rechten natutltgvts itte me
nieset; men her diesem-, etlee Hutte
dc vtft esse-a up fees en Usdtaselfe es
site- set-·
ANH- de steckst-du« es- nasses-—
austrenget ftg en Del. for at fu«
Sommetstole 2 a 3 Maunedet. ellek
Tom de ns tan, spgsek at opakbejde Jg
ovholde Ssndagssioken faa at forsis:,
at de stet intet gtt for Dansthedens
Bevatelfeoq tun saure lidt for KI: :
stendommens5 thi jeg et net ved at
tw, at mange af vore Born, opdmgne
under nannte Fothoid, tan ved Kon
sikmationsaideten. i nogen Mund-e
fiaa Maul med Born i famme Alt-ek,
i Danmati, under-visit ved almindeiige
Landsbysioler. Detie ikke for at
dar-le Stolen i Danmati, ejhellet for;
at imsdegaa Prof. Mpllers Tante i’
det vcsentiigex thi ogsaa i dem
Spotgsmoal msvet man et enien —H
ellek. enten lægge Haanden i ist-det,l
og tobe, tabe vote unge, eller optages
Lampen mod alle Vansseligheder, xgs
fejke vinde og bevore vote unge i og
for vor Kitke og voti Fou: — meai
for om muiig at- give Sondags- og
Sommersiolen den Piave ibiandt Is
og i vcte Hjetiek. den tiliommet, txt
atdejde fremad feiv om »Halt-vernäh
lerne imwe snnes at vix-re »fo: tinge«'.i
Nieis Tamsiov.
Vote Stolen
Lied denne Odetfleift tcknteå ill-:"
paa noget AntJl as Stein« derei- Be-"
link-senden ellet nogen icerlig Afdelinq
tnen mere Pan Stolen ioin Stole: thi
bei er vel eet nf de itore Probleme-«
der totelizntek »den sotenede Lie!e",s
on dnede omfatteg of endrek nied stot
delcrrligded iotn gew iig Udslag i
Ven. Vlkdejde og Offeedilliqbed les-i
iagt i alt, boin der lunde stotte, ein-»
bdgge og feemflnnde den Sag til det«
Stude, broe den tnnde snldeftzwre de
Amt-, som Tidnn ji«-! Lsdiztlieksen stil
ler. - -
Tette lunde man del sekelig vente,
ja forlange as Ritttukens Repreeien
trustees ttii oin end-see Prwit itle des-:
Ljet anbent for, at iter Stolen stack
eller saldet den intenede Aktie: da ins-n
det nieset dell.i-,:es:«, seist del me oniteff
ligt i lioi Grad, Din eille den sorene:e!
siirtecs ulennee on Velmidere liadde
foeitnaet dette.
Odem ital gcm nd dq zagte alt det
Attiejdr. sont ferelnksgen pas en sit-:
stildeitgerende Fljkkure iom niuligt.
detiom der itle net-Innre neigen der-:
til? Føtft of alt Priester; men der
til einsam dg itte mindst, Leerere og
Lin-minder til at holde teiftelig Bor
nefldle; thi flsnt det innes helt betet
tiget at Hevedftnrlen anvendes i de
unges Kredg, saa inneg jeg, det var
not sac- del, om den blev flyttet og
andendt endnu et Zinlle leengee til
dage, ellee feemme vni man vil —
blondt Bornenr. Lim der saa til detke
nndendes det engelfle ellee det danlte
Spec-H ee mig ilte her om at gere.
Lad- det dlive beugt, sont tienet Sc
gen bedft. Men Follet slulde red
det·
Deg ille alene dem, sum agter «-.t
uddanne sig til en eller anden fastlia
Geeningz men Ungdommen sont et
Oele burde tilslyndes til at des-ge Sto
len, og paa den Maade Leisten demg
ne hog mangt et begavet ungt Wenn
sle til at vie sig til en ellee anden Gee
ning, hvoe maeifle al Tid tiltrængeg
feisie Kettfter. Ja felv for dem, sorn
tun lonnner til at vaeetage Livets al
mindelige Engler. dil en vis Stole
tid vceke til stor Veliignelle; thi man
blivet deg nsdt til at indesmme: jo
ltstte Aandgndvitling, des eigeee Liv
lan dee leve5. Visinol er Stoletanlen
paa Frenisiridtets Omeaade meget
forspmt dlandt de Dunste i Ametilax
nien stulde det gives en historisk Oder
sigt over Stoletne, sont de gennem Ti
den bar udvillet sig til nu; da maa det
siges, og del med spie, at Stolen i
Blatt for Tiden er den bedst abru
stede. Heemed et ille paastaaet, den
hat naaet sin Fuldendellez men ee sig
Manglee bevidst, sont stal spges af
hjulpne.
Som liest neevnt tunde man sente,
at enhvee Peeest hnvde en hjettelig
Fostaaelse af Stolegerningens ltv.
tingende Peineip i et Samfund, g
fslgelig en hjeetelig Interesse for S
gens Anbefaling og Fremme paa «
hvert Puntt. Da jeg nu ilte et Pres,
lan jeg ganllevtst itle tale as Etfartn
one, hvotdan man fea den Stilling se
pas neevnte Sag: men Inaa dog sige,
det er i hsi Grad fvebavsende, at en
Pech gentagne Gange kein tage til
Oede derimod baade i Ungei og Æli
dees Nerven-elle, ja endog fes et ind
viet Sted feemstille det sont et radi
lalt Onde, man maatte fly, hvii ellees
Livet stulde finde- ellet beratet hope
enon saadanne hat gaaet i Stole, hviij
de nagen Ttd hat gaaetf
Man flulde time-, at for Meintest-et
med Ulvor. og et tlle ensidigt Syn pas
Mennestelivet, maatte Stoletiden ftaa
fein noget at deees leer-fle, iom en
Ttv man lunde tnsiet feel-used Dq
det man me en glatten-W seen dle
Its-eins tlte mindß lot en seiest i
hast Gewins, spinnt MU Zielen
M den ZW- im et is Um
I
Om nn en Student stuldk fpt CI
Tid synes, at Stolen og hvsd MMW
sulate var et Inde. spm UTV hCM WI
tvnngen, kunde det endda dare, sstnt
hele den Tantegang er nsorstaaelrg r
Grunden. As og til lan der jo nistet
made-: »Man vil drckbe ask Men det
flreg den lille Prins fo oasctm da WM
iorn nied et Haandilade for at dadste
hum. Lg der er tnaaste en Genlyd
heraf, naar man lan faa at hske M
Pecksi sige: »T-e propvek vcl ißt-DOM
ne sac- sitlde paa dem derude,« » her
med er vel ment paa Stolen i VIII
Dser tales og tænteizs altscm lvM OM
Kundsladstilegnelsen on Kuvdflübk
dannelse var det ene farlige, hvvkimdd
man jp saa maa soretraslle oa anbe
sace Athen uoptnsthed va. Jud
strænlethed, sont nos» D« « WILL
mindre farligt - - en Ini- Jde —- ITVIS
man da ille regnet saa neje hvad man
ssaer.
Man er bange for, at Livet slal
mistes eller taae Stadt Ovillet Liv?
Gt indbildt eller det virleliae. er
trink-er man sia del det vtrteliae; mekr
sittlke Faren mon vare starre der end
i saa maan andre metcrndigheder,
hdor etdvert Menneste tommers Nej,
inaenlundex tin dersom her tanlesz paa
det Liv· hvormed Kristendomnten be- O
tegner Fig sein« — et personliat Live- ,
samfund med Gud formedelst Jesus
Aristu5. — et Livgsamsnnd, der dr
tegner sig som et Forhold til Gud i
Tro; rnen en levende Tro, Troen sont
er en Virtsomhed, en Funktion af
Menneslets samlede og ndelte Jeg vir
tet ved den sxlligaand, itie lidt For
stands Oplnsning, itte lidt Pietisme
eller Falelse, itte lidt moralsi Sans;
men et i Mennesiets aandeliae Korn
position alt gennemgridende Farben-,
med andre Ord et Hierteforhald, et
Forhold hvor Livet tpringer stadig
iriftt, itte naget der tildrcg stg for saa
oa saa lang Tid siden. sont man nn see
tildage til, ligesom man tan detragte et
Billede paa Bangen as bedenaangne
Slckatnänge da derded opsriiie Min
det derom - da er det just dette Livs,
denne Trog Natur og Trang at omgive
iia med Las oa Klarhety at tilegne
sia Ertendelse as sit eget indre Versen,
og ret sorsiaaet vil alt Stolens Ar
bejde tunne tjene medvirtende hertiL
Man maatte tunne lotnme til at indse
dette, oa elsle Stolens Sag og Ger
ning. Naar nu Priester og stundont
tnaaste ogsaa de, som tanler paa at
blive det. sremstillet Stolen og hele
det Arbejde i et sejlagtigt og ugunstigt
Lys for Falten bvor der gives eller ta- E
ges en Lejlighed dertil, saa tunde matt
andre ftg over, hvad vel deres Beweg
grund monne vere; thi hvor der sta
tes den, lan man del ille vare i Tviul
am, da der jo nu maa regneö at vie-.
tun een Stole i SamsundePJ og i
nsje Forbindelse med Slolen, staat jo
de Mand, sotn satng arbejde og ap
loste Heender for den Sag. Men det
maa verre starke Motiven som ligger
til Grund for en saadan Adstrrd, og
man lunde tænte sig baade mulige og
umulige, estersoni det dog i Bittens
heden synes utnuligt, at nogen tan
tasnle endsige tale og handle saaledes.
Dei syneö maasle, at Stolen er soc
rigelig bessgt, og dersor bot man prsve
at dann-e og standse Strsmmen, ell-.r
maasie man har endelig faaet en Jd:,
ag det enda en lys en, og sor orn mu
ligt at saa Lejlighed til dens Vieleligs
gsrelse, tunde det Instes at se Stol-:n,
sotn den nu er, staa tom; eller tenderes
der knod Hedenstabets og den morle
Tidsalders esoierisle og exoterisle Lag,
srygtende sor, at Range-I stal gere
dern stridig, hvis sor megen Opan
ning sanler sig ned i Fallen Der var
Tiber ssr Reformationen da dette
gjaldt for Orthodoxiöme; hdad vilde
man lalde det nu?
Men det maa da tillige være sae
ligt at skernssre slig Tale sor Menigs F
hedenog andet Steds7 thi der dil des
sittert viere en Del til Stede, sont hat
bedre Iorstand paa de Ting, og san
ledes komme til at dtage Praestens
Tale i Tvivl, og dette tunde ja lede
til et tvivlende Forhold over sor hanc
Tale om andre Fing ogsaa.
s- i
I« Den askeoe For-quer es vkl hastig vqa
beste Punkt ji it « N e v.
.
Atbcidsplmu
Lm ingen Forhindringer indtrckss
t, vil jeq date i Dwight, Jll» og
nnelset d. 14., 13. og 16. Aug.; i
t. Louis, Mo» d. 18.; i West Brauch
19.; i Pastok P. P. Thisteds Kalb
20.; i Des Moines og Annets d.
. og 22. Aug.; i Pressetne N. P.
s— imonseng og A. Weismatms Kalb
d. 23. til og med d. 26. Aug.
J.J.Kildfig.
Billi. Bett
indkingetfka initLiv.
Godt molk 81.00. IT
o so Mo mti W
Ulaik, Nobr.