L
Valdemar Sejer.
B. S· J »gemeinn.
Andern Tel.
murren
-.——
Der traadte nu flere Gsxfter ind og satte sig ved det
Icttede Aftensbord midt i GEftesiuen, hvor ogfaa Bisp
Peder havde taget Jede. En tol, sinudsig Kvinde, sont
dar Vertens Huftru, satte et stort Fad dampende Macca
roni paa Bordet. Vierten fiiklede sig ved Bordenden og
leite med foldede Hcender en Born ,,H115fred, Landefred
pg Santvittighedsfred!« sauledes endte ban Bennern og dc
hart i fanime Lieblit bemærtede en Fejl ved Anretninge::,
flog han sin Huitru Saltkartet i Horedet og spurgte, med
Dritter om en tredobbelt Forbandelse, om det var at dætte
Bord for san fornemme Haltet-en
Ten huzlige Strid, sein bei-of Des-Koth blev afbrudt.
idet Les iavie Pilegritn i Fliegen nludieliq reiste fiq m gib
Bauen et Wint, tnedens but t.:s·xs:se en iDing pas Bord-ex
isom Lisetten hurtig ital til Tir. »
, Dei ftrider mod den irr-Dirne Herres Leite« » ingoe
den f.-. nmede Rytter ---- »n: Sage Tel i Vordem Forlniielsz
ser, in vel sont a: hoiäs innen Nat und-er Tag. inken hanä
scar L)re:to.« l
l
»Ja fac!« -—- iJzJIe Lkrrten « »Na Inster jeg ede: -:·.
lyttelir Reise ca Lieder Den hellige Jomfru lediage ede:.«
Ugilegrinnncn renkte sig for at fcrlsctde Sitten. Tetl
var ftcrrt Llftenstnmritig, og Pigen traadte just ind med to
Leim-Jer, sont dun satte paa Bord-et med det scedvanlkge
Onsse om »den lvtteligfte Nat«. Hastizi ncerinede Piles
grimmen fig Deren, men idet han its-ed et start-i Blit be
tragtede Bisp Weder, gled den ftore Pilegrimshcrtte harrt
ned over Ratten; Lampelnlet faldt itætlt Pan hans An
stat, og Bisp Perser-, sorn var Vleven opmckrtsom paa den
befonderlige Eierst, iantes ioidnvien i det biege, tedssægJ
gede Ansigt at gentende Bild Bildemars oilde, lidenstabes
lige Trcel.
Betten bat-de iulgt sme Weiter til Dorn eg var lon
men tilbage. »l?n smul Helgeit!« »s— sagt-e hcm on torsede
flg — »ban gaar bcdfardig part sin Fod nennen-. Beter-ie:
san nyder tun Band og Brod og mælet intet Erd i Her
dergerne; men pas Landevejen eider hart magelig, hat baade
stmad og Bin med sig og taler Inst soin en Djævel nie-d
sine Trabanten »Nei, med Fromhed og Helliglxed i Verden
er det rent fordi.« »
,,Jeg sua itte feil! Dei var Biip Vslremar!« —«
hvistede Biip Peder til Martin —- »ban rejiee itte til
Loretto, inen til Rom. Hat Paven ilte mit Dunst-ab, indenY
san lommer, er det galt. Huld ren Mund og lud Hestene
sadle!«
,,Men ha: ban lendt eker, Heere Bisok me det;
maasie dog sitrest at lade heim drage sowo. Hart her frres
stcerke Ryttere med sig.·«
,,Vi ere jo ogfaa site. J stetige-is Ell-Feinde Stole-er in
gen Dunst Mandtal over Venner cg Fjender. Ter er riet
ogsaa flere Veje til Rom. Gar lom jegr sineri«
Martin gil, og sncirt stode Hestene iadlede for Toren.
Bifp Peder havde imidleriid af Betten eriarct hdcd ch
Tysieren med Pilegrimmcn vare reiste; han hcvde tillåkxe
faaet Anvigning paa en langi lottere Vej til Rom, nie-:
forn git gennern en vild og farlin Fielvekkn Teig berecn
vidfte Bette-i Rand. For god Beealing var ftrntgs en tan
dig Vejviser beredi til at ledsage de rejfenrse
Bisp Peder betzlte rigelig ret Mealtfh tun itte ein«
sig Tid til at nyde, og Ivnng iiq mit og ivrii rasa fixi
Ganger. Den otriwggelige Vier-L -;:sv txt-site est from Ves
signelfe med paa Vejen; tnen Bpspcri Dsers den-steten Der
ded; thi Tonen i Værtens Eint-ne exinreerse tmm om
Bord-bonum fom endte mer Forbanceisex Ist da han san
den Vejvifer, Vcekten hat-de anbe?i-.le:, var Don næk ved at
fortryde sin hastige Beslnining. Festen nu reo Foreeen foritnl
paa sit Muttesei. »J Guds Mian » sagde Bäsp Perserl
sg fulgte hom. '
De havde redet nogle Tit-net Mprtet eilig-n ve- Vejxsn
blev vanfleligere og snevrere melletn Fieldenex den ilyngede
«stg i faa mange Bugter og Krumninger, las man innteg
It komme lige saa meget tilbage, som frem. Tilssdit var der
intet Spur mer at se. Foreren hcldt stille csg eetlcrrede, at
hatt havde sorvildet sig og itle langer tendte Bei ellee Sti«
»Men hist see jeg Falles pc.a chrldslrwnten!« » sagde han»
—- ,,det er vist Æseldrivetne fee Herbei-gen de vilde sak. I
ine Vej fom ri. ersom de gode Patroner til-lade det, vili
jeg give de godt Folt et Tegn, sont vi beuge her i Eli-ds
fald til gode Venner.« z
« Uden at vente paa Spot, tog han hurtig en Pibe frean
sg strdte tre Gange med en hvinende og gennemteængende
Lyd. Tegnet besparetes ftratz of et lignende cg Falleene
Ipm ucermete.
»Man tomrner!« —- sagde Bejriiseren —- »det var en
Lykte, jeg ilte glentte rnin Jægerpibe.«
Bisp Peder saa starp og betcnlelig paa den gztle, fort
smudsede Jtalienee. Dei var netop lau Inst endnu, It
heut tunde stimte et liftigt Smil oni hans tynde Liebe-.
Zispen reiste aldrig ubevæbnetz med Monden paa ft
Smhcfte lastede hart et tillidsfuldt Blit mod hinzlen og
kalte paa Martin. »Sig til Svendene« —- sagde han paa
M —- »at vi mem i Gut-s Navn viere beredte pas et
el« A edl«
«am«hme:re Brut-! er det sauledes fatl« suktede Martin -).J
Mdte sig at udfste sin Leeres Befaling.
Dei varede ikke mange Ojeblit ftt de san sig omeingede
if es zlpl bilde, smudsige Male need Fakler og dünkende
« M. Friesen var first-undeu. Martin pg de to Spen
. D fes Weidede m den stor- OMWz niett de stehe
HIM Wut-IS til deeei Sond. sispeu hard- statt
III-ed des-setz m heu- M blsv Ists tu IOWI den
« .mwpaeseuzjeeldsecstogstyttedesed. -
M seu- eekee zart-, tax snpeu m Guid-i
«Wuetzs-eusexeuee»gpiwine wehe-per
DisssksstilßßstkzwedeXW
« « Meist-ba- sekscg Ist-Ida- issm Hi vg
" M RIEMANN fsg
- II- :— Jisss se s- w Us
i
His«
sk. «
——I , , f"———— .
i »De: var Djævle og itte Mennesterl« — jamrede
Martin— »men Gud og vor Frne viere lovet, at J er le
bende, Herre! jeg ligger her og tan itte rere en Hund«
,,Vi flog fra os san lange vi lande« -— sagdse den enev
af Svendene — »tnen der var vift ti rnnd en.'«
»Tyve Djævle mod en, vil du sige!« —--— raubte Martin.
—- »At! hjælp os, tære Herre! di ligge her bundne og losm
me i vort Blod.«
Endelig sandt Bifpen sine bundne Ijenere og star de
res Baand over med sit Svcrrd. De sprang ov og san Fig
orn; men der var ingen at le csg linke i »He-erheben Langt
borte saa de endnu Glitnt as Fatlerne, fern inart forsvandt
mellem Fjældenr.
,,Var det dirtelig Rodere og itle chevle?" —- sagde
Martin, sorn nu fprst merktede, at lian intet betydeligt
Saat havde faaet. og at det« han fer badde antaget for
Blod tun var en Bæt, han hat-de liziget i. ss »Ak, tret-.
Heere Bist-P —— veddlev lian « »d.1 im san Hesten ftyrre
ned med jer ad Strænten, blev det fort for mine Lins!
Leg huggede fra inig limd jeg tunde: men der var, sont
inni, Vist over tredive Elnngler cim cit dinre mig.«
»Tai din Gud for Litet og vral itte, !l.l?artin!« ---
Tagde Bildern ,,Vled nogen as Her inrlikr lanretk«
»Den er et Gudg Und-er. der er et belt Lein paa nogen
zi del« - - sagde Martin. »Im dil itte prote. tære Her
re! lwor marm- anere der var, its-l ieg rigtignot lade verre
Jsazin fcsr jeg bavde ander at gere, end at tcklle dem; men
sen bar fcrsparet mig ordenlig, selv da je; dar banden U
älte lunde rore et Lein —-- ie, det tun ieg dedise eder, Herr-!
der ligger Nandielen med eders Ordengtlcrden og her er
Huldigungen Jeg lod ille de Fickliringer tage en Hvkd
deraf.«
Bild Peder foer nu med Hcanden til sin Brtiftlomrnr.
.,Gud5 hellige Blcd2 den er dorte« — nddrød han forllrceti
tet -—- »jeg er plnndret — bete Reisen er iorgckves!«
»Jeg har ten fo, Herre!« -s- raubte Martin — »der
bar jezi jo Guldpcien.«
»Hvad spsrger jeg orn Guldvolen? Brentasten, Bur
tailen med Krone-eng Brev cg Fuldmagt!« -- -
»Der var en lllntte, lære Herre! dadde J tun betroet
Den til mig! men bar J itte tJdt den i Faldetk di mac
.ede til den finde-SI«
,,F-or«.ra-re5, forderte-XI --— den er dorte - - den er ilke
todt « den er ranet nied Vold s-- den dar inet godl fast
-— Ljolen er sondernden — Lommen er afitanrm — Ha,
Ort dar ilte alinindelizire Rot-Irre Gntd soq Fllæder brpd de
fig itle din mine Brevstaber ej..ld: det ---,l1-Ii dette
Dverfald var den formaiteliae Bild Bild emoris Anstiftelsr
öde-ed ital jea mi i Rom uden Brev rg Juldmogt Z«
Den heitige Bild var niesten stupid-let Han vred
Eine Hcender og oidite itte, om den nn stnlde drage srem
·.l!er tilbage.
»Min leere, godc Herre!« ---- trisftede Martin beim den
lig og troilnldiq - - »bvor tan J drei-, tage- eder den Ting
lcia nier? J ved dog vel isgiens hvao der fiod i Brett-L
cg las-i ved jeg bog, J lan belasgge ever-:- er del lac- godt
·om linngen lett-. Lsg brud Falk-merkt heb-ver J? nat-i
Jen hellige Inder ser ever-Z crrlige, dankte Unsinn sag tan
hart io net, se, J farer itte rned Usandded.«
»G-.1mle, trcifgiie Altartin!« - lagde Bilde-i glad »
»gennem din M nnd taker min gode Stntgsoand til mig.
Ja, du har Ret! med Gurt-H Hin-les tun jeg nndvære Kon
tens Brev og Fnldmaat Jeg vil itte sorge for hdod ieJ
ital Tige! Han, som i denne Tinte both tin desiceri. ende
Esaand oder oc-,t;.1n tun cqfcc kride mig er cg Fitldnmrk,
Tom innen Konge tun zszire mir-; bedre og inqen sit-ver trotz-se
:k:i«q. Kom! vi nil i Herreni Tat-In drage videre! Jext bar
Enr sundet Ves, link-r der rat del laa mprtt kig dærre
ernder i Nach-dem rn«.: lisxide knien need mig, sokn er
Vejen okJ Lnfet.«
Bist-senk- :illidstl .- ««--i Fire nn cgim cdenrcse
Modet tilbagr. Te unt snart alle Heide-te vg. it-.ir
man hvcrten tunc-e se Lisj eller Eri, fulgte Tienerne doz
nu trøltige dereszs gudft ygtisge Her re, lom med Heenderr re
foldede oder Saddeltnappen lod Hetten atra sTn egen Gang
uden at rsre ved Tøjlen
De hat-de lauledeg redet tadle en Tid lang, og innen
vidfte hvcr hin lo:n hen.
»Im gab dog vidft, Heere Bilv!«— inqde nu Mee
tin betæntelig --— »der-r J for bar sur-. der Bei i send ais-i
lenlm og Marte. For inirie Lin-· er det, som vi red her
mellem Futter Klippeftnrtninger o-; kybe Aikzrutide.«
»Seid er det jo ved htert Etridd ni gaar i Verden,«
svarede Bispen « »wir vi ogiaa i vor derartige Esel-:
tlogfth ere stotblinde derfor."
»Va: det laaledes at fortwa, frcmrne Herre! san ins
J del have Reis men jeg troede ilte, J tnlte til mig, sont
vor Herre til Disciplene.'
»leaa i dogitavelig Forltand var del Sandhed, jeg
sagt-U -—- sparede Bispen —- ,,tned Tro og Tillid til den
ulynlige Vejviser, hat jeg lsr fundet Vei, hvor Mulmet
og Mertet ajorde nxig enere betlemt om Hiertet, end her,
og hvot værre Fjender vare mig mer, end de, jeg her »steigt«
for: det var i et insect, forbandet Tau-rn, hvor der var
åKvgleri og Djævelltab.«
) »Am-s bedare os! hvorledes loni J da der fra? Herre!«
spurgte Martin, nysgerrig og frygtsom, idet hart lau fig
om og lorlede lis. l
«Jeg maatte gaa derfra steinern Jldslriey rnen det
var min vel fsrltyldte Straf, fordt feg vilde viere llogere,
end det er et triltent Wenn-sie formin og läge i den Bog,
som stjnler Minnellenet Stiel-ne osg Inland-«
»Er der da vielelig en luden ng til?« —- spnrgte
Martin og glemte at le efter den farlige Bei —- »det er
is deu, man lalder Gewinnqu Von flog atter et Kot-i
for fig, da han need-rede dette starrt osg las sig betænteli g
tilde-ge.
Ehe-idem date blew wt tilde-ge. Man var tem
nreu til et Steh W der Milde ride lp WHAT og Mar
tin eed need lpcndt Opincrllonihed lieu ded tin tanlefulde
Herres Gide.
»so-d di lkle tdle mer ern flige Singt« —- sagde Bi
ssen need der-yet Stein-re — »Im- Wt tell ieg tun sige
WUCMM nurMMtleW: Leib-rest«
is ies in stund tll at tri, at ej der-ne sali- Rejlet lette
WUUNWMMWIILWOÆOI
M W Miit-W Jst-Lud- ttaede W
? UUUWMWMIMJIOI
Asche
han sendt mig denne Vej og beugt Kittens Arm, hvoe han
beugte sin egen. Mert det for-staat du dig itke paa. gantle
Martin! spstg aldtig ont slige Tingl Leid os drage vor
lige Vej med Gad, og itte belyntte oö otn de sotborgtse
Ting og dem, sont siol tomtnel«
Tavse og stille, fortsatte nu Bisp Pedet og hanä Tie
neee Reisen, sont i Blinde. til det blev Dag; og da de nu san
iig tilbage, gnste de alle, og det snntes dem et sordaemende
Guds Undervcett, at de. uden at nedstytte og tnuses mec
lem chelde otJ Asgtunde. havde tunnet ride saadan en
Zej i Mottet De ttos snatt paa Mennestee og etsatede
::u, at man del tuttde komme at den Vej til Rom, nien at
intet Menneste vovede deepcta om Ratten. Nu tunde Oe
itlt uden en stor Onwej tomine tilbnge part den almindelige
scg ellees tortete Vei. De hat-de itnidlettid Degen for sig.
Te lejede en nn Vejviset. Snart san de den gute Tiber;
de sulite den stnutle Bei lang-J med dens Breddet, og indsn
Listen naaede de inttelig Nenn.
liden at standse ncget Lieblit see at betragte den
state, hemmte Stads Heriigheder eg merktverrdige Old
,thntinbet, begao Bist-en tin oni Motgenen estee fin An
::-tst i sit dispeliae Lrnat til V atitanet og sorlongie sie
·lelia at indlarez i et bojst vigtiat lenlizhende til Paoe
.tttnr·enz. Hin tnaatte isnidlertid tove over en Time i
.--:rsaler.; ttii Hang- Helligted hed det —- hovde luttet
sig iride i sit Lønlunmter ined en stemined Pilegtint, tont
man troede rat en sotnent Ylfsendina sen Keiseeen og de
tnite Finster. Heftig og utanlinodig. git Bist) Peder op on
— d i Forsaien Endelig Inbnedeo Deren til anens Ges
znntter og nted et stol.t, triitntserende Sntil sretnttaadte den
Tiefe. loose Pilegtint, i boent Bisp Pedek nu tydelig tendte
»Im Konges Dødssjende, Bilp Bald-einein Kett og feinte
Iin, tren Peder Sanesen stn soetnutnntetse Fjende i Mode
Ja det hoverende Stnil i Pitegrimmeng Ansnn sorsvandt
o:udselig. Oan syntes et Liedlit oveemstet oa sorscetdeL
:.—:n tned et listigt, sokagteligt Blil pna ssn asocebnede An
klniee soelod hcn tavs og hastig Forsalen uden at lade,
fstn han tendte nam.
Med suld Fette-sinnig pan stn eetseerdizie Sag on
set Sandhedeng ubeoeaigeiige Vidnesbnrd, ban nu med
redet-let Jrer splte ftg tnckgtig til at asltrxtzie for St. Pe
zeig hellige Stol, trank-te Bisp site-der ino soe den strenge
Jst nicglige Pade Innocenz.
Poren sod, med jin Purpur-flole Stuldertrnve over
:-:n hdide Lindtaqt, i en fctgnldt UetnstoL med Faden pas
In eod Fløjelz Stirn-net hvoepaa de helliete Npglee darc
ndoitlede, og red tun-« Zide stod ei Bord tned et Kritcisir
riekletn en stor Meenade Padiker. J det kroitiae Oldinnks
anstnt lan en No og Bestenitheo, sont sotbiavsedc Han
)«.«.s-i: one gtaat, nten ttnsede tin ttastizt o:n den rede
Tlpielsz Aallot, sont stjnlte Tonsuren. Znnet as t-:nt;:
netzitiae Mond, sont sea sit Lentomntee deljeestede Ftcttges
a tteisere, gjorde et stcrett Jnttttnt pan den danle Bist-H
Der sor sorste Gang stvd see sin strenge Lvekhetres Zjne
Jan oojede sit seita- oxi logiert-. Korset Pack hast-:- seenistratte
Fed: ketdaa reiste hatt sigssrintodig on gjoede i sen Kongccs
Etat-n den olootligite Jnxsigetse ntod Bisp Valdentotg nett
«im-Ssi,ie Valg til beentist Ærtebisp· Hin ksxraabte ftg
aaa Paveng eaet Brett on ndtrtxttelige Betinaelse sor den
sangne Bilds Friairelte oa inden Poren sit Tid til at
spat-ge om Brev osg Fttädtnagt sta Rennen, psingde Bist-s
Beter en sanddtu Beeetning otn det nntliete LIriersald on
eilbod sig nted ten belligite lLd og sine Tietkeees Biene-J
dnkd at betrceste Santtteden i sit udsigende.
Den strenge, imstsutde Jnnoceikz innre-H et Tebct
Libesteint Den liae saa sttilde, sont dristigs Bisp Beide
tnar havde nnlig saaledeg tretnstillet hakn Sei-gest on habt-:
Jidst at lekgge Vergt pag Reisereng og de tysle Fyesters
Dunst cg Foebøn at den illerg fes-a stcndtiastige Jnnceenz
meisten havde beslnttet at tilgive tmn esg heimste Dis-ne Ase
ledispetsiilg, brig det neu nogen Mitade lod sizi soeene ine?
hatt-J Ord og Lsste til stritt-gen af Demnan
Saaledeg sont Bisv Weder nu need siegst oa Jeder op
inne Sagen, mal-. tte Paven betenng Bisp Itnldenae sosn
en egenmergtig cg saelig Qpemer, sel v mcd den pnveliczt
Stol. Den soute Mistante, der endnn hvilede paa hin
listige, ovennodige Pkcklnt, sotn tssteestrtrbee es bang tot
gelige ffertteres steotie on Lin, oa nu denne Friste under
sttndige Voldgstetning nted Biso Perser, lzoori den on
klagede ester ol Zondstmiighed hat-de Trel alt dette get-a
nn, ved Bisp Ps: vers klare, lioliae Ftettistillittn, Bisv Val
Deiner-« Sag et san iniszliat lidteende, at Pwen tsesluttede
at itnderspae Sagen tasn det strengeste nie-d Findinctlerne
og gav Bisp Peder det bedste Hand otn et soeonstet lldsct »
tot hatn og hone- Ren-ze.
Glad sotlod detme Konei Bald-eman nidltkre Affen
ding Vatikanet og vendte ntt rolig petet det bedste Udsald Js
sin Sendelse.
Bisp Valdentctr etsaeede den sann-ne Tag red sine
Venner og Spejdere, at Kardinaleene i Anledning as han«
Sag vare samlede hos Waren, og at hatt ttxnde vente it
blive draszen til strenqt Ansvoe soc mange svnre Beste-lit
ninger. «
as denne misligr Sag, og da man neeste Morgen ssgtel
hom, for at hsee hans Forsvat, var hatt intet Strds atl
finde. Von haode hemmelig ont Ratten sorladt Rom, sor«
at tage sen Tilslngt til sine verdslige Vennee og Brstyttere.s
Eiter Bisp Baldenunj Fliegt syntes hans Sag rit«
drages i Langdrog, og den titaalntodige Bisp Peder seng
tede nied Rette sor hans sormaaende Velnndeee, san oel ved
Pavehosset selv, sont blandt de unseligste Inestee i Europa.
Den ene Uge git ester den onden, og to Magnet-er vare soe
lsbne uden at det endnu lod til, at Peinen og Kardinalerne
vilde tage nogen endelig Bestatning. Men nu indlsbt
den sorbavsende Esteeretning, at Bisp Baldemett var sing
tet til heiser Philip og Hering Bernhard as Sachsen, as
Ihrem han med bereit-net Bedctning var sitt til Steinen, oq
ist hatt der var bleven met-tagen need stor Jubel, sont Æri
tebistop. Dette voldsotnnte Jndgreb i de pavelige Rettig
heder sorttrnede Jnnoeenz billig. hatt betcntte sig nu
ille langer pca at ertleere Bisp Baldetnor sor en Opeteer
mod steten og den papelige Stol, og et sorineligt Heini-been
blev udstedt, bdtt Oper-bringet blev beintyndtget til at tulds
koste baut Mast og spinnt-sahen som Kittel-ists i see-nett«
og erstere heim sredlts es set-banden til hatt bodssrdig
seid inMllede sts til Doms spt den pas-US Stol.
Udeusiet Ind beuge tue-stig- scndsesale bega- stsp
w to sie-Wie m IW ti- m. se sit-is
hatt san sin Range igen, agtede hatt selv at deage ttl see- 1
tnen og fuldfsee dette faelige Fotetagendr. Tltt der out in
gkn vev det pavelige Hos, sotn under visfe Otnttcendtghedek
hat-de Mov og Lyft til at udseette sig for den anbenbne
Livsfnm der var fotbunden med at ovetbtinge det paveltge
Bandbtev i en fjenvtlig Stab til en san mægtig besiyttet
Fokbtyvet mod Kisten.
Sotn Bisp Vatbemak en Tag ltod for Hsjnlteeet i
Damens Dotntitte og i sin nn Ertebitpetige Qenat leiste
Messen foe det fortatnlede Folt, traadte en hoj Mond int
i Kisten, ifsrt en stor, hvtd Herttelnppe, nted et fort Did
ningehoved, udspet paa Benltet: hnns Ansigt var ltjult of
Hatten, der naaede batn i en Sptds til Btnstet, og gen
nem to stoee Hullek i Hatten tindrede et Poe tnscle, tlds
fulde Øjnr. Den alvcelige. fortnummede Stiltelse mee
mede sig Alteret og lagde det pnnvelige Bandbeev opslag:e
tot Ættebispens Dink. Hatt stieeede sokbnvfet paa den
pavettge Bnlle og blegnedr. Den fortnnntmeoe trandte til
bage og var fokspunben blnndt Foltetx og nn tod in morg
tig Rost gennem Kitlem ,,«3Lkrteditp Valdemnx et lyst i
Atetens Band! Be ven, sont bestntter stärken-.- FjendeL —
fotbandet et den, han velfignetT — bang Etat-o er bxndt —
den hellige Salve et botttveden of hans Jgte!«·
En altnindelige Fottckkdelfe ndveedte sig over Menigi
beden. Sotn lynslaget ftyrteoe Ioltet nd nf Hirten. Den
bandlyste Ættebisp todte Kkutnstoven of Haandsen og sank
antægttg ont for Alteket. Men Bitp Ptdtb sOM hade
Iæret Overbttngeten af vet frygteltge Var-boten var faa
Tintet eftet ude as Beetnen og paa Vejen til Kong Baum z
nat. sont eftet Rygtet havde staaet steifer Philip pas Fliegt
fra Nordalbingien og var beugen tned en stækt Befcrtntng
ind i Brunsvig.
Rygtet ont steifer Philips mistytlede Angeeb paa
Banmaeh otn bang hotsedlulos Flngt cg den danste Kon
ges sejetktge Fremgang havde tat hele Noedtnsklcmd i Slmk
cg Forbavselsr. Til dette mægtige Angreb bavde de sama
notdtyste Intftet tat al bete-« Lib, og adftilltge at Kong
Baldetnats Lehnsmcknd hovde uven Betcenteligbed gjoet
Falles Sag med Ilejtet Philiv og tenvt tntn Hscklpemands
Ital- mod deeeg fothadte Lebnjshertr.
STIMde Kapitel
Pan Echmnin Slol holdl sone erv Oenril et digsigt
sehn-nd med Visoen as Hildegdejm on Gtev Awpo
Hist-tin Bernhard of Sawsen havdse oed en egenhetndig
Itnrelie stadfcestet Eiteetetningen om sie og Keiler Phi
ink Not-erlag paa de danfle Gransen hvillet han dog tun
winke ist mislnllet Anqteb og et ojebljlleljgt ledagetog,
kom han nu haabede sltilde formen Kejleeen til en Modell
qere Rnfming i Bamberg. Gteven af Tannebetg og den
-:-:ndisle Frasse Oentll Bote-in og hnns Brodte hand
ale foelndt Zdjilverin med Lssle om Hex-on og vitlfotn
Tlndekftsttelfe mod den fælles Fjende og vitlsom Unver
llnderftsltelse mod den falle-;- Fjende.
»Sngde jeg det ilke nol?« - ingde Bifpen of Hildesi
heim »J var for hldsig, Cdked HentiL J vilde rysle
zeugten af, for den one modern og den traf jek stenhaaed
! Landen. Arigslnllen er n:! en Gang med- Rong Ball-c
:nar, oq PCI den Vej lommer J aldeig til Mdalel.«
»Von Omdeje endnu mindre, Heere ANpr « ande
Este-o Adolle « »in-nd hjalp del mi, at di ille felo gaben
Lmt Var med Leiseteiks hart-:- ri vckm med, jkulde Haken
Icn itle have ladet fig jage, fom en Flol Zeiten«
»De! vor et sandt Led, kælle Gteo Attelde —--- sagte
Oeneil as Schwerin og ded sig hatmsuld i llndcelæben ---—
,.ht:-nd hjalp det dumme Svogerfloo nein-? hdnd tjalp For
liget med Jolmn Gam! mit balde Gtevslab sinnt endnu i
Pont, og Geaabo Slot opbygget jeg aldtig. Hoad hjælper
nlle oote Steiveriek, He. Bisp! alle de sink, fctlglommede
Deo hat Fanden stabtt vor hele Plan ee nu i Kongens
««)annd, og hoad han ixle lan staoe sen til, hat den cnegvife
Oleev Otto fortalk hom. Ha, Lyvi lcenlede jeg ille den Tre
luder fast til Bloltem da jer havde hakni Nu er Vingetne
dolgede pas Vildgaafen, rg hnn bendek sig ille mer om mine
Innere, end at ban sendet mjg Slnud Nodncese fslv til
dage med Bier og Hilfen og Tal foe sidft. Ost hvxd den
dumdeisiige Treng tot sltioe mig til!« Her eev han et
Vteo op og læsm
»hilsen iilforn on flyldng Tal for del edle
Gasterenstab i Schwekin Stolgtaatn!«
»Hvotlunde Jagten lsb as paa Kong Valdemnkz
Btyllupsdag lan edets dygtige Jægek selv bereit-»
hvis han det ej hat foegicettet bog Vildnyvene i
Ribe TyoehuL Edees gudelige Ven og fromme Mel
lemhandlee hoc Kongen hat jeg paa min egen Fake
ladet Sold og Lsn udbelale med Hundersifkem hoch
mig felo anbelanget, da er jeg, eflet de sidsie Opdjs
pelfen i alle Maadekslsft fra min Ed og mit Tod-Z
k hedslsfte, og hvad der er dunlell og fotblocnmet i eders
F tlsgtige Steioelfe til Kesseeem hat jeg til Mde op
lnll min heete og Konge om. Jeg vil Unste. at ieg
for Iremtidem med meee Agielle og med Tillid lil
edees tiddetlige og fyestelige Aste, lunde neeone mlg
eders aobne og altid tampfcetdige Ijende
»Mit-der O t l o, Gteoe of Lüneboeg.«
Gtev henrll ftnderreo Beevet og lastede Stumpeene
hattnellgt paa Geile-et
,,Hvad vll J hat-ne jek over den taadmundede TIng
ISMpillerk —- fagde Bispen of Dildeshejnn —- »Et bei
sandt, at Geeo Albett entke- kned en her mod Schwein,
hat J nn vigtigeee Fing at teente paa· Denne Gang endet
det neeppe med Danö og Lostighed, som sidst. Jeg vil runde
edee ol soc-lade Sloltet inaeest mnligt med edeei Brodes
og Gemalan, holt J ille trot, det san foespaees san
lenke, til steifer Philip og been-g Bernhard lan komme
sig of Streiten og sende jee Mückennas-«
.. , k, « . Gottes-into
(
J«