Den storc Ildebrand.
Ernst Ebers
cv.ts-t.«fsl Kietulf.
l.
Toget ftulde til at aaa. Togspteten band-: alle-rede sat
Flsjten til Munden for at give Signalet til Vliaang, da en
Mond totn stormende ud paa Pettonen. Oan lzaode en
Reisetaste i Haanden ca aabenbatt den Henfigi at itlle med,
hvad det laa stulde tolle. Konduttoten smcktlede i cn
Fort en Dpr op. Signalet lod, hpjt og nennemtrangende
—- og Toget btufte af Sted, ud i den msrle Nat.
Han, der tun med Nod og næppe havde naaet a: lam
me med, tastede sig paa Vcenten og tøttede Ebeden af Pan
den. Men saa snatt han faa, at det var en anden teilende
med i Kupeen, flottede han sig op i Histuet og tnapvede
Ooetftalten til, som om han ftss. Hatt loo liet ilte «.il at
belymre sig om den niedtejfende, men ttal Frattettaven cv
otn Øtene. Toget fo«t i en ltketl Bpjnina omtting Zern.
Otn Dagen havde man en smul Udsigt fta dette filed Nu
laa alt indlmllet i dvb Nat. Den tejfende vedblen alliaeoel
at ftitte nd ad Vinduet. Hvad nu? Lnlet der ilte op lxiit
oote og det faa stinkt, at Vandfladen set nd san-. stlev den
gladendeZ Maanen tan det ille vætez seld om ten ««oe:ledc
sig i Vandet, vilde den itle glsde. Nu blasset Jet .-.«! Te
klare Flammet vceltet op mod de motte Sinkt Den rtji
sende bsjet sig endnu lcengete frem. Hatt tan titdeliat se
Bygningen, fosn Flammetne vceltet sig ud af. Saa las-ei
han sig tildage i Hjøtnet — Toget fater ind i Studen.
lldenfor ruget igen den inptle Nat over Mattetne. To
get hat nu taget en anden Retning. Jlden liaaer basg liarn
Med Vindens Huttiglted fatet Toget hen ad Bauen. Eiter-—
aarsftotmen faset udenfotx men det set næsten no, soc-i om
det oglaa stotmede i Mandeng Jndte, for han taiter fix-.
ftern og tilbage paa Siedet uden at lnnne finde Futilu
Ovad er det, der flammer i Mandeng Blit? tir des
ogfaa en Jld, det blugfer op som hin Jld, der i dette Tie
blkt fottærer Botdetcng ltele Eje histovte i den lille Bis-Z
tht og stotmfnld er Ratten· Ligaet Mandetis Fremnts
ogfaa mstt og fiotinfuld for bamk Mon han i den«-te Tim
mindes den stote Katliahed hvormed hanc- Moder vlcjeks
og vogtede hom, til han fotlod hende fot at mcrtte sig Itzel
Livets Glædets Mon han mindeg den Time, da hatt bissts
kaldt tildage til hendei Dom-leih oa hvor lnm lom Aso
efterlod hatn den Advatselt Vetden sotaaar med den;
Last. men hvetn, der got Gudg Vilje, blioer til evia Tit·
Da han havde fulgt sin Moder tit den fidste Holle, reits
han igen bott for — at tjene Penge, for - -- at more sia
med fine Bewer- Men trofasie Vennet bavde han tun fri»
af, og selo dem vendte han Ryggen og havde tun et Mo «.!
—- at tjene Pengr.
Og hvot vil nu hans Fremtid liaan Hans Bitt
svcever langt, lanat bott. Paa den anden Side Lceanet
vil han prøoe Lytlen oa nyde Livet. J manae Aar bar
han dtpmt om den ny Vetdens Hetligheder. Nu et det
Øjeblit lommet, da hans Fothold og mange Ontstcrndia
heder hat gjort det snstvakrdigt for hatn at dampe af Sted
Hatt dil holde Jul detovte. — Tiden lan alturat flaa til.
at han lan naa New Yotl ca faa Stotstaden at le med al
dens Ptagt og Hetlighed Holde Jul? Hoad totnmek
Julen hani ded? Hatt hat aldtig belynttet sia det tnindfte
otn alle de gamle Historiet, det staat i Bibelen, det vil fige
siden han blev lelvstændig, og med at holde Jul vix-net han
at tunne lmide med Guldet — men pludselia blugser i band
Øjne op, sont var der Luet og Flammer derinde i Zielen
Mon han endnu ler Flammetne, det fatvede Vandfladen
luetpdt Ellet et det den vilde Glitt-, der blasset i hans
eget Hjette, der et ved at btyde ud i lys Lite?
Toget fatet hen over Notdtystlandg Stett-er. Baq ved
Toget ligget Mandens Fortid —- Fotan Toget ligger hang
Fremtid i den ny Verden.
J Sofiegaden i Friedbueg staat der en Funnae Zwin:
der, der et megel iveige i at droer den ftore Jldebrand,
der i Afteg lagde Ost-tat Prcllctg Vaaningzhucs da Stald i
Aste. »Hm- De hort, at Oslae Prellee er bleven aeresteret,
hvem flulde have troet dei om ham"c’ Men siden han fil
sin Afsled fea siøbmand Nebeling, hae han itle tjent noaet
videee. Mad og Dritte, Rlcrdet oa Sto, Lus- og Jldebrcknds
sel Inaa dog flasses, for en Vinter need Rean oa Slnd er
ille til at spøge med. Dei gamle Hug var forfaldent,
Mobletne ormckdte. Hvig den Jldebrand var lvlleteg, saa
hadde Oglat Ptellek ajort en god Foreetnina, for han flal
have godt assurerei.«
»Det kan jeg slet ikle tænle mig, al den Mand jelv
hat paasat Jlden,« beinærtede en anden Konez »han act
aliid sin Vej saa kolig og stille; han spillede aldrig og dral
aldrig, men holdt stg teolig til Ritten.«
»Hytleri altsammen. Slet ilte andet end Hykleei,«
afbksd en tredie hende. »Hvor er alle de Penge bleven af,
sont Manden havde fortjent? De et foeinodentlig bleven
anvendt til Latrerier og Vellevnet.«
»Man siger, at Peellet inaa undeesiptte sin Ver-dep
lone i Relhoest. Da Manden døde, jad hun tomhændet
tilbage med fein smaa Bom«
»Tu- det, hvem der vil! Min Mening et nu den« at
Krallen gaat san lcenge til Bands, til den kommee banke
lsö hieni, og Oölat Preller vil nu faa sin velfortjente
Lan« —.
her blev Samlalen afbrudi, idet en Kone totn ud af
et has lett ved. hun var meget bleg, og havde formodenilig
slet itke set de velvillige Nat-versteh da hun holdt de for
gmdie Øjne fast heftede paa Jotden og styndte sig ned ad
Gaben, uden at se sig om eftek nvgen. Da hun bsjede om
hist-sieh com to Deenge lsbende og tog hende ved haandeek
»Moder, Moder, er det sandt, at de hat artestetct
Faden fokdi han hat stutlei Jld paa huset?«
hun stod stille og holdt sig fast ved Busch de stod ved.
Med iaarefyldie Øjne faa hun paa Deengen pg fvarede:
»Ja, det er sandi, at de hat tastet din Fadee i FcngseL
men vaasat Jlden bar din Fader itte. Folt tendet itte hans
fromme Vierte, og fordi han hat Stinnet imod fig. hat de
sat ham fast. Gud, der ved alt og stnrer alt til det bedste,
kil snart lade din Faders Uftnldiahed komme for Dagen.«
,,.Hvor gaar du nu hen, Moder?«
»Jeg vil gaa hen til Domttteren og tale med ham om
Sagen.«
»Maa jeg gaa med?«
»Nei. Henrit, du man aaa hen til Onlel Frits, hilf
ham fra ntig og sortcelle ltnm det t)ele, at han itke sprit
horer det as sremtnede Foli. La dn, min lille Ostar, man
gaa hjem til Naboens, som er satt venlige imod os, og blive
der, til jeg lomtner tilbage.«
Begge Drengene grad, men ajorde strats, hdad der-II
Moder sagde, uden at mutte. Den stattels Kone tørrede
Grund-en as Assigtet og standsede fest soran et Hns med m
her Stentrappe -— hun aandede tungt — det var en sdacr
Gang. Hirn git et Par Trin op ad Trappen —- hun tunde
nirppe treetle Vejret. Lg forsdandt saa bag den mørte
Gangdoin
Henrit sinndte sig imidlertid ned ad Gaben. Kun fca
Huse fra Dommereng laa Arresthuset. Drengen blidcr
itaaendr. Hatt tender Opsynsmanden Hnn ded, at Panli
er en streng og udenlia Mand, nien —« han vil saa gerne,
saa gerne blot tale eet Ord med sin Faden Blot hpre det
ene Ord as Faderens egen Mund, at han er nstyldig inde
spart-et For naar bang Fader seld siger det, saa Ved han«
at det er sandt. Mon den strenge Mond itte slulde give
ham Lov til blot en eneste Gang at sna Faderen at se?
Der toininer han jo! Han gaar over Gaarden. Hans
stal ind i FerngileL J et Nu staat Henrit ded Sitten
ns hom
»Hr. Panlis Or. PanliI jeq vilde san gerne tale met
Fnderk blot et eneste Ord! - - Man Fader itle not tornme
hjem til Jul? Inder hat jo itte ajott noaet, saa tan Te
da itte deliolde batn her i FænazleH - «
.,Lad vare med at tude, Dreinr, ti stille oq plag mia
itlek Jeg tan itle gøre andet end opsnlde niine Pligter!«
»Warte jea blot maatte se Fader en eneste Gang, Or.
lianli. Blot bvre liam sige et eneste er for Feder siaer
Ildrig andet, end hvad der er sandt. Fader tan slet itke
Inve. Nnar han fixier, at hnn er nstnldizn iaa er det sandtk«
,,Pal dia, Drena!« fand-e den aanile fortrasdelig en
trnede hatn tned Stollen. De vare nn tomne til Fængselgi
bot-rn. Henril tastede sig Pan Knie, tigqede on badog grcrd:
»An, aode Or. Panli. lad mia gaa med ind, blot et
eneste Lieblih Jea vilde san net-ne se min Faden for hnn
er nstnldia!«
Men sont Haalen glider ned ad Stifertaget, ale
Barnetg Banner med ad den li».1-»1rdlnertede gainle. Hin
lostede sin Stol, on Henrit mantte stnnde fiei dort.
Tet var en føraelig Jnlefeit, som Moderen tilbraate
bog den venliae Nnboeksle med fine to Drengr. De have-e
tun et lille stammer, som hun lindde oderladt dem. Nabcsn
tiavde tendt Lglar Preller sra bang Barrrdom og paastod, at
tmn itte lindde paasat Jlden, seld om Stinnet var imod
ham. Men de andre Beboete i Gaden ital Holzederne sam
tnen oa sonde:
,,Paasat er Jlden. Selv om LHlar Treller itle bar
ocrret ene om det —- rnan lan aldria vide. Hvorsor sit han
i del hele tasget Plndselig sin Afsted fra Købinanden, hvetn
lian bavde dreier hog i fem Aar, om der ille havde vceret it
cller andet i Vejeir med hain?«
Den hele Historie med stolnnanden lom nn ret for Da
aeng Lug og indtoei Domnteren menet mod Ogtar Preller.
Hoe stobmand Nebeling var der nemlisx en Daa sorsdnndet
tre Hundrede Ilion-er paa en meget mnslisl Mande. J tren
gere Tid havde der nemlig af on til mannlet sntaa Bei-d,
naar de daqlig niorde Rassen op. J al Stillied blev snart
den ene, snart den anden mistcentt; man pagsede paa, inen
opnaaede intet Resultat. Sau blev Belebene, der sorsdandt,
størrr. tin Kommis, der tidligere var bleven migtcrntt sor
at vaere utro, var allerede udtraadt as Fortetningen, for
end dette indtras; lsan var ndvandtet til Amerika. Lgtiir
Preller nsd almindelig ngtelse i Forrelninsieth og alltsrevel
blev Mistanten pludselig heengende den ham, uden at nagen
lunde sitze, hvordan det var gaaet til.
Forst lod Monden slet itte til at moerle det; men de
andre stottede til ham og synteg, at hin var bleoen free-L
Ogtar Preller var Bild bog Fiobtnandem og man harde set
haft sior Tiltro til han« nn var alle opbragte over hans
No· Da taldte Hi. Nebeling ham en Dag ind til sin og
sting at han tnnde blive Manneden nd, inen til den soritc
maatte han se sig om efler en anden Plads. Preller bled
forstreettet og spurgte oni Grunden. Købmanden trat part
Stuldrene og svnrede, at det vilde han heller itte udtnle sin
om. Ostnr Preller stndsede. Lidt ester spnrgte han, otn
hang Opsigelse mansle dar en Folge as Tyveriernesk tub
tnanden svarede, at det maatte han selo bedst vide.
Da sorlangte Ostar Pullen at Sagen stulde nnd-ersp
aes, sor han vilde itte lade en saadan Bestyldning sidde paa
sin·
Han gis til Politiet oa sorlangte Sagen Undersøcii.
Politiet tunde itte gnre andet, end tage Kontoristen Ludvig
Gronberg i Forhsrx —- men da det bleo paavist, at han
havde betalt sin Billet til Amerita søt Tyveriet, og at hatt
desuden havde Penge i Sparetassem helt sraregnet. at lmx
slet itte stod i nogen som helst Forbindelse med Firmaet pack
den Tid, da Pengene manglede, tunde de tun fritende hani
Men han udtalte, at han didste, at Ostar Preller hadede
ham, og allerede sor havde gjort sig sor at ville brændemaerte
ham sont en Inv. J
Ester denne Ytting so’r Ostat Preller op og udbr-d:
»Som om jeg itte vidste, at De lod de semten Kroner glide
jned i Dei-es Lamme, som jeg stulde have tabt paa Bejen til
- Posthusetl« t
i »Nun De bevise det?« spurgte Dommeren. Ost-te
Preller maatte tie, sor det var ham umuligt. Men Konto
risten vedblev med en uslyldig Mands Ro:
»Saa lange jeg har verret i dette Firma hat Budet
sorsulgt mig med sit Had, fotdi jeg itte vilde gaa ind paa
hanc hykleriste Gudssrngt. J mine Øjne er og bliver hatt
en Hyllet.«
» Underssgelsen blev altsaa uden Resultat. Mistanten
veddlev at tleebe ved Boden og nu sad han arresteret. hver
Gang, han var i Iothsy negtede han at have paasat Jlden.
Da det com til Styttet, var Aösurancen slet ttte list rnen
citat Bretter-has havde vieret affeeldigt, og fordi han
ille havde haft Arbejde i længeke Tit-, var Familien i Nod.
Der forelaa altsaa Jndicier not til at betræfte Mistantem
men da Fangen vedblev at nægte, maatte Sagen fot Ed
fvornetetten.
. At, det var en sprgelig Advent og en endnu sprgeligere
TJnl for hans Huftru og Born. Der var ingen af dem, der
Itroede paa Faderens Stle, men de saa det gamle Hjem
« ligge nedbrændt, og der var itle en Haanv, der rørte sig for
at tydde Pladsen. Da Assurancesumrnen ille lunde blive
udbetalt, førend de Edsporne havde afgivet deres Kendelse,
og da de flefte flyede Familien, maatte de have sultet ihjel,
otn itte Naboen, de var hos, havde taget sig af dem. Men
hvor længe stulde de komme til at gaa i denne Angst og
PineZ Hvor lyst og lifligt hach tet ikke forrige Jul været
i dereg lille Stue, da Faderen læste Juleevangeliet op for
dem under det straalende Juletras, og bad med dem en falles
Bon, og nu! alt mørtt — saa merkt i den lille Stue, fom i
de bedrovede Hjerter.
Men da Julelysene oare tckndte i alle Hufene rundt
omlring dem og lige over for dem, tastede de ogfaa detes
Straaler ind i det lille Kammer, hvor Moderen lncelede
med sine to Smaadrenge og tæmpede i Von med Herren.
som Jakob en Gang læmpede med sm Gub. Og Tanter og
Ord dtoge hpjt op over Mandens FængseL op til Kætlig
hebens Gub, til alle Synderes Frelfer. Mon Fangen ogsaa
lnt folvet sine Hander i Bøn til Eud?
ill
J den ostlige lidtant af den lille By Rehhorst boede
Litar Prellerg Sdigerinde. Hun hat boet der i mange
klar med at sin Fattigdom i et lille forsaldent Has. J For
aaret ftnttede en anden Familie ind til hende; den toni fra
Friedbnra Monden hat selv indtettet Kammeret saa byg
aetigt sosn mutigt, og Faarestien har han saaet omdannet ti!
stellten, da Enten itte Inere holder Faun Nu ligger Man
den syn, og banzs Huftru staat oed bang Wie og set bedrøoet
daa ham. Saa tladper tnin bang maare Kinder og siger:
»Du maa itle lade Modet, Ost-tat- Hnst, at det er
Advent, cg at den belliae Jnlefest ncermer sta. Du stal se,
at (Stud, der gav sin enbaarne Zøn hen for oS ftaktelgs Men
Itestscbørm han vil ogsaa date oS naadia, hjcrlpe ozs ud as al
xltød og bringe din Ustnldiahed frem for Tagen-; Ln5.«
Manden holdt Haanden for stjnenr.
,,Naar jeg itte didste, at alt, hvad Gnd sendet os, et«
til dort bedste, og naar jeg itte hadde holdk han: .sz;and fast
ielv i den morteste Nat, saa havde jeg for lange jidcn vieret
foktoivlet.«
»Es-stoben« taldte den mindste Iøn og vilde trcekte
hende bort fra Seligen, »gaa dog nd da tølss noget Brit-nie,
her et saa toldt, jeg fryser, og vil du itte easaa nente Leise
tøj hos Jesquarnet, at vi tan holde Jul, sont de andre-Z«
! «Vi tan godt holde Jul, min Trenn, selv om ni intet
tLegetøj haar. Naar blot den take Frelser er hoE ok, saa
faak di den allerdejligste Juleaften.«
»Ja, og saa tan han Jgsaa gøre Fader rast igen,
itte?«
,,Det tan han, min Dren,1. Naar vi blot venter taal:
modigt, til den rette Time tomnser «
Den syae holdt igen Haanden for sTjnene, at ingen
stulde se, at han grad. Hvem, der itte vidste, at det Var
Ostar Preller, der laa her, vilde ncepkoe have acntendt bunt
Dr to Maaneder, han havde siddet i FangieL havde sog-et
stærtt paa l)aIn. De Edsvorne havde lcenge drøftct Zagen
for det var til-even bevist, at man to Timer, for Jlden lnsød
ud, havde set Lys i Stalden ved Siden af det nedbrasndtc,
Hug, og Ogtar Preller havde tilstaaet, at han havde vasrct
detinde omtrent paa den Tid, men han benægtede, at ban
havde haft Lyg med. Mange Vidnek blev forhøri. Det
ene Vidne, sotn Lgtar Preller itte vilde betænte sig paa at
tillceage Stylden, var Ludvig Grønberg, men han tunde jo
itte mode, da han var reist til Amerika. Selo hans Bart
inde Paastod, at han Var rejst samme Middag til Hamborg,
som Jlden udbrød om Aftenen. Selv Banebetjentene be
træstede, at de, alle sont en, havde set ham paa Pserronen om
Middageih om end ingen af dem tunde husle, oin de havde
set ham rejse nted Toget. Hotelværten i Hamborg meddelie«
at han meget godt tunde hufte Hi. Grønberg, og hans Per
sonale vidste med Vestemthed, at hans Bagage var kommen
med Eftermiddaggtoget som Persongods. Manden selt
vak gansle vist forst kommen op paa Hotellet om Aftenen,
efter Togetg Antonist, men havde strats omtalt flete Jud
tob, han havde gjort i Byen. Navnet paa disse Firmaer,
hvor ban havde tobt Tingene, tunde Hotelvckrten itte huste,
men han havde selv set He. Grønberg tage dein op af sin
lilte Haandtussert og patte dem ind i den store Kofferi.
Politiet havde indhentet disse Oplysninger hos Honi
vasrten i Hamborg, og tilføjet, at dette·var en meget anset og
tilforladelia Mand, saa de Edsvorne afstod fra, at han per
sonlig niødte. Ogtar Preller tunde ogsaa tun støtte sine
Bestyldninger paa den Grund, at den astejste hadede ham;
men han kund-e ittc angive et eneste Punkt, hvoraf han ellet
Retten tunde drage nogen Slutning. Tvcertimod talte det
itte til hans FordeL at han nu søgte at vælte Stylden over
paa en, der var langt dorte, og itte tunde forsvate sig.
Ostar Preller vedblev imidlertid haatdnattet at nagte,
og da det itte tunde bevises, at han havde paasat Jlden,
blev de Edsvorne nødt til at fritende ham paa Grund as
,,manglende Beviser«. Men Mistanten hvilede paa hom,
og fra den Dag af taldte alle i hele Byen ham ,,Brandstif
teten.«
Asfurancesummen fit han udbetalt, men Ostar Perl
ler vidste tun altsot godt, hvad der blev sagt bag hans Ryg.
Han folgte derfot Brandstedet og rejste med stn Familie ti-l
Rehhorst. Der var omtrent otte Mit mellem de to Byen;
men otte Mil er tun et lille Stytte Vej for et slet Rygte.
Han indrettede Svigerindens Hus saa godt han tunde, men
Arbejde Lande han itte faa. FItst i besten, da man
manglede Atbejdstrcefter, tog man til Takte med ham.
I Man Ostar Preller da virtelig var en Brandstifter og
en hytlert Mon det var Hytleri. da han ved sit Jndtog i
Rehhorst tog Biblen frem, samlede dem alle om den for at
troste og styrte dem med dens tostelige Ord?
»Raar alle Mennester sorladet os, saa vil Frelferen
ikke fotlade os. Han holder os krofast fast; han et tusmf
Folv Erstatning for alle Tab; han ex vor salige Glade i hosek
en Lidelse.« Mon saadanne Ord komme fra et Hyklevsx
hjerteZ
Ost-at Preller gennemlevede en fvcer Tib. De einz
Midler, han medbragte til Rehhorst, vare snart btuZzt op.
Sygdom tom til og kastede ham paa et langt Sygeleje. Jn
lefesten ncermede sig. For et Aar siden sad han i Fenng
mens hang Huftru samlede Bornene i det tomme, elendigc
Kammer om hendes Fressen Julettæ fii de ikke, meu Jes
susbaknet var hog dem, og midt i sin Elendighed fslte hu
sig glad i ham. J Aar sial de heller ikke have Julettæ, nie-I
en batmhjertig Haand her bragt Julegaver til Votum-;
oet hat opmuntret Forældrene.
Ostar Preller kunde ikke staa op Juleaften, men has
hat holdt Anpagt med sine Vom og sin Familie, og de Ole
han talte, lcb ingenlunde som om de kom fra en Hyklet
1Y.
Dei er en hndia Septemberasten Solen er i Færs
med at gaa ned, rg deng Straaler sorgi)lde Edderkoppens
fine Traade, der saa sirligt svceve og bæve sra Stub til
Straa. Et Aandepnst as Fred hviler over Mark og By as
lotter den ene efter den anren nd af Smaahusene for at nyds
den sriske Aftenluft, og efter endt Gerning at saa sig en lillss
Sladder om Dit og Dat Ined sin Nabo. J dette Punkt er,
den gamle Peter Fister især Mester; han holder not af at
give et lille Hip til højre og til venstre, og iscer at lade sisl
Vrede saa Lnft over denne ,,Brandstister, denne Dagthrk
denne Ljenfordrejer, der ligesom Gøgen har listet sig ind i
Lcrrtereden«, og saa fremdele5.
Lgsaa i Aften giver han Mode og udraaber med et:
,,.Hejda, Nabo, hvad er det? Rommer Fakngselssrktsi
itte ned ad Gaden der med sin Sidedolt og sin Klotke? Hvad
cron der nu var paa Færde igenZ Maasle skal han melde eti
rn) Stat, som stal paalcegges os Statler, som maa slide i
det. Dagtnvene og Tiggerpakket, som tror at kunne komm
gennem Berden ved at stitte Jld paa og ligge paa den lal
Side, de slipper nemt fra det, fordi de intet har. Nat-«
Frit5, tom nu med det?-«
Fængselfrits er imidlertid kommen ncermere, og i Bost
oidstheden om sin Værdighed stiller han sig i Positur og abo
lymret om alle dem, der samler sig om ham, stitker has
sllolten ind under Armen, folder et Papir ud og lceser Ine
en traftig, noget barst Nost:
»Paa det høje Raads og Magistrats Vegne gøres her
ved vitterligt, at alle oa enhver kan vide det, at der er kom
men en Strivelse fra Øvrigheden i Staden New York X
Amerika, hvig Jndhold er folgende: J Juli Maaned d
A. afgit ved Døden i Sygehuset hersteds Lndvig Grønberz
forhend. Ziommig i Kabinand Nebelings Forretning i
Friedburg. Summe har lidt store Samvittighedskvalet
paa sit Dødsleje, fordi han havde frastjaalet Hr. Købmand
Nebeling slere smaa og store Pengebeløb, og kort for hatt
asrejste stuttet Jld paa Ostar Prellers HUS — kun for at
hævne fig. Der bl-:v afholdt Fort-or lort sør Hr. Købmand
Lndvia Grønberg døde, og paa Grund as, at han aflagde Es
paa ovenstaaende, stal der paa Ødrighedeng Begmssp sont
Stil oa Brua er, tre Daae est-er hoerandre udraabes pas
det sEsted, hoc-r Oktar Preller bor, at samme er fuldstændis
itstyldig, oa herved fritendes for al Migtanle saavel for
Thderi soni for Brandstiftelse.«
Den aanile Peter Fister kløede sig bag Øret Da trat
Hnen frem og tilbage; men Naher fande: »Der ser J, at
jeg havde Ret, jeg har altid sagt, at Æsrligheden lyste hats
nd as Zjnene, Inens J altid svcertedc ham saa sort, J kund-.
Nu syneg jea, at J og alle de, der har ajort hatn Uret, hat
god Grund til at gaa over til ham og den statkelg Familie
og gøre Asbigt for al den Uret, J har tilføjet dem!'
Der dlev nn en Mnnilen om, at saadan en Missorstaas
else tunde hasnde enhver, oa det tnnde jo inaen ane, at saas
dan en Oplyzning tnnde lomine hertil over det store Band.
men slntteligen marscherede den ene efter den anden ove
til ngar Preller.
Fætiaselgsritg var oasaa liae traadt ind til dein, drehte
en stor Stridelse nd paa Bordet da git iaen. Ozkar Prelles
sad ved Bord-et mkd Strivelfen i Haanden, men Haandets
rystede, hans Ansigt var blngsende rødt da Taarer syldts
hang Øjne, saa alle Bogstaverne lieb i et for ham. Da takt
han den nærineststaaende Papiret og bad:
,,Lces J, Mester, for Bogstaverne danser sor mig.«
Da lceste denne:
»Im underteanede, Lnddig Granbera føler nn, da jeg
er haardt lidende, at der ille lernaere er Haab ank, at jeg
tan komme mig. Jea søler ogsaa, at jea nu bliver straff-et
for al den Uret, jea har begin-Axt Til en herdærende Prcest
her jeg bekendt alle mine Syrider og haaber, at den Fräser-,
jeg har sundet, og som havde Forbartnclse ined Røveren paa
Korset, ogsaa vil vcere inig naadig; men en indre Tranks
driver niig til at ville gøre al den llret, jeg har begaaet, god
igen, saa didt mine Kræster rasten
»Allerede som Dreng havde jeg en umættelig Tørst
efter Pengr. Jeg var mine Forældres eneste Barn, og arbe
de saa meget ester dem, at jeg godt lunde grunde en For
retnina· Men jeg indsaa snart, at naar man vil være rig
og vedblive at være ærlig og retstasfen, saa er Ksbmandsg
standen tun Sneglegang —- dersor betænkte jeg mig ikke pas
at gribe i Rassen og — jeg blev Tho. Ostar Preller sagds
det den Gang til mig, a- 7 havde gjort det gyldne Mam
mon til min Asgud. L sordi han sagde mig Sandhedem
lastede jeg mit Had paa ham. Han lceste ogsaa det Bibel
sprog højt for mig, sont handler om, hvorledes de, svrn vil
være rige, falder i Fristelse og alle Slagö Snarer, og kom
imer i Fordærvelsr. Og sordi min Moder netop altid havde
foreholdt mig det samme, blev mit Had til ham saa mea
størrr. Jeg besluttede at fordærve ham, og da jeg igen havds
stjaalet, ledte jeg« Mistanlen hen paa ham, saa han mtstcks
sm Plads. As og til flog min Samvtttighed mig lige M
for dette retstafne Menneflez men da vi stod Ansigt til Au
sigt med Dommeren, og han sagde mtg ltge op i Sitten-, sc
jeg dar den styldige, da svor jeg at ville hcvne mig.
Guts-M