Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 31, 1901)
; ·aldemar Seien B. S. Jngemann. Andcn Tel. lkzoctiau , »Edets Rande maa und-Iowa at her itie er fejet N MS« —- mumlede den trevne Eietsfoaed — »der nlejc f kkte at vente andre fretntnede end Vent, der maa viere Molige med Stpv og Natfnale Her tun eders Folge op Ekkde fig, og i Værelset her jasvne ved ital jea bringe etær Zangen gennent Lpnganaen Men je; tnaa udbede niia et fDur ef edets stcerteste Spinne til Hin-m naar jeg løfer iiakn fka Blokien, er han ellers i stand til at flaa mia for Fanden og undløbe Den ætværdiae He. Bist et start Hm en Bjorn oa itte til at ivoae med; Jea bede: edess Rande endnu en tsiana,« --- tiliøjede han s- »at J iile ter paa livad han siaerI han er den lebendige Jlntittiii. , Ig jczrt tror fast, lian bar svoret fia til den Lnde.« Pan Tronninaene Vint fulate nxt et Var Identi- tttec Slvtifoakem bvktpaa Taamar lud ist Jeslae blies-: ca ait ene inI i det anvifte Sidemtelie. Tet Var et lille. diitttelt Kaina-in tned et enefte Bindtte son: satt bøjt owe i Den tylke «..-c"ttr, oa var forsnnet nsed J,erns:tr:i-,tec. Paa Bange Ie has-i der stote JernlacntT Voiier on alle Haxinbe ins-vie sortukine sicbberredftabet, Sie-is Beitetnmelse stvntes at linke Iæret at winge Fanaerne til Betenrselie; bete-z Rilke cg Skikkclse Vibtiede oni Odenftabsets Darbarifte Titel-. lft plumpt Stenbord tned Etrirsetoj Da en lille Maltntxxs te var iillige med to gantle Stole ioe Re5:en det eneite zip-am i det gamle ukmzlgelizte TLIiartettantmer. Dronninaen satte sta i Den sinke Armitol vsed Bestcet oa dentede en Stund trieb Haanden under Kinben pack den tn» t slelige Fange, hvig vilde, stoltie Aasyn nun fast gener-: for s: je igen. Snart botte httn Reiz-lett af Læntm en Lotto-It i chgen, sent hun ikie fsr danke iet, blev aabnet. Da nu jaa hun det satnnxe fkyqteliae Anstat, tun nvliza has-Je set lag Gittetet. Med Hcknder Da Fokber sammenlnsntede Standte Den hpje, ftolte Biip meb tonaelia Anstand frern fee hende og hilsede tav:·«, trieben-:- han med et bydende oi Cor tgteligt Sideblit til ZlotEfcaken ca de to Zoende, de: led xagede ham, fynte- at vente paa, at Trenningen stulde ais-se Dem Befalina til at fotlade Verelfen Dronningen havoe reist sia Da beinatet hang- Hilfe-n Iten Synet af den ftolte Fange havde tnstet Elende-: lnm inn tes at have Moje tned at satte stg on tpvede ined at aive Den Befaling, han ønftebez Bist-en vendte sia da ielv med by dende Mine til Elotgfogdem ,,J Da ever-:- Haandlanaete e:e Ivetflpdige herl« —--« sagt-e ban. -s »Teok J, Tantnattg Dkonning itte hat Mod til at vcere ene nted en lcentet Wand-Z« Slotsfoqden og Even-Time faa uoisfe og sporgende me Dtonningen. » «Gaar tun uden for Daten!« — faade hun med usittet Stemtne. — ,,Jeg ital ringe, naar jeg vil edet neget.« Slotsfogden og Spenden-: gil, og Dronninaen gas Bisp Valdernar et Vink til at scette sia. medens hun feli sanl tilbage i Armstolen og føite fta enge-eben af Dei jtærte Jndtkyi, den befyndetlige Fange gjotbe paa Lenden Han blev ftaaende og betragtede hende met et gen uemtrcengende Blit. «.K:tn dette Aaan ogsaa stusse,« —-» fagde hatt bitter —- »saa er det sidste Glitnt af Gubisbilledetj paa Jorden en bedragerist Masse. Lenker J mit Lin og den» kottnentlige Brode, hvorfor jeg; better diese Lauter? cedkel Dronning!« —- redblev han rcliaere, og det var ligesom ist-« Blanding af Mildhed og Vemod dæmpede Bill-heben og · Bittetheden i han«-z ftolte, solt-e Ankon. f Dagtnar havde foldet fine Landes« on det var ligefon en lsnlig Bsn havde gis-set bende den Rolighed kg »Im-Sei tilbage, sont hun for savnede. »Jeg tender eders Fediel og nøje Zlcegtititb med Dct sanfte Kongehus« — tog bun nu med stille Veetdiahed Le J Hei —- ,,jeg ved, hvorledes Den verdeligc Ktjneg Glas-k Iar lebet eders dristige Sjasl paa Afveje; men jeg haabez .,;- It J tm i edets Genvorbigheder hat venvt edeks Sind til T Zweitens og Ftelsens Herre. Eiter min fromnte Meer - Fermaning var ogsaa tnin ists-se Bøn til min Heere rg ,- Zeuge et endnu vel fotgæves Lnsle oni ederi Frigivelie.« , »Jaget-IV —- gentog Bispen mea smettelig HE T--zzighc«- — »uforsonligt er hans Hab da, og bang Hahn ,, Indsluilelig, den ftoltc, lrskkelige Sejerhertc, iom jeg bar ksa disfe Arme cg sang Lampeviset for, for Leg dtømte sm, at hatt flulde sidve paa Danmatkg Traue, naar jeg ich i Bolt og Lauter paa hans Bud!« »For Utetfcerdighed lan J ille anllage Valdemak Stier-F — tog Dagmar Ordet igen —- »og hvad J san hat te sige mig, bedet jeg eder erindre. at jeg er Valdemars Mpnning og intet Otd bsr hope. sotn fotncettner min Lgtehette sg Range. Hans mægtigse Haand et falden wagt paa eveks Her-ed kg vet stnettet mig dybt at se en Wand fotn ever i Lenkt-; men «- ——-'« »Um jeg bærer dem med Rette, mener J. —- Hat Zig, edle Deonning! her, hvotledes dei gik til med mit tscngenstab og dsm san, om jeg bietet disfe Lenker med « og otn den Harm, sont fortærer mig, er fyndig og fetdigl Bel sandt, jeg greb Sveetdet i aaben Kanti-l Jkong Anat-, da han med vcebnet haand ftgtede mig; Spigz i Fee-bund med den« gamle Hering Adelle given-ej Herd-eins paa« den Krone, min Fasierftn ikte havde set til, end jeg. han sendte edetö kcekte Gemal, den Demsg Baldemak, imod os. Ktigölytten var as Ug; vi bleve overvundne. Men den overvunbne hat Mist-den vi fsgte Fted og Forlig, og peta Tw Los-, sum- Lsftet om site-et Ler desto-de vi vskt M Frihed i Sejethenens bannt-. Og fe! sanledes — de we After- fom dsmte Mist-redete taste « TM Los pg Dom, i dette Zenglet Dytt maatte - . M sholph kjbe le og Ftihed med Fortg ssst Weste Mitglieder- og jeg. lvm ist-M Det M It MI- Inin Ftihed for, Leg sivdet her endnu M ss Indien Matt da Me denne himmelsitb -W nede himan Forscndelfe og seine es ZIM og lag dei Rige bestaa «« Mhoksxpogsovexlaaledeiet M jss umulig tiltto min —8 I l i l edle. htjrnodige Kengel« —" sparede Dagmar. ——— »J ist dslger mig visselig Sand-beden« Heere-l jeg hat hart Tale orn en spar, en grnelig Brode« — Hirn holdt inde og be tragtede med Gtu hans vilde, urolige Aaspm «J blues ved at ncevne den stcendige Opdigtelfe as Underfundigded og Svig« —- tog lian nu Ordet — »og det gor eders fromme Hier-te Ærr. Kong Knuds bratte Dod stulde vare mit Vsert «- itte sandt?« — her to han trampagtigt —« »eller jeg stulde i det mindfte være Med vider i et Mord. sont maner aldrig er flet. og sont aldrig er bevift for Verdens Ojnr. Soni en hemmelig Hunge niorder og farlig Efterftrceber of mine Fasterssnners Krone og Lid er jeg behandlet: sauledes llal det inne-J et reif-kr disgt Selvforivar at indesprerre inig her til rnin Dodsdag. Men jeg bar dog digfe Lcenter, da Ftong Knud endnu var taritx jeg var fordomt, mod Tro og Lede, forn en For ræder og Kongesnorder. forend den retfærdige Haand fri oven tnuste min menfoorne Tommer og drog harn for den evige Hcevnerg Tomftolf »Hm-d Kong ttnud tan have forlvndet Tier inwd cdetu serv-ewige Herre!« — svarede Dansnar s- »der matt hoc-. Ecridare for hin ftore Kommen og det lan dog aldrig reg negi min retfindige Genial til Brode« — ,,Vilde ban itte dele Brodcrens Brode. tirsi ztjorde hatt da ilke gebt, nrad hin gjorde ondt. og loste im nlnllelige Frænde af Lgsntem der Marzien cig Kronen var bonI-? — men derom vil jeg tie: ten vil ille it!enirne, der er med hans rene, fromme Dronning jeg t.iler. J ved nu, ædle Tron ningk med bvad Ret jeg sit-der der: hier iezr ntnrdet Kotiig Kand, som han vel tunde have isoritnldt ai inia --- bvi be viste man det da itle for schrdenf hvi lod man do Ekel-Lod delfværdet ialde lnuiende Paa mit Hei-ed og Ravnene for tckre mig paa Etejlenk Etaaniel var det vix-selig itle. Men lan ingen opitaa imod miq oq vidne. jeg er stnldig, saa fordrer jeg Frihed og Eritntning for hvnd jeg her tur» lidi. ille sont Rande, nej iom streng Retickrdighed, som» et delligt Rrav vaa V.Itennet·teligbed.« ( »Va: J iri i dette Liedlit'· s-- soc-rede Tag-nor s— »Der heode J udfort ltvad der en Gang var ereriå qlgt cng Villie — sad J nn, inaatig on bædret. pag Tanmarls’ I: De, ·tilftaa inig det, nlnlteligek da bar min tongelige Gern-il nraaile de Lauten jeg Its-I Bedreoelse fer betnnge ederg fribzarne Hex-nur« »Ha, var det sau« — - smrede Bist-m ozr Tanten oin flig Ltittesomittftelfe nun bang niorte Ljne en imqielig Jld — ,.l"-ad jezrv nu mir Tantnarlg Trcne, bvortil im have-e storrc Ret cg Adtomst, end nogen. futlede ederg lnttelige Grnial nu i disse Lasnler« — han standsede pludielig rg stiftede Forde, derpaa oeddlev han ined neditenit Tone « »crdle Dronninnk vilde J da itlse lalde mig udarnthjertg og gruiorrn hol-J jeg itte pim eders fromme- Von vilde lsfe bang- Lænter, osg paa hang Ed ongEreSord qirie hatn til bage til Verden og Menneltenes Eaxniund."' »Jeg haaber endnu at se eder iri en Gang« -- fagde Dronningen oq betragtede dont n·ed et forilende Blil — »rnen iunbe Kongen da stole paa, It J tilde holde den Eh og opfylre det Leite. sont ma.1ne rckre den notwendige Betingelse for ederg Fritxed? tunde hnn do stole pas-, ist J aldrig mere vilde lade ever forlede as Iaarlig Herstesnfte eller utristelig Hceon til at eiterftrasbe liam og bang Krone? jeg fer paa ederJ Vlafvn cerockrdige Herre! at J endnu ilkx hat forligt eder med Gnd og dank Tilslitielie, og at ever-· Hierte endnu itte er frit for Hod og Bitterhed og siede Higen efter Hofher- og Mani.« »Dronning! Trenning!« innrede Vitren m her-: vede sit Hoved --— »J; er few todt at hostongelig Æt oq tun ille fcregte den Krone, J- btrrer. Fordsrn ille bin ftolti digen i ntit Vrysi, som bod mig i Bispetaoben gribe dri itig efter mine Fædres llrrnel Bind Ørnen til Diseslazxei eller til det heilige Alte , I- ts. om den ilte vil losrive tig og ipge Vejen over Eli : -:-)" Dei kerlige Solln-II Eier-Is twjhed og niedstt Sternen i«mgter de inmglige Stranler sont Lnlten og et luncfiildt Zoll oil oprejse for Flernden o-; Modetz og vix-selig! bavde dette Hooed itte verret viet til en Krone If Kongerneo usnnlige Kanne, ftulde jeg ilte haft Kraft til at holde det opresz under bis-se Lenters for nedrende Vagt.« Scm hatt sanledes talede, funklede bans Ljne of en svcermerist hold rnnoitlisg Jldx nien idet hcn vernodia be tragtede fine Lænler, tilfcjede han med bitter Zelt-formen tel5e: »dem derfor tan J nn være rolig. Kong Valdemarå Dronning3 giver Rongen miki fri pan mit Lofte oni Fred cg Ffrionliglzety san ganr jeg tilbnge til Hirten, til hvis roh-jede Tjenet jeg for Verdens Eine er falvet og viel; i denkt hellige Stpd dil jeg da stræbe at glemnte hoin jeg Inder gunftigere Stierner tunde inne tdet for en ntalnern nielig Werden. Glanfen og Hofheden har jeg let fare mig forbi, so:n en stussende Drom s- jeg vaagnede i Fængsel og Lcenler —- vg, ved Gud og vor heilige Feue! er mit Fænglel sprengt og mine Lcenter afryltede, stal jeq itle anden Gang friiteå til at ville behersle en Verden, ieg bar leert at foragte!« »Gud give, at J med et frommere Sind lunde aisige Verden, end J nu innes fternt til, cerværdige Vertei« — varede Dagtnar og betragtede med Ængftelighed og bis-d Medynt hans urolige, rnen lidende Aasyn. —- »Den Be handling, J her har veret underlastet, tan jeg vel vide bar vcetet lidet stillet til at formilde eders heftige Sind og for sone eder med Ver-den og Menneftenez men jeg giver eder mit Ord paa, at eders Tilftand fra i Dag af ital forbedres, og hvad jeg formaar til at fremstynde ederi suldlontne Ftigivelse og Udfonelse med Konzen, steil jeg visselig itle nndlade. han, forn reader for hvad der stal lornme, vil tm alt til dek heisse- og give ever Stykee iic at bete unn ten, forn Lytten, naqr den vender tilbage. Men gio mig eders her-and deepaa, crværdige herre! og lov mig det for den alvidendei Unsinn at J vil totnme mig i hu og min-1 des, jeg et Valdetnars Dronning. naar J, Horn jeg has-see» spart for min sind Stint-, not-andrer fei sen disse Mut-! · Git- nrtg eders hoc-d deepsoal og ieg vil tro, hsvad eversH name Usfys end-us synei mig at ncgte, at J for han- storei Miit-ded- Skhld, sont bar Kerl-i for os alle, vil stritt-es at taale og tilgt-e og lade enbver Taste pas W inwd bar-, its eiser, W fij fra eders Stol, lsa fandt J sele es Saus header Tilgivelfe hu den wis- Jsciamerl« ( »Bist-its vitleltgk —- udlfksd IMM- UNDER-l okt- W W sitt spuke- foe siege W et hon- mer-I M ZU W Denntngtllaspi ss ffiitelh me , If, , fdens dan greb herrdes bound og fttte ten seh-bis til sine Leber. —— »Jeg lover eder med Dei-nd og Mund for den al didendes Aasyn,'«- - vedblev lian hsitidelig—»at jeg aldrig i l mit Liv ital glennne denne Time, og vorder jeg fri for eders Bsnsjs Stvln llal jeg aldrig glernnre hvad jeg stvlder Kot-g Vzldernars redle Dronning. Ja, blev jeg mægtig og stor. iorn jeg nu er ringe og srsragtetn — tilfsjede han stolt rsg harede sit Hoved -- »satte Herren mig ser pas St. Pede:s »in-se Ztol og gav mig Magt til at life og binde evindelig — jea dilde itle dinde ham iom bandt mig, naar slia en Engel stod ved bang Side: ieg vilde ille med Kirlens Lnn rg Forbandelse tnnse dann sont rned sit verds lige Sp: r nedtrntte mia i Siedet, saa lcenge en saadan Frerens sog OFdrsonlizibedens Enqu ltod imellein os. — Lg nn Fred vcere med eder crdle Dronning! staat jeg end mishandlet 2cg sornedret for eders Dim, og ere mine Hander end bundne iom nlposteleng i Hedningers Fængsel — sont en indviet Kirleng Ijener og sri Forlnnder af det levende IGutu Led, ltaar jeq ber dog endnu og meddeler eder, i Kraft as Jndoielsens Helliadom og pas mit hellige Ent bedes Beane, den saliggerende Kirkes Velsignelse!« Mel: Tdisse er aplestede han den lcrntede Haand med hsj bi stonpekirr Virtdigtded Tronningen san ille den lceniede Zange, hun san lnn den brie, magiige llddeler as det hel ligste; tun besede nvillaarlia sit Lnæ og modtog med fol: sdere Hirnder bang- Exelfianelsr. « Terms gil Bist-en, lang og stolt, tilbage mod Len dsren, hvorfra lian Var lonnnen. Drcnningen reiste sig osr ringede, lworpaa Elotsioaden med Slntteren og Even dene traadte ind on snlgte Zangen ind gennein Løngang-n til Zentner Stille rg trinlesnld lad Tagmar endnn i Marterlaini ret on estertcentte hvad hnn tnnde og tnrde gsre for den nlnt tel ige Bisp da -lot:siogden torn ene tilbage gennem Land-ten cg ventede tavs i en ndmng Stillinn ran hdad Dronningen, ester den lange Zomtale med Fangem hndde at iige hom. »Herr Nonnen udtrnlteliq besalet. at Biilop Volkemar ital bckre Jern on vcere imeddet til Blollen, sorn en Tsdss i-.:n·ae?" — spukte hun rolig og betrngtede hain med et Blit sorn hnn spate at nndviae l »Hm ilte just udtrnllclig« « itammede Zlotik iogdenz fort-irrer —— »saa bar jeq dog min Kome- strenge Befaling l til at indestaa med mit eaei Lid sor Jungean Tilstedevcr I re ·.se og dertil lssar leg in: et silrere Mikdel end Lernteni og Blclten." Eiern Slottets lldaanqe da ille beroxzteg?« --- spurgte Dronningen videre «ere dets Mute itle falle nol til ntz modsma en entelt Mandci tiroziterk lworior ier ien imm Vagt og,Bescetninn her.·« »Efter t-. Forholdisrezrlen jen hidtil har iulnt,«« ---- drea de Zlotsz senden endnn mere sorlegen -- b r ien trdetl ttnnne spare inin sirenne itonne slig unpdvendia lldgisi; men nrrar ederLs Rande befnler det, ital jeg pjeblillelin lade Vagrer besætte alle lldganqe og give angen al den Frihed,· rnin egen Silterhed lan till.1de.« »F hoc altiaa egennnrntia ndridet ich-ers Mundiglied« -- ingde nu Dronningen fort-met - »F bar uden Nod vendighed ladet den ulntteline vonsmasgte i Lcknler. Ter irx ital J stan stonnen til Rede on Regnstab, naar hart toininer hiern. Tet er hani oq niin Villie, at Elesvigs Bislop behandleg med al den Zier-Insel on Ver-winden sont tiltommer bang lee Vnrd oq ærdærdige Stand, on at J i!!e udstrætter edem tlllnndighed her en Haarstred vi dere, end J bar udtryltelig Fnldmagt til. Jea leider nn en If mine tro Tjenere blirse her tilbage; on vogt eder, Hr Elotsfogedk at J itte bandler anderledeg, end J tun sor ivarek J vil blive dragen til itrengt Anspar for end-ver Uretsærdigbed, her i inin longelige Gemals Nnvn er ble oen udsvet.« Angest on slælrende tastede Slotsiogden lig prm Einer Ja lud Dronningen sor den hellige Zorner Stut- itte gpre harrt ulnltelig og millaqe ham sor Rongem hvorhog hsn forsilrede, at den verdige Or. Bisp slulde nn blive behand let iom en Konge on iaa godt Øl vg stmad, lelv paa Fest danene. orn hun besande det. Uden at give den trndende Stolssoged nogen Trost, qit Dronningen tilbage til Riddersalen. Ter torn Prin segie Regitze hende uroliq og migfornøiet i Mode og bod trenne, iom inarelr at sorlade dette ubehakzelige Opholdg sied. En saa lang llnderhandling med Kongeng bitrein Fsende cg iaa sarlig en Statsiorbrnder, gav hun ogsaa Dronningen at iorstaa, tunde let inistndes og lagges hende til Last as Kongeng Venner. «Min trngelize Gemal har en utro Fogrd pna dette Slots« s— sagde Tagmar rolig. M »Bei glceder mig, at Heendelsen iprte niig hid. Rennen er streng og retseerdig7 knen her bliver bans Besalinger migbrugie as Vor-heb osg Egennntte til Uretseerdiglxed og Grusonrhed. Sorg for, He. Hofmester!« — her vendte hun sig til Jb Urne --— »at en tro Kongens Tiener bliver her tilbage og naaser, at den fyrftelige Junge itte behandles strengere, end Kotigen nd tryklelig bar besalet!" dr. Jd Urne latte itrats denne Dronningens Beialing i Udpvellh Snart begav Reiselelllabet sig tilde-ge gennem Slotigaardew Dronningen lastede endnu et vernodigt Blil op til Fængielsgitteret og synles at stimte Fangens blege Anfrgt i den msrle Bergwand Tavs og alvorlig, korlot hun det starnle Fangesloh og isrend hun paei den modsatte Ssbred alter havde besteget sin Ganger, asbrsd ingen dei. alrnindelige Tquhed Den stille Grevinde Jda og Jornfru Kirstine as Nile rede nekrmeft oed Dronningens venitre Side. De gleedede frg as Hiertet over hendes milde, goddeedige Adlerd og talte nu med Deltagelfe ein den ulyllelige Junge. hvis fyrslelige Udseende lelv i Frastand gennern Jerngitteret hat-de for bavset dein. «Men han hat bog et srygteligt Tigerblil,« —- ind-« vendte Prinseöle Regihe — ,,og min Brot-er Kongen hat vist Ret: hat-de Bllp Ball-einer Ohne, lotn Billie, vilde han viere Reiter eller Pape, og ve da den, der itte bitede sig ist WIL« »Der er noget stott, men frygteligt i hans Aalyn,« —- lersde Dagrnqr —- «dog med herrens hjclp lan vel lhcns weiss-die heil-ed overvinde det dybe halt og den stelle sMeMesoragt, som tottsrer dann« »Hier hoc-d mine setdre bar sortslt mts prn han« —- sssde Ominde Ida — »der les leer-ge beklagen at en l k« Es , T JEAN need san sinke Erim-. sincde I senken san Mi; .jeg bat dog altid ttoet, hanc Ulyiee hat W stim, end bot-S Beide-« »De teile Gtevek as Schwein« —- svntede Peinfeise IRegitze — »He i vor utolige Bisp Walde-nat tun hellen zog Keigeeem og sotn faadan fottjenet dan disinot thelfez knien hans lade Bntd paa msdkene Side et mniskendelig isaa vel i hqns Jld som i hans Aafnn. og man can itte for tcnte dei dansie Kongehus i, at tmn her betengtes need helt nndee Hine. Stint han paa en Maade er min Freud-, idilde jeg dog iiie vceke ene med hain set al Beiden og jeg man beundte vor unge Deonningg Mod: han flal und-et -tiden bade siige Anfald af Raseri ok; Grude. at iutct iMennesie er sitket for ham." . »Den ulytielige!« —- futiede Tags-m »dem bar btndt Feeden med sig fer og med Vetden. on til erden i Foksoneren kan han endnu itte finde Vejen i Ydmygbed·« »Eders Naade fette-d dog Me, at di iom iil Sis ibotg?'« —- spuegte Renett med et felvtilsteds Zmii og .deev med Besvcetlighed sin Ganges natmerr. Men Tron Iningen hskte det site; hendes Ljne dvcelede nied venlig ksmded pnn Gtedinde Jda og Kikfiinr. dvig stille Hierse iligbed og Hengivenhed hun i ethvett Lkd og enhver Mino iunde lese. f Med die-se io venlige, hengivne Sirt-le biev den fromme Dronning dvet Dag mete forttolig. Prinfegfe Regitze der siniod dar hende for told og flog, og sinnt Tronninzien az »tede hendes Bessemthed og kolige Besindighed, folte nun fig »dog nldrig eet fti og glad i hendes Selsiab; thi det var Hhende ligesom den eeldee, fotftandigete Regitze vilde viere dendes Hovmestetinde vg, som Kongeng Seiten give fig Anfeelse af en Vigtighed og Jndfindelse, der iite Lande vcere Deonningen being-stig. Enhvet bntnlig Spsg of den unge, godniodige Dtonning snntes i den nivoelige Regitzes Ljne ille at nasse med en Dronnings Anstand og Beerdig ded og nied de strenge Reglet for hemmt fom Prinsessen paa det nsjaqtigkte indptentede sine Damen Saaledep deite sig, straff- eftet Tilbagetomsien til Ribebu5, det win delige Selsiab paa Siottet, og der dannede sig iigesorn to fotsiellige Hofsiatet, soin fvntes fremmede for hinnnden. Jmidlettid git Soinmeren dog venlig og behagelig hen for Deonning Dagmat under stille, vetdasdine SnHIeL me dens Kotigen fcekdedeg lvttelig i Lifland og lagde Grunden til den teiftne Mike i dette hebensie Land. chte Kapitel. Ved Grevebvsset i Eichwekin hadde Zions-ins Btvllnp med den dehnkifte Prinsegfe vatt den storfte measrtsomhed ost Teltanelfe, især bos Sidttetg tdindelige Bebt-etc- Dog mr det tun den anbenlijertikte Grevinde Audacia, tom lod fig forlnde detnted Prinsesse Betengatia dadde detimod Fäden teongens pludfeline Bortreiie itte niean dane- Nat-n on, ixxtgde onthvgqelin nndqdnet entwer fortrolig Samtate om nein tned Andacick Da lfftetretningen toni om den nennst-ge Brnlludisfest paa Rivedn5, sad Betengatia ved Gred bereits- Eide red Bdrdet: dun blegnede, og da man blev optnckrtiont paa hendes Tilitand, flod Blodet strsrnrnes vis im dendesxi denstre Haand, fotn intn nied Botdtniven hgvde staatet et dndt Saat i. Hun lod Haanden forbinde Og sdntes tned den stsrste«Ligegnldighed at here Nyhedetne fta Dunmari. Fra den Daq as tnnteg thintesfen endvg langt niere oprsnn og munter, end tilfornx hun deltog nnd Heitigded i alle Fotlnsxelset og rat endogitm nndettiden Unitig indtil Odergivenhed »Bei vor glade, lnttelige Dage, J ftotntede os!« — fande Andniia, da Prinsegse Berengnria tcrt Tid efter stod rejsetlasdt i hendes Gemot, set at drnge tilbage tit tkorrngal « »Hast misnnder im edet det tmmte tndlandste Blod, Prinfegsek min Glasde er dcg tun mod eders, sont in jnvn Atneild tnod et stammende Beim-. Linde vil den LUtund være stolt og lseruset of Unite, fdgn en Gang i edets tltrne findet til de lntfalige Berl« »Der frndez næppe Mand!« - tdntede Berengaria og ld »den Slcrgt tender ingen and-n Mitte-, end den« mein itte dein-ver at flnve til, tnen tan sende Bnd efte:, fern efter Vinen i sterlderen Migund mig ellers itle nnt var-ne Blod, trete «211:dacii.1!« vedblev hun djetteligete, og bendees Stemnte basvede -s— »Vultanen tan vcrte artig not at se paa, nien dybt i dens Jndte brcknde de evige Flammen tin-it J hster fra usig igen, ædle Veninde! siddet jeg maafte med Bteviaret og Dsdningehovedet i Cellen og dar tagt aod Nat til dele den ftsnne Verden, som J teoede tunde for ttylle mig. Knnnen af Dnnmatt lærte mig en notdist Sarg« vedblev tmn efter et tantesuldt Opltuld — »den Sang tun ieg enknu et smutt Berg af: »Jeg brenneij var i Himnterig tldi den favte By; Jeg dar-de tnin Leerest i min Arm — Vi fulde gennetn den Sty.« Her btast hun i en heftig Graad og fant i den deltas aende Venindeg Arme. Nu erfarede tatst den fotbavsede Audacia, at Berengaria under Lystighedens Maske ftjulte et finderredet Vierte, matttet af den dydeste Smette, den mest træntede Stolthed og den ditrelte Fstelfe as Fotagt for det bete mandlige Lon, blendet med en fortætende, nudfluttelig Lidenltab for den enefte Mand, hun havde fslt Agtelie og Beundring for, men sont nu dog fynteg hende en Slave at en usseh totagtelig Statstunst. »F get visielig den unge, elftvcerdige Konge Uret!" —— sagde Audacia, da Peinfesten havde ovetvundet det hef tige Uddrud af Smerte og atter blev bitter imod hom. — »Den-d tunde han for, at han itte havde let eder et Poe Manneder fir? De arme Fytftet ere dog mer at betlage end at dadle, naar de maa bejdi Blinde for Falls og Ri gers Styls-, sg first matte, de hat et hjette som andre Mennetter, naar Haandeu er bunden ded Trattatet og Ge tandter.« T »Zei- regnede itte Valdemat til Hoden at Iyrstee.· —- ivarede Berengaeia —- »og det smetter mig, ieg tunde tage feil at hom. Men anderledee et det ttte med diise Vetdent Vetter-! naar de synes at tilbede vi, et det Inn en Tidsfvrdrin en Adsptedelse, de sege, som ved Faulbett-eh naat deres Tienete melde dem, at Taflei er dnttet, satte de Britteene oIn og fvrlade ligegyldig Sptllet, om det san - gialdt et findeetevet Vierte eller en Stiel- Sollst-W Goetsettesy