—l
»Danskeren«,
I halvugentlig vacd5- og Opcfss
aingsblao for dct danike Folk
i 21menka,
ndqwet as
DÄNISH LL’TH. PFBL Hocle
Wut-. Nchc
Mannen-« now-unter vvec Lunas Is
Lin-ag.
Iris dr. sqqunq t Te Forcnede Ztam
s] ZU. ti: Ums-re: 82.00.
sbdet bekam-« i Forskuv. Bemüan Beta
lmg, Adresse-somitng vg an ander
angaaendc Bmdex sonnen-:
DANXSH L("Ui. 1’L«BL. H()L"SE,
Blau-. sieht.
Reduktion Hat-als Jenseit
Kunsqu at the i «qu Unser-at Umn. du«-»
II Mund-( las-- timku
Advtsnißing katec- -«--i1-« hin-Un upqm
.ppltc-ucm.
,,Danftesen«
Ilion sendt M Subssnvesstet mvnl umwe
hkig cyfsgelie most-wes m lädqmcmc og II
Geld e( demu, s- Liset::sg:.k:: meh- uud L
scfmede Stateks Bostäocr.
Ncak queme htm-.hk-n scg 1-.: freik, des
spertekek 1 Lieds erst-it soc m Lede hod dem
eh Zo: m faa kapbtungn pm del sperre
ude, bedes de sind onst-m« s: de Ic
Ivektiisememet i dem Olao Ltt on Im
IU genicdkg Nycte.
Missiousfocedmg vkd
Missionsfestrn i Btemkn
den 1.'-. Mai lWL
Llf T. Legt-trun
Txx Leg knn hat en kmrt Time :El
min Raadigbed Dg tixtrred ftd bedeckte
mig i et fremmed Les-tm foretrær
ker in af Hensnn til den dem-rede
xyorsamlina og for at undne e. Ritt
lpfti.heder at benytte Papiret qui
talte hellere frit; det gør di Tgnfie i
det bele tagen
Epocgszmaalej ,,:-fnde-".·-ekf:.1:nirtxk
for etc-Zagt Migfxoniejendmn« er kd
blevet særligt btckndende Ved Begiven
hederne i Feina, on dets mal-Use Lep
ning er i Gang tundt om. Eos-Keusc
fordre en Det ameritanste Missian
selskaber Etstmning as den kinesifsc
Regiering, og det er ikie frnaa Tal, H
her dkejer sig om, thi Preisbntekisnern«.
sotn ete de billigste med dereg IMMEN
ger, ttæve ca. 67s.s,t"«)0. Wesxenaneere
803,()00, Am. Board endog 1,7505,«Ws
Mart Af det sidfke Belieb ere BUT-Js
Mark Erstatning til to mnrdede Mii
sionætets Slcegtningr. Er det nn
Ret at ttæve en faadan Wobei-erstat
ning. Er det Pligt? Lan man ov k: ’
hovedet tage den, og i bunten Udftkasks1
ning Lan man tage den? Her at be
fvate dette Spprgsmaal ville di se pxm
3 Ting:
1. Hvem voldte Tab-ene?
2. Hvem led Tabene?
Z. Hvem stal bæte Tabene7
1. Hvem voldte Tabene? De e:
opstaaede under ganfke sonstige Orts-I
ftcendigheder, ikke under fredelige For- «
hold, men i, med og under Krigsosn
steudighedet er Tabene forvoldte, deke
af private Personen delg s-— og Einver
sagelig —- nf selve den tinesisse Rege
ting. Nu kund-e man sige: Bcerek den
kinesisie Regeking sig ad fom Tom-,
maa den tvinges til at aflevere Tone-«
kostet-ne Men hettil man attek sigesn
Fta Kinesernes Side er det kxdenst;
Retortion overfot Uret fra tristne Ncmj
tivners Side. Allerede dem get Dej;
meget betænkeligt for Missionen at op::
trcede Side om Side med Nationerne
i deres Krav paa Erstatning. (
Thi den Siadeserstütning, soxs »
Magterne fordre, er Blodpenge og ef- !
hveri Krav paa Stadeserstatning un
dee faadanne Fee-hold er uigentaldeläg
draget ind paa verdsligt Omraade.1
Mission-kenne kunne ikte komme og
presentere en Regning paa Sie-veget
statning uden i Ftlge med Nationa
ne. Alt dette siger tydeligt: »Nein
gia terrent«. Ja, men er det ikke Uret
for de Kristne ikte at hervde deres Ret?
Paabetaabte Paulus sig itke lejlig
hedsviz sin tomerste Bergen-et for itte
at lide Uret?., Og er her itte Tale om
en ligefrem boegerlig Ret? Hjælper
des site ogsaa Kristendommem at ded
ningetne faa at vide, at de Use kunne
stalte og valte, sont de ville? Bcd
Ftedssiutningen tildeles os en Net,
stulle vi itke tage den og beuge den?
Ja, her er altsaa det Principspsegs
mach ein Missionen bte stge Sittee
hu den vetdslige Magi, eller om den
M handle eftee Web-read Ord: »Es-ad
tm sehen-e Kappe-n Odem-. s, 40),
csiet Mit Ord: »Bei lide J ikke
WUM (1 M S, M Missionm
M M des ydeeste beste sig for at
T , I W M We Vet
ktdne hat sc enden
et W desg- end
· M; date lenkt-ei
, I
ille undgaaes. Men naat Juden stal
sluttes, maa Missionen vife ftg sotn et
Freiens Bern. Jngen Erstatning,
ingen Blodpengt Vi smaa kristne
Nationet fotftaa maasie dette bedte,
fordi vi felv have lidt Ueet. At tage
Erstatning i Kompagni med Mctgterne
vilde desuden vcere at bringe Kitte
fekne en umokalst Folelse af den ude.i
landste Missionckrs Magt og Vcelde.
naat det gelber, og dette vilde vceke en
itæbnefvanger Fejl, sont itte let gesi
oprettesz
T esvnsrre ftaa Mi: fioneeierne rel a
tin denrænfede i den Sag, og bete-s
tirne til at handle et relativ. Sætte
Ztgterne Eljiiåsionstabene vaa Regning
samtnen ined det vorige. tan Missio
nen ilte fokhindre det. Men opfordre
destil ital den ilte cg liellet itte give
ket Visald. Sac- vidt det staat til
Illig-sinnen ntaa den desavonere Ves
densrinetz Fcem Jngen Eritntning.
intet Kontpanni med Blodpenne
:3. Odem led TabeneZ Ja, de for:
dele fizt paa Jl Held: UJkiisfioncetetne,
de leistne Kineseke on de bedensle sei
neiere. Missioncrterne have lidt Izu
del-J nna detes egen private Ejendmt,
del-·- rnz ElJliZsiOneng Ejendotn Te
triftne stineiere have lidt Tal-, del
red Peitneafpreöning, del-J ved at tniite
Fug en Hieni, san at nmnge ved user
flvldt Plnndeing ere toinne i den ntsx
fte Red. Og lwad Hedninnek angeta,
dn lsnve delå Fell, fom Date i Bands
tinderri5:iinn. lidt Tab, iordi de lont
ind u: der rette: »Seid jeg dig itie i
Urteqzxrden m: d hu :,n« Oele have ren
lintsindede ,kolt, ioin itod i Fee-ret
ninnziorbi ndelfe need Ijiissscinmktne,
lidt Tad. Saalerests blev en Lehmann
fom onlsevarede Penne for bete Zeit
debud. lastet i Fænniel inktil lian nd
lere rede itte tlene diese . ca. Tät-W
M kl, men lige san tnezact ei five emte
Jltidl lex-. Taler alt Deiie its-: itle ice ct
inne Grimmian
Hoch TIJIisFtonæreenes Tab anqnm
man Det gelbe: Te ete rote Tab
Ovad Missionoererne vinde derude
ldedte en digieg Bibrag til videre Mig
ficsnt rinde de for Gnds Illienigliek
men lwad de tat-e beende, det Tab et
oqsan TUlenigkiedens. Tet et Hovedi
Inten, sont et kamt, ilte den enlelte
JJliLisioncer. Hist-d han lidet at per
fonline ch lEkindtinget fta Vennxsk
on lignenket man han ielo betre; men
alle andre Tab mna Menigltekxn
beere. Lisetfor de døbteg Tab man
det erinnreöp at der lideg altid timeliqe
Tab Ded at blive en Ktiften Gudgs
Rine fører nn engang ei Lidelieng
Kot-H i sit Eljold og itle en Drin-Seel
Nerve. »Der bpe es igennem mange
Trcengslet at indgaa i Guds Rige«
»Ur-. G. l4, 22). Naar en Hindu bli
ver dsbt. lider hatt ofte sinkt timeligt
Tab, og det erstattet Missionen bam
itle. Satt bst der heller ilte taaees
for hcxardt paa at erstatte de fladelidte
Krifine i Kinn, sont otn det gjoldt et
staffe dem alt igen. Vi man ilte nlene
iide Tab for at vinde Kristue, men
sgfaa for at holde fast ved Kriftns.
Men over for de dsbteg Tab man oet
gelbe, at Kceeligheden hethjemme stal
stræbe at dalie, bvad de Kristne have
lidt og komme dem til Hjælp i dereg
Tkænqsei. Detved dtages Menigheten
ind under den Lod: »Nein eet Lein
lider, lide alle Leintneene nied« il Kot
12, 26). Derved faar Eljlenigbedeii
mere positiv Del i Miesionsttcenggi
lerne, detved votser Missionklærligi
beden. Og det er en Prasditem sosn
selv Hedningetne inna lunne forltaa
Nagen nmatte indvende: Ja, men th
sører til den Opfattelfe, at der er al
ligevel Fordel ved at folge de stem
inede chevle, og den Slags Kkiftne
pnfte vi ittr. Dertil er at spare: Nei,
Rineserne ville gndt se, at de Kriftne
led fskst, foedi de bleve Ktiitne, men
at de fremmede Kristne lade helle-c ille
i Redens Stand deteg tinefiste Bis
dre i Stiftem Detiinod at tage Sta
desetstatning paa Vetdens Vis, det
fsrer Hedningetne lige ind i den Me
ning, at der er timelig Vinding for
bunden med at blive Mitten. Der er
himmelvid Fotsiel paa at ty til den
ftærleteö Net og paa at hiclpes as
Menighedens Barmhjettighed.
Men nu de venligtsindede Dei-nist
gets Tal-. Bst en Mund sont den
net-nie have Diebs Utvivliomt, tun
ille i den Form, at han hat Krav paa
fuld Erstatning eller bit have en san-»
dan. Ovethovedet lau det jo blive
ham til Garn, at han hat lidt for
Missionens Sinn-. Er han af Sand-J
heb, vil Sandheden i hatn final-fel
pei den-ed hatt vil ilke blive vted
lhi hqn vil fertige-, at det er band
Dedenste Land-wenn fern handlede
putzt Og andre heult-sey sont se,
at man fanledei lass-list Hab ved at
stille sig Mist til Mkssiønbetuåak,
ete de af « « i
samme; mi- MAY Mein-e
trage-Miit »
Mit-z
ligheb mag ogsaa overfu en faadan
Mund mede hjælpende til.
s. Hvem stal beere Iabenes Naar
Magterne astræve Erstatning af Kina,
hvem vil den da blive aftrcvets Vil
den da blive aftrævet de rette flyldigeT
J de fleste Tilfcrlde nceppex i Klange
Tilfeelde vil det netop gaa nd over de
ustyldlge i Stedet for de styldiye, og
saa get den ondt vertre. Alter dem
visit-, at del er bebst ille at have med
den Ting at frasse. Elter: Den af
lrcrves itle enlelte Personen men Kl
neserne sorn Helhed. Der er jo for
Tiden Tale onl, at Kinn slal belale
280 Mill. Taels i 60 Aar, allsan
Slægtled flulle lide herum-eh kgl
Slatlerne, som paalignes, ramme alleJ
usiyldige som flyldigr. Tage Stett-I
magierne saa til Elsenwel KnsiproJ
vinlerne eller oplrckve Tolden sorn Gaii
ranti for Bemlingem faa er der nn;
llret. ny Hindringet for Missionengl
Gang. Nei. twoan vi vende vgl
dreje Vet: Maaternes Stxldeserftatsl
nina er vcevel samtnen med« Uret, og
TUkiiZfrcnen bot ilte have Lob eller Tel
reri. Vi lunne ille for-hindre Werden
i at jage Blovrengu men vi knnne
holde o-·:- rene verfor ved at lade den!
lriftne Karliahed bcrre Tabenr.
Je. men naar nu saa Inange and-re
Ilkissioner som ncevnl lrleve Erste-l
nina, flulle vi saa ille for Enigheds
Slnld gaa med. Nei, er det ondt,
slulle vi ille folge Mangden til kel
ende. Lad Papijterne gere, hvad de
ville, ud fra deres verdensblandede
Ianlkscrtx den Protestantifle Missicn
burde proleftekh am man bog lnnde
Vcrlle alle evangelifle Kristne til Be
sindelfr.
Vindina ved at lage Skadeserstal:
ning i Romvaani msd MaglernecsH
Mode-enge vil blive Tab for csjsudsil
Riae: men at live timelige Tab for
lsludg Rigesks Eltle vil bære aandeligefj
Illenter. Tabene ville blive en Bin-l
ding for GUDS Rige. idet vi her hinkt-«
me lide med dem sorn derude ere i Li
velser for Gurts Riges Stint-.
Summa: Det er ille Ret, hverlen
for Gud eller Mennefler at imve Ska
Degerflatning for edelagt Mir-steue
zejendom oa enbnu mindre for mnrdede
HJliLsssoncrreL singen Erstalningk
. ——.O-.--—
lsst Mindeotd
Um
Bissen Gesicht
Ulf B i l b. B e clJ
Vltter er en qammel Ven oa en If
Ritter-S lsedsle Mcend bleer bjem
lalbt. Ten Z4. Juni hensoo pludselisl
Ribe Bifkop iaf er. Hienelammelse
En qammel Vsen tun jeg med rette
Heide horn: lbi vi var Vennee im vor
liiolisiste Bomdom ca oedblev at værc
del til vor Albero-Den
Viqgo Gotzfcheg Feder rat i en me
act long Llarroelte Prall i Finder-up
web - logelfel oq fmledez Ralscnkcefl
til min Zuber og Dennei fækbelci gooe
Ben, htorfok vi to Trende Liban blev
Zegelammemter i Blase-Ue Lalänslo
e, hrot vi fulsgteå an Klosise efter
Klasse« indtil vi fulgtes ao til Univers
neetet i lfftemaret lsqlk Lg i Bin
teren 1 35 fulgteg vi ad til det ges-Is
ne Bord for at blive teoloqifle Kon
didotet LIg sog fulglses vi ad i Ar
heftet for Gudg Rige og der bar al:
»dem meet noaet, som hat gjori Bkud
Daa dem Folgeslob for nu, hcm bleo
lbjeknlaldt. Tet moa ille andre nogs:n«
)ot jeg stiller »Vennen« frem fern ved
lat omtale kenne Monds Beugung.
Tet gaar En allid nase, naar nrnn er
bleoen gammeL at se Ens ckldfte Ven
net blive bortlaldt den ene efter den
andeu. Lg desudem en Ven -— -n
Evirkelig Ven er bog mete vccrb end
sen Brit-so Des inne-Z at fale i mit
Lob at se alle mine bebste Ungdoms
venner blive hjetnlaldt, som om jeg
flulde blioe ene tilboge of den Flot.
Deefoe berstet »Bennens'· Boelgang
mig saa wegen
Viggo Gskscht var et Hart Hob-so
med en starp Fotstand og scetlig trittst
Sand-K Hart var en dygtig Discipel
i Stolen og gjotde altid gode Eigenmä
nee. Han var en flittig Student, og
vi, sotn tendte dam, anfaa ham som
selvsireven til Egtegir. Men «het et
Etsempel paa, hvor daarligt en Els
amination san bringe et Mennestes
Dygtighed for Dagen. Vi hoode tote
for voe Etsamen faaet en ny teologisiI
Peofessot, en velvillig, goomodigl
Mand, men lom havde foevksvlet sig
fauler-es i silofosisi Tcniemaade og
Tale aode at vi Studenlee fotsiod
Mc et Mut of, hvad han kalte. Da
gen effek, at Gifsche hat-de betet til
Ektamem var ieg bot Professoren,
sotn spuegte mig, Qvordan vi var M
ftedse med han- Etscminatiosy hoc-til
jeg Vicenz at vi xustod ham Me
Scnbegynbee Hm ge Mc om Gjhfche
fpm Eu, des eng-u Lug kund-z «
sogde hom, as san väetinget m des
Mike ei si os- lwmew »
muten hats-stehe is lutes m m
spitzt-mit lesb- Professoren
hvortil jeg tun lunde spare: »Es-siehe
svaker itte paa noget, fst han ded,
lwad der er spurgt om.«« — Denne lille,
ubetydeliae Historie er beiegnende for
Viago Gotzlche; thi var der noget, sont
han absolut itle indlod sig paa, saa
var det Vtsvlei. Klar i sin Tonle
aana, sorlangte han Klarheit i Tin
aene, detlom han flulde have med no
qet at gere.
Men tivad der ikle ofte fslges ad,
fandt man faa fornnderligt ftsnt hcs
dani, et las velsignet, blpdt ag karliat
Eind, fdkenet med denne siatpe dei
stand. Lg dette blsde Sind udvillede
sig bestandig stærlere med Aal-me
Tetfot var han faa god og tat en
Ven. J det bele hat hans Liv vertet
ander en start, men langsam Udvit
lina, iom ofte diftnol har haft svært
ved at atbejde sia frem, navnlig paa
Grund af bang statpe Forstand, sotn
itte tnnde tage iinod noaet paa both
Zorn Barn oa fom ung havde han
liaeiom di andre as hans jcrvnaldren
de sittert intet med Kristendotn at gø-"
re. Saa lom der noale Aar-, da di
tun saa lidt til binanden. faa at jsg
intet ded om hans Forhold til Gut-is
Man inen jea taaer nceppe feil, naar
jea knien at ban er flieden lanasomt og
fotsiatiat derind. Bist er det, at san
Zaanedrcrst i Fredericia stod han nicht«
i Giidsz Fall, rcellende den indre Mis
sion en ærlia tmafalt Haanlx Dei»
finntle Elliigssanghiis. fom staat der.
er jo bans Vckri. Lg det vedblev han
scm Billet-· ’
Ter blev ftot Gliede i den indre
Mission-T Leit, da bang lldncrvnelie
til Bislots lROI blev belendt. Det var
iøtfte Gang, man havde taget laa
meaet Henfyn til den. Ligeiom Etat
Nordatn blev taldei til Zlællands
Bifveitol eftek de licellandlte Priester-Z
Taste-, blev Viaao Gøtzsche laldet til
Ribe Bilpestdl efter Tnfle af Stif
tetcs Ptæiien ca den Gliede bled itle
ftusset sidm Den fra Fortiden ned
ardede billoddeliae Foruemhed, sont
iaa man-ge Biiloprer bade anlei det
nsdvendiat at anstasse sig. sit Geiz
5che aldria fat i. Han verbled at dekre
den aatnle, jasvne, fordrinagsple Priest,
Dafaa sont Bissod, liaelotn ban vedblcv
at tax-le dirtlom Tsel i den indre MiIi
Gan-:- Llrbejde. Med Glasde deltog lian
i lljliifiongcnøden naar man bad harn
bekom. Da det er vift ilte iaa gankle
lille et Etlntal Lljligsionglmie. han bar
inddiet. Han vil del-for dlive haatdi
liavnet i Nibe Stift, bdeni han saa
Iiaat til Eftermand, niedeng det ddg
lmaa haalsecx at man er velvillisg rsg
ltloa ndl til at vcklae en Mand, fosn
noaenlunde vil vg tan aaa i det sanime
:Spor.
Viaao til-klein« fotn er svdt l«-.
Januar les-lit, havde haft folgende tie
teliae EmbedetJ Fra BGB-Eis var
ban Latelet i Fredeticia, fra Weis-«
75 var han Soanepræst i Seetm oa
Gjetsbsj i Horns Herred paa Tierl
land, Da fra 1875--65 Sognepraksi
ded Mitaelis stirte i Fredeticia· Hatt
Inar aiit med en Dotter as Herrede
Jsoaed Hjott i Hang, Findetup Sogn,
lsIzauline Hjort, der er dsd for adflili
llige Aar siden. De eftetlader sig man
ng Vorn. blandt hvilte Gstzsche havde
iden Glasde at le to lom nogle as den
llevende Menigheds læreste Breiten
medens en tkedie Sen ester sin Om
idendelle valate at gaa til Jndien lom
IMiHsioncet i »Danst Missionslelstabg«
;Tjenefte, for hviltet hans Felder jo var
Normand.
! J sit iorte Bifpedsmtnes Tid blev
wisin Gptzsche stinkt pack avaiaig
Ibaard Probe odetfok vanftelige For
jhold, sotn inaenlunde blev gjotte hani
llettere ved Autoriteternes alt andet
end hensnngfulde Optkcedea over for
;b.1tn. To Gange stod han over for
iVildmanden Brücters Asscere, fsrlt
Eva denne lom Sognevmst for-langte
»Genoptagelle i Folketirlen fom Balg
imenigbedspmlt, hvillet uagtet alle de
JKtuinspring han gjorde for at und
Jgaa at undetsitive den fortangte E:
llæring, bog stete. Den Gang gav
Visierte-en nisi not for weget eftet lot
sit gove, milde Sind; thi det synes
des-; Stati, at Briicket aldrig Zierde ver
ret optaget i Foltekirten. ftt han hav
de undetstrevet den Etllaring, lotn
Ministerium og Bille havde tat sorn
Betingelle verfor. — Saa lokn Brit-;
clers Asscte igen med hans vanvittiaei
Dritten lig fuld i Jesu Nava, lomj
man stulde synes maatte viere not til
at gsre en Prælt umulig i vor Kiese.
Men ogfaa her lsb det blsde as med
Seiten, og Brücler lsrgede for at spe
vtsvle Sagen saa grundigt, at han
blev siddende mivt i Brit-let og reso
lee formodentlig videte oin stn Nat i
Jesu Nam.
Saa com sistotten nied Das-butte
Lsitnanteth hope det vel not lau fige3«
at Vlstappen stille et tqnnuligt inmi
list Foklangende il M out lelv at
nan- apisse Bitt-preu- Sanesen-ne
M sit-fegen Braut-steh Wiss-l
fmvstisße Mde W vers-Ists si
IIM Mk holst II Mit bit-s
klaretsaqeuogendtsnedatstse
Zeit-ente- en ordentlls esse-tells Jeets
teseettelse i Rittern Men dette ind
esmmet, maa det dog siges, at Bistop
pen blev behandlet ellet tilftdesat paai
en san densynslss Maade af Autori-.
teterne, at man maatte andres ovet,
at han ille stillede disfe Vatget mel-»
lem at asskedige ham ellek ijtnantemj
Saa vilde Sagen hurtig vckke faldenz
i Lade. sont den bukde. Men ogfaa
denne Gang sit Gunsches milde, takti
ae Sind Ovettnagten, han fandi sig i
denne i hsj Maade daarlige Behand:
läng.
Ved en anden Lejlighed fandt vi
ham som den Urahn-falle artige og
small-se Mand. Dei vat i Anledning
af Bistop Nordams Bog om »Frelse
og Fortabelse«, da alle de andre Bi
siopper ftemtom med en alt andet end
fotnuftig Ettlæking, hvoti de sjoftede
trolig i Sjallands Biskops Fodspot.
sont-one de alle paa en Gang var ble
ven enige med ham i det Grundvas
fentlige, hviltet de fom bekendt ille er.
Da fremtmn Biftap Gøtzsche med en
Erim-ring, Hat og bestemt i Modscets
nina til de andre Bistoppets utlate okx
ubessemte Udtalelfek. Denne Erkla
ring fra Ribe Biftop, som hat staaet
aftrvkt bat i Binden bragte ffor Glas
de iblandt Guds Falt, i det mindfie
inden for den indre Ijkisftons Leit.
Gøtzsche var den indke Missions
Mand og Bisiop og de helliges Ven.
Da saadan stal hans Navn bevares i
tatnemlig Erindting blandt os.
s—————-. ko-——————
Tanmarl gcnncm still-ert.
lkn Man amerikansl Journalisl
om Tau-start
Ufern-ad )
Avbenlzavm Juni 25. -—- -Donslernc
er et gestsrit, elslvcrrdigt, adrueligt og
ilte at forglemme —- fotnsjelsesjsi
ingr Fell. Der drittes umaabeliqe
Rvantumer as LI, men sorholdsvis
lun lidt af siærlere Dritte. Man lan
lebe Dl alle Beam; men Whislen og
andre distillcrede Dritte er sjælviiere,
cg lan tun san-J i Aaseerne. Dan
inarlg stprste Filantrop og populæreste
Mond er en Bilds-gen for hvis Patria
tisme der soreligger Vidnegbyrd part
ncesten etlivert Linrandr. Hirn har
grundlagl Kunslsamlinger og MusæerH
bar genopbygget gaknle Paladser og
Japaner Stoler oprejst Statuer paa
de ossentlige Torhe, sorslpnnet Par
Herne o. s. v Han er Eier as verdi
snlde Samlinger as histotiste Mindes
Imcrrler og Malerier Denne Mond
Carl Jakobsen den ældre« er en Wende
:ssn. Han begyndie som Enthede
mand i et Bryggeri og blev den rige
ste Mond i Danmarl. Hans Son,
Carl Jakobsen den anven er lige san
gavmild og populær sont Faderen, og
han ,,laver Benge« lige saa hurtigt
ssom verme
I Man ser allsaa, at disfe Mernds
!Jndtægier, der nærmest lage-Z sra Fol
kel, gennem ossentlig Velgsrenth
igen tilflybek der sum-ne Fell. Da
Nat-net Carl Jalobsen vil altid blive
bevaret i cresuld Erindring, siden han,
som sau, hat bidraget lil sme Lands
mænds Gavn og Glcrde og til sn
Lands Forstsnnelse og Hader.
I I I I
Sommertaaene er lange, men san,
og Fett benmter dem mev saa meizet
starre Jver efter den lange, tolde,
thunnfulcse Birnen ver tarattertsettr
idette Mich- TJe tilbringe san meget
tat Tiden fom mutigt i Fülqu o·a her
Ier en Mannfotdighed af Titholdsste
Ther, i Partei-ne og Prometmdefttpgene
i Vom i Stooene omtting Byen, ellek
daa Bands-L der omgiver de mangc
smcm Der osx Hofes-eh der gaat under
Nat-n as Donmart. Der er ingen
Ende paa Antallet af gamle Paladser,
der er bleven omdannet til Musæet
og offentlige Barte i lokt Asstond ska
bverandre, oa Beboeme af Fattigtvani
tekeme strsmmer steuer-ie- derud efteti
envt Arbejvstid am Aftenm og nndek’
tre--—fite Timers Tusmsrte - For
npjelfe for Sengetid
Dansterne er et teligisst Foli. men
bettagte, ligesom Tysteme, Sondagen
sont en Dag for Fornsjelse, faavel
som Gudstilbedelle, og om Sendu
gene tan man se Steuer stksmme fra
Kirscmr. saa snart Velsignelfen et lust,
og med Madturven paa Armen, Kone
og Bskn bag efter, hole af Sted ud til
Stovene ellet Partei-ne. Der tilbtinge
de faa Reiten as Sindagen og nyder
Livet paa bedfte Maade med at streck
te sig i Grcsset, sptlle Kost, sladte vgl
dritte Øl paa Kafeetnr. z
I I I
Fothen var Byen omgtveu af Fest
ntngtmut og Boldgravex men Mu
rene et blevne sisifede t disse Fadens
og Ovekfcsdighedeus Dage, pg omgts
he tut den gamle Del as Byen t Form
as Mk og Spadsmgange. Sterne
fort-indes ovetalt ved Kam-leis ver til
euhver Ttd gennemfatet af elektrtsie
Vorschub-, og alle pg enhvet tan;
toelyste sitz ened en Sejltut, da As
ften et laa ovetmaade bllltg.
- e- is
Kobenhovnetnes Foelystelsesfted et
en Habe taldet Tinoli. Fta Kl. 4
Morgen til eftek Mit-nat fee man Falk
af alle Kloster og Rangssilgee foelyste
sig under Træetnes gtsnne Kronen
Det et en ,,denwktntisi' Fotfntnlingz
alle besoqenbe blive behandlet pas sam
me Magne. leistoteatiet lamnten need
Botgerftnnden siddet Side otn Side
med Ardejdssmanden fta Born og
Bonden sra Landen og nnde det läge
sag vakikkkde Program. Seloe Kons
gen og Mehle-unter at den longelige
Familie tegnes blondt Ztamgeksteknr.
De tommek san ofte og er san godt
lenkt, ot de itle tiltrcktlet videre Op
mæetfotnhed, undtngen for den dem
vifte flyldige Opfligbeo Vonden og
Bank-ten letter beggc No Hatten,
naar Kongen ellet en as de longelige
Prinset eller Pkirtfesser pressend
Men Tronorvingen wisset gentytlig
Tjenestepigerne og bete-z Soll-tatenl
fkeee i Siden, mens« tun iagttager
Pantominetne eller Fktrrsasrteriei.
Tier er en Lvetflødigbed as Music
fra Kl. 4 Morgen til efter Mit-nett,
og tma Helligdage et Der Abgang lige
til Morgen. Man lan her børe enhver
Stags Musik« ltge fra Canconeknes
letslyoende Arier til de fvckte tlossisle
Kompositionek af tnfte og danfle Mc- ,
stre. Ateobatet og Ath!eter, Linie
danseke og anetcentmeke, Jonglskee,
Wonne, Trapezlunftnere og Luftslitk
pere fremvise der-es Kunst pan feststel
lige Steber, og Foll stnktet fm Ka
rnsellerne og Nutschebnnetne nfsted for
at se paa Fittvættekieknr.
Alle Foreltillinget gnat for sig i fri
Luft med Unbtngelse as den llassiste
Musik« der udfokes as det longelige
Oelester ellee af dngtige Virtuosee, der
nndetststteg af Regetiktgen og bidkages
til Landetg Musitlitterntur ved klas
sifte Kompositionen Danmakl hat ad
siillige dygtige Kontponiftee, og det er
ogscm en Del ctf det omtalte Ortestees
Arbeitse, at opmuntee on hjælpe Ub
villingen as lotalt Talent.
Om Lstdagen er det Forstaaelfen, at
Programmet indeboldet Ratitetek of
en eller anden Slags, detiblandt Kont
pofttionet of et hjemligt Kunftnemmis
ne, saa den Dag howlver Glaswle
sig over en Fotfamling Kunftlritilete,
-tendete og -elstete, medens Okla
dee albrig tnanglee ncgen Ende-, vg
saa her flydet i Sttpmme, og stade
ftet det allen-de sagte, at Danstetne og
fZllet udgsr en Emped
- e- s
Rsbenhavn ee en kenlig By. P
Folge en meget gammel Stil slal hve
Mond ,,feje for sin egen Den-" d. v. s.:
stal sorge for, at Fottovet og Gaben
foron hans Hus blivek fejet flete Gan
ge om Degen, og som en Folge of
Folts medfsote Renlighedgsans et te
mest befeerdede Gadet saa tene sont
en Vollendet-Muthes Kettengnlm
Tokvene og Parlerne blivee holdt tene
af Ladegaarvslemntetne og Fangekne,
der hvet Morgen tnarcheeer af Stets
i Afdelinger, hvet med sin Kost, Van
tande og SkovL
II I I
Her er en Mulisghed for Chixnnm
Hvad stulde være i Vejen for. at Be
boerne as »Bridemell« on Fernqslerne
holdl Gaderne rene. - Hvorfot illc
pnrre Beboerne nf Politiftntionen og
Arrelten nd nf Sennen bnek Ullnkgem
on scrtte dem til at arlsejdly for der-Es
Sag slal frem i Meilen, fnaledeg los-r
her i Danmarl. Her man tmade Mir-nd
on Lvirrder fortjene deregs Frolost, ozI
enhver der tilbringer en Nat i Arre
sten, mön lage en gnvnlig Motion i
den frisie Luft, for hnn dliver lnldt
ap for at give sit »sn)ldin« eller »ille
slnldig« til Anklagen imod hom. Lis
gængere og tidligere strassede Perso
ner bliver holdt lil Arbeide hele Da
gen. Hvis en Fange bliver dsmt fis-H
fem Dages ellee en Ilges Arrest for
Drullenslab, nordenllig LPsprsel ellek
Rapseri, et han ellet hun —— som det
nu messer sitz ss set til at holde Gan
gen og Fortovene i og rundt Fængslct
rene on ellers hjælpe til med alt for-e
faldende Arbejdr.
Nesnllatel af saadanne Reglemenler
lan man let tænle sig. Saadanl of
fentlig Arbejde er i hsjeste Grad abe
hageligt for den elleks siillelige Bor
ger, og folgelig er Polilielö Arbede
langl letter-e end del ellers vilde verre.
·- sis se
Ksbenhavn hat et udmærkel Spor
vognssystem med rene Iomfoelable
Vogne, der naar ud til alle Dele af
Byerr.
Privilegiel paa Spotdpgne udrlnder
om nogle faa Aal-, og Sporene vil da
blive Byons Ejendom.
i o i
Der et mange og atmen-lebe Sco
ler. Stolegangen ee lvlkngen for Bsen
mellem 7 og 14 Aar i 7 Magnet-et af «
Aar-et Stolegangen er fei op til,
hvad vi Ialder hjjsiolegradem saa sta(
der belalet Stolepengr. Dei ee luerS