»
f Rugfttaaenr.
fIs (Et Eventyt).
Der var Eftetaat i Luften.
Gegen lom ud af Stoven, saa sig
vtn og flyndte sig bott.
»Hvad er ver i Bejen?'· sagde Sva- .
len og saa hastig op i Luften. — »Ja,
teor jeg itle, det et Eftetaak, saa maa
jeg rigtignot bagefter.« —- Og den?
jcg af Steh. .
»Hvad et dette?« fagde Starken ag»
faa efter den, ,,er det nu virtelia Ef
tekaat, ja, ieg maskier, Luften blivek
lold. Det bliver ille for tidligt nu.«.
—— Den lncebtede med Nahet, og alle
Stoete famlede sig og ventede paa
hvetandte on drog saa af Steh.
Det blev stadig toldeke i Luften. .
Stærene dkog om i veldige Flolke
og lsavve svænnet am lige siden den
varmcste Sommer. Nu standseke de
mibt paa Matten. —- »Ja det er neli
paa Tiden,« faade de til hverandte on
droa af Eilet-. Og med dem floj Vi
ben oa alle de manae, mange, sen-Ia
Sanaece, der havde bysgget og bott i
Hader-ne on i Hennenr. I
Det begyndte at blive øde der ude
Paa Anemn l
l
»Ja, nn hjcelpet del nol itle lern
aere,« sagde endelia Lenkern ,,jeg crl
ene tilbaae. Jea tot san heller ille
blive.« — Neeste Morgen var oafaal
den dorte, og det var stabia toldeke i
«-ften.
Men langt nde i Matten rat dee en
kltuaager. Nngftraaene var endnu
aanfle smaa. De var liae kommen op
as Joeden og havde hackten set Gegen
ellet Storten eller Soalen tejfe. Men
nn volsede de. Blæften for ben over
kenn oa de fvingede Og svajede, ag
enbnn laag hvet Dag vceldige Flotte(
af anle, der lettede sig og drev Syd
pfla. !
»Hvoefer ask de bog det,« fagbe
Rnaltraaene, ,,l)vorfor ttætter Fualene
End paa? Hvotfor blivet de her itte?
Er de bleven bange? Nu beaynder ni
Vasaa at blive bange. Hvor bliver
Lallen af? Hvor bliver Viben as?
Hvorfor drager Staren fta os? Vi
blivet faa ene tilbage. Hvorfor slal
di ret? Stal der nu sie noaet?«
»Ja, jea tnnde jo gerne sorllare
Jer bet bele," faade Ravnen, som s.:d
paa Gast-den »in-is J baee fokfta.1r
mig. Men J beariber viftnok ille me
get. Se, nn totnmet Vinteten, tckce
Venner, vev J, avab det er for nagetf
Det er faadan noaet med Sne og Js
og Ruthe og meget vcennneligt noaet.
Jnaen Blade paa chkekne, inaen gran
ne Matten men Sne on JH og Sturm
va Finlde og ingen Gras og inan
Frugter. Selv Gtaaspurvene, det TI
J«iepcxt, lan itte en Gang holde nd at
raste der, men flntter ind til Guarde Da
Hufe, bvor Mennestene bor. Ja, det
er ilte morfonit om Vinteren.«
»Ja, men vi flal jo alliaevel bline
ben« saade Rugsttaaene og var weg-et
bange.
»Ja, natutliavi5,« sagde Ravnen,
,,J lan jo tlle slytte Jer. Nu kom
mer Sneen snart og lceagek sig ever
Jet, oa san tan J luklelute og hvers
ten se eller here. Ja, saadan gaar del
nu en Gang. —— FarveL Lnlte sil
Binteren Jeg maa hen og sinde Ins-J
et ellset anbet, sont feg lan leve af. Jeq
san orde alt muligt, men se, om der er
noget videre alliaeveL Riemann det
Rat, taaer dct hele. De bliver her va
saa om Vinteten. Bare de vilde stille
af ogsaa, men se, om be got det. —
Fatvel « Ja, vi tan saamcknd itle
glcede os. Men bate vet endda til
gaa mia gadt, saa faat det gaa ner
Jer, fom det lan, for enhver et sig felo
nærmesi. — FarveL Fakvel!«
Og faa fle Navnen.
»Ja, men hvordan flal det Sag gna
os?« jamrede Rugstkaaenr.
»Ja, hvordan stal det goa,« fagde
Sneen, fom i det sammt begynvte at
falde, »mig lieh-ver J da itte at være
bange for. Gansle visi. Jeg indemn
Hnexy del et itte moesomt, at J nu stal
ligge gemt i mange Mannedek, men det
et for Jert eget bedste. Estek mig
tonnner nemlig Frosten, og han er en
hidsig Kammer-at. Han bider i, tan
J tro. Men jeg lendet ham. Ltg J
nu ganste koligt, jeg stal nok passe
paa Jer, at J tan leve Vinteren over.«
Og Styetne trat op. De var soetc
og merke. Sneen faldt. Himmel vg
Jotd stod t eet. Da det tgen bleo
Morgen, var hele Jorden saa sttnnende
hold, at det stak i Øjnenr.
»Ja, nu san Frosten tomme,« sagde
Sneen.
»Saa—-aa! tan den det,« sagde Fro
sten, der tom farende fammen mev
Nordenvlnden, »ja, J tan stole paa,
s at jeg er her. Hvot tan jeg faa sat?
Jeg leidet-, leg Idelægger. Jeg vtl have
fat i alt, hvad jeg lan fau. Nu kom
met ieg.«
»Ja, lom bate,« sagde Sneen, »du
gst ingen Stude, vt et itle bange for
dis.« .
Og Iroften for hen over Jorden og
vtlde gsee ondt. Den legte alle Begnr.
E Den legte ogsaa eftet Rugfttaaene,
G
men Sneen dællede godi og passede
paa, og Frosten laa oven over og var
vred, men den naaede ille ned. Rug—«
straaene laa varms og godt og dsdel
ilke, hvor ubehageligi det end var al
dtig at se Solen ellet Himmelen. —
Saa all der mange Maaneder.
En Dag dcgnndte Sneen at blive
saa sugtig Det llare Dagslys stür
nede igennem den.
»Hvad lotnmer der nu?« sagde
Rugsttaaene. «
»Ja, se nu lommer jeg,« sagde Reaik
nen, »j—:g er Foraarsregnen, jeg stil;
nu snart saa Bugt med Jsen og Sneen,
nu hat de regeret lcenge nol. Frosten
er sor leenae siden dorte. Vase nu bate
rolig et Oseblit S: saa, lan J se,
del gil. Nu er Sneen dorte. Nu sont-«
mer den varme Sol. Se, der er denY
Nu lan J alle notge. Se, Gmsset et
allerede paa Vej. Nu lotnmer Faz
aarel.«
»Ja, Gud sle Lav, Foraaret kom
mer,« sagdeLærlen oa satte sig midt
i Nugageren. »Gud sle Lov, nu er
man samtnen bjetn igen, og her vil jea
bnage min Rede. Her er saa grant.
og dejligt Her er det arønnest i hele
Landes. Men Rugstkaaene saa iil;
hverandre oa smilede, da Solen stin- J
qi
nede, oa Lærlerne bnaaede Rede
snart beanndte Luften iaen at blue
sort as Fuale, der tom lilbagr. Stor-»
len kom, og Svalen lom, og Gøgcnl
kom, og sør nogen vidsle det, var det
Sommer-.
Rugen volsede stcerlt i Solbeden
Oa bvot var den glad. Hundredcr
as Leerler bnggede ncer ved den. Lus
ten var Fuglesang Rede ved Rede
laa omlting den. og Solen stinnede,
saa Lusten slod dirrende as Lys.«
Bogan og Havren.var bleven saaet
lige red Siden as Rugmarten, mcn
del var altsammen langt baa ester.
Meng Ruan stod bei oa stor, stod
Bngaen og Hamen endnu, som var
det itle andet end Grase-. De lampeoe
med Tidsler oa Ulrudt oa fette n
haard Tilvætelse.
Men Nagen lnejste kraftia. Som
merblæslen aik den over den, ca Akgene
slca imod hverandre og hvislede sam
men.
,,Vi er lnllelige,« sagde ke, ,,vi -r
saa lnllelige, som nogen lan vcere det.«
»Ja, des er rialigt,« saade Sommer
blassten, ,,men ved J, hvoraf det kom
men Tet lonnner af, at J har liIt
saa wegen Den hele Vinter bar J
liaget under Zne og hverlen set eller
hort. J bar lidt meget, dersor lan J
oasaa bedre sorftaa, at nu har J det
aodt, og dersor har J det ogsaa bedst
as alt Komet. Tersor duer J nogeL
Entwer, der hat graet noget igennm,
han duek noget. Se, Byggen oa Had
ren bliver oasan modne, Inen naat b.
lommer i Laden, saa slal de slæres III
Hallelse, og duer itse lil andet, men
alle J Rugsttaa, J bliver laat Pan
Bondens Tag. Han bruaer Jek til at
dkelle sit Hug, sorJ duer lil nagst
H bar lidl Ineact, oa J duer til noaeL
s J lan dar-: alade. Naar«’ J lotnmer il
L,aden ska l J strats aøre Gavn on!
Iwane-J paa Tages for at at slærme
baade Mennesler oa an og Roetne das
tneget,1neaet andet. Beet J bau
alade!«
»Ja vi er ogsaa glade, sagde Rugi
straaenr.
Og Dosten kom, og Nngstraaene lom
i Laden, sor at Flor-net lunde komme as
Alcsene, men derestet blev de lagt paa
Bondens Tag for at bestntle baade
lsam selv og alt, hvad han ejede, mod
Frostetn
»in er saa glade,« sagde Rngstrar
ene.
Og da del blev Vinler og Frost-n
iloin ag var saa hidsia, da saa Rug
sstraaene paa den.
. «OI naar du illc iaennem,« sagte
Ide Og Frosten naaede ille igennem,
men alt, hdad der var i Bondens Has,
»laa vaeml og godt, thi Rugstraaene
»laa over Hasel og over Vjællerne ng
dassede paa. .
; »Vi vil saa gerne hjcelpe andre,«
saade de, ,,thi der var ncaen, som bialp
vg, den Gang vi var i Red, cg Fra
»sten slal ingen Stade gere, hvor vi
.ligger. Nu lan vi se, det er godl, di
»saadan har lidt noget, thi derved ek ni
blevne kraftige Vi er ikle sorlcelede
Vi hat ligget paa Matten en hel Vin
ter dersor lan vi nu beslytte baade
Roer og Kartofler og Dyr og Wenn-»
sler.
i Men Fressen bed.
I »Der nytter ille noges,« sagde Rugs
straaene, »bid bare ves. Dei gsr in
genting. Det er dog godt, at der er no
gen, som ille er sorleelede, thi de lau
jo bestytte alle de andre.«
s Og Rugstraaene laa paa Laden i«
lmange Aar. Og de holdl Fressen ude
,og besiyltede meget. Og det varede
mange, mange Aar-, stund de bleo
gamle, sor de havde saael Ktcester. De
davde lidt meget. De var starke, og
de havde deres stote Glcede i at gsre
andre Gleede.
Saaledes lyder Rugstkaaenes Even
syc.
l KappelBscler.
Løsi og fast. " I
Han holdt saa meget as
DE tter. Handelsrejsende P holdt,
sttiver »Odense Avi3« faa umaadelig
meget as Meter. E«n Mandag traf
han paa et Hotel en gammel Bekennt,
cg da der var Ærter til Middag, ud-—
btyder P.: »Jeg fit Ærter hjeinme i
Guar, Ættet igen i Dag, —- det er
storartet, jeg bliver aldkig led af LET
ter.«
J Samtalens Leb sit den anden
listet P.s Rejseplan for den tonimende
Uge ud af hom. Lg da P· var tejst,
fløj den anden iil Telefonen, tingede
alle de Hcteller op, P. flulde bespge i
Ugen, og bad vedlotnniende Bretter om
endelig at have Ærtek til Middag den
og den Dag, for faa lom P» og han«
holdt saa nieget af Ærter. l
Om Tiksdagen overtafledes P. paa
Hotellet med Ærtek »Bei er tredie
Gang«, udbrød han, »men lige meget,
Ærtek et en dejlig Ret.«
Om Onsdagsen var der Ærter til
Middag paa nieste Hotel »Det var«
var dog ei mærleligt Trwf«, siger P.
»det er fjerde Dag, det er næsten for
meget, men lad goa!«
Om Tore-vagen rasede P. ved alter
at se Ætter til Middag. ,,Det hat
jeg saamcend lavet alene for Dekeg
Skyld,« siger Von-ten, »jeg hat hørt,
De holder faa meget af Ættet·«
Saa maatte de ned.
Om Ftedagen gil det akkurat paa«
samme Mande. Ækterne leka ncd as
Henshn til den opmcerlsoinme Viert,
men P. havde Kvalmefotnenunelier
hele Eftermiddagen.
Lin Lordagen gil det lige faci, men
lnn med den Forstel, at Ættetne lom
oP igen.
Okelagt paa Sjckl og Lege-me lom
P· hjem Sondag Middag og meine-:
ges as sin Koneö indsmigrendc M ed
delelfe: «Jeg hat DIE-riet til dig i Tag,
spde P» er du faa glad?«
Med haandgtibelige Tegn paa So
iyge stnriede P. ud of Deren oxz lo:n
førft hjein sent om Mienen
Nu er der intet, P. assiyr snci nieset
fom Aktien
Slagfcerdiqe Svat. T:t
franfle Tidgstrift »Revue Des-H deux
mondeLs« indeholder folgende Äneile
te:
Ludvig den Femtende hskot en
Gang Hei-time over fine ridteno lvre
naderer. J han«-s Folge vai ogfaa den
engelfte GefandL Lungen standsede
fomn en Grenader, hvig Anfizil var
fulditændiq flænget af Ar. »Ja-di
rominek De, min Herre, at de: er de
taprefte Tropper i Evropa?«-—«Men,
fvarede Engleendeken, »hvad vil Te
res Majestæt faa talde dem, der floJ
diHse Suars« « Kongen, der bzev
overtasset ved dette tkckssende Sons,
tav sen-legen Da afbrød Giencderen
den militwre Tavshed, cg drnniniede
nvilliq niellem Tæiidernez »T: er Je
de!"
—-—
Ten fibirifte Jkusbane.
Jntereszfxmt er Enteilt-Oder vcd An
lcmqelsen af denne Wink-lee »Baue
linie, der er bleven betendt i Llnled
ning as 10 Bluts Jubilæet for Grund
læggeisen af denne Linie. Jokmba
nen zwar i en Længde of ZW« Filnk
gennem et Bjcrrxxlanly Jerknsstisbmcek
mange Steht-r Filipper, der gaak lod«
ret ned i Banden Der arbstcde heb
Attlæqqet 7«,»«» Personer Ha henvcd
I:«,sW) Spand Heste eller Zum-; of
Funktionen-r finde-Z der owr W-«
Der flmtedesz 10 Millimn Ziubit
savne Jord
Til Los-reisen af Vroer, m andre
Bngninger brugtes der 1««),««« Mu
bitfavne Sten, over 8,«()«,«()s) sinkt
Fv. Sand og 6("j(),si«() Fade ellcr over
fis Million Pund Centent.
Lcenqden as Jernbanebroer »Jer i
alt 9 Verst, den lerngste Br-) over
Jenifej er 420 Faun-e lang. Treuer
erne hat en samlet Lsrengde of Uc
Verst·
Bægten af Jernmaterialet, der er
anvendt til Bronne, udgør Iz« og
Stinnernes 20 Millionek Ph.
Stationsbygninger og Beweises-bu
se indtage i alt et Fladerum af 70,
000 Rvadtakffavnr. Til Civilbyxxg
ninget, Træbroet og Sveller beugte-?
der henved 12 Millionek Rubitfavne
Bjælter. »
Den famlede Udgift for den fibi
risie Banelinie, indbefattet den sinc
fiste thbane, bei-aber sig hidtil til 850
Millionet Rubler.
Maleren og Lægen eller
l i g e fo r lig e. J Kunstnerlredse
i Paris moree man sig meget over en
lille Begivenhed, der hat tildxaget sig
mellem en bersmt Maler og en Lckge,
,«-,.,, .. «-—--.-.- «
Drukkenfkab
« lau sure-et —Er Dem Maus-, srvder. Inder -
« Mei- nem-II of teres DIE-Maus lidense If den ’
.- Seesdomscallenfksbenk It tm et Wert Mo- —
- s dem-sod, ou sen-I tun blva qiset Hatte-Im- H
- »den deuan sit-ende· Cmv eint nennen p- )
H lud-unser oqtadl etsesrimctkr. Ist-sie- Zr. C
; s.d. sonstan ci» su.c.,ciths. th. ;
,
der er Medlem af det medicinsie Atti-·
bemi. Maleren hat en meget kost
bar Hund, der i fertige Uge blev syg.
— Hnn tøvede ikke et Øjeblik med at
kalte en Mester i de medicinste Vi
denssaber, just den omtalte Akademi
te, til sin fyge Hund. — Leegen kosn
og var itte saa lin fotbavfet, da man
forestillede Hunden for ham som den
fyge. — Han blev meget kølig, under-«
sagte Hunden vg skrw en Recept. Dei
interegfante Dyr blev helbtedet. Da
nu Maler-en traf paa Lægen, spurgte
ban Deme, hvad han var ham fiyldig.
Lcegen gjorde Udflugter, men Maler-en
trænnte paa. ,,Hvis de endelig nil
vceke san gov«, sagde end-Stig; Lægen,
»saa Vil jeg ogsaa paa min Sive bebe
Dem om en lille Tjeneste, jeg hat Im
lig fkmn min Villa i Montmorency
ladet fcktte et smutt nyt Rcekvært —
vil Te nmasie være saa venlig nt’
overiilale mig bet Z«
. ---·-I«
Hoorfor Brudgommen
var dorte. Et Par Dage før en
ung sparsommelig Kobmand stulde
holde Brnllup med en nhdelig lille
Landsbnpige blev det bestenit, at der
foran Jndgangen til Brudens Hjetn l
ftulde bnggeg en Slags HErepotL over I
hvillen der af Blomster slnlde flettes
folgende Motto:
»Bitte folge Brud og Brudgom.«
Det var tun med Nød og nceppe, at
den sparfommelige Brudgoin befluttede
sig til denne Udgift, endelig ovade
han en gamtnel Gartner at Udføre Ar
bejdet, men vaalagde han1, at det itke
maatte koste mere end 80 »Kr.
»Kann det mete,« fagde han« »bli
ver det pcm Deres egen Risiko, thi jeg
betaler ille en Øre mere end 80 Kr.«
Gnrineren lovede at adlnde ham,
men paa Bryllupsdagen saag til alle
Gcesterneg hemmelige Motftab følgen
de er over Aktesportem
,.Lntlen folge Bruden,« men ilte
den mindfte Hentydning til Brudgom
men.
»Hvad stal de Nattestreger betyde?«
spurgte Brudgommen rasende-, da Ce
remonien var forbi. «Jeg befalede
Dem jo at scette: ,,Lyklen folge Brnd
og Brndgotn« paa Buen over Port:n,
og De hat aldeleg udeladt tnig.«
»De! er itte min Styld«. svarede
den gmnle Gartner, »De vilde jo itte
tillade mig at tøbe for mere end ZU
Kr. Bloinfter, og hvor megen Umage
jeg end gjokde mig, faa tnnde jeg itte
faa dem til at strcelte lcengete til end
til Binden. Dei vilde i det mindstc
have kostet en 1l) 15 Kr. niere. neigt
jeg ftnlde have haft Brudgommen
med.« . zszgx
—
Kunsten i Stolen. En
Kommnnelcerer hat fra Foreningen til
Stolernes Udsmntning med Kunst-:
vcertek faaei sendt en Gengivelse af
Rufaels Engle.
«3to!l-direttøren, der tonnner paa
Bring, udtnler sin Glcede over at ims
fe dette Billede der.
— — Ja, siger Stelelcereren, jeg hat
liængt Stildcriet op lige midt foran
Stolebeentene, for at Drengene tan fe,
hvor grimt det er at ligge med Armene
nun Verdet.
UUIM REIIFF
Ils
DI FInIIIIsÄI
KII,, .
PIIHIIIII I·-’II»II·I.«.I IIIIII
BETÆNDEI-.2ER
II««. -«-- H. -,II-».. I--»« is sII IIIIII s I».
IsIms I UII.«II IULII I
I( «I«sI-(--I I«
UKIII
sc c « "
l lI«I IIIl .;tI UJIIIIII I. if
««. w. —·».··,».« - H ki. H-,«-«I-k.«k -«-s ·-’ s
Iztort Stobcgooø :Udsalg.
s· I« «-l«l»· —Is « l II«.III»- s- « III lud-—
! -I.«II l-« —.l lx««---I«.s-II Ix III,II
’I—sIllIIII II-- IIIIJl XIV-FI
Is J « (-l--I« »l- s l If III:«-·« « « III-Ip
. H«II1-«.:l li« .II---II-sII.I lIIi
«I«--l Is.-II III-!.-I ..7
-« linJI -I·---I II;III. .I« « III III-lis
! Ins-II l—x'l IL -. II-«III«IIIX hng
I .I- ·-I.I.Ill III«,.·-1 012(«1.50
sk, .s»I
II’I-sI I::
I s. III
Iw-« II
’- . « I s
I»III1III«
I. II I«·I I «
T II - -- I "B-I «
.. . ,IIII III
I« Luni-II
. : IIIII ( «.«I
’II VIII
s« III- III
I- stIIIiI
T-« IIIIIIIIII
III « «!II!I' II
Is IIIIIIIU
---.IIlI -II«III
«:s " «I IIIIIIIk«-. " .
III .Is Is-( III-III- ZIIIIIL IIIIIII r III-III- ·«IIII IIIIqI·II IIIIIIIIII
« I III JIiIrIIsII III II IsIIIIsIsI IIIM WIIIIIL VaIIIIIIIIIIII
:IsI- III-Ins III Ist IIIII kruII sII IIII III III IIIIIIIIs
—,"II i IIIIIIII »I"III«'«1(III«II ’ ."i«.«lII M«IIIIIII.
zk IuI I-I IIIIII IIIIIIII
I JUDSON A TOLMAN co»
«I«-.I.Ix-.:I.«I. ·"-I"-I..xI(I-;. .( IIII Man
VI fast-»t
40 Pund
l
i
IIIIfIalIfIskkI 81
- .- ullcr Iok
IIIIII III tIIIII tIlIsIIIIIIvaIIII
III II sIIIIIIIc VIIII’I, Vin
IIIIIIIIIIs -kI-IIIIIII-I IsI Its-I
Ho IIII III IIIII III-umr.
ZcIIIs I- II ,’kIIIIIc-III«I IoI
IsIIIIIHIIIIleI VIII vIIIIIl
:.-III II. I! II- III-· III-I IIII
IIIIIIIIII III-umsiqu DI
InII IIIsIrIIIIc Irrt-S Be
II !.IIIqI-I. VI III-It IIiI
IIIIIIIIII Wo deI Borste Be
(IIlIIIIg, Iaa Katan etiks
II- vII koste Dem III-att. Mana- VeIIsII en IIrIIcIoI gen
Ier. Inn-II Nisrclumtiles III-)
l II. U. IIIIImkteIs ö- Joblscnk clsicusm lu,
?? Jr du døv ??«l
III Tit-wide as Jst-lud nII IInmborivedkim IIII
Isterce Inb Abhle- IIi Im »He LIIIII Is« fi: II (I-«
III c: sII III dIIII IIIII ItkI kII1I1I III-km sotz
rknt ums-»I- sit-at BIIhII III TIIIIIIrI UII
sm- Isq Rom I: is TII IIIII tuuu VIII Im
IIII IIkI’II1-I«II ) Nimm I:".. s
596 les Sult- III-.
si. Ihm-III s AIII l l-I.;u1-ILI ».-.---........-;.;»
VÆPDIFULUE 8ALVE.
smok lmt Im en m
Les g Pakt ZWEI
Bmg m « REME
ne säude Os,
salgcs hor
F R U 0 L BE N. ·
7XV.20. st. Bnynuucn Z..-J
Pkls 25c.
km Olscns Salve er IIsImchkrit for
Drkmclsnar. hyldksh anlts sink. cis-zuma.
Ihm-»Ich mach likystvortcr ug alle Im
ltc thlstinonIIIIe.
,—. .
111 IsIIhVI-r. VIIII II1-1k(-IIc1--I« IF »An-i
««I«IIIII-I«k--I«.vIlvi»s-III1I-NIleI-IIII«I1
Den hemmte Ideal
Brod Mafkine
er vel kendt i Damitan
Enhvcr Husmodcr
hat Burg for en.
Koffer knu 82.00.
Agcnter wish-·
Scnd 32 med Money Unin
til
II. p. Eis-from ö- co»
247(-1":1n-1.XV(-, (’ll FAHU
Pianocr
- oaOrglcr.
Ihm ruo mjg Anleh
magst-. (1I.»1ine-L«plus
n nguangaocnder
· M «g Belauzx Syll
facn, oq man Jkol fin
de,min,oenh.:1·bedre
annccnei artubydr.
- » ENan kam- Te Mi
;1««1· lnmd Te mtsker,
, Pmno cun Insch
Carl Mai-land,
Mm-n«.«; Hhs Mu,.ic
; lT nik.«n.
MI-. N«»-?hss Av«nue.
Mmms.sp«-t«z» MWIL
J
Syma Einer.
Yilligc Priscr.
,,Dmisieken« N-. t.
P1«io:81ti.7.3.
Godc Maskincr.
Bi set es i Stand til at bringe vore
Lassm nogle spici lle Ttlbud iua sprste
Eile-Ich Symasliint, i Følge en Kon
tmlt, vi brr nied Fabrikanten af en af
de berste Symassiner, der fabriteres.
,,Tanskcrcn« Nic. l er i alle Maa
tsct en »und, solid og billig Syinasline.
Ten syr lnntigt, udcn Stoj, hat 4
Lilitnkr og er af nyefte Konstruktion.
Ter giv(s3 l» Aars Gamnli paa Ma
stinn. Enlvct Kober bil blive fuldt
tilftcdsnied in s.iaban«31)moskine, og
flulde dkn ille vasre tilftedtzstillsnde,
lnn den tilbagesrndcs.
»Tnnfkckcn« Nr. 2 er absolut den bedste Syiimstinc, der subtilen-L og
tan tnaale sig med lnillen som helft Mastine til langt there Pris. Den bat
tillige den Fardel frem for ,Tanfleren« Nr. l, at den kan lnltes ned.
Trwar e,dct ndfsch efter Køls.1«en-:- Existe, enten i Eg elle: Va«11ødd·.«træ.
—
w»
H m
:
—
.
e
s
»O
( .
—
-
»
-
-
’
,,Dausk(rcn« Nr. 2. Pris: ists-LU
»Es T q.»-—»-..»,«-Z».,» må Z DE I
-.:.»,- OTTO-BEF- Zq III-— ,:.
ZEIT-«- WITH-,- ZE »E- III
«-.-::.:.-.E-.«. ZE— »- » III-« —,.«,
HEFT-J »So-,- ? H I.
Vi skal gerne besvarc alle Spocgsmaal med Henfyn til diise Maskjner og
give Op!1)sningerfrit. Stkiv tun til os og ri vil give zerrtnetc Forkluring.
Beløbet bedes sendt med Bestillingem
Til ovemnvnte Priser nma Købmn lxmqe Fragten til deresJ nærmeste
Jernbanestatiot, Fragteu er 93 tckntiz for hver sum Mil og betales ved
Modtng lsul.
Tit faadcnxte, foin mulig much at vi itke kan levere Massiner til de
nwv:1«e Prifer, ssal be11urctetz, at enhver Ksbm fom ikte stulde finde Masti
neme i euhvcr Herxfeende fom bishequ lau frnde dem tilbage, og vi stal
øjeblittelig returnete det lntalte Belsb samt Udlæsg fcr Fragt etc.
DExbsdikit
Danish Luth. Publ· House.
Adr. ,,Danskcrcn«, Utah-, Nebr.
Anbcfaling.
Jeg ønsier hermed at iilkendegives
min fuldstændige Tilfredshed medl
Symasiinen »Danfieren«, som jeg for«
nogen Tid siden kobte gennem Danish
Luth. Publ. Honse. Den gør godt At
bejde og et en god og billig Syma
stine, fom jeg ikte tager i Betcenkning
at anbefale til hvem som helft, der
maatte trænge til en saadan.
J. Jens en, Cedar Falls, Ja
Jeg tilkendegiver hermed min Til
fredshed med Symastinen »Dan
skeren« Nr. 2. Den gør godt Atbejde
og kan godt maale sig med Mastiner
til højere Prifer.
C. Nie ls en,
Blair, Nebe.