Valdemar Sejetr
B. S. Jngemann.
Anden Tel.
Czkottiou
Da Fesiligheben i Kapellet var til Ende, og Gren
gxlbert vendte sig for at modtsane Kappe og Socken san han
med Forbavselse Dtengens alvcirlige og mandige Ansigt,
wedens Karl i sine Heltedrømme betragtede det balvud
drinne Riddersvækd og fuktedr. »Ein mig Rappen en be
hold Svcerdet, Karl!« -— sagde Gtev Albert, idet han
Ion hanc sagte og venlig paa Kinden «- ,,du bar nu væket
Ited mig i Leding, verget mig tro mod Bagboid on das-let
del paa min Ruftning og mine Zangen bereitet-duc- er du
min Væbner og sial lockte Svcerd on Stigle ved min Side!
Sslvsporen ftal du danse med i Ast en! væk flink, at den
knart kan blive gylden!«
Karl-:- Ler tindeede af Glnsdcz ban tnsfede benrntf
eg tgknetnmelig sitt cedle Heere-:- eq W tb nmesteriz Hannm i
cig da hatt nu fulgte Toget ud af Karellet med sin Herreei
Sværd ved sin Side, smilede del en on enden Riddet ad
den hikddotsne Knos, fort-. der tanzte Riddersdcerd tin-biet
esteet Ja Stenenex men Karl sn pas dem nted et tillidgs
suldtL Vlih som hatt dilde f!;e: z V tun Tidk jesg dotsrsek not
til Sv Erden hvor lanqt tet er. Hrm var ikte lidet stolt
ied at fe, at den lille Elkzxktscr tned et Glædezhop ils-T
Dronningenzs Elwb on tlappede i Hætid erne da nun san
del store Sværd ved hanc- Side.
Om Aftenen U- erttet den det prcegtinite opln7t
J Slotgharcn brwndte Faller on Blitz met-eng tsjiaernc
jonede fra Riddetfaiem og Lterrer ca Tatnet bevckgede si-;
let og sirligt i den irnrende Tanterortter
Kotigen bxvdc opfort den fort-te Tanz-« i Riddekialen
med sin Brud. on medenå Den ung: Tronning nu med den
livligste fast b- tslize Glocke dein-n i Festen og den-rede
Junker Strand-e, Ritsder Otto en Te nnseligfte Widdeer
Eh en Danks, git Konz- en udi Stets-Ebenen for at tele fiel
sg fordnbede sic- fnart i en us te werte Lindennnh fosrs
date læant fra Elette:, cg hdorig;i:i:tt:ttt III-innen tun
bist og her kastede en fvat EttaJle nIeDenE Eli-Spinnen
blinkede ginnetn Ellebustene i B»:,7;1rs.ntden. Valdemares
hjette var helle-Int. Ten Rolighen dan bete THan bande
maattet tiltvinge sin« Var harrt et pinliqt Einlevxnfen fom
hatt nu lckngtes srstesr i Ensotnhed at tnnne afflnffr. »St-«
re. tetfæcdige Gud!«' —- udbkøk ban »sa; er jeg de
kotmcelet — og forundecliqe Tilftittelfef med den fwn
neste, elsldærdiglte, den frommcste Gndg Engel cum Jst
den — hande, hvig blotte Billet-se fes fvcktmede for, sont en
ifsindig Minneianner, —— men nu, m-:d a! min Beundein.t.
sog itle i Sandhed lan thlde tnin « itte ttnlte ifxlnd os
livsfrist til mit Hinte, sotn tnin Titel-J fortrsligr. Ly;
bog aftvinget bun mig en Feielssk jen itte tan nckvne:
Andagt vil jcg kalde det, hvis hun var og blev en Troer-:
—- et Helgenbillede L- en heilig uoxnfeittelig Taute. Les
hende, jeg nu itte tøk nenne, min ftolte, hetlisge Tcltnric
—- hende, jeg ftolt on driftig lunde sind-e med gennem Ramp
eg Sejer til Udodeligbed og et edth Nenn dende, sont
jeg kunde fadne med uendelisxz Lirglmit og virlclin Glædkj
—- hende see jeg nu aldrig met i denne Vetden » hende
hat jeg fotstjertset for evigt for ——— en Turnk«
Som han halv hpjt ndtolte diese er on gav sit be
kletnte Hier-te Luft, ubemcerket et alle lerende, som hac.
tkeede, stod pludselig en bej, duntel on formummet Kvinq
destikkelse for ham i den halvmøtlse wann on hcevede enH
blinkend-e Dolk imod heim i Manneftinnet. Hat- betnmkedej
sitz ilte om Doltem han syntes nt se Berersgarias Ewig- Stil-s
kelse; han faa Tinmnnter i de dunkle Leiter. men et tcrt
fort Slsr ftjulte hendes qlcxfyn J et blast, flang nde Ge s
vandt spcevede hun tavs og ttuende, sctbi ham cg for
Idandt mellem Ellebnflene ved Akten Hatt terntte on san
tun Berengaria, og i den svændte, underline Ztemning,
Pers han var, udraabte hgn uviltaaklig: »bliv, blivk
fordstn mig illel foelad mig ikte i Bude, ftpnne Uixnod
sandige TtylletindeI — Din er jeg dcig — din oig ingen
andens i al Evighed. Ocn Veto-Ins Edleste Prinfeste otn
es Engel fta Himlen talder sig min Brud og Dtonning
—- dit er Hjettet bog —- din er Sjcelen for den Al
pidendes Wisan
Hatt vidfte iktse felv hvnd han sagde —«-— han stcd med
Hdktxette Arme og lau nu feest, hatt Var alene. Das berte
hatt en heilig. klar Kvindektemme, men bævende vg, for-I
det fyntes, halnkvalt af Grund, snnge fjetnt, sont fta der-.
modsatte Aabred, med en Blanding as Vildhed og index
sent-m
(
i
i
(
Er Hjettet mit og er Sjcelen min,
Om Kronen j: g vil ej spstgel
— Danlonningk dans med din Brud soc sin!
For Lykten Stiernetne sprge
Nu vil jeg lese i Stiernebog
Og se be kommende Dage;
I Dhbei ned mig de Stjemek deogx
En Gang jeg tommer tilbage.
Nu man jeg danke orn Klint og D
Og frean den Mcgtiges Villies
Raat Bolmarg Stier-net fedes og d-,
Jeg site-get og danfee paa Time-«
Sang-us Jskgmodige Toner lebte sig i det fjerne vg,
W fyutes at Mc en fjekn Masken i Auen, som of
f Her fgg af en list Fift, der beweget-e sig imellem
. Dei gen-te Samt am Wetter raubt ham i Tau
WWO Mk- sm hart havde vie-get ellet drtmi.
MMUS SWkug gis hätt ttlbagse til SM
« OF W fuart »die hast til at
U iqu M.
H W M i Abbe-Talen ist-h soe- Grev Otto
I INDE- gstd iu Me, pealig Blondiue
ko- sxssxo sc dad- end
Jtstzkd hätt Durste
— »dem er en Ssster til den unge Viel-net hist, sorn danser
saa situllk Med sine nde Sstdsporet og svinger Gred Al
bertS lille Datter.« —- Den ijensiagtige Klert tav og git
Med et listigt Srnit til Side, da han rncertede, Kongen
Var Odspkebt og ille gav Agt paa darn.
Medens Baldemar nu neerrnede sig Dronningen og
tagde Grev Atdert et venligt Ord i Forbigaaende om hans
qutte muntre Tattet, traadte Greo Otto ud as Dansen
Ia stodte paa Arnsred, sotn med et staltagtigt Smil be
masrtede, at den unge. syrstelige Ridder stod aodt hos de
staune, saa vel de store. soin de smaa. ,,(Fders lille Dame«
-— sagde dan med en temrnetig Verdzlia Kenderrnine —
»blirer vist inden to Aar den dejliaste Piae her ved Hos
fet - endoasan Kongen har bewertet det, og dan er en
Ttor Lenden dil man sige.«
»Komm I« acntog Otto hastia »«a saa!«
»Lafaa soc Dronningens Ljne" - vedblev Fllerten
— ,,l)ar den smulte Jomsru Kirstine sundet Naade: Tron
ninaen stat have udbedet sia dende oa Grev Albertcst lille
Riamor til sin daatiae Lprartning. Men J snnes ogsna
strsredt, Or. Gretel jea vit itte forstnrre eder lænaer med
nin Underdeldning. Jea spare eder tun ior at overmlte
Ider en tille, bemmeliabedgsuld ZeddeL som en Ubelendt
Juli-g stat miza i Haanden og bad ntig aive eder naar ingen
-·aa det. Er lille, ridderliat Æventnr tan jea aeette: men
::a er itte nnsaerria J ser, Seglet er nett on botdent.«
»Det sorstaar sta!" svarede Otto ,,et Seat er
Ho en :Zelläadcm. sdrn del i edere Haand nie-a vceee vel for
dare:.« Termed toa dan hastig det lille Vreritad da git
:il Erde for ulsertkærtet at se, drad det indebolbl. »Bed.
Nidth i Lindeaanaen ved Aaen vaa Tttiddertktj
Ia Tro!« - stod der med stæde, latinste Be; itader oa udeuI
Rasen eller Masrte Otto servarede Eedlen da langte-Ä
:ta-atrnodia ester at ers-are hoc-d let ndentede Zttkdnentodes
tulde stac. s
Zaasnari Trnnnine en ni. s: a sn ten re. iae Vettdgorkkl
aen. ait tnm dain ata-- ca venlia i »Wede- Hun snnteis
stte at bemerke-, at ban rsar adidredt da sorstemix lmn troedes
Zam rolia on ti:fred, soer drin selv dar. thun vidste «
kror alad ca lkvttelia tun trinke se ad. Z Iledcs som bunj
erst lkadde set harrt sra Enden da dan tumlede tin vilkck
Banner dira For-den Landes saa bnn harrt nn itte merxs
Jen trittrziae Britdcosnik Bitte-de saa lntn doa tlte helle!:(
nen den tat-be Llldor i der mægtiae stonaeaasnn troede dir-.
ru en Wann scr alte mcntte vare hendes tonaeliae Bra:
tomis ejendommeliae oa nsorxtnderlåae Lin-sm- At ba(
erede oa aatede dendc beil, hart-e dun set: hirn havde set
gen strenge Helt ttjertelia deveeget ved hendes TIJiodtaaels-»
Da dun lendte ca sordrede inan starre oa heftiger-: Leertia ;
:ed. end den "?etVillie ltdc rn ed han saa ornsnntia nd
Hartede hende sre :nser alt-e.
Kotigen bar-de vandet Herredemnret titdage over si
«·:ld ca sin Sindssiemnieiax den ared nn det fnidte Bin
dar-ger, ag der tnttkdei hatn enkoa sor Foltels Tjne at
Inneks glad oa ttxtsali;. Tersor lkcsxi det ciasaia i wolle
Zangen-· som en rast Bende detnek san-. i Zlctgaaardent
»Im krutte de dereE Brpllnvöbejtid
Udi saa aksd en Stund:
Kcna Baldxmar pe: Trennina Tazzrntar
Jan net twerandre und«.
Ter atakdteg ved baade store oa sknaa,
Den sattiae med den riaex
Ter gicedteii Bohrer Da Bdnde Inest
As Hirtan Grund tillige.«
Enhver dar-de nernlia Ved denne Bryltupsse s: sri A«
Jana til -lottet sot sn ksi tPladg oa Orden tiltod det
Jg set dem, der ilte li nd meg i Ziottete store sue
Jar Stotsanarden int ««.e: Ikl en stor Vrnllupcssal mer
Jatler og Pius-, kakia »s. .. s.»»: Dang Da Oderslod as startt
Zl og Mied. Der sorltxitede sia isaer de rinae oa fattipe
Blandt Atmuen. At det oasaa iornemmelia dar dennc
«tore Del as Foltet, sont alcedede sig ved Dronninaeng An
tomst, og at det var Rnatet om hendes fromme Sind ca
Zollets Haab om stedelige oa lnttetiae Dage, der ajorde
Glieden saa stor oa almindetig, dette vidner notsom det
Folgende Vers as Foltesangem
»Dein tom uden Tynge, lnm lom med Fred,
Hun totn gaben Bande til Lise. -
Hab-de Danmart altid saadanne Blomster, !
Man stutde Fern cere og prise." !
Ta nu Begrene git rundt i Riddersaten, og det boje
Brudepars Staat lsd bsjt oc; gladeligt under Trompeter :
wes Klang, i Hallerne sont i Slotgqaarden istemte fast alle(
Tilstedevcetende med oprigtig Gliede hvad Bondelnssent
Fang og hdad Foltet siden oste gentog: !
»Ur-ist signe de unge Ædlinge to! s
De leenge maatte samtnen level
Guds Ord, Netscerdighed, Dom og Slel
For hver Mond at haanddeeve:
— Den Festen lom as Edle Bshmerland.«
Midt under den almindelige Gliedestummet syntes
Vatdemar at hste et dybt Sut i Narbeden as fig; han
saa sig otn og ttcede at stimte den samtne htje tilstsrede
Evindestittelsh som han sst havde set ved Auen og sorn
nu hastig sorsvandl mellem de lystige Bryllupdgeesten
Dansen var aphstt i Riddeksalen, og Brudeblujsene
udsluttr. J Stotshaven ved Aan git Thorgejr Dana
sljald alene i stille, sveerrneriste Drsmme og saa hvorledeij
Man-ten og Stier-reine spejlede sig i Strom-um« Den
stsnne, stedeclge Fest, Jener-ne sra Riddersalen, Stinnet
as Bradesatletne gennem det unge, grsnne Liv, Deo-t
ningens milde, fromme Ausw, Sausen og Bitten i de
Mutes-de We es stemsoe alt de dejlige Brudepiger hat-de
stemtaldt saa nun-ge sttnne og venltge Billet-er i den itzt
teuaarige Stiele Sins, at han itte tunde teente daa Stdn
es Odite den Rat. As alle de edle Mtee og stach han
den Das dadde set, var derwa ingen, sont det saaledee
dsdde gladei hanc at W, sont wundes-n selv pg de
as W W. der hapde smei heade- Sakr- him
Its-, IW hast end-n for sp, co- den desti- Me«
WMUUIIIKMM Mddandavde
WYIUWOMUMW person-i
gens Bord fttfte Gang san hendes Billede, uden at oide.
hvis det vak. etindeede hon sig nu igen, og hvad han da,
ligesom i en profetifl Deine, hat-de anei, fyntes hakn nu at
leckre gaaet i Opfyldelse. Follets Gleede over deres from-ne
setztenaakige Moder syntes ham san tstende og stsm kg
Billedet af hendes lætlige Modtagelse ved Kvsten stod bam
saa levende for Ofe, at han nu i Ensoenbed digtede og fang
hin venlige Bise, sont Follet siden faa ofte og gerne gentog
xg hdorpaa Omlvadet vat:
»Der sejler He. Strenge med Dtdnning agtnakk'«
Eom den stille Thotgejk gil sauledes, alvt desw
Ttende, haldt sit-wende ded Rodeck-dem hstte han pludfizlig
Klireen of Banden i Lindegangen. Han gteb hurtig sin
korte Daggekt og ilede eftet Kotigen Snatt sag hatt tre
; Zoærd blinte llirtende i den halv oplvite Gang og tendte
Isen lette, spinlle erv Otto, som foksoaeede sig lcett og
ivtiqt imod to svære Horte· der saa nd sont fremmede Jas
gerr. Thorgejk for til med bævet Daggettx men inden han
hinde naa de lcempende, Jan han den ene as de ftemmede
-:imænd falde til Jorden for Ottos Sværdslag og den
Enden stytte sig nd i Auen og frommt
, »F jammerlige Llliddängekk" —- taadte Otto ss ,,gjel:t
Iet mig ellet en ande::?"
»Velbaame unge Herri:!« H stsnnede den scatede
Hex-get « »det gjaldt fassidft en anden ss del gjaldt mig
trme Djævel staan mit Liv! jeg tom i et stedeligt
Jlsrinde -—--— stal vi dritte Forlig og zctcdl Kammemtskab
Denk -- jeg Vil væke en Einmal, om jeg banget jet, neue
J lommet og spioneker bog ci-! --- hjoklp mig for garnmelt
Benflads Styld - Ieg forblpdet mig5·«
»Er det dig, gamle klledttætsek ja faul« ---- fagde Otto
Ist rev sin sigte Linltaoe as s »ftil dermed Blodet, gamle
Zlnngelk og lud mig km biete dit fredelikte Ærind:!"
,,Li:ttek Venslalkm deindte den gumle Duelle-t
JOLt ..luttek leisten Kcexlighed Gratnlatset og Lus
drnelfer — men det er Tollen, man fast bog de s«orek·'
Ltto vidste ilke» om det var Forstillelse ell-:t ons den
tndetlige Karl endnu vor hol-M den-set Hier-w wig den
Jamme Karl oh paa Zlottet!« « fagde han til Thomejt
om ftod tavs cg icitundtet ved hang- Sikse »det er en
sxmmel Belendt. see jeg — - han mente mig det few godt
ex jesg nceppe tun wer mjn Atm. »s- Leder han« flal di
got sen Sandheden ud as dam.«
Thctgejr th nu d-·n lockte Jasget ved Zluldeten d«;
Oet tødhaarede Hcdcd Tjtd tog dont ved Besteue, c-;
asledes date de hinkt up mod Elotstaamet, medens hakt
!rummede afdtudt mglletn Tendetne og flaldte sin Kle
nerct for en SitmgeL Tom bavde ladet ham i Stille-L
Envde Bmllupgpllet ille været stætteke end jeg,«
.-u. i lebe lmn -- -- »Im-m Fee-« del faaet den Bcsgfiikle re:
Bär ;ebe:1et, der nn dst mik: ver- ctevletne!"
»Troede du, jkzj dar en knigl eller en Zorns-sie fort
san tunde fange 031 bottfesis::" --- saqde Otto - »so d-:
ne et smult Stædnemsdek - derfot stdl den foedpnxke
elerl staa mig til Neanstad dar han scm Ærledegn ci;
li- n-: eng Striftefad er ti Gan-gel«
Derpaa privater-« re m.!le:n Linde-ne
Credic Kapitel.
Tit-liin mn Widrige-neu efter Brnllnrm var der itcir
Polteikisnmel not-a Sitzt-i- (5:szde. for at se Nonnen on Tron
inzien drei-Ja- til Ltieianqen i Tonitieien Nonnen err
,t!e pas-i ssn bvide HingiL fein ickdvnnlin, men ind i ret
:ntdi:e Feuern ved den deilige Tagnmrg Eide. llnder :--:t
klmindelige lsjlckdezrctalj nærinede en nnmxnei Bssniie Ess
rien tongelige Kann on sang højt og tndelintx
»Im Bonden been Ploven snnne,
Hun ganne sornden Tynges
God Villie dringet ftort Lass- tit Bin-L
I
Stal Lonningcn Sejer vinde,
Hnn ej voee Handel- binde!
- - Ei banden Hund bider inanne TM.«
Nonnen-J Ansiin blev instit ved den Viie, som lnn
itte for fsrfte Gang horte. Tronningen imtkgtc oin« lwed
:-:t var, man lang.
»Bei et den garnle Viie om PlovstntteM - ivnrede
goldene-it migsornøiet »der-rieb er Bonden ille tilfreds,
g ieg hat vceret nødt til for den Zank Etnld at lade
nogle oprøeste Band-r fænnile paa Bordingiiorg. Hin
istaastæg vil not gote dein Beistand Kot til!« — rnabtr
Jan til Koresvendem og saure werd-pedes den gnmle Bon
:-: med sin Sang as Vogneng Neunten Ost de nnigenige
Iilslueres Glcedegmalx
Da Kotigen tom tilde-Je fm Litesangen, Var lzsprn spre
deles mild og sagtmodig stenit. Den fromme LErlebisp
Andreas havde efter Kongeng Znsie hptt hang- hemnielige
Etriftemaal og nieddelt heim on Dtonningen Saltamentet
Jngen anden vilde andemar beteo den Hiertzgheinmclig
lied og den Strid i hans inderste, som forueoligede hain
Den gudfrygtige Æelebisp hin-de ogsaa med Bat-me grebet
denne Lejlighed til at liegge Rongen paa Hiertet alt, hvoi
han troede der lunde bringe Fesed i hans Sind og hjælpe
ham til at overvinde hin fortarende Lidenftab, dee truede
med at gsre bang fromme, astyldige Dronning til et Ossee
for hendes edle Tillid og Hengivenhed
Med en anden Kæelighed i Hinten bluedes Baldenmt
ted at stusse den eene Sieh sont havde hengivet fig til
hern. Han vidfte inlet bedte Middel til at overvinde sin,
fett-, end at stytte sig i en stoe Kamp til Kronens og Ari
ftendommens Ærel han hat-de dersmzssom Bad for sen
lsnllge Brilt,·fuldt og fast belluttei et Korstog til det he
densle Lisland Denne Bessutning havde Ærlebispen saa
megee mere bestyrlet harn i, lorn det lange havde vceret
den fromme bestes eget indeelige -2lnste, at se Kristendorm
men grundfeestet bos hint foevildede Fall og at tunne bes
siytte den- Belendere og Udbredeee mod Bald og Overlasi
Da Kongen eftek Ottesangen dar ene need den unge
Dronning, tryitede han headeå Haand med hiertelighed
og luden hart meddelte hende fm sonnt-ring, opiordeedc
den spende til, eftee Landes- Slit og Brus, at fordre den
las-kalten Morgengave eller ytre both Dritte hun helft
vilde se opfyldt eß hob Opfyldelse det stod l Magens
Meist at glcde dende med. »sei- edert Bin itte viere
ringe, tan edle. dyrebare Dronning!« —- tilfsjede hatt
— »og nnd mia den Gliede at give eder det fsrfte Levis
pas tnin Hengivenhed!«
Den fromme Dagntar bettentte stg itte lange. »For
knig felv dar jeg intet Infleu rnin lærefte Herre og Konget«
— fagde hnn -s- «thi jeg tvidler itte paa. at J fo har mig
viertelig ten on Vil bedare eders tærlige Villie for mig iaa
ltenae Gud nnder ntig at lede bog eder og det gode dansle
Folt Men siden J tilftaar mig en Bin, faa rinder der
nia et Lsfte i Hu, forn jeg gav ntin fromme. gudfrygtigc
Moder, da vi ftilte5. Der sidder en Junge paa et ctf eders
Zlotte, fotn ltar fottornet eder fnare, okt iom sM have Op
taat farlige Rand tnod Niget og Kronen under eders hei
falåge Brod-ers Regitnertte. Hatt blev tvnnkten og fangen of
eders mægtige Hitand rg hat nn lange dodet haardt for
rtn Vildfarelfr. Lad Naade qaa for Ret, ca aiv eders
Fee-ende, den nlntte.i-ge Bifp Vttldetnar af El-Isvig, ntt
fri of Fænaflet for tnin Bøng Styldk gio harrt tildage til
Zlcegt og Venner -- og han vil oift nldrig foriynde stg
itnod edel-I« «
Lonqeng Attfnn ltadde forattdxet sitt ntærtelitti. »Ti
stille med den Bon, ntin redle Drottnitth" - - faade hatt
tnsrt - »totntner Bild Valdentar nd af Sie-vorn Slot,
got han eder til Ente, inden Aaret er ottnne. Selv den
heilige Fader bar jeg neezttet Opfnldclien af denne Von;
det er en farlia og viatig Sag, fotn jeg endnu i det tttindfke
et Llar mita betcente ntig pa-.J.«
,.Kongerg Liv, fom deres Hinter, er i den almckgtis
ges Oaand!« -- fvarede Dagtnan ».5to:n ntin fsrfte
Bett i Hu, naar Herrens Lro i eders Hierte tilssaer eder
det! Jea hat itnidlertid en anden Bon. sont J vie-selig
oil opfnlde for Gtth Stnld og for han; Stnltx sont var
alle fattigee Fotntnnder og Dosten giv de fattige Vor-der
fri for den Plovftat, sont trntter dem! oa aio de Fast-get
los ai Jernet, font for denne Sag-.- Etnld i derezs thpd og
Trang hat forglentt dereg Lttdigbed nsod Lotsen og den-«
ftrettge Oaandltcedere!«
Jst flet Etsempel for Oprsrere!« - - fand-I ltonaen
»Den ier jcsg i dennc ever-J Bein, nein fromme Tronningl
et itont Bkoiz ptta ederes tnoderliae ttcrrliatm til Foltet
det ital fte iotn J oniter!"
Tsertned ritt-Jede hatt nted Eolotlotlen« sont ftod paa
Bord-et, ott gar- ttratg Befalinzt til, at thttter Strenge
Inlde rente l).t!tt i LontaintnereL
»J( tatte otn Herrenr- er i vort Hierse« — vendie
hatt itzt nn atter til Dronninkten -- »Da det alcrder mig.
It J ittatekeg ncrdner det besie, nintodiigelige Kalb. font
heitxsntnser ettwert Altenneftes Jd da Olerning i Verbot-«
Terfxgr tin text ntt oafaa. udett Frngt for at tnigtndes af
ster, lsettso eder. hdad text anfer for Herren-.- uitnodsigelige
Eli-sit i mit this-ite, cg lwttd jeg i Tag bar looet Gud og
oor Feue." th ntt tmbenltarede ltan dende ftn Beflutning,
.:fc-rtooet at drage til Lifland tned Ærteoiipen og Heeren·
ior at beitntte De forfulgte tristne der og fretntne Ordets
llrlssretelfe dlandt de dannen
Tattrttars tlare dlcta thte opfnldteg med Taarer;
nett tntn fagde intet Erd for at holde ham ttlbage eller
tote lzans Beflntnittg vatlende »Im-g nted Gnd, min
edle Heere da Meintes« - ftxttedr ltnn »da: bet til
sn oerdslig og iorftrnxtelia Katan J droa, vilde jeg fprae
nu maa jeg glade nti·.t, otn eoerg Bortxtang og Fare
end tofter tnig Taarer.«
Valdentar fltttteke bende license-get i sine Arme. »F
edergi rette, frontnte Haand« istktde han - »Mehr jeg
ned Trnghed ltongefnitet i mit-. Francerelse: i Epider for
tttiaetg Rand ftntsc J nn difelikt Folt oa Land, medens jea
Toraer for Kronean Ære oxt opfntder ntit wink«
Dronttingen betraatete ttattt tned et vetnodigt provende
Blit. ,,«.llt, tnin ttllertærekte .t"):rre!« Linde tntn ntildt
Idkxtrendc - ,,er den derbe-Sitte Lunte-J Ære og Glanz
pree tun itte dnred.irere end tin ers-itte Liofeng Krone, vi
dgfaa der tttaa tragte efter! J lkxtr et ftisrt og tnægtigt
)etstersind, tnin tertte Brudgotnk tnen deri har J ogfaa
In ftor Frist-er at betet-inne Fort-wes itte paa mig, foedi
Eeg itte tan fordolge eder denne tnin ftprfte. falte enefte
Extntnring! boad gavttede det os, tasrefte Verre! otn vi
oattdt den ganfte Vers-ert, tned led Ztade paa vor abide
tige Titels«
»Du terre, fromme Præftinde!« -- fvarede Baldentat
Ist ftnilede »hoode du itte verrel Itvinde, var du dift
bleven Bisp eller Pude. Her dpde nnlig en gndfrygtig
Mond i mit Ritze-, fotn var faa hellt-L at man trot, hatt
Lnnde gore Miratler; han har ofte fagt mia det samme;
Jor gode, fromme Ærtebifp forntaner ntig ogfaa flittig
til Selvforncegtelfe og Ydtnyghed: men hoad hjalper det
sitt? Werden tret-ver ftn Ret. og Falten bliver aldrig til
Due. lltaar jeg tror mig ydntygft, ntærter jeg dog altio.
It jeg itte er fsdt og bauten til at hcenge med hovedet, men
til at lnejfe rafl oa fri over Hoden og rpre ntia mægtig i
Den Bei-den« jeg hat for Øjr. Jeg tilftaar det; jeg er endnu
et uroliat og hefttgt Verdencsbaem fotn itte tan nojes med
oet himmelste Niae, men vil have Kronen og Hetligheden
sned i- denne Veto-en. Dog lad det itte angfte dig, min
fromme Dagmars jeg taber derfor itte den Herlighedenä
sKrone af Syne, font jeg itte her tan gelbe, tnen font dog
ene lganer alle Kroner paa Jorden deres rette Lys og
Man-IS' "
Med disfe Ord fotlod Baldetnar sitt fromme, elstelige
Dronning og git til fit Lsntantnter, hvor Junker Strange
alletede ventede hom. Optnevelfen af Plovftatten og Fan
gernes Lssgivelfe paa Vordingbotg var del det fsefte,
Kongen bsd sin tro Bett og Raadgiver fastte i Verrtz men
han havde endnu et andet fortroligt Ord at sige heim.
»Na-re, trofafte Strange!« s— fagde dan --— »du hat thust
mig fra jseg var lille; du hat vertet et tavft og tro Vidne til
alle mine Daaellgheder; ogfaa den sidfte bedarer du i dit
tro Brny Lad den være dsd og magteslssl —- sitt-Ugh
gtr hint lidenftabeltge Vendetaabebrev, jeg fettdte digl — -
Du hat-de desværre Ret —- du tendte mit nftadige Vierte
bedre, end jeg felv; tnen jeg vil tvinge det til Stadtghep pg
Trostabz og bliver leg end aldrig en lyttetig Gemi, give
telig ftal den ufttzldige Dagmar dog itte blide for nein
Styld. san er nieset for from og sod til mig, det til
ltm iegi vg uu let tee del« vl tmle tara-am tom Im og
Due; nien —- vil Sud og den helltge kennt-, ital letter bog
sldetg fort-ode, at hun foelod Fadee cis-Moder ps Vik
Drnenz send t tiet fremrnede Laut-R
» , CAN-Mk
