Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 24, 1901)
Valdemar Sejetr B. S. Jngemann. Anden Tel. Czkottiou Da Fesiligheben i Kapellet var til Ende, og Gren gxlbert vendte sig for at modtsane Kappe og Socken san han med Forbavselse Dtengens alvcirlige og mandige Ansigt, wedens Karl i sine Heltedrømme betragtede det balvud drinne Riddersvækd og fuktedr. »Ein mig Rappen en be hold Svcerdet, Karl!« -— sagde Gtev Albert, idet han Ion hanc sagte og venlig paa Kinden «- ,,du bar nu væket Ited mig i Leding, verget mig tro mod Bagboid on das-let del paa min Ruftning og mine Zangen bereitet-duc- er du min Væbner og sial lockte Svcerd on Stigle ved min Side! Sslvsporen ftal du danse med i Ast en! væk flink, at den knart kan blive gylden!« Karl-:- Ler tindeede af Glnsdcz ban tnsfede benrntf eg tgknetnmelig sitt cedle Heere-:- eq W tb nmesteriz Hannm i cig da hatt nu fulgte Toget ud af Karellet med sin Herreei Sværd ved sin Side, smilede del en on enden Riddet ad den hikddotsne Knos, fort-. der tanzte Riddersdcerd tin-biet esteet Ja Stenenex men Karl sn pas dem nted et tillidgs suldtL Vlih som hatt dilde f!;e: z V tun Tidk jesg dotsrsek not til Sv Erden hvor lanqt tet er. Hrm var ikte lidet stolt ied at fe, at den lille Elkzxktscr tned et Glædezhop ils-T Dronningenzs Elwb on tlappede i Hætid erne da nun san del store Sværd ved hanc- Side. Om Aftenen U- erttet den det prcegtinite opln7t J Slotgharcn brwndte Faller on Blitz met-eng tsjiaernc jonede fra Riddetfaiem og Lterrer ca Tatnet bevckgede si-; let og sirligt i den irnrende Tanterortter Kotigen bxvdc opfort den fort-te Tanz-« i Riddekialen med sin Brud. on medenå Den ung: Tronning nu med den livligste fast b- tslize Glocke dein-n i Festen og den-rede Junker Strand-e, Ritsder Otto en Te nnseligfte Widdeer Eh en Danks, git Konz- en udi Stets-Ebenen for at tele fiel sg fordnbede sic- fnart i en us te werte Lindennnh fosrs date læant fra Elette:, cg hdorig;i:i:tt:ttt III-innen tun bist og her kastede en fvat EttaJle nIeDenE Eli-Spinnen blinkede ginnetn Ellebustene i B»:,7;1rs.ntden. Valdemares hjette var helle-Int. Ten Rolighen dan bete THan bande maattet tiltvinge sin« Var harrt et pinliqt Einlevxnfen fom hatt nu lckngtes srstesr i Ensotnhed at tnnne afflnffr. »St-« re. tetfæcdige Gud!«' —- udbkøk ban »sa; er jeg de kotmcelet — og forundecliqe Tilftittelfef med den fwn neste, elsldærdiglte, den frommcste Gndg Engel cum Jst den — hande, hvig blotte Billet-se fes fvcktmede for, sont en ifsindig Minneianner, —— men nu, m-:d a! min Beundein.t. sog itle i Sandhed lan thlde tnin « itte ttnlte ifxlnd os livsfrist til mit Hinte, sotn tnin Titel-J fortrsligr. Ly; bog aftvinget bun mig en Feielssk jen itte tan nckvne: Andagt vil jcg kalde det, hvis hun var og blev en Troer-: —- et Helgenbillede L- en heilig uoxnfeittelig Taute. Les hende, jeg nu itte tøk nenne, min ftolte, hetlisge Tcltnric —- hende, jeg ftolt on driftig lunde sind-e med gennem Ramp eg Sejer til Udodeligbed og et edth Nenn dende, sont jeg kunde fadne med uendelisxz Lirglmit og virlclin Glædkj —- hende see jeg nu aldrig met i denne Vetden » hende hat jeg fotstjertset for evigt for ——— en Turnk« Som han halv hpjt ndtolte diese er on gav sit be kletnte Hier-te Luft, ubemcerket et alle lerende, som hac. tkeede, stod pludselig en bej, duntel on formummet Kvinq destikkelse for ham i den halvmøtlse wann on hcevede enH blinkend-e Dolk imod heim i Manneftinnet. Hat- betnmkedej sitz ilte om Doltem han syntes nt se Berersgarias Ewig- Stil-s kelse; han faa Tinmnnter i de dunkle Leiter. men et tcrt fort Slsr ftjulte hendes qlcxfyn J et blast, flang nde Ge s vandt spcevede hun tavs og ttuende, sctbi ham cg for Idandt mellem Ellebnflene ved Akten Hatt terntte on san tun Berengaria, og i den svændte, underline Ztemning, Pers han var, udraabte hgn uviltaaklig: »bliv, blivk fordstn mig illel foelad mig ikte i Bude, ftpnne Uixnod sandige TtylletindeI — Din er jeg dcig — din oig ingen andens i al Evighed. Ocn Veto-Ins Edleste Prinfeste otn es Engel fta Himlen talder sig min Brud og Dtonning —- dit er Hjettet bog —- din er Sjcelen for den Al pidendes Wisan Hatt vidfte iktse felv hvnd han sagde —«-— han stcd med Hdktxette Arme og lau nu feest, hatt Var alene. Das berte hatt en heilig. klar Kvindektemme, men bævende vg, for-I det fyntes, halnkvalt af Grund, snnge fjetnt, sont fta der-. modsatte Aabred, med en Blanding as Vildhed og index sent-m ( i i ( Er Hjettet mit og er Sjcelen min, Om Kronen j: g vil ej spstgel — Danlonningk dans med din Brud soc sin! For Lykten Stiernetne sprge Nu vil jeg lese i Stiernebog Og se be kommende Dage; I Dhbei ned mig de Stjemek deogx En Gang jeg tommer tilbage. Nu man jeg danke orn Klint og D Og frean den Mcgtiges Villies Raat Bolmarg Stier-net fedes og d-, Jeg site-get og danfee paa Time-« Sang-us Jskgmodige Toner lebte sig i det fjerne vg, W fyutes at Mc en fjekn Masken i Auen, som of f Her fgg af en list Fift, der beweget-e sig imellem . Dei gen-te Samt am Wetter raubt ham i Tau WWO Mk- sm hart havde vie-get ellet drtmi. MMUS SWkug gis hätt ttlbagse til SM « OF W fuart »die hast til at U iqu M. H W M i Abbe-Talen ist-h soe- Grev Otto I INDE- gstd iu Me, pealig Blondiue ko- sxssxo sc dad- end Jtstzkd hätt Durste — »dem er en Ssster til den unge Viel-net hist, sorn danser saa situllk Med sine nde Sstdsporet og svinger Gred Al bertS lille Datter.« —- Den ijensiagtige Klert tav og git Med et listigt Srnit til Side, da han rncertede, Kongen Var Odspkebt og ille gav Agt paa darn. Medens Baldemar nu neerrnede sig Dronningen og tagde Grev Atdert et venligt Ord i Forbigaaende om hans qutte muntre Tattet, traadte Greo Otto ud as Dansen Ia stodte paa Arnsred, sotn med et staltagtigt Smil be masrtede, at den unge. syrstelige Ridder stod aodt hos de staune, saa vel de store. soin de smaa. ,,(Fders lille Dame« -— sagde dan med en temrnetig Verdzlia Kenderrnine — »blirer vist inden to Aar den dejliaste Piae her ved Hos fet - endoasan Kongen har bewertet det, og dan er en Ttor Lenden dil man sige.« »Komm I« acntog Otto hastia »«a saa!« »Lafaa soc Dronningens Ljne" - vedblev Fllerten — ,,l)ar den smulte Jomsru Kirstine sundet Naade: Tron ninaen stat have udbedet sia dende oa Grev Albertcst lille Riamor til sin daatiae Lprartning. Men J snnes ogsna strsredt, Or. Gretel jea vit itte forstnrre eder lænaer med nin Underdeldning. Jea spare eder tun ior at overmlte Ider en tille, bemmeliabedgsuld ZeddeL som en Ubelendt Juli-g stat miza i Haanden og bad ntig aive eder naar ingen -·aa det. Er lille, ridderliat Æventnr tan jea aeette: men ::a er itte nnsaerria J ser, Seglet er nett on botdent.« »Det sorstaar sta!" svarede Otto ,,et Seat er Ho en :Zelläadcm. sdrn del i edere Haand nie-a vceee vel for dare:.« Termed toa dan hastig det lille Vreritad da git :il Erde for ulsertkærtet at se, drad det indebolbl. »Bed. Nidth i Lindeaanaen ved Aaen vaa Tttiddertktj Ia Tro!« - stod der med stæde, latinste Be; itader oa udeuI Rasen eller Masrte Otto servarede Eedlen da langte-Ä :ta-atrnodia ester at ers-are hoc-d let ndentede Zttkdnentodes tulde stac. s Zaasnari Trnnnine en ni. s: a sn ten re. iae Vettdgorkkl aen. ait tnm dain ata-- ca venlia i »Wede- Hun snnteis stte at bemerke-, at ban rsar adidredt da sorstemix lmn troedes Zam rolia on ti:fred, soer drin selv dar. thun vidste « kror alad ca lkvttelia tun trinke se ad. Z Iledcs som bunj erst lkadde set harrt sra Enden da dan tumlede tin vilkck Banner dira For-den Landes saa bnn harrt nn itte merxs Jen trittrziae Britdcosnik Bitte-de saa lntn doa tlte helle!:( nen den tat-be Llldor i der mægtiae stonaeaasnn troede dir-. ru en Wann scr alte mcntte vare hendes tonaeliae Bra: tomis ejendommeliae oa nsorxtnderlåae Lin-sm- At ba( erede oa aatede dendc beil, hart-e dun set: hirn havde set gen strenge Helt ttjertelia deveeget ved hendes TIJiodtaaels-» Da dun lendte ca sordrede inan starre oa heftiger-: Leertia ; :ed. end den "?etVillie ltdc rn ed han saa ornsnntia nd Hartede hende sre :nser alt-e. Kotigen bar-de vandet Herredemnret titdage over si «·:ld ca sin Sindssiemnieiax den ared nn det fnidte Bin dar-ger, ag der tnttkdei hatn enkoa sor Foltels Tjne at Inneks glad oa ttxtsali;. Tersor lkcsxi det ciasaia i wolle Zangen-· som en rast Bende detnek san-. i Zlctgaaardent »Im krutte de dereE Brpllnvöbejtid Udi saa aksd en Stund: Kcna Baldxmar pe: Trennina Tazzrntar Jan net twerandre und«. Ter atakdteg ved baade store oa sknaa, Den sattiae med den riaex Ter gicedteii Bohrer Da Bdnde Inest As Hirtan Grund tillige.« Enhver dar-de nernlia Ved denne Bryltupsse s: sri A« Jana til -lottet sot sn ksi tPladg oa Orden tiltod det Jg set dem, der ilte li nd meg i Ziottete store sue Jar Stotsanarden int ««.e: Ikl en stor Vrnllupcssal mer Jatler og Pius-, kakia »s. .. s.»»: Dang Da Oderslod as startt Zl og Mied. Der sorltxitede sia isaer de rinae oa fattipe Blandt Atmuen. At det oasaa iornemmelia dar dennc «tore Del as Foltet, sont alcedede sig ved Dronninaeng An tomst, og at det var Rnatet om hendes fromme Sind ca Zollets Haab om stedelige oa lnttetiae Dage, der ajorde Glieden saa stor oa almindetig, dette vidner notsom det Folgende Vers as Foltesangem »Dein tom uden Tynge, lnm lom med Fred, Hun totn gaben Bande til Lise. - Hab-de Danmart altid saadanne Blomster, ! Man stutde Fern cere og prise." ! Ta nu Begrene git rundt i Riddersaten, og det boje Brudepars Staat lsd bsjt oc; gladeligt under Trompeter : wes Klang, i Hallerne sont i Slotgqaarden istemte fast alle( Tilstedevcetende med oprigtig Gliede hvad Bondelnssent Fang og hdad Foltet siden oste gentog: ! »Ur-ist signe de unge Ædlinge to! s De leenge maatte samtnen level Guds Ord, Netscerdighed, Dom og Slel For hver Mond at haanddeeve: — Den Festen lom as Edle Bshmerland.« Midt under den almindelige Gliedestummet syntes Vatdemar at hste et dybt Sut i Narbeden as fig; han saa sig otn og ttcede at stimte den samtne htje tilstsrede Evindestittelsh som han sst havde set ved Auen og sorn nu hastig sorsvandl mellem de lystige Bryllupdgeesten Dansen var aphstt i Riddeksalen, og Brudeblujsene udsluttr. J Stotshaven ved Aan git Thorgejr Dana sljald alene i stille, sveerrneriste Drsmme og saa hvorledeij Man-ten og Stier-reine spejlede sig i Strom-um« Den stsnne, stedeclge Fest, Jener-ne sra Riddersalen, Stinnet as Bradesatletne gennem det unge, grsnne Liv, Deo-t ningens milde, fromme Ausw, Sausen og Bitten i de Mutes-de We es stemsoe alt de dejlige Brudepiger hat-de stemtaldt saa nun-ge sttnne og venltge Billet-er i den itzt teuaarige Stiele Sins, at han itte tunde teente daa Stdn es Odite den Rat. As alle de edle Mtee og stach han den Das dadde set, var derwa ingen, sont det saaledee dsdde gladei hanc at W, sont wundes-n selv pg de as W W. der hapde smei heade- Sakr- him Its-, IW hast end-n for sp, co- den desti- Me« WMUUIIIKMM Mddandavde WYIUWOMUMW person-i gens Bord fttfte Gang san hendes Billede, uden at oide. hvis det vak. etindeede hon sig nu igen, og hvad han da, ligesom i en profetifl Deine, hat-de anei, fyntes hakn nu at leckre gaaet i Opfyldelse. Follets Gleede over deres from-ne setztenaakige Moder syntes ham san tstende og stsm kg Billedet af hendes lætlige Modtagelse ved Kvsten stod bam saa levende for Ofe, at han nu i Ensoenbed digtede og fang hin venlige Bise, sont Follet siden faa ofte og gerne gentog xg hdorpaa Omlvadet vat: »Der sejler He. Strenge med Dtdnning agtnakk'« Eom den stille Thotgejk gil sauledes, alvt desw Ttende, haldt sit-wende ded Rodeck-dem hstte han pludfizlig Klireen of Banden i Lindegangen. Han gteb hurtig sin korte Daggekt og ilede eftet Kotigen Snatt sag hatt tre ; Zoærd blinte llirtende i den halv oplvite Gang og tendte Isen lette, spinlle erv Otto, som foksoaeede sig lcett og ivtiqt imod to svære Horte· der saa nd sont fremmede Jas gerr. Thorgejk for til med bævet Daggettx men inden han hinde naa de lcempende, Jan han den ene as de ftemmede -:imænd falde til Jorden for Ottos Sværdslag og den Enden stytte sig nd i Auen og frommt , »F jammerlige Llliddängekk" —- taadte Otto ss ,,gjel:t Iet mig ellet en ande::?" »Velbaame unge Herri:!« H stsnnede den scatede Hex-get « »det gjaldt fassidft en anden ss del gjaldt mig trme Djævel staan mit Liv! jeg tom i et stedeligt Jlsrinde -—--— stal vi dritte Forlig og zctcdl Kammemtskab Denk -- jeg Vil væke en Einmal, om jeg banget jet, neue J lommet og spioneker bog ci-! --- hjoklp mig for garnmelt Benflads Styld - Ieg forblpdet mig5·« »Er det dig, gamle klledttætsek ja faul« ---- fagde Otto Ist rev sin sigte Linltaoe as s »ftil dermed Blodet, gamle Zlnngelk og lud mig km biete dit fredelikte Ærind:!" ,,Li:ttek Venslalkm deindte den gumle Duelle-t JOLt ..luttek leisten Kcexlighed Gratnlatset og Lus drnelfer — men det er Tollen, man fast bog de s«orek·' Ltto vidste ilke» om det var Forstillelse ell-:t ons den tndetlige Karl endnu vor hol-M den-set Hier-w wig den Jamme Karl oh paa Zlottet!« « fagde han til Thomejt om ftod tavs cg icitundtet ved hang- Sikse »det er en sxmmel Belendt. see jeg — - han mente mig det few godt ex jesg nceppe tun wer mjn Atm. »s- Leder han« flal di got sen Sandheden ud as dam.« Thctgejr th nu d-·n lockte Jasget ved Zluldeten d«; Oet tødhaarede Hcdcd Tjtd tog dont ved Besteue, c-; asledes date de hinkt up mod Elotstaamet, medens hakt !rummede afdtudt mglletn Tendetne og flaldte sin Kle nerct for en SitmgeL Tom bavde ladet ham i Stille-L Envde Bmllupgpllet ille været stætteke end jeg,« .-u. i lebe lmn -- -- »Im-m Fee-« del faaet den Bcsgfiikle re: Bär ;ebe:1et, der nn dst mik: ver- ctevletne!" »Troede du, jkzj dar en knigl eller en Zorns-sie fort san tunde fange 031 bottfesis::" --- saqde Otto - »so d-: ne et smult Stædnemsdek - derfot stdl den foedpnxke elerl staa mig til Neanstad dar han scm Ærledegn ci; li- n-: eng Striftefad er ti Gan-gel« Derpaa privater-« re m.!le:n Linde-ne Credic Kapitel. Tit-liin mn Widrige-neu efter Brnllnrm var der itcir Polteikisnmel not-a Sitzt-i- (5:szde. for at se Nonnen on Tron inzien drei-Ja- til Ltieianqen i Tonitieien Nonnen err ,t!e pas-i ssn bvide HingiL fein ickdvnnlin, men ind i ret :ntdi:e Feuern ved den deilige Tagnmrg Eide. llnder :--:t klmindelige lsjlckdezrctalj nærinede en nnmxnei Bssniie Ess rien tongelige Kann on sang højt og tndelintx »Im Bonden been Ploven snnne, Hun ganne sornden Tynges God Villie dringet ftort Lass- tit Bin-L I Stal Lonningcn Sejer vinde, Hnn ej voee Handel- binde! - - Ei banden Hund bider inanne TM.« Nonnen-J Ansiin blev instit ved den Viie, som lnn itte for fsrfte Gang horte. Tronningen imtkgtc oin« lwed :-:t var, man lang. »Bei et den garnle Viie om PlovstntteM - ivnrede goldene-it migsornøiet »der-rieb er Bonden ille tilfreds, g ieg hat vceret nødt til for den Zank Etnld at lade nogle oprøeste Band-r fænnile paa Bordingiiorg. Hin istaastæg vil not gote dein Beistand Kot til!« — rnabtr Jan til Koresvendem og saure werd-pedes den gnmle Bon :-: med sin Sang as Vogneng Neunten Ost de nnigenige Iilslueres Glcedegmalx Da Kotigen tom tilde-Je fm Litesangen, Var lzsprn spre deles mild og sagtmodig stenit. Den fromme LErlebisp Andreas havde efter Kongeng Znsie hptt hang- hemnielige Etriftemaal og nieddelt heim on Dtonningen Saltamentet Jngen anden vilde andemar beteo den Hiertzgheinmclig lied og den Strid i hans inderste, som forueoligede hain Den gudfrygtige Æelebisp hin-de ogsaa med Bat-me grebet denne Lejlighed til at liegge Rongen paa Hiertet alt, hvoi han troede der lunde bringe Fesed i hans Sind og hjælpe ham til at overvinde hin fortarende Lidenftab, dee truede med at gsre bang fromme, astyldige Dronning til et Ossee for hendes edle Tillid og Hengivenhed Med en anden Kæelighed i Hinten bluedes Baldenmt ted at stusse den eene Sieh sont havde hengivet fig til hern. Han vidfte inlet bedte Middel til at overvinde sin, fett-, end at stytte sig i en stoe Kamp til Kronens og Ari ftendommens Ærel han hat-de dersmzssom Bad for sen lsnllge Brilt,·fuldt og fast belluttei et Korstog til det he densle Lisland Denne Bessutning havde Ærlebispen saa megee mere bestyrlet harn i, lorn det lange havde vceret den fromme bestes eget indeelige -2lnste, at se Kristendorm men grundfeestet bos hint foevildede Fall og at tunne bes siytte den- Belendere og Udbredeee mod Bald og Overlasi Da Kongen eftek Ottesangen dar ene need den unge Dronning, tryitede han headeå Haand med hiertelighed og luden hart meddelte hende fm sonnt-ring, opiordeedc den spende til, eftee Landes- Slit og Brus, at fordre den las-kalten Morgengave eller ytre both Dritte hun helft vilde se opfyldt eß hob Opfyldelse det stod l Magens Meist at glcde dende med. »sei- edert Bin itte viere ringe, tan edle. dyrebare Dronning!« —- tilfsjede hatt — »og nnd mia den Gliede at give eder det fsrfte Levis pas tnin Hengivenhed!« Den fromme Dagntar bettentte stg itte lange. »For knig felv dar jeg intet Infleu rnin lærefte Herre og Konget« — fagde hnn -s- «thi jeg tvidler itte paa. at J fo har mig viertelig ten on Vil bedare eders tærlige Villie for mig iaa ltenae Gud nnder ntig at lede bog eder og det gode dansle Folt Men siden J tilftaar mig en Bin, faa rinder der nia et Lsfte i Hu, forn jeg gav ntin fromme. gudfrygtigc Moder, da vi ftilte5. Der sidder en Junge paa et ctf eders Zlotte, fotn ltar fottornet eder fnare, okt iom sM have Op taat farlige Rand tnod Niget og Kronen under eders hei falåge Brod-ers Regitnertte. Hatt blev tvnnkten og fangen of eders mægtige Hitand rg hat nn lange dodet haardt for rtn Vildfarelfr. Lad Naade qaa for Ret, ca aiv eders Fee-ende, den nlntte.i-ge Bifp Vttldetnar af El-Isvig, ntt fri of Fænaflet for tnin Bøng Styldk gio harrt tildage til Zlcegt og Venner -- og han vil oift nldrig foriynde stg itnod edel-I« « Lonqeng Attfnn ltadde forattdxet sitt ntærtelitti. »Ti stille med den Bon, ntin redle Drottnitth" - - faade hatt tnsrt - »totntner Bild Valdentar nd af Sie-vorn Slot, got han eder til Ente, inden Aaret er ottnne. Selv den heilige Fader bar jeg neezttet Opfnldclien af denne Von; det er en farlia og viatig Sag, fotn jeg endnu i det tttindfke et Llar mita betcente ntig pa-.J.« ,.Kongerg Liv, fom deres Hinter, er i den almckgtis ges Oaand!« -- fvarede Dagtnan ».5to:n ntin fsrfte Bett i Hu, naar Herrens Lro i eders Hierte tilssaer eder det! Jea hat itnidlertid en anden Bon. sont J vie-selig oil opfnlde for Gtth Stnld og for han; Stnltx sont var alle fattigee Fotntnnder og Dosten giv de fattige Vor-der fri for den Plovftat, sont trntter dem! oa aio de Fast-get los ai Jernet, font for denne Sag-.- Etnld i derezs thpd og Trang hat forglentt dereg Lttdigbed nsod Lotsen og den-« ftrettge Oaandltcedere!« Jst flet Etsempel for Oprsrere!« - - fand-I ltonaen »Den ier jcsg i dennc ever-J Bein, nein fromme Tronningl et itont Bkoiz ptta ederes tnoderliae ttcrrliatm til Foltet det ital fte iotn J oniter!" Tsertned ritt-Jede hatt nted Eolotlotlen« sont ftod paa Bord-et, ott gar- ttratg Befalinzt til, at thttter Strenge Inlde rente l).t!tt i LontaintnereL »J( tatte otn Herrenr- er i vort Hierse« — vendie hatt itzt nn atter til Dronninkten -- »Da det alcrder mig. It J ittatekeg ncrdner det besie, nintodiigelige Kalb. font heitxsntnser ettwert Altenneftes Jd da Olerning i Verbot-« Terfxgr tin text ntt oafaa. udett Frngt for at tnigtndes af ster, lsettso eder. hdad text anfer for Herren-.- uitnodsigelige Eli-sit i mit this-ite, cg lwttd jeg i Tag bar looet Gud og oor Feue." th ntt tmbenltarede ltan dende ftn Beflutning, .:fc-rtooet at drage til Lifland tned Ærteoiipen og Heeren· ior at beitntte De forfulgte tristne der og fretntne Ordets llrlssretelfe dlandt de dannen Tattrttars tlare dlcta thte opfnldteg med Taarer; nett tntn fagde intet Erd for at holde ham ttlbage eller tote lzans Beflntnittg vatlende »Im-g nted Gnd, min edle Heere da Meintes« - ftxttedr ltnn »da: bet til sn oerdslig og iorftrnxtelia Katan J droa, vilde jeg fprae nu maa jeg glade nti·.t, otn eoerg Bortxtang og Fare end tofter tnig Taarer.« Valdentar fltttteke bende license-get i sine Arme. »F edergi rette, frontnte Haand« istktde han - »Mehr jeg ned Trnghed ltongefnitet i mit-. Francerelse: i Epider for tttiaetg Rand ftntsc J nn difelikt Folt oa Land, medens jea Toraer for Kronean Ære oxt opfntder ntit wink« Dronttingen betraatete ttattt tned et vetnodigt provende Blit. ,,«.llt, tnin ttllertærekte .t"):rre!« Linde tntn ntildt Idkxtrendc - ,,er den derbe-Sitte Lunte-J Ære og Glanz pree tun itte dnred.irere end tin ers-itte Liofeng Krone, vi dgfaa der tttaa tragte efter! J lkxtr et ftisrt og tnægtigt )etstersind, tnin tertte Brudgotnk tnen deri har J ogfaa In ftor Frist-er at betet-inne Fort-wes itte paa mig, foedi Eeg itte tan fordolge eder denne tnin ftprfte. falte enefte Extntnring! boad gavttede det os, tasrefte Verre! otn vi oattdt den ganfte Vers-ert, tned led Ztade paa vor abide tige Titels« »Du terre, fromme Præftinde!« -- fvarede Baldentat Ist ftnilede »hoode du itte verrel Itvinde, var du dift bleven Bisp eller Pude. Her dpde nnlig en gndfrygtig Mond i mit Ritze-, fotn var faa hellt-L at man trot, hatt Lnnde gore Miratler; han har ofte fagt mia det samme; Jor gode, fromme Ærtebifp forntaner ntig ogfaa flittig til Selvforncegtelfe og Ydtnyghed: men hoad hjalper det sitt? Werden tret-ver ftn Ret. og Falten bliver aldrig til Due. lltaar jeg tror mig ydntygft, ntærter jeg dog altio. It jeg itte er fsdt og bauten til at hcenge med hovedet, men til at lnejfe rafl oa fri over Hoden og rpre ntia mægtig i Den Bei-den« jeg hat for Øjr. Jeg tilftaar det; jeg er endnu et uroliat og hefttgt Verdencsbaem fotn itte tan nojes med oet himmelste Niae, men vil have Kronen og Hetligheden sned i- denne Veto-en. Dog lad det itte angfte dig, min fromme Dagmars jeg taber derfor itte den Herlighedenä sKrone af Syne, font jeg itte her tan gelbe, tnen font dog ene lganer alle Kroner paa Jorden deres rette Lys og Man-IS' " Med disfe Ord fotlod Baldetnar sitt fromme, elstelige Dronning og git til fit Lsntantnter, hvor Junker Strange alletede ventede hom. Optnevelfen af Plovftatten og Fan gernes Lssgivelfe paa Vordingbotg var del det fsefte, Kongen bsd sin tro Bett og Raadgiver fastte i Verrtz men han havde endnu et andet fortroligt Ord at sige heim. »Na-re, trofafte Strange!« s— fagde dan --— »du hat thust mig fra jseg var lille; du hat vertet et tavft og tro Vidne til alle mine Daaellgheder; ogfaa den sidfte bedarer du i dit tro Brny Lad den være dsd og magteslssl —- sitt-Ugh gtr hint lidenftabeltge Vendetaabebrev, jeg fettdte digl — - Du hat-de desværre Ret —- du tendte mit nftadige Vierte bedre, end jeg felv; tnen jeg vil tvinge det til Stadtghep pg Trostabz og bliver leg end aldrig en lyttetig Gemi, give telig ftal den ufttzldige Dagmar dog itte blide for nein Styld. san er nieset for from og sod til mig, det til ltm iegi vg uu let tee del« vl tmle tara-am tom Im og Due; nien —- vil Sud og den helltge kennt-, ital letter bog sldetg fort-ode, at hun foelod Fadee cis-Moder ps Vik Drnenz send t tiet fremrnede Laut-R » , CAN-Mk