»Danskeken«, Z
. Ialvugentlig Nybedsi og Oplysz
Icngsblad for det danfke Folk
i Umenka,
nvgwet as
DÄNJSH LI TH II BI IIOL SE
Blau- Nest-r
I
T
Z
H
-Dttfletes« asspmmek am Quidq- q
Lin-ag- «
Iris drsqrgoag I Te Forese-de Eimer i
LIMI; m udtandet 82 tm. i
W betoles I Forskud. Besnllmg Beta- I
Ung. Udtesæsvrandkug og alt endet «
sag-wende Moder adresyetez: :
VÄNISH Ll TU. PJI BL HOUSE, I
Maik. sieht
5
!
I
Diebs-tun Daraus Juden
Esset-d s! the- Hpm Ostia-It Bier-. .X«1-c,« .
II Lesjncj4·las- mutm- f
Advtskwgius Bau-.- nmsjis Laus-u upnox
spplirstmtp
f
,.Tanitkken« I
Ilion fonds t.l Subsknbemet, mdnl ums-ps
Uig Dpsigelie anwng as Udgiveme og It
Geld et demu, ucnp sen-zu wem med Ot«
sum-de Stein-s Bostiovr. l
Rast im eine hqu non ng u: Rohr dek!
Meter i North « ten sot m Lebe hoc tot-!
es. for at fa- cmciur sigu cm km even-·
Ide, betet de akJo otmaxr. at de ns
Imäscememu i date Ame Du ou Isc
ül seasimg None.
.-·«
. at vi saa let san henkives ved Be
Tuns-et til Estcttankr.
Lidt om vor Judkemigsiom
Der ligqrr cn lmade stor oq ind
bydende Mark udcn for Oz- sum
Rirkc m virkc paa. og dumc IJcark
ssal opdnrkess ved nur Jude
mission, Ncrmnqcn dlandt von
Landsmcrnd as lelkc der finde-:
bcrovre Imer end m Trcdjcdcl
Million. As diese maan Tanskc
naar den foren. d. ziirkc knap not
Tiendedclcn, Dunste Formandcu
ved Aargmodct. »Ist jamlcdc
SjæleantaL som Eamsundct over
Jndflydelie paa. direkte og tndi
rette, udqsr, estcr judgivcn Mcd
delelse fra Præfter11e, ZU »Id. Eaa
der er da Mark not, ug jcq mein-r,
at denne Mark, Dort cgct Rom
maa og bar have den it ore oq
første Plain-— i vorc ch ster,
naar Talen er om kristclig Virk
- somhed og Arbcjde for Ejaslcgs
·« Vækkelse. At paadcgmtdr nnt Ins-d
ningemissionsarbcjde nu, male-dec
fom der var Forslaq fremme um m’
gsre, det, trot jeg vildx bade va- I
ret nklogt thi vi magter jaa lidt Juki
Tiber og de mange Mag-set · ing
de mange Jern i Jlden tror jeq mi’
ikke paa, fort-nd vi bltvcrfmkrkcre
og hat naaet til langt, taugt flcre
af vore Landsmcrnd efcer Koth l
med det er om scfuTod oq Ran- I
lighed, der bar en sandan dcjlig
Klang. »Færre Rasse-r og
mere i dem« maa furelobigtl
vcere vort Sofern Tot er da chn 2
lunde min Mening, at vi faa ital;
lade Hedningerne feile dercsz cgcn
S-, vg vi bare ,,ftirre paa vort!
egct Nat og Tag«; nei, mcn lud des
med eretd rene og uforfalskcdc
Prædiken og Sakramenternesz For
valtning forst berede Herren et
stort og velstikket chudmnøfolk ins
den for vore egne —da kan vj
være med, og da bliver der Kraft
og Sandhed deri. Saa lieuge vort
Arbejde for en stor Tel er grund
lceggende, maa vi ikte que os wen
gere ud, end vi nu er, med Hed
ningemissionen. Lad oö af ganfke
Hier-te ftøtte med Bøn og Gaver de.
kære Udsendinge, vi hat iblandt
Jadianernez gør vi det, vil vi finde,
at det nu for Tiden vil rce:e Hed
ningemissivn not. Jeg ved not
strivelserne om de euten helt eller
halvt nsgne stakkels Hedninger —
og ofte lægges der, efter min ringe
Mening, i Tale og Skkift for me
gen Bægt paa denne Side af Hed-!
winseln-et- Klæderne, rettere Man-,
get paa Klæder — og Taaren Lan
riude paa Kind. Men, kætes hvads
da need
rote kriituölsseLandö
unend?
Ihm Mc vore Vierter bishe,
W Ii it deu,sId-fyiktL-d,l
offn- vi dele Fell-Mk Sproß
FIJW med, tobesides sun
« fees-Mitte Ifgrxmh
iRanders og Hjsrring tilsammen.
Og vifattes Midlertil at sende en
Prædiker vertil, og vi fattes mau
st.- ogsaa Predikeretri Altsaa —
for at btuge en Sammcnligning —
der er adskillige flere Tufindc danste
Mormoner i Utah, end der er Folk
paa hele LangelandZ Lg det lige
ved vor Tot-. Thi dette drrcs nan
delige Morke bliver vel ikkc mindre
merkt, fordi de bo og bygge indcn I
for Kulturens Enemærker og Herde-·
sig sont andre? Nei, bliver det«
ikke dobbclt fergeligt at betcenket
d: er saa ncer, disse- stakkcls, for
vildcde Mennesier, og vi danfke
Lutheranerc i Amerika evner itkcs
a; feirde dem cen evangeliskiltk
tjvcrst Pkæft til at bringe Vud fra
Herren!
Jeg faa i Gaar i en Avis ude fm
Vestknsten, at der i et Evumv i
Staren Washington sandte-s :·),-.100
Tanstc, og der ek, mig vittcrligt,e
ikke nogen dansk luthenT Prccst
blandt disse mangc Tusindc Landg
mænd paa de Stern-) « s
At drtte fidstc Ekscmpel kan«
finde ct Eidcstnkkc udcn alt sorj
stokt Bkydcri, dctom ncerer jeg
Tvivi.
Lan du saa forstaa, treu-! at
Matten er ftok nok'.- l
Men hvad stal vi im lære der-»
dedi- thi dct er jo ikke not, at vi!
nojees med at horc- og læse dcwth
Vor H name-Mission maaj
opelstecs iblandt os. denmaa;
have en stor Pladsi vore
.Hjcrter, san at v( baadc san
bcdc i Enndhed: »He-kre! udrustz
dngtige Arbejdcre iblandt vort Foltj
ogi vor Ritte, at vort Foik Lan
komme til at hon- om dig og i
Trocn annammc dig i .schrtet!«
og san bringe vore Rærljgbcds:
gaver til Evangelicts lldbredelse
Ulandt os. Bad Samfundcts Mig
siondkasse —- Hcrrene Lag-je — ikke
maugle Mir-lerne til Arbcjdetd Uds
førclse.
M. N. Andreascn.
..-———
Fadrclandskærligheden.
As Paftor Wilhelm Bret.
» . . .. » !
»Um mdre Mtgsnon oq .ea-dre »
landekcerliqlsedeM er Lverserstcskt’
paa en Artikel i ,,8ikifteliqt Tag i
blad« as Pastor Vilhelm Beck. Her
Ineddeleiz folgende llddraq:
—— — Tet bar lcenqe vceret
tnjn Sorg, at der tkte er mere
Fædrelandekcerlmbed, end der er,
i den Tel af den levende Monat-ed
sotn er kath til Lioe as den mdre
Mission Tbi det kan nn tkke
ncegteii at den er flnj nuk.
Men huad er Grundean Nonne
sitnpelt, at denne lcvende Menighed
er en Tel af det danske Full oq kmr
ikke kunnct tage en storre Portiun
af Nationalfslelse med sxg End 1
End-:- :)iiqe, end Futter i Alntinde .
, . r
ltghed e1er· Lg enten man taqer
mig detilde up eller ej, man det
dog siqu meb Zandbed, m det
danske Folksz zlkationalsølelse er knn
sung Uiqefotn ogsaa de to andre
standinavnce FOR-« Ten Lan
blnøfe op ved enkelte Lejligheder
som i Nu og IHDA men det er
forbaviende, hour hurtig den sint
Les igen.
Tet er let at paavise dette paa
mange Wander- Saa jnart en
Tansk har været i Udlandet noglet
faa Aar, bar han i Regelen tobt
sin Nationalejendomnn ijghk d Vg«
kommek hjem som en halv euer hel
Amerikaner eller Englecnder, gaar
og leder efter at finde danske
Ord og i hele sit Versen got et
fremmed, ndenlandsk Jndtkyk- Lg
hvor er man itke henrykt her i»
Landet, ikke mindft i Hovedstadem T
efter at faa fat i Udlændinge vg
lægger den latterligste Bægt par-,
at en Udlcending river nogte flotte
smigrende Talemaader as om Dan
mark, som i Regelen næppe kom
mer uden for Tændekne eller
maaste er et Produkt af lovlig
mange Glas Bin. Saaledes vilde
Mennesker aldrig bcere ftg ad, sum
hat-de en virkelig Fslelie af at være
dunste.
EtFoll med virkelig National
fslelie holder m sit Sproß
fvm det bebst- Udtryk for M
og Istelie sz holder W sit
s) s« set Morast-usw«
III M III-II fes m W s.
M U is s- Its-Miss
,«»d-wse-akes. Eise-.
Sprog laa rent iom muligt for al.
fremmed Tale, hvortil der kun thes, «
naar Nadvendigheden krcever det. J
Men hvad er det for et Eprog, som:
tales og strivees i Daumen-P Ia,
lcks voce Aviser; sandelig Tanfk er
det da ikke det Ertrag, som der
fored —- en Levning af det danske
Ertrag, fnldt ined en saadan Masse
freinniede er fra Latin, lslrcefh
Inst, Franik da Enaelik —- iseer er
dette sidfte kedelige da grimme
Eprog bleoet en ren Leekkerbidfken
for vore Redaktarer —- (ja, ,,Kristsc
liat Tagdlad« dar oaiaa en Rein
as Onden). Man sristee under
tiden til at ins-am rnn diese Redak:
torer ielv forsiaar alle dieie stein
mede Ord? Men i lmert Fald tan
di siae dein, at Hawdeleik ja mere
end Halvdelen idrsmar ikke ftorfte
Partei- deraf. La Adijerne skeivee
dda idr at lceses da furstaaiI.
Redenhavnerne dil sormodentlig
sdrsærdee over at here dene. Men
nebenliavnerne niaa inde, ai dcikke
itaar paa ianinie Trin sum di andre
Tannen Te lever i den iture By
nnder inmen ndenlandif Paavirk
ning. sum vi andre er fri for og
derfor gainTe andern-dei- kan leve i
den danite Luft. Ei Fak, der vir
lelia liolder paa sit Entna. betrag
ter da benandler det ioin en Helliai
dom, hour der ilke taales frenimedi
Jiiduaiidri11q. Men den taales ij
en aisknelia Grad ai det danske’
Full-, nien i .L1r1vedfiaden, inen fan
delia uaiaa vaa Landen hvor man
kan finde Folc, sont er duldjvin gla
de da fiulie over ai indiore ei frem
nied er i derei« Tale, lwor man
dar ei riang add: danik er at
drum-. i
Eaa kam de nlnkliliie Llar forj
vort Land i Hale erdierin, da wol ’
let delie sia i tu nendtliaex ejre j
saa ijendsle, at Tinte da Tanske illa
dar vasrei Var-n Fienderz end;
Halte da Benme den lsjana var,i
llaanede lnnanden, flasldte hinan
den nd paa Moder da i Vlade ined
de grooeste Elasldszsdrd man tnnde
finde. Ter drnlnede unnrent den
sidfte Ren ai Frrdrelandelcerliahed
Ln se nn, naar Tanmartsz Ri
gee islrnndldvsdag fejres3, lwor er
Na:id:ialsplelien? lHaar er Fett-re
lJndiJkierlighedenP Tenne Tag,
sum durde iainle alt, lwad der er
Dunk, Iil Fest for denne Mknndlov
sont sur ei dnrebart nationalt sue-»
nodie —- den feste-Z nn paa lre En
der i Honedftaden med de jammer
ligfte Taler din de ianinierliqftes
Eniaatina, sum i Nealen ilke dreier-I
iig oni ander end at roie sit equ«
Parii oq give et Æieloipart til de
andre Panier-, Wedean det eneiie
siure Haali, man lever paa, er a:
heliolde Magten eller at iaa Mag
ten.
El Fall, Hoizs Tilftand er iaale
des, maa liave en Inegei slui Nas
tionalfolelie. Lg dei er as dene
FolL at den levende Menighed er
udaaaet. Man man da med Rinie
lighed for-lange, at denne med en
saadan llndergrnnd skulde paa en
Gang have arbeidet sia up til en
levende Fcedrelandekckrlialiede
Ja, nien ssulde den indre Mission
ilke have taget denne Zog op og
uparbejdet denj
Tertil kan soareo baade Nci og
Ja. Ten indre Mission er inde
lukkende et Arbejde for Gilde Rige
til Livets Verkkelle og til at samle
Herren et helligt Falt. Lg andet
fkai den indte Mission lkke verre,
det har været dens Kraft, at den
hat samlet alle sine Kræfter om
dette ene store Fokmaal og ikte ind
ladt sig paa andre Virkloinheder.
Og skal den vedblive at arbejde med
famme Kraft maa den holde sig
fremdeled inden for diese Gransen
Man har ofte villet drage den indre
Mission ind i andre Virklomheder
og FormaaL Man har villet have
den ind i de politifke Partier. Man
har villet, at den stulde tage det
sociale Sosrgdmaal op til Lasning.
Og nu vil man, at den icerligt ital
udfolde et Akbejde for at kalde Fle
deelaudeteeeligheden frem, og da
napnlig tage sig af den isnderjydste
Sag, iom io er aadsillelig fka al
dank Iædrelandskceclighed
Tit sit dem vit ieg sige etvesteme
Reiz dji Ial den ins-e Mission ikte
Sai- Iselæqgee den sig few.
M M esdeu Sag er det.;
eide fvx MS sont
zu ask-kecke sm
WHH meine Mk ais-l
vendigt inaa bcere disse Fenster if
visfe Mennellers Liv, saa alt men
neskeligt, reniet ved Guds Stand.
komme-r frein i sin Renhed og
Etsniied, ogiaa Fædrelandskærligs
beden. Ligeioin eivirkeligt Trog-·
lio got Mcnneiler til gode SInner
og Dotte, gode Tjenere, crrligel
Fell i Handel og VandeL hjcelps
ioinine Folk mod npdlidende, san
niaa ei virleligt Trosliv ogiaa gøte
Zoll til gode Vorgere og Fædres
laiidevennen Thi alt det, loin lig
get nedlagi af Gud iMenneskena
inten, kalder Troen frein til Ren
ielsc og sandt Menneskeliv. —- —
Men lsiiids Falk i Tanmark ital
vide: Tanmarks Frenitid albern
ger af, at Egnderjnlland bliver ved
at viere danss. Trænger del infke
Eprog det danske nd as Sonderint
land, saa staat Norkejylland for
Tur, og det vil ikke vare lernge,
for der mlees Inst ogiaa der, og del
er ved EprogeL at Tiistcrne erobi
rer dereeNabolandc Lg saa er
Taninart sorbi. Der siged. al
Narrejndek lnkker eftek at bo End
for Pastene lok ai faa mere for de
res Roek og Stude. For Gndsz
Folk er Feedrcland og Zprog dog
vel mere værd end en zlo eller en
Stud. Ellen- var sandelig vor
Troelio ikke incget værd.
Nanr der er spnrgt, oni den indre
Mission da slet iniet vil gsre for
vore Landenmsnd i Sonderiylland.
iaa vil jeg innre: alt, livad vi lan.
ca jeg kan nannte et, soin for nogle
Llar siden er gjort, men uden fior
Fragt· Pan et privat Mode i Fres
dericia imnnien nied ikoende Men
neiter fra Eonderjnlland dolor
drcde vi diese til at lende der-es
nnge Meiiiieslek til den indre Mis
sion-J Hojskoler, for m de derigenY
nein knnde komme i Forbindelse
ined oore Ynglinges og Pigefor
eninger og basrc Frngicr lijein til
Eiliiclie af laadanne Foreninger.
Ter liar jo ogina vcrret nogle nf de
nnge derfra paa vore Lwiikolen
inen itke mange.
Nu er der gjort Lpiordring til
den indre Mission oin at opkette en
Efteritole for Vorn frei Sonderle
land. Hoor vidi det km lade sig
gere, kan Ieg itke paa egcn Haand
fiqe noaei on1. Men lau den in
dre Mission inagie det, san vil den«
vift gerne. Ja, den vil gerne gorc«
alt, livad der staat i den-d Magi»
for vore kcere sonderjndste Lands-I
nicrnd, livad der Lan ityrle dein ii
den stamp, der lige iaa nie-get er
en slainp for Taninarl ioni for dein
selv. I
l
-,- ·1
Tanmacksbtkv
til
»anskekcn.«
Cftek lang Tit-S Fmvxkrelse agier.
Ieg igen at afiægge »Donsteren«« etj
BcsøcL sauft-eint den da ellets viU
aabne sine Tiere for mig oq itte et le:
as at vde en gammel Ven Gcestfrihed.
Nach jcg ffal vasre ganste cer!;a,
hat jeq et lille lønligt, fotfasngeliqt
Hand om, at en og unben as »Don-sit
ren«-v Lassen stal have savnet mi;.
Om itke for anbet, san fest-di jeg stri
ver fm TanmarL (5llets vilde «-e
vcere altfor trist at steive, hvig der im
itte var nagen, sont langteg eftek at
chse Brevet.
Bken bei er der siliert Det ftuloc
da i al Fald vckke wedelng org-. itte
m af de unae Mem-, sum oplzonier
sig ved Seminariet i Bleir, stulde fga
Lyst til at lcese Brevet, naat han sek,
at det er skeevet fta Timking. Men
jeg siget itke, hvem det er, for ieg ved
Me, om han vilde synes om at fast
sit Navn i Avisen.
Naat jeg i san lang en Tid hat rie
ret tavs sum Graveu, saa et Grund-n
den, at jeg hat haft tkavlt med Flot
ning og med at indtette mit nye hiern
men jeg vil ikte foktælle et Mut bekam
Jeg ved godt, at den Stegs Smacsing
ikie interesfetet faadanne Land-stup
gere som mine Landsmænd i Ameri:a.
der ille regnet 100 Mile for stott me
te, end ieg fer vilde gsre, naak fast
jeg havde faaet fat i de berjmte
7-Miles Stsvler.
Jeg ved ogsaey at det, man interes
seeer sig for i det altive Amerika des
er act flet og ret, og disfe Faeta um«
VII Use væte alt for mee. Og nu
her keg siddet her og snallet op ad
M og ned ad Stolpee og i Grund-n
itke fotialt fvet allermiudstr. Leg ved
not at det er stecktellgt, kcee Ven. at
missen-ge den kostbare Tid m en ina
dem Monde, men lud un blos me Did
sigyedeu lebe as med vig lige statt
saa stal jeg not sortælle dig alt, hyad
jeg ded.
« - i
Aa, men det et so haablsst at bes
gynde derma. Detodre i Amerika ved
J jv meget bedre Bested med hvad
der sotegaar het hjetnme end di selvz
ded. De bedste Nyheder am BLAS
denhedet og Forhold her hjemme saar
leg igennem »Dansteten«. Vore eg.1e
Blade tan slet itte llare stg i saa Hen
seende, oa det er mig en Gaade, lwar
»Damit ten« saar odsmuset alle disfe
Nnheder sta. Hvar i al Berden stal
saa en stattels Hedeprcest tunne gs e
sig Haab am at blive blot nogenlunde
attnel i sine Breve? Nes, j-: g maa hel
lete opgive det stra! s.
Havde jea blot Sten Blicheks Lun,
saa lunde jeg synge og sortalle vm den
jvste Hede og dens Beboete, saa selve
Hedelærten ftulde salde i Stavek ders
ved. Jeg hat sortalt om Amt-den«
Kulsdiere og Moldoere, men Hedeboere
—— ja turde jeg blat! Men lad mia
sokssge et as de madekne Matmale
riet. Du bustek not, at det er den
Slaas Malerier, som man helst maa
se lidt paa Asstand.
Vi beannder med Hernina. J Dia
tersdroaet taldeg den gerne »Hedens
Stjetne«. Star Lande-by « den star
ste i Danmarl. ca. 4000 Jndbngaere.
Ei nnt Raadhus og en dejlig Kirle
tiltræltek sig strats vor Odmcerlsom
bed. Smutle Villaer, Ksbtnandgsori
retninger i Massevis, Hateller o. lign.
saat os uviltaatligt til at staa stille osi
sporau besinder vi es viktelig i en
Landsby paa den jyste Hede7 Ja, vi
gar saamænd saa, oven i Kebeti
Hammernm Herred. Dette Herred
var i aamle Daae saa sattigt, at Be
soltni naen, der sit Konaens —- vistnot
Fredekit fis Tilladelse til at aaa am
trina da scklge detes Ulddater, sont te
selv havde soksærdiaet. Syst-get man
endnn den Dag i Daa en as de saas
laldte »Hosejnder«, hvot han er sta,
svaret han altid: »A a: sra Hamme
tmn Hunds« »
Lidt udensor Herninq liaaer et
smult Anlcg med en Mindestptte sIr
den bersmte Dalaas. Han soktjeners
ogsaa at mindes as Hei-eng Falt, thi
saa dar elstet Heden saa dsjt oa inan
hat gjort saa meget sot den sont han !
Men han heb-ver i Ginnden itle no
aet Monument. Naak en Gang i en
itte altsor sjcetn Fremtid de state He
desttcetninger er dætlede as Stove eller
sokvandlede til Agerland, saa vil Dol
aas have sat sia et Monument, der ta
let bedre om hans Gerning. end den
stsrste Sten vilde vare i Stand til.
ca det dil vare en Stund. inden den.
vestjydste Bande alemmer hans Novu
Vat det itte oasaa ham, der udtalte
de bevingede Ord:
»hdad udadtil taales
maa indadtil dindes?«
Ja, og tunde det saa ikle tanles, J
brave Landsmand derovre i det sserne
Besten, at det, som vi dandt indadti!,»
tunde bidraae til. at vi sit det tilbage,
som di tabte udadtil? Jeg trat det,
trot, at det er den eneste Vei, ad hinl
ten di tan saa det tilbage, thi saadan
vleiek han gerne at lede det, han som
ogsaa vender Bladet i Danmarts Sa
gabog. Og den Dag, da det stilte
bsjer sig samtnen —- ja, saa vil ogsaa
nol vare amerikansle Landsmand viere
med til at synge den gamle Tekje Vi
gens Sang:
»Stott hat vi mistet og statt di sit.
Bedst var det, lan hande, det git, som
det gil, —
ogsaa saat du ha’e Tat da Gud.«
Jeg ded, at det itte er sint at slrive
lange Bude. og stynder jeg mig at
slutte sor denne Gang med en tatklig
Hilsen sea Danmart.
Timring Pr. Hemden 1. Juli 1901.
J h u e s e n.
Evig chlfc og Evig Pfui-tadelka
Afltr. E kat N ord0m,
Siæuand V Moo.
128 Eidec. J melag fis-c
J Anledning af
Viskop Dr. Stuf Ritdams Bog:
tsviq Frelfk og Evig Fortabelfe.
M
Chr. Zsrensen,
Sognepmft ved Gacnisioas sit-km «
40 Sider. J Lmslag Mel
Ny Alterbog.
Form-darf for Daumark.
Udsnret IWL J stets-Iowa Stor
fMet Gebt indb. Ei Primwa
OvesMSidet Pti 03.25 Rette-.
Daniel- l«uth. Publ. Konse,
- Blei-, R.bt.
Korrespondancer
» , W-.---,-s—
Cedin Fell-, Ja.
Paftot A. M. Anwesen, Viborg, S.
D» aflagde og i sidtte Uae et lott Be
spg og okckditeoc for os i Nazareth
Mike Toksoag Akten. Vi toller for
Bei-get on Vidneisbnrdet, fom vi sit
Lov at lytte til.
—- Mr. S. G. Lederser. boende et
Pak Mil nokdsst for Bom. maatte
sidste Ftedag Aften le sin store Lade
mev dens Jndhold of Sei-o og »V- gaa
op i Lucr. De havde bele Dagen vie
ret i Fæed med at tckrste Havte og
baade Sceden og Halmen var lige sitt
ind i Laden: men medensz Mandsiabet
var i Hutet for at spiie Aftensmad,
opdaaedes det pludfeligt at Laden var
i Brand, og om man end paa bedste
Maade sagte at blive cEbene over Jl
den, saa fortctrebe den bog bet bele.
Monden lider et betndeligt Tab, da
han tun hat-be Hist-) Vlgfumncr.
--- Makie Olfen reiste i Mnndagz
Morges til Ell Horn, bvor lnm agtek
at opholde sig nogen Tib. Maeie hat
mange Vennet het. sont nistet det stil- H
le Basle« at han« fnatt maa vende til
bage igen. ,
— Man et nu endelig lotnmen i
Atbejde med at nebbkybe den gamle
Bto over Cedat Falls Flobem og i
Stedet for benne ers-te en ny.
—- Vi gladede os meget over et Var
dygtige Regnbygek, som i sidste llje
gil hen over vor By og Qmean. Ursei
ret gjotde vel paa sme Skedet Stabe
ved Lynnedslag og Hagl, men var i det
bele ftote til megen Velsianelie. Man
havde ventet, at den itkænqe Votme
eftet Stotmen cgNegnen vilbe baue
aftaget: men bet vaeer fremtidig ded,
on i Sondags steg Teemomettet om
Listenniddagen til 110. oo entele
Stedee endog hsjeke, og man lan
ges eftet tsligete Befr.
---« Meg. lhagenfen og bendes SI
ltek Anne Nielsen, Watetloo, reiste i
sidfte Uge til Neenah, Wis» for at se
til verek- gamle Faden der for Tiden
ligget alvotlig irg.
Jens P. Jepsen hat nu sit one
Hus under Tag, oa det taaek fio gott
ad. Hausen og Ehristensen et Byqi
mestrene.
—- Ehristian Krog og Anne Joha
sen holder Paa Toksdag den 25. Juli
Btyllup· Vlkgteoielsen vit fokegaa i
Nazareth Itirte om Eftekmiddagen Kl.
s, og bereitet vil Beudeftaken tote ud
til Jens FltogsiBrudgommengj Hiern.
Mange af Staat og Vennet er ind
budt til at sejre denne Hsjtidgdog med
det unge Bkuoepar. Vi sustet til Lyt
te og Guds Velfignelse for de kommen
de Dage.
Mariae Wis.
Jmmanuelsz Meniglped hat ind
sendt Forsqu til Unmut-I oq vor Fiel
sers Ulleniqhebeh ul vi i Falle-Mal
indbyder til Aargmøde nasste Aar i
Nacine. Vor Frelserg Menighed dar
vev sit fidjte Menmllevkzmode Nile-Ide
gich at den vil Være med til el fan
bant FællesJudbubelsr.
Pan SMka lommee Wasser
Kildfiq lmtil for som ngfimdcls
Bad at bringe Afrinde fm den for.
Ritte. Vi slal hjektelig glasbe os lil
bang Beleg oq vil oabne Øken cg
Hierte for det, som han fm Samfuns
del vil sige til os. Hcm laler om For
middagen i Emaug Mrle og om Afte
nen i Jmmanuelg Ritte, hvot do Vor
Ftelserg og Jmmanuels Menighedet
villc famles til en FelleS-Gksdäijenesie.
Dei er stott, at ogsaa vi maa vake mkd
i vor leere for. Kirch Atbejdr.
—— Ungdomsmsdet er fotbi. Dei
var et slsnt og velsignet Mode, vg
mange unge deltog· El Referat vil
fremlomme i »De unges Blad«.
— Ferieslolen i alle vore lte Menigs
bevor er nn i fuld Gang og godt be
sagte. Ca· 300 Bstn ere lndsltevnr.
Nortespondqueet ioktlckltei v Ia Sise IIH
Om Trom- Ali-med.
It Heut-as over Spirits-sieh Drum-« Its
et Inn-tm cq »Um-m sei-neck- Im
sei sum-. es- m et et stets is
saustkteasestk
II
p. S. vig.
« emi- o cis-us- - tha.
Pralles-er ever m sum
Solln-sitz
If
VII- Bes.
O« Cis-I- sslm W. M
Deus-h Lan-. wwwqu
out-, net-.
