4 YMUMUULUUULMUMMMUMULUUUMML
ILUUUUUUUUMUMUULUMULUE « . I ' us
S
I
- k n« ko«ter kun s 70
,,D.1nskerkn« udkommkk hoc-r II 1e U Z «D»ms ere Jl I l I
s le jr O m . at an .
Onsdag og cördag. « « ’ X - Z ; g g E
»WWWWWWWWWWIWIWWWWWWWWWWWI
llflvsssssssissssssssssssssssssWvssllssssssssss
Tördags-Tldgavc.
Nr. W. Plain Nebr» Lordag d. 20. Juli IWL
mdc Anrgs
— Eimertlm
Te antetilanslc Tomftolcs
Kotruptiotn
Faler Vidnesbnrd regem-.
Prcrsidenten af Iowa »Bar Associ
ation« Udtalte forleden i en Tale til
denne Foretting en tnusende Dom over
de amerikanfle Don-stole. Han flger
bl· a.:
»Er det sandt, at falsl Ed bliverl
bruat i de rettsliae Forehavendet chi
dehnt-er itte at taae Tid til at faa dette1
Spørgsmaal dietuteret for en For
samtan af Sagforerr. Det nntter Me
at henfore alle falste Vidnegbyrd til
daarlig Hutammelse, Misforstaaelse,
saataldte hvide Løgne og alt sligt.
Hvor er der en Wohltaten-, der itlel
dar set Forbryderen Paglere nd aflx
Naadltnen, fritendt og sat naa sri Fodl
ved Hjaelp as falft Vidnegbyrdk Hvem «
as og bar itte set Ejendomg-s og person
liae Rettiaheder traadt under FodH
tilfnneladende med Loven sotn For-«
svarer, men i Virleligheden ved Bru-;
aen as falfl, undertiden lobt, falst’
Vidnegbnrd l
Sliat ladet Misttllid til og Foraatj
for Tomstendelferne og for vor nie-J
get omtalte Lovsormer. Det er det, der J
fremdrinaer Anarli og Lnnching, oa
retfeerdigasr Foragt for laadanne Tri-!
bunaler, der aaar under Navnet af
,,Retteng Jurigdittion«·
En Dommer rned lang Erfarina bar
strevet til mig, at« efter hans Menink1,!
er onttrent Halvdelen af Vidnesbnrd
til Forlvar af triminelle Tilfcelde,;
salstr. l
En anden meget anlet Dommer gi
ver lom sin Mening, at 75 pCt. af
JIsBidnestyrd i Stilsmissefager er fal- ;
te. l
lsn tredie flriver. at falsi sid benyk
teg i Illajoriteten af viatige Procegset
stort sagt, med Henan til Hyppig
beden af falft Ed, er den Tid kommen,
da Retten nma tillmlle sit Anstat, itle
for at vcere upartist, men for at sljule
fta i Stam·
Noale lægae Slnlden paa den vantro
fritæntende Tidgaand, andre dadle
Jurisdittionen for den ligegyldiae let
findiae, meninggløle Leflen tned Eben.
Atter andre udngtige County-Sag
sprere og Juki-es for Ligegyldighed og
Jntosnpetence. Nogle dadle .Loven,
andre dens Haandt)a-vere, noale, siaes
der, svcrrae falst af Dsdsfrngt, andre
as Pengehensyn o. s. v. Uden Tvivl
er alle disse Aarfager Inedvirtende i
den ene demoraliserende Virknina, og
man tan gerne tilspje endnu en, nein
lig den pengetilbedende Tidsaand. ef
ter hvilten en Mandg Verdi maales
efter bang Pengesæi.
Og de højere leder de eingere; lwem
lan dadle en fattig Mund for at lyasrs
ge falst, naar han set hans eige, del
agtede Medborger got det samme?
Hvorfor pdsler vi Tiden med at for
følge en elendig Stymper, der har
stjaalet en Fratte for at sijule sin RI
)Yenhed, medens Bann-veren, Dortne
len, den fornemme Moder-, eller Ode
landen, der lever af de Tusinders sidfle
Stam, gaar fri?
hvorfor raabee man højt lsHarme
mod Foreninget og Ringe og Nagen
naar lelve Forbrydelsen, der muligger
disse Eing, passerer ubemeerlet? spor
sor strives i Presfen Spalte paa Spal
te om Konstitutionen og Flaget, naar
Helligheden af Eben, der glver baade
Konstitutionen og Flaget deres virle
lige Betndning, ncesten er ignoteret?
Mr. McCarthy stutter med at paa
pege nogle Midlee mod den herstende
Wette Tilltand Eden, siget han, er
altfor almindelig, og bltver behandlet
for let. Jngen uden Dommeren stulde
alteeeve Ed og stulde gsee det paa en
hsjtideltg Maade, ligesom den sper
gende stulde gsres belendt med den
- strenge Straf, der rammer Menede
P- ren. Mened stulde strasses haardt og
hurtlgt, og saaledes vilde Folt faa
mete Frygt for Mened og Afsty for
Menedetem
· SMtsvemnmnet at «Dsnlleeen«
W fett.
Vatmen.
1.7. Juli. — Sptedte Byger stand
fer Ødelæggelsen for en lille Tid.
Udsigtetne til Regn meget ringe.
Majsmaklerne i de vestlige Staiek hat
faaet Byger nu og da, der dog lun
fothale den visfe Ødelæggelfe, hvis
en god vedvatende Regn itte snart
indsinder fig.
Oft-Nebraska ek den mesi ulyllelige
Del as Korndæltei. eftersom her itte
engang et falden Byger, naat undta
ges det lille Regnslyl i Omaha for
leden. Jowa hat ilte faaet synderlig
Regn, men trænger heller itle nær iaa
haatdi fom lcengeee vest paa.
,,F-orecaster« Walz fra Vejrbuteauet
i Chicago giver tun kinge Haab, hans
Kot-i viser vedblivende hede Binde i
Kansas og Nebrasla, men ikke den
Stags, der bringet Tordenbyger.
Kansas City, Mo» Juli 17. —- En
velgøtende Regn faldt i Eftermiddag
over hele den fndvestlige Del af Majss
bcelte2. Den lom liae i sidste DiebliL
men Farmerne og alle andre Foll med
for den Saas Skyld, glatter fig; for
den vil væte af uberegnelig Verdi;
iite mindit for Græsinaklernr.
Madifon, Wis» Juli l7. —— Den
forsie Regn i 6 Uger faldt i Gaat og
i Dag; men det var lun spredte By
ger· Meldinger fra manae Distrib
ter, at Dosten tun vil give halvt Ud
hinte
Wabaih, Ind» Juli 17. — Den
lange vedblivende Takte blev bkudt i
Dag ved en heftig Tordenbyge, der
vakede i en Time
Lugb. Nebr» Juli 18. — J Dag
var seligen med Dstenvind. slyet Him
mel og lldsigt til fnarlig Regu.
Des Moines, Ja» Juli 18. —- Tok
len i Iowa syneg for en siot Del
siandsetx fra mange Siedet komme-.
Efterketninget om en god Regn.
Juli M. —- Regn er falden mange
Siedet i Nebrasla, og Fakmcrne er tat
nemlige, blandt Egnene, hvor Regn
fnldt i Aftes og i Lobet af Ratten,
ncevnes folgende:
Ord, Loup City, Lincoln, Oatdalse,
Strong, St. Paul, But-well, Mead.
——-----». 0 - OW
Forgiftct Fragt.
handleudes Samvittiqhedsloohed·
Chicago, Juli 18. Lige i Hælene
paa Opdagclfen of det fokgiftede
Mælt, der bleo leveret til Hospitalet,
kommet den liqe san graverenve Be
sinldning mod South Water Str.
Frugthmioleme, at de hat gjort Brug
cif etkiiiftftoi. Fornmldehybe, for at for
binore dereg Frugt og Gtønkfager fra
at mahnt
Mag-en er indsendt of Jnspelwr
Guido.
» Dei er kommen til hans Kundsiab,
at flere Ledninqer af iiævnte Stof et
seiidt til ziobmændene. Siuclusiec ec
jligeledes oleven behandlei for at for
»hindte Spiringen. Fottnaldehyde et
sen stack Gift, og sclv den mildeste Op
jlodning, paa Fragt eller Aartofler,
jvilde asstevkomme ftore Lidelser hos
Fou, der fpise det; og stuloe fortdau
ne Tilfælde komme for Dagem vilde
Sælgeren blive kriminell sagspgt.
En beteudt Lunis-L der er ansat hos
en sior Smsrfotretning for at ton
tkolere Stoffetne i Smsrtet, fottceller,
hvotledes Kompagniet i en ojeblittelig
»Mangel bestilte fra et af de mest be
»kendte Smørfirmaer i Osten en stot
sLadning af absolut istste Alasses
lTönt-m Lavningen kom, og Smstret
var tilfyneladende eksttax men ved Un
YDersøgelsen vifte det sig, at 25 pCt· af
Bin-tret var pulvekiferet Tale, et olic
’agtigt Stof hvoraf Sandsten laves.
! »Jeg omtaler dette Tilfælde" sagde
EKemiterem ,,for at vise, hvot vidt soc-i
danne Firmaer kan gan. Alting, fett-«
Mennesters mutige Sygdom og Deid,
er underordnet deres egen personlige
Fordel.
Tit fede Damen Sov ille for me
get, tag Motiv-n spis itte fede og fsde
Sagen For hurtig at blive sin Fed
me tvit sial man jage Rocky Mountain
Tea. Bitte-: straki paa Fedtstossernr.
35 CenM Des Apoteteteux
Streiten i Pittslmkg.
Pittsburg, Pa» Juli 18. —- Fore
lobigt gaar alt med Orden og Relig-«
heb. Den weit interessante Nnhed er
orn Arbejdetne fra Duncansville Fa
britten, der endnu var i Arbejde. Et
Telegrarn til Pries. Shasser sra Alt-i
bejderne der forespurgte, om de stuldef
streite. Shassets Svar var en Ad
varsel mod at foretage noget Stridt,
hvis de itte var organiserede. Hvis de
derimod var organiferet, flulde de
streite, for de var haardt tiltrcengt.
Om Eftermiddagen lom faa Stpk
med Forlangende orn at faa en Mund
med, saa de strals lunde organiserek
fig. J Folge dette Forlangende reiftei
ViceiPres. Vierte til Duncasville for
at organisere dem.
Duncansville Fabriklen er den sidste
nf »The Hoop Plant«, der arbejder, og
tan de faa den lultet er de Heere over
Situationen, hvad Steel Hoop Kom
pagniet angetan
President Slmssek advarede i en Ta
le Llrbejderne mod Uroligbeder, sm
lig mod at berufe fig· »Vi hat en
mægtig Modstander," sagde han,
,,1lnited States Staal Korporation
hat PAWDOODOO at keempe med, og vi
niaa berede os til en lang og alvorlig
Kamp, og ille pdelægge vor egen Sag
ved utidig OpførfeL eller spilde Kræfs
terne i ødelcrggende Udftejdelfer.«
De tusinde Ting.
lfn anleritanfl11nioerfi:·
tetsprofegfor om Salmer
o g B i b e le n. ,,1s)6t5.Noveller es«
bedre end Ealntebogen eller Sondaggs
flolefangbogen, fet fra et litterært
Standpunkt Alle faataldte lrtftne
Nationen-, College Studenter og Pro
fegforer er halo hebenfte!« faade Oe:
car Triaa-5, Professor i Engelft Lit
teratur ved leicago llniverfitetet, til
fin Magst-. tllasfen bleo forbaofet.
Professoren gil videre tned at paaftaa,
at lfoerten Theoloin eller Orthodoxi
tan forenesz tned fand Poefn og oerfor
var nceften alle Poeter l)edenfle.
Poefienss Aand forlanner absolut
Friheo og et ubegrænfet Omraade, vg»
tan ille lade fig binde af Trog-leererz
og Dognter oa orthodokg Kriftendorns
»Jeg tager det for felvfslgeligt,«
fagde Professoren, »at ilte en af.
Klasser her tror paa Orthodoxi; hviS
det var TilflrldeL vilde J ilte vate
her. J tan umulig ftudere Litteratur
uden at lcefe LIJZanafoldiaheder af Ting,
der er i Opposition til Orthodori.« .
Qq ban naevnte Diaterne Brownina,.
Bt)ron, Shellt), Tennnfon, o. fl. l
Professoren udtalte fom fm Mes!
kling, at det bedfte var, om Follet var!
lmlv hebenfi. Meigen Kriftendom var
det famme fom Inange Vaand.
Paa et Spørgsmaah om Vibelen
oel tunde taldes Bitten-tun fvaredet
ban: »Ja, Folk betragter naturligvis
Bibelen fom Litteratnr; men Bibelenf
er ogfaa bleven teviberet og gjort mo
derne. Vor egen Professor Moultons
Arbejde vifer, hvorledes Bibelen er
bleven mere populcer, derved at den
blev gjort mere litterar.«
Hvilten Vtgoomtl
—
Stal begraves levende.
Dr. T. J. Betiero, Chicago, forfærdede
fokleden Chicago ved at bebe om Til
ladelfe til at begrave en Mund le
vende for et Tidsrum af tre Dage.
Han fortlarer, hvorledes han ved
Hjcklp af Hypnotisme tan henfcette
eu Mund i en Tilftand faa nær Dis
den, at Luft og Nekring gotes over
flødig. Denne Tilftand tan, aben;
Fare for Vedkommendes Liv, vedblivg
i 3—4 Dage. Doktoren sitzen-, at detf
er udelutlende i Videnflabens Jnter-·»
esse, han Infler at foretage Fotfsgetj
Mange Mennefter, paaftaat han, bli-’
ver begravet levende, fordt Leegetne
itte tan steer vittelig Dsd fra oben
mevnte myftiste Tilftand. Man hat
jo ofte, fortlarer han vtdete, fet dette
bevtft ved Flytntnger af After fra
gamle til nye Kittegaarde, hvor man
har fundet Ltgene vendte t Kisternez
faavanne bleve uden Tvivl begegnet
lebende.
Tottoten hat i sin Tjenefte en ung
Mand, fom han gentagne Gange hat
hypnotifeket for koktere eller længere
Tid. og fom et villig til at vove For
sogen
DrcebekfinFamilieogfig
felv. Glenwood, Ja., Juli 17. —
Fred Fouthelny en »Rente"-—Farmer.
der boede 12 Mil fyd for Glenwood,
niykdede i Aftes sin Huftm sin feig
Aar gamle Stedføn og sin bedfte Heft,
ftableoe derpaa sin Vogn og Buggy op
mod Hufet og ftal Jld paa det bele,
detpna ftsd han fig felv. Da der in
gen Vidner et til denne blodige Hi
ftorie, tan man tun gætte sig til Am
fagen: man mener, at taabelig uberet
tiget Stinfyge var Gesunden Mes.
Fourhelnt havde vcrret gift tidligere,
og hendes Mond var flinfyg paa den
6-aariqe Dreng, ligefom han bestan
dig Ventede at fe Konen og Drengen
gaa tilbaae til hendes føkfte Mand;
hun var nemlig en ftasiilt. Om Da
gen bavde de været paa Beng hos en
af Naboerne, og intet ufædoanligt var
at marke; man formodet san, at der
er opfmaet Uenighed mellem Partei
paa Hjemvejen, og den flrceitelige
Gerning blev Refultatet.
Da Naboerne, der faa Jlden, kom
til Stedet, fandt de Mandens Lig
Udenfor, og sinnen-J og Batnets for
kullede Leziemer inde i Ruinetne. De
res Vielsegattest havde Monden hcengt
op paa et Tra: —- fom ei ftumt Vidms
om Getningens Aarfag.
Oasaa en Kerlighedshi
ftorie. Macon, Mo. —— Af alle
Stilsmisfehiflorier, fom Aviferne
vrimler med, er folgende en af de meft
tsrende, der tan fokekotnme af den
Stags. Og den lydek faaledes: Mk.
og Mrs. Burch havde verret gift i to
Maaneder. De hat boet i Macon i 6
Ugek, og indtil nu hat Mr. Burch
anfet sig felv for faa lytkelig en Mate
mand fotn nogen. Jmidlertid blev
Mrs. Butch syg, oq Posten, fom hun
altid felv tnodtog, tom i Mr. Burchs
Hemden Vlandt andet fandt han et
Verv, der vn han; Migtankr. og Un
dersøgelfer le te til den Opdagelfe, at
der var en, fom Mes. Burch holdt
mere af end sin Mand. Mr. Burch
lilbød faa fin Haft-u Stils-misse, og
eftek nagen Betænkning tog hun intod
Tilbudet, og er nu rejft hjem til sine
Jota-Weh der bot i Chicago. At hun
nu vil fange Lyllen, turde maasie viere
tviolfomt, thi en Huftrus Elfter kan
doa itte være nogen hæderlig Mand.
Mk. Burch er en anfet og afholdt
Mand; han pkøver paa at tilgive den
trolpse Hufttu og vcegret sig med dris
værdig Ædelmodiahed ved at offent:
liaasre Navnet paa den Mand, der
friftede hende.
Tusinder bedet om Regn.l
Tmaha, Nebr. -- Flere Tusinde liavde
satnlet siq til Bøtinemødet, ledet at
Eli-m Merton Sinith. — Folt af alle
zllagser oa Retiaiongpartier gentoa i
stnr Bønnen efter Priestern Meldet
var aennnemtrcenat af en san inderliq,
anraabende Rand, at Deltaaerne fuldt
oq fast trot, at Regnen vil tomme i
Jide til at redde Avlingen.
En Mond beftyldt for
Drabet af sin Soften Pittgg
field, Mass· —-— En opsigtgvættende
Sag er i denne Tid fremme for Dom
ltolene i Pittsfield, idet Robert Faz
berg er bestuldt for at have studt sin
22 aarige Safter May.
Sagen aaar et Aar tilbaae, da Jos
bera Familien Ratten til den 19. AU
qust, efter detes eget Udfagn, blev
ovetfalden af Jndbtudstyve, og i Kam
pen med dem blev Familiens Medicin
mer mere eller mindre saarede, medenst
May Fosbetg blev kamt af et Revol
verstud, der drabte hende paa Stedet.«
Jmidlettids optog Politiinspettøten
Sagen. Han paaftod, af Grunde,
som han hat nægtet at afsisre, at
Jndbtudshistorien var opdigtet for at
stjule den sande Sammenhang, item
lig den, at Robert Fosbekg i en F..
milietvist hat-de dtaebt sin Salter.
Som Vidne mod den unge Mund
findeö blandt andet hans 18-aatige
»Steine Beatrice, der dog hele Ttden
hat paastaaet, at hun saa Røverne
ftyde Stifter May.
For udenforftaaende synes Sagen
meget mystisk, da Familien levede i et
godt indbyrdes Fokhold, og Gesunden
til, at Jndbrudghiftorien betvivles, ek
foreløbigt en Gnade.
Den unge Mand stal dømmes as en
Juw
EnPigepistetiRetsfalem
Kansas City, Juli 18. — En ung
Ping Lillie Thomas-, bled i Dag
dømt til 20 Pifteflag, fordi hun havde
stjaalet M og brugt dein til Candy og
Sodavnnd J Folge Stil og Brug
tan Bern, der gør sig sinldige«i min
dre Tyverier blive afftrasset af For
ældrene, Jg Moderen til Lillie greb
ivrig Rettens Svøbe og fotan Dom
mer og Rand gav hun sin Dotter en
saadnn Overhaling, som hun sent vil
glemtne.
En Bombe fendt gennem
Posten. New York, Juli 18. —
John J. Kletchta modtog gennem Po
sten en cylinderformet Pakte, omtrent
4 Tommer lang. Han prsvede lcenge
fotgæves at aabne den myftiste Patte
om hvis Jndhold han ikke havde den
ringefte Anelse; en af hans Kommu
ter Edgar Schwebet tilbød sin Hjælp;
hnn sit fat pna Pollen med venstre
Haand, og idet han drejede den ene En
de rundt med den højre, hørtes en sum
rende Lyd. »Was paa!« raabte Rletch
ia spøgende, ,,maaste er der Dynamit
i den,« nceppe havde han ndtalt Or
dene for en voldsom Etgplosion fanthZ
Sied, og begge Mændene tastedes tilj
Jokden. Schroeders venstre HaandI
var redet til Flcenget; den højre sit en-.
telte Strammer, medens Blodet strom
mede fra hans as Regen sværtede An
sigt. Kletchta sit tun entelte Strum
mer«
Mistanten er rettet mod en af
Kletchtas Medarbejdere, en Rosen-I
bloom, med hvem han havde haft
Stein on som siden fandteg at tilhørex
en udvift Itihilistfamilie fra Rugland..
siirien on Arbeidsftani
de n. Sein Francikciy Juli 19. —-- J!
en Tale of Pastor Heime-, Bofton, iiii
Epivorih Lengne fiqer Prcesten oini
Mitten da Tiltbejdzilagsent .
»Di- insse Socialister bar Ret —«
«Fiiriedoni« og Krisiendoni er itie dei!
samme. Mitten reprcefenierer Nin-i
doni og Kultur, inen itse aliid BU-:
dersiaix Dei er leitete nt vise sig stor.I
i Tro, end virisoni i Hiæriighed Det«
kostet niere at vckte niennesieicerlig endi
ni Viere striftlcerd Stoler on Kirieri
er billigere at opreiholdc end Asyler,
Hospitnler og Bornehjeim En stiften
Etat vil grundlægge de fidstncevnie,j
niedengs en siirie fætter sin Stolihedi
i de sørste. Ziirten elsier Sandhcdens
lnsjekeh end den elfiser Mennefket.«
Prckfien talte detncest onl, at Hvile
deinen var til for Mennesiers Skyld, .
iike blot som en religiøg Jnstituiion;7
dei var Hirt-eng cag at sorge for, at
Hviledagen blev inere for Arbejderen
end en legemlig Hvile fra Ugeng Ar-l
dejde. »Und Feirten forme Broen over
Zvælget, der eifisierer mellein ,,Rin
gene« og deres »Hoender«, mellem At-,
bejdgforeninger og de uøvede. Bil?
Kirer sejre ved Kristug, maa den vccre"
lydig mod Krisii Acmd
En Moder siydek sit eget
B a r n. En fordrukien Stare af Jn
dianere, anført af en bekendt Slyngel,
der gaar under Navn af Marienpo
Jim, søgte i Afteg at aniasie Mrs.
Jrving; hun havde en Revolver og
siød efier dem, men ramte ingen; de
kom nækniere, og en af dem greb hende
om Livet; i sin Fortvivlelse sit-d hun
igen uden at vide, hvok hun just fig
iede, og Studdet ramte hendes lille
Bam, der legede paa Gulvet. Da
Konen saa dei, blev hun som rasende,
assyrede Sind paa Sind og rev sig
tilsidst los fra Jndianerne. De hvioe
Fall paa Refervaiionen er ophidsede
over Overfaldet og vil hævne det paa
Jndianetne, faa man kan befrygte en
langvatig Kamp mellem de to Ratten
Hvis De Inster et »lige saa geht«
»Jeg laver dei seit-« — Middel, prøv
san en Cfterligning as Rociy Monu
iain Te. Dei vil give Dem syg eg
holde Dem M. Spstg Apoteteren.
UdlandetM
Fmsikkig ou yavkkkjkikjskk
dumme ich.
London, Juli 19. — »Pall Mall
lZa·3ette« hat i sit Dagsnummer for
ls). Juli en Artilkel fra Pariferiotre
spondenten, hvori denne giver Oplys
ning om en Sammensvætgelfe, der
dar til Hensigt at omftytte Republik
ten og indsætte Prins Louis Nava
leon som Reff-en Korrespondenten er
forsitret om, at den 14. September,
paa hvilken Dag den tussiste Kejset
Jgter at indfætte Prins Louis som Ge
neral i den rugsisle Arme, er Dagen,
som de sammensvorne hat valgt til at
foretage en Demonstration for at un
derstøtte Prinseng Krav paa den fran
ste Treue. Lederne af Bevcegelsen er
Ul. de Roulede, Markuis de Lur Lu
l11cez, og adsfillige højtstaaende Funk
tioncerer i den nuværende Regering
sjgeg at understøtte Sagen med Penge.
Tordenvcjr og Vatmc.
London, Juli 19. — Heftige Tor
denstorme pagserede over den nordlige
Del af England og btagte en Stands
ning i den hidtil hersiende Hede. Reg
nen faldt faa stcerkt, at i enkelte Byer
var Gaderne helt under Band, og al
Samfærdfel for en Tid forhindret.
Oagl af lk Tomme i Diameter dom
barderede Jorden og lnætkede 2,400
Vinduesruder og odelagde Dtivhu
sen-z. Haglstormen hat ogsaa pdelagt
Markerne.
Heden i Nordeuropa er ligeledes
baade ufcedvanlig høj og langvatig.
Saa hojt mod Nord som Gefle i
Sverrig gaar Temperaturen op til
US Gr.
J klobenhavn døde den 18. Juli tee
Personer af Solstik.
Indien anderen ZætnljæL
London, Juli 16. -— -- Indien er truet
nnd en Hungersnøn hvig Lige endnu
itte er set i dette af Mizvaelst plagede
Land. finer Romeib Dntt, en bekendt
Anani:sndier, der er nnsai ved det
indifie Toldvcefen.
Ennlgndg Underirnklclser og ofte
nleislige Behandling af Jndien er for
en ftor Del ansvaklig for den ofte her
fkende Hungers-nnd Og undtagen det
enaelftse klieqerinassystem bliver gen
nemgaaende forandret, man Jndien
Vedblivende lebe i en evindelia Skygge
as Hungersnød, mid denE Ledfagere,
Elendigbed og Dad. Hungergnøden i
Bonilmn hat varet to Aar on begynder
paa det tredie. En saadan Tilfiand
nar aldrig etsisteret tidliaere, og med
mindre Rean bringet Lindring, vil
Frenitiden drinne en hidtil uanet
Elendigned
Den enefte praktisle Udrsei sra den
herflende Tilstand er Nedfættelse af
den nrimelig høje Landstat. Pan sine
Steder tager Staiten det halbe af
Farmernes Udbytte, og blivet inddke
den med ubønhørlig og ofte ulesvlig
Strenahed
Landbrngerne bar ingen Stemme i
Bestemmelfer af Statter.
England har tvunget Indien til at
betale for Krige i Kinn, Afghanisian
og Persien, ligesom Landet inaa under
holde den kostbare staaende Heer.
Saa selv oin Regeringeneniatxov
Saa felv om Regnvejret er direkte
Stle i Misvaekften, faa er England
indirelte Styld i Jeden, da dei beko
ver Landet Penge til at slasse sig Føde
for andet Steds fra.
Agentct ønfkes.
Til at forhandle dansle Bogen
Koth Billeder o. s. v» tundt omlring i
alle danste Settlementer i De Forme
de Stater. God Rabat gives. Kun
paalidelige Folt antagcs og helft san
danne, som er interesserede i Udbre
delsen af gode danste Boger blandt vo
re Landsmænd i Amerika. Striv til
og om normere Oplysntnger oq Se
tingelker.
Daniel- Lntln Fahl sonst-;
Plain Rein - -
