« Somtetaadssorhandling.
Fortiættelie as
,.Niels, Pier aa Welles on »Er-an gis a te!«
II
Os. Christian-few
Unsrer i Spinne dicken.
(Fortsat.)
Formanden. Scet dem pna e Bernehjenn de tøttcs
a et, vi tan; na de ka wnl nasse nok lce sce gjør na saa detn
ordelig opdrawer her i Kommunem der ce tval not n«te,
der dil ta dem sor en rimmelig Betaaling. Di ka jo da
tnap tom te aa gjø Not.
H. Ia, der as no Motvsts hen i waa Bei, dern san a
et ved, om der et godt vild ta den jen. Di haae jo ingen
Bank sjel, an de ce da gne Folt.
A. Motvsts! —-— Ja, sna san vi vis nasse an ded, hva
vi sta gi, saa di n: jo helle; aa te helle Folt sta di et to:n,
hvis a ta gjø noj te’er. -- Nei, lce wos hold Lisitasjon otve
dem, saa ta di saa kein, da- vil ta dem saa dejst And; de
haar aalti’ want Stjet, na den Stjet tottes n, der æ ane
not. —-— Vi sta da heller et la Wolle tyer mce wos hiele Ti
den· Der æ da nasse nnd’er dce haa Faastnnd, stnld e
tro. —
B. Ja, las tvos san dem te Lisitnsjon.
E. De sejer a mei. Las saa Falk by e pan dem.
Den naan Dnlo war a te Amsjon i Finalstrttp, na das th. «
n slie Tinaz de sæt a nodt tnd e paa.
B. Wa dck godt tho e paa den AwsjonZ
Formanden. De kommer et den Sag ve, di haa sor.
Lce wos no saa taan en Bestetnttte15.
Wolle. Vi tnn et saasmaae an lisitier dem ben, nce de
stc Ajørcs pnn den Mand, te di stn hn dem, dce vil ta dckn
san bejst Ahn nden an si atter, hdn de cr- saa Hiern, di tom
mer i. — - J de hiele tnnet tnn a et da asnn ve an lisitin
Bau heu, san vi ftn how e paa, te tvaa Fresser haa san, et
hvn vi njør mod en as hnng mindste Brodre, de haa di ajor
itnod hnn1; an hnnt stntd vi da et lisitier hen.
A. No haar n naller høt scr anl! - To cr da Dis hist
todte, bette Wolle, h,a h,a hi!
Formanden Den lldtanletg man a pnntnnl son:
usonnnelia.
A. Te vil a toal tro!
Wolle. A dil tn den sen na Beinen, ncr Sotoneraadet
san vil swelad te mer om na nnbring den nann.
Forrnnnden. Hion dil do san ha narligf
Wolle. A vit innen Tina ha; a tar en sonI mi ejen.
F. Te tu do no san tvog ncr sak.
Wolle. Nei, de tnnd a et; san vild Sownernndt
aa anbrant dem Pan e Born-Mem heller i de mindst an lcet
toct mej na listtier dem hen. san vild n et an hat nuer an
dem; men da n no haar het, hodan Stenmingen er, san ni.-r
a de Forslaw.
Formanden. Jn, de tottegs a jo et, vi tn ha noj imner.
A. Jow, de haar a. Hnn tn tn den jen, nar hcn
vil ta en sor e’t an san ptnelnd te was-I an sorre san den
nann.
Wolle. Nes, n man hold e pan de Teboj, na haa ain
an de tror n htller et, Sowneraadet vil sind ndillin· Ta
Sowneraadet san vil saastscet, hva dae man nieg anrlia
saa sta Sownernadet et sna rnier Omstcendighier mo: nner
an dem, inden di a tomsæmierr.
F. De er e pcen Teboj, Wolle nie der; de ta vi et andt
end ta innrer·
H. Ja, de sejer a nasse
Forrnnnden. Æ da- nuer. dce stemmer innrer de Teboj,
vil di san rat djer Haand opf- -- Der ce jen.- — s Ja,
saa a- de vetnan. Hwa vil do san saalaang te den, do et
sjel ta’et?
Wolle. Ja, no antar a et, Sownerandet vil vce san
tniv’en, da der jo ta spaar’es ntøj, nær a tar den sen sor et,
A haa tent e pna 70 Ar. aarsin i di søst 5 Aar aa 25 Fir.
i di nejst 4 Aar an san 25 Kr. te Kotnsæmassonstleser.
De tror a, Kotnmunen ta vce godt tjent Inej, aa san stal a
not sørrc saa Nesten.
Fortnanden Jn, de tn vi et tnld ubillig. Sln vi san
stens om de?
tDet vedtoges med en Stemme imod).
Formanden. Saa haa vi Jndstillingen tebag.
B. Homanne Ansogere ce der?
Formanden. Der ce 15.
E. Æ die nner na dem, vi kend’er?
Formanden. A kend’er da ingen an dem, nden de, a
haa sit an snatte mæ dem, der haa wot her aa sit e paa e
Ernhed
F Ja, no gsald er er jo om, te di la trces den ret;
san de haa ian an sej aa san en gue Later, dce ta be
hand’el Bo’nen wal aa lær dem aodt. —- Dce wa jen na«
dem, die war her aa si e pan e (F.1nbed, sorn a tot godt om;
han snatte sæ saastandig. Han saa te mee, te han hverten
wa Grandtvianer heller Missionsmand, men slet aa ret
e tristen Mennestx aa san war han Venstremand teligmej.
Harn ttttes a, vi stuld ta te sen.
Formanden. hva et hans·Navn, aa huer er han srch
F· han hi P.... aacesra K....
Formanden. —- ——— No, ja her er hans Ansegning. —
-— Ja, han stehwer so godt, aa han haar nasse en pcen En
samen. — De wa vis nasse ham, a tot godt om. War e et
en stue Mand nne næ suet Stieg?
I. Jow, de passe godt not.
A. Ja, han war nasse ind ve mee; men ham tst a ro
et see godt am. Læ trog si eetter aa saa jen, der et hold’e
see saa gue te aa tom sammel mae woö te en Spil Kwot aa
en Totti om Vinterawtenee. —- Nej, saa tst a bejee om
T» . . srce L. . . . —Lee wos sc hans Anstgning
Forntandem —- — Ja, her ee den. l
A Lee mee si e·nt —- — Ja, stehn-er han aall’ Datv
Itsse godt som den nann, aa hans Egsamen at da nasse gue
not; ham stemmer a no e paa, vt sta ha, soe han war en
Ihn-te Kaa’l. —- han laa te wes om Ratten, dengaang han
war her aa han holdt see et saague te aa spil en Sptl Kwot
nne me om Awtmn; aa saa wa dce sann en gne Peaat
de hanr.
F. Lee wo- her hans Anbesallngee. — —- — Goe
, wenden leset dem). Ja. di sund’ da helles not aa wot
bejer. A tot, de sie see ltdt om han« Dygttghtee sont Later.
i
A. Hwn seie do! --—— -— Jow, di E gue not. Hat-i
hold’er n no e paa; an n stuld da tro, a inaat ha imj e an
sei, da de er i wna st, han sta va- Dein.
B. War han ind ve da, E.?
E· Ja de war hnn wal snit, ser hne rend di jo en L
——t Sthtter hvce Dato; a hand· et ctnan aa sei an praat
rnce enhder, dee rend her.
B. Haa do hat, te den noi Dein i tl . .han het e pna
en nni Maad na stras Bei nen paa?
E. Nei. « Hna ajpr han ve dem?
B. Hnn vil not hoeng dem op i dies Tier, seie di.
Han han not true’ ntce’e læng; men da- wa wal ingen, die
trot, de war hang Altdor, sa den nnan Dako, da wa der en
solle satte Trenn, der haa saasit soe, an san sto Deinen cp
pnn en Bank an to sat niæ en Hnand i hoer na Drengens
Drer an lo:v: ham op, sae howt han rund. Di seier, t:
den jen Dr rewnt srce sanneien.
E. De er en saale Dein. — De m da et godt, hi
stuld saa sann en ien. s-- Han ne snane nsar end ham hend
i S. . .; han ce not umanierlig te an sl.n, seie di. De sta
not iscer va- Reining, hnn bante dein sor. Di feier, te
han slotv en solle Dteng sann sor en Ti· i:n, le hnn bløtv
hiel sna aa do. Folk miene, te Deinen lin Styld i hnns
Do«, sor han wa smagle an solle i Foroeiei:.
B. tin de no nasse gna godtf
E. Ja besa, di haa jo godt not meidet e te Provsten,
nn han hna net nasse sant Deinen ltnat i Net; men hatt
nild io et rinti nna de«ed. Ja, hnn nipt ei ira-, te han hna
slnan Dicnnexk san de hnn di and’e Von io sit; men han
sansitter, te tinn haer et sinnn sor hant.
B. Te a- scer nat mir den Dein. A åmir nasse bot,
te han stn vier sce slem te an sinn; men a tm snnar tnnp
vild trock, de xon sand, san ncer en snntte engk hnin, san es
hnn da en arnnlme rsenle Mand· «
E. Jn, de er hnn godt not« for -«: nur ans-se flie
leaann snntte ncae hnm, an dn er e inner, se renle lian haa
:vot: men de man io pas e paa han« soc-! DE feier: ,,.H:::
Engl« ce hien-. T-cevl.«
Zornwut-ein Vi man hold on te der Zi:«,z« ai han soz.
Wolle. Ll lend·er 2 na dem, die sei-Erz kein dild a
,sir1n anbesai": nn- vi san tae dein as- t.1: lu:::. F· tot,
stutd tu, san tinne di ;o Is. ·
Forinanden Ort-a æ de san 2?
Wolle De a- J. . . . sra K. . . . an Z. . . . Free T. ..
fforinnnden Ja, her ck Vier ’.-lnsoaninger
Jn, di stund-: io lisse godt sotn ai Jnd’er, vi haxt
sit e Dan. ·
H· Hoa Ftnreter bnn di?
Fonnnnken Ten ien lian syst, an Nest nann hnar an
den Anmer
H. Ja, de ta di io et tlalv e paa. Eis-« Ins-J sna tn d!
t, som Welle tan
A. Nei, hold no lidt, bette Foltz de ft-: oi hn nae bei-r
und"esoit. Hrn Selninari a- di srce".’
Form-Indem Ti as hegt tolv irae Ell. "·’-’. Seminari.
Vl. Te tusil a nct om, te di a- one fra-, da Wolle th
ha dem. Nei, ice mos enddn et san nner .1..1 dem, sor J tn
oce sitt-er e paa, te di er helle: an der a- d: mal innen an ie:
sce dum, te J vit, di tin ha en helle Dei1:. De vil da sei,
nce vi tn Wolle sra-.
B. Nei, æ di helle, saa oil vi et tin der-.
E. Te seier n mei.
Wolle. an hnar J no an indrend irnuer aa sna ei
:rcende Laster-? A totteH da, de oz de, de tommer an e paa,
te en Laster et en troende Mand; sor er tun -:t de, san tn:—.
han et vig Be"nen Veien til Himlen
F. Ja, de et en selvsolaelig Tina, .
an saa en troende Lcekerx men der ce dn :a
en troende Laster an san en helle Laster. l?
vil vi ha: men en helle Laster oil di et ha.
Wolle. A vild gjnn aim- opmcertsom paa, te der innen
Fnastiel er pan troende aa helliax de vil on sei, nar vi tnr
de i Bivlens Betydninn. Den, der ee troende, er nasse hel
lig, an der er ingen ander teoende Mennester te end di
hellig.
A. Sln vi no nasse te na gaa te Viveisz de loaa Sam
nerandsnøder. « Nei, no troer n snaar, Verden komme :s
an sina e pna den ntved End, ha, ha, ha!
Fotmanden De, do sna, Wolle, om, te de an va- tr)
ende an san vcer helle, stuld oæ sen an snm Eing, de lan n
no et snasto, an de a- dce vie innen na was-, da tan. Pl
ta slut nur te de, »f. san: la- ivog si atter an san en troende
Later, men en helle Lærer tøttes a no heller et, vi sluld h.:.
Sei wos ne dafor lig nd« Wolle: ce di helle, di totv, do anbe
sale
Wolle. Ja, snnvidt n tend’e dem, san ne di e, aa de ir
netop aa ten Grund, a Hnste dem; sor atte mi Ølvebeviss
ning, sna niø Solonerandet feil, hvis vi et, sanvidt vi tn
snasto, ster attcr aa san en helle Later.
A. Nei, no sln do allytonl et bild dce ind, bette Woll:,
te do san wos te an bei e paa den, ha, ha, ha!
Wolle. A vild ginn, om der et nuet an ier vild u’ta.1l
ier om, huesor J et vil ha en helle Leuen
A· De tan a nem stoaar e paa, san di helle tan a it
li’. De er di dæst Mennester, n tn ha tnei an bestil’. De n
da an sei e lig ud, Wolle: sor a er ingen Heiter, man To
ded; n gior ingen Notoertuk aa mi Hin’t. — De toa da en
saaseerdelig Ting, om vi sluld san en helle Dein; ham tnnd
en da aaller ha nee Faun-was aa an san mej te Fnslcr
an sann Ting; an san vil en io tom te an resitter an san en
Preiten, hva’ Gnang en komme sammel ma- Deinen. Nei,
de sta no et stie. Tro do mæ san de, bette Wolle.
B. Jn, na« san æ dee ien Ting te. Dce som en satt en
helle Dein, san tund en da resitiet, sc Bs’n tu blhto helle
nasse; san Bs’n tn jo let la dem Iwetaal’.
H. A ten’er sen Stei, huer di hnae en helle Dein,
ham c di da svar godt sann-we mei. Di seien han lar’
Bs’nen godt an ce see gue ve dem. Der ce godt not nuer,
der ee missaanswe mei, te han et vtl gaa mei te Selstnver
an Kwotspilz men deae da et de verst, dt ta sej om en Dein.
E. A hnnr nasse bot sei an jen, da sta vce nsi helle;
men ham tstteö a, te n hane hst nsi om, der et toar anl' bejst.
F. De ta godt om, te en helle Leerer la da lisse dpgti
sont en naan troende Leererz men —- ia no man do und
stnld, Wolle, te a seier e ltg nd — di helle, de æ sann en
Slaw Folt san dem siel. —- En ta et rigtt bevceg sc stit,
neee en a sammel mer deSlaw Fett, aa sann a da flie Fing.
U man deser hold e pan de, a haa san: ca troende Leere-,
men innen helle (Stuttee).
e di vil si nett r
sie »nastiel pn
n teoende Larrr
Krimhilde og Ulrtkkc.
En Fortælling tm Enthers Iid.
As
Einst Ebers.
Lock unle. Feieruls
Paa Torvet i Wittenbem stod en høj, stadselig grund
rnuret Bygning. De blyindfattede Vinduer vate stinnende
blante, saa de travle forbigaaende lunde spejle sig deri.
Fm celdgatnmel Tid tilhørte denne Gaatd den agtbate Bot
geriainilie Schulze, sont ogsaa ejede den gamle hyggelige
Gasstgivergaard hvor de freintnede Herren der kom til Byen,
ofte samledes med Dr. Motten Luther som der-es Gast. !
i Ftøbmand Antonius Schulze leoede tarveligt og beste
identz sorgede for Husets Belfeerd og droftede om Astenenw
bog det gammeldags Stenkrus mangt et — efter hans Me-;
ninki sorstandigt Ord ined sin Fcettet Paul Schulze om
den tcere Motten Luther, som netop paa den Tid vatte ual
mindeligt Rote i den ellers san stille Stad. Antoniuss
Schutze hceldede ogsaa til den ny L re, dog var hanHJ
Hierte inqenlunde soa gennemglodet af den, at han var be-(
ge; stret for Luther. Hans Mening var nu deu, at det tunde
lalti .mmen baade være sandt og godt hrid Motten Luther
praditede for den1;men den hellige Fader i Rom gjorde det4
»alli).eoel langt lettere for Foll at tomme i Himlen, især for
Tde ritte. Paa en Hoandfuld Guld mer eller mindre kom det
IVlinoniug cchulze ikte ein, naar Luther blot ikle evig og al
Jtil uilde stille de Ord: Bod Tro og Naade sorrest.
! lntoniug Schulze dtev en ledende lHandel nied chede- o;
! Eilieoarek, og stod i den højz ste Handelsforbindelse med sin
Faetee Titio, som for manqe Aar siden var udvandtet fra
List tland til Genua. Peter Titio forte seerlig Forretning
pssn Instland, derscr tom han ogsan as og til over Bjærgene
on ovle sit Paulun i Fcetterscng hnggelige Hieni, delg sot at
ilnntte nne Forbindelser og dels sor at vedligeholde de gamle.
Peter Titio var en vidtberejst Mand, oa da han altid Dem
lston at Folt var lanqt lytteligete nede i Veliilandei end
i Entsenlandet, fotdi de der holdt fast ved Aslad og Rosen
tr.:ni«, vovede Antonius aldrig at modsige sin Feetter medi
,snnd ca Klein, nanr de talte oni Luther, for Titio mente
ontaa at ,,leve og lade leve« var en sin Kunst, og Papis s:te -
!
I
:Lcere havde i alt Feld det Uode, at den gj orde baade ni
leie on at do le t for alle. i
i
l.
Jonrsru Krimhilde ilede letsodet over Torvet. Hendes
.:inder bltlssede og hendeg Øjne lt)ste. Hun traadte sinnt-—
fkonist ind bog Onkelem Poul Schulze, og udbrod glad:
»Na er Ontlen sra Velstlandet kommen, og hoad hart
lnat bragt med af Kostbarheder, det tnaa J se, sør J tror det.
Lo gnldne Armspccnder har han stæntet mig og en lille
Ring med en funklende Ædelsten« —
Pludselig tav hun og lyttede. Fra Gerstestnen lød der
kwjrøstet og alvorlig Tale. Stennnerne foretom hende b:
tendt.
Dette var ved Middagstid, Lørdag den Sie Juli Anno
1527.
; »Har, er det itke den lcrre Doktor Luthers Stemme?«
Ispurate Krimhildc Fasteren »Man siger, at den dyrebare
Mond blev syg i Morges tidlig.«
Krimhildeg Sirt-l var lutret og ren som det klare stil
devand, og hendes Hierte glødede saalcdes for Guds Ord,
at hun cerede Doktor Luther som sin Faden
Fasteren tlappede hcndes rede Ziinder og sagde spo
gende:
«Jeg tæntte, at Papistens goldne Armspcrnder og
Ring ftod højere sor dig end vor gode Doktor Luther; men
esterdi jeg ser, at stoerligheden til den dyrebare Gudg Mann
ilte ganste er udslutt, vil jeg fortaslle dig, hoordan det er
gaaet ham i Dag. Sinn han selv nylig derettede, blev han i
Morgeg betagen as en stor Sjceleangst. Til legetnligt Jlde
besindende mættede han itte det mindste; men den aande
lige Ansaegtelse angreb ham langt niere, og da Klottcn var
otte, lod hatt sin Stristesader Bugenhagen hente. Saa
stristede hau, erholdt Tilgidelse og Trøst as Guds Ord, og
sagde til sine omgivendet »Vi! Herren nu lalde mig, saa fte
hans Vilje!« Derpaa talte han lcenge om sit muntre Sind
lige over for Folt og mente, at Folt cergrede sig over harn,
fordi han var saa frejdig, stønt de ellers ikte tunde laegge
ham noget til Last, hvorsor de med Sandhed kunde rytke ind
paa Lioet af ham, at Gud maasle var dem vred for deres
blinde Utatnemmeligheds Skyld, og, fordi de ikte holdt
Frelseng Ord højt i Arre, det Ord, som Gud tilbød dem Ved
hom, dette ringe, strebelige Redstab, maatte de cergre sig g
salde. Men han anraabte daglig Gud om at styrle ham ved
sin Rande, at han aldrig stulde komme til at give noan
Grund til Forargelse.« Fasteren tav lidt og vedblev des
paa:
»Mens de saaledes talte sainmen, var det blevet Fro
tosttid· Luther og Bugenhagen var blevet indbudt as Hans
Leser til at spise Frotost her hos os samtnen med nogle an
dre Herren Luther vilde itte med; men Bugenhagen og
Fru Katharina satte det igennem, at han stulde med; dct
vilde gøre ham godt at vcere sammen med andre. Saale
des tom den dyrebare Guds Mond under vort Tag, tog
tun lidt til sig as Maden, men blev igen ved godt Mod
blandt Gersterne.«
»Gud lad os beholde den leere Mand endnu i mange,
mange Aar,« svarede den unge Pige, »og Gud holde sm
starke Haand bestyttende over den ny Leere. Ved J hvad,
Fasters Onkel bringet nyt Bud med fra Velstlandi Paven
i Rom vil snart sammen med Kejseren gaa frem mod de
lutherste, og til Matthæi vil den ny Lære viere færdig.«
Fasteren var en bibelfast Kone, og ei sint Smil drog
hen over hendes fulde, rsdmuösede Aasyn.
»Als du din Onlel,« svarede hun, »vg sig ham fra os,
at det vilde veere en stor Gliede for os, om den ny Leere vtl
veere særdig til Mattheei. estersdm den Leere Frelset siget til
sine Disciple: Se, jeg vil vcere med eder alle Dage indiik
Verdens Ende-« ·
Krirnhilde glædede sig over dett: Svar, lyttede endnu
en Gang til Stemmerne ved Siden as og ilede bort for at
bringe Qntlen Fasterens Bud. Men under Bei-Z stromun
de den lcere Sang: Jesus dulcis memoria, over hendes Lot
ber, som Betten llar og rislende strønnner gennem Engen:
Alenc Navaets Lislighed
Er Glasdec Trost og Salighed;
Mier liflmst over rlt dog en
Hvor du selv bor, du Herre Krist.
Sau ltflig toner ineen Sang,
Saa sød ei nogen Strengetlang,
Ten ganstc Werden th ei Lein
Som du, Forloscien 6 ndg Son.
Tu,somlanlas.1etrcitct Sonn,
Du som tan hin-loc- oed tin Nava.
Hvor sang hol-r tosn nor paa dig.
Ovor sa ig hort, som est-r di.,!«
,,.strimhilde!« kaldte en Stemme fra det siyggefylds
Lysthu5, »hør, tom lidt her ind!«
Det var hendeg eneste Broder Frederik, der laldte pack
hende. Han oar fna Aar celdre end hun, en stcerk, kraftig
Yngling
,,.L)vnd er der, Js-:rerik?« spurgte hnn venligi.
Herimhilde, som var kommen ind i Haven, satte sig ins
i Lysthuset til Broderem Men Frederik tog hende des
Haanden og tral hende længere ned i Haven, hvor de satte
sig ind i et tcrttere Li)ftl)ns.
,,seom,« sagde han, lad« os gaa lcengere ned, at ingen
kan se os, og ingen kan him, hvad jeg har at sige dig."
»Ja, min hjeiytengkcere Zeiten« vedhlev han skyndsomt,
,,det er vigtige Eing, jeg har at fortcelle dig, og du mna
made mig. Mit Livs Lylke staar paa SpiL Nu slal du
here, hvad Onkel har aftalt med Faden Jeg sad inde
i mit Kammer, sordi der var mig for varmt i Stuen, merk
Onkel og Fader sad i Salen ved Siden as, og troede ikle,
at nogen horte, hoad de talte om. Da sagde Onkel, at det
var hang Hensigt at blive hos os til hen paa Esteraaret, rz
at thn havde strevet til sin Hustru og Dotter-, at de slulde
komme l)ertil. Det vilde vcere ham kcert, om det Baand,
der hidtil havde lnvttet de to Huse Schulze og Titio fast
samtnen blev tnyttet endnu festere. Hans Ulrilke var
Jolget op til en blomstrende Jomsrn, og med Glæde havde
han set, at ogsaa Frederik var bleven som Bogen i Skoven,
og med et Hierte saa blødt som Lindetrce. Det stulde ilke
komme til at mangle paa en god Medgist til Ulrikke, men
saa maatte Frederit grunde sin Arne i Genua. Fader nd
talte stralg sin Glæde over denne Plan, men havde alligevel
sine Betænkeligheder, da han mente, at det ikle vilde blive
nogen let Sag at bringe mig tilbage til den romerste Lære.
Onkel mente, at det behøvede man ilke at tale om for det
sørste, det vilde not give sig as sig selv. Naar jeg sørst
var tomrnen til Velstlandet, vilde jeg nol snart leere mit
Ave Maria igen. Tet synteg Fader godt on!, og hele Pla
nen vandt aabenbart hans Bifald. Altsoa stal jeg, Krims
hilde, særges for nogle Solopenge og sendes til Velstlandei,
Iligesom Joseph en Gang blev solgt til Ægypten. Rand
mig nu, min leere Søster, hvad stal jeg gote?«
»Ih, Frederik, tror du da virlelig, at Ulrille Titio
saaledes uden videre vil scelge sit Hierte for en Ret Linser?"
spurgte Krimhilde, , og at hun er bleven saaledeg, at hun vil
give den Mund fm Haand, som i hendes Lsne er en Kcets
ter?«
»Hendes Inder tvivlede ingenlunde om hendes Lydigs
hed, og fagde, at hun var saa flog, at hnn nol i en Hatt-is
devendinn stulde faa mig til at gribe Rosentransen, og hviz
hendes Mildhed itle slulde slaa til, da vilde hendes Spot
over den Wittenberger Nattergal, der ikle var andet end en
almindelig tnst Spnrv, nok gøre Utslaget.«
,,Fn, hvig hun virtelig er sondern, som hendes Fader
siger!« ndbrod Krimhilde »Spot paa Pigelasber er ligesosn
en Orm paa Rosenblade. Men det got min ogsaa inderläg
ondt for Faden at han man tanlse en saadan Tale i vott
Hug, og at han tun gaa ind paa snadanne Planer«.
»R.1ad mig, min hjertenglære Stoffen og sig min, bvad
jeg stal gere, nur« de trugte cfter at smede mig i saad.inne
Lcenler.«
,,«,’frederil, den Lænle er endnn ikte smedet, som knrr
hindre den fri Aand i at l)a-ve sig til Gud ved Bønnen.«
Han sad en Stand oed Siden as hende med sænlet
Hoved, og rette hende derpaa Haanden »Du har vist niig
den rette Vei, Krimhildr. Hvem der srhnter Herren, her in
sikker Fcestning.« J det sannne bot-te de Moderen inde i
Hufet kalde til Bords.
Cn glad Stemning herstede der imidlertid ingeniunde
oed Vordet; man lunde itte rigtig saa en Sanitnle i Gang,
hvor meget Faderen og Onllen gjorde sig tlmage derfor.
Frederil var tavI, og Krimhilde talte tun om Luther og bcd
Moderen, om hnn itle i Asten maatte faa Lov til at lobe
over til Fru Kätle, for at saa at vide, hvordan det gik den
dyrebare Mand, naar det fornemme Selslab var gaaet.
Det forstemte Ontlen, at hun vilde gaa ind i den Kætterz
Hug, og han kom med mange sphdige Bemærlninger. Mem
hun lod, som om hun ilte horte dem, og da Astenslyggerne
begyndte at brede sig over Landet, ilede hun paa let Fod,
men med tungt Hierte, over til det sordums velbelendte
Augustinertloster, som Kursyrste Johan den bestandige hav
de stcenket Luther Aaret i Forvejen som et Hjemsted for ham
og hans Familie.
Da hun kom til Deren, traadte netop LEgen ud af
Stuen, den rettænlende Dr. Schurs, der oste havde vceret
»Gæst hos hendes Fader og hendes Onkel, og som as og til
søtte mangen en alvorlig Samtale med hende. hun blev
saa sorslraeltet, da hun saa ham, at hun blev bleg og tom til
at ryste over hele Legemet.
,,Ser jeg da ud som et Spøgelse?" spurgte han flam
tende. Men trods Spøgen lunde hun godt baade se pg
høre paa ham, at han var belymret. Hun fulgteö dersor ei
Stylle med ham hen ad Vejen, over Torvet.
(Fortsættes).